L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

[email protected] og [email protected]

www.uim.dk

CVR-nr. 36977191

Sagsbehandler

Tanja Lücking

Sagsnr: 2018 - 6424

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

06-11-2018

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 2 -- [ Dansk Flygtningehjælp ] --

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

[email protected] og [email protected].

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Borgergade 10, 3.sal

DK-1300 København K

Tlf: 3373 5000

www.flygtning.dk

30. oktober

2018

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændinge-

loven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om dansk indføds-

ret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlæn-

dinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af

reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse,

kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 2. oktober

2018 fremsendt ovennævnte udkast til lovforslag til Dansk Flygtninge-

hjælp med anmodning om, at eventuelle bemærkninger fremsendes se-

nest den 30. oktober 2018.

Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme

med bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælps har kun få bemærkninger til ovennævnte ud-

kast til lovforslag.

Justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse

Dansk Flygtningehjælp finder, at det er afgørende, at en klage over et

så væsentlige indgreb som fx frihedsberøvelse - i de tilfælde hvor afgø-

relsen ikke kan indbringes for domstolene - kan ske til en klageinstans,

der både reelt er upartisk og uafhængig, og som også for klageren virker

som sådan. Dansk Flygtningehjælp har ikke grund til at betvivle Rigspo-

litiets sagkundskab på området, men principielt finder vi, at det kan være

uhensigtsmæssigt, at en klage over politiets afgørelse om fx frihedsbe-

røvelse, skal indbringes for den overordnede politimyndighed.

1/2

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udtømmende opregning af tilfælde for forlængelse af frihedsberøvelse

En forlængelse af en administrativ frihedsberøvelse på op til 12 måne-

der er en yderst alvorlig foranstaltning. Det er derfor positivt, at man med

forslaget vil gøre opregningen af de særlige omstændigheder, der kan

begrunde forlængelse, udtømmende.

For en god ordens skyld finder Dansk Flygtningehjælp, at det vil være

hensigtsmæssigt, hvis det i bemærkningerne præciseres, at vurderin-

gen af, hvorvidt betingelserne for forlængelse ud over seks måneder er

til stede i den konkrete sag, er uændrede.

Legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse af frihedsberøvede ud-

lændinge

Som det også fremgår af lovforslagets tekst (bl.a. s. 48) er legemsun-

dersøgelse et byrdefuldt indgreb. Der bør derfor kun ske legemsunder-

søgelser, hvis de er nødvendige. Et så alvorligt indgreb bør naturligvis

aldrig ske per automatik og aldrig uden en konkret vurdering af nødven-

digheden. En vurdering af indgrebets nødvendighed bør altid tage sit

udgangspunkt i den konkrete situation. At der er tale om en udlænding,

der er frihedsberøvet med henblik på udsendelse, og som dermed

kan

have et incitament til at søge at hindre udsendelsen, kan ikke i sig selv

være tilstrækkeligt.

Fx bør der ikke ske legemsundersøgelse af en udlænding, der har be-

sluttet sig for alligevel at medvirke til udsendelsen og hvor der ikke i

øvrigt er indikationer på, at udlændingen vil forsøge at hindre udsendel-

sen ved at gøre skade på sig selv eller andre.

En lovfæstning af proportionalitetsgrundsætningen og skånsomheds-

grundsætningen er positivt. Dansk Flygtningehjælp finder, at proportio-

nalitetsgrundsætningen i sig selv må medføre, at der skal laves en kon-

kret vurdering af, om et så byrdefuldt indgreb er nødvendigt, og at dette

i bemærkningerne bør fremgå med større tydelighed.

Med venlig hilsen

Christian Friis Bach

Generalsekretær

Dansk Flygtningehjælp

2/2

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 3 -- [ Danske Regioner.msg ] --

Til:

Fra:

Titel:

[email protected] (UIM AM & FO)

UIM Hovedpostkasse ([email protected])

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge mv. (UIM

Id: 540276)

Sendt:

30-10-2018 11:53:39

Fra:

Mikkel Lambach [mailto:[email protected]]

Sendt:

30. oktober 2018 11:43

Til:

UIM Hovedpostkasse

Cc:

Cecilie Marie Larsen; Linea Ohm Søndergaard

Emne:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge mv. (UIM

Id: 540276)

Til udlændinge- og Integrationsministeriet

Danske Regioner har modtaget forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om

dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om

frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som

følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.) i høring.

Danske Regioner tilslutter sig overordnet set de foreslåede konsekvensændringer af udlændingeloven, som følge af kommende

lovændringer på andre områder. Danske Regioner skal i den forbindelse henvise til foreningens høringssvar vedrørende

udmøntning af regeringens udspil, ”Alle handlinger har konsekvenser”. Det drejer sig om:

- Høringssvar over Justitsministeriets lovudkast vedrørende bekæmpelse af ungdomskriminalitet

- Børne- og Socialministeriets forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og

lov om socialt tilsyn.

Med venlig hilsen

Mikkel Lambach

Teamleder, Center for Sundhed- og Sociale indsatser (SUS)

Mobil: 29170902

Mail:[email protected]

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

3529 8100

Officiel post:

Følg os på

Twitter, Facebook

regioner.dk

Fra:

Cecilie Marie Larsen <[email protected]>

Sendt:

2. oktober 2018 09:49

Til:

Advokatrådet <[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>;

Amnesty

International <[email protected]>; Amnesty International <[email protected]>; Asylret <[email protected]>;

Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>;

Boligselskabernes Landsforening <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>;

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening

<[email protected]>; Danmarks Lejerforeninger <[email protected]>; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau

Forening <[email protected]>;

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; Dansk Flygtninge Hjælp <[email protected]>; Dansk

Kunstnerråd <[email protected]>;

Danmarks Skibsmæglerforening

<[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>;

Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>;

Danske Udlejere

<[email protected]>; Danske Universiteter <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske

Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Europabevægelse <[email protected]>; Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; Dansk

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Industri <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination <[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Ejendomsforeningen Danmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet

<[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening <[email protected]>;

Foreningenen af Statsforvaltningsjurister

<[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <[email protected]>;

Advokat Birgitte Waarst <[email protected]>; Advokat Synnøve Falk-Rønne

Færøernes Landsstyre <[email protected]>;

HK/Danmark

Indvandrerrådgivningen

<[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>;

Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; Hans-Henrik Lund <[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening

Landbrug & Fødevarer <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund

<[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsorganisation af

kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Landsorganisationen LO <[email protected]>; Lejernes Landsorganisation i Danmark

<[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <[email protected]>;

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) <[email protected]>; Odense Universitetshospital <[email protected]>;

PRO-Vest <[email protected]>; PROSA - Forbundet for it-professionelle <[email protected]>; Vestre

Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>;

Red Barnet

<[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>;

Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>;

Københavns Byret <[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup

<[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød

<[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Holstebro

<[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby

<[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i

Odense <[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i

Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>;

Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Aarhus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>;

Retten på Frederiksberg <[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Direktion

<[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR Regional Representation for Northern Europe

UNHCR <[email protected]>; Work-live-stay Southern Denmark <[email protected]>;

Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>;

3F <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge mv. (UIM Id:

540276)

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov

om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af

klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved

udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed følgende høringsanmodning vedrørende udkast til forslag til lov

om ændring af lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om

frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse,

kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-6424.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest tirsdag den 30.

oktober 2018.

Med venlig hilsen

Cecilie Marie Larsen

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3432

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Telefon:

+45 61 98 40 00

E-mail:

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

www.uim.dk

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 4 -- [ Den Danske Dommerforening ] --

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 5 -- [ FAU ] --

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

Formand Jytte Lindgård

Niels Hemmings Gade 10, 5.

Postboks 15

DK-1112 København K

Tlf.: 33 93 03 30

E-mail:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

30. oktober 2018

Sendt per mail til [email protected] og [email protected]

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov

om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af

uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager

om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets

visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som

følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.)

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) har med tak blandt andre

foreninger, myndigheder, organisationer m.v. modtaget opfordring til høring

over udkast til ovennævnte lovforslag.

Indledningsvis bemærkes det, at lovforslaget sammenholdes med gældende

lov i bilag 1 (side 77 til side 96).

Herudover kan det konstateres, at en hel del af de i udkastet foreslåede

lovændringer, er en umiddelbar følge af, at Statsforvaltningen skal

nedlægges, og at udlændingesager bl.a. vedrørende opholdsret efter EU-

reglerne foreslås overført til Styrelsen for International Rekruttering og

Integration.

Generelt er det FAU’s opfattelse, at enhver klage, der lovmæssigt kan

påklages eo ipso, - ikke mindst på udlændingeområdet - bør få opsættende

virkning, idet udlændingens eventuelle udrejse synes uforenelig med

pågældendes retsstilling, hvis klagen ikke tillægges opsættende virkning.

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

forbindelse

hermed

konstaterer

FAU,

med

tilfredshed,

Udlændingenævnet, som altovervejende hovedregel, foreslås at blive

klageinstans vedrørende de af Styrelsen for International Rekruttering og

Integration meddelte afgørelser.

I forhold til de almindelige bemærkninger til lovforslaget (side 10 ff),

konstaterer FAU i øvrigt under pkt. 2, at behandling af klager, over politiets

afgørelser vedrørende administrativ frihedsberøvelse efter udlændingeloven,

foreslås ændret således, at politidirektørens afgørelser fremover kan

påklages til Rigspolitiet i stedet for til Udlændinge- og Integrationsministeren

øjensynlig begrundet med, at Rigspolitiet er den overordnede myndighed for

politikredsene.

FAU er af den opfattelse, at klager over politidirektørernes afgørelser

generelt ikke bør afgøres af den overordnede politimyndighed

–

Rigspolitichefen

–

men derimod af Udlændinge- og Integrationsministeriet,

som må antages at have den fornødne og nødvendige ekspertise på

udlændingeområdet, hvilken ikke relaterer sig til afgørelserne indenfor

politiet.

Herudover noterer FAU sig, i relation til pkt. 3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, med tilfredshed, at varigheden af en administrativ

frihedsberøvelse af en udlænding skal præciseres således, at der i

udlændingeloven fastsættes en udtømmende opremsning af, hvornår en

frihedsberøvelse kan forlænges udover 6 måneder med yderligere 12

måneder til i alt 18 måneder

– altså en større grad af ”gennemsigtighed” og

lovmæssighed, hvilket FAU længe har imødeset, ikke mindst for at sikre en

korrekt gennemførelse af EU’s udsendelsesdirektiv.

Ad pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger (side 10).

Til FAU’s undren, kan det i relation til lovforslaget konstateres, at politiet ved

foretagelse

legemsbesigtigelse

legemsundersøgelse

frihedsberøvede udlændinge, udover at have samme beføjelser som en

person, overfor hvilken der foretages indgreb, og som anholdes, kan foretage

legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse ”uanset

om der foreligger

konkret og nærliggende fare eller er bestemt grund til at antage, at

udlændingen uretmæssig er i besiddelse af genstande eller lignende”.

Dette er alt for vidtgående, og de nævnte undersøgelser bør, efter FAU’s

opfattelse, alene foretages, når der foreligger en konkret og nærliggende

fare, eller at der er bestemt grund til at antage, at udlændingen uretmæssigt

er i besiddelse af genstande eller lignende.

Ad pkt. 5 (side 6

–

11) i lovforslagets almindelige bemærkninger

FAU imødeser præcisering i lovforslaget af reglerne om tiltag i forbindelse

med forbud mod voldelig og truende adfærd på asylcentrene som en

nødvendighed, idet der selvsagt ikke bør herske tvivl om, hvilke udlændinge

der er omfattet af forbuddet.

2 af 6

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ad pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Som nævnt indledningsvis, indeholder lovforslaget en præcisering af, hvilke

myndigheder, der som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen pr. 1. april

2019, skal varetage de opgaver efter udlændingeloven og lov om dansk

indfødsret, som i dag varetages af Statsforvaltningen.

Det er generelt en nødvendig præcisering og korrektion.

Ad pkt. 2 - ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge (side 11 ff)

FAU’s er generelt af den opfattelse, at uledsagede mindreårige udlændinge

Danmark, bør mødes med mindst mulige straffelignende konsekvenser.

Der er ofte tale om meget sårbare børn/unge, der kommer til Danmark uden

deres nærmeste familie, og ofte med forudgående ”ar på sjælen” fra de

oplevelser, som de allerede i deres unge alder har oplevet i hjemlandene,

inden de kom til Danmark.

Det er derfor FAU’s opfattelse, at lukkede afdelinger eller delvis lukkede

døgninstitutioner kun må bringes i anvendelse

i meget begrænsede

tilfælde,

og først efter at reglerne om udarbejdelse af en plan for indsatsen

under en anbringelse løbende er blevet vurderet, og ikke er fundet

anbefalelsesværdige i den konkrete situation.

Der bør være stor sikkerhed for, at alle sociale tiltag har været forsøgt bragt i

anvendelse,

førend

den mindreårige uledsagede udlænding eventuelt

anbringes i delvis lukkede døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger.

Det er det sidste, de danske myndigheder bør tage til, specielt overfor denne

gruppe af unge udlændinge.

I øvrigt er FAU meget betænkelig ved, at det bl.a. i lovforslagets § 62 n, stk. 3

fremgår, at Udlændinge- og Integrationsministeren tillægges hjemmel til at

fastsætte regler om, at Børn- og Unge-udvalget kan dispensere for

aldersgrænsen i særlige situationer i forhold til udlændinge under 12 år.

I henhold til pkt. 2.1.2.

–

Ministeriets overvejelser, er FAU enige i, at der bør

tilvejebringes en samlet regulering af spørgsmål om anvendelse af og

forholdene under en anbringelse af de uledsagede mindreårige børn, uanset

om barnet eller den unge anbringes efter udlændingelovens eller efter

servicelovens regler.

Det bør være en ret, der gælder indenfor begge lovkomplekser.

Herudover finder FAU det betænkeligt, således som det fremgår af de

almindelige bemærkninger side 14, at uledsagede mindreårige udlændinge

under 12 år, i særlige situationer, hvor muligheden for at tilbageholde barnet

eller den unge i et positivt pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb på

indkvarteringsstedet (børnecenteret) vurderes utilstrækkeligt, bør kunne

3 af 6

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

anbringes på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner.

Dette anser FAU som en ”falliterklæring”, idet de unge

uledsagede børn i

realiteten ”slås i hartkorn” med det ligeledes fremsatte lovforslag om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som har til formål at udmønte

regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis politiske aftale om en

reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Lovforslaget virker umiddelbart uoverensstemmende med de moralske

principper, i særdeleshed overfor børn og unge, som vi normalt hylder i

Danmark, som en del af vores danske værdier.

Det foreslås (side 15, 2. afsnit), at der skal gives Udlændinge- og

Integrationsministeren bemyndigelse til, efter forhandling med Børne- og

Socialministeren, at fastsætte nærmere regler om at give Børn- og Unge-

udvalget adgang til at dispensere fra aldersgrænsen på 12 år, i forbindelse

med anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis lukkede

døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner i særlige

situationer.

En sådan fremfærd overfor så unge uledsagede børn, i dette tilfælde under

12 år, synes uacceptabel.

Som nævnt indledningsvis skal FAU under pkt. 4 (side 20) gentage, i tilfældet

af forlængelse af frihedsberøvelse af udlændinge, at denne udtømmende

opremsning imødeses med forventning og som en længe ønsket oplistning

nævnt direkte i lovteksten.

Vedr. pkt. 5 visitation for udlændinge forud for udsendelse, er FAU enig i, at

politiets ved selve pågribelsen af en udlænding, i medfør af

udlændingelovens § 36, således som det er i dag, skal iagttage forskrifterne i

retsplejelovens § 758, hvorefter anholdelsen skal foretages så skånsomt som

muligt, og således at besigtigelse og undersøgelse af udlændingens legeme

og tøj i tidsrummet mellem frihedsberøvelsen iværksættelse og frem til

fremstilling for retten, svarer til politiets beføjelser efter retsplejeloven overfor

en anholdt.

Anderledes opfatter FAU lovforslaget i relation til ministeriets overvejelser

under pkt. 5.2. (side 27), i henhold til hvilke det foreslås, at politiet kan

foretage legemsindgreb overfor udlændinge, som er varetægtsfængslet eller

frihedsberøvede med henblik på

udsendelse, uden

at der foreligger nogen

konkret og nærliggende fare, eller at der er bestemte grunde til at antage, at

udlændingen uretmæssigt er i besiddelse af genstande.

Dette forslag synes alt for vidtgående og uoverensstemmende med, hvad

formålet tilsiger, og i strid med propotionalitetshensynet i retsplejelovens §

792 e. Særligt i de tilfælde, hvor udlændingen beslutter sig for at medvirke til

4 af 6

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

udsendelsen, og hvor der i øvrigt ikke er noget, der indikerer, at udlændingen

vil forsøge at hindre udsendelsen ved at gøre skade på sig selv eller andre.

FAU finder, at det, såfremt det findes nødvendigt med visitation af

udlændinge inden udsendelse, bør være tilstrækkeligt med en

legemsbesigtigelse, frem for en egentlig legemsundersøgelse.

Vedr. pkt. 7.1. gældende ret på bl.a. adoptionsområdet.

Som det fremgår behandler Statsforvaltningen i dag også sager vedrørende

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk.1, nr. 3

til udenlandske

adoptivbørn,

hvor adoptanten er godkendt, jfr. udlændingebekendtgørelsens

§ 31, stk. 1.

Disse afgørelser kan som bekendt påklages til Udlændingestyrelsen, jfr.

udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1.

Hertil kommer, at Statsforvaltningen behandler afgørelser om udstedelse,

annullering og inddragelse af visum vedrørende denne gruppe, jfr.

udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 3.

I henhold til den foreslåede ordning, jfr. pkt. 7.2. side 33, stiller lovgiver

forslag om, at de opgaver som Statsforvaltningen i dag varetager på

udlændinge- og integrationsministeriets område, efter nedlæggelsen af

Statsforvaltningen pr. 1. april 2019, skal varetages af andre myndigheder.

FAU ser et problem i, at den ekspertise, som Statsforvaltningen i dag har på

adoptionsområdet, herunder i særdeleshed vedrørende adoption, som

involverer udlændingeområdet, uden videre skal behandles af Styrelsen for

International Rekruttering og Integration.

Samtidig foreslås klageradgangen overført fra Udlændingestyrelsen til

Udlændingenævnet.

FAU nærer frygt for, at den ekspertise, der i dag er opsamlet i

Statsforvaltningen, uden videre skal overføres til udlændingemyndighederne

med rekureringsmulighed til Udlændingenævnet.

Samtidig fremgår det af lovforslaget, at i sager, hvor Udlændingenævnet er

klageinstans, og hvor der som bekendt gælder en frist på 8 uger for

indgivelse af klage, jfr. § 52 b, stk. 6, skal denne klagefrist fremover også

gælde for sager om ret til ophold efter EU-reglerne, og sager om

opholdstilladelse og visum til udenlandske adoptivbørn.

FAU anser det for tvivlsomt, om denne forholdsvis korte klagefrist bl.a. i til

tider ret så indviklede adoptionssager, er mulig at overholde, og om den i det

hele taget er praktisabel på netop adoptionsområdet, som er et område, der

adskiller sig væsentligt fra andre udlændingesager.

5 af 6

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Endelig fremgår det under pkt. 7.2. (side 34), at opgaver vedrørende

erklæringer efter lov om dansk indfødsret, og lov nr. 1496 af 23. december

2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (accept af dobbelt

statsborgerskab, hvor betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) som i

dag varetages af Statsforvaltningen, pr. 1. april 2019 skal varetages af

Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet varetager i dag på det indfødsretslige

område allerede sagsbehandlingen vedrørende bl.a. ansøgning om

dispensation for fortabelse af dansk indfødsret m.v.

Som lovgiver foreslår i § 3 nr. 2 indebærer lovforslaget, at der ikke

fremadrettet er mulighed for administrativ klageadgang til Udlændinge- og

Integrationsministeriet i tilfælde af afvisning af erklæringen om dansk

indfødsret.

Dette anser FAU som en forringelse i forhold til den nuværende retstilling.

København den 30. oktober 2018

På vegne af Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

Formand Jytte Lindgård

Næstformand Anne Osbak

Bestyrelsesmedlem Niels-Erik Hansen

6 af 6

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 6 -- [ Institut for Menneskerettigheder ] --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

E-mail:

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5761

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/02285-2

30. OKTOBER 2018

HØRING OVER UDKAST T IL FORSLAG TIL L OV OM ÆNDRING

AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM DANSK INDFØDS RET OG

LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 2. oktober

2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om

dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om

frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation

af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge af

nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.).

Lovudkastet fastsætter blandt andet bestemmelser, der bemyndiger

børne- og socialministeren til efter forhandling med udlændinge- og

integrationsministeren at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens

regulering af en konkret anbringelse på en sikret døgninstitution eller

på en særligt sikret afdeling. Disse bemyndigelsesbestemmelser vil

erstatte nogle af de regler, som i dag findes i bekendtgørelsen om ro og

orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne.

Instituttet fremsatte kritik over denne bekendtgørelse i forbindelse

med høringen i sommeren 2017, som instituttet i det hele skal gentage

og henvise til.

Se instituttets høringssvar af 10. august 2017, tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/08_august_17/hoe

ringssvar_vedr_udkast_til_bekendtgoerelse_om_ro_og_orden_paa_ind

kvarteringssteder_og_om_anbringelse_af_uledsagede_mindreaarige_u

dlaendinge_uden_for_indkvarteringsstederne.pdf.

Der henvises

endvidere til instituttets høringssvar af 9. marts 2017 om ændring af

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Herudover vedrører lovforslaget blandt andet 1. en ændring i politiets

adgang til legemsundersøgelse af udlændinge ved udsendelse samt 2.

afskaffelse af klageadgang i sager om erklæring om dansk indfødsret.

Instituttet har bemærkninger til disse dele af lovudkastet.

POLITIETS LEGEMSUNDERSØGELSE AF UDLÆNDINGE

UMIDDELBART FØR UDSENDELSE

I lovudkastet foreslås det blandt andet, at der skabes en udvidet adgang

for politiet til at foretage legemsundersøgelse (defineret i

retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 2 som nærmere undersøgelse af

legemet, herunder af dets hulrum, udtagelse af spyt- eller blodprøver

eller andre tilsvarende prøver, røntgenundersøgelse og lignende).

Politiet skal i medfør af lovudkastet foretage legemsundersøgelse

umiddelbart før faktisk udsendelse af en udlænding, som er

frihedsberøvet med henblik på udsendelse. Det fremgår af udkastet, at

der ikke behøves foreligge en konkret og nærliggende fare eller andre

grunde til at antage, at udlændingen er i besiddelse af uretmæssige

genstande (lovudkastets § 37 a, stk. 7, 2. pkt.).

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at give politiet en klar

hjemmel til at visitere udlændinge. Politiet foretager i medfør af

Rigspolitiets interne retningslinjer allerede i dag disse indgreb,

tilsyneladende uden klar lovhjemmel.

Den videregående adgang til legemsundersøgelse er begrundet i, at en

udlænding kan have incitament til at søge at hindre udsendelsen, der

kan ske mod den pågældendes vilje (for eksempel ved at gøre skade på

sig selv eller andre). Det anføres dog i bemærkningerne, at det forhold,

at udlændingen umiddelbart inden gennemførelsen meddeler at ville

medvirke til udsendelsen ikke skal ændre på politiets muligheder for

legemsundersøgelse.

Legemsundersøgelse er et vidtgående indgreb i retten til respekt for

privatliv, som blandt andet er beskyttet i artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Det er derfor væsentligt, at indgrebet

har en klar lovhjemmel, hvilket sikres med nærværende udkast.

udlændingeloven, tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/03_marts_17/hoeri

ng_vedr_udkast_til_lov_om_aendring_af_udlaendingeloven_ro_og_ord

en_paa_indkvateringssteder_for_uledsagede_mindreaarige_udlaendin

ge_m.v.pdf.

Se i øvrigt også

A ette Faye Ja o se : ’”Nor ale er

flyttet lidt” – ’u od e’, uledsagede i dreårige i det da ske

asylsyste ’, pu li eres i tidsskriftet So ial Kritik. Tidsskrift for so ial

analyse og debat. December 2018.

2/4

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Imidlertid skal lovhjemlen også overholde kravene til

legalitet/lovkvalitet og proportionalitet.

Ministeriet fremhæver, at bestemmelsen er i overensstemmelse med

artikel 8 blandt andet fordi politiet i hvert enkelt tilfælde skal kunne

godtgøre, at indgrebet er proportionalt.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at bestemmelsen i sin ordlyd

netop ikke overlader nogen konkret vurdering til politiet og efterlyser,

at ministeriet begrunder, hvordan politiet skal foretage en konkret

vurdering, når ordlyden hjemler adgang til legemsundersøgelse uden

”ko kret og ærligge de fare” eller ” este te gru de” til at a tage, at

udlændingen har uretmæssige genstande på sig.

Bestemmelsen opstiller en generel regel om, at der altid skal ske

legemsundersøgelse, herunder også, når den pågældende i øvrigt

medvirker til udsendelsen, i stedet for en (kvalificeret)

proportionalitetsafvejning, i form af for eksempel en formodningsregel

om øget risiko og dermed behov for legemsundersøgelse umiddelbart

før faktisk udsendelse.

Bestemmelsen overlader således efter instituttets vurdering næppe

nogen konkret vurdering til politiet og spørgsmålet om overholdelse af

legalitets- og proportionalitetsprincippet bør ske ud fra dette forhold.



Instituttet anbefaler, at ministeriet i bemærkningerne redegør for

politiets mulighed for at foretage en konkret vurdering efter

bestemmelsens ordlyd eller

–

såfremt politiet reelt ikke skal

foretage en konkret vurdering

–

redegør for bestemmelsens

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

AFSKAFFELSE AF KLAGE ADGANG I ERKLÆRINGSSAGER

Lovudkastet indebærer en ændring i kompetencen for sager om

afgivelse af erklæring om dansk indfødsret, hvor det i dag er muligt at

klage over Statsforvaltningens afvisning af en erklæring til Udlændinge-

og Integrationsministeriet. Fremadrettet skal erklæringer om dansk

indfødsret afgives over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, og

klageadgangen (administrativ rekurs) bortfalder.

I bemærkningerne anføres det, at ministeriet allerede i dag behandler

sager på indfødsrettens område, blandt andet ansøgninger om

dispensation for fortabelse af dansk indfødsret og ansøgninger om

løsning fra dansk indfødsret, og at der heller ikke i disse sager er

mulighed for administrativ rekurs.

3/4

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvis et lovudkast afskærer administrativ rekurs kan dette ifølge

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet beskrives som negative

administrative konsekvenser for borgerne.

For at undgå de negative konsekvenser, kan der efter instituttets

vurdering være anledning til at overveje, om erklæringssagerne kunne

overtages af en myndighed, hvis afgørelser kan gøres til genstand for

administrativ rekurs.

For eksempel varetager Udlændingestyrelsen allerede i dag spørgsmål

om statsløshed/statsborgerskab, og Styrelsen for International

Rekruttering og Integration har i dag ansvaret for områder, der

relaterer sig til indfødsretten, så som danskundervisning, danskprøver

og indfødsretsprøven. Begge styrelser får i øvrigt efter lovudkastet

overført andre opgaver fra Statsforvaltningen, og for begges

vedkommende vil der fremadrettet være administrativ rekurs til

ministeriet eller Udlændingenævnet.



Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

overvejer muligheden for at overføre opgaver i erklæringssager til

enten Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, således at der bliver mulighed for

administrativ rekurs til ministeriet eller Udlændingenævnet.

Såfremt lovudkastets ordning fastholdes, bemærkes det, at i tilfælde

hvor der ikke er mulighed for administrativ rekurs, kan der være pligt til

at orientere borgerne om klageadgangen til Folketingets Ombudsmand,

jf. således ombudsmandens myndighedsguide, punkt 6.1.



Instituttet anbefaler, at ministeriet sikrer, at borgere, der er

utilfredse med ministeriets administrative afgørelser i

indfødsretssager, vejledes om muligheden for at klage til

Folketingets Ombudsmand.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2018

–

6424.

Med venlig hilsen

Marya Akhtar

SPECIALKONSULENT

Vejledningen om lovkvalitet er tilgængelig på:

https://lovkvalitet.dk/download/Lovkvalitetsvejledningen.pdf

Spørgsmålet om vejledningspligt i Ombudsmandens myndighedsguide

er tilgængelig på:

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltni

ngsret/vejledningspligt/

4/4

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 7 -- [ Kommunernes Landsforening ] --

KL.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til: uimuibm.dk og taluim.dk

KL's bemærkninger til høring om ændring af udlændingeloven

(Ændringer af reglerne om anbringelse af uledsagede mindre-

årige udlændinge, [...] m.v.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 2. oktober 2018 bedt KL

om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændinge-

loven (Ændringer af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge, [...] m.v.).

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden

fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende

eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-

handlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.

KL har følgende bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændin-

geloven:

KL vil, ligesom i tidligere høringssvar fra den 8. marts 2017, gøre op-

mærksom på det uhensigtsmæssige i, at lovgiver vælger at lave en

række bestemmelser i udlændingeloven, der på flere punkter ligner de

bestemmelser, som kommunerne arbejder efter i serviceloven, når et ud-

sat barn eller ung skal anbringes uden for hjemmet.

Efter KL's vurdering havde det været mere hensigtsmæssigt, hvis man i

udlændingelovgivningen havde valgt at lave en hjemmel til, at kommu-

nerne kan anvende serviceloven, når et uledsaget flygtningebarn har

brug for særlig støtte. Det vil betyde mindre forvirring og mindre bureau-

krati. KL vil i den forbindelse gøre opmærksom på aftalen om kommuner-

nes økonomi for 2017, hvor regeringen og KL blandt andet er enige om,

at der fra 2018 og frem skal etableres et flerårigt moderniserings- og ef-

fektiviseringsprogram, hvor et af sporene handler om "regelforenkling og

afbureaukratisering".

KL har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Dato: 29. oktober 2018

Sags ID: SAG-2018-06359

Dok. ID: 2657828

E-mail: JBS©kl.dk

Direkte 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

Niel .endt Nielsen

;

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 8 -- [ Røde kors ] --

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

CVR-nr.: 20 70 02 11

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10,

1216 København K

Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

31-10-2018

Høringssvar vedr. ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlæn-

dinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse mv.

Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring

af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring

af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager

om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsen-

delse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.).

Røde Kors har i gennemgangen af høringen fokuseret på ændring af reglerne om anbringelse af uled-

sagede mindreårige udlændinge, præcisering af reglerne om forbud mod truende og voldelig adfærd

på indkvarteringssteder, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse og præcisering af reg-

lerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse.

Regler om anbringelse af uledsagede mindreårige asylansøgere

Som Røde Kors tidligere har fremført, er det vores overordnede synspunkt, at serviceloven bør være

den primære ramme for beskyttelse af alle børn i Danmark, og at parallelle love og regelsæt, der stil-

ler børn forskelligt, bør undgås.

Anbringelse af mindreårige er indgribende foranstaltninger og Røde Kors finder det positivt, at man

med det fremlagte forslag får tydeliggjort ansvarsfordelingen i sager om anbringelse.

Ro og orden på indkvarteringscentrene

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at det alene omhandler præcisering af, at det er alle

indkvarterede udlændinge, der er omfattet af bestemmelsen om, at indkvarterede på asylcentre ikke

må lægge hindringer i vejen for driften af indkvarteringsstedet gennem voldelig eller truende adfærd.

Røde Kors finder det positivt, at tvivl om rækkevidden af bestemmelsen fjernes, således at det bliver

klart, hvem der kan straffes for overtrædelse.

Frihedsberøvelse

Røde Kors besøger udlændinge, der er administrativt frihedsberøvede i henhold til udlændingeloven.

Fra denne indsats ved vi, at frihedsberøvelse opleves som et stort indgreb og er meget belastende for

den frihedsberøvede. Det er derfor afgørende, at reglerne er klare, og at vi sikrer en høj grad af rets-

sikkerhed. Vi ser derfor positivt på præciseringer af lovgivningen, men vi har nogle kommentarer ang.

de ændringer, som der foreslås.

Klageadgang ved administrativ frihedsberøvelse

Det foreslås, at reglerne om behandling af klager over politiets afgørelser vedrørende administrativ

frihedsberøvelse efter udlændingeloven ændres, således at politidirektørernes afgørelser fremover

kan påklages til Rigspolitichefen i stedet for til udlændinge- og integrationsministeren.

Altid til stede

rødekors.dk

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors finder det afgørende, at klager over politiets afgørelser vedrørende administrativ frihedsbe-

røvelse behandles af en instans, som også har særlige asyl- og udlændingefaglige kompetencer og er

upartisk og uafhængig af den instans, der har truffet den indklagede afgørelse. En fremskredet dom-

stolsfremsættelse vil leve op til dette. Det kan derfor ses som uhensigtsmæssigt, at behandling af

klager overgår fra udlændinge- og integrationsministeren til Rigspolitichefen.

Regler om varighed af frihedsberøvelse

Det foreslås endvidere, at udlændingelovens regler om varigheden af en administrativ frihedsberø-

velse af en udlænding præciseres med en udtømmende opregning af, hvornår en frihedsberøvelse

kan forlænges ud over 6 måneder med yderligere 12 måneder til i alt 18 måneder.

Røde Kors finder det positivt, at der finder en præcisering sted af, hvornår en frihedsberøvelse kan

forlænges ud over 6 måneder. Det er Røde Kors’ erfaring, at længerevarende frihedsberøvelse er en

stor belastning for de berørte udlændinge. Frihedsberøvelsen i sig selv, den minimerede kommunika-

tion med omverdenen, usikkerheden omkring fremtidsmuligheder og tidsperspektivet for frihedsberø-

velsen. Derfor er det væsentligt, at forlængelsen af frihedsberøvelsen sker på et så oplyst og præcist

grundlag som muligt.

Det skal tilføjes, at Røde Kors tager udgangspunkt i, at de nuværende betingelser for forlængelse af

frihedsberøvelse forbliver uændrede.

Visitation

Politiets adgang til at foretage legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse af udlændinge, der er fri-

hedsberøvet efter § 36 foreslås præciseret således, at politiet kan foretage de nævnte indgreb over

for udlændinge umiddelbart før gennemførelsen af den faktiske udsendelse, uanset om der foreligger

konkret og nærliggende fare, eller der er bestemt grund til at antage, at udlændingen uretmæssigt er

i besiddelse af genstande.

Røde Kors finder det positivt, at der foretages en præcisering af reglerne om politiets adgang til at

foretage legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse. Røde Kors finder det dog bekymrende, at der

åbnes op for muligheden for særligt legemsundersøgelse forud for udsendelse uanset, om der er en

bestemt grund til at antage, at udlændingen uretmæssigt er i besiddelse af genstande. Især legems-

undersøgelser er et belastende indgreb, som vi mener udelukkende skal anvendes på baggrund af

konkrete indikatorer for, at udlændingen er i besiddelse af genstande, som kan gøre skade på andre

eller udlændingen selv. Røde Kors mener, at legemsundersøgelser aldrig bør foretages pr. automatik

eller blive normal procedure i forbindelse med udsendelse.

Såfremt dette giver anledning til spørgsmål, eller der er behov for yderligere oplysninger, står Røde

Kors naturligvis til rådighed.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

31-10-2018 / Høringssvar vedr. ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse mv

rødekors.dk

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 9 -- [ SOS Racisme ] --

SOS Racisme

Nørre Allé 7,

2200 Kbh. N.

www.sosracisme.dk

Høringssvar om:

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og

lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af

reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som

følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.)

26. oktober 2018

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

att.

SOS Racisme takker for at have fået sendt lovforslaget til høring. Vi vil gøre opmærksom på, at vi på

landsmødet for knap et år siden ændrede vores navn tilbage til det oprindelige, dvs. vi hedder ikke

mere SOS mod Racisme , men SOS Racisme, og

vi vil derfor bede om at Udlændinge- og

Integrationsministeriet også ændrer vores navn til SOS Racisme i fremtidige høringslister,

høringsrapporter og

–breve

m.v..

Lovforslaget omfatter mange forskellige love og problematikker.

SOS Racisme har kommentarer til følgende punkter i de forskellige lovforslag:

2.1 og 2.2. Hjemmel til at fastsætte regler om forholdene under en anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge mv. og

4. Udtømmende opregning af tilfælde for forlængelse af frihedsberøvelse

5. Visitation af udlændinge forud for en udsendelse

7. Forslag til ændringer som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen

Ad 2.1. og 2.2.: Anbringelse af uledsagede mindreårige flygtninge på lukkede døgninstitutioner

Fordi man nu i den generelle lovgivning har indført muligheder for at anbringe børn mod deres og

deres forældres/værges ønske i lukkede og delvist lukkede institutioner og afdelinger, er vi ikke

overbevist om, at det altid er til barnets bedste.

I lovforslaget står der, at alternativet vil være sikrede afdelinger eller sikrede døgninstitutioner, og med

den formodning at det vil være endnu værre for barnet. Men måske findes der andre og mindre

indgribende foranstaltninger: - fx en særlig pædagog, der taler barnets sprog, og som kan skærme

barnet, hvor barnets aktuelle opholdssted ikke har personale nok til det ? Måske har opholdsstedet ikke

kunnet få det bevilget pga. kassetænkning, til trods for at en døgninstitution må formodes at være en

dyrere løsning for samfundet. En anden mulighed kunne være en familiepleje, der ville kunne tage sig

af barnet, og denne løsning kunne måske også forsøges.

Vi er også imod at børn og unge-udvalget i særlige tilfælde skulle kunne anbringe et barn under 12 år

på en sikret institution. Hvis et traumatiseret barn fx pga. selvmordsforsøg, selvdestruktive handlinger

eller voldsomme aggressive handlinger mod andre ikke kan tages vare på på opholdsstedet eller i en

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

almindelig institution, burde der nærmere være tale om en børnepsykiatrisk afdeling, og dér burde

være personale, der kunne tale barnets sprog.

De fleste børn vil formentlig før flugten være traumatiserede af krig, og dernæst traumatiserede under

flugten, og dernæst under opholdet i asylcentrene. Det sidste forhold vil gøre sig gældende i øget

omfang, hvis man nedlægger centrene for uledsagede børn og unge, og børnene udsættes for traumer i

udrejse- eller hjemrejsecentre som Sjælsmark og Avnstrup. Også på de almindelige centre for voksne

asylansøgere er forholdene mere belastende og med mindre personale end på børnecentrene. Men

alene den lange tid i uvished om fremtiden samtidig med fraværet af deres forældre er nedbrydende

for børnene.

Den nuværende regering har fokus på afvisning, udvisning og hjemsendelse, og vi forstår, at man

nyligt har tvangsudsendt en børnefamilie til Afghanistan. Regeringen har i sit Finanslovsudkast for

2019 afsat penge til et børnecenter i Afghanistan, selv om et sådant center reelt ikke vil kunne sikres

mod en overtagelse fra Taleban.

Vi ved ikke om punkt 2.2. også tænkes at gælde overflytning til

udlandet, fx til et dansk (med)betalt center i Afghanistan?

Danmark har efter art. 22 i Børnekonventionen nu engang pligt til at sikre asylansøgende børn og unge.

Vi mener ikke, at man gør det ved at sætte børn og unge i fængselslignende lejre som Sjælsmark og

–

mindre grad

–

Avnstrup; eller i lukkede døgninstitutioner eller sikrede afdelinger og institutioner.

Vedr. ændring af anbringelsessted mod barnets og dets repræsentants ønske, mener vi, at det bør

undgås, med mindre det med sikkerhed er til barnets bedste. Ligeledes mener vi ikke at en overflytning

til et center i Afghanistan vil være til de børns bedste, som er flygtet derfra.

Uanset hvad man kommer frem til, vil vi være mest trygge ved, at et evt. regelsæt udarbejdes af Børne-

og Socialministeriet, for at fokus ikke kommer væk fra

”barnets

bedste” og

”barnets

tarv”.

4. Udtømmende opregning af tilfælde for forlængelse af frihedsberøvelse

Lovforslaget opsummerer fra EU-retten:

” Endvidere fremgår det af udsendelsesdirektivets artikel 15, stk. 6, at medlemsstaterne kun må for-længe

perioden på 6 måneder, hvis udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan forventes at tage

længere tid som følge af manglende samarbejde fra den pågældende tredjelands-statsborger, eller som følge af

forsinkelser i forbindelse med fremskaffelsen af nødvendige dokumenter fra tredjelande.”

Det er jo altid noget at der nu kun er to betingelser, der kan accepteres for at en dommer kan udvide en

frihedsberøvelse udover �½ år af en person, der har søgt asyl i Danmark uden at have medbragt gyldige

identifikationspapirer. 6 måneders frihedsberøvelse er voldsomt belastende for enhver, og op til 18

måneders frihedsberøvelse vil skade mange flere endnu.

Det helt grundlæggende i EU’s tilbagesendelsesdirektiv er,

at frihedsberøvelsen skal være så kort som

muligt og normalt højst må vare 6 måneder.

Lovforslaget foreslår at ændre

”herunder hvis” til ”idet”

i § 37, stk. 8, 2. pkt. Når man læser den nye

§37, stk 8, pkt 1-3 får man følgende ændring:

Stk. 8.

Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter § 36 må ikke finde sted i et tidsrum, der

overstiger 6 måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis der

foreligger særlige omstændigheder,

idet

udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan

forventes at tage længere tid som følge af udlændingens manglende medvirken til udsendelsen eller

forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og indrejsetilladelse.

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe

udsendelsen er under forberedelse og gennemføres med omhu.

De to grunde til frihedsberøvelse er dog meget omfattende og meget vegt beskrevet, og kan i realiteten

omfatte næsten alle udokumenterede asylansøgere. Vedr. ”manglende samarbejde” (om at fremskaffe

dokumenter):

Det kan simpelt hen være umuligt at skaffe sådanne dokumenter fra et land i borgerkrig, hvor store

dele af den offentlige administration ikke fungerer eller ikke har fungeret i mange år, eller hvorfra den

flygtede betragtes som fjende. Det kan være farligt for deres pårørende at forsøge at skaffe et dokument

og kræve store summer til betaling af bestikkelse, og for transport af papire ud af landet og måske helt

til Danmark. Det kan henlede regimets opmærksomhed på asylansøgeren, og måske bringe hans eller

hendes tilbageværende familie i fare. Der behøver altså ikke at være tale om manglende samarbejde,

hvis en asylansøger ikke kan skaffe de papirer, politi og myndigheder ønsker. Alligevel anvendes

frihedsberøvelse (samt anbringelse i udsendelseslejre) af afviste asylansøgere for at presse dem til at

samarbejde om at fremskaffe dokumenter eller for at få dem til at skrive under på, at de frivilligt vil

rejse tilbage til det land, de flygtede fra.

Den anden gyldige grund: at det forventes, at der vil være forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse

af nødvendige dokumenter og visum, er dels ulogisk, og dels urimelig overfor asylansøgeren. Hvorfor

vil man skulle forvente forsinkelser med at fremskaffe papirer udover de første 6 måneder, og hvordan

kan man arbejde effektivt på en udsendelse, hvis hjemlandet ikke vil modtage den pågældende?

Hvordan kan man overhovedet foregive at arbejde på en udsendelse, hvis der reelt er lukket for at

modtage personer med tvang fra Danmark? Eller hvis landet har travlt med andre forhold

–

borgerkrig, og af den grund ikke prioriterer at tage afviste asylansøgere tilbage? Hvad betyder det reelt,

at: ”Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe

udsendelsen er under forberedelse og

gennemføres med omhu.”

Det er uklart om det er

den retlige

proces: at forlænge frihedsberøvelsen, der kun skal gennemføres efter meget grundige

undersøgelser,

fx af hvor langt forude en evt. hjemsendelse ligger, og om det er sandsynligt, at det

overhovedet kan ske -,

eller

om det betyder, at

der skal arbejdes aktivt på udsendelsen,

og hvis dette

ikke sker, må den pågældende løslades.

Måske ville stk 8. være klarere, hvis det blev formuleret således (forudset at det er den sidste betydning

af punkt 3, der menes):

Stk. 8.

Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter § 36 må ikke finde sted i et tidsrum, der

overstiger 6 måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis der

foreligger særlige omstændigheder, idet udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan

forventes at tage længere tid som følge af udlændingens manglende medvirken til udsendelsen, eller

som følge af

forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og

indrejsetilladelse. Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes,

så længe udsendelsen aktivt er under forberedelse.

Beslutningen om fortsat frihedsberøvelse skal

overvejes omhyggeligt, og hvis arbejdet med udsendelsen er gået i stå eller er formålsløst, må den

pågældende løslades.

Efter hvad SOS Racisme har hørt fra forsvarsadvokater for frihedsberøvede asylansøgere, foregår

retssagerne om forlængelse af frihedsberøvelse pga. manglende samarbejde om udsendelse på Skype

ved, at indsatte i Ellebæk-fængslet sidder sammen med deres advokat og en tolk dér, mens

anklagemyndigheden og en dommer sidder i Retten i Hillerød, hvorefter frihedsberøvelsen uden

videre argumentation for, om der arbejdes aktivt på sagen, og hvor nær en løsning synes, og om der

overhovedet er sandsynlighed for, at en tilbagesendelse vil kunne finde sted, forlænges med 4 uger ad

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

gangen, indtil man nærmer sig de i alt 18 måneder. SOS Racisme finder, at en sådan behandling af de

frihedsberøvede bør føre til løsladelse straks, der er tale om en helt formålsløs frihedsberøvelse.

5. Visitation af udlændinge forud for en udsendelse

”Af

retsplejelovens § 792 e, stk. 1 og 2, fremgår det bl.a., at et legemsindgreb skal være proportionalt og foretages

så skånsomt, som omstændighederne tillader. Af stk. 3 fremgår det endvidere, at en legemsundersøgelse som

beskrevet i § 792, stk. 1, nr. 2, kun må foretages under medvirken af en læge. Legemsbesigtigelse, jf. § 792, stk. 1,

nr. 1, kræver derimod ikke lægelig medvirken.”-

citat fra lovforslaget.

§ 792e lyder:

”§

792 e. Legemsindgreb må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse

og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 2. Legemsindgreb skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Det skal herved bl.a. så vidt

muligt iagttages, at et indgreb, der ellers kan føles krænkende for blufærdigheden, kun foretages af personer af

samme køn som den undersøgte eller af sundhedspersonale. Kræver et sådant indgreb afklædning, må det så vidt

muligt kun overværes af personer af samme køn som den undersøgte eller af sundhedspersonale.

Stk. 3.

Legemsundersøgelse, jf. § 792, stk. 1, nr. 2, må kun foretages under medvirken af en læge. Lægen

tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko

samt den undersøgte persons tilstand er lægeligt forsvarlig.

Lægen kan delegere udtagelse af blodprøve til en

medhjælp. Spytprøve i medfør af § 792 b, stk. 1, kan udtages uden medvirken af en læge.”

Så vidt vi ved, har der været ét eksempel på, at en afvist asylansøger, der modsatte sig

tvangsudsendelse til Afghanistan, slugte et barberblad i håndgemænget, da han blev hentet af politiet.

Politiet gennemførte alligevel tvangudsendelsen - med lægelig ledsagelse, - og han blev transporteret -

og så vidt vi ved bagbundet - på en ganske ubehagelig måde. Vi ved ikke, hvordan hans helbred har

været siden. Flygtningen blev ifølge en avisartikel herom ikke accepteret af viceimmigrationsministeren

i Kabul, idet han i lufthavnen flere gange råbte ud mod de tilstedeværende:

”Jeg er kristen”, og

viceministeren mente, at dette ville betyde, at han ville være i konstant livsfare i Afghanistan, da han

ville kunne genkendes. Viceministeren kritiserede i øvrigt den måde han var blevet behandlet på. Det

er formentlig denne tvangudsendelse, der henvises til i lovforslaget, og som er årsag til den foreslåede

lovændring.

En anden tvangsudsendelse af en person fra Algeriet endte ulykkeligvis med, at den tvangsudsendte

døde. Et øjenvidne har forklaret, hvordan han skreg ”Pilot, help!” og blev ved med at skrige, mens

politiet holdt ham fast, til hans hoved faldt forover

–

mod flysædet foran. Han blev taget ud af flyet til

en ambulance, men døde to dage efter på hospitalet. Så vidt vi forstår er Den uafhængige

politiklagemyndighed endnu ikke færdig med at undersøge sagen.

SOS Racisme tænker, at en asylansøger, der modsætter sig en tvangsudsendelse, kan have gode grunde

til det, og i mange tilfælde vil blive forfulgt, hvis han bliver tvangsudsendt til det land, han kom fra. Et

af de værste eksempler på asylsystemets og udlændingemyndighedernes fejltagelse var en 18-årig

iransk dreng, der havde forsøgt at begå selvmord i Kastrup Lufthavn, umiddelbart før han blev

tvangsudsendt til Iran. I Iran blev han tortureret voldsomt gennem flere år, før det lykkedes hans

mormor at finde ham og købe ham fri. Han flygtede igen ud af Iran og blev fundet i et asylcenter i

Grækenland af et dansk TV-hold, og kom senere til Danmark, hvor han fik asyl.

I nogle tilfælde er det sket, at han en asylansøger er blevet tvangsudsendt til blot er blevet fremstilling i

lufthavnen i landet, og at hjemlandet ikke har villet modtage vedkommende. I 2011 blev en kurder

udvist til Syrien, hvor han blev afvist af Syrien, men afhørt i lufthavnen i Damaskus med brug af tortur

af efterretningstjenesten. Han blev fulgt af det danske politi tilbage til Danmark og fik siden asyl. Tre

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

andre kurdere, der blev tvangsudsendt til Syrien i vinteren 2010-2011, blev fængslet. To blev

frigivet/løskøbt mod kaution igen, én ved vi ikke, hvad der siden er sket med, og om han fortsat er i

live. Ingen af de fire kurdere burde være udsendt, selv om det var før den syriske borgerkrig for alvor

tog fat. Og ingen bør tvangsudsendes til fremstilling i lufthavnen.

I år blev en mand tvangsudsendt til Somalia, selv om han var opvokset i et arabisk land og aldrig

havde været i Somalia eller talte somali, men af indrejsemyndighederne dér tilbagesendt til Danmark,

da han ikke havde noget tilhørsforhold til Somalia og ikke talte sproget. SOS Racisme mener i øvrigt at

tvangsudsendelser til Somalia er refoulement.

SOS Racisme mener, at tvangsudsendelser er farlige og dyre, og først og fremmest bruges til at

skræmme andre asylansøgere - i forsøget på at få dem til at samarbejde om frivillig hjemsendelse.

P.t. er der et folketingsflertal og en regering, der udøver en hårdhændet behandling af afviste

asylansøgere, der ikke frivilligt tager til et andet land, og en minister der mener at tålt ophold skal være

utåleligt. Men i mange tilfælde kan Flygtningenævnet have taget fejl i en afgørelse, og de afviste kan

have ret i , at de vil blive forfulgt, når de kommer tilbage. Lovforslaget kan ses som et tegn på, at

regeringen er villig til at bruge endnu mere vold og tvang på at få hjemsendt mennesker, der har fået

afslag på asyl. Herunder bruge metoder, som man ikke ville bruge over for andre mennesker, uden der

ville være en sikker indikation eller begrundet mistanke om alvorlig kriminalitet

–

fx som narkokurer.

SOS Racisme mener i stedet for, at Danmark bør opgive sin barske politik fremfor som aktuelt at sætte

asylansøgeres liv i fare, og herunder give ophold til de asylansøgere, som Danmark ikke har kunnet

sende tilbage i længere tid.

I SOS Racisme ser vi det som en manglende respekt for asylansøgere som mennesker, hvis politiet får

lov at udføre legemsundersøgelser inkl. endetarmsundersøgelse på dem ved udsendelser, uden der er

begrundet mistanke om relevant kriminalitet, fx at vedkommende skulle være narkokurer.

Endetarmsundersøgelser under tvang kan udgøre en stor risiko for, at asylansøgeren kan få farlige og

smertefulde blødende rifter i endetarmen, hvis han/hun gør modstand. Desuden kan asylansøgeren

opleve det dybt krænkende og som voldtægt fra politiets side.

7. Forslag til ændringer som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen

”Den

foreslåede ændring i § 3, nr. 2, indebærer, at der fremadrettet ikke er mulighed for administrativ

klageadgang til Udlændinge- og Integrationsministeriet i tilfælde af afvisning af erklæringer om dansk

indfødsret.”

SOS Racisme mener, der bør være en administrativ klageadgang til en instans uden for Udlændinge- og

Integrationsministeriet. P.g.a. den specielle karakter, som Lov om dansk indfødsret har, kunne det

måske være Ombudsmanden, der tog stilling til, om kravene var opfyldt ?

De krav, der skal til for at opnå dansk indfødsret ved naturalisation er meget omfattende og til dels

meningsløse, og de vil fomentlig fortsat blive strammet jævnligt.

Udlændinge, der forsøger at opnå dansk indfødsret, vil ellers nemt kunne føle sig afmægtige i en

meningsløs proces, når de ikke kan forstå, hvorfor deres ansøgning afvises, og de ikke kan gøre noget

ved det. Fx finder vi, at en udlænding der én gang har nået at få sat sit navn på et lovforslag om dansk

indfødsret,

–

selv om et nyt folketingsvalg skulle komme imellem

–

skal kunne være sikker på at få sit

navn optaget på lovforslaget, når et nyt Folketing igen er samlet, det vil være urimeligt at udlændingen

skal søge påny.

For SOS Racisme,

Anne Nielsen, Næstformand

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 562818 -- BILAG 10 -- [ Statsforvaltningen ] --

[email protected] (UIM Hovedpostkasse), [email protected] (Tanja Lücking)

[email protected] (Trine Rosenbæk-Berg), [email protected] (Torben Sørensen), [email protected]

(Henrik Grunnet), [email protected] (Jakob Næsager), [email protected] (Hroar Kolmos),

[email protected] (Lisbeth Legart Bisgaard)

Direktion ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge mv. (UIM Id:

540276)

Sendt:

03-10-2018 14:01:53

Bilag:

signaturbevis.txt; Udkast til lovforslag.pdf; Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf;

Til:

Cc:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.: Ministeriets j.nr. 2018-6424

Under henvisning til mail af 2. oktober 2018 om høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og

lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i

sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge

af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.), skal det meddeles, at Statsforvaltningen har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Det fremgår af lovforslaget, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ændre EU-opholdsbekendtgørelsen og udlændingebekendtgørelsen, hvis

lovforslaget vedtages.

Statsforvaltningen går ud fra, at udkast til ændrede bekendtgørelser sendes i høring i Statsforvaltningen som led i forberedelsen af lovforslagets

vedtagelse.

Efter lovforslagets § 4, stk. 3, træder ”§§ 3 og 4” i kraft den 1. april 2019. Skal rettelig være ”§§ 2 og 3”.

Med venlig hilsen

Rikke Hinrichsen

direktionsassistent

Statsforvaltningen

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 72 56 70 00

Direkte telefon: 72 56 79 77

Mail: [email protected]

Fra:

Cecilie Marie Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. oktober 2018 09:49

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge mv. (UIM Id:

540276)

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov

om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af

klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved

udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed følgende høringsanmodning vedrørende udkast til forslag til

lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om dansk

indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager

om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse,

kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen mv.).

Ministeriets j.nr.: 2018-6424.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest tirsdag den 30.

oktober 2018.

Med venlig hilsen

Cecilie Marie Larsen

Overassistent

Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen

Direkte telefon: +45 6198 3432

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

DK-1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail: