L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 118 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Vedrørende

28. november 2018

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret (Æn-

dring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering

af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende

politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som

følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.)

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sagsbehandler

Tanja Lücking

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 10

[email protected]

2018 - 6424

562887

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. oktober 2018 til den 30. oktober

været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børns

Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks

Biblioteksforening, Danmarks Lejerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk, Flygtningehjælp, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd,

Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Havne, Danske Regioner, Danske Udlejere, Danske Universiteter, Datatil-

synet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI, DIG-

NITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejen-

domsforeningen Danmark, European Communications Office (ECO), European

Environment Agency, Eurofish, European Investment Bank, Finansrådet, Flygtnin-

genævnet, Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af statsforvaltnin-

gensjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Fredsfonden, Færøernes

Landsstyre, Handels, Transport- og Serviceerhvervene, HK/ Danmark, Indvan-

drermedicinsk Klinik Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM),

Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Føde-

varer, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen LO,

Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut

Side

1/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

(Grønlands Selvstyre), Odense Universitetshospital, Plums Fond for fred, økologi

og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, PROSA

–

Forbundet af it-

professionelle, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor-

eninger, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningens direktør, Ud-

lændingenævnet, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Europe, United

Nations Childrens Fund (UNICEF), United Nations High Commissioner for Refu-

gees, Work-liv-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser,

Aarhus Erhverv/International Community, 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Dansk Flygtningehjælp, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Kommuner-

nes Landsforening, Røde Kors, SOS Racisme, Statsforvaltningen, og Udlændinge-

nævnet.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Danes Worldwi-

de, Datatilsynet, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Ældre Sagen, har oplyst ikke at have be-

mærkninger til lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret og Byretspræsidenten for Københavns byret på vegne af alle byret-

ter har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Under hvert emneområde angives

de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge-

og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

2.1

Indkomne høringssvar

Generelle bemærkninger

Danske regioner

tilslutter sig overordnet set de foreslåede konsekvensændringer

af udlændingeloven som følge af de kommende lovændringer på andre områder.

Side

2/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

De henviser i øvrigt til deres høringssvar vedrørende udmøntning af regeringens

udspil, ”Alle

handlinger har konsekvenser”.

Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Røde Kors og

SOS Racisme

finder det positivt, at lovforslaget vil gøre opregningen af de særlige

omstændigheder, der kan begrunde forlængelse af en frihedsberøvelse, udtøm-

mende.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

anfører, at foreningen imødeser præci-

seringen af reglerne i § 42 a, stk. 7, 4. pkt., om forbud mod voldelig eller truende

adfærd på indkvarteringsstederne, idet foreningen finder, at der ikke bør herske

tvivl om, hvilke udlændinge der er omfattet af forbuddet.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

anfører, at enhver klage, der lovmæs-

sigt kan påklages eo ipso, bør få opsættende virkning, idet udlændingens eventu-

elle udrejse synes uforenelig med pågældendes retsstilling, hvis klagen ikke til-

lægges opsættende virkning, og at foreningen derfor med tilfredshed har konsta-

teret, at Udlændingenævnet, som altovervejende hovedregel, foreslås at blive

klageinstans vedrørende de af Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion meddelte afgørelser.

2.2

Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige flygtninge

Institut for Menneskerettigheder

henviser i det hele til den kritik, som Instituttet

fremsatte i forbindelse med høring over udkast til bekendtgørelse nr. 1019 af 28.

august 2017 om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af uledsa-

gede mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig instituttets bemærkninger

afgivet i forbindelse med bekendtgørelsen. Ministeriet finder ikke, at disse giver

anledning til overvejelser eller ændringer af nærværende lovforslag.

2.2.1

Dispensations fra aldersgrænsen på 12 år ved anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis

lukkede afdelinger på døgninstitutioner i særlige situationer

Danske Regioner

anfører, at man overordnet set kan tilslutte sig den foreslåede

konsekvensændring, som følger den kommende lovændring af serviceloven, og

henviser til deres tidligere høringssvar til Justitsministeriets lovforslag om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet og Børne- og Socialministeriets forslag til lov

om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og

unge og lov om socialtilsyn.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det betænkeligt, at Udlændinge-

og Integrationsministeriet tillægges hjemmel til at fastsætte regler om, at børn og

unge-udvalget kan dispensere for aldersgrænsen ved anbringelse i særlige situati-

Side

3/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

oner i forhold til udlændinge under 12 år. Foreningen finder det endvidere be-

tænkeligt, at uledsagede mindreårige udlændinge med lovforslaget, i særlige situ-

ationer, vil kunne anbringes på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede

afdelinger på en døgninstitution. Det kritiseres desuden, at uledsagede mindreåri-

ge udlændinge med det fremsatte lovforslag sidestilles med persongruppen om-

fattet af Børne- og Socialministeriets forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn, jf.

Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 85 som fremsat, § 1, nr. 22, der har bag-

grund i regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis politiske aftale om

en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

SOS mod racisme

er ikke overbevist om, at det altid er til barnets bedste, at der i

den generelle lovgivning er indført muligheder for at tvangsanbringe børn på luk-

kede og delvist lukkede institutioner og afdelinger, når de er under 12 år, i forhold

til, at der i dag kun kan dispenseres for anbringelse på sikrede afdelinger eller

sikrede døgninstitutioner, og henviser til, at der måske findes andre og mindre

indgribende foranstaltninger. Der anføres som eksempel muligheden for at yde

støtte ved en særlig pædagog, der taler barnets sprog, eller familiepleje. SOS

Racisme er også imod, at børn og unge-udvalget i særlige tilfælde vil kunne an-

bringe et barn under 12 år på en sikret institution.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal om den foreslåede ændring, hvorved

der indføres mulighed for at dispensere for aldersgrænsen på 12 år ved anbringel-

se på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitu-

tioner, anføre, at det i dag alene er muligt i særlige tilfælde og efter dispensation

fra børn og unge-udvalget at anbringe børn under 12 år på en sikret institution.

Formålet er at give mulighed for, at der i de tilfælde, hvor der er behov for at an-

bringe en uledsaget mindreårig udlænding, og hvor der af hensyn til barnet er

behov for at kunne fastholde eller tilbageholde barnet, vil kunne ske anbringelse,

uden at dette skal ske i en sikret institution. Det enkelte barn vil derfor opleve fær-

re indskrænkninger i dets frihed. Den foreslåede ordning ændrer ikke ved, at det

altid skal sikres, at grundlaget for en anbringelse er tilstrækkeligt, at der altid skal

søges anvendt mindre indgribende sociale foranstaltninger, førend der skrides til

anbringelse, og at anbringelse af børn under 12 år alene vil ske i særlige tilfælde.

Den foreslåede ændring ændrer heller ikke ved, at der alene kan ske anbringelse

som foreslået, hvor det for at kunne yde den nødvendige socialpædagogiske be-

handling er nødvendigt at kunne fastholde eller tilbageholde den uledsagede min-

dreårige udlænding.

Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring af § 63, stk. 4, i lov om

social service, jf. forslag til lov ændring af lov om social service, lov om voksenan-

svar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn, Folketingstidende 2018-

2019, tillæg A, L 85 som fremsat, § 1, nr. 22.

Side

4/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2.2

Hjemmel til at træffe foreløbige afgørelser om ændring af anbringelses-

sted

SOS mod racisme

spørger ind til, hvorvidt den foreslåede hjemmel til at træffe

foreløbige afgørelser om ændring af anbringelsessted også tænkes at gælde over-

flytning til udlandet, f.eks. til et dansk betalt center i Afghanistan. Der henvises

endvidere til, at ændring af anbringelsessted mod barnets og dets repræsentants

ønske bør undgås, med mindre det med sikkerhed er til barnets bedste.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede

adgang til at træffe foreløbige afgørelser om anbringelse alene omfatter anbrin-

gelser her i landet.

Ministeriet skal endvidere anføre, at den foreslåede ændring har til formål at sikre,

at der

–

svarende til anbringelsesreglerne i serviceloven

–

kan gennemføres en

hurtig ændring af anbringelsessted mv., når der ikke kan indhentes samtykke fra

den personlige repræsentant og den uledsagede mindreårige udlænding, når den-

ne er over 12 år, og hensynet til udlændingens øjeblikkelige behov indebærer, at

sagen ikke kan afvente behandling i børn- og ungeudvalget. En foreløbig afgørelse

om ændring af anbringelsessted vil endvidere efterfølgende skulle forelægges børn

og unge-udvalget, og der sikres således den enkelte uledsagede mindreårige ud-

lænding en grundig behandling af spørgsmålet om ændring af anbringelsessted.

2.2.3

Forholdet mellem serviceloven og udlændingelovens regler om anbrin-

gelse

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at man er enig med ministeriet

i, at der bør tilvejebringes en samlet regulering af spørgsmål om anvendelse af og

forholdene under en anbringelse af de uledsagede mindreårige udlændinge, uan-

set om anbringelsen sker efter udlændingelovens eller servicelovens regler.

Røde Kors

anfører, at man mener at serviceloven bør være den primære ramme

for beskyttelse af alle børn i Danmark, og at parallelle love og regelsæt, der stiller

børn forskelligt, bør undgås. Røde Kors anfører endvidere, at man finder det posi-

tivt, at man med lovforslaget får tydeliggjort ansvarsfordelingen i sager om an-

bringelse.

Kommunernes Landsforening

anfører, at det er deres vurdering, at det havde

været mere hensigtsmæssigt, hvis man i udlændingelovens havde hjemmel til, at

kommunerne kan anvende servicelovens regler, når uledsagede mindreårige ud-

lændinge har brug for særlig støtte.

SOS mod racisme

anføre, at man vil vi være mest trygge ved, at et evt. regelsæt

udarbejdes af Børne- og Socialministeriet, for at fokus ikke kommer væk fra bar-

nets tarv.

Side

5/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de anførte kommentarer

om behovet for en samlet regulering af spørgsmålet om anbringelse af børn og

unge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den anledning oplyse, at ministeriet

deltager i en tværministeriel arbejdsgruppe sammen med Børne- og Socialministe-

riet, som er i gang med at se på, hvorledes spørgsmålet om bl.a. anbringelse af

børn og unge uden lovligt ophold her i landet mest hensigtsmæssigt kan lovregule-

res. De modtagne kommentarer om dette spørgsmål vil indgå i ministeriets og

Børne- og Socialministeriets videre overvejelser.

2.3

Justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det er afgørende, at en klage over et så væ-

sentligt indgreb som f.eks. frihedsberøvelse

–

i de tilfælde hvor afgørelsen ikke

kan indbringes for domstolene

–

kan ske til en klageinstans, der både reelt er

upartisk og uafhængig, og som også for klageren virker som sådan. Dansk Flygt-

ningehjælp har ikke grund til at betvivle Rigspolitiets sagkundskab på området,

men finder principielt, at det kan være uhensigtsmæssigt, at en klage over politi-

ets afgørelse om f.eks. frihedsberøvelse skal indbringes for den overordnede poli-

timyndighed.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at foreningen er af den opfat-

telse, at klager over politidirektørernes afgørelser generelt ikke bør afgøres af den

overordnede politimyndighed

–

Rigspolitichefen

–

men derimod af Udlændinge-

og Integrationsministeriet, som må antages at have den fornødne og nødvendige

ekspertise på udlændingeområdet.

Røde Kors

har anført, at det er afgørende, at klager over politiets afgørelser ved-

rørende administrativ frihedsberøvelse behandles af en instans, som også har

særlige asyl- og udlændingefaglige kompetencer og er upartisk og uafhængig af

den instans, der har truffet den indklagede afgørelse. Røde Kors finder, at en

fremskredet domstolsfremsættelse vil leve op til dette, hvorfor Røde Kors ser det

som uhensigtsmæssigt, at behandling af klager overgår fra udlændinge- og inte-

grationsministeren til Rigspolitichefen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det efter ministeri-

ets opfattelse er mest hensigtsmæssigt, at Rigspolitiet som overordnet myndighed

for politikredsene behandler klager over politidirektørernes afgørelser om friheds-

berøvelse. Ministeriet har herved lagt vægt på, at spørgsmål om iværksættelse af

en frihedsberøvelse, af brev- og besøgskontrol og af isolation i høj grad beror på

en politifaglig vurdering, og at Rigspolitiet besidder en betydelig sagkundskab

vedrørende disse områder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det henhører

under Rigspolitiet at beslutte, hvorledes kompetencen til at træffe afgørelse om

frihedsberøvelse mv. mest hensigtsmæssigt fordeles mellem Rigspolitiet og politi-

Side

6/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

kredsene, og at der som hidtil vil være adgang til at klage til Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, såfremt Rigspolitiet i første instans træffer afgørelse om fri-

hedsberøvelse mv., der ikke kan indbringes for domstolene.

2.4

Udtømmende opregning af tilfælde for forlængelse af frihedsberøvelse

Dansk Flygtningehjælp

finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det i be-

mærkningerne præciseres, at vurderingen af, hvorvidt betingelserne for forlæn-

gelse ud over seks måneder er til stede i den konkrete sag, er uændrede.

SOS Racisme

anfører, at de to grunde til forlængelse af en frihedsberøvelse ud

over 6 måneder er meget omfattende og meget vagt beskrevet og i realiteten kan

omfatte næsten alle udokumenterede asylansøgere.

For så vidt angår det forhold, at en frihedsberøvelse kan forlænges ud over 6 må-

neder som følge af manglende samarbejde, anfører

SOS Racisme,

at det kan være

umuligt at skaffe sådanne dokumenter fra et land i borgerkrig, hvor store dele af

den offentlige administration ikke fungerer eller ikke har fungeret i mange år, eller

hvorfra den flygtede betragtes som fjende. SOS Racisme anfører således, at det

kan være farligt for deres pårørende at forsøge at skaffe et dokument og kræve

store summer til betaling af bestikkelse og for transport af papirer ud af landet og

måske helt til Danmark, og at det kan henlede regimets opmærksomhed på asyl-

ansøgeren og måske bringe hans eller hendes tilbageværende familie i fare. SOS

Racisme anfører derudover, at der ikke behøver at være tale om manglende sam-

arbejde, hvis en asylansøger ikke kan skaffe de papirer, politi og myndigheder

ønsker, og at frihedsberøvelse alligevel anvendes (samt anbringelse i udsendelses-

lejre) over for afviste asylansøgere for at presse dem til at samarbejde om at

fremskaffe dokumenter eller for at få dem til at skrive under på, at de frivilligt vil

rejse tilbage til det land, de flygtede fra.

SOS Racisme

anfører herudover

–

for så vidt angår adgangen til at forlænge en

frihedsberøvelse ud over 6 måneder som følge af forsinkelser i forbindelse med

fremskaffelse af nødvendige dokumenter og visum

–

at det er dels ulogisk, dels

urimeligt over for asylansøgeren, at have en sådant kriterie for forlængelse af en

frihedsberøvelse, idet SOS Racisme sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man skul-

le forvente forsinkelser med at fremskaffe papirer udover de første 6 måneder, og

hvordan man effektivt kan arbejde på en udsendelse, hvis hjemlandet ikke vil

modtage den pågældende.

SOS racisme spørger endvidere, hvordan man overhovedet kan foregive at arbej-

de på en udsendelse, hvis der reelt er lukket for at modtage personer med tvang

fra Danmark, eller hvis landet har travlt med andre forhold

–

som f.eks. borgerkrig

–

og af den grund ikke prioriterer at tage afviste asylansøgere tilbage.

SOS racisme spørger derudover, hvad det reelt betyder, at frihedsberøvelsen skal

være af så kort varighed som muligt og kun må opretholdes, så længe udsendel-

sen er under forberedelse og gennemføres med omhu. SOS Racisme henviser

Side

7/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

således til, at det er uklart, om det er den retlige proces at forlænge frihedsberø-

velsen, der kun skal gennemføres efter meget grundige undersøgelser, f.eks. af

hvor langt forude en evt. hjemsendelse ligger, og om det er sandsynligt, at det

overhovedet kan ske, eller om det betyder, at der skal arbejdes aktivt på udsen-

delsen, og hvis dette ikke sker, må den pågældende løslades.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget

sker en præcisering af gældende ret, og at der som hidtil kan ske forlængelse af en

frihedsberøvelse ved udlændingens manglende medvirken til udsendelsen eller ved

forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødvendige dokumenter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere anføre, at det som hidtil vil

være en betingelse for iværksættelse og opretholdelse af en administrativ friheds-

berøvelse med henblik på udsendelse, at der er reel udsigt til udsendelse. Dette

indebærer, at der skal være reel udsigt til, at udsendelsen kan gennemføres.

Det forhold, at udsendelsen f.eks. kræver en større myndighedsindsats og derfor

medfører en længere sagsbehandlingstid, hvorfor gennemførelsen af udsendelsen

derfor går langsomt, ændrer ikke ved, at der kan ske frihedsberøvelse.

Såfremt det

–

som anført af SOS Racisme

–

imidlertid viser sig umuligt at fremskaf-

fe de nødvendige dokumenter, og hvis der ikke i øvrigt er udsigt til, at udsendelsen

kan gennemføres på andet grundlag, vil der dog som udgangspunkt ikke kunne

ske frihedsberøvelse. For en række lande er udsendelsessituationen således meget

fastlåst, og der gennemføres som udgangspunkt ikke tvangsmæssige udsendelser,

fordi hjemlandet ikke ønsker at samarbejde herom. I disse tilfælde vil der som ud-

gangspunkt ikke kunne ske administrativ frihedsberøvelse efter udlændingelovens

§ 36, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det et ubetin-

get krav for frihedsberøvelse, at udsendelsen skrider fremad og gennemføres med

omhu. Heri ligger, at myndighederne, herunder navnlig politiet, løbende skal tage

konkrete skridt med henblik på at sikre udsendelse af den pågældende. Der kan

f.eks. være tale om, at politiet konkret forelægger sagen for hjemlandets myndig-

heder med henblik på at opnå accept af, at der gennemføres en udsendelse, her-

under anvender de muligheder for fremstilling af udlændingen for hjemlandets

myndigheder, der er fastsat i udlændingelovens § 40, stk. 5, eller for videregivelse

af udlændingens fingeraftryk og personfotografi efter udlændingelovens § 40 a,

stk. 8, og § 40 b, stk. 9. Der kan også være tale om en løbende og tæt diplomatisk

kontakt mellem de danske myndigheder og hjemlandets myndigheder med henblik

på at tilvejebringe grundlaget for en udsendelse.

Det forhold, at en udsendelse er vanskelig at gennemføre, herunder på grund af

lang sagsbehandlingstid hos hjemlandets myndigheder, vil ikke i sig selv være til

hinder for frihedsberøvelse, så længe de danske myndigheder søger udsendelsen

gennemført med den fornødne omhu.

Side

8/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Dansk Flygtningehjælps

bemærkning, og lovforslagets bemærkninger er justeret i overensstemmelse her-

med.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derudover ikke anledning til at æn-

dre lovforslaget.

2.5

Visitation af udlændinge forud for udsendelse

Dansk Flygtningehjælp

understreger, at legemsundersøgelse er et byrdefuldt

indgreb, der derfor kun bør ske, hvis det er nødvendigt. Et så alvorligt indgreb bør

naturligvis aldrig ske per automatik og aldrig uden en konkret vurdering af nød-

vendigheden. En vurdering af indgrebets nødvendighed bør altid tage sit ud-

gangspunkt i den konkrete situation. At der er tale om en udlænding, der er fri-

hedsberøvet med henblik på udsendelse, og som dermed

kan

have et incitament

til at søge at hindre udsendelsen, kan ikke i sig selv være tilstrækkeligt. Dansk

Flygtningehjælp finder, at der ikke bør ske legemsundersøgelse af en udlænding,

der har besluttet sig for alligevel at medvirke til udsendelsen, og hvor der ikke i

øvrigt er indikationer på, at udlændingen vil forsøge at hindre udsendelsen ved at

gøre skade på sig selv eller andre. Dansk Flygtningehjælp finder lovfæstningen af

proportionalitetsgrundsætningen og skånsomhedsgrundsætningen positivt, og at

proportionalitetsgrundsætningen i sig selv må medføre, at der skal laves en kon-

kret vurdering af, om et så byrdefuldt indgreb er nødvendigt, og at dette i be-

mærkningerne bør fremgå med større tydelighed.

Den Danske Dommerforening

finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at

indføre hjemmel til at foretage et så byrdefuldt indgreb over for en person, uden

at lovgiver samtidig anviser retningslinjer for, hvornår det kan være indiceret i

forbindelse med den faktiske udsendelse. Den Danske Dommerforening finder, at

dette står i modsætning til, at der i forslaget er sket angivelse af de kriterier for

legemsundersøgelse, der i øvrigt er foreslået i forhold til de situationer, der ikke

ligger umiddelbart før gennemførelse af en faktisk udsendelse.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det alt for vidtgående, at politiet,

udover at have samme beføjelser som over for en person, hvor der foretages ind-

greb, og som anholdes, kan foretage legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse

"uanset om der foreligger konkret og nærliggende fare eller er bestemte grund til

at antage, at udlændingen uretmæssig er i besiddelse af genstande eller lignen-

de".

Efter Foreningen af Udlændingeretsadvokaters opfattelse bør de nævnte

undersøgelser alene foretages, når der foreligger en konkret og nærliggende fare,

eller at der er bestemt grund til antage, at udlændingen uretmæssigt er i besid-

delse af genstande eller lignende. Forslaget synes alt for vidtgående og uoverens-

stemmende med, hvad formålet tilsiger, og i strid med proportionalitetshensynet i

retsplejelovens § 792 e. Særligt i de tilfælde, hvor udlændingen beslutter sig for at

medvirke til udsendelsen, og hvor der i øvrigt ikke er noget, der indikerer, at ud-

lændingen vil forsøge at hindre udsendelsen ved at gøre skade på sig selv eller

andre. Foreningen for Udlændingeretsadvokater finder således, at det, såfremt

Side

9/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

det findes nødvendigt med visitation af udlændingen inden udsendelse, bør være

tilstrækkeligt med en legemsbesigtigelse frem for en egentlig legemsundersøgel-

se.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at legemsundersøgelse er et vidtgå-

ende indgreb i retten til respekt for privatliv, som blandt andet er beskyttet i arti-

kel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er derfor væsentligt,

at indgrebet har en klar lovhjemmel, hvilket sikres med nærværende udkast. Imid-

lertid skal lovhjemlen også overholde kravene til legalitet/lovkvalitet og proporti-

onalitet. Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at be-

stemmelsen i sin ordlyd ikke overlader nogen konkret vurdering til politiet og ef-

terlyser, at ministeriet begrunder, hvordan politiet skal foretage en konkret vur-

dering, når ordlyden hjemler adgang til legemsundersøgelse uden

"konkret og

nærliggende fare"

"bestemte grunde"

til at antage, at udlændingen har uret-

mæssige genstande på sig. Bestemmelsen opstiller en generel regel om, at der

altid skal ske legemsundersøgelse, herunder også når den pågældende i øvrigt

medvirker til udsendelsen i stedet for en (kvalificeret) proportionalitetsafvejning, i

form af for eksempel en formodningsregel om øget risiko og dermed behov for

legemsundersøgelse umiddelbart før faktisk udsendelse. Bestemmelsen overlader

således efter instituttets vurdering næppe nogen konkret vurdering til politiet, og

spørgsmålet om overholdelse af legalitets- og proportionalitetsprincippet bør ske

ud fra dette forhold. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet i

bemærkningerne redegør for politiets mulighed for at foretage en konkret vurde-

ring efter bestemmelsens ordlyd eller

–

såfremt politiet reelt ikke skal foretage en

konkret vurdering

–

redegør for bestemmelsens overensstemmelse med propor-

tionalitetsprincippet.

Røde Kors

finder det positivt, at der foretages en præcisering af reglerne om poli-

tiets adgang til at foretage legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse. Røde Kors

finder det dog bekymrende, at der åbnes op for muligheden for særligt legemsun-

dersøgelse forud for udsendelse uanset, om der er en bestemt grund til at antage,

at udlændingen uretmæssigt er i besiddelse af genstande. Især legemsundersø-

gelser er et belastende indgreb, som Røde Kors mener udelukkende skal anvendes

på baggrund af konkrete indikatorer for, at udlændingen er i besiddelse af gen-

stande, som kan gøre skade på andre eller udlændingen selv. Røde Kors mener, at

legemsundersøgelser aldrig bør foretages pr. automatik eller blive normal proce-

dure i forbindelse med udsendelse.

SOS Racisme

anfører, at en asylansøger, der modsætter sig en tvangsudsendelse,

kan have gode grunde til det og i mange tilfælde vil blive forfulgt, hvis han bliver

tvangsudsendt til det land, han kom fra. SOS Racisme finder, at tvangsudsendelser

er farlige og dyre, og først og fremmest bruges til at skræmme andre asylansøgere

til at samarbejde om frivillig udsendelse. SOS Racisme ser det som manglende

respekt for asylansøgere, hvis politiet får lov til at udføre legemsundersøgelser

ved udsendelse, inkl. endetarmsundersøgelse, uden der er begrundet mistanke

om relevant kriminalitet, fx at vedkommende skulle være narkokurer. Endetarms-

undersøgelser under tvang kan medføre farlige og smertefulde blødende rifter i

Side

10/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

endetarmen, hvis asylansøgeren gør modstand. Desuden kan asylansøgeren ople-

ve det dybt krænkende og som voldtægt fra politiets side.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anføre, at lovændringen sikrer en klar

og samlet regulering af politiets adgang til at visitere en udlænding i forbindelse

med udsendelse. Ministeriet finder, at det er vigtigt med klare regler herom, idet

navnlig legemsundersøgelse er et byrdefuldt indgreb over for en person. Visitatio-

nen skal derfor foretages så skånsomt som muligt, og legemsundersøgelser skal

altid foretages under medvirken af en læge.

Den udvidede adgang til visitation omfatter alene legemsundersøgelse af udlæn-

dinge, der er frihedsberøvede eller varetægtsfængslede med henblik på udsendel-

se, idet de ikke har lovligt ophold i Danmark. Disse udlændinge kan have et større

incitament til at søge at hindre udsendelsen, ved f.eks. at gøre skade på sig selv

eller andre, og der har været situationer, hvor en udlænding har haft held til at

medbringe skadelige genstande på udrejsen. Der er derfor tale om en særlig føl-

som situation, hvor ekstra påpasselighed er påkrævet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at myndigheder-

ne ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 kan gøre ind-

greb i retten til respekt for privatliv, herunder visitation og tvangsmæssig udsæt-

telse for lægeundersøgelser, såfremt det sker i overensstemmelse med loven og er

proportionalt af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed eller forebyggelse af uro

eller forbrydelse. Det er ministeriets opfattelse, at indgrebene varetager et aner-

kendelsesværdigt formål, idet uretmæssig besiddelse af effekter under en udsen-

delse kan medføre fare for borgerne og for vedkommende selv.

Den foreslåede udvidede adgang til visitation, hvorefter der kan foretages visitati-

on, uanset om der foreligger fare eller mistanke om uretmæssig besiddelse af gen-

stande, vil som udgangspunkt give politiet adgang til at foretage visitation i for-

bindelse med enhver udsendelse. Politiet skal dog altid skal iagttage almindelige

sagligheds- og proportionalitetsprincipper i forbindelse med politiets virke, og

politiet vil således ved gennemførelse af legemsundersøgelse i hvert enkelt tilfælde

skulle kunne godtgøre, at indgrebet er rimeligt og proportionalt. Politiet vil i vur-

deringen bl.a. kunne inddrage udlændingens alder, tidligere opførsel, medvirken

mv., og vurderingen vil altid afhænge af den konkrete situation. Ministeriet finder

det dog ikke hensigtsmæssigt i selve lovteksten at opremse de kriterier, som politi-

et vil kunne inddrage i deres vurdering. Det er dog

–

på baggrund af de modtagne

høringssvar

–

præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at politiet altid skal

iagttage almindelige sagligheds- og proportionalitetsprincipper i forbindelse med

politiets virke, jf. ovenfor.

Ministeriet bemærker endvidere, at den udvidede adgang til visitation kun gør sig

gældende i forbindelse med den faktiske udsendelse. Hermed er hjemlen tidsmæs-

sigt begrænset til en kortvarig periode. Der henvises i den forbindelse til den helt

særlige risiko, der er ved tvangsmæssige udsendelser, herunder navnlig tvangs-

mæssige udsendelser, der gennemføres med rutefly, hvor udlændingen i sagens

Side

11/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

natur ikke ønsker at medvirke, hvor politiet er ubevæbnet, og hvor der er tæt kon-

takt med civile personer i form af de øvrige flypassagerer.

2.6

Vedr. kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltnin-

gen

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

ser et problem i, at den ekspertise,

Statsforvaltningen i dag har på adoptionsområdet, herunder i særdeleshed vedrø-

rende adoption, som involverer udlændingeområdet, uden videre skal behandles

af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører endvidere, at de nærer frygt for,

at den ekspertise, der i dag er opsamlet i Statsforvaltningen, uden videre skal

overføres til udlændingemyndighederne med klageadgang til Udlændingenæv-

net.

Sager om opholdstilladelse til udenlandske adoptivbørn, hvor adoptionsansøgeren

er godkendt som adoptant, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, samt afgørelser

om udstedelse, annullering og inddragelse af visum vedrørende denne gruppe, jf.

udlændingelovens § 4 a, stk. 2, skal fra den 1. april 2019 ikke behandles af Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration, men af Udlændingestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 7.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har en forventning om og tillid til, at Ud-

lændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Ud-

lændingenævnet vil have den nødvendige kompetence til at varetage de opgaver,

som overføres, når Statsforvaltningen nedlægges d. 1. april 2019.

Udlændingestyrelsen behandler allerede i dag sager om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, som led i familieadoption. Yderligere

er Udlændingestyrelsen indtil den 1. april 2019 klageinstans i sager om opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, hvor adoptionsansøgeren er god-

kendt som adoptant. Derfor har styrelsen allerede kendskab til denne type sager.

Det indgår endvidere i lovforslaget, at sager om udstedelse, forlængelse og ind-

dragelse af registreringsbeviser og opholdskort til udlændinge, der er omfattet af

EU-reglerne, overføres fra Statsforvaltningen til Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration. Udlændingestyrelsen, der i dag er klageinstans på området,

har allerede et godt samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og

Integration, og vil arbejde for en smidig og god overdragelse af sagerne. Det

samme gælder i forhold til overdragelse af sagerne til Udlændingenævnet, der

fremover skal være klageinstans på området.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anser det for tvivlsomt, at fristen på 8

uger for indgivelse af klage, jf. § 52 b, stk. 6, er mulig at overholde i til tider indvik-

lede adoptionssagaer, og om den i det hele taget er praktiksabel på netop adopti-

Side

12/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

onsområdet, som er et område, der adskiller sig væsentligt fra andre udlændinge-

sager.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at fristen på 8 uger

allerede i dag gælder i alle sager, hvor Udlændingenævnet er klageinstans, dvs. på

en lang række sagsområder, herunder Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 9,

stk. 1, nr. 3, som led i familieadoption.

Institut for Menneskerettigheder

vurderer, at der kan være anledning til at over-

veje, om erklæringssagerne kunne overtages af en myndighed, herunder Udlæn-

dingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis

afgørelser kan gøres til genstand for administrativ rekurs til eksempelvis ministe-

riet eller Udlændingenævnet. Såfremt lovudkastets ordning fastholdes, bemærker

instituttet, at i tilfælde, hvor der ikke er mulighed for administrativ rekurs, kan der

være pligt til at orientere borgerne om klageadgangen til Folketingets Ombuds-

mand, jf. således ombudsmandens myndighedsguide, punkt 6.1.3. Instituttet an-

befaler, at ministeriet sikrer, at borgere, der er utilfredse med ministeriets admi-

nistrative afgørelser i indfødsretssager, vejledes om muligheden for at klage til

Folketingets Ombudsmand.

SOS Racisme

mener, at der bør være en administrativ klageadgang vedrørende

erklæring om dansk indfødsret til en instans uden for Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet og foreslår i den forbindelse, at der kunne være klageadgang til

Ombudsmanden. Udlændinge, der forsøger at opnå dansk indfødsret, vil ellers

nemt kunne føle sig afmægtige i en meningsløs proces, når de ikke kan forstå,

hvorfor deres ansøgning afvises, og de ikke kan gøre noget ved det. Fx finder SOS

Racisme, at en udlænding, der én gang har nået at få sat sit navn på et lovforslag

om dansk indfødsret

–

selv om et nyt folketingsvalg skulle komme imellem

–

skal

kunne være sikker på at få sit navn optaget på lovforslaget, når et nyt Folketing

igen er samlet. Det vil efter SOS Racismes opfattelse være urimeligt, at udlændin-

gen skal søge på ny.

Det bemærkes, at lovforslaget vedrører afgivelse af erklæring om dansk indføds-

ret, og ikke naturalisation gennem optagelse på lovforslag om indfødsrets medde-

lelse, da det er to forskellige måder, hvorpå man kan erhverve dansk indfødsret.

Det bemærkes videre, at Udlændinge- og Integrationsministeriet, som det fremgår

af bemærkningerne i lovforslagets pkt. 7.2, allerede i dag på det indfødsretslige

område varetager sagsbehandlingen vedrørende bl.a. ansøgninger om dispensati-

on for fortabelse af dansk indfødsret, jf. § 8 i lov om dansk indfødsret, og ansøg-

ninger om løsning fra dansk indfødsret, jf. § 9 i lov om dansk indfødsret, hvor der

heller ikke er administrativ klageadgang. Den sagsbehandling, der er forbundet

med erklæringer om dansk indfødsret, består udelukkende i en konstatering af, om

ansøgeren på tidspunktet for erklæringen opfyldte nogle objektivt konstaterbare

betingelser for at afgive erklæring om dansk indfødsret. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet har noteret sig bemærkningen vedr. vejledning om muligheden for

at klage til Folketingets Ombudsmand.

Side

13/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Statsforvaltningen

anfører, at det fremgår af lovudkastet, at EU-

opholdsbekendtgørelsen og udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret, hvis

lovforslaget vedtages, og at Statsforvaltningen går ud fra, at bekendtgørelserne vil

blive sendt i høring hos Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen

har ligeledes anført, at henvisningen i lovforslagets § 4, stk. 3,

til ”§§ og ” rettelig skal være en henvisning til ”§§ og ”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at både EU-

opholdsbekendtgørelsen og udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i over-

ensstemmelse med lovforslaget, hvis det vedtages, og at udkast til de to bekendt-

gørelser vil blive sendt i høring ved bl.a. Statsforvaltningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det fremsatte lov-

forslag er ændret på dette punkt i forhold til lovudkastet, således at der i lov-

forslagets § 4, stk. 3, henvises til §§ 2 og 3.

Udlændingenævnet

anfører, at det fremgår af sidste afsnit i afsnit 7.3, at der skal

betales et gebyr for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9, stk. 1, nr. 3, og gør opmærksom på, at der også skal betales et gebyr

for at klage over et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 3, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1.

Udlændingenævnet

anfører endvidere, i tilknytning til lovudkastets § 1, punkt 25,

at der heller ikke kan klages over Styrelsen for International Rekrutterings afgørel-

ser truffet efter udlændingelovens § 33 c.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har præciseret afsnit 7.3, så dette fremgår

af det fremsatte lovforslag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget vedrø-

rer kompetencefordelingen som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen, og at

udlændingelovens § 33 c ikke berøres heraf. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet vil dog vurdere, om der er anledning til at søge udlændingeloven ændret ved

en senere lejlighed som følge af det, som Udlændingenævnet har anført.

Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige æn-

dringer:

Der er af lovtekniske hensyn foretaget en sproglig ændring i § 37 a, stk. 6,

således at de indgreb, som politiet kan foretage efter bestemmelsens stk.

3, følger de indgreb, som kan foretages efter retsplejelovens § 792, stk. 1,

nr. 1 og 2. Der kan således foretages legemsbesigtigelse og legemsunder-

søgelse som nævnt i retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1 og 2, og legemsun-

dersøgelse som nævnt i retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 2, må kun foreta-

Side

14/15

L 118 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

ges under medvirken af en læge. Den sproglige ændring har medført en

definition af indgrebene i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18,

men har derudover ingen indholdsmæssig betydning.

Det er præciseret i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 15 og nr. 18, at kompetencen til at foretage visitation

af en udlænding under en varetægtsfængsling eller frihedsberøvelse efter

gældende ret ligger hos Kriminalforsorgen.

Herudover er der foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.

Side

15/15