Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov om fjernelse af tatovering med laser.

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 13.12.2018).

Vi åbner ballet med hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det – jeg danser op på talerstolen. Det er rigtigt, som formanden siger, at det her lovforslag handler om laserbehandling, når der skal fjernes tatoveringer. Med andre ord handler lovforslaget om forbrugere, om borgere, om deres sikkerhed, i forbindelse med at de ønsker at få fjernet tatoveringer. Det er jo sådan, at forbrugere og borgere gør ting i deres liv, som en gang imellem resulterer i, at de går hen og bliver patienter.

Det er utrolig populært i den vestlige verden at få lavet tatoveringer i disse år, og hvis man forestiller sig, at man kan registrere gademiljøet, hvor man bor, ja, så vil man se, at der skyder rigtig mange tatoveringsbutikker op. Den ene butik kan man gå ind i og få lavet sine tatoveringer, og for den butik er der rent faktisk blevet lavet regler og krav politisk fra vores side, eksempelvis om, hvilke farvestoffer der må bruges, og hvilken hygiejne der skal gøres brug af, når der laves tatoveringer. Ved siden af er der så en butik, hvor dem, der er blevet tatoveret og har fortrudt det, kan gå ind og sige: Jeg har faktisk fortrudt, at jeg har fået lavet den her tatovering, så jeg vil gerne have den fjernet. For de butikker har vi ikke politisk stillet krav og regelsæt op om, hvordan det skal gøres. Det handler lovforslaget om.

En af metoderne, hvormed man fjerner tatoveringer, er laserbehandling, og laserbehandling kan lyde, som om det bare lige er noget, man kører hen over huden, og at det er der ingen risici forbundet med. Sådan er det bare ikke. Der kan faktisk opstå både sår og blæredannelse, der kan dannes arvæv bagefter, der kan opstå infektioner, og der kan ske alvorlige forbrændinger. De virksomheder, der altså står for det, er private virksomheder; det her har ikke noget med det offentlige sundhedsvæsen at gøre. Det er private virksomheder, som praktiserer fjernelse af tatoveringer, og der er det nu, at man med det her lovforslag stiller nogle krav til dem.

Det første krav, som lovforslaget giver udtryk for, er kravet om, at der skal gå minimum 6 uger mellem laserbehandlingerne. Der stilles også krav til, hvilken mærkning, sikkerhed og ydeevne der skal være for det tekniske udstyr, medicinske udstyr, man bruger. Der stilles et tredje krav om, at der er ting, der skal være dokumenteret i opfyldelsen af netop sådan nogle krav. Så gøres der i lovforslaget rede for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede forbud, hvis virksomheder, der med laser fjerner tatoveringer, ikke overholder netop de krav, der er opremset her.

Vi synes i Socialdemokratiet, at det godt er for forbrugerne. På samme måde synes vi, det er godt, at der, ligesom der stilles krav til, hvordan tatovører skal håndtere hygiejne, farvestoffer og andet, også bliver stillet nogle krav i forhold til de virksomheder, som fjerner tatoveringer. Vi kan forudse, at mange vil komme til at fortryde de mange tatoveringer, der laves i øjeblikket, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund også opstiller et regelsæt, som gør, at forbrugerne kan få en god sikkerhed.

Vi støtter lovforslaget. Men det er sjældent, når jeg læser høringssvarene, at jeg oplever dem værende så kritiske og så uforstående, og de efterlader mig som sundhedsordfører med det indtryk, at her er der da noget, der ikke er lavet godt nok. Derfor vil jeg også sige til ministeren, at vi bliver nødt til at prøve at kigge på nogle af de her kritiske høringssvar, der er givet, frem mod tredjebehandlingen af det her lovforslag. Der er altså fra nogle institutioners side, institutioner som Dansk Dermatologisk Selskab, Danske Regioner og andre, brugt meget store ord om, at de er uforstående over for lovforslagets indhold på flere punkter, og her skal vi prøve at se på, om ikke vi kan komme et skridt videre i retning af at få det afklaret.

Så skal jeg huske lige at sige til ministeren, at vi faktisk har et socialdemokratisk ønske, og det er, at vi altid synes, det er godt – det forpligter de politikere, der har været med til at lave lovene – at vi også sikrer, at de bliver evalueret. Så vi vil meget gerne have en revisions- eller evalueringsparagraf skrevet ind i lovforslaget, vi behandler her i dag, om en evaluering efter 2 eller 3 år, så vi kan se, hvordan det er gået med loven.

Men sluttelig vil jeg sige, at Socialdemokratiet synes, det er et skridt i den rigtige retning, og derfor er vi også positive over for lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Den næste ordfører er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti har jo i mange år arbejdet for, at vi skulle sikre en ordentlig lovgivning om tatovørbranchen, også når tatoveringerne skal fjernes. Vi kan undre os over, at man kommer med et forslag nu her, som faktisk ikke har ret stor betydning for det, som debatten faktisk koncentrerer sig om.

Jeg er godt klar over, at ministeren har været i en svær situation, for det startede jo med, da vi talte om fjernelse af tatoveringer, at det kun var hudlæger, der måtte fjerne tatoveringer. Det synes vi også var lidt langt at gå. Vi ved, at der er rigtig mange gode kosmetologer, der har været ude at tage en uddannelse i udlandet og fået certifikat på, at de ved noget om at fjerne tatoveringer med laser. Vi ved, at der er rigtig mange tatovører, som har dygtiggjort sig og fået viden om, hvordan man tatoverer, men også om, hvordan man fjerner tatoveringer. De har en uddannelse i det; de ved noget om det.

Det her forslag handler om, hvilken maskine man skal bruge efter 2030; det handler om, hvor lang tid der må gå imellem, at man bruger en laserbehandling. Det er det, det drejer sig om.

Der er ikke noget tilsyn, der er ikke nogen klagemuligheder, der er ikke noget uddannelse, der er ikke noget som helst andet. Man kan bare se, hvad der står i høringssvarene, og her er jeg fuldstændig enig med hr. Flemming Møller Mortensen i, at de også ligesom giver et fingerpeg om, at man undrer sig lidt over lovgivningen.

Som der står, kan folk faktisk, efter at det her lovforslag er blevet vedtaget, gå ud og købe en laser på Wish eller på det grå marked, eller hvor søren det kan være, som ikke er godkendt nogen som helst steder, og så kan de indtil 2030 slå sig ned og fjerne tatoveringer, for det er jo der, ændringen skal slå igennem. Selvfølgelig kan vi støtte forslaget, men man kan også sige, om ikke det er ret meget at gøre ud af det, altså at lave et lovforslag om, at der skal være godkendte maskiner, og at laserbehandling skal ske med 6 ugers mellemrum.

Vi vil selvfølgelig stille nogle spørgsmål, og vi vil gerne have strammet lovforslaget op – det vil vi tage med i udvalgsbehandlingen. Jeg håber, at der er flere, der måske kunne være med til at støtte op om, at man må se et minimum af uddannelse hos dem, der praktiserer fjernelse af tatoveringer med laser. Samtidig kan vi også undre os over, at andre måder, som findes, til at fjerne tatoveringer, slet ikke bliver omtalt, f.eks. med syre. Der har været programmer om, hvordan folk er blevet skamferet. Derfor vil vi stille spørgsmål om, hvem vi ser flest skader hos, for her betaler folk selv for at få fjernet tatoveringer. Men når det kommer til ødelæggelse af hud og væv og man skal have behandling, så skal man ind i det danske sundhedsvæsen, der bliver betalt af skatteyderne.

Så vi vil stille nogle spørgsmål, og vi håber på, at vi kan få strammet lovgivningen lidt op.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Jane Heitmann, Venstre.

I dag førstebehandler vi et lovforslag, der skal højne patientsikkerheden på et område, som i dag er helt ureguleret. Det drejer sig om mennesker, der får fjernet deres tatovering med laser, som ikke er beskyttet af noget regelsæt for den behandling. I dag er det sådan, at enhver kan fjerne tatovering ved brug af laser uden at leve op til nogen som helst krav. Og det sætter patientsikkerheden over styr.

For os i Venstre er patienternes sikkerhed og tryghed omkring behandling et afgørende parameter i et stærkt sundhedsvæsen. På nuværende tidspunkt findes der ingen metoder til at fjerne tatoveringer, som er helt uden helbredsmæssige risici. Vi skal lægge os i selen for at skabe den bedste mulige tryghed, for sandheden er jo, at mange danskere vælger at få en tatovering, og at mange danskere fortryder deres tatovering.

Vi har desværre set flere eksempler på, at behandlinger i forbindelse med fjernelse af tatoveringer er gået galt. Vi har set personer, der efter behandlinger har fået alvorlige forbrændinger og sår, og det kan f.eks. skyldes, at intervallet mellem behandlinger er for kort, eller det udstyr, der bliver brugt under behandlingen.

For mig og for os i Venstre er det indlysende, at vi for at øge patientsikkerheden nu iværksætter en regulering, ligesom vi regulerer alle andre typer eller former for behandling. Derudover håber jeg, at når vi nu stiller øgede krav til branchen og højner patientsikkerheden, vil også troværdigheden til branchen øges, så flere i fremtiden vil være trygge ved at få fjernet deres tatoveringer.

Lovforslaget består af tre dele:

For det første skal virksomheder, der i dag fjerner tatoveringer med laser, sikre, at der går minimum 6 uger mellem hver behandling, og det skal bl.a. sikre, at risikoen for at udvikle permanente ar minimeres, så man ikke på den måde lider skade af behandlingen.

For det andet skal virksomheder, der fjerner tatoveringer med laser, sikre, at de lasere, der anvendes i behandlingen, lever op til den nye EU-forordning om medicinsk udstyr, som træder i kraft i maj 2020. Den del af lovforslaget skal sikre, at vi i Danmark lever op til EU-lovgivningen, samtidig med at det kun er lasere af en vis kvalitet og standard, som må bruges til at fjerne tatoveringer.

Den tredje og sidste del af lovforslaget stiller krav om, at virksomheder skal kunne dokumentere, at de lever op til de fastsatte krav. Med andre ord skal de virksomheder, der fjerner tatoveringer med laser, kunne dokumentere, at der mellem hver laserbehandling på samme patient går minimum 6 uger, og at deres udstyr lever op til de standarder, som EU-forordningen om medicinsk udstyr har fastlagt.

Forslaget indeholder desuden sanktionsbeføjelser til Styrelsen for Patientsikkerhed. Konkret betyder det, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan indføre forbud mod fjernelse af tatoveringer i kortere eller længere perioder, hvis en virksomhed ikke lever op til de fastsatte krav. Ved brud på et eventuelt forbud skal virksomheden kunne politianmeldes.

Med lovforslaget her tager vi et vigtigt skridt mod en øget patientsikkerhed i en hidtil meget svagt reguleret branche. For patienternes skyld, altså de mange, som af den ene eller den anden grund ønsker at få fjernet en tatovering med laser, har vi nu taget et vigtigt skridt, og det glæder vi os over i Venstre. Venstre kan støtte forslaget som fremsat.

Tak til ordføreren. Ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Det her lovforslag handler om at regulere et område, der i dag ikke er reguleret, nemlig fjernelse af tatoveringer. Derfor var det også med en vis fortrøstning, at man kunne kaste sig over lovforslaget, på trods af at det kom fra regeringen, da det stort set kun kunne være en forbedring. Men selv her lykkes det regeringen at skuffe forventningerne. Når man læser høringssvarene fra tatoveringsklinikken ved Bispebjerg Hospital, Dansk Dermatologisk Selskab og Forbrugerrådet Tænk, rejser det en lang række berettigede kritikpunkter. Det er uforståeligt, at tatoveringsfjernelsesloven ikke harmoniseres i forhold til tatoveringsloven fra 31. maj 2018, som har en lang række krav til tatoveringsklinikker. Det havde været oplagt at lade nærværende lovforslag følge samme skabelon og dermed på langt mere betryggende vis regulere området.

Fjernelse af tatoveringer med laser kan være risikofyldt og udgøre en fare for såvel brugere af udstyret som for dem, der skal have fjernet en tatovering. Derfor burde der være et klart uddannelseskrav til personalet, ligesom der skulle være klageadgang for kunderne. Der mangler en klar og tydelig kontrol med både klinikkerne og udstyret. CE-mærkning kan langtfra give den sikkerhed, der er påkrævet, og det er utilstrækkeligt, at det nuværende udstyr kan fortsætte med at blive brugt frem til 2030. Når man ved, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går, også med hensyn til laserudstyr, er det uforståeligt, at man tillader, at nuværende udstyr kan bruges helt frem til 2030.

Som flere høringsparter giver udtryk for, er der en klar diskrepans mellem de krav om rettigheder, der er på klinikkerne, der er lægedrevne, og dem, der er drevet af udøvere uden formel uddannelse. Ministeriet skriver selv i høringsnotatet, at det bl.a. gælder kravet i autorisationsloven § 17, hvorefter en autoriseret sundhedsperson under udøvelse af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindeligt anerkendte faglige standard på området.

En autoriseret sundhedsperson er desuden forpligtet til som led i behandlingen at iagttage det krav, der er beskrevet i sundhedslovens afsnit 3 om patienters retsstilling, herunder krav om indhentning af informeret samtykke, tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.m. Når det derimod handler om en udøver uden en formel uddannelse, er det ministeriets vurdering, at det må forudsættes, at forbruger og virksomhed har indgået en dialog forud for fjernelsen af tatovering, og at forbrugeren i den forbindelse har afgivet sit samtykke til at få fjernet tatoveringen med laser.

Til formanden er jeg nødt til at sige, inden jeg læser det sidste, at mit ur ikke virker, så jeg aner ikke, hvor lang tid der er tilbage. ( Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): 2 minutter). Tak for det.

Når en fjernelse af en tatovering foregår hos en autoriseret sundhedsperson, er der en lang række krav, der sikrer patientsikkerheden, men hvis det foregår hos en person uden uddannelse, er det tilstrækkeligt, at man forudsætter, at der har været en dialog. Det virker mildest talt uigennemtænkt. Men måske fremgår det af høringssvaret, hvorfor lovforslaget er så lemfældigt udformet, for her skriver ministeren flere gange som forklaring på, at man ikke imødekommer kritikken, at ministeriet finder, at de foreslåede krav ved fjernelse af tatovering mindsker forbrugernes helbredsmæssige risici i forbindelse med fjernelse af tatovering med laser. Ministeriet har med lovforslaget søgt en balance mellem den risiko, der er forbundet med fjernelse af tatovering med laser, og den byrde, der pålægges branchen ved en regulering. En balance mellem patientsikkerhed og byrden for branchen – hm! Høringssvarene afslører med al ønskelig tydelighed, at balancen har en tydelig overvægt i forhold til branchen på bekostning af patientsikkerhed, og det er vi i Enhedslisten ikke enige i.

Når vi ser os nødsaget til at stemme for forslaget, alle mangler til trods, er det alene af den grund, at det trods alt er en forbedring fra, at området slet ikke er reguleret, men jeg vil meget kraftigt opfordre ministeren til, at vi får lavet en evaluering af loven efter 1 år, så vi kan vurdere effekten, såvel den positive som den negative.

Tak til hr. Christian Juhl. Der var faktisk stadig væk 40 sekunder tilbage!

Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak. I Danmark går mange rundt og har fortrudt deres tatoveringer og ønsker dem fjernet. Årsagerne til, at de ønsker dem fjernet, kan være mange, og behandling med laser kan være med til at opfylde deres ønske om at få deres tatoveringer fjernet. Det er selvfølgelig glædeligt for dem, der har fortrudt deres tatoveringer, at der foreligger denne behandlingsmulighed. Behandlingen lader dog ikke til at være helt uden helbredsmæssige risici, og for nuværende er der ingen regulering på området for fjernelse af tatoveringer med laser. Derfor sætter regeringen ind med en patientbeskyttende indsats på det her område, og i den forbindelse synes jeg, at lovforslaget yder netop den patientbeskyttende indsats, bl.a. med krav til laserudstyr, så man er sikker på, at laserudstyret er godkendt og i orden.

Liberal Alliance kan dermed støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. I Alternativet er vi glade for, at regeringen har taget et lille skridt i forhold til at regulere et marked, som kan være svært for borgerne at gennemskue. Vi er dog sammen med stort set alle høringsparter ærgerlige over, at forslaget ikke er vidtgående nok. Vi synes også, at det er ærgerligt, at man i høringssvarene har copypastet, kan man sige, noget ind i forhold til nogle svar til høringsparterne, og vi er enige med Forbrugerrådet Tænk i, at alt forældet udstyr skal være udfaset, som de skriver, den 20. maj 2020, som er EU-forordningens første frist, og i, at det er uforståeligt, at der på dette område foreslås en frist i 2030. Det er fra høringsnotatet. Vi er også enige med Lægevidenskabelige Selskaber og Lægeforeningen i, at fjernelse af tatovering med laser hører ind under definitionen kosmetisk behandling, og at det bør reguleres i overensstemmelse hermed.

Vi er ikke umiddelbart for forslaget, fordi vi ikke synes, at det er vidtgående nok, og vi savner nogle punkter, som jeg lige vil nævne her: at forældet og uhensigtsmæssigt udstyr bør udfases hurtigst muligt; at behandlingen med laser bør følge internationale retningslinjer; at der bør fokuseres på faglighed og patientsikkerhed; at der bør indføres uddannelseskrav i forbindelse med udførelsen af behandlingen med laser; at der bør indføres krav om informeret samtykke i forbindelse med udførelsen af behandling med laser.

Det er vores indstilling, så vi er ikke positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Det her er et af de steder, hvor det er lidt mærkeligt, fordi vi jo politisk har taget ansvar for at stille krav i forbindelse med at få lavet en tatovering, men at vi jo stadig væk ikke ordentligt har reguleret området i forbindelse med at få fjernet en tatovering. Derfor er det også fornuftigt, at vi kigger på det nu. Så kan man diskutere, om regeringen vil gøre nok, for det, der ligger i forslaget her, som de øvrige ordførere også har været inde på, er jo kun den del, der handler om, hvor lang tid der skal gå imellem laserbehandlingerne, og så nogle krav til selve sikkerheden.

Men som alle øvrige oppositionspartier har været inde på, er der på det her lovforslag en lang række høringssvar, som peger på ting, der ville være bedre at gøre, og derfor tænker jeg egentlig, at det ville være godt, hvis ministeren overvejede, om ikke hun kunne tænke sig at invitere alle os oppositionspartier over, for så kunne det da være, at vi i fællesskab kunne gøre lovforslaget bedre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. SF støtter forslaget til lov om fjernelse af tatoveringer med laser, som jeg så til gengæld også vil kalde for verdens noget nær mindste forslag, som jeg nogen sinde har været med til at behandle til dato. Små forbedringer har nemlig også ret, selvfølgelig har de det, men jeg er altså også indstillet på, som rigtig mange andre allerede har været inde på, at udfordre ambitionsniveauet til gavn for patienterne og for de borgere, som skal have gavn af det her forslag.

Så jeg håber også, at vi i udvalgsbehandlingen kan blive en anelse mere ambitiøse i forhold til at tænke i sikkerhed og løsninger, som rent faktisk også kan bruges til noget fornuftigt, når mennesker fortryder, at de har fået lavet en tatovering, og gerne vil have den fjernet igen.

Med de ord støtter vi selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti.

Fjernelse af tatoveringer ved anvendelse af laser er jo ikke uden helbredsmæssige risici. Det kan medføre alvorlige hudskader som forbrænding, sår- og blæredannelse samt arvæv, og i dag har vi ikke nogen regulering på det område.

Formålet med lovforslaget er at få fastsat nogle krav til de virksomheder, der udfører fjernelse af tatoveringer med laser. Med lovforslaget sikrer vi f.eks., at der skal gå minimum 6 uger mellem hver laserbehandling, ligesom virksomhederne skal anvende laser, der opfylder visse krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne. Virksomhederne skal også selv dokumentere, at de lever op til de stillede krav, og hvis ikke de lever op til kravene, vil Styrelsen for Patientsikkerhed få mulighed for at udstede forbud mod udførelse af fjernelse af tatoveringer med laser, og i yderste konsekvens kan det også medføre politianmeldelse.

Konservative synes, det er et rigtig godt lovforslag, og vi bakker fuldt op om det.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Tak for kommentarerne til lovforslaget. Der er jo ingen tvivl om, at fjernelse af tatovering med laser er en potent behandling, som kan medføre alvorlig hudskade, og dermed er det heller ikke uden helbredsmæssige risici at få fjernet en tatovering med laser: Der kan opstå alvorlig forbrænding, sår, blæredannelse og arvæv, som flere af ordførerne også har nævnt. Det var sådan set også baggrunden for, at regeringen sidste år sendte et forslag i høring, der gik på, at man skulle gøre det lægeforbeholdt. Det har vi også diskuteret her i salen, og der var opbakning til, at det ikke var modellen, fordi den ville være for stram. Den havde også nogle andre konsekvenser, som bl.a. kunne lede frem til, at man kunne have en bekymring for, om der kunne komme for lang ventetid hos hudlægerne og forskellige andre ting, og derfor valgte vi at hive den del ud.

Så til de der kommentarer, jeg har hørt løbende, om, at det her skulle være udtryk for, at regeringen ikke tør gå længere, og forskellige andre ting, må jeg bare sige, at jeg ikke kan genkende det. Det her lovforslag er til gengæld et forsøg på så at sige, at hvis den model, som egentlig var den oprindelige model, af andre hensyn ikke kan flyve, hvad kan vi så gøre for at starte en vis form for regulering af et område, der i dag overhovedet ikke er reguleret. Derfor har vi lovforslaget i dag, som både sætter en tidsgrænse for, hvor ofte man må få lavet laserfjernelser, stiller et krav i forhold til prøvebehandling og stiller krav til udstyr, for at vi kan komme i gang med at få styrket forbrugersikkerheden på området.

I dag findes der som sagt ikke nogen regulering på området for fjernelse af tatovering med laser; der findes ingen metoder, der er uden helbredsmæssige risici, og derfor mener vi sådan set også, at der er behov for at starte en form for regulering på området. Med lovforslaget har vi så søgt en balance mellem den risiko, der er forbundet med fjernelse af tatovering med laser, og de byrder, der pålægges branchen ved reguleringen, og som sagt også de forbehold og de meget kritiske høringssvar, der kom i forbindelse med den langt mere vidtgående model, som blev sendt i høring sidste år. Det betyder så, at vi, lidt som da vi i sin tid lavede regulering vedrørende solarier, går ud ad den vej, der handler om, hvad det er for et udstyr, i stedet for hvad det er for nogle krav, der er.

Det foreslås også i lovforslaget, at hvis virksomhederne ikke lever op til de regler, der er for fjernelse af tatovering med laser, får Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at udstede forbud mod at udføre fjernelse af tatoveringer med laser i en kortere eller længere periode på op til 1 år. De forbud vil skulle offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, og desuden vil manglende overholdelse af forbuddet eller andre krav, der stilles til virksomhederne, kunne medføre politianmeldelse.

Så har der været spørgsmål om alt det, der handler om fjernelse med andet end laser, og der er det sådan, at det kommer vi til at regulere i en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft her i marts måned, og det skal være forbeholdt hudlæger og kosmetiske behandlere at gøre det. Hvis man f.eks. vil fjerne med syre, som jeg hørte Dansk Folkepartis ordfører spørge om, men det kan også være andre typer, vil det fremover være forbeholdt en meget lille gruppe at udføre det. Så det her lovforslag handler om alt det, der knytter sig til laser, hvor man kan sige, at alt andet end laser vil blive forbeholdt en meget, meget lille personkreds omkring hudlægerne og folk, der arbejder direkte med kosmetisk behandling i vores sundhedsvæsen, og dermed er det en markant skærpelse, i forhold til hvordan regelsættet er i dag.

Så jeg deler ikke opfattelsen af, at det her er udtryk for, at vi ikke gør noget; jeg opfatter det sådan set som et godt lovforslag, som også er i tråd med den tatoveringslovgivning, som et bredt flertal af Folketingets partier vedtog i foråret, og som har givet et markant løft i forhold til forbrugersikkerheden på selve tatoveringsområdet – altså at vi nu også begynder reguleringen på det område, der handler om fjernelse af tatoveringer.

Derfor stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed for de spørgsmål, der måtte være, men jeg håber sådan set også, at der vil være en velvillighed til, at vi går i gang her på området, ligesom jeg har taget den diskussion ned, der kørte blandt Folketingets partier sidste år, der gik på, at den vidtgående model i forhold til at gøre det lægeforbeholdt heller ikke var en model, der ligesom kunne finde opbakning af forskellige andre årsager.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Christian Juhl.

Tak for det, og tak for ministerens bemærkninger. Der er ingen tvivl om, at den nærmest eksplosive lyst til at udsmykke sin krop med tatoveringer jo medfører, at det her bliver mere væsentligt, end det har været i hvert fald de sidste 30 år. Derfor er det jo vigtigt at kigge på det. Der er givetvis ret mange unge mennesker, der i dag får tatoveringer, og som senere hen i livet vil fortryde det og dermed have lyst til at få fjernet tatoveringerne igen.

Jeg vil spørge ministeren, om hun ikke er enig i, at der er en væsentlig forskel på de krav, vi stiller til uddannet eller autoriseret sundhedspersonale, og kravene til dem, der ingen uddannelse har, og at det er et dilemma. Ellers bliver det lidt svært at diskutere det. Jeg nævnte også i min ordførertale, at der er væsentlige forskelle på de meget store krav, vi stiller til det uddannede sundhedspersonale, og kravene til det uuddannede, som så får lov til at arbejde med de her ting.

Ministeren.

Det anerkender jeg sådan set til fulde. Jeg tror, jeg før kom til at sige kosmetisk behandling og ikke plastikkirurgisk, da jeg talte om, hvad vi forbeholder til henholdsvis hudlæger og plastikkirurger, men der er jo ingen tvivl om – og det var noget af det, der kom frem i den høringsrunde om den stramme model, som vi havde til høring sidst – at hele det område, som består af kosmetikuddannede og kosmetologer såvel som tatovører, overhovedet ikke fremover ville kunne fjerne tatovering med laser, hvis man ligesom havde taget den meget, meget skærpede model, som vi havde i høring sidste år. Det oplevede jeg at der heller ikke var en opbakning til i Folketinget, og det var egentlig derfor, at vi trak den del.

Jeg er sådan set enig med Enhedslistens ordfører i, at det med det forslag, der nu ligger, og som jo er en blødere model, som også er en balancemodel, betyder, at der alt andet lige vil kunne være større konsekvenser for en sundhedsperson, fordi det vil kunne falde ind under det yderligere ansvar, man har som sundhedsperson, end der vil være for en ikkesundhedsperson. Jeg lytter gerne, hvis Enhedslisten har et bud på, hvordan man kan håndtere det spørgsmål, for jeg mener ikke, at svaret er, at man kun forbeholder det sundhedspersoner. Jeg synes sådan set, at det var den vej, vi forsøgte at gå i den første høringsrunde, og der fik vi mindst lige så mange kritiske høringssvar, som der er nogle af jer der også har påpeget ligger den her gang.

Hr. Christian Juhl.

Det forstår jeg, og jeg er glad for, at ministeren svarer positivt på det dilemma, vi anfører her. Jeg synes, at vi skal prøve at diskutere det, for vi har jo altid haft det sådan, at vi ikke skal balancere erhvervsinteresser med patientsikkerhed. Vi har altid sagt, at patientsikkerheden skal have førsteprioritet, og så må erhvervsinteresserne passes til efter det. Det er derfor, jeg syntes, vi måske lige skal tage en runde om, om vi ikke kan tage nogle yderligere skridt, eller hvis ikke ministeren synes, at det kan lade sig gøre i den her omgang, så i hvert fald som minimum sige, at vi om et års tid lige prøver at gøre status og se på, hvordan det egentlig gik. For hvis der virkelig er grund til at have den frygt, vi har i øjeblikket, så er det måske også en god idé at sige, at så skal der stilles nogle yderligere krav.

Ministeren.

Jeg evaluerer altid gerne lovgivning, og som sagt forventer vi, at der træder en bekendtgørelse i kraft her i marts måned, som så forbeholder det til hudlæger og plastikkirurger at foretage al den fjernelse, der involverer syre og andre ting og dermed ikke laser. Det er jo, fordi vi dér vælger at bruge en endnu mere skærpet model. I det første forslag, vi havde i høring, havde vi jo valgt at sige, at det også var fjernelsen med laser, der skulle være omfattet af en lægeforbeholdt virksomhedsordning, og der kom høringssvar ind, som pegede på – også ud fra en patientsynsvinkel – at det var problematisk, fordi man var bekymret for, at de knappe ressourcer, der i forvejen ligger hos en række hudlæger og plastikkirurger, så ville blive brugt forkert. Det er jo derfor, det her lovforslag er forsøgt balanceret på en anden måde, også af hensyn til forbrugerne.

Så er det fru Pernille Schnoor.

Jeg vil bare høre ministeren om noget. Det er set i lyset af det spørgsmål, der lige blev stillet nu, men også det forslag, som fru Lotte Rod kom med på talerstolen, om, at det jo kunne være en idé, at ministeren indkaldte ordførerne til en drøftelse om, om der kunne være nogle justeringer, der kunne laves, særlig set i lyset af at der er så mange negative høringssvar.

Er det en mulighed, at ministeren kan indkalde os? For så kan jeg da sikkert godt overbevise min gruppe om, at vi kunne stemme ja.

Ministeren.

Jamen jeg tager altid gerne en drøftelse med Folketingets partier. Jeg er bare nødt til at gøre opmærksom på – som vi også har drøftet her i salen, og som der også var opbakning til blandt ordførerne – at når vi trak det forslag, der oprindelig lå, med at gøre hele området forbeholdt hudlæger og dermed netop stille nogle krav om, hvad det er for nogle kvalifikationer, man skal have, og andet, så var det, fordi der var mindst lige så mange negative høringssvar på den del, men de gik i en anden retning, både i forhold til de problemer, det kunne give i forhold til flaskehalsproblemstillinger for andre patientgrupper, men også, fordi det ville betyde, at en række grupper, som ikke er sundhedspersoner, men som har en eller anden form for uddannelse eller erfaringsmæssig baggrund for at kunne fjerne tatoveringer med laser, så ikke ville være omfattet.

Derfor er der med det her lovforslag forsøgt en balance, og jeg tager gerne drøftelsen med Folketingets partier – enten i regi af udvalgsbehandlingen eller i forbindelse med et bredt ordførermøde. Men jeg er bare nødt til at påpege, at det ikke er sådan, at der var lutter positive høringssvar, da modellen var den samme model. Derfor er det her et forsøg på at sige: Lad os nu komme i gang med en regulering på laserfjernelsesområdet, som tager hensyn til både patienter og forbrugere, men også de mange forskelligartede aktører, der er i branchen.

Fru Pernille Schnoor.

Jamen som jeg også startede min ordførertale med at sige, er vi i Alternativet da også glade for, at man tager et lille skridt. Jeg har ikke i min ordførertale stillet krav om, at det skulle være læger, der skal foretage den her form for behandling. Jeg havde nogle andre krav, som jeg læste op til slut, og som vi i Alternativet mener at der skal være.

Så jeg håber, at jeg skal forstå ministerens svar sådan, at der bliver indkaldt til et ordførermøde, hvor vi kan drøfte nogle af de her problemstillinger, som flere ordførere har været inde på i dag, og som vi mener skal skærpes i lovforslaget. Er det sådan, jeg skal høre ministerens svar?

Værsgo, ministeren.

Jamen jeg tager altid gerne en drøftelse med Folketingets partier, også på baggrund af de kommentarer, der er kommet i dag. Jeg synes sådan set også, at da vi valgte ikke at gå videre med den model, der havde været i høring sidste år, var det jo både, i erkendelse af at der lå en række bekymrede høringssvar, men sådan set også efter en dialog med Folketingets partier om, at den model nok var blevet skærpet for meget.

Så ja, jeg tager altid gerne en drøftelse med Folketingets partier. Men det her er et bud på, hvordan vi kan begynde at regulere en branche og et område, som i dag slet, slet ikke er reguleret, og som jeg faktisk mener ud fra forbrugermæssige synspunkter der bør være en regulering af. Så er der nogle gange, hvor man skal acceptere, at man starter i det mindre for så at kunne udvikle, hvordan et område skal være reguleret fremadrettet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet. Så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.