Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 Bilag 6
Offentligt
Til beskæftigelsesudvalget
30. oktober 2018
Jeg hørte, at lovforslaget om opholdskrav for dagpengeret var blevet sendt til udvalgsbehandling
og vil ikke undlade at redegøre for min/vores holdning til dette lovforslag.
Ifølge aftalen mellem regeringen og DF skal udlændinge, der ikke er borgere i EU, og danskere,
der har boet i udlandet, have opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år, hvis de skal have
krav på dagpenge. Målet er ifølge Dansk Folkepartis René Christensen at ”hindre,
at udlændinge
fra lande uden for EU flytter til Danmark og kan få dagpenge”.
Lad os tage et konkret eksempel
vores.
Min mand er amerikansk statsborger, der kom til Danmark i 1978. Han har været dansk gift siden
1977 og har to herboende voksne døtre og tre børnebørn. Han taler flydende dansk og har bl.a.
arbejdet som Vice President, Business Development i Rockwool.
Jeg er dansk statsborger, født i Japan af danske forældre, hjemvendt da jeg var tre. Jeg har gået
på privatskoler i Rungsted og Aalborg og taget eksamen som Cand. Jur. fra Københavns
Universitet
uden nogensinde at få en øre i SU, fordi jeg altid arbejdede ved siden af studiet og
ville klare mig selv. Jeg har taget en MBA på INSEAD i Frankrig, finansieret ved legater og lån,
som jeg sidenhen har betalt tilbage med renters rente
i Danmark. Og jeg har boet i Danmark i
sammenlagt 36 år, ind imellem udstationeringer i forbindelse med min karriere.
Vi har begge været medlemmer af danske A-kasser i alle de år, vi har boet og arbejdet i Danmark.
Min mand og jeg mødtes, da vi begge arbejdede for Rockwool i 2004, og vi blev gift i 2007. På
vores bryllupsrejse til Indonesien fik vi et tilbud, vi ikke kunne sige nej til, så året efter, i 2008,
pakkede vi sammen og rejste til Indonesien for at arbejde derude. Vi blev derude sammenlagt 7 år
og vendte så tilbage i februar 2015 af familiemæssige årsager.
Hvad er så vores situation nu? Vi har købt hus og bil og arbejder begge for danske startups. Vi er
glade for vores jobs og håber bestemt, vi kan blive i dem i mange år fremover. MEN det er der
ingen garanti for, for min virksomhed er stadig i røde tal på bundlinjen, og min mands virksomhed
er helt nystartet. Hvad sker der så, hvis en eller begge virksomheder fejler?
Jeg er 55 år gammel, og min mand er 63. Uanset vores store kompetenceniveau og lange erfaring,
hænger jobbene ikke ligefrem på træerne i vores alder, trods vores store erfaring. Hvis det
frygtelige sker, og en af os mister vores job inden 2022, så har vi ifølge de nye regler ingen ret til
dagpenge! Ingen af os! Kontanthjælp kan vi heller ikke få, for vi har ikke været her i ni år. Så det
land, vi betragter som vores hjem, og som vi har bidraget til i mange, mange år, vil nu ikke hjælpe
os, hvis vi står uden job. Resultatet: Vi må gå fra hus og hjem.
Jeg er godt klar over, at vi nok ikke er arketypen på den gruppe mennesker, man har ønsket at
ramme med denne lovgivning, og der er givet nogle, der vil mene, vi ikke burde være taget til
udlandet overhovedet (at blive
ved jorden…). Der er sikkert også nogle, der vil mene, at min mand
for lang tid siden skulle være blevet dansk statsborger. Det valgte han ikke at blive af
arvemæssige grunde
muligheden for dobbelt statsborgerskab er ret ny. Han har bestemt tænkt
sig at blive dansk statsborger nu
hvis ikke vi opgiver at bo i et land, der så åbenbart ikke ønsker
os tilbage.
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/11-18 fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og a-kasse om konsekvenserne af opholdskravet for lønmodtagere med sæsonledighed og hjemsendelser, til beskæftigelsesministeren
Hvordan er det så at komme tilbage efter nogle år i udlandet? Hele vores fortid i Danmark, alle de
mange år, var pludselig nulstillet. Min mand blev på alle måder behandlet som en somalier, der
lige var stået af toget. Jeg måtte tage ham med ind under familiesammenføringsreglerne, betale
50.000 kr. i depositum hos kommunen, og han måtte gennemføre danskundervisning
han som
taler og skriver flydende dansk! Han har nu bestået Dansk 3, så alt er klart
og så kommer
regeringen og trækker tæppet væk under os igen.
Man vælger nemlig at give den nye lovgivning tilbagevirkende kraft til 2008! Så nu bliver
retsstillingen, at min mand kan få permanent opholdstilladelse efter fire år men først er
dagpengeberettiget efter syv. Det giver i min optik ingen mening. Og at reglen også skal gælde for
mig som dansk statsborger med mange års trofaste skatte- og A-kasseindbetalinger er lige så
vanvittigt. Er regeringen mon klar over, at ophold i udlandet i arbejdsmæssig henseende i den grad
bidrager til viden og kompetence, som så bliver bragt tilbage ind i Danmark til gavn for alle?
Og hvad med de penge, vi har betalt i forsikring (for det er jo det, det er) til vores A-kasse? Får vi
dem tilbage? Vi er jo i givet fald nødt til at købe en dyr privat forsikring i stedet.
I Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet i relation til Grundlovens §22 skrives det: ”Det må
herudover fremhæves, at det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give
anledning til
væsentlige principielle betænkeligheder
at gennemføre bebyrdende love med
tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn
gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort
som muligt.” 2008 til 2019 –
det er vel ikke et kort tidsrum?
Jeg kunne godt tænke mig at stille spørgsmålstegn ved, hvilke ”afgørende hensyn” der påkræver
en så udansk og
i mine øjne
uigennemtænkt og diskriminerende lov. Opholdskravet beregnes
til at ville bidrage med 200 millioner
kroner, men DF’s René Christensen medgiver, at man ”nok
kunne have fundet de penge andetsteds”. Det vil jeg så mene, man bør se på.
200 millioner må
være en småklat i budgettet i forhold til den ulempe, reglen vil påføre gode danske skatteydere.
Jeg vil på det stærkeste opfordre til, at denne aftale genforhandles, i det mindste f.s.v.a. dens
tilbagevirkende kraft, således at danskere, der nu eller i fremtiden opholder sig temporært i
udlandet i det mindste ved, hvad de går ind til. For det danske samfunds bedste.
Med venlig hilsen
Ann-Charlott Fischer Boynton
Cand.jur. MBA
Tlf: 4265 1210
E-mail: [email protected]