Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven. (Digital skibsregistrering og opbevaringsperiode for dagbøger, som føres på skibe).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 09.01.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Erik Christensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Lovforslaget, L 136, er, som formanden nævnte, ændringer af søloven og ændringer af mortifikationsloven. Og formålet er at skabe et mere tidssvarende grundlag for indførelse af digital skibsregistrering. Herudover rummer lovforslaget også forslag om at nedsætte perioden, hvor dagbøger på skibe skal opbevares, fra 3 år til 1 år.

Det er sådan, at allerede i 2006 vedtog Folketinget ændringer af søloven, som egentlig skulle danne basis for indførelse af digital skibsregistrering. Men vi må jo konstatere, at udmøntningen af loven er sket i et begrænset omfang, og derfor lægges der her i L 136 op til justeringer, som vil gøre den digitale skibsregistrering mere tidssvarende. Og i modsætning til loven fra 2006, hvor det var meningen at den digitale registrering skulle ske gradvis, lægges der op til, at den digitale registrering nu skal ske på en gang.

Ændringen af mortifikationsloven betyder, at der ikke kan kræves udstedelse af pantebrevspapir, efter at den digitale registrering er indført. Og da der jo endnu ikke er udviklet et digitalt skibsregistreringssystem, er det erhvervsministeren, der fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden vedrørende den digitale skibsregistrering. Men forventningen er dog, at det kan ske i 2020, altså at der vil systemet være færdigudviklet, og så kan loven træde i kraft. Derimod er det sådan, at den del af lovforslaget, som omhandler nedsættelse af perioden for dagbøger på skibe fra 3 år til 1 år, allerede træder i kraft her den 1. juli i år.

Socialdemokratiet kan umiddelbart godt bakke op om lovforslaget, men vi har nogle bekymringer i forhold til de ting, som Danmarks Skibskredit udtrykker i deres høringssvar vedrørende den digitale tinglysning af pantebreve, og som Finans Danmark jo også bakker op i deres høringssvar. Og derfor håber jeg, at ministeren i dag eller under udvalgsbehandlingen i hvert fald kan redegøre for, hvorledes man vil imødekomme den bekymring, og hvordan vi kan håndtere det, således at den bekymring vil vise sig at være ubegrundet.

Den del af lovforslaget, som omhandler nedsættelse af perioden for opbevaring af skibsdagbogen fra 3 til 1 år, har CO-Sea udtrykt bekymring for i deres høringssvar. Og på samme måde vil vi også gerne her høre ministeren, om det dog er således, at byrden for erhvervet er så stor ved, at man skal opbevare de dagbøger i 3 år i stedet for 1 år, at man ikke kan imødekomme den bekymring, som der udtrykkes i høringssvaret. For umiddelbart må man vel sige, at når dagbogen er lavet, bliver den opbevaret et sted, og der er vel ikke nogen, der skal bruge ekstra tid på, at den ligger og er opbevaret et sted. Så jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor man ikke kan imødekomme den bekymring. Men det regner jeg med at vi enten kan tage under udvalgsbehandlingen, eller at ministeren kan redegøre for det her senere. Det skulle være ordene.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi skynder os videre til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Jeg kan jo begynde der, hvor hr. Erik Christensen slap, i forhold til lovforslaget. Det er ikke, fordi der er specielt mange konkrete initiativer i det her lovforslag. Der er sådan set kun to, men selv om der ikke er så mange, kan de selvfølgelig være ganske fornuftige alligevel.

Som det ser ud, er det jo ikke den største succes, vi har haft med at få implementeret de lovændringer, der var tilbage i 2006, hvor man ønskede at foretage en række ændringer af søloven, som skulle gøre det væsentlig nemmere at indføre digitale ordninger og modeller i forhold til digital skibsregistrering. Nu er der gået mange år, kan man sige, og så er det vel også på tide, at man prøver at følge op på de initiativer, som allerede dengang blev sat i søen, i forhold til det konkrete med den digitale skibsregistrering.

Nu er det jo sådan, at vi tilbage i februar 2018 indgik en aftale, også med regeringen, om initiativer for Danmarks digitale vækst , og der var det her en del af de større og mindre initiativer, som blev aftalt, så derfor støtter vi selvfølgelig det samlede forslag om de digitale ændringer. Det er jo også sådan, at i forhold til det, som også hr. Erik Christensen var inde på, med, hvorvidt man skal gemme de her oplysninger i 3 eller 1 år, skal vi selvfølgelig have en garanti for, at vi er på sikker grund, når vi nu neddrosler antallet af år, hvor man skal gemme de her sagsregistreringer fra de enkelte skibe.

Men Dansk Folkeparti støtter det samlede lovforslag og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Selv tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Lovforslaget udmønter nogle af elementerne fra vækstplanen for Det Blå Danmark og den politiske aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst. Formålet med lovforslaget er at skabe et mere tidssvarende grundlag for digital skibsregistrering. Grundprincipperne for digitalisering har vi vedtaget for en del år siden, men nu får vi altså lige sat det sidste på, og det vil betyde, at vi får lettet byrderne både for myndighederne, men jo særlig også for erhvervslivet, for rederierne, da en digitalisering vil gøre processen i forbindelse med skibsregistrering mere effektiv.

Der er et konkret forslag om, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve på papir til digitale pantebreve, og forslaget indeholder også en ændring af mortifikationsloven, således at det kan undgås, at man kommer i en situation, hvor der kan kræves udstedt pantebreve på papir, efter at digital skibsregistrering er indført. Som det også har været nævnt af de to tidligere ordførere, ja, så kræver det selvfølgelig, at et nyt it-system er på plads. Det forventes at være på plads i 2020, og først når it-systemet er på plads, igangsættes tingene. Og det er jo sådan set ganske fornuftigt, at vi sørger for at have it-systemerne på plads, inden vi trykker på knappen.

Som der ligeledes er blevet redegjort for, nedsættes kravet til opbevaring af dagbøger, der føres på skibe, fra 3 år til 1 år. Grundlæggende betyder lovforslaget, at vi får lettet de administrative byrder for erhvervslivet, og det er vi grundlæggende meget store tilhængere af i Venstre. Det er 12,5 mio. kr. årligt, som virksomhederne får frigjort fra administrativt arbejde til et større fokus på det, de er sat i verden for, nemlig at drive virksomhed og skabe vækst og arbejdspladser til Danmark. Det synes vi jo grundlæggende er ganske, ganske fornuftigt og en helt naturlig og vigtig dagsorden for en borgerlig-liberal regering, og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget varmt fra Venstres side.

Jeg har lovet at hilse fra mine gode kollegaer fra Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og sige, at de naturligvis også støtter lovforslaget.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Og velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten, de rød-grønne.

Det kan jo være fornuftigt at lette administrative byrder for erhvervslivet, særlig hvis det ikke har nogen konsekvenser for nogle andre. Nogle gange er det sådan, at de administrative byrder har et formål, og det er også baggrunden for, at vi er skeptiske over for det her forslag, nemlig at der kan være nogle negative afledte konsekvenser af at fjerne de her administrative byrder. Og det er selvfølgelig i meget høj grad på grund af nogle af de høringssvar, som er indkommet, at vi har den opfattelse.

Hvis vi ser på høringssvaret fra CO-Søfart, peger de jo på, som det vist også tidligere har været nævnt, at det, at man foreslår, at dagbøgerne skal opbevares i kortere tid, kan føre til problemer med at løfte bevisbyrden i sager om f.eks. arbejdsulykker om bord på skibe. Så her er vi jo altså i en situation, hvor man har nogle administrative byrder, som så skal holdes op mod nogle konsekvenser for nogle lønmodtagere, som arbejder på de her skibe, og det er jo en afvejning, man kan lande forskellige steder. Men vi lander altså i det her tilfælde i modsætning til Venstre på hensynet til lønmodtagerne.

Så er der spørgsmålet om den digitale registrering. Der er der også rejst en bekymring fra Danmarks Skibskredit, som går på, at i forbindelse med nogle sager, som skal føres i udlandet, vedrørende f.eks. pant i de her skibe, kan det være et problem at få udenlandske domstole til at forholde sig til digitale pantebreve, fordi de ikke er kendt eller anerkendt endnu. Det synes vi er nogle relevante indvendinger, som man bør tage højde for i den videre proces, men som forslaget ligger nu, kan vi i hvert fald ikke fra Enhedslistens side støtte det.

Tak til hr. Pelle Dragsted, og velkommen til hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Tak. Jeg skal ikke gøre det her særlig langt, fordi de tidligere ordførere ligesom har været igennem, hvad det her forslag går ud på. Vi er umiddelbart positive over for forslaget, fordi digitalisering gør tingene lettere, men der er nogle obs'er , synes jeg, i høringssvarene, som der ikke rigtig er svaret på, og som jeg synes vi skal se på enten med ministeren nu her i dag eller i udvalgsbehandlingen. Og det er jo særlig i forhold til CO-Søfarts høringssvar om de her dagbøger, hvor man vil gå fra opbevaring i 3 år til opbevaring i 1 år. Jeg har lidt behov for at høre den gode begrundelse for det, for hvis man har digital opbevaring af dagbøger, kan jeg umiddelbart ikke forstå, at den mængde data kan være så besværlig at opbevare i den længere tid, altså de 3 år. Jeg forstår simpelt hen ikke udfordringen i det, så jeg synes, det er værd at se på, hvordan vi kan tage høringssvarene alvorligt og måske komme bekymringerne i møde.

Tak for det, og velkommen til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, skal jeg såmænd bare meddele, at vi også stiller os positivt over for forslaget, men også med nogle af de indvendinger, som bl.a. Socialdemokratiet har været inde på, i forhold til dagbog og digital skibsregistrering.

Mange tak. Så er vi kommet til fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg kan også gøre det kort. Vi er overvejende positive over for det her lovforslag. Det giver meget god mening på mange områder. I SF har vi dog de samme bekymringer, som flere af vores kollegaer har, nemlig i forhold til det om de digitale pantebreve i forhold til udlandet og også i forhold til arbejdsskadesager. Her siger man i svaret på høringssvaret, at det ikke gør den store forskel, at man går ned fra 3 år til 1 år, men flere af mine kollegaer har spurgt: Hvad betyder det egentlig i praksis? Og hvis der er den bekymring, hvorfor så gøre nogle bekymrede for, at det kan skade arbejdsskadesagerne, hvis det egentlig bare handler om at opbevare de her oplysninger?

Så hvis ministeren er lydhør over for det, vil vi meget gerne støtte det. Det er det 21. århundrede, og der er nogle klare fremskridt her, men vi synes, det ville være ærgerligt, hvis det skal hænge som en sort sky over det her, at der er nogle, der er bekymrede for, at det vil kunne betyde, at der er nogle, der ikke får ret i deres arbejdsskadesag.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Det får vi nok svar på lige om et øjeblik, for nu er turen kommet til erhvervsministeren.

Tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget, som har to formål. Det er for det første at skabe et mere tidssvarende grundlag for indførelse af digital skibsregistrering som opfølgning på »Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst«. Og for det andet vil lovforslaget nedsætte den periode, som dagbøger, der føres på skibe, mindst skal opbevare i, fra 3 år til 1 år fra indførselstidspunktet. Jeg er nok ret enig med hr. Hans Kristian Skibby, som sagde, at det måske ikke er verdens største lovforslag, og at det måske ikke er det, der revolutionerer verden, men det er et godt lille tiltag til at gøre det nemmere for vores skibsfart.

Etableringen af et nyt digitalt skibsregister er en udløber af »Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst«. Skibsregistret skal bidrage til byrdelettelser for den maritime industri via bedre muligheder for selvbetjening ved at automatisere en stor del af sagsbehandlingen. Folketinget vedtog tilbage i 2006 en række lovændringer, som skulle danne de lovgivningsmæssige rammer for indførelse af digital skibsregistrering. De er dog ikke blevet gennemført siden 2006, og det er der forskellige grunde til, bl.a. at omkostningerne viste sig at være undervurderede, og så var der et ønske om at se, hvordan indkøringsfasen forløb på andre tilsvarende områder.

Det oprindelige lovforslag danner overordnet et godt grundlag for den digitalisering, der nu gennemføres. Lovforslaget indeholder derfor kun enkelte justeringer i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, og når der kun er tale om mindre justeringer, skyldes det, at det i dag planlægges at lade digitaliseringen ske på en gang. I 2006 var det tanken, at digitaliseringen skulle ske gradvis, men som Folketinget ved, er der sket en stor udvikling i samfundet på det digitale område, hvor det i 2006 var relativt nyt. En digitalisering af Skibsregistret vil føre til byrdelettelser for erhvervet. På nuværende tidspunkt er det vurderet at føre til løbende administrative lettelser for erhvervslivet på cirka 12,5 mio. kr. årligt.

Reglerne om digital skibsregistrering, og her taler vi både om dette lovforslag og om 2006-loven, vil kunne sættes i kraft, når det nødvendige it-system foreligger. Og forventningen er, at it-systemet vil være på plads i 2020, og så vil den til den tid siddende erhvervsminister – jeg håber, at det er mig, men det kan også være, det er en anden – kunne sætte systemet i kraft.

I forhold til den indvending, som er kommet fra CO-Søfart angående dagbøgernes opbevaringstid, er jeg åben over for den diskussion. Det er jo et meget kort høringssvar, der er blevet sendt ind, må man sige, og derfor savner jeg lidt nogle eksempler på, i præcis hvilken situation det vil være et problem, hvis man ikke har dagbøgerne længere end 1 år. Jeg har jo nok grundlæggende den tilgang til regulering, at der snarere skal være en grund til at have en regel end en grund til at afskaffe den. Vi ønsker som udgangspunkt så få regler som muligt, og reglerne skal være velbegrundede. Så jeg har behov for at se nogle eksempler på, hvor det vil gå galt, hvis man ikke har dagbøgerne liggende i mere end 1 år. Nogle af de andre parter, som det her er blevet vendt med, har ikke haft de indvendinger og har ikke følt, at der vil være nogen problemer i, at dagbøgerne kun bliver opbevaret i 1 år. Så jeg håber, at CO-Søfart vil sende noget lidt mere uddybende om, hvilke situationer de tænker på, og så vil vi selvfølgelig tage de indvendinger alvorligt her efter førstebehandlingen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Tak til ministeren, og ja, CO-Søfarts høringssvar er meget kort. I stedet for vi står og venter på, at der måske kommer noget mere, vil jeg bare høre, om det er noget, ministeren måske vil tage initiativ til at finde ud af, altså en større uddybning omkring det, så det her forslag kunne glide let og hurtigt igennem, altså egentlig være lidt proaktivt i forhold til det, så vi kan undersøge ordentligt, hvordan det forholder sig med den her problematik, der i hvert fald bliver rejst.

Ministeren.

Jamen det skal vi nok sørge for at få uddybet, altså tage kontakt til CO-Søfart. Og hvis ikke de har hørt, hvad jeg har sagt nu, så vil jeg i hvert fald bede dem om at komme med en uddybning af den bekymring, som de meget kort har beskrevet i deres høringssvar.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da det ikke er tilfældet og ikke andre har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.