L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 136 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af søloven og

mortifikationsloven (Digital skibsregistrering og opbevaringsperiode

for dagbøger, som føres på skibe)

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af søloven og ændring af

mortifikationsloven og har til formål dels at skabe et mere tidssvarende

grundlag for indførelse af digital skibsregistrering, dels at nedsætte den

periode, som dagbøger, som føres på skibe, mindst skal opbevares i.

Med vækstplanen for Det Blå Danmark har regeringen bl.a. fokus på Det

Blå Danmark som et kraftcenter for digitalisering. Som led heri og som

udløber af den politiske aftale om "Initiativer for Danmarks digitale

vækst" indgået den 26. februar 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre, skal der skabes et nyt digitalt skibsregister, som skal give nye

muligheder for selvbetjening for rederierne og dermed bidrage til byrde-

lettelser for erhvervslivet.

Folketinget vedtog ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 en række ændringer af

søloven m.v., som skulle danne de lovgivningsmæssige rammer for indfø-

relse af digital skibsregistrering. Disse bestemmelser er dog kun sat i kraft

i begrænset omfang, og de er ikke længere fuldt ud tidssvarende. Det vur-

deres således, at der er behov for enkelte justeringer af reglerne for at mu-

liggøre indførelse af digital skibsregistrering på en tidssvarende måde.

I 2006 var det forventningen, at skibsregistret gradvist ville blive digitalt.

På nuværende tidspunkt er det hensigten, at digitaliseringen vil ske på en

gang. Ved en sådan overgang til et digitalt skibsregister vurderes det hen-

sigtsmæssigt bl.a. at skabe yderligere mulighed for Søfartsstyrelsen til at

kunne fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve på papir til digi-

tale pantebreve. Ligeledes indeholder lovforslaget et forslag til ændring af

mortifikationsloven, således at det kan undgås, at man kommer i en situa-

tion, hvor der kan kræves udstedt pantebreve på papir, efter at digital

skibsregistrering er indført.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/13

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om nedsættelse af den perio-

de, som dagbøger, som føres på skibe, mindst skal opbevares i. Det fore-

slås, at perioden nedsættes fra 3 år til 1 år efter datoen for sidste indførsel,

da der ikke vurderes at være behov for en længere mindsteopbevaringspe-

riode.

Dagbøger mister typisk relevans, så snart rejsen er fuldført uden maritime

hændelser. En opbevaring af dagbøger efter en sådan rejse er afsluttet,

tilsigter derfor primært at opfylde et formelt administrativt krav. Hertil

kommer, at der kan være vanskeligheder forbundet med at opbevare og

sikre, at de omhandlede optegnelser kan genfindes i en længere periode.

Et udkast til lovforslag er sendt i høring den 1. oktober 2018 med hørings-

frist den 31. oktober 2018 til i alt 68 organisationer, foreninger m.v. Der

er modtaget høringssvar fra 14 organisationer, foreninger m.v., hvoraf 9

har haft bemærkninger til lovforslaget. Søfartsstyrelsen har efter hørings-

fristens udløb afholdt møde med Danmarks Skibskredit, hvilket har resul-

teret i supplerende høringssvar fra Danmarks Skibskredit og Finans Dan-

mark.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner et billede af, at der generelt er opbakning til, at der indfø-

res digital skibsregistrering. Enkelte høringsparter peger dog på en række

forhold, som der bør tages hensyn til i forbindelse med digitaliseringen og

de foreslåede ændringer. Bemærkningerne vedrører primært digitalisering

af pantebreve og mulighed for håndhævelse i udlandet.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra hø-

ringerne opdelt i afsnit knyttet til lovforslagets hovedemner og øvrige

emner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.

Der er, udover hvad der fremgår af kommentarerne, som er angivet med

kursiv i dette notat, foretaget en række mindre justeringer af lovforslaget,

primært af lovteknisk karakter.

Nedenstående kommentering af høringssvarene sker med udgangspunkt i

følgende opdeling:

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

Digital skibsregistrering

Generelt om digital skibsregistrering

Særligt om digitalisering af pantebreve

Fuldmagtsregister og fremgangsmåde ved ikrafttræden af

sølovens § 46 e

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/13

3.1.4.

3.1.5.

3.2.

3.3.

3.3.1.

Gennemførelse af skibshandler og leveringer af skibe fra

værfter

Grønland

Mindsteopbevaringsfrist for dagbøger, som føres på skibe

Øvrige emner

Anvendelse af kopier i forbindelse med registreringer i

skibsregistret

3.1. Digital skibsregistrering

3.1.1. Generelt om digital skibsregistrering

Danske Rederier støtter forslaget, som organisationen finder vil lette er-

hvervets byrder, og samtidig styrke Danmarks konkurrencedygtighed som

maritim nation. Danske Rederier finder det positivt, at lovforslaget lægger

op til fuldstændig digital skibsregistrering på en gang og hermed udvik-

ling af et IT-system til at understøtte dette således, at der hurtigere og

mere effektivt kan udstedes registreringsattester m.v.

Danske Rederier støtter endvidere, at mulighed for fuldmagter bibeholdes

og bl.a. udvikles fra papirform til digital form. Særligt vigtigt er, at der for

anmeldere uden NemID vil være en alternativ mulighed for validering,

herunder anmeldelse af dokumenter i papirform, da skibshandler har in-

ternational karakter.

Danske Bank kan også tilslutte sig forslaget. Danske Bank opfordrer dog

til ved udformningen af bekendtgørelsen om digitalisering af pantebreve

at søge nærmere afklaring af, om udfasningen af fysiske pantedokumenter

kan medføre vanskeligheder i forbindelse med håndhævelse af panteret-

tigheder ved udenlandske domstole.

Træskibs Sammenslutningen understreger, at specielt et skæringstids-

punkt er vitalt i processen, nemlig tidspunktet for, hvornår det nødvendige

IT-system er færdigudviklet. Hellere fem udsættelser end en digitalise-

ringsproces, som kuldsejler.

Danmarks Skibskredit har i udgangspunktet ikke indvendinger imod digi-

tal skibsregistrering generelt, men kan ikke støtte forslaget om, at pante-

breve skal være digitale (dematerialisering). Danmarks Skibskredit er

uenig i, at lovforslaget ikke i sig selv er vurderet til at medføre konse-

kvenser af betydning for erhvervslivet. Danmarks Skibskredit finder, at de

administrative lettelser, der er forbundet med digitaliseringen, er dispro-

portionale sammenholdt med de tab, som de som långiver og panthaver

kan risikere at lide, såfremt digitaliseringen af deres pantebreve i bedste

fald viser sig tidskrævende at håndhæve og i værste fald viser sig vanske-

lige at håndhæve.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/13

Finans Danmark støtter overordnet regeringens dagsorden for øget digita-

lisering. I forhold til lovforslaget opfordrer Finans Danmark dog til, at

man fra regeringens side tager højde for de bekymringer, der er rejst af

Danmarks Skibskredit i forhold til den med forslaget forbundne digitale

tinglysning af pantebreve (dematerialisering).

Kommentar

Indledningsvis bemærkes, at lovforslaget ikke i sig selv indfører digital

skibsregistrering. Muligheden for indførelse af digital skibsregistrering

blev indført ved lov nr. 526 af 7. juni 2006. Det er erhvervsministeren,

som fastsætter tidspunktet for reglernes ikrafttræden og omfanget af digi-

taliseringen.

Med dette lovforslag foreslås alene enkelte justeringer af regelgrundlaget

som følge af, at det er hensigten at digitalisere så meget som muligt i

2020, hvor forventningen i 2006 var en gradvis digitalisering. Det vurde-

res derfor ikke, at lovforslaget i sig selv indeholder økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

I forhold til det af Træskibs Sammenslutningen anførte bemærkes, at det

både efter ovennævnte lov fra 2006 og efter lovforslaget er erhvervsmini-

steren, som fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om digital

skibsregistrering. Forventningen er på nuværende tidspunkt, at et nyt IT-

system vil kunne være færdigudviklet i 2020. Hvis dette alligevel ikke måt-

te blive tilfældet, vil reglerne først blive sat i kraft på det tidspunkt, hvor

systemet måtte være klar.

Det vil skulle sikres, at systemløsningen opfylder de behov, som skibsregi-

stret og brugerne har med hensyn til pålidelig og effektiv registrering af

anmeldelser, samt at dette sker med tilstrækkelig sikkerhed i alle transak-

tionsled.

I forhold til spørgsmålet om digitalisering af pantebreve henvises til pkt.

3.1.2 nedenfor.

3.1.2. Særligt om digitalisering af pantebreve

Danske Rederier finder det positivt, at pantebreve på papir konverteres til

digitale pantebreve.

Danmarks Skibskredit kan ikke støtte forslaget om, at pantebreve skal

digitaliseres, idet de frygter, at dette vil kunne give anledning til store

problemer i forbindelse med håndhævelsen af panterettigheder i udlandet.

Danmarks Skibskredit finder således, at hverken lovforslaget eller be-

mærkningerne forholder sig til håndhævelsen af pantet. Hvis der opstår

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/13

tvivl om, hvorvidt pantet faktisk kan håndhæves, er panteretten værdiløs

for panthaver med den konsekvens, at panthaver/långiver ikke kan/vil

stille finansiering til rådighed for reder til brug for erhvervelse af et givent

skib, der påtænkes indflaget i DIS/DAS. Håndhævelsessynspunktet er

afgørende i valget mellem flere påtænkte flagstater, hvis lovgivning regu-

lerer den pågældende panteret. Danmarks Skibskredit vurderer derfor, at

en digitalisering af pantebreve registreret i DIS/DAS, som globalt set vil

være uden fortilfælde, vil være forbundet med stor risiko for, at indflag-

ning af skibe i DIS/DAS fravælges.

Danmarks Skibskredit fremhæver endvidere, at digitalisering af pant i

skibe ikke har været eller er efterspurgt af de internationale markedsaktø-

rer inden for shipping. Danmarks Skibskredit finder heller ikke, at formå-

let med dematerialisering generelt berettiger en dematerialisering af pan-

tebreve i skibe, idet hensyn til omsættelighed samt effektiv afvikling ikke

gør sig gældende for pantebreve i skibe, der typisk ikke omsættes.

Danmarks Skibskredit bemærker, at de har anslået en værdi af DKK 7

mia. sikret ved pant i skibe registreret i DIS/DAS og er et obligationsud-

stedende institut i Danmark, hvorfor det er afgørende for dem, at de beva-

rer en evne til hurtigt at eksekvere deres panter.

Den manglende hensyntagen til problemerne i forbindelse med håndhæ-

velsen i udlandet af digitale pantebreve indebærer, at lovforslaget efter

Danmarks Skibskredits opfattelse savner praktisk udsyn, behørig hensyn-

tagen til kontekst samt er kontraproduktivt for gennemførelsen af regerin-

gens vækstplan for Det Blå Danmark med henblik på at tiltrække uden-

landske rederier og deres udenlandske panthavere.

Danmarks Skibskredit opfordrer til, at man opretholder den oprindelige

forventning i ændringsloven til en trinvis digitalisering frem for en fuld-

stændig digitalisering af skibsregistret, indtil man opnår en bred anerken-

delse af et dansk dematerialiseret pantebrev i det internationale shipping-

samfund og dermed vished for pantets eksigibilitet, dvs. at det kan inddri-

ves. Danmarks Skibskredit finder endvidere, at dematerialisering af pan-

tebreve i skibe bør være resultatet af et koordineret initiativ i FN-regi,

desuagtet, at dette kan indebære, at digitalisering udskydes på ubestemt

tid, indtil der er den fornødne opbakning hertil i det internationale ship-

pingsamfund.

Danmarks Skibskredit henviser også til, at Søfartsstyrelsen har kontaktet

de 15 største flagstater for at få feedback på, hvorvidt de relevante myn-

digheder i de pågældende flagstater ville forventes at anerkende et dansk

dematerialiseret pantebrev i et skib, og at resultatet af undersøgelsen af-

ventes. Danmarks Skibskredit sætter spørgsmålstegn ved brug af denne

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/13

benchmark, ligesom Danmarks Skibskredit oplyser om egne undersøgel-

ser gennem kontakt med advokater specialiseret i skibsfinansiering i Eng-

land, Gibraltar, Holland, Grækenland, Singapore og Hongkong. I et sup-

plerende høringssvar henstilles til, at Søfartsstyrelsen indhenter udtalelser

fra relevante myndigheder i de største trading jurisdictions og dermed

arrestjurisdiktioner.

I det supplerende høringssvar understreger Danmarks Skibskredit endvi-

dere, at der, hvis lovforslaget desuagtet skulle blive vedtaget, er behov

for, at der iagttages tabsbegrænsende foranstaltninger, herunder at Sø-

fartsstyrelsen på anmodning skal kunne udstede et originalt pantebrev til

brug for en fuldbyrdelse af det pågældende pantebrev, ligesom digitale

pantebreve skal kunne stiftes på engelsk og en udskrift fra registret skal

tilsvarende være på engelsk og som minimum opfylde en række nærmere

angivne kvalitative krav.

Danmarks Skibskredit påpeger endelig, at det ikke alene er formen, men

også indholdet af Skibsregistrets udskrifter, som er relevante faktorer for,

at digitale pantebreve kan dokumenteres over for udenlandske myndighe-

der.

Finans Danmark henviser til, at man fra regeringens side tager højde for

de bekymringer, der er rejst af Danmarks Skibskredit i forhold til den med

forslaget forbundne digitale tinglysning af pantebreve (dematerialisering).

Dematerialiserede pantebreve kan medføre store vanskeligheder for pant-

haveres muligheder for at håndhæve pant i skibe i retssystemer i andre

dele af verden, der ikke på samme måde er digitaliseret, og hvor man ek-

sempelvis stiller krav om, at panthaver stiller med originale pantedoku-

menter med myndighedsstempler mv. som dokumentation for en gyldig

panteret. Ændringerne med lovforslaget vil således medføre en usikker-

hed for panthavere i praksis, der i sidste ende vil kunne have en afsmit-

tende effekt på finansieringsmulighederne og dermed erhvervet som hel-

hed.

Kommentar

Spørgsmålet om den praktiske håndhævelse af pant i udlandet efter indfø-

relse af digital skibsregistrering er indgået i overvejelserne vedrørende

lovforslaget, selv om det ikke fremgår af bemærkningerne til det lov-

forslag, som er sendt i høring. Spørgsmålet var også fremme i forbindelse

med behandlingen af lovændringerne i 2006. Det er vurderingen, at en

digitalisering af skibsregistreringen

–

herunder en dematerialisering af

pantebreve

–

ikke vil have de negative konsekvenser for håndhævelse i

udlandet, som særligt Danmarks Skibskredit påpeger.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/13

Det vurderes således, at det er muligt at finde praktiske løsninger, hvis

der i forbindelse med håndhævelse i udlandet anmodes om forevisning af

fysiske dokumenter. En praktisk løsning kunne eksempelvis være en be-

kræftet udskrift af skibsregistret, hvor registreringer om ejer- og pante-

forhold m.v. fremgår. Dette er tilføjet bemærkningerne til lovforslaget.

Problemerne omkring accept i udlandet af digitale dokumenter knytter sig

navnlig til den digitale signatur, idet det ikke i alle lande er accepteret, at

en sådan kan træde i stedet for en personlig underskrift, ligesom det i

nogle tilfælde er nødvendigt, at personlige underskrifter bekræftes for en

notar, og at der indhentes en juridisk udtalelse fra en advokat om de dan-

ske regler om sikring af panterettigheder. I sådanne tilfælde vurderes det

at kunne medvirke til en imødegåelse af problemerne, såfremt pantsætte-

ren ved en personlig underskrift på en udskrift fra skibsregistret bekræfter

at have givet det pågældende pant i skibet. Pantsætterens og skibsregi-

strets underskrifter på udskriften vil herefter kunne bekræftes af f.eks. en

notar.

Branchen

–

herunder Danmarks Skibskredit - vil blive inddraget i overve-

jelserne om udformning af de digitale pantebreve og papirudskrifter her-

af. De forhold vedrørende udformningen af udskrifter mv., som Danmarks

Skibskredit nævner i deres supplerende høringssvar, vil også indgå i

overvejelserne. Der skal dog allerede nu gøres opmærksom på, at det ikke

vurderes muligt for Søfartsstyrelsen at udstede originale pantebreve, som

Danmarks Skibskredit mener, at der er behov for. Søfartsstyrelsen udste-

der heller ikke pantebreve i dag andet end på baggrund af mortifikation.

Der skal også gøres opmærksom på, at pantebreve i dag skrives på dansk,

og at der ikke ses at være grundlag for at ændre dette ved en digitalise-

ring.

I forhold til Danmarks Skibskredits opfordring til at opretholde den op-

rindelige forventning i ændringsloven til en trinvis digitalisering bemær-

kes, at dette ikke findes tidssvarende. Indførelse af digital skibsregistre-

ring bør ske så hurtigt, som det er muligt, så de administrative lettelser

kan opnås. Derfor er det på nuværende tidspunkt fortsat forventningen, at

simple såvel som negotiable pantebreve digitaliseres samtidig i 2020, når

der foreligger et nyt IT-system.

Det skal dog understreges, at muligheden for at udskyde digitalisering for

enkelte typer af dokumenter m.v. stadig er mulig inden for de rammer,

som fremgår af 2006-loven. Lovforslaget giver nye muligheder for at

gennemføre digitaliseringen på en tidssvarende måde, men ændrer såle-

des ikke ved, at der stadig vil være mulighed for ikke at indføre digitalise-

ringen på en gang.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/13

Det skyldes, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå spørgsmål, som

gør, at ikke alt vil kunne digitaliseres i 2020. F.eks. hvis ikke alle regler

sættes i kraft for Grønland. Hertil kommer, at der selv med indførelse af

digital skibsregistrering i et vist omfang forventes at blive modtaget do-

kumenter på papir, som skibsregistret så selv digitaliserer.

Søfartsstyrelsen har i foråret og sommeren 2018 rettet henvendelse til 17

flagstater. Der er bl.a. spurgt til, hvorledes flagstatens myndigheder stil-

ler sig til en dansk dematerialisering af pantdokumenter, herunder hvor-

dan retshåndhævelse effektueres i dag, og hvorledes retshåndhævelse kan

opretholdes efter en kommende udfasning af pantdokumenterne fra dansk

side.

Baggrunden for henvendelsen er et ønske om i videst muligt omfang at

kunne anvende dokumenter, som alene findes digitalt. Undersøgelsen har

ikke til hensigt at give et udtømmende billede af de krav, som vil blive

stillet ved håndhævelse i udlandet.

Allerede af den grund er det ikke muligt at tillægge undersøgelsen stor

vægt. Det kan dog oplyses, at størstedelen af flagstaterne ikke har svaret,

og at de få svar, som er modtaget, ikke er særlig præcise. Der kan derfor

også stilles spørgsmålstegn ved den merværdi, det vil have at udvide un-

dersøgelsen som foreslået af Danmarks Skibskredit. Der bør derfor i ste-

det som anført ovenfor satses på mere praktiske løsninger, hvis der stilles

krav om forevisning af fysiske dokumenter i forbindelse med håndhævelse

i udlandet.

Erhvervsministeriet kan heller ikke anbefale, at digitalisering af skibsre-

gistrering

–

herunder dematerialisering af pantebreve i skibe

–

skal af-

vente et koordineret initiativ om anerkendelse af digitale dokumenter i

FN-regi, da dette kan have lange udsigter.

3.1.3. Fuldmagtsregister og fremgangsmåde ved ikrafttræden af sølo-

vens § 46 e

Formanden for Sølovsudvalget spørger, om et fuldmagtsregister vil kunne

fortolkes som værende en del af skibsmappen. Dette vil i givet fald med-

føre objektivt ansvar og ikke som nævnt i bemærkningerne et ansvar efter

dansk rets almindelige erstatningsregler. Formanden for Sølovsudvalget

finder også anledning til at bemærke, at det ved ikrafttræden af § 46 e bør

sikres, at dette kommunikeres på en sådan måde, at ingen lider rettighed-

stab.

Kommentar

Der er tale om bemærkninger af teknisk karakter.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/13

I forbindelse med indførelse af digital skibsregistrering forventes oprettet

et register (database) over fuldmagter. Et sådan fuldmagtsregister vil ikke

være et register over ejerrettigheder. Registret vil heller ikke være en del

af den såkaldte skibsmappe, som indeholder skøder og pantdokumenter

vedrørende det enkelte skib. Sidstnævnte er præciseret i lovforslagets

bemærkninger.

For at fremme udfasningen af papirejerpantebreve indeholder lovforsla-

get en hjemmel til at fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve,

herunder regler om, at rettigheder i registrerede ejerpantebreve, som har

opnået beskyttelse over for tredjemand efter reglerne i gældsbrevsloven,

skal registreres i skibsregistret inden en frist på 5 år for at bevare beskyt-

telsen over for tredjemand.

Erhvervsministeriet er enig i, at det bør tilstræbes, at indførelse af obliga-

torisk konvertering af ejerpantebreve i papirform kommunikeres på en

sådan måde, at ingen lider rettighedstab. Det fremgår også af bemærk-

ningerne til lovforslaget, at det vil blive overvejet, om skibsregistret skal

underrette de berørte, i de tilfælde hvor deres identitet fremgår af de regi-

strerede pantebreve. En sådan underretning vil have til formål at undgå,

at de pågældende uforvarende mister deres rettigheder.

Hertil kommer, at det er hensigten, at bestemmelser om obligatorisk kon-

vertering af tilbageværende ejerpantebreve i papirform først vil blive

fastsat nogle år efter lovens ikrafttræden, idet den naturlige udfasning

over tid vil indebære, at det på det tidspunkt kun er et begrænset antal

rettighedsindehavere, som vil blive berørt af ordningen.

3.1.4. Gennemførelse af skibshandler og leveringer af skibe fra værf-

ter

Danmarks Skibskredit finder, at lovforslaget ikke berører det praktiske

hensyn til gennemførelse af skibshandler og leveringer af skibe fra værf-

ter, hvor det er sædvanligt, at adkomst- og pantedokumenterne udveksles

fysisk, og hvor der er behov for øjeblikkelig vished for registrering, men

hvor de nu, såfremt lovforslaget vedtages, må sætte deres lid til, at deres

indtastede oplysninger nu også måtte blive godkendt og registreret.

Danske Rederier mener, at en fuld digital skibsregistrering også vil gøre

køb og salgstransaktionerne i forbindelse med skibe mere fleksible.

Kommentar

Der vil ved udformningen af det digitale skibsregistreringssystem blive

taget hensyn til, at det ikke er alle dokumenter, der bruges i forbindelse

med en indflagning fra udlandet, der kan indsendes digitalt.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/13

Med lov nr. 526 af 7. juni 2006 vedtog Folketinget mulighed for indførel-

se af digital skibsregistrering. Reglerne, som ikke er sat i kraft, giver i

sammenhæng med de gældende regler mulighed for, at der også efter

indførelse af digital skibsregistrering vil kunne fastsættes regler om an-

meldelse af visse dokumenter i papirform. Der forventes, selv om der i

videst muligt omfang indføres digital skibsregistrering i et vist omfang at

blive modtaget dokumenter på papir. Reglerne forventes derfor udmøntet

således, at visse dokumenter, f.eks. i forbindelse med gennemførelse af

skibshandler og levering af skibe fra udlandet, fortsat vil kunne anmeldes

i papirform for derefter at blive digitaliseret af skibsregistret.

Det vil ved udformningen af det fremtidige system indgå som et væsentligt

parameter, at der ikke opleves en ringere service ved anvendelsen af et

digitalt system. I forbindelse med indflagninger m.v. vil det derfor fortsat

være muligt at få hjælp og vejledning både før og efter anmeldelsen.

Med hensyn til køb og salg af allerede registrerede skibe er det dog Sø-

fartsstyrelsens forventning, at en meget stor andel af disse kan ske rent

digitalt, og at registrering dermed kan ske med det samme.

3.1.5. Grønland

GrønlandsBANKEN vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at grøn-

landske selskaber får mulighed for at registrere dokumenter vedrørende

fartøjer digitalt. Der vurderes ikke at være væsentlige tekniske hindringer

for, at grønlandske selskaber kan anvende digital registrering. Derfor op-

fordrer banken til dialog mellem danske og grønlandske myndigheder

med henblik på at vurdere muligheden for, at digital registrering også

indarbejdes i grønlandsk lovgivning.

Kommentar

Efter forslaget vil loven ved kongelig anordning helt eller delvis kunne

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-

hold tilsiger. Det samme gælder i forhold til de regler om digital skibsre-

gistrering, som blev vedtaget ved lov nr. 526 af 7. juni 2006.

Skibe hjemmehørende i Grønland registreres i det almindelige skibsregi-

ster og fartøjsfortegnelsen. Det vil derfor være afgørende for også at op-

nå administrative lettelser for erhvervslivet i Grønland ved digitaliserin-

gen, at lov nr. 526 af 7. juni 2006, som danner grundlaget for digital

skibsregistrering, sættes i kraft for Grønland. For at opnå de fulde lettel-

ser bør også den lov, som måtte vedtages på baggrund af dette lovforslag

sættes i kraft for Grønland.

Søfartsstyrelsen er i dialog med de grønlandske myndigheder herom.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/13

3.2. Mindsteopbevaringsfrist for dagbøger, som føres på skibe

CO-Sea er imod en nedsættelse af opbevaringskravet. CO-Sea bemærker,

at dagbøgerne kan få en meget vigtig rolle i forhold til arbejdsskader, og

at de ikke umiddelbart kan se opbevaringen som en stor praktisk eller

økonomisk belastning for et rederi, hvorimod de er vitale for sømandens

ret til erstatning. CO-Sea tilføjer, at det også bør sammenholdes med

skibsførerens ansvar efter søloven og derfor i relation til dennes ansvar

kan være en væsentlig del af en eventuel løftelse af bevisbyrde.

Danske Rederier er positiv over for forslaget om nedsættelse af krav om

opbevaring af skibsdagbøger fra tre år til et år, da et formelt dansk admi-

nistrativt krav uden indholdsmæssig relevans fjernes. Danske Rederier

noterer sig, at man fremover vil lægge sig op ad den internationale praksis

på et år, som er i overensstemmelse med FN’s internationale søfartsnation

(IMO)’s anbefalinger.

Kommentar

Søfartsstyrelsen har på baggrund høringssvaret fra CO-Sea forelagt op-

lysningerne for Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart og Arbejds-

markedets Erhvervssikring, som samstemmende har tilkendegivet, at de

yderst sjældent om overhovedet anvender udskrifter fra skibsdagbøger og

håndterer arbejdsskader på anden vis. Typisk sker en behandling ved

anvendelse af arbejdsgiverens lovpligtige anmeldelse til forsikringssel-

skabet og Søfartsstyrelsen hhv. ved en anmeldelse direkte til Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring.

Efter lovforslaget vil det være muligt i op til et år efter en konkret hæn-

delse at anmode om en udskrift af hændelsen fra skibsdagbogen. Herud-

over skal det understreges, at der er tale om en mindsteopbevaringsfrist.

Det fremgår af § 471, stk. 3, 2. pkt. i søloven, at hvis der for retten er rejst

sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum, dagbogen omfatter, skal den

opbevares, indtil sagen endeligt er afgjort.

3.3. Øvrige emner

3.3.1. Anvendelse af kopier i forbindelse med registreringer i skibsre-

gistret

Danske Rederier ser gerne, at mulighederne for anvendelse af kopier ud-

bygges i forbindelse med registreringer. Danske Rederier nævner, at i en

kompliceret transaktion med store værdier involveret er sikkerhed i for-

hold til registrering af ejerskab- og panterettigheder en vigtig faktor.

Mange udenlandske registre, fx Singapore og Malta, opererer derfor med

mulighed for registrering på grundlag af kopi af adkomstdokument og

kopi af udslettelsesattest med efterfølgende frist til fremsendelse af origi-

nale dokumenter.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/13

Kommentar

Lovforslaget indeholder ikke regler om anvendelse af kopier i forbindelse

med registreringer.

Det er allerede muligt at registrere handelsskibe på baggrund af en kopi

af udslettelsesattest. Der kan henvises til bekendtgørelse nr. 621 af 19.

juni 2012 om ændring af bekendtgørelse om skibsregistrering, hvor der

gives 7 hverdage til frembringelse af den originale attest. I særlige tilfæl-

de kan skibsregistrator forlænge fristen på anmelders begæring.

Hvorvidt dette skal udbredes til adkomstdokumenter, vil Søfartsstyrelsen

overveje i forbindelse med kommende ændringer af søloven.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Assuranceforeningen SKULD, CO-

SEA, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Fri-

tidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks

Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejlunion,

Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Bank, Danske Maritime,

Danske Rederier, Danske Tursejlere, Datatilsynet, DFDS, 3F

–

Sømæn-

dene, Finans Danmark, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,

FOA - Fag og Arbejde, Focus Advokater, Foreningen for Skånsomt Kyst-

fiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Forsikring & Pension,

Færgerederierne, Færgesekretariatet, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands

Selvstyre, Grønlandsbanken, Gorrissen Federspiel, Hjulmand Kaptain,

Hafnia Advokater, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Kromann Reumert, Landsorganisationen i Danmark, Ma-

skinmestrenes Forening, Nordea, Norden, N.B. Ferdinandsen & Sønner,

OC Consult Aps, Offentligt Ansattes Organisationer, Plesner Advokat-

partnerselskab, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser, Ringkøbing Landbobank, Royal Greenland, Sam-

menslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibs- og Bådebyggeriernes

Arbejdsgiverforening, Skibsbevaringsfonden, Stats- og Kommunalt An-

sattes Forhandlingsfællesskab, Småøernes Færgeselskaber, Søassurancen

Danmark, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Sølovsudvalget

ved formanden

, Tempo Bådsalg, Tinglysningsretten, Torm og Træskibs

Sammenslutningen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Sølovsudvalgets opgaver består i at afgive betænkninger om søretlige emner, herunder udarbejdelse af lovforslag. Sølovsud-

valgets medlemmer er udpeget af erhvervet, interesseorganisationer og offentlige myndigheder.

L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/13

CO-Sea, Danmarks Skibskredit, Danske Bank, Danske Rederier, Datatil-

synet, Finans Danmark, Formanden for Sølovsudvalget, Grønlandsbanken

og Træskibssammenslutningen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar

uden bemærkninger:

Dansk Erhverv, Foreningen Til Langtursejladsens Fremme, Færgesekreta-

riatet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Uttanríkis- og vin-

numálaráðið på Færøerne.