Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love. (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 09.01.2019).

Vi venter lige et øjeblik. Jeg skal bede om, at medlemmer, der ikke ønsker at være til stede, forlader salen, og at dem, der er til stede, er stille. Ellers begynder jeg at råbe »order!« eller et eller andet meget højt flere gange efter hinanden.

Så tror jeg godt, at vi kan begynde førstebehandlingen. Værsgo til hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.

Tak. På initiativ af Socialdemokratiet har regeringen nu fremsat et lovforslag, der sender et klart og tydeligt signal om, at psykisk vold skal gøres ulovligt på lige fod med fysisk vold. Det er et lovforslag, der eksplicit gør psykisk vold ulovligt og strafbart. Og det er på tide. I Socialdemokratiet har vi længe arbejdet for, at psykisk vold skulle gøres eksplicit forbudt. Derfor er vi naturligvis også glade for, at regeringen nu har anerkendt behovet for en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det er nemlig utrolig vigtigt, at vi signalerer, at psykisk vold har meget voldsomme konsekvenser, og at vi som samfund tager problemet alvorligt. Isolation og langsom nedbrydning af et menneske gennem gentagen tvang, trusler, kontrol, fornedrelse og ydmygelser koster langvarige psykiske skader for offeret.

En opgørelse fra landets kvindekrisecentre viser også, at praktisk talt alle kvinder på centrene også har været udsat for psykisk vold, og næsten halvdelen af dem har symptomer på posttraumatisk stress. Det har vi som samfund naturligvis pligt til at sætte ind over for. Vi skal ikke gøre os illusioner om, at vi kan komme problemet til livs alene ved blot at tilføje en bestemmelse i straffeloven og gøre det strafbart, men en selvstændig bestemmelse i straffeloven kan få politiet og anklagemyndigheden til at være mere opmærksomme på, at psykisk vold sker og kan straffes og i mange tilfælde også skal straffes.

Straf kan dog ikke stå alene, for i mange tilfælde er skaden jo sket, og der står et offer mærket for livet. Derfor er den forebyggende indsats naturligvis mindst lige så vigtig, og det kræver også en politisk prioritering. I Socialdemokratiet vil vi derfor arbejde videre for, at den forebyggende indsats stadig væk prioriteres og prioriteres højt, bl.a. med efteruddannelse af politiet og anklagemyndigheden, sådan at de bliver bedre til at spotte og reagere på tilfælde af psykisk vold, og også ved at der foregår flere ambulante tilbud, så færre først søger hjælp, når de ender på krisecentrene. På den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet naturligvis støtter lovforslaget, men også med den tilføjelse, at vi ikke må glemme, at målet altid er at forebygge, at mennesker ender som ofre.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så derfor går vi videre til den næste ordfører, som er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og I får æren af at høre ligestillingsordføreren i dag.

At udøve vold er fuldstændig uacceptabelt – og det gælder alle former for vold. Lev Uden Vold har beskrevet flere voldsformer, og det er fysisk vold, psykisk vold, stalking, seksuel vold, materiel vold, økonomisk vold og digital vold. Den fysiske vold er den mest velkendte form for vold og er ofte kendetegnet ved slag, spark, skub, angreb med kniv eller kvælningsforsøg, som påfører den udsatte fysisk smerte og skade. Ud over de fysiske skader på kroppen kan den fysiske vold også medføre dårlig psykisk trivsel. Det sker bl.a. på grund af den frygt, stress og nedbrydning af den ramtes selvværd, som opstår, når man udsættes for fysisk vold. I min verden er man også udsat for psykisk vold, når man har været udsat for fysisk vold. De to ting hænger sammen. Derimod kan man godt være udsat for psykisk vold uden at være udsat for direkte fysisk vold.

Både mænd og kvinder udsættes for vold af deres partnere. Statens Institut for Folkesundhed skønner, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for partnervold. Den digitale vold foregår online, f.eks. på sociale medier og på telefon, og den udsatte kan eksempelvis modtage trusler om forskellige former for vold via digitale medier, få delt nøgenbilleder mod sin vilje eller få hacket sin telefon. Materiel vold er ikke direkte rettet mod en person, men mod personens ejendele. Det kan eksempelvis være, hvis ens partner i forbindelse med et skænderi smadrer ting, der har stor betydning og værdi for en, river i en og ødelægger ens tøj eller smider ens ejendele ud af vinduet. Økonomisk vold kan foregå på flere måder; det kan eksempelvis være, hvis en mand eller kvinde bliver nægtet adgang til sin egen konto, bliver frataget sin løn og derfor må bede om lommepenge fra partneren eller bliver tvunget til gældsættelse. Ved økonomisk vold bliver den voldsudsatte frataget retten til at styre sin egen økonomi. Så er der stalking, som kan betegnes som en form for psykisk vold, som flere, både kvinder og mænd, bliver udsat for i dag. Stalking defineres som gentagne hændelser, der opleves krænkende eller forstyrrende for det menneske, der udsættes herfor. Og det kan bl.a. dreje sig om at blive forfulgt, overvåget, at modtage gentagne sms'er og opkald, chikane, hærværk og rygtespredning.

Jeg er utrolig glad for, at vi fra Dansk Folkepartis side kæmpede for at få Dansk Stalking Center på finansloven, så de kan fortsætte deres store arbejde på området. Dansk Stalking Center rejser også i deres høringssvar et ønske om en særskilt stalkingparagraf, og det kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig at høre justitsministerens holdning til.

Lovforslaget handler om at sidestille fysisk vold med psykisk vold og at indføre en ny bestemmelse om psykisk vold i straffeloven. På den måde afspejles det, at psykisk vold kan være lige så alvorligt og skadeligt som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige så strafværdigt som udøvelse af vold i øvrigt. Lovforslaget har således til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer.

Hertil bemærker Børns Vilkår i deres høringssvar, at når man afgrænser målgruppen til personer, der tilhører eller er knyttet til en andens husstand, vil andre omsorgspersoner ikke være omfattet. Det kan f.eks. være personer på opholdssteder, lærere eller pædagoger. Og der har vi jo set adskillige dokumentarprogrammer om f.eks. anbragte børn, der gang på gang har været udsat for at blive ydmyget og latterliggjort på det sted, hvor de er anbragt af myndighederne. Vi så det også med dokumentaren »Anbragt i helvede«, og det kunne jeg også godt tænke mig at justitsministeren kom ind på i sin tale. Der henvises til lovforslaget, side 9:

»Det forudsættes således, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på personer i den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle, samlever, forælder, plejeforælder eller søskende. Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på personer med en nær tilknytning til den andens husstand. Det vil eksempelvis kunne gøre sig gældende for tidligere ægtefæller, der stadig jævnligt kommer i husstanden, f.eks. fordi deres fællesbørn har bopæl der, eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene. Det vil også kunne gøre sig gældende for forurettedes kæreste, der ikke bor sammen med forurettede.« Og »For at bestemmelsen skal kunne finde anvendelse, skal der objektivt set være tale om, at nogen udsættes for ”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”.«

Men derudover kunne jeg godt tænke mig over for justitsministeren at nævne det program, der blev vist på TV 2 om en kvinde, der var udsat for chikane, stalking m.v. af sin ekskæreste. Han bosætter sig 900 m væk fra, hvor hun bor. Og der kunne jeg godt tænke mig, at vi kiggede på det i forhold til det her lovforslag, netop i forhold til at det da må være psykisk krænkende, at han kan sidde i sit hus og overvåge hende gennem en kikkert, efter at han har udsat hende for rigtig mange grimme ting og har dræbt hendes hunde.

Men intentionen deler vi i Dansk Folkeparti, og vi ser frem til at drøfte det her videre, også i forhold til det, vi har rejst her i salen i dag. Tak for ordet.

Så har hr. Roger Courage Matthisen en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordføreren for talen. Det er dejligt, at I tager så positivt imod det. Jeg er jo ligestillingsordfører, og i dag er det vores retsordfører, der tager sagen. Men jeg er lidt nysgerrig i forhold til psykisk vold, og jeg synes, det er så godt, at vi kommer med det nu.

Hadforbrydelser, som jeg ved I også har talt med ordføreren om, ligger jo også i den boldgade. Vi har Institut for Menneskerettigheder, der i 2017 kom med en rapport, der viser, at næsten halvdelen af kvinderne på de sociale medier, især Facebook, afholder sig fra den demokratiske debat på grund af det her miljø. Det samme gælder etniske minoriteter og religiøse minoriteter. Hvor er vi henne i forhold til at vurdere det her som psykisk vold? For jeg er helt enig med ordføreren i, at vi også skal se på, om folk uden for en husstand kan være krænkere, og det sker jo også på internettet. Så kan ordføreren knytte en kommentar til det?

Værsgo, ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som ordføreren ved, sidder vi jo i Ligestillingsudvalget sammen. Nu sidder jeg også som formand for Ligestillingsudvalget, og vi har netop sendt et skriv rundt i forhold til en eksperthøring eller andet, vi skal have i Ligestillingsudvalget, netop i forhold til hadforbrydelser. Jeg ved ikke, om ordføreren har set det, men der er kommet et udkast, og ordføreren er selvfølgelig velkommen til at tilføje noget til udkastet, hvis ordføreren mener, at der skal andre eksperter ind, netop også for at få en bredere viden om området, og hvis der er nogle gråzoner i forhold til lovgivningen. Men det ser vi gerne på.

Hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for opfordringen. Det vil jeg helt sikkert gøre, og så tror jeg egentlig bare, vi drøfter det efterfølgende. Så der er ikke flere spørgsmål.

Tak. Der er heller ikke flere svar. Så er det hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har fulgt problemstillingen omkring psykisk vold, siden jeg første gang satte mine ben her på Christiansborg. Det hele startede med en forevisning af en film lavet om dem, der brugte krisecenteret i Dannerhuset, og der fik jeg øjnene op for, hvor dæmonisk den her overgang mellem den fysiske vold og den psykiske vold er. Der var især en sætning i mit møde med behandleren nede på Dannerhuset, der gjorde indtryk på mig, sådan en sætning, der sætter sig fast oppe i hovedet, ligesom tyggegummi kan sætte sig fast i håret. Man fortalte om det her med, at mænd, der slår, ofte kun behøver at slå meget lidt i starten, derefter går det over til trusler. Så er det nok, at man har den her viden om, hvad der kan ske, at der er sådan en glidende overgang mellem den fysiske vold og så den psykiske terror. Og derfor mener jeg, at det er så vigtigt med det her lovforslag.

I Venstre mener vi derfor, at lovforslaget, der har til hensigt at kriminalisere psykisk vold og dermed sidestille psykisk vold med fysisk vold, er et stort skridt i den rigtige retning, som vi alle kan være stolte af, og det er nok noget af det, jeg har været med til herinde, jeg er mest glad for at vi gør.

Vi har dog en tilføjelse til lovforslaget, som vi håber at Folketinget vil bakke op om i det videre udvalgsarbejde. Mange af jer har måske fulgt med i dokumentaren »Guds bedste børn« og set, hvordan en prædikant begår dæmonuddrivelser foran rystende og grædende børn, og i Venstre er vi enig med Børns Vilkår i, at denne form for adfærd kan betegnes som psykisk overgreb, der kan efterlade alvorlige traumer hos børnene. For os er det vigtigt at få præciseret, at lovforslaget også gælder for radikale trossamfund, der udnytter frikirkens eksistensgrundlag og udøver psykisk vold på børn i form af dæmonuddrivelser m.m.

Derudover har jeg brug for at sige lidt om de kritikpunkter, der har været rejst i medierne i debatten omkring kriminalisering af psykisk vold. Der er nogen, der har påpeget, at det er svært at løfte bevisbyrden, og jeg medgiver fuldt ud, at det er nemmere at få øje på den fysiske vold frem for de psykiske men, men det betyder jo ikke, at vi derfor skal acceptere den psykiske vold. Selvfølgelig har vi en ambition om, at sager skal blive anmeldt og prøvet ved domstolene, og mit indtryk er efter samtaler med mange, der arbejder med det her til daglig, at den psykiske vold ofte har mange spor i form af trusler på sms og i beskeder og på sociale medier og andre steder, der gør, at jeg ikke er så nervøs for, at der ikke skal kunne blive rejst sager på det her område.

Forslagets formål er at sende et signal til ofrene om, at det, de har været udsat for, er mindst lige så skadeligt og strafværdigt som fysisk vold.

Derudover er der nogen, der påpeger, at vi med lovforslaget blander os i noget, der hører privatlivets sfære til, og der er jeg selvfølgelig også uenig. Det er vores fornemste opgave at beskytte individets grundliggende rettigheder, herunder individets rettigheder til at leve frit mod overgreb af fysisk såvel som psykisk karakter. Og jeg ser frem til de videre drøftelser.

Tak for ordet, og tak til ministeren for et vigtigt og gennemarbejdet lovforslag, som vi i Venstre støtter.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Psykisk vold er ekstremt alvorligt. At være udsat for psykisk vold kan fuldstændig smadre en persons liv. Når en person er udsat for psykisk vold, glemmer vedkommende, hvem de selv er. De kan blive i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. De kan blive i tvivl om, hvor deres egne grænser er, og hvor andre menneskers grænser er. Psykisk vold er meget alvorligt, og det bør, som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, først og fremmest forebygges. Hvis man tager ud og besøger et krisecenter for kvinder, der har været udsat for vold, så kan flere af dem berette om, at den psykiske vold, de har været udsat for, har været lige så hård som den fysiske, og ikke mindst, at de to ting tit hænger sammen.

Det er ikke så tit, at jeg roser justitsministeren, men i dag fortjener han ros. Det er et rigtig stort fremskridt, at psykisk vold nu kriminaliseres. En kriminalisering af psykisk vold vil forhåbentlig også have en præventiv effekt. Normalt tror jeg ikke på, at strengere straffe eller straffe i det hele taget kan virke præventivt, men da det her er en helt ny kriminalisering, mener vi i Enhedslisten, og håber vi i Enhedslisten, at den kan have en præventiv effekt og ikke mindst give politiet nogle redskaber til at sætte ind over for den psykiske vold.

Dernæst kan det forhåbentlig også give os et større indblik i, hvem der begår den psykiske vold, og hvem den psykiske vold går ud over. Man kan fristes til at have en antagelse om, at den psykiske vold primært går ud over kvinder på baggrund af VIVE's seneste rapport om vold og seksuelle krænkelser, men det er blot gætterier. Den psykiske vold begås af både mænd og kvinder og går ud over både mænd og kvinder. Uanset hvad, er der brug for mere klarhed over, hvem der begår den psykiske vold, og hvordan den begås, så vi kan få det stoppet og gerningsmanden kan komme i behandling.

At kriminalisere psykisk vold kan forhåbentlig også hjælpe til at få sat en stopper for den sociale kontrol, som vi desværre ser i nogle etniske miljøer og i nogle religiøse miljøer. Vi er i Enhedslisten med andre ord rigtig glade for, at man nu kriminaliserer psykisk vold, og vi har tænkt os at stemme for lovforslaget. Men vi har selvfølgelig nogle forbedringsforslag.

Først vil jeg gerne høre ministerens overvejelser om det, som nogle af høringsparterne er inde på, nemlig at begrænsningen nu ligger i, at det skal være psykisk vold, der begås af en, der er inden for husstanden eller har været det. Der kan vi i Enhedslisten godt være enige i nogle af de ting, som bliver fremhævet i høringssvarene, og det synes jeg vi skal kigge på i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag. Jeg synes, at vi bør overveje, om ikke vi skal fjerne den afgrænsning, så vi netop i højere grad også får indrammet den del, der handler om stalking, og de problematikker, der handler om stalking, som ordføreren for Dansk Folkeparti også var inde på. Så det glæder jeg mig til at høre ministerens overvejelse om, og jeg håber, at vi kan tage det op i udvalget.

Til sidst vil jeg bare lige nævne, at jeg jo i sammenhæng med det her lovforslag havde ønsket mig, at regeringens arbejdsgruppe, som ser på vores voldtægtslovgivning om samtykke, havde været færdig, og at justitsministeren i dag også kunne præsentere en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, så vi for alvor kunne få forbedret kvinders retsstilling i det her samfund.

Men til sidst vil jeg bare sige: Stor ros til lovforslaget. Vi glæder os til udvalgsarbejdet og regner stærkt med at stemme for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg glæder mig oprigtigt over det her lovforslag. Jeg kan så forstå på Socialdemokratiets ordfører, at han også glæder sig over lovforslaget og implicit siger, at justitsministeren jo nærmest løber Socialdemokratiets ærinde med det her forslag. Det er jo sådan set godt, at VLAK-regeringen gennemfører noget og sætter handling bag ord på noget, som Socialdemokratiet har arbejdet for og gerne har villet rigtig, rigtig længe. Jeg vil bare sådan stilfærdigt opfordre justitsministeren til, at der ikke sådan skal komme systematik i, at vi gennemfører det, som Socialdemokratiet har arbejdet på rigtig længe.

Der ligger et grundigt arbejde bag det her lovforslag, for det er kompliceret, og det kan vi også se i de høringssvar, der er kommet, og af den debat, der i øvrigt har været om det. Det er kompliceret at omsætte, hvordan man straffer psykisk vold, til lovgivning, hvordan man dokumenterer og dermed løfter bevisbyrden for ar på sjælen ved en domstol. Det er lettere at dokumentere et brækket ben eller blå mærker på ryggen. Så jeg medgiver fuldstændig, at det er et kompliceret område at skulle omsætte det til noget, der skal anvendes i praksis ved en domstol, men det betyder selvfølgelig ikke, at man bare skal give op og sige, at det er for besværligt, så det beskæftiger man sig ikke med. For vi ved, at psykisk vold finder sted, og derfor har vi selvfølgelig også et ansvar for at forsøge at gøre noget ved det.

Som Venstres ordfører, hr. Mads Fuglede, sagde, er der også en kritik, som går på, at vi på en eller anden måde skulle have et ønske om at blande os i privatlivets sfære, og hvad der foregår mellem f.eks. et par. Svaret til det er: Ja, vi blander os, når et menneske begår vold mod et en andet menneske, men vi blander os ikke i, at nogle måtte mene, at ens partner f.eks. havde været en kedelig type igennem længere tid. Der er forskel på de to ting, og det er jo så det snit, vi forsøger at finde med den her lovgivning.

Jeg er glad for lovforslaget, og Liberal Alliance støtter det varmt.

Tak for det. Så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak til regeringen for at fremsætte lovforslaget. Det er vigtigt, at vi med en særlig del af vores straffelov understreger, at vi ikke accepterer psykisk vold, at vi ikke accepterer, at man forsøger at styre eller skade en anden med en bevidst adfærd, som kan have meget alvorlige konsekvenser. Det er vigtigt, at vi beskytter alle, der udsættes for vold, uanset om det er fysisk eller psykisk vold, for det kan være mindst lige så skadeligt at blive udsat for psykisk vold som for fysisk vold.

Psykisk vold kan begås på mange forskellige måder. Det kan begås i almindelige nære relationer, men det kan også begås i forbindelse med digitale tjenester, altså ved sms og på sociale medier. Det er selvfølgelig mere vanskeligt at lovgive – det er der ingen tvivl om – omkring psykisk vold end fysisk vold, fordi fysisk vold jo kan bevises ved det, at man ofte kan se på en person, at der er sket noget fysisk overlast.

Jeg kunne godt tænke mig at understrege, som også andre ordførere har understreget, at psykisk vold desværre også begås mod børn. Det kan være børn, der mærker den psykiske vold på deres egen krop, men det kan også være børn, der udsættes for vold på den måde, at de er vidner til, at en forælder eller en søskende udsættes for fysisk vold eller psykisk vold. Det kan påvirke et barns udvikling og kan sætte dybe spor i et barns psyke og præge et barn hele barnets voksenliv og opvækst.

Derfor kunne det måske også have været godt, hvis man, som Børns Vilkår og Børnerådet anbefaler, havde delt det op, så der var et afsnit, der vedrører børn. Og ligesom andre også har nævnt, kunne man også påpege her nu, at man også skulle have personer, som er omkring barnet, med, og at man med den nuværende ordlyd ikke har f.eks. personalet på daginstitutionen, skolen eller andre institutioner, hvor barnet tilbringer mange timer, med i bestemmelsen. Man kunne også overveje, om man ikke skulle være mere specifik i forhold til børn, der udsættes for psykisk vold.

Men det er ordene fra os. Der er blevet sagt rigtig mange vigtige og gode ting af de andre ordførere, så vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Ingen børn skal vokse op med at blive ignoreret, ingen børn skal nægtes omsorg, ingen børn skal tages som gidsler i deres forældres konflikter, og ingen børn skal opleve at blive talt ned til af deres forældre på grund af deres vægt eller udseende, eller hvad de spiser, for godt nok giver psykisk vold ikke blå mærker på huden, men inde under huden gør det lige så ondt – og det er, uanset om man er barn eller voksen, om man er mand eller kvinde. Derfor er det godt, at vi med det her lovforslag kommer til at sidestille psykisk vold med fysisk vold i nære relationer.

Jeg ved ikke, om justitsministeren kan tåle mere ros i dag, men jeg vil alligevel godt kaste mig ud i det, for Radikale Venstre og regeringen har været meget uenige på justitsområdet i den seneste folketingssamling, og derfor synes jeg også, det er på sin plads at sige, at det her er et virkelig godt lovforslag og et vigtigt lovforslag, som justitsministeren er kommet med, og som vi meget gerne bakker op om.

Vi har modtaget en række gode og meget grundige høringssvar fra de forskellige fagfolk på området, som jeg gerne vil komme ind på. Der er jo flere, der har peget på det her med, at den psykiske vold ikke nødvendigvis opstår med det samme, men i virkeligheden kan ske, mange år efter at man er gået fra hinanden, fordi den ene så finder en ny partner. Det kan først være der, den psykiske vold begynder. Jeg synes, det er meget godt, at justitsministeren har lyttet til de høringssvar, der er kommet, og har været med til at præcisere, at det også tæller som psykisk vold, selv om det først er noget, der sker senere.

Til gengæld er der to andre ting, som jeg undrer mig over at justitsministeren ikke har lyttet til. Den første handler om Istanbulkonventionen. Jeg vil derfor gerne bruge udvalgsbehandlingen til at spørge lidt ind til – justitsministeren må også meget gerne svare på det i dag, hvis han synes, det er nemmere – hvad forklaringen egentlig er på, at man ikke skriver konventionen ind, for hvis det er sådan, som jeg umiddelbart læser notatet fra justitsministeren, så mener han, at vi sådan set er dækket ind med det, vi gør her. Og så tænker jeg, at hvis vi er det, så lad os da også skrive det direkte ind.

Den anden ting er afgrænsningen, altså det her med, at det skal være nogle omkring husstanden: Hvad er egentlig problemet med at udvide det, så man også har de tilfælde med, som vi her beskriver som værende dem, der gør det via stedfortrædere? Det er typisk mænd, som får nogle andre til at chikanere, eller det kan være decideret stalking. Jeg kan se, at justitsministeren skriver, at det vil være mest hensigtsmæssigt at have den afgrænsning, der er her, men jeg kan lytte mig til, at Enhedslistens ordfører har været inde på noget af det samme, at Dansk Folkeparti også var inde på det og ligeledes Alternativet, så vi er jo flere ordførere, der godt kan se, at det ville give mening, at man udvider det, sådan at vi har flere med, fordi psykisk vold er så alvorligt, som det er. Så det vil jeg også bruge udvalgsbehandlingen til at dykke yderligere ned i.

Til sidst skal jeg bare hilse fra SF og sige, at de også kan støtte forslaget.

Tak for det. Hr. Naser Khader.

Tak. For mange er psykisk vold noget abstrakt, det er noget, der er svært at definere. Men hvis man gerne vil have konkretiseret, hvad psykisk vold går ud på, vil jeg anbefale et interview, der var med en, der hedder Anette på dr.dk, hvor hun bl.a. siger: Jeg oplevede bare at være låst i situationen og troede, at det var normalt. Psykisk vold kom snigende, uden at jeg lagde mærke til det.

Hun fortæller, at hendes eks klippede hendes dankort over for at styre, hvad hun brugte penge på, og når hun handlede i supermarkedet, fulgte han ifølge hende kontobevægelserne og ville diskutere, om hun måtte købe leverpostej til børnene eller ej. Hun oplevede, at kontrollen bredte sig, blev altomsluttende, og hun blev mere og mere isoleret fra sine venner og familie. Hun vænnede sig til modbydelige kommentarer og trusler, uprovokerede vredesudbrud, og senere kom den psykiske vold.

Hun siger: Jeg havde egentlig følt, at jeg var en stærk person med meget energi, glæde og evner, men på et tidspunkt begyndte jeg at føle mig forvirret, uduelig, ubeslutsom og meget lidt handlekraftig. Jeg havde ondt alle steder, sov dårligt, var energiforladt og måske også lidt deprimeret.

Det var Anettes definition af eller fortælling om psykisk vold. Derfor glæder det mig, at vi i dag behandler et lovforslag, som sætter fokus på noget, som normalt er svært at sætte fingeren på. Psykisk vold kan give lige så dybe ar på sjælen som fysisk vold. Det, der måske er særlig farligt ved psykisk vold, er, at det ofte foregår i det skjulte, i de nære relationer i hjemmet, og derfor kan det være svært at opdage. Det er også en mere subtil form for vold, og det kan være svært for offeret at få hjælp. Det er også et område, som har en meget uklar stilling i straffeloven, men det vil justitsministeren nu lave om på. Med lovforslaget vil psykisk vold i et vist omfang blive ligestillet med fysisk vold, og der vil blive indført en særskilt paragraf, hvor psykisk vold i straffeloven og retsplejeloven tilpasses, og psykisk vold vil fremover kunne være et belæg for umiddelbar skilsmisse. Alt i alt forbedrer vi altså rettighederne for offeret af denne type kriminalitet.

Men vi sender også et signal om, at den her form for overgreb og terror er dybt alvorlig og kriminel. I dag er der et enormt tabu omkring den her problemstilling, men med en klar lovgivning viser vi vores opbakning til ofrene i denne type sager, og desuden vil der også være øget fokus på og undervisning i dette emneområde i politikredsene som følge af en vedtagelse.

Siden justitsministeren offentliggjorde planerne om dette lovforslag, har der været enkelte ude at pointere, at det er meget vanskeligt at føre bevis i sådanne sager, og at det derfor ikke giver mening at indføre lovgivning. Der er mange ting, der er svære at bevise, men det betyder jo ikke, at vi skal lade være med at lovgive om det. Vi mener, at man altid bør sætte offeret først i vores retspolitik, og vi skal sikre, at vores lovgivning dækker de områder, hvor der sker uforholdsmæssig krænkelse af folks værdighed, frihed og psyke. Så det er ikke et spørgsmål om at kriminalisere krænkelser, fornærmelser, men et spørgsmål om at sætte en stopper for systematisk indgribende psykisk vold, som mange desværre er udsat for i dag. Derfor bakker vi Konservative op om forslaget.

Tak. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne begynde med at takke ordførerne for de mange positive og konstruktive indlæg, som har været her i dag. Jeg er rigtig glad for, hvis det her ender med, at vi har et enigt Folketing, der kan bakke op om det her lovforslag.

Udformningen af lovforslaget om psykisk vold begyndte faktisk for lidt over et år siden i et tæt og rigtig godt samarbejde med en bred kreds af aktører. Jeg har undervejs i det her arbejde mødt nogle af de mennesker, der har levet i hjem, hvor psykisk vold har hersket, f.eks. en kvinde, der levede med en mand, som monitorerede hendes adfærd i mindste detalje; og en kvinde, som på grund af mandens jalousi blev isoleret fra sin omgangskreds og underlagt et regime af nedværdigende kontrol.

Der er historier om mennesker, der er brudt sammen efter lange perioder med psykisk vold og i årene derefter stadig væk lever med de ar på sjælen, som volden har givet. Det er historier, som har rørt mig dybt og styrket min tro på, at det er på tide, at vi kriminaliserer psykisk vold. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu i dag kan behandle et lovforslag, der sidestiller psykisk vold med fysisk vold.

Som minister er det også vigtigt for mig at være med til at bryde tabuer, og med lovforslaget er vi med til at aftabuisere psykisk vold. Det er helt nødvendigt for at tage hånd om problemet. Med kriminaliseringen af psykisk vold vil det fremover stå helt klart, at psykisk vold er uacceptabelt, helt på linje med fysisk vold. Det er vigtigt, at vi som samfund sender et signal til de udsatte om, at det ikke er dem, der er noget galt med. De er ofre, og den person, der har udsat dem for volden, er krænker. Det handler om ofrenes retsfølelse, den skal altid komme først, og vi skal sikre, at ofre bliver mødt, set og hørt i vores retsvæsen.

Den psykiske vold foregår ofte i hjemmet, og den efterlader ingen mærker på kroppen. Jeg medgiver derfor, at det kan være svært at bevise, at psykisk vold har fundet sted, men det er på ingen måde et argument for at undlade at kriminalisere psykisk vold. Det viser den modtagelse, som lovforslaget har fået blandt tidligere ofre for psykisk vold, også med al tydelighed.

For at sikre, at politiet og anklagemyndigheden er klar til mødet med ofrene for psykisk vold, er der iværksat en række tiltag. Der bliver bl.a. udarbejdet retningslinjer for, hvordan modtagelse og afhøring af forurettede skal finde sted. Rigspolitiet vil også sikre, at undervisningen på politiuddannelsen tilpasses den nye bestemmelse og praksis om psykisk vold. Med en bestemmelse i straffeloven og retningslinjer for politiet og anklagemyndigheden tager vi nu et vigtigt skridt på vejen mod at sikre ofrene den forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener.

Samtidig arbejdes der på en ny handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer. Med satspuljeaftalen for 2019 er der endvidere afsat 65 mio. kr. til at finansiere handlingsplanen. Der er bl.a. afsat midler til en oplysningskampagne om psykisk vold, målrettet den brede befolkning, og midler til ambulante rådgivnings- og behandlingstilbud til dem, som har været udsat for fysisk og psykisk vold i nære relationer. Disse tiltag udgør sammen med kriminaliseringen af psykisk vold en bred indsats til bekæmpelse af den psykiske vold.

Nu har der også her i debatten i dag været rejst sådan nogle opmærksomhedspunkter om det, og der er talt om stalking og chikane osv. Jeg vil virkelig, virkelig gerne opfordre til, at vi tager én ting ad gangen og holder tungen lige i munden her. Når vi taler om de nære relationer, er det jo, fordi der er mennesker og organisationer, der er kommet og har sagt: Det sted, det frirum, vi alle sammen burde have, nemlig vores hjem, er der, hvor vi skal finde en særlig beskyttelse. I folkeskolen er der en særlig lovgivning. På arbejdsmarkedet er der arbejdsmiljølovgivningen osv. Der er andre love, der tager højde for det, men det er i den nære relation, at vi for alvor har brug for det.

Formålet med det her forslag er altså at kriminalisere psykisk vold, og når vi taler om stalking og chikane, så lad mig lige sige, at lovforslaget jo omfatter visse tilfælde af psykisk vold, der har karakter af stalking eller chikane, fordi det enten fortsætter eller begynder, efter at man måske ikke længere er i samliv med hinanden. Hvis gerningsmanden ikke har tilknytning til den forurettedes husstand, omfattes det ikke her. Det er mere for at sige, at hvis alle tilfælde af stalking og chikane skal med, vil det være en meget stor udvidelse af lovforslaget, som simpelt hen vil kræve nogle helt nye og meget mere grundige overvejelser.

Jeg beder bare om, at det, at vi vil kigge på det, ikke skal stikke en kæp i hjulet for, at vi kan vedtage det her lovforslag og komme videre med det. Det vil jeg meget indtrængende opfordre til.

Jeg har også bedt om, at vi får kigget nærmere på initiativerne i »Stop Stalking«, at vi får det evalueret: Er det godt nok i gang? Er det godt nok på vej? Så der er ikke her nogen holdning fra min side om, at det skal vi ikke kigge på, men når det handler om lovforslaget her, er det bare lidt vigtigt, at vi får hegnet ind, at det handler om nære relationer. Der kan stalking og chikane være en del, og så synes jeg, det er rigtig fint, at vi får kigget bredere på det. Og det er som sagt noget af det arbejde, jeg har sat i gang sideløbende med det her.

Der blev også nævnt børn på opholdssteder. Det er rigtigt, at på skoler og i daginstitutioner gælder der lov om undervisningsmiljø og anden lovgivning, hvad der hører til i de forskellige ministerier. Der håndteres det der. Men hvis man er anbragt på et opholdssted, kan bestemmelsen her også finde anvendelse der, fordi det er der, hvor man bor. Det er blot lige for at præcisere det nærmere.

Jeg håber meget, at de her tiltag og den øgede fokus på psykisk vold kan bidrage til, at psykisk vold bliver forebygget. Jeg tror, at forslaget kan tilskynde flere ofre for psykisk vold til at stå frem og anmelde overgreb, så de kan blive frigjort og komme tilbage til et liv, et frit liv uden kontrol og styring.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke mange gange for indlæggene. Jeg ser frem til den videre debat og til også gerne at kunne uddybe nogle af de ting, jeg har været inde på, og som der blev spurgt om fra talerstolen i dag, måske med nogle skriftlige svar i udvalgsbehandlingen. Og så håber jeg, at et enigt Folketing kan samles om at vedtage det her, også selv om der måtte være ting, man godt kunne tænke sig at vi også skulle se på.

Tak for det. Der er et par kommentarer. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for justitsministerens tale. Vi har haft fokus på psykisk vold, også i Ligestillingsudvalget, hvor ministeren jo har været inde. Jeg kunne godt tænke mig at følge op på det, jeg også sagde i min ordførertale, netop i forhold til bl.a. det program, der var på TV 2, »Forfulgt af min eks«. Her bliver en kvinde chikaneret på det groveste, og ekskæresten har også forbrudt sig mod et tilhold; han køber et hus 900 m væk fra hende. Og der var det, jeg spurgte ministeren, om han ville være med til at kigge på noget i den forbindelse, nemlig om man kan bruge noget fra bandepakken, altså i forhold til det med, at man ikke må opholde sig i den samme kommune, hvis man har udsat nogen for noget rigtig, rigtig grimt og meget farligt – der var også tale om drab på hendes to hunde.

Er ministeren villig til at kigge på det? Jeg tror, at ministeren har set programmet. Ellers vil jeg i hvert fald gerne sende det til ministeren.

Værsgo.

Jeg har ikke set programmet, men jeg kan levende sætte mig ind i – selvfølgelig – den krænkelse, der ligger i det. Altså, vi kan hurtigt komme vidt omkring her. Det fremgår jo udtrykkeligt af tilholdsloven, at stalking er en skærpende omstændighed ved fastsættelse af straf. Der findes i dag en straffebestemmelse om stalking, som understreger, at det er en alvorlig forbrydelse. Og den her kriminalisering af psykisk vold, vi taler om, vil omfatte psykisk vold, der har stalkinglignende karakter, og derfor kan det også komme stalkingofre til gode.

Jeg er ikke i stand til her på stående fod at kommentere det i detaljer i forbindelse med forslaget om, om man kan sætte rammer for, hvor man må bo. Jeg tror måske ikke, det er noget, man skal regulere i det her lovforslag; så tror jeg, det er noget helt andet, vi skal have fat i. Altså, problemstillingen synes jeg det vil være vældig interessant at kigge nærmere på, men jeg er lidt mere i tvivl om, om det skal være en del af det her lovforslag.

Fru Karina Adsbøl.

Men det skader jo ikke at gøre et lovforslag bedre, og det vil vi i Dansk Folkeparti gerne være med til.

Den anden del, jeg lige vil spørge ind til, er i forhold til det, ministeren sagde om, hvad det med opholdssteder hører under. Så det skal jeg bare forstå. Måske skal det præciseres noget mere i forhold til den del, at omsorgspersoner, dvs. pædagoger, lærere og andre, når man f. eks. er anbragt uden for hjemmet, også er en del af det her, og at det ikke kun er i forhold til husstanden. Med hensyn til husstanden tænkes der jo ofte på der, hvor man bor. Men man kan jo sagtens også være på et opholdssted – og ind imellem også være hjemme hos sine forældre.

Vil ministeren bekræfte, at det også er på opholdssteder og lignende?

Værsgo.

Ja, det er jo rigtig vigtigt, at vi får præciseret det her, for der er forskel, alt efter hvor det foregår. Hvis det foregår i daginstitutioner og skoler, hvor man ikke bor, er der andre regler. Altså, skoleelever er beskyttet af lov om undervisningsmiljø, og daginstitutioner er beskyttet på lignende måde. Men hvis man er anbragt på et opholdssted, vil bestemmelsen her også kunne bringes i anvendelse, netop fordi det har karakter af, at det er her, man bor; så vil den – alt efter omfanget naturligvis – kunne bringes i anvendelse.

Tak for det. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg kan sagtens forstå regeringens og ministerens overvejelser om, hvor brede definitioner der skal være i det her lovforslag, for det er et nyt område, som man kriminaliserer. Derfor skal jeg bare høre ministeren, hvordan ministeren forholder sig til, om det skal indeholde psykisk vold pr. stedfortræder, og hvis ikke der skal være en indsats mod stalking i det her lovforslag, hvor skal det så være?

Værsgo.

Stalking og chikane kan allerede være en del af det her lovforslag, alt efter sammenhængen i det. Vi har jo lavet initiativet »Stop stalking«, som jeg har bedt om at få en evaluering af. Så har vi også indført lovgivning på området, som jeg mener der står i loven skal evalueres til næste år. Men nu har jeg i første omgang bedt om at få kigget på initiativerne her, om de er gode nok. Så tror jeg, at jeg skal svare skriftligt på det med stedfortræder, for jeg skal bare være sikker på, at vi taler om det samme. For hvis pr. stedfortræder skal betyde, at det ikke er en af forældrene, men hvis det er en, der har relation til hjemmet og begår det, så kan det også komme ind under det her. Jeg har lidt på fornemmelsen, at vi måske her skal være lidt præcise i et svar. Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne svare på det, måske også skriftligt, for lige at brede det ud.

Fru Rosa Lund.

Tak. Jeg sender meget gerne et skriftligt spørgsmål over til ministeren. Så skal jeg bare lige høre ministerens overvejelser omkring det her med tilknytning til husstanden. Jeg forstår godt, at man går efter de nære relationer, så lad os lægge den del væk, hvor det er begået af nogle, der ikke har nære relationer. Men når det er tilknyttet husstanden, sætter det så ikke nogle uhensigtsmæssige begrænsninger? Når jeg tænker på det, der er formålet, nemlig at kriminalisere den psykiske vold og stoppe den psykiske vold, så tænker jeg, at det er en uhensigtsmæssig begrænsning at lægge ned over, fordi det jo sagtens kan være begået af nogle, som aldrig har haft en tilknytning til ens husstand. Det er jo også noget med, hvornår en nær relation er en nær nok-relation, og der synes jeg måske, at en husstand kan være en for indsnævrende begrænsning. Jeg tager muligvis fejl, muligvis gør jeg ikke. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig lige nu og her at høre ministerens overvejelser.

Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne folde det ud på skrift, og så vil jeg gerne her prøve at give et sådan nogenlunde svar på det. Grunden til, at lovforslaget handler om nære relationer, skal jeg være helt ærlig at sige, er, at det udgangspunkt, vi har taget i hele det her arbejde, har været, at de organisationer, der er kommet til os, har sagt: Det, vi har brug for, er at få gjort noget i de nære relationer, for det er det frirum, ethvert menneske burde have, det er i dets nære relationer. På arbejdspladsen kan der jo også foregå chikane og mobning, og der har vi f.eks. arbejdsmiljøregler, og i folkeskolen har vi regler om undervisningsmiljø. Så det har mere været tanken at gøre det i den nære relation. Så hvis der kommer folk som en del af familien, eller man bliver brugt på andre måder til det, vil det også gælde, men det er jo ikke sådan en bred definition på det i hele samfundet, fordi der jo er andre regler på området, det er derfor. Men det er ikke sikkert, at det her var et godt nok svar, men så vil jeg gerne uddybe det nærmere på skrift.

Tak for det. Jeg tror ikke, der er flere ordførere. Hr. Naser Khader har trykket sig ind, men jeg tror, det er en fejl. Så skal vi ikke sige, at det er slut nu? Det gør vi.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.