Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139 Bilag 1
Offentligt
1997984_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2018-0090-0379
953937
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven og forskel-
lige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)
I. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2018 til den 18.
december 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Advokatrådet, Amnesty International, Barnets Tarv Nu, Børnesa-
gens Fællesråd, Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for
Voldsramte, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske Advokater,
Danske Familieadvokater, Danske Regioner, Dare Gender, , Det Kriminal-
præventive Råd, Dialog mod vold, Digitalt Ansvar, Etnisk Ung, Everyday
Sexism Project Danmark, Exitcirklen, Fonden Fundamentet & Mandecen-
tret Botilbud, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Forenin-
gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Far til Støtte for
Børn og Forældre, Foreningen mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Ga-
dejuristen, Godfar, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,
Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Kommune
(Etnisk Konsulentteam), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Børn og Samvær,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen for Voldsramte
Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen af Kvindekrisecen-
tre (LOKK), Lev uden Vold, Mary Fonden, Mødrehjælpen, OAK Founda-
tion Denmark, Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Red Bar-
net, Red-Safehouse, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Sabaah, SAVN, Sta-
tens Institut for Folkesundhed, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), TUBA, Unicef Danmark. VIVE, Aalborg Universitet
(Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Københavns Byret, Sø- og Handelsretten Vestre Landsret, Østre Landsret,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bør-
nerådet, Børns Vilkår, DANNER, Dansk Kvindesamfund, Dansk Stalking
Center, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale
Voldsobservatorium, Dialog mod vold, Everyday Sexism Project Danmark,
Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, JOAN-Søstrene, KL,
Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Lev uden
Vold, Mandecentret, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Poli-
tiforbundet, professor Jørn Vestergaard (Københavns Universitet, Juridisk
Institut), Red Barnet, Retspolitisk forening, Røde Kors, tidligere politime-
ster Jørn Bro og VIVE.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Ankestyrelsen, Danske Regioner, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, KL, Københavns Byret, Politiforbundet, Sø- og
Handelsretten, Vestre Landsret
og
Østre Landsret
har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
DANNER, Kvinderådet, KVINFO
og
Røde Kors
henviser til høringssva-
ret fra Det Nationale Voldsobservatorium og har herudover ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
2
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Offerrådgivningen, Advokatrådet, Everyday Sexism Project Danmark,
Børns Vilkår, Børnerådet, Retspolitisk Forening
og
Det Kriminalpræ-
ventive Råd
er enige i, at psykisk vold i nære relationer bør være strafbart.
Lev uden Vold, Det Nationale Voldsobservatorium, Dansk Kvindesam-
fund, Mødrehjælpen
og
Red Barnet
er positive over for lovændringen,
som understreger, at psykisk vold i nære relationer er strafværdig på lige fod
med fysisk vold.
Institut for Menneskerettigheder, Det Nationale Voldsobservatorium
og
Dialog mod vold
bemærker, at en kriminalisering af psykiske overgreb
er på linje med artikel 33 i Europarådets konvention til forebyggelse og be-
kæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),
som Danmark har ratificeret.
Red Barnet
finder det positivt, at der indføres en særlig forældelsesfrist
vedrørende sager om psykisk vold mod børn.
Børnerådet
og
Red Barnet
finder det positivt, at der i lovudkastet lægges
op til at kunne foretage videoafhøring af børn under 15 år i sager om psy-
kisk vold.
2. Den forslåede bestemmelse om psykisk vold i straffelovens § 243 (lov-
forslagets § 1, nr. 2)
2.1. Afgrænsningen af den foreslåede bestemmelse om psykisk vold
2.1.1. Definition af psykisk vold
Børnerådet, Dansk Kvindesamfund, Det Kriminalpræventive Råd,
Mandecenteret, Mødrehjælpen
og
VIVE
vurderer, at Justitsministeriets
beskrivelse af psykisk vold i sin helhed er dækkende, og tilslutter sig den
forståelse af psykisk vold, der ligger til grund for lovforslaget.
Professor Jørn Vestergaard
anfører, at det kan give anledning til stor tvivl
om en handling er ”manipulerende”, og at det derfor vil være formålstjen-
ligt at undlade brug af begrebet. Herudover anbefaler professoren at begre-
bet ”i oftere gentagne tilfælde” anvendes i stedet for ”over en periode” i lov-
teksten.
3
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Offerrådgivningerne i Danmark
foreslår, at det i definitionen af psykisk
vold skrives ind, at den, som begår psykisk vold, skal have til hensigt at
styre eller skade den anden.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at det udgår fra lovteksten, at
der skal være et krav, at den psykiske vold er egnet til at styre forurettedes
adfærd, og at der i stedet indsættes et objektivt krav om en vis grovhed i den
psykiske vold.
Advokatrådet
og
Det Kriminalpræventive Råd
bemærker, at den foreslå-
ede bestemmelse om psykisk vold indeholder en række uklare og/eller me-
get brede begreber, hvilket særligt gør sig gældende i forhold til de strafbe-
grundende handlinger ”nedværdigende, manipulerende eller krænkende ad-
færd”. Advokatrådet bemærker i øvrigt, at det er afgørende, at der foretages
en så objektiv vurdering af den pågældende adfærd som muligt.
Mandecentret
er forundret over, at det ikke er et krav, at gerningsmanden
vidste eller burde have vidst, at handlingerne var egnede til utilbørligt at
styre et andet menneske, og at man hermed har valgt at fravige straffelovens
hovedregel om forsæt.
Dialog mod vold, Lev uden vold
og
Mødrehjælpen
anbefaler, at ”kontrol”
skrives ind som en del af gerningsindholdet. Herudover foreslår
VIVE,
at
det i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, tilføjes, at isolation kan fo-
religge ved at isolere en person fra den pågældendes netværk fra adgangen
til sundhedsvæsen, uddannelse eller arbejdsmarked.
Justitsministeriet har inddraget en lang række organisationer med viden om
psykisk vold, herunder en lang række af høringsparterne, i forbindelse med
udformningen af bestemmelsen om psykisk vold for at indhente input til,
hvordan bestemmelsen bedst muligt udformes. Idet psykisk vold kan komme
til udtryk ved en lang række vidt forskellige handlinger og undladelser og
generelt er mere uhåndgribeligt end f.eks. fysisk vold, er det vanskeligt at
formulere en entydigt dækkende bestemmelse helt uden afgrænsningstvivl. I
lyset af bemærkningerne i en række høringssvar har Justitsministeriet fun-
det anledning til at foretage visse justeringer i den foreslåede bestemmelses
ordlyd i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring, ligesom
ministeret har præciseret og udbygget bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse, herunder ved at komme med flere konkrete eksempler på, hvad
der kan udgøre psykisk vold, for at sikre, at bestemmelsen er så klar og præ-
cis som muligt.
4
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet har således foreslået, at begrebet ”forulempende” anven-
des i stedet for begrebet ”manipulerende” i den foreslåede bestemmelses
ordlyd. I lyset heraf er det i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, til-
føjet, at forulempende handlinger primært sigter til gerningsmandens chi-
kanerende eller generende adfærd. Der kan f.eks. være tale om, at gernings-
manden kontakter forurettedes arbejdsplads, familie, venner mv. for at
sprede falske rygter om forurettede, at der gives fejlagtig information til of-
fentlige myndigheder, herunder indgives falske anmeldelser til politiet, at
der sendes private billeder (uanset om disse udgør en overtrædelse af straf-
felovens § 264 d) til andre af forurettede, at der bestilles et stort antal varer
til levering hos forurettede, eller at der ofte sendes beskeder til forurettede
om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig. Det bemær-
kes, at gerningsmanden vil kunne få andre til at foretage de nævnte hand-
linger for sig.
Justitsministeriet har endvidere fundet anledning til at tilpasse bestemmel-
sens ordlyd, således at det også heraf udtrykkeligt fremgår, at der skal være
tale om ”groft” nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.
Kravet om, at adfærden skal kunne betegnes som grov, indebærer ikke en
indholdsmæssig ændring i forhold til det lovudkast, der har været i høring,
idet det imidlertid kun fremgik af lovudkastets bemærkninger. Kravet om
grovhed har nær sammenhæng med kravene om, at adfærden skal foregå
gentagne gange over en periode, og at den skal være egnet til at styre den
forurettede. Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis va-
righed, intensitet og dermed grovhed. Det forudsættes således i lovforsla-
gets bemærkninger, at bestemmelsen alene finder anvendelse, hvis der er
tale om adfærd af en vis grovhed.
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2,
skal den groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd være
egnet til utilbørligt at styre forurettede. Begrebet ”kontrol” fremgår såle-
des ikke udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, men det fremgår af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, at ordlyden ”styre” sigter til kontrollerende ad-
færd, som forhindrer forurettede i at udfolde sig frit, herunder pga. en frygt
for nye krænkelser. Adfærden har således i almindelighed til formål at give
gerningsmanden en magtposition i forhold til forurettede eller at styrke el-
ler opretholde magtpositionen og skal samlet set være egnet til at påvirke
forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes
frie vilje. Det er Justitsministeriets forståelse på baggrund af det input, mi-
nisteriet har fået i forbindelse med udformningen af bestemmelsen om psy-
5
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
kisk vold, at styring af forurettede er helt centralt i forhold til psykisk vold.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse,
at der skal foretages en objektiv vurdering af, om gerningsmandens adfærd
er egnet til at styre forurettede. Det er således ikke afgørende for anvendel-
sen af bestemmelsen, om forurettede rent faktisk er blevet styret, ligesom
strafbarheden endvidere ikke afhænger af, om styringen har påført den foru-
rettede psykiske skader eller lignende. Baggrunden herfor er, at forurette-
des psykiske modstandskraft ikke bør være afgørende for, om en gernings-
mand kan straffes for psykisk vold. En retsstilling, hvor der lægges vægt på,
om forurettede rent faktisk er blevet styret, vil efter Justitsministeriets op-
fattelse kunne føre til uhensigtsmæssige resultater, idet en mindre grov ad-
færd vil kunne være strafbar, fordi ofret ikke var modstandsdygtigt over for
adfærden, mens en meget grov adfærd vil falde uden for bestemmelsen, hvis
ofret var meget modstandsdygtigt og således ikke blev styret af adfærden.
Endvidere kan det være meget vanskeligt objektivt at konstatere psykiske
skader, og det vil således efter Justitsministeriets opfattelse indsnævre den
foreslåede bestemmelse væsentligt, hvis anvendelsen heraf er betinget af
psykiske skader hos ofret. Justitsministeriet skal herudover bemærke, at
dette ikke er et udtryk for fravigelse af kravet om forsæt i straffelovens § 19,
idet gerningsmanden efter den forslåede bestemmelse forudsættes at have
forsæt til at udvise en sådan adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre en
anden person.
2.1.2. Tilknytningen til forurettedes husstand
Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Voldsobservatorium, Dia-
log uden vold, Everyday Sexism Project, Lev uden vold, Mandecentret
og
Redbarnet
anfører, at det er uklart om længerevarende kæresteforhold,
hvor parterne ikke er samlevende, er omfattet af betegnelsen ”tilhører eller
er nært knyttet til en andens husstand”. Herudover anføres det, at den tids-
mæssige sammenhæng mellem parternes samliv og den psykisk vold ikke
bør afgrænses som i bemærkningerne, idet det ikke er ualmindeligt, at psy-
kisk vold eller stalking af en tidligere partner begynder eller genopstår på et
senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med, at den forurettede finder en ny
kæreste eller partner.
Tidligere politimester Jørn Bro
anfører, at bestemmelsen ikke bør be-
grænses til familieforhold eller nære relationer, da stalking og indgribende
social kontrol også udøves af andre end familiemedlemmer og nært relate-
rede.
6
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at lovteksten udformes, så be-
stemmelsen beskytter alle i nære relationer mod psykisk vold, uanset ger-
ningspersonens tilknytning til husstanden.
Professor Jørn Vestergaard
anfører, at det vil være formålstjenligt at be-
nytte velkendte og indarbejdede begreber som ”nærtstående” eller ”nærme-
ste pårørende” i stedet for ”som tilhører eller er nært knyttet til en andens
husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden”.
Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold i lovforslagets § 1, nr. 2, fin-
der anvendelse på gerningsmænd, som ”tilhører eller er nært knyttet til en
andens husstand”. Justitsministeriet finder, at det er mest hensigtsmæssigt
på nuværende tidspunkt at foretage en afgrænset kriminalisering af psykisk
vold til nære relationer, hvor gerningsmanden har en tilknytning til foruret-
tedes husstand. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at flere organi-
sationer, der beskæftiger sig med psykisk vold, har peget på, at der er et
særligt behov for en kriminalisering af psykisk vold i nære relationer, fordi
krænkelser i nære relationer opleves som særligt indgribende for en foru-
rettet, som kan opleve, at det er svært at finde et ”frirum” fra den psykiske
vold eller at flygte herfra. Der er således tale om en særligt sårbar gruppe,
der vurderes at have et stort behov for beskyttelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, skal ordly-
den forstås i overensstemmelse med straffelovens § 244, stk. 2, som i det væ-
sentlige har samme formulering. Det forudsættes således, at den foreslåede
bestemmelse finder anvendelse på personer i den forurettedes husstand,
f.eks. en ægtefælle, samlever, forælder, plejeforælder eller søskende. Be-
stemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på personer med en nær tilknyt-
ning til den andens husstand. Det vil eksempelvis kunne gøre sig gældende
for tidligere ægtefæller, der stadig jævnligt kommer i husstanden, f.eks.
fordi deres fællesbørn har bopæl der, eller en onkel, der er involveret i op-
dragelsen af børnene.
Opregningen er ikke udtømmende, og i forhold til psykisk vold, som også
kan udøves ved hjælp af digitale tjenester såsom telefon, sms, gps-sporing,
sociale medier mv., vil det ved vurderingen af, om der foreligger en sådan
nær tilknytning til husstanden, tillige være relevant at se på, om gernings-
manden og forurettede jævnligt har kontakt via digitale tjenester.
7
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Herudover foreslås det, at bestemmelsen skal finde anvendelse på gernings-
mænd, som tidligere har tilhørt eller været nært knyttet til forurettedes hus-
stand. Det vil omfatte gerningsmænd, som tidligere har været del af hus-
standen eller i øvrigt har haft en sådan nær tilknytning til husstanden, f.eks.
en ekskæreste, som er flyttet fra husstanden, eller et familiemedlem, som
ikke længere jævnligt kommer i forurettedes hjem.
I lyset af bemærkningerne fra høringsparterne har Justitsministeriet fundet
anledning til at tilpasse bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, således
at det udtrykkeligt fremgår heraf, at den foreslåede bestemmelse efter om-
stændighederne vil kunne finde anvendelse for kærestepar, der ikke bor
sammen.
For så vidt angår anvendelse af begrebet ”nærtstående” i stedet for det fo-
reslåede ”nært knyttet til forurettedes hustand” bemærkes, at begrebet
”nærtstående” bl.a. anvendes i straffelovens §§ 39, stk. 3, og 41, stk. 6, om
prøveløsladelse. I denne sammenhæng forstås nærtstående som den dømtes
ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedstefor-
ældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den dømte har en sådan til-
knytning, at denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd. Slægtninge,
som er fjernere end de nævnte, er derimod ikke omfattet af begrebet ”nært-
stående”. Dette indebærer, at eksempelvis fætre, kusiner, onkler og tanter
mv. falder udenfor.
Begrebet ”nærtstående” adskiller sig således fra ”nært knyttet til foruret-
tedes husstand” ved f.eks. ikke at omfatte en tidligere ægtefælle eller sam-
lever eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene. Begrebet
”nært knyttet til forurettedes husstand” har således et bredere anvendelses-
område end begrebet ”nærtstående”, hvilket er baggrunden for, at afgræns-
ningen af anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse om psykisk
vold svarer til straffelovens § 244, stk. 2.
Det bemærkes, at selv om den foreslåede bestemmelse om psykisk vold om-
fatter visse krænkelser, der kan betegnes som stalking, er formålet ikke at
stalking i alle tilfælde skal være omfattet, idet stalking allerede er beskyttet
med bl.a. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Red Barnet
anbefaler, at fællesbetegnelsen ”digitale tjenester” anvendes i
bemærkningerne i stedet for ”telefon, sms eller gps-overvågning”.
8
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
I lyset af bemærkningerne fra Red Barnet har Justitsministeriet præciseret
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2, således at begrebet ”digitale tje-
nester” anvendes i bemærkningerne, jf. ovenfor.
2.2. Bevismæssige vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af be-
stemmelsen om psykisk vold
Den Danske Dommerforening
anfører, at bestemmelsen om psykisk vold
– som påpeget i lovforslagets bemærkninger – kan give anledning til bevis-
mæssige vanskeligheder, og at sager om psykisk vold må forventes at være
mere tidskrævende i retten end andre voldssager.
Rigspolitiet
og
Rigsadvokaten
deler Justitsministeriets forventninger om,
at der kan være bevismæssige udfordringer i forbindelse med sager om psy-
kisk vold, og at en formentlig ikke ubetydelig del af sagerne ikke vil kunne
føre til indledning af en straffesag ved domstolene.
Landsforeningen af forsvarsadvokater
anfører, at den foreslåede bestem-
melse om psykisk vold har et meget upræcist gerningsindhold, og at bestem-
melsen vil blive vanskelig at anvende i praksis, idet det vil kræve en omfat-
tende og særegen bevisførelse.
Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
Justitsministeriet opmærksom på, at der – som i andre sager – kan være be-
vismæssige udfordringer i forbindelse med sager om psykisk vold. Justits-
ministeriet finder dog ikke, at dette er et tilstrækkeligt argument for ikke at
kriminalisere den krænkende adfærd. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det kan
have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske
velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser af
psykisk vold kan – især i nære relationer – være langvarige eller endog
livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integritet. Det
er derfor afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse, så de får den
nødvendige beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet.
2.3. Placeringen af bestemmelsen i straffelovens kapitel 25 om forbry-
delser mod liv og legeme
Tidligere politimester Jørn Bro
og
professor Jørn Vestergaard
anfører,
at begrebet ”psykisk vold” ikke er hensigtsmæssigt i lovgivningsmæssig
sammenhæng, og at det vil være formålstjenligt at placere bestemmelsen i
straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser.
9
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har
lovforslaget til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer. Her-
udover har lovforslaget til formål at sidestille psykisk vold med fysisk vold,
hvilket skal afspejle, at psykisk vold kan være lige så alvorligt og skadeligt
som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige så strafværdigt som
udøvelse af vold i øvrigt.
Justitsministeriet har på den baggrund lagt op til at placere bestemmelsen
om psykisk vold i straffelovens § 243 i lovens kapitel 25 om forbrydelser
mod liv og legeme, således at bestemmelsen placeres i tilknytning til straf-
felovens §§ 244-246 om vold. Det skal i øvrigt bemærkes, at placeringen af
bestemmelsen ikke er afgørende for dens anvendelsesområde.
Det skal samtidig bemærkes at ”psykisk vold” anvendes som betegnelse for
den lovovertrædelse, der er beskrevet i den foreslåede § 243, men at beteg-
nelsen ikke har nogen betydning for anvendelsen af bestemmelsen.
2.4. Psykisk vold begået mod børn eller under overværelse af børn
Mødrehjælpen
anfører, at der i lovforslaget bør være flere konkrete ek-
sempler på psykisk vold mod børn.
Børns Vilkår
og
Børnerådet
anfører, at man gerne havde set, at lovforsla-
get var opdelt i et børneafsnit og et voksenafsnit, så de forhold, der særligt
gælder for børn, bliver mere tydelige.
Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold lovforslagets § 1, nr. 2, finder
anvendelse, hvis der objektivt set er tale om, at nogen, herunder børn, ud-
sættes for ”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”. I
bemærkningerne fremhæves en række eksempler på adfærd, der – afhængig
af de nærmere omstændigheder – kan betragtes som nedværdigende, foru-
lempende og krænkende.
I lyset af bemærkningerne fra Børns Vilkår, Børnerådet og Mødrehjælpen
har Justitsministeriet fundet anledning til i bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 2, at tilføje en række konkrete eksemler på psykisk vold mod
børn. Det fremgår således, at der specifikt i forhold til børn kan nævnes ad-
færd, der udsætter barnet for konstant devaluering, eller som nedbryder
barnets selvværd. Der kan f.eks. være tale om, at barnet ignoreres og næg-
tes omsorg, eller at barnet tages som gidsel i konflikter mellem dets foræl-
10
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
dre. Der kan også være tale om kommentarer om barnets krop, vægt eller
madindtag.
Børns Vilkår
og
Børnerådet
anfører, at det bør fremgår af lovforslaget,
hvordan man håndterer psykisk vold mod børn, der f.eks. er begået af per-
sonale på opholdssteder.
Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold i lovforslagets § 1, nr. 2, fin-
der anvendelse på gerningsmænd, der ”tilhører eller er nært knyttet til en
andens husstand”. Ordlyden skal forstås i overensstemmelse med straffe-
lovens § 244, stk. 2, som i det væsentlige har samme formulering.
Det forudsættes således, at den foreslåede bestemmelse om psykisk vold fin-
der anvendelse på personer i den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle,
samlever, forælder, plejeforælder eller søskende. Bestemmelsen vil ligele-
des finde anvendelse på personer med en nær tilknytning til den andens hus-
stand. Det vil eksempelvis kunne gøre sig gældende for tidligere ægtefæller,
der stadig jævnligt kommer i husstanden, f.eks. fordi deres fællesbørn har
bopæl der, eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene.
Justitsministeriet skal i forlængelse af ovenstående bemærke, at kravet om,
at gerningsmanden skal tilhøre eller være nært knyttet til forurettedes hus-
stand, efter omstændighederne kan være opfyldt i forhold til personale, der
arbejder på et opholdssted eller botilbud, hvor forurettede bor.
JOAN-søstrene
opfordrer til, at der i straffeloven indføres en bestemmelse
om, at det er en skærpende omstændighed, hvis volden – fysisk som psykisk
– bliver begået under overværelse af børn
Mødrehjælpen
anfører, at det er meget positivt, at det fremgår direkte af
lovforslaget, at det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis psy-
kisk vold er begået under overværelse af børn, men at det ligeledes bør være
strafbart, hvis børn er vidne til fysisk vold mod en forælder.
Som det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger bør
det indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, hvis
et barn overværer psykisk vold mod en nærtstående person. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det efter
omstændighederne kan være psykisk vold, hvis en person overværer hand-
linger over for sine nærmeste, der opleves som ubehagelige eller choke-
11
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
rende, f.eks. hvor et barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb
over for barnets forældre eller søskende.
Det bemærkes i øvrigt, at domstolene efter de almindelige regler i straffe-
loven om straffens fastsættelse, der indeholder en ikke udtømmende angi-
velse af omstændigheder, som kan tillægges vægt i skærpende retning ved
strafudmålingen, kan lægge vægt på, at et barn har været vidne til vold be-
gået mod en til barnet nærtstående person, og domstolene ses også i prak-
sis at tillægge en sådan omstændighed vægt i skærpende retning.
Det er således allerede i dag en strafskærpende omstændighed, hvis et barn
har været vidne til (fysisk) vold begået mod en til barnet nærtstående per-
son, og Justitsministeriet har derfor ikke fundet anledning til at præcisere
dette i lovforslagets bemærkninger.
Rigspolitiet
finder, at det med fordel kan præciseres i bemærkningerne, at
forældres opdragelse af børn som udgangspunkt ikke er opfattet af bestem-
melsen om psykisk vold, men at forældres adfærd over for deres børn efter
omstændighederne kan antage en karakter eller grovhed, der indebærer, at
forholdet er strafbart efter bestemmelsen.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse om psykisk vold i lovforslagets
§ 1, nr. 2, at den groft nedværdigende, forulempende eller krænkende ad-
færd skal være egnet til utilbørligt at styre forurettede. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at ordlyden ”styre” sigter til kontrolle-
rende adfærd, som forhindrer forurettede i at udfolde sig frit, herunder pga.
en frygt for nye krænkelser.
Den styrende adfærd skal endvidere være ”utilbørlig”, hvilket omfatter sty-
rende adfærd, som ikke er en naturlig del af parternes relation. Styring er
således i visse tilfælde nødvendig og helt naturlig, f.eks. i særlige relationer
mellem voksen og barn (forudsat at der tages fornøden højde for barnets al-
der og modenhed) eller i relationen mellem plejekrævende ældre eller han-
dicappede og den person, som plejer eller passer den ældre eller handicap-
pede. Det må dog antages, at meget grove krænkelser kun sjældent vil kunne
opfattes som en naturlig del af parters relation.
I lyset af bemærkningerne fra Rigspolitiet har Justitsministeriet præciseret
bemærkningerne, således at det udtrykkeligt fremgår, at forældres opdra-
gelse af børn som udgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen, men at
forældres adfærd over for deres børn kan antage en karakter eller grovhed,
12
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
der omfattes af bestemmelsen, herunder f.eks. hvis barnet udsættes for hyp-
pige og længerevarende stuearrester.
2.5. Strafferammen
Mødrehjælpen
finder, at der i bestemmelsen om psykisk vold bør indsæt-
tes en strafferammen på 6 år ved særligt skærpende omstændigheder.
Det Nationale Voldsobservatorium, Dialog mod vold
og
Lev uden vold
finder, at der er behov for mulighed for i grove tilfælde af psykisk vold at
skærpe straffen, og foreslår derfor, at der indsættes et stk. 2 i den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 243 svarende til ordlyden i straffelovens §
244, stk. 2, hvor strafferammen er 6 år. Det Nationale Voldsobservatorium
bemærker, at dette bl.a. skal ses i lyset af, at straffelovens § 245, stk. 2, ikke
i dag ses anvendt på tilfælde af psykisk vold eller psykisk ”skade”, og der-
for ikke kan fungere som overbygning til den foreslåede bestemmelse om
psykisk vold i straffeloven.
Professor Jørn Vestergaard
foreslår, at der indsættes et stk. 2 i den fore-
slåede bestemmelse i straffelovens § 243 svarende til ordlyden i straffe-
lovens § 244, stk. 2, hvor strafferammen er 6 år, og bemærker at en sådan
bestemmelse vil medføre, at muligheden for at henføre særligt grove tilfælde
under straffelovens § 245, stk. 2, ikke bliver aktuel. Herudover anføres, at
et særskilt stykke om strafforhøjelse i den foreslåede § 243 vil give et hø-
jere strafmaksimum for psykisk vold i gentagelsestilfælde, da ændringen af
§ 247 alene indebærer adgang til forhøjelse af straffen med indtil det halve.
Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold i lovforslagets § 1, nr. 2, kri-
minaliserer, at en person, som tilhører eller er nært knyttet til en andens
husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, gen-
tagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende,
forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre
den anden. Det foreslås med lovforslaget, at en overtrædelse af bestemmel-
sen straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Den foreslåede strafferamme for overtrædelse af bestemmelsen om psykisk
vold i straffelovens § 243 svarer til strafferammen i straffelovens § 244, stk.
1, om simpel vold. Efter straffelovens § 244, stk. 2, kan straffen stige til 6
år, hvis forhold, der er nævnt i straffelovens § 244, stk. 1, begås gentagne
gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes
husstand, uden at forholdet er omfattet af straffelovens § 245 om grov vold.
13
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Med lovforslaget er der ikke lagt op til at indsætte et stk. 2 i den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 243 svarende til straffelovens § 244, stk. 2.
Dette skal ses i lyset af, at straffelovens § 245, stk. 2, om grov vold omfatter
skade på legeme eller helbred, herunder bl.a. tilføjelse af psykiske traumer,
og har en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen om-
fatter således grove (kvalificerede) former for psykisk vold og er en over-
bygning i forhold til den foreslåede bestemmelse. Det skal i forlængelse
heraf bemærkes, at den foreslåede bestemmelse om psykisk vold må anta-
ges at øge opmærksomheden på muligheden for at anvende straffelovens §
245, stk. 2, hvis der er tale om grove former for psykisk vold. Det skal end-
videre ses i lyset af, at straffelovens § 244, stk. 2, blev indsat, fordi der var
identificeret tilfælde af gentagen simpel vold, som efter Justitsministeriets
opfattelse burde være, men ikke var, omfattet af et strafmaksimum på 6 års
fængsel. Hvis anvendelsen af den foreslåede bestemmelse om psykisk vold,
der i sig selv stiller krav om, at adfærden skal være begået gentagne gange,
indebærer, at der på samme vis er tilfælde, der er så alvorlige, at de bør
være, men ikke er, omfattet af et strafmaksimum på 6 års fængsel, vil Ju-
stitsministeriet tage skridt til en ændring af straffeloven.
Det følger af straffelovens § 247, stk. 1, at straffen for lovovertrædelser ef-
ter §§ 244-246 om vold kan forhøjes med indtil det halve, hvis overtrædel-
serne begås af en person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb
eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at der i straffelovens § 247, stk. 1,
indsættes en henvisning til den foreslåede § 243, således at en tidligere dom-
fældelse for psykisk vold tilføjes som en af de forbrydelser, der i gentagel-
sestilfælde kan medføre en forhøjelse af straffen med indtil det halve. Det
vil betyde, at straffen for overtrædelse af den foreslåede § 243 på samme
måde som legemsangreb efter de gældende bestemmelser i straffelovens §§
244-246 kan medføre en forhøjelse med indtil det halve, hvis gerningsman-
den tidligere er dømt for forsætlig legemsangreb, psykisk vold eller for en
forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold.
Straffen (dvs. strafferammen) for overtrædelse af den foreslåede § 243 kan
herefter forhøjes med indtil det halve, hvis gerningsmanden tidligere er
dømt for overtrædelse af den foreslåede § 243, straffelovens §§ 244-246
samt enhver anden forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold.
Tilsvarende vil straffen for overtrædelse af straffelovens §§ 244-246 kunne
forhøjes med indtil det halve, hvis gerningsmanden tidligere er dømt for
14
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
overtrædelser af den foreslåede § 243, straffelovens §§ 244-246 samt en-
hver anden forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold. En til-
føjelse i den foreslåede § 243 af et stk. 2 om strafforhøjelse vil ikke fuldt ud
kunne erstatte den foreslåede ændring af straffelovens § 247.
2.6. Forholdet mellem den foreslåede bestemmelse om psykisk vold og
gældende lovgivning
Advokatrådet
og
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at det vil
være ønskeligt, hvis lovforslaget indeholdt mere specifikke overvejelser
vedrørende afgrænsningen mellem den forslåedes bestemmelse i straffe-
lovens § 243 og de eksisterende bestemmelser i straffeloven.
Professor Jørn Vestergaard
fremhæver, at det er vigtigt, at der i sager,
hvor der også kan dømmes for fysisk vold, straffes efter bestemmelsen om
psykisk vold, således at det tilkendegives, at der er tale om to selvstændige
krænkelser, uanset at disse kan indgå i et samlet sagskompleks.
Straffeloven kriminaliserer i dag en række nærmere bestemte krænkelser af
den psykiske integritet, herunder ulovlig tvang efter straffelovens § 260,
trusler efter § 266, grov vold efter straffelovens § 245, stk. 2, (om forsætlig
skade på legeme eller helbred) og vanrøgt efter straffelovens § 213.
Som anført i pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger beskytter de
eksisterende strafbestemmelser efter Justitsministeriets opfattelse ikke i til-
strækkeligt omfang mod krænkelser af den psykiske integritet. Den foreslå-
ede bestemmelse om psykisk vold i straffelovens § 243 lader sig imidlertid
ikke klart afgrænse over for de eksisterende strafbestemmelser, og bestem-
melsen om psykisk vold vil efter omstændighederne omfatte adfærd, der i
forvejen er selvstændigt kriminaliseret, herunder f.eks. vanrøgt efter straf-
felovens § 213, ulovlig tvang efter straffelovens § 260 og trusler efter straffe-
lovens § 266. Der kan herudover være tale om andre former for kriminali-
tet, som begås som led i regimet af psykisk vold, f.eks. vold efter straffe-
lovens §§ 244-246, voldtægt efter straffelovens § 216 eller andre seksual-
forbrydelser. I de nævnte tilfælde forudsættes den forslåede bestemmelse at
skulle anvendes i sammenstød med andre strafbestemmelser. Det samme
gælder for overtrædelse af foranstaltninger efter lov om tilhold, opholdsfor-
bud og bortvisning. Dette indebærer, at en handling, der både udgør psy-
kisk vold efter den foreslåede § 243 og en overtrædelse af en anden bestem-
melse i straffeloven, straffes efter begge bestemmelser.
15
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det National Voldsobservatorium
og
Dialog mod vold
opfordrer til, at
der redegøres for Istanbulkonventionen i pkt. 2.1 om gældende ret i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Danmark har ratificeret Europarådets konvention til forebyggelse og be-
kæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),
der navnlig har fokus på vold mod kvinder. Det følger af artikel 33 i Istan-
bulkonventionen, at det skal være strafbart med forsæt at forøve alvorlig
skade på en persons psykiske integritet ved anvendelse af tvang eller trus-
ler.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Danmark på baggrund
af de gældende strafbestemmelser, herunder i straffelovens § 245, stk. 2 (til-
føjelse af skade på en anden persons legeme eller helbred, herunder også
psykiske traumer), og § 266 (trusler), som omfatter adfærd, der kan være
udtryk for krænkelser af en andens psykiske integritet, efter ministeriets op-
fattelse opfylder Istanbulkonventionens artikel 33.
Da gældende lovgivning, herunder straffelovens §§ 245, stk. 2, og 266 er
beskrevet i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder Justits-
ministeriet ikke behov for nærmere at redegøre for Istanbulkonventionen i
lovforslaget.
2.7. Økonomiske konsekvenser
Dansk Kvindesamfund
finder, at afsnittet om økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger (pkt. 3), hvor det fremgår, at der forventes få sager årligt
om psykisk vold efter den foreslåede § 243, sender et signal om, at politiet
og anklagemyndigheden ikke skal prioritere sådanne sager.
Mødrehjælpen
finder tilsvarende, at sætningen sender et besynderligt signal, og frygter, at
bemærkningen vil gøre det vanskeligt for ofre for psykisk vold at rejse en
straffesag. Mødrehjælpen fremhæver endvidere, at det bør være muligt at
strafforfølge sager om psykisk vold, uden at der samtidig rejses tiltale for
andre strafbare forhold.
Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium, Dialog
mod vold, Lev uden vold, Mandecentret, Mødrehjælpen
og
Hjælp
Voldsofre
anfører, at det er nødvendigt at afsætte midler til uddannelse af
politi og anklagemyndigheden, så den nye bestemmelse om psykisk vold i
straffeloven kan blive implementeret i praksis.
JOAN-Søstrene
anfører vi-
16
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
dere, at der bør etableres et interventionskontor i alle politikredse, der skal
tage over med praktisk og social støtte til parterne i sager om alvorlig par-
forholdsvold – både psykisk, fysisk eller seksuel – når politiet har udført de-
res indledende arbejde.
Det Kriminalpræventive Råd
og
Det Nationale
Voldsobservatorium
anfører endvidere, at der bør iværksættes forebyggel-
sesinitiativer.
Det fremgår af pkt. 2.8.4 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at
bemærkningerne i et lovforslag bør indeholde et skøn over de økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Lovforslaget indeholder derfor i pkt. 3 i de almindelige bemærkninger et af-
snit om Justitsministeriets vurdering af de forventede økonomiske konse-
kvenser. Det fremgår af afsnittet, at Justitsministeriet har vurderet, at der
forventes få straffesager årligt om psykisk vold efter den foreslåede § 243.
Der forventes herved i det væsentlige at være tale om sager, hvor der fore-
tages samtidig strafforfølgning for andre lovovertrædelser, herunder f.eks.
vold eller trusler. Der vil formentlig i meget få sager årligt blive indledt
strafforfølgning for overtrædelse af den foreslåede § 243 uden en samtidig
strafforfølgning af andre strafbare forhold. Det er bl.a. på den baggrund
Justitsministeriets vurdering, at lovændringen vil medføre begrænsede mer-
udgifter på ministeriets område. Merudgifterne vil derfor blive afholdt in-
den for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.
Bemærkningerne i pkt. 3 har ikke til formål at give anvisninger om, hvorle-
des sager om psykisk vold skal behandles eller prioriteres af myndighe-
derne. Straffesager vedrørende den foreslåede bestemmelse om psykisk vold
forudsættes således – på samme måde som andre straffesager – at blive be-
handlet med den fornødne omhu og hurtighed og under hensyn til sagens
omstændigheder og sagens karakter i øvrigt. Det bemærkes i øvrigt, at be-
mærkningerne i pkt. 3 ikke indebærer, at der ikke skal afholdes midler til
politiets og anklagemyndighedens implementering af den foreslåede be-
stemmelse om psykisk vold.
Som det fremgår ovenfor, kan straffesager for overtrædelse af den foreslå-
ede bestemmelse rejses uden en samtidig strafforfølgning af andre lovover-
trædelser. Det forventes imidlertid, at der ofte i forbindelse med et hændel-
sesforløb, som indebærer en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse,
vil blive begået andre strafbare lovovertrædelser (f.eks. vold og trusler),
som der samtidig vil blive rejst tiltale for.
17
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at regeringen (Venstre, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 13.
november 2018 indgik en aftale om satspuljen for 2019, hvor der bl.a. af-
sættes midler til en række initiativer om bekæmpelse af psykisk vold i nære
relationer. Der er bl.a. afsat midler til en oplysningsindsats målrettet den
brede befolkning om bl.a. psykisk vold i nære relationer og en oplysnings-
indsats målrettet børn og unge om psykisk vold og vold i hjemmet. Herud-
over er der afsat midler til forsøg med ambulant tilbud med rådgivning og
netværksgrupper rettet mod unge udsat for fysisk og psykisk vold samt mid-
ler til ambulante rådgivnings- og behandlingstilbud til kvinder og mænd,
som er udsat for fysisk, psykisk eller andre former for vold i nære relatio-
ner.
Der er endvidere afsat midler til gennemførelse af en national undersøgelse
af forekomsten af partnervold mod kvinder og mænd, herunder psykisk vold,
i Danmark.
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at Rigspolitiet er ved at se på uddan-
nelsesmuligheder samt retningslinjer for politiets behandlingen af sager om
psykisk vold. Undervisning i forståelse af psykisk vold er allerede i dag en
integreret del af undervisningen af de politistuderende på Politiskolen, og
denne tilpasses løbende ny lovgivning, som har betydning for politiets virke.
En selvstændig kriminalisering af psykisk vold vil betyde, at politiets under-
visning tilpasses, således at de studerende bliver bekendt med psykisk vold
som begreb og håndtering af sager om psykisk vold.
På samme måde vil ny lovgivning og praksis som følge af lovforslagets even-
tuelle vedtagelse blive udbredt til det allerede uddannede politipersonale
via bl.a. Rigsadvokatmeddelelsen, interne orienteringer og gennem møder i
politikredsene.
Rigsadvokaten forventes samtidig med ikrafttrædelse af den nye bestem-
melse om psykisk vold at fastsætte retningslinjer for anklagemyndighedens
behandling af disse sager i Rigsadvokatmeddelelsen, ligesom Rigsadvoka-
ten vil have fokus på implementering af retningslinjerne. Herudover vil
Rigsadvokaten udarbejde anbefalinger til, hvordan afhøringer af foruret-
tede, sigtede/tiltalte og vidner bør foretages i sager om psykisk vold. Rigs-
advokaten vil som del heraf i relevant omfang monitorere sager efter den
nye bestemmelse om psykisk vold.
18
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.8. Stalking
Dansk Stalking Center
anfører, at bestemmelsen om psykisk vold ikke bør
stå alene, og at der fortsat er behov for en særskilt bestemmelse om stalking,
som dækker de situationer, som ikke falder ind under bestemmelsen om psy-
kisk vold.
Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold i lovforslagets § 1, nr. 2, fin-
der anvendelse på psykisk vold i nære relationer, hvor gerningsmanden er
nært knyttet til forurettedes husstand eller tidligere har haft en sådan til-
knytning til husstanden.
Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
psykisk vold, der har stalking-lignende karakter, fordi det fortsætter eller
begynder efter en samlivsophævelse, kunne være omfattet af den foreslåede
bestemmelse om psykisk vold. Baggrunden herfor er, at psykisk vold, som
begås af personer, som tidligere har haft en nær tilknytning til forurettedes
husstand vil kunne opleves som lige så indgribende som psykisk vold fra
f.eks. et medlem af husstanden, fordi gerningsmanden som regel har et til-
svarende kendskab til forurettede og husstanden.
Kriminaliseringen af psykisk vold vil derimod ikke og tilsigter ikke at om-
fatte psykisk vold, der har stalking-lignende karakter, hvis gerningsmanden
ikke har den nødvendige tilknytning til forurettedes hustand.
Med lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvis-
ning (tilholdsloven) blev der indført en udtrykkelig bestemmelse om, at stal-
king (systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane) er en skærpende
omstændighed ved fastsættelse af straf for overtrædelse af tilhold, opholds-
forbud og bortvisning, som kan straffes med fængsel indtil 2 år.
Der findes således allerede i dag en strafbestemmelse om stalking i dansk
ret, som understreger, at stalking er en alvorlig forbrydelse, der hører til
blandt de groveste overtrædelser af tilhold mv.
Tilholdsloven bygger på en betænkning fra Strafferetsplejeudvalget
(1526/2011), der under sit arbejde overvejede muligheden for at indføre en
strafbestemmelse om stalking, der – modsat den gældende strafbestemmelse
– ikke stiller krav om forudgående tilhold mv. Strafferetsplejeudvalget kon-
kluderede imidlertid, at en ordning med polititilhold mv. indebærer en bedre
beskyttelse af den forurettede end en bestemmelse om straf uden forudgå-
19
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ende tilhold. Det skyldes bl.a., at der er lavere beviskrav med hensyn til ud-
stedelse af tilhold end med hensyn til straf.
I Straffelovrådets betænkning om freds- og ærekrænkelser (1563/2017)
overvejede rådet ligeledes en selvstændig strafbestemmelse om stalking. Rå-
det fandt dog ikke – bl.a. med en henvisning til ovenstående betænkning fra
Strafferetsplejeudvalget – behov for at foreslå en generel strafbestemmelse
om stalking i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser.
3. Retten til en bistandsadvokat efter retsplejelovens § 741 a (lovforsla-
gets § 2, nr. 1)
Hjælp Voldsofre
finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til,
at forurettede skal have samme ret til bistandsadvokat, som ofre for anden
vold har.
Lev uden vold
foreslår, at den foreslåede § 243 i straffeloven tilføjes til rets-
plejelovens § 741 a, stk. 2, så der sker obligatorisk beskikkelse af bistands-
advokat i sager om psykisk vold.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, forslås det, at der i retsplejelovens § 741 a, stk.
1, indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse om psykisk vold i
straffelovens § 243, således der på samme måde som for overtrædelser af
straffelovens §§ 244-246 om vold efter begæring fra forurettede kan beskik-
kes en bistandsadvokat i sager om overtrædelse af den foreslåede § 243.
Det foreslås endvidere, at den foreslåede § 243 tilføjes i retsplejelovens §
741 a, stk. 3, 1. pkt., således at domstolene på samme måde som for over-
trædelser af straffelovens §§ 244-246 om vold kan afslå at beskikke en bi-
standsadvokat i sager om overtrædelse af den foreslåede § 243, hvis lo-
vovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses
for åbenbart unødvendig.
Det foreslås således med lovforslagets § 2, nr. 1, at indføre samme mulig-
hed for at beskikke bistandsadvokater i sager om psykisk vold som i sager
om fysisk vold. Formålet med ændringen er – som med øvrige dele af lov-
forslaget – at sidestille psykisk vold med fysisk vold i relation til adgangen
til en bistandsadvokat, og Justitsministeriet har på den baggrund ikke fun-
det anledning til at ændre lovforslagets § 2, nr. 1.
20
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
4. Ligestillingsvurdering
Mandecentret
bemærker, at det er relevant at foretage en ligestillingsvur-
dering af lovforslaget.
Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium
og
Institut
for Menneskerettigheder
opfordrer Justitsministeriet til at foretage en li-
gestillingsvurdering af lovforslaget med henblik på at kortlægge eventuelle
utilsigtede ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
Det følger af § 4 i lov om ligestilling af kvinder og mænd, at alle offentlige
myndigheder skal arbejde for ligestilling i al planlægning og forvaltning,
hvilket bl.a. betyder, at lovforslag, når det er relevant, skal ligestillingsvur-
deres med henblik på at undersøge, om de har køns- og ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Det fremgår af pkt. 2.8.12 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at
en ligestillingsvurdering af et lovforslag skal foretages, hvor det er relevant,
og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at være væ-
sentlige. Hvis lovforslaget ikke forventes at have sådanne konsekvenser, bør
det ikke oplyses i bemærkningerne.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om en
selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven foretaget en vurde-
ring af, hvorvidt lovforslaget vil have ligestillingsmæssige konsekvenser.
Det er Justitsministeriets vurdering at lovforslaget umiddelbart ikke vil have
ligestillingsmæssige konsekvenser, hvorfor ministeriet ikke har oplyst om
sådanne konsekvenser i lovforslaget. Justitsministeriet har i forbindelse
med denne vurdering lagt vægt på, at lovforslaget ikke vil have forskellige
konsekvenser for kvinder og mænd, da den foreslåede bestemmelse om psy-
kisk vold finder anvendelse på samme vilkår for både mænd og kvinder.
Dette gør sig gældende, uanset om det ene køn må forventes at blive over-
repræsenteret som gerningsmand eller ej
II. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse justeringer af lovteksten, jf.
oven for pkt. 2.1.1, samt en række præciseringer og tilføjelser i lovforsla-
gets bemærkninger i forhold til det udkast, som har været sendt i høring. Der
er endvidere foretaget visse ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
21
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har væ-
ret i høring, ved, at der i det fremsatte lovforslag foreslås en ændring af kniv-
loven og en ændring af våbenloven. Ændringerne har til formål at sidestille
psykisk vold med fysisk vold, således at det ved overtrædelse af lovene også
skal anses som en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere
er idømt en fængselsstraf for psykisk vold.
22