Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139 Bilag 2
Offentligt
Hvordan forhindrer vi vold imod børn?
Mogens Nygaard Christoffersen, magister i sociologi, seniorforsker emeritus
Forleden kunne man i dagspressen læse om en hverdag med rædsler som vold, trusler og seksuelle
overgreb for fire børn i et hjem i en stationsby i Jylland. Et forældrepar er tiltalt for at have udøvet brutal
vold og voldtægt af deres fire sammenbragte børn i perioden 1987 til 1994, oplyser anklagemyndigheden
til pressen.
Når man søger at begrænse vold og overgreb mod børn og unge, så når man hurtigt til den erkendelse, at
en mangelfuld indsigt i de forhold, der øver indflydelse på udviklingen, er med til at svække den politiske
handlekraft. Enkelte af de grusomme historier når avisernes forsider
–
men de gør os ikke klogere på,
hvordan børnemishandling kan forebygges.
Vi mangler svar på en masse spørgsmål: Hvor stor er udbredelsen blandt børn og unge? Har
myndighederne kendskab til omfanget af børnemishandling
–
eller er der et stort mørketal? Hvad er
konsekvenserne for børnene? Kan vi sige noget om, hvem gerningsmændene er? Og endelig det
egentlige spørgsmål: hvad kan vi gøre for at nedbringe volden mod de s vageste?
Der påhviler os et særligt ansvar for at indsamle viden og erfaringer, der kan forebygge den vold, som
samfundets mest sårbare børn og unge udsættes for. Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at
børn med handicap er hyppigere udsatte for vold og overgreb, end deres jævnaldrende uden et handicap.
For at nedbringe risikoen og forebygge er det fx nødvendigt, at vi kender mere til de årsager, der kan
forklare, hvorfor fx handicappede børn i Danmark har en overrisiko sammenlignet med deres
jævnaldrende.
Vi er nødt til at tænke praktisk og angribe problemet bid for bid.
Når vi skal opgøre omfanget af børnemishandling, er det selvfølgeligt afgørende, hvordan vi afgrænser
vold, men også hvilke datakilder, der er til rådighed. I Børnekonventionen ha r vold imod børn en meget vid
afgrænsning, der ikke alene medtager fysisk vold, men også andre former for mishandling og udnyttelse.
I artikel 19 står der: ”Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative,
sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller
psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse,
herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller
andre personers varetægt.” Vi
har på VIVE (tidligere SFI) undersøgt alle disse former for mishandling og forsømmelig behandling.
Et konkret eksempel fra dagligdagen i Danmark:
Den daglige avislæsning minder os om, hvordan vold imod et barn kan indebære en risiko for livslang
invalidering. Her er et eksempel. En privat dagplejemor var sigtet for grov vold og for at have forvoldt
alvorlige skader på et lille barn, efter et af hendes dagplejebørn har fået alvorlige indre blødninger. I retten
gør anklageren gældende, at dagplejebarnet har fået flere alvorlige indre blødninger, mens hun har været
i dagplejemorens varetægt. Barnet har været ilde tilredt og i livsfare som følge af kraftigt greb og rysten,
siger anklageren. Ifølge anklageren er barnet blevet udsat for 'Shaken Baby Syndrome', som er alvorlige
indre blødninger, der kan opstå, hvis man slår eller ryster en baby rigtig hårdt. Barnet havde blandt andet
indre blødninger i hovedet.