L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139 Bilag 5
Offentligt

Bar ets tarv i love o psykisk vold

Notat om definitioner, forekomst og afgrænsning

Januar, 2019

Udarbejdet af

Mogens Nygaard Christoffersen, Seniorforsker emeritus, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd

Ask Elklit, Professor, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet

Maria Louison Vang, Marie Skłodo ska-Curie

Actions ph.d.-studerende, Ulster Universitet og Børnehus Syd

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn

Bar ets tarv i love o psykisk vold:

BUDSKABER

1. Psykisk vold kan være ligeså ødelæggende

for et barn som fysisk vold

2. At være vidne til vold i hjemmet er ligeså

skadeligt for et barn som fysisk vold

3. Der bør være hjemmel til at benytte

eksisterende instanser som beskæftiger sig

mod overgreb mod børn i Danmark i sager

hvor der er viden eller mistanke om psykisk

vold mod børn, herunder vold i hjemmet.

1. Psykisk vold mod børn

For det første må man erkende, at psykisk vold kan

være ligeså ødelæggende for et barn som fysisk

vold.

For det andet er det vigtigt at erkende, at der er

tale om et ulige magtforhold, hvor den, der

udsættes for den psykologiske mishandling, er

afhængig af omsorgspersonen, dvs. far, mor,

stedforældre, større søskende mfl. Psykisk vold

kan også udgå fra søskende med eller uden

forældrenes viden og accept.

Der skal være tale om en systematisk og

vedvarende ydmygelse og nedgørelse, der

resulterer i en undergravelse af barnets selvværd.

Det ulige magtforhold indebærer, at barnet

vanskeligt og ikke uden store omkostninger kan

undvige volden.

Endelig foregår den psykiske vold ofte med

tilhørere. En del af forklaringen på, at psykisk vold

har den voldsomme effekt, er at de krænkende og

Introduktion

Justitsminister Søren Pape Poulsen fremsatte 9.

januar 2019 et lovforslag om kriminalisering af

psykisk vold og sidestiller dermed denne type vold

med fysisk og seksuel vold. Lovskriftet anerkender

børn som ofre for psykologisk vold på to måder:

direkte og indirekte. Børn anerkendes som direkte

ofre for psykisk vold, hvor den voldelige handling

er målrettet dem, og de anerkendes som indirekte

ofre for psykisk vold gennem den krænkelse det

indebærer at overvære chokerende eller

ubehagelige handlinger rettet mod ens nærmeste,

som det er tilfældet med vold i hjemmet (s. 10-

). Vi støtter, at man nu vil bruge en mangeårig

viden om den psykiske volds skadelige

konsekvenser for børn, men vi er tillige bekymrede

for, om der er tilstrækkelige konkrete muligheder

for at løfte ansvaret for handling i disse sager.

Hensigten med denne briefing er med baggrund i

vores mangeårige erfaring med området at

tydeliggøre barnets perspektiv i lovforslaget om

psykisk vold. Vi skitserer ligeledes muligheder for

opsporing og intervention over for psykologisk

vold mod børn med håbet om at kunne inspirere

til konkrete handlingsplaner, som tilgodeser

barnets tarv i formuleringen og udmøntningen af

loven om psykisk vold.

BOKS 1: OMFANG AF PSYKISK VOLD

MOD BØRN I DANMARK

9,7 %

3,2 %

af et repræsentativt udsnit af

25-årige danskere havde været udsat for

psykisk vold i løbet af deres barndom

af en repræsentativ stikprøve

af kommunernes børnesager viste, at barnet

har været udsat for psykologisk mishandling

0,01 %

af en fødselsårgang blev

registreret med diagnosen

’psykisk old’

løbet af barndommen

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn

hånende udtalelser blandt andet går ud på at

ydmyge barnet i andres øjne. Forælderen taler

dårligt om barnet til andre. Ydmygelse,

udskældning og latterliggørelse er en vigtig del af

den psykologiske nedgøring. Boks 1 viser

omfanget af psykisk vold ifølge en repræsentativ,

dansk undersøgelse gennemført i 2010

2, 3

. Tallene

viser, at der er en meget stor gruppe børn og unge,

som er udsat for psykologisk vold, der ikke

opdages og får den rette hjælp. Dermed er

børnene i risiko for en række vanskeligheder, som

kan præge både deres barndom og voksenliv.

2. At være vidne til vold i hjemmet

Der har længe været konsensus om, at det, at

være vidne til vold mellem sine forældre, er en

form for psykologisk vold og ofte forbundet med

en intens følelse af hjælpeløshed og

selvbebrejdelse hos børnene

4-9

. At være vidne til

vold i hjemmet anerkendes som en krænkelse i

loven mod psykisk vold, og børn, som er vidne til

vold, er derfor også ofre for psykisk vold.

Boks 2 viser omfanget af vold i hjem, hvor der er

børn til stede ifølge tre danske undersøgelser

10-12

Tallene angiver, at et betragteligt antal børn hvert

år er vidne til vold i hjemmet, men kun en mindre

andel af disse bliver synlige igennem et ophold på

et af Danmarks krisecentre, og endnu færre

modtager den hjælp, de ifølge loven er berettiget

til.

Konsekvenser af psykisk vold mod børn

Vanskelighederne som følger af psykisk vold,

herunder at være vidne til vold i hjemmet, er

belyst i både dansk og international

sammenhæng.

Internationale studier viser, at børn, som vokser

op i hjem med vold, har lige så mange symptomer

som de børn, der er ofre for fysisk vold

En repræsentativ dansk undersøgelse viser, at

børn, der har været udsat for fysisk vold, psykisk

vold eller omsorgssvigt har næsten tre gange

større risiko for at udvise koncentrationsbesvær,

impulsivitet og adfærdsmæssige problemer end

øvrige børn, der har en børnesag

. Endvidere har

børn, der har været udsat for fysisk vold 1,8 gange

større risiko for sociale og følelsesmæssige

problemer, imens børn, der har været udsat for

psykologisk mishandling eller omsorgssvigt, har

næsten tre gange større risiko for disse

problemer

At være udsat for psykisk vold kan altså have en

lang række umiddelbare psykologiske og sociale

konsekvenser for barnet. Konsekvensernes

karakter varierer afhængigt af mange forhold,

f.eks. barnets alder, køn, opfattelse af volden,

mestringsstrategier og tilgængelig støtte, ligesom

barnets reaktioner på volden i nogle tilfælde

forandres over tid. Man kan derfor ikke udpege

enkelte, specifikke symptomer, der afslører, at et

barn er offer for psykisk vold, herunder lever i et

hjem med vold. Ofte er der tale om et komplekst

symptombillede som kræver en kvalificeret

udredning foretaget af professionelle som er

specialiserede i børns traumereaktioner, ligesom

et samarbejde mellem flere sektorer vil være

nødvendigt for at sikre en fyldestgørende

afdækning af sagerne samt at børnene får den

relevante hjælp. Denne ekspertise og erfaringer

med tværsektorielt samarbejde findes allerede i

De Danske Børnehuse

3. Der bør være hjemmel til at benytte

eksisterende instanser som beskæftiger sig med

overgreb mod børn i Danmark i sager hvor der er

BOKS 2: ANTALLET AF BØRN, SOM ER

VIDNER TIL VOLD I HJEMMET I

DANMARK

Det skønnes, at ca.

33.000

børn i

Danmark er vidne til vold mod deres mor om

året

Ca.

2.000

børn kommer årligt med

deres mor på et af Danmarks krisecentre

Det skønnes, at

825

børn modtog den

psykologhjælp, som børn på krisecenter er

berettiget til

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn

tale om psykisk vold mod børn, herunder vold i

hjemmet.

På baggrund af konsekvenserne af psykisk vold

mod børn, herunder at børn er vidner til vold i

hjemmet, voldens udbredelse og de nuværende

indsatsers utilstrækkelighed, må lovgivningen

indeholde de samme magtmidler, som man tager

i anvendelse ved fysisk vold og seksuelle overgreb.

Kommunale sagsbehandlere må kunne få den

samme hjælp til at udrede sagen og rådgivning fra

Børnehusene, som det i dag er tilfældet med fysisk

vold og seksuelle overgreb. Det kan være svært at

udrede fysisk vold (også kaldet

’the

battered child

syndrom’); der skal ofte ske en udredning

foretaget af en børnelæge. Tilsvarende må

psykologer, politi og andre faggrupper uddannes

til at kunne interviewe børn om psykisk vold,

ligesom de i dag uddanner sig til at kunne

videoafhøre børn, når det drejer sig om fysisk vold

og seksuelle overgreb.

psykisk vold. Men det vigtige er at folks øjne

åbnes, og at flere kan modtage hjælp via

familiebehandling og evt tvangsfjernelse. Der

mangler forskning på området! Men noget tyder

på, at sundhedsplejerskerne kan gøre en tidlig

støttende indsats.

4b. Erfaringer med screeningsspørgsmål til

opdagelse af psykologisk vold mod børn.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er det vigtigt at

få

pålidelige

informationer

sikre

dokumentation, og især at kunne afvise, hvis der

ikke er tale om psykisk vold. Sagsbehandlere kan

udrette betydelige skader, ved at handle på

uberettigede påstande om psykisk vold. Bevisets

stilling vil være noget af det vanskeligste.

Herunder følger en række forslag til

screeningsspørgsmål, som tidligere er blevet

anvendt både overfor voksne, der bliver

interviewet om deres barndom og overfor

sagsbehandleren i rapporten Social støtte til

børn

Som det kan ses af tabel 1, så er der her tale om 6

udvalgte aspekter af psykologisk mishandling,

hvor det gælder for omkring en tredjedel af

børnene i undersøgelsen, at sagsbehandleren har

vurderet, at et eller flere af de nævnte 6 forhold

forekommer (her kaldet psykologisk mishandling

I).

Tabel 1.

Psykologisk mishandling I: Forekomst af

forældres afvisning og ydmygelse af barnet

sammenholdt med barnets alder i 2001.

Psykologisk mishandling I:

a) Forældre ydmyger barnet/den unge fx ved

nedværdigende tiltale, ved omtale overfor

andre eller ved offentlig ydmygelse af

barnet/den unge?

b) Bliver barnet/den unge truet med at blive

smidt ud hjemmefra (evt. anbragt udenfor

hjemmet)

c) Bliver barnet/den unge truet med voldelige

afstraffelse (fx tæv, pisk)

d) Bliver barnet/den unge overhørt, når det

beder om hjælp

e) Ignoreres barnets ønsker om hjælp og trøst fx

når det er bange

f) Er forældrene generelt ude af stand til at vise

omsorgforbarnet/denunge

Mulige interventioner

I de tilfælde, hvor der er tale om psykologisk

mishandling, kan man se, at barnet får det bedre,

når mishandlingen ophører. Færre af disse børn er

depressive, ulykkelige og socialt isolerede, og man

ser færre koncentrations- og adfærdsmæssige

problemer blandt disse børn. Hos de børn, hvor

man har konstateret en eller anden grad af

psykologisk mishandling, har halvdelen af

familierne fået en af de nævnte relevante

terapibehandlinger, som viste en signifikant øget

sandsynlighed for et positivt resultat

. I

undersøgelsen kunne man iagttage en positiv

ændring i de tilfælde, hvor der var iværksat en af

følgende

forebyggende

foranstaltninger

omfattende

forskellige

betegnelser

for

familieterapi: individuel terapi for enkelte

familiemedlemmer,

systemisk

terapi,

familiebehandling/familieværksted.

Der

var

iværksat en række andre foranstaltninger, men

der kunne ikke iagttages nogen efterfølgende

forandring af forældre-barn-forholdet, hvad angår

psykologisk mishandling. Imidlertid må disse

resultater tages med forbehold, fordi mange

ukendte faktorer kan have spillet ind.

Måske at der også kan åbnes op for gratis

psykologhjælp til unge både efter mobning og

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn

Note: Ud af de 289 børn (32 pct.), der har en eller flere af disse

symptomer, har sagsbehandleren konstateret en forbedring af

ovenstående forhold for 43 pct. (svarende til 123 børn) i forhold til

situationen i 1998.

Som det fremgår, er der tale om spørgsmål, der

afspejler meget forskellige grader af psykologisk

mishandling spændende lige fra, at barnet bliver

truet med voldelige afstraffelser (fx tæv og pisk)

til, at barnet bliver overhørt, når det beder om

hjælp. Nogle forskere ville måske vælge, at mindst

to af de seks forhold skulle være registreret, inden

man ville rubricere fænomenet som psykologisk

mishandling. Vi har imidlertid valgt at fokusere på

den gruppe, hvor det kan konstateres, at

fænomenet optræder med en sådan vægt, at

sagsbehandleren registrerer blot en af de nævnte

indikatorer.

Psykologisk mishandling behøver ikke omfatte alle

de nævnte adfærdsformer. Sagsbehandleren kan

muligvis kun have kendskab til et enkelt

kendetegn på grund af et utilstrækkeligt kendskab

til forholdene i familien. En nøjagtig kortlægning af

problemet kræver observation af familien. Der vil

således være tale om en overfladisk undersøgelse

af fænomenet, når der som her alene stilles nogle

få standardiserede spørgsmål for at afdække

fænomenet. På den anden side afspejler de valgte

spørgsmål dels de forskningsmæssige erfaringer,

man har om fænomenet, og dels afspejler

besvarelsen den information, som indgår i

sagsbehandleren vurdering, når der skal foretages

et valg mellem forskellige foranstaltninger i den

konkrete børnesag.

Undersøgelsen viser, at den anvendte

spørgemetode

omhandler

aldersspecifikke

fænomener således, at visse forhold især er

udbredt blandt de yngre børn, mens andre især

handler om forhold, der forekommer blandt

teenagerne. Men når vi ser på indikatorerne

samlet, udjævnes de aldersmæssige forskelle i

spørgemetoden, hvad angår fænomenet

psykologisk mishandling (tabel 1).

Den anvendte metode egner sig ikke til at foretage

en absolut afgrænsning af fænomenets omfang i

populationen, som her omfatter de børn, der er

omfattet af en forebyggende støtteforanstaltning

i henhold til serviceloven. Derimod anvendes

spørgsmålene til en relativ analyse af psykologisk

mishandling. Det anvendte spørgsmålsbatteri kan

således anvendes til at foretage en

sammenlignende analyse mellem de børn, der har

fået konstateret en eller anden grad af

fænomenet, med de børn, der med den anvendte

spørgemetode, går fri.

Der er altså tale om en forenklet analysemetode,

og man kan derfor frygte, at den valgte

spørgemetode, kan være afgørende for svarene.

Således må man forvente, at hvis antallet af

spørgsmål om den psykologisk mishandling øges,

ville en endnu større andel af børnene blive

noteret som ofre. Også fra andre undersøgelser

har man erfaringer med, at spørgemetoden i sig

selv kan betyde store forskelle mellem

vurderingen af, hvor udbredt fænomenet er i

befolkningen.

På denne baggrund valgte vi at stille yderligere 6

spørgsmål omhandlende forskellige former for

psykologisk mishandling ligeledes med baggrund i

hidtidig forskning på området (tabel 2). Det

drejede sig dels om, at forældrene gennem deres

adfærd viste, at barnet var uønsket, ikke elsket og

værdiløst. Der var også spørgsmål, der

omhandlede fænomenet med, at barnet

terroriseres ed isolation taler ikke til barnet .

Herudover var der spørgsmål om de voksnes

konsekvente mobning af barnet eller kritik af

barnet eller trusler om at ville skade barnet eller

overlade det til andre. Endvidere blev nævnt, at

forældrene placerede barnet i farlige situationer.

Endelig er der i dette spørgsmålsbatteri medtaget

et spørgsmål om at placere urimelige

begrænsninger eller restriktioner for barnet/den

unges kontakt med jævnaldrende.

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn

Tabel 2.

Psykologisk mishandling II: Forekomst af

forældres mobning af barnet sammenhold med

barnets alder i 2001.

Psykologisk mishandling II:

a) Forældre viser gennem deres adfærd at

barnet/den unge er uønsket, ikke elsket og

værdiløst?

b) Barnet/den unge terroriseres fx ved isolation,

"taler ikke til barnet"?

c) De voksnes konsekvente mobning af barnet/den

unge eller konstant kritik af barnet/den unges

adfærd?

d) Forældre fremkommer med trusler om at skade

barnet/den unge eller overlade det til andre?

e) Bliver barnet placeret i farlige situationer?

f) Bliver barnet/den unge isoleret, hvor

barnet/den unge forbydes kontakt med

jævnaldrende fx ved urimelige restriktioner på

barnet/den unges bevægelsesfrihed?

Note: Der er en stort sammenfald mellem de børn og unge,

der har været ude for psykologisk

mishandling I og psykologisk mishandling II. Analysen af

journaloptegnelserne viser, at 80 pct. af de børn og unge, der

har været udsat for psykologisk mishandling II, har også været

ud for psykologisk mishandling I.

Ud af de 320 børn (36 pct.), der har en eller flere af disse

symptomer, har sagsbehandleren konstateret en forbedring

af ovenstående forhold for 41 pct. (svarende til 132 børn) i

forhold til situationen i 1998.

Hvis man tager alle 12 spørgsmål under et, vil 36

pct. af børnene bliver registret for en større eller

mindre grad af psykologisk mishandling. Selvom

der i denne undersøgelse er tale om en højrisiko

gruppe, så kan det virke overraskende, at 36 pct. i

henhold til sagsbehandlerens kendskab er ofre for

en større eller mindre grad af psykologisk

mishandling.

Imidlertid egner undersøgelsesmetoden sig

–

som

nævnt - ikke til at angive præcist, hvor mange

børn, der udsættes for fænomenet, men metoden

kan kun bruges til at foretage en sammenlignende

analyse. Vi må på denne baggrund accepterer, at

der kan være forskellige grader af psykologisk

mishandling, og at det er vanskeligt præcist at

angive, hvor grænsen går for, hvad der er

skadeligt. Endvidere vælger vi i de senere analyser

at skelne mellem forskellige typer af psykologisk

mishandling illustreret i de to spørgsmålsbatterier.

Spørgsmålene kan indgå i en screening, som kan

give sagsbehandleren nogle fingerpeg om, der er

brug for en grundigere udredning evt. med hjælp

fra fagfolk - på samme måde, som ved mistanke

om fysisk vold.

¹Jf. Lovforslg om ændring af straffeloven og forskellige andre

love selvstændig bestemmelse om psykisk vold.

Justitsministeriet.

Armour, C., Elklit, A., & Christoffersen, M. N. (2014). A latent

class analysis of childhood maltreatment: Identifying abuse

typologies. Journal of Loss and Trauma, 19(1), 23-39.

Christoffersen, M. (2010). Børnemishandling i hjemmet.

København: SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Bowlby, J. (1980). Attachment and loss: Loss, sadness and

depression. New York: The Tavistock Institute of Human

Relations

Grych, J. H., & Fincham, F. D. (1990). Marital conflict and

children's adjustment: A cognitive-contextual framework.

Psychological Bulletin, 108(2), 267.

Holt, S., Buckley, H., & Whelan, S. (2008). The impact of

exposure to domestic violence on children and young people:

A review of the literature. Child abuse & neglect, 32(8), 797-

810.

Howell, K. H. (2011). Resilience and psychopathology in

children exposed to family violence. Aggression and Violent

Behavior, 16(6), 562-569.

Kitzmann, K. M., Gaylord, N. K., Holt, A. R., & Kenny, E. D.

(2003). Child witnesses to domestic violence: a meta-analytic

review. Journal of consulting and clinical psychology, 71(2),

339.

Ligesom ved de forrige spørgsmål er der her nogle

spørgsmål, der især er dækkende for de yngre

aldersgrupper, mens andre især omhandler

skolebørnene, således at det samlede billede viser

en nogenlunde jævn forekomst i hele

børnegruppen. Næsten uanset alder er der ved

denne spørgemetode omkring 18 pct. af børnene,

der ifølge sagsbehandlerens registrering, har

været i en situation, at en eller flere af de

ovennævnte forhold var gældende (fænomenet er

her kaldet psykologisk mishandling II). Dette skal

sammenholdes

med,

det

forrige

spørgsmålsbatteri, der giver det ud for at

omhandle det samme fænomen, registrerede 32

pct. af børnene, som værende ofre for en eller

anden grad af psykologisk mishandling.

Undersøgelsen viser således, at opgørelser af

omfanget af sådanne forhold kan været meget

følsomme

overfor

forskelligheder

spørgeformuleringer.

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn

P. K. (1998). Gender and appraisals as mediators of

adjustment in children exposed to interparental violence.

Journal of Family Violence, 13(4), 345-363.

Helweg-Larsen, K. (2012). Vold i nære relationer. Omfanget,

karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold

blandt kvinder og mænd

–

2010. København: Statens Institut

for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling

og Kirke.

Barlach, L., & Stenager, K. (2012). LOKK årsstatistik 2011

–

Kvinder og børn på krisecentre.

Christensen, E., & Langhede, A. P. (2012). Evaluering af

psykologhjælp til børn på krisecentre.

https://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/bornehuse/om-

bornehusene

Christoffersen, M. N. (2002) Social støtte til børn. En

undersøgelse af børn, der modtog forebyggende hjælp i

henhold til Serviceloven for første gang i 1998, 5. delrapport i

evaluering af den forebyggende indsats over for børn og

unge. København: SFI-Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd.

Kerig,