L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139 Bilag 9
Offentligt

Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere »psykisk vold« – og det kan let ...

Lørdag

09.02.2019

KRONIKKER

Justitsministerens forslag til en kriminalisering af såkaldt »psykisk vold i nære relationer« har skabt en

del debat. Men lovgivningen kan nemt gennemføres, og der vil være stor signalværdi i et forbud.

Set i lyset af problemets udbredelse er er der god grundt til at kriminalisere psykisk vold i nære relationer, som justitsministeren har foreslået.

Foto: Iris

https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-i-strafferet-naturligvis-kan-vi-krimina... 09-02-2019

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"

Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere »psykisk vold« – og det kan let ...

Justitsministeren fremsatte 9. januar et

lovforslag

til en ny selvstændig

bestemmelse om kriminalisering af såkaldt »psykisk vold i nære

relationer«. Dette har givet anledning til en

hel del polemik,

som dels

knytter sig til uklarhederne i forslaget, dels er vendt mod overhovedet

at gøre sådanne uoverensstemmelser mellem nærtstående til et

strafferetligt anliggende. I lyset af alt foreliggende om problemets

udbredelse må det imidlertid helt grundlæggende betragtes som såre

velbegrundet at indføre en bestemmelse af den art. En sådan

kriminalisering kendes allerede i forskellige udformninger fra vore

nærmeste nabolande. Derimod er der god grund til at klargøre

bestemmelsens rækkevidde, så langt som de sproglige muligheder nu

engang tillader.

Efter lovforslaget skal der lige foran straffelovens voldsparagraffer som

ny § 243 indsættes en bestemmelse med følgende ordlyd:

»§ 243. Den, som tilhører eller er nært

knyttet til en andens husstand eller

tidligere har haft en sådan tilknytning til

husstanden, og som gentagne gange over

en periode udsætter den anden for groft

nedværdigende, forulempende eller

krænkende adfærd, der er egnet til

utilbørligt at styre den anden, straffes for

psykisk vold med bøde eller fængsel indtil

3 år.«

Nogle af udtrykkene i lovudkastet kan give anledning til unødig tvivl

og usikkerhed, hvilket dels kan modvirke en effektiv retshåndhævelse,

dels vil kunne udsætte forurettede for unødig krænkelse under sagens

behandling hos politi og domstole. Ordlyden i en ny bestemmelse og

placeringen af denne i straffeloven vil i den forbindelse selvsagt være

af en vis betydning. Det må dog forventes, at politiets virksomhed på

området vil være afhængig af helt andre faktorer end

lovbestemmelsens ordlyd, herunder politisk fokus og interne

prioriteringer. Dette betyder dog ikke, at den sproglige udformning af

bestemmelsen er uden praktisk relevans. Gennemslagskraften af en

selvstændig kriminalisering kan således til dels bero på, hvilke

begreber der anvendes i selve bestemmelsen, samt hvor i loven denne

står.

https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-i-strafferet-naturligvis-kan-vi-krimina... 09-02-2019

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"

Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere »psykisk vold« – og det kan let ...

Begrebet »psykisk vold« har på det seneste vundet indpas i

dagligsproget, på det sociale område og i den offentlige debat. Alligevel

er det næppe særligt hensigtsmæssigt at anvende dette udtryk i

lovgivningsmæssig sammenhæng. Traditionelt forbindes »vold« med

et legemsangreb, en fysisk legemskrænkelse. Sådan er opfattelsen

formentlig både blandt fagfolk og i almenheden.

Frem for at knytte den nye bestemmelse sammen med

voldsparagrafferne ville det være formålstjenligt at placere den i

straffelovens kapitel om fredskrænkelser. Efter ophævelsen i 2012 af

den tidligere bestemmelse om tilhold er der en ledig plads i § 265. Her

ville bestemmelsen komme til at stå lige foran § 266 om alvorlige

trusler, hvilket ville indebære en formålstjenlig indholdsmæssig

sammenkædning, der kunne bidrage til forståelsen af den nye

bestemmelses indhold og afgrænsning.

Hvis bestemmelsen placeres i § 265, kan der hentes inspiration fra den

bestemmelse i den svenske Brottsbalk, der handler om »grov

fridskränkning« (BrB 4 kap § 4 a). Det svarer i det væsentlige til

lovforslagets fokus på groft »forulempende« adfærd.

Alternativt forslag 1:

»§ 265. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som i oftere

gentagne tilfælde groft forulemper en nuværende eller tidligere

nærtstående med truende, forhånende eller nedværdigende

handlinger.«

Hvis det fastholdes, at den nye bestemmelse skal stå i § 243, kunne det

overvejes i stedet for begrebet »psykisk vold« at anvende begrebet

»mishandling«, for eksempel sådan som det kendes i den norske

straffelov (»mishandling i nære relasjoner«, §§ 242-243) eller i

sammensætninger som »psykisk mishandling« eller »psykisk

overgreb«.

Alternativt forslag 2:

»§ 243. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som gør sig

skyldig i grov psykisk mishandling ved i oftere gentagne tilfælde at

udsætte en nuværende eller tidligere nærtstående for truende,

forhånende eller nedværdigende handlinger.«

Efter lovforslaget kræver strafansvar, at gerningspersonens adfærd er

»egnet til utilbørligt at styre den anden«. Dette kan give anledning til

ganske megen tvivl og dermed til modforestillinger og anfægtelser i

konkrete sager. Uanset at der ikke er krav om, at virkningen faktisk skal

være indtrådt i det konkrete tilfælde, kan det forventes, at en forsvarer

typisk vil gøre gældende, at tiltaltes adfærd ikke ville kunne anses som

egnet til at være styrende. I den forbindelse vil det kunne blive ganske

belastende for den forurettede at skulle redegøre for, hvordan

vedkommende oplevede og reagerede på gerningspersonens

forulempelser. Det ville være formålstjenligt helt at udelade denne

passus af deliktsbeskrivelsen. Det afgørende må være, om

https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-i-strafferet-naturligvis-kan-vi-krimina... 09-02-2019

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"

Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere »psykisk vold« – og det kan let ...

gerningspersonens handlinger i sig selv objektivt set og tilstrækkelig

klart overskrider visse grænser. En sådan lovgivningsteknik kendes i

andre sammenhænge, hvor bestemmelser ikke foreskriver noget om

den strafbare handlings egnethed til at virke krænkende, men alene

beskriver selve handlingens karakter.

I forbindelse med høringen over det lovudkast, som ministeriet

fremlagde forud for fremsættelsen af selve lovforslaget, sendte jeg 14.

december 2018 nogle bemærkninger til Justitsministeriet. Nogle af

mine forslag er tilsyneladende afspejlet i ministerens lovforslag. Som

debatten har vist, er der god grund til også at overveje en yderligere

klargørelse af straffebestemmelsens nærmere afgrænsning. Under alle

omstændigheder vil man dog med god grund kunne forlade sig på, at

politi, anklagemyndighed og domstole nok skal vise sig i stand til at

frasortere sager, som ikke er strafværdige. Problemet vil nok snarere

vise sig at være det modsatte, nemlig at myndighederne vil være meget

tilbageholdende med at tage en bestemmelse som den foreslåede i

anvendelse. Alligevel vil det være rigtigt at indføre den, da det må

forventes, at den vil kunne få en positiv holdningsdannende effekt.

Strafferetten er ikke noget universalmiddel til løsning af alle

mellemmenneskelige konflikter og problemer; men man skal ikke

underkende signalværdien af kriminaliseringer, der mere eller mindre

tydeligt markerer grænserne for, hvad der er samfundsmæssigt

acceptabelt.

https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-i-strafferet-naturligvis-kan-vi-krimina... 09-02-2019