L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at der er udtrykt faglige bekymringer om bl.a. de bevismæssige vanskeligheder, vanskeligheder i vurderingen af, hvornår man er inden for det strafbare område, og en stor uklarhed om, hvordan det skal håndteres i praksis, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. februar 2019

Strafferetskontoret

Eva Katrine Barnholdt

2019-0037-0058

1008714

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse

om psykisk vold) (L 139), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-

ministeren den 7. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads

Fuglede (V).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, at der er udtrykt faglige bekymringer om bl.a. de bevismæssige vanskeligheder, vanskeligheder i vurderingen af, hvornår man er inden for det strafbare område, og en stor uklarhed om, hvordan det skal håndteres i praksis, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig be-

stemmelse om psykisk vold) (L 139):

Der har fra forskellige sider, herunder Dommerforeningen,

Rigsadvokaten og Advokatrådet være udtrykt faglige bekymrin-

ger om bl.a. de bevismæssige vanskeligheder, vanskeligheder i

vurderingen af, hvornår man er inden for det strafbare område

og en stor uklarhed om, hvordan det skal håndteres i praksis. Det

fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at der ikke

skal fastsættes en almen gældende definition på psykisk vold,

og at det pga. variationen og forskelligartetheden i sagerne ikke

er muligt at angive et bestemt strafniveau for overtrædelserne.

Er ministeren på den baggrund bekymret for, om der gennem

tiltale- og retspraksis kan sikres ensartethed i retsanvendelsen

og dermed lighed for loven, når nu sagerne netop er karakteri-

seret ved at være vidt forskellige?

Svar:

Justitsministeriet har stort fokus på, at implementeringen af bestemmelsen

om psykisk vold i politiet og anklagemyndigheden skal sikre den fornødne

ensartethed i bl.a. tiltalepraksis.

Rigspolitiet er således ved at se på uddannelsesmuligheder samt retnings-

linjer for politiets behandlingen af sager om psykisk vold. Undervisning i

forståelse af psykisk vold er allerede i dag en integreret del af undervisnin-

gen af de politistuderende på Politiskolen, og denne tilpasses løbende ny

lovgivning, som har betydning for politiets virke.

En selvstændig kriminalisering af psykisk vold vil betyde, at politiets un-

dervisning tilpasses, således at de studerende bliver bekendt med psykisk

vold som begreb og håndtering af sager om psykisk vold.

På samme måde vil ny lovgivning og praksis som følge af lovforslagets

eventuelle vedtagelse blive udbredt til det allerede uddannede politiperso-

nale via bl.a. Rigsadvokatmeddelelsen, interne orienteringer og gennem mø-

der i politikredsene.

Rigsadvokaten forventes samtidig med ikrafttrædelse af den nye bestem-

melse om psykisk vold at fastsætte retningslinjer for anklagemyndighedens

behandling af disse sager i Rigsadvokatmeddelelsen, ligesom Rigsadvoka-

ten vil have fokus på implementering af retningslinjerne. Herudover vil

Rigsadvokaten udarbejde anbefalinger til, hvordan afhøringer af foruret-

tede, sigtede/tiltalte og vidner bør foretages i sager om psykisk vold.

Rigsadvokaten vil som led heri i relevant omfang monitorere sager efter den

nye bestemmelse om psykisk vold.