Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139
Offentligt
2009598_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. februar 2019
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2019-0037-0055
991773
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse
om psykisk vold) (L 139), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 24. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm., om ministeren vil præcisere, at opholdssteder m.v. skal betragtes som husstand i loven og dermed er omfattet af den foreslåede bestemmelse om psykisk vold, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig be-
stemmelse om psykisk vold) (L 139):
”Vil ministeren præcisere, at opholdssteder m.v. skal betragtes
som "husstand" i loven, og dermed er omfattet af den foreslåede
bestemmelse om psykisk vold?”
Svar:
Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold, finder anvendelse på ger-
ningsmænd, der ”tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand”. Som
det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, skal ordlyden forstås i
overensstemmelse med straffelovens § 244, stk. 2, som skærper straffen for
gentagen simpel vold i nære relationer, og som i det væsentlige har samme
formulering.
Det forudsættes således, at den foreslåede bestemmelse om psykisk vold fin-
der anvendelse på personer i den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle,
samlever, forælder, plejeforælder eller søskende. Ved vurderingen af, om
gerningsmanden er en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand,
vil der bl.a. kunne indgå, om gerningsmanden har eller tidligere har haft fol-
keregisteradresse på samme adresse som forurettede, om der er et afhængig-
hedsforhold mellem gerningsmanden og forurettede, om gerningsmanden
eller forurettede er beslægtede, samt om gerningsmanden jævnligt kommer
i forurettedes hjem og derved har mulighed for at udøve styring af foruret-
tedes adfærd.
Som det fremgår af pkt. 2.4 i den kommenterede høringsoversigt over lov-
forslaget, kan kravet om, at gerningsmanden skal tilhøre eller være nært
knyttet til forurettedes husstand, efter omstændighederne være opfyldt i for-
hold til personale, som arbejder på et opholdssted eller botilbud, hvor foru-
rettede bor, og som således efter omstændighederne vil kunne straffes for
psykisk vold mod forurettede.
2