Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139
Offentligt
2029278_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. marts 2019
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2019-0037-0058
1038014
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag
til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig
bestemmelse om psykisk vold) (L 139), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 18. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om der foregår kontrol med religiøse foreningers hvervning af beboere på kommunale og privatejede bosteder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig be-
stemmelse om psykisk vold) (L 139):
”Vil ministeren oplyse, om der foregår kontrol med religiøse
foreningers hvervning af beboere på kommunale og privatejede
bosteder?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Børne- og Socialministeriet, som har oplyst følgende:
”Der foregår ikke inden for ministeriets ressort kontrol med re-
ligiøse foreningers hvervning af beboere på kommunale og pri-
vatejede bosteder.
Generelt kan det oplyses, at det følger af lov om socialtilsyn, at
socialtilsynene som led i deres godkendelse af og tilsyn med pri-
vate og offentlige tilbud, herunder botilbud efter serviceloven,
vurderer tilbuddenes kvalitet inden for 8 temaer, som er fastsat
i lov om socialtilsyn herunder bl.a. temaerne ”selvstændighed
og relationer” og ”sundhed og trivsel”.
Under temaet ”selvstændighed og relationer” vurderer socialtil-
synet, om tilbuddet understøtter, at borgerne i så høj grad som
muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i
overensstemmelse med egne ønsker og behov.
Under temaet ”sundhed og trivsel” vurderer socialtilsynet, om
tilbuddet under-støtter borgernes fysiske og mentale sundhed og
trivsel. Det kan f.eks. være i forhold til kost, motion, rygning og
uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at
tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integri-
tet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og
medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt
hverdagen i tilbuddet.
Derudover kan det oplyses, at de kommuner, der har truffet af-
gørelse, f.eks. om ophold på botilbud for konkrete personer, ef-
ter serviceloven har pligt til at føre et personrettet tilsyn med be-
boerne på kommunale og privatejede botilbud.”
2