Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140
Offentligt
2009035_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 til L 140 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10 til L 140:
Er ministeren enig i, at forslaget om at se bort fra tilknytning reelt betyder, at der
bliver fokus på at udvise velintegrerede flygtninge? Betyder det, at forslagets
fokus er på at udvise de personer, der har vist, at de har villet Danmark?
Svar:
Med lovforslag L 140 ønsker regeringen at sende et klart og tydeligt signal om, at
flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt.
Forslaget er en følge af aftalen om finanslov for 2019 af 30. november 2018, hvor
regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om en ny tilgang til udlændinge-
og integrationsområdet, der har fokus på midlertidighed og hjemsendelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet med den nye
tilgang til udlændinge- og integrationsområdet, at der bliver sendt et klart signal
om, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt. Det er aftaleparternes
grundlæggende holdning, at en flygtning skal rejse hjem til sit hjemland og hjælpe
med genopbygningen af landet, når den pågældende ikke længere har behov for
beskyttelse. Det samme gør sig gældende for flygtningens familie.
Det er således alene de flygtninge, som reelt har et beskyttelsesbehov, der har ret
til ophold her i landet.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på reglerne for længden af den
meddelte opholdstilladelse eller reglerne om tidsubegrænset ophold. Flygtninge
og familiesammenførte til flygtninge vil således fortsat have mulighed for at søge
om tidsubegrænset opholdstilladelse, når betingelserne herfor er opfyldt.
1. februar 2019
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 1933
645770
Inger Støjberg
/
Inge Fabricius
Side
1/1