Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 143:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 30.01.2019).

Forhandlingen er åbnet.

Nu giver jeg lige tid til, at de, der ikke ønsker at være med i denne debat, forlader salen.

Så har vi ro igen, og dermed kan jeg give ordet til hr. Jan Johansen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, hr. formand, og tak, fordi du ventede. Lovforslag nr. 143 er et lovforslag, der foreslår indførelse af en obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og kompensation til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster.

Nu er der taget hul på et godt initiativ for den gruppe mennesker i samfundet, der ikke sparer op til en pensionsordning og til alderdommen. Det er en god ting, at vi igennem livet sparer op til vores alderdom, når den tid kommer. Ellers risikerer man at få et todelt samfund, nemlig dem, der sparer op, og dem, der ikke har haft en opsparing. Så det er jo et godt initiativ. Det er rigtig godt for alle dem, der er på overførselsindkomst, at de får en pensionsopsparing, som de kan fortsætte med, når de er kommet i arbejde igen. Så der er selvfølgelig også et håb om, at man fortsætter med pensionsindbetalingen.

Finansieringen er fra satspuljemidlerne, og den starter i 2020 med 0,3 pct. og fortsætter frem til og med 2030, hvor den vil være 3,3 pct. Derefter skal vi i 2030 igen kigge på ordningen. Vi håber selvfølgelig på, at vi, når vi når frem, får lavet nogle gode ordninger videre fremad. Det er også et godt initiativ, at det er ATP, der skal administrere ordningen; det giver et godt afkast og en billig administration.

Der er selvfølgelig også knaster i forslaget, for den nuværende lovgivning om aktiv socialpolitik gør, at hvis man har været på kontanthjælp i 6 måneder, skal man hæve sin egen pension, før man går videre på kontanthjælp. Jeg håber selvfølgelig, at ministeren finder en løsning, for man kan ikke både give med ene hånd og sige, at de skal spare op, og tage med den anden hånd og sige, at de skal hæve det, de selv har sparet op.

Jeg håber, at ministeren finder frem til en god løsning, så vi ikke står i den situation, at man giver en pensionsordning med den ene hånd og med den anden hånd egentlig tager det, de selv har sparet op. Så jeg vil godt spørge, om ministeren vil prøve at finde en løsning på det.

Så jeg vil bare sige, at vi tilslutter os ordningen og synes, at det er en god ordning, og håber, at den bliver vedtaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak til ordføreren for talen. Jeg er jo glad for, at ordføreren, selv om han er med i et forlig bag sådan et forslag, er opmærksom på, at der også er nogle knaster i det. Ordføreren nævnte selv en, nemlig faren for, at man bliver modregnet i kontanthjælp. Der er jo flere andre knaster i det, som Ældre Sagen påpeger. Det vender jeg selv tilbage til i min ordførertale, men jeg vil da lige nævne en ganske alvorlig en, og det er jo, at der er visse personer på overførselsindkomst, der risikerer at få en lavere regulering i kraft af det her lovforslag, end de ville have fået, hvis de havde fortsat med satsreguleringen. Det er ret mange tusinde kroner, det kan det være. Det afhænger nemlig af, hvordan lønudviklingen er, og hvis den er under 2,3 pct., opstår der det problem, som jeg nævner her, og det gør Ældre Sagen også opmærksom på. Det har Enhedslisten også gjort under behandlingen af finansloven.

Så er det, jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren vil være med til at rette op på de problemer, som Ældre Sagen nævner, hvoraf ordføreren selv har taget et af dem op. Nu nævner jeg et andet. Vil ordføreren være med til at rette op på de problemer under lovbehandlingen, sådan at vi er sikre på, at problemerne er løst, når det her bliver vedtaget?

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Allerførst vil jeg selvfølgelig sige, at jeg synes, det er godt, vi har taget hul på den her diskussion og får lavet en ordning, sådan at de, der er på overførselsindkomst, også får en pensionsopsparing. Det synes jeg er rigtig godt. Vi kommer jo til at efterlade en gruppe mennesker, som ikke har en arbejdsmarkedspension at spare op af eller selv sparer op. Derfor synes jeg, at det er et rigtig godt initiativ. Der er knaster i det her, det er der overhovedet ingen tvivl om, men jeg er af den opfattelse, at vi skal kigge på de knaster, der er, og prøve at få dem løst hen ad vejen, så vi vil selvfølgelig være med til at kigge på de knaster, der ligger.

Spørgeren.

Tak. Ja, det er jo fint med en pensionsopsparing til de mennesker. Det er vi jo nogle der har efterlyst i mange år. Det er da mindre fint, at de selv kommer til at betale den, for det er jo sådan set resultatet af det her, men lad det nu ligge. Ordføreren siger, at han vil kigge på det langt hen ad vejen. Det, jeg spurgte om, er: Vil ordføreren være med til – og det bliver jo så gennem nogle ændringsforslag – at rette op på det i forbindelse med lovbehandlingen, så vi får et lovforslag, der ikke medfører forringelser for nogen af de her i forvejen ret fattige mennesker?

Ordføreren.

Jeg kan love ordføreren, at vi vil være med til at kigge på det og se, om både de knaster, der er i lovforslaget, og dem, der videre kommer fremover, kan fjernes.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo så egentlig det, der ophæver satspuljen fra 2020, hvor der ikke bliver trukket noget beløb fra en overførselsindkomst, der går ind i en satspulje. I stedet for går pengene til dem, der reelt skal have dem.

Man kunne så spørge, om det er i orden, at det bliver trukket, til de skal pensioneres, men med det her forslag bliver det jo vedtaget, at man får en pensionsopsparing under ATP, som kan bruges, når man så engang går på pension. Det gode ved det er jo netop, at der ikke er nogen, der kan lægge hånd på den pensionsopsparing, hvis man eventuelt kommer på kontanthjælp i en periode. Der har været det der med, at kommunerne inddrager den pension, man har, og det er så noget af det, der også skal findes en løsning på.

Et andet problem, som jeg synes vi skal tage op i den her forbindelse, og det vil jeg opfordre ministeren til, hvis ministeren lige hører efter – det gør han ikke, men det gør han nu – er den der problematik i forhold til ATP og pension, for hvem skal have ATP'en, hvis man dør og man ikke er gift? Vi kan måske se på den problemstilling under behandlingen af det her lovforslag. Det er oplagt at se nærmere på, om man kunne finde en løsning på det, for der er faktisk mange, der siger, at deres børn ikke engang kan få lov at få ATP'en. Så hvis vi kunne kigge lidt nærmere på det og måske finde en løsning på det her i forbindelse med lovbehandlingen, vil det faktisk være en god ting – det er i hvert fald et ønske. Om vi kan finde en løsning, ved jeg ikke, men vi kan i hvert fald se på, om det er muligt at finde en løsning.

Men alt i alt synes vi i Dansk Folkeparti det er et godt forslag. Vi kommer væk fra, at der bliver taget fra en satspulje og delt ud til højre og venstre i alle mulige retninger, uden at det reelt kommer alle til gode, der har betalt til det. Så Dansk Folkeparti kan selvfølgelig varmt bakke op om det her forslag.

Vi ved, at der kommer nogle problemstillinger i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Nu har jeg lige haft den fornøjelse at høre Finn Sørensen rejse et problem, som Socialdemokratiets Jan Johansen siger de er klar til at se på. Selvfølgelig er vi i Dansk Folkeparti også klar til at se på, om vi kan finde nogle løsninger på de problemer, der er. Det er bare sådan for at være lidt forud, for jeg tror nemlig, at jeg også får det spørgsmål af Finn Sørensen.

Vi er selvfølgelig klar til at se på, om vi kan finde nogle fornuftige løsninger på de problemer, der er rejst undervejs. Vi ved jo godt, at der har været en meget kort høringsfrist på det her forslag også, og i den forbindelse er vi selvfølgelig også klar til at se lidt mere alvorligt på de problemer, der er blevet rejst i forbindelse med høringssvarene.

Men alt i alt synes vi stadig væk det er et godt forslag, men vi kan også godt se, at der er nogle problemstillinger, som vi skal se om vi kan finde nogle fornuftige løsninger på. Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Først skal Dansk Folkeparti jo have ros for at have taget det her op i finanslovsforhandlingerne; også ros for at have fået afskaffet satspuljereguleringen og sikret, at folkepensionister bliver reguleret i overensstemmelse med lønudviklingen; ikke så meget ros for at påtvinge resten af overførselsindkomstmodtagerne, at de selv skal betale deres pension. Jeg tror, det er mennesker, der godt kunne bruge de penge i hånden, som de rettelig burde have.

Men ris for, at man laver en reguleringsordning, der betyder, at f.eks. en enlig førtidspensionist på højeste førtidspensionssats, hvis den her regulering, som man nu foreslår, havde været gældende fra 2005, ville have været 4.200 kr. fattigere end med den nuværende regulering. Det fremgår af nogle svar på spørgsmål, som vi har stillet under finanslovsforhandlingerne, og det bygger på tal, vi har fået fra finansministeren.

Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti siger, at man godt vil rette op på sådan nogle ting. Og hvis Socialdemokratiet også vil, har vi jo allerede et flertal. Men hvordan har Dansk Folkeparti det egentlig med, at man har lavet et lovforslag, der betyder, at hvis lønudviklingen er under 2,3 pct., er der altså nogle grupper, der får forringet deres levegrundlag sammenlignet med den nugældende regulering?

Ordføreren.

Nu er det jo lidt svært i forbindelse med sådan nogle forhandlinger at vurdere, hvad lønudviklingen er i de forskellige år, men det var jo det, som jeg i hvert fald prøvede på at sige, nemlig at vi er klar til at se på, om vi kunne finde en fornuftig løsning på de problemstillinger, som bliver rejst her under førstebehandlingen, og som vi skal se på, inden vi skal vedtage lovgivningen. Det er jo klart, at det er et af de problemer, vi skal se om vi kan finde en fornuftig løsning på.

Spørgeren.

Jamen igen tak for det tilsagn, og jeg håber så også, at det er et tilsagn, der indebærer, at når Enhedslisten stiller et ændringsforslag, der retter op på det her, at Dansk Folkeparti så vil støtte det. Selvfølgelig skal vi da så lige have mindst et andet større parti med – det håber jeg så også vi kan få. Så jeg håber, at tilsagnet skal udlægges på den måde; ellers må ordføreren jo sige, at nej, sådan skulle det ikke forstås, man ville bare kigge på det.

Så vil jeg altså bare sige: Det undrer mig lidt, at man ikke retter det, inden man fremsætter lovforslaget, for Enhedslisten har jo stillet nogle spørgsmål, der påviser, at der er et problem, og at der var et problem i den aftale, man havde lavet. Tak.

Ordføreren.

Nu nævner hr. Finn Sørensen lovforslaget og det, der skal rettes, og et ændringsforslag fra Enhedslisten. Hr. Finn Sørensen har jo været herinde i Folketinget i så lang tid, at han udmærket ved, at hvis der skal ske ændringer i sådan et lovforslag, så er det den kreds, der står bag lovforslaget, det skal aftales i. Så går man ikke bare ud på kryds og tværs og stemmer for forskellige ændringsforslag. Det ved hr. Finn Sørensen godt. Men jeg ved også godt, at hr. Finn Sørensen jo skulle sige det. Men ellers tak for den ros, der alligevel kom fra hr. Finn Sørensen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Forslaget udmønter som sagt aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik som en del af finansloven for 2019. Efterfølgende har alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten tilsluttet sig aftalen, og det glæder jeg mig over. Det er faktisk en rigtig god dag i dag, for jeg synes, det er en rigtig god aftale, som løfter vores pensionssystem og tilværelsen for mange pensionister.

For Venstre er det netop helt afgørende, at vi benytter de gode tider til at løfte tilværelsen for så mange som muligt. Regeringen og Dansk Folkeparti har eksempelvis indgået en række aftaler, der giver danske lønmodtagere flere af deres egne lønkroner i lommen, og som ovenikøbet også styrker vores pensionssystem, bl.a. ved at tage hånd om det såkaldte samspilsproblem. Så bygger vi jo videre på et i forvejen stærkt pensionssystem. Aftalen indebærer, at folkepensionen fra 2020 vil følge lønudviklingen, så alle folkepensionister får en større bid af velstandsfremgangen. Det er jo glædeligt, især for de folkepensionister, som har mindst på kistebunden.

Vi indfører en obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere. Det er først og fremmest en gevinst for den enkelte, der kan se frem til en lidt større pensionsopsparing, og så er det jo godt for samfundet, når flere er med til at spare op til deres alderdom. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om ekstra penge. Bidraget bliver lagt oven i overførselsindkomsten, så pensionsopsparingen ikke vil gøre indhug i den helt aktuelle indkomst her og nu, i forhold til hvad de har at bruge i hverdagen. Det hænger jo sammen med den del af aftalen, der betyder, at der fra 2020 ikke længere vil blive tilført nye midler til satspuljen.

Endelig indeholder lovforslaget også et element med en tillægsrefusion til arbejdsgivere for den løn, der udbetales eksempelvis under sygdom eller barsel. Som oftest betaler arbejdsgiveren til en arbejdsmarkedspension, så derfor er det helt rimeligt, at arbejdsgiveren ikke også skal betale til den obligatoriske pensionsordning.

Alt i alt ser vi meget positivt på lovforslaget, som bidrager til at sikre, at så mange som muligt har mulighed for at få en god tilværelse, også i seniorlivet. Så med de ord vil Venstre gerne meddele, at vi støtter lovforslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Det er vel ikke en god dag, hvis et lovforslag, som man står og taler for, betyder, at nogle grupper, hvis lønudviklingen er under 2,3 pct., får en dårligere regulering af deres i forvejen beskedne indkomst, end de ville få med den hidtidige regulering. Jeg forstår ikke, hvad det gode er i det. Nu har jeg jo præsenteret problemet for de andre ordførere, og jeg tror, at ordføreren har hørt efter, og så kunne det være interessant at vide, om Venstre som et af de store forligspartier i den her sammenhæng er villig til at gå ind og rette op på den fejl, der åbenbart er sket her.

Ordføreren.

Nu skal vi have et grundigt udvalgsarbejde, for det er kompliceret lovgivning, og vi skal også kigge på den problemstilling, Enhedslistens ordfører nu har nævnt et antal gange, og det vil vi gøre i udvalgsarbejdet. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal glæde os over, at vi med den her aftale sikrer, at mennesker, som i dag desværre i mange tilfælde ikke får sparet op til deres pension, nu fremadrettet får sparet lidt op – men lidt er også bedre end ingenting – til deres fremtidige pension, og dermed sikrer vi også, at de har en lidt bedre mulighed for at få en god og tryg seniortilværelse. Så det er jeg i hvert fald meget glad for.

Spørgeren.

Tak. Nu er der jo forskellige grader af begejstring for tanken som helhed, men det vender jeg tilbage til, for det er sådan set ikke det, jeg har brugt tiden på. Jeg har bare peget på et, synes jeg selv og Enhedslisten, ret alvorligt problem, og vi står ikke ene med den kritik, for Ældre Sagen har også rejst et meget præcist forslag til, hvordan man kan løse det.

Jeg hørte ikke noget tilsagn, men omvendt hørte jeg heller ikke noget blankt nej. Så hvis ordføreren kan bekræfte, at det ikke er et blankt nej til at kigge på det og få det løst i forbindelse med lovbehandlingen, så må jeg mobilisere al den optimisme, jeg kan i den forbindelse.

Ordføreren.

Jeg er som udgangspunkt et menneske, der har en positiv tilgang til tilværelsen, og her bliver der rejst en problemstilling, og den skal vi kigge på. Så må vi finde ud af i kredsen af partier, der står bag den her aftale, hvordan og hvorledes vi håndterer den problemstilling, der er rejst af Enhedslisten her. Det, jeg kan beklage i dag, er, at Enhedslisten ikke er med. Enhedslisten er ikke med til at sikre fremtidig pensionsopsparing til de mange mennesker, der i dag er på overførselsindkomst, og det glæder jeg mig til at få en forklaring på, når Enhedslisten indtager talerstolen. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Det sker nu, idet den næste taler i rækken er hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Det svar kan man da hurtigt give, og ordføreren kender jo forklaringen, for den her aftale er lavet af en forligskreds, som Enhedslisten ikke er med i. Vi er heller ikke blevet inviteret til forhandling om det, men hvis vi var blevet det, havde vi peget på det problem, som jeg har rejst her i dag.

Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at satspuljen nu bliver afskaffet, og vi er glade for, at folkepensionister fremover skal have deres pension reguleret i takt med lønudviklingen, som det er sket med vedtagelsen af L 135. Vi ser bare sådan på det, at den regulering burde komme alle modtagere af overførselsindkomster til gode og ikke kun folkepensionister – forstået på den måde, at de rent faktisk fik forøget deres indtægt med den, så de mennesker, der ikke har ret mange penge i forvejen, kunne bruge lidt flere penge. Hvis disse mennesker selv kunne vælge, tror jeg, at de klart ville mene, at de ikke har råd til at spare op til pension. Der er i øvrigt tale om en meget beskeden opsparing sammenlignet med arbejdsmarkedspensionens 12 pct., og der er da heller ikke luft til mere, hvis man vil gøre det på den måde, som forligspartierne har besluttet sig for.

Helt ærligt synes vi, det er for fattigt, at man vil tvinge disse mennesker til selv at spare op. Det er en underlig tak at give dem, for at satspuljereguleringen i mange, mange år har været med til at forringe deres vilkår. De fleste mennesker, der modtager overførselsindkomst, har langt større behov for pengene og en rimelig regulering af deres indkomst nu end det, der lægges op til her.

Man skal være klar over, at kontanthjælpsmodtagere og andre fattige modtagere af overførselsindkomster faktisk ville være langt bedre stillede økonomisk med en folkepension, boligydelse og helbredstillæg – også selv om de ikke har indtægter ud over folkepensionen – end de er i dag med deres nuværende kontanthjælp. Danske Handicaporganisationer, Muskelsvindfonden og LEV gør opmærksom på, at en stor del af deres medlemmer ikke lever så længe, at de når folkepensionsalderen. De får altså ingen glæde af den obligatoriske pensionsopsparing, men vil derimod mærke en fortsat udhuling af deres indkomst.

Når nu satspuljen bliver afskaffet, bør man jo tage skridtet fuldt ud og sikre, at de 0,3 pct., der gik til satspuljen, kommer tilbage til alle modtagere af overførselsindkomster, og at alle overførselsindkomster fremover reguleres i takt med lønudviklingen. Herudover bør man jo hurtigst muligt opsige skatteaftalen fra 2012, så skattelettelser ikke fremover bliver finansieret med en mindreregulering på 0,75 pct. af overførselsindkomsterne. Men desværre er flertallet for denne i vores øjne asociale regulering kun blevet større, for man har fået Alternativet med i det forlig.

Ældre Sagen har udpeget fire punkter, som de foreslår ændret i lovforslaget, og Enhedslisten er enig i alle fire punkter. Vi vil arbejde for i udvalgsbehandlingen, at der bliver taget højde for de forslag. Det helt store problem, som bl.a. Ældre Sagen er opmærksom på, er jo, at dette forslag vil stille folk på overførselsindkomster dårligere end med den nuværende regulering, hvis lønudviklingen er mindre end 2,3 pct., og det har den jo været de sidste mange, mange år.

Vi har fået nogle svar fra finansministeren, der bekræfter, at hvis den foreslåede regulering havde været gældende siden 2005, ville det have medført, at ydelsen for en reelt enlig førtidspensionist med højeste førtidspension ville have været 4.200 kr. lavere end i dag, for en dagpengemodtager ville forskellen have været 3.600 kr., og for en kontanthjælpsmodtager ville den have været 2.400-3.200 kr. lavere end i dag. Det er altså en af konsekvenserne af den form for regulering, man her har valgt.

Det er rigtigt, at ydelsesmodtageren så får en pensionsopsparing, og at de penge, der tidligere blev sat ind i satspuljen, bliver brugt til en pensionsopsparing. Det vil der så være en del af dem der får glæde af til den tid – bortset fra at de jo risikerer, at den bliver spist op af modregningsreglerne for folkepension og sociale ydelser. Det er et andet problem, som Ældre Sagen også peger på.

Disse forhold skal der som minimum rettes op på, hvis Enhedslisten skal støtte det her forslag. Og det burde ikke være økonomien, der står i vejen for at lave en ordentlig regulering. Finansministeren har jo i et svar forklaret os, at det faktisk ikke vil koste noget at gennemføre det ændringsforslag, som Ældre Sagen stiller. Så jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og håber, at jeg kan overbevise et flertal her i salen om, at vi skal have rettet op på de fejl og mangler, der er i det her forslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler i rækken er fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. De tidligere ordførere har jo redegjort for, hvad lovforslaget her indeholder. Og i Liberal Alliance synes vi også, det er fornuftigt at indføre den her obligatoriske pensionsopsparing, fordi vi jo som samfund har en interesse i, at alle har sparet op til deres alderdom. Men vi vil også gerne indrømme, at det hos os har givet nogle sådan ideologiske diskussioner om, om man skal tvinge folk til at spare op til deres egen alderdom, for der er jo en eller anden iboende ikkeliberal tankegang i det. Men omvendt er det jo sådan, at hvis man står og ikke har sparet op, er det fællesskabet, der skal ind at tage over, og derfor synes vi, det er fornuftigt. Og vi støtter naturligvis også op om den aftale, vi har været med til at lave.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet.

Tak, formand. I 2015 gik Alternativet ind i satspuljeforliget. Vi gjorde det med åbne øjne, og vi gjorde det efter megen diskussion, for vi tænkte, at der var mange problemer, både med måden, man administrerede puljen på, og måden, man uddelte pengene på, men også med finansieringen. Men vi tænkte, at vi ville gå ind i det og prøve at være med til at løse nogle af de problemer, der var.

De indholdsmæssige problemer har vi efterhånden fået godt styr på. Vi laver også sådan meget store forebyggende indsatser i stedet for den her kortsigtede projektstøtte. Vi permanentgør flere og flere dygtige organisationer, sådan at de ikke hvert fjerde år skal tænke på, om de kan finde penge, men kan hjælpe den ofte udsatte målgruppe, de nu er sat i verden for at hjælpe. Og det er også vigtigt, for satspuljen stopper ikke. Altså, den fortsætter jo. Midlerne bliver reduceret, men der bliver tilbageløbspenge, hvis det er, at vi ikke kan dele pengene ud.

Det største problem synes vi har været finansieringen. Der tænkte vi: Tænk, hvis det kunne lykkes at være med til at ændre den og sørge for, at man ikke finansierede det her arbejde for socialt udsatte med de socialt udsattes egne penge, havde jeg nær sagt, og med pensionisternes og dem, der modtager overførselsindkomsters, penge.

Det stopper så nu, hvor vi sørger for, at pensionisterne får reguleret deres pension efter lønudviklingen, og at dem på overførselsindkomst får en opsparing. Det giver nogle udfordringer, og det er klart, at vi skal se på dem en for en. Men vi er med i aftalen, og det betyder også, at vi er med i aftalen, når vi i 2029 skal se på, hvordan vi fortsætter, efter at bidragsprocenten på det tidspunkt er kommet op på 3,3 pct. Tak.

Tak. Og der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren. Jeg har forstået, at Alternativet i modsætning til Enhedslisten traf det valg at gå med i satspuljekredsen, og det er jo derfor, ordføreren står her i dag som medforslagsstiller af det her forslag. Mit spørgsmål er: Har ordføreren været opmærksom på det problem, jeg nu har peget på gennem forskellige spørgsmål og i min egen ordførertale, altså at hvis lønudviklingen er lavere end 2,3 pct., vil dem på overførselsindkomst opleve en dårligere regulering, end de ville få med den nuværende regulering? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Kan ordføreren forklare mig, hvordan Alternativet kunne gå med til, at man meldte sig ind i skatteforliget fra 2012, hvilket betyder, at oven i den dårligere regulering, som disse mennesker i årevis, i en menneskealder, har været udsat for, skal de også opleve, at de i disse år – jeg tror, det er frem til 2022 – hvert år yderligere nedreguleres med 0,75 pct. af deres overførselsindkomst, sådan at de kommer til at betale en meget stor del af pengene til skattelettelser til dem, der er i arbejde, især dem med de høje indkomster, som ligger i det her skatteforlig? Jeg forstår simpelt hen ikke, at Alternativet er gået med til sådan en aftale.

Ordføreren.

Angående det første er det jo enormt fristende at sige: Ja, det var vi opmærksomme på. Men jeg vil sige, at det var jeg faktisk ikke opmærksom på, før Enhedslisten nævnte det i dag. Der er mange problemer i det her, men lige præcis det problem, hr. Finn Sørensen påpeger, var jeg ikke opmærksom på. Nu har hr. Finn Sørensen jo så påpeget det så mange gange, at vi alle sammen er blevet opmærksomme på det. Jeg skal ikke kunne sige, om vi alle sammen var det, men jeg var det i hvert fald ikke. Men det vil i hvert fald betyde, at det er en ting, der vil blive præsent i de kommende udvalgsforhandlinger.

Med hensyn til det andet vil jeg sige: Ja, det er vi nødt til at tage ansvaret for at vi har været med til, altså at vi har meldt os ind i det forlig. Det er klart, for vi har også været med til at uddele pengene. Vi har også været med til at bruge pengene. Det har Enhedslisten også, men har ikke været med til at tage ansvar for forliget.

Spørgeren.

Jeg synes, det er helt fair, hvis man ikke har været opmærksom på det her, men nu har jeg så sat ordføreren på sporet af det, og så håber jeg – og det tror jeg faktisk ordføreren vil, for sådan kender jeg da ordføreren – at han så vil gå hjem og begynde at undersøge tingene. Så det er jeg kun glad for, og så håber jeg bare, at hvis ordføreren når frem til, at det, jeg har stået og sagt her i dag, er rigtigt, så vil ordføreren støtte et ændringsforslag, der retter op på problematikken.

Hvad angår den anden diskussion, er det jo en lang debat. Jeg hæfter mig ikke så meget ved, at man har valgt at gå ind i satspuljeforliget. Det, jeg hæfter mig ved, er, hvorfor det så absolut skal medføre, at man melder sig ind i skatteforliget fra 2012, som jo er en klart asocial måde at finansiere nedsættelser af skatten på, fordi en meget stor del af den skattelettelse betales af mennesker uden for arbejdsmarkedet. Det undrer mig virkelig.

Ordføreren.

Jamen det er vilkårene for at sidde med ved bordet og være med til at lave det her om og få lavet den løsning, som også Enhedslisten har kaldt på så utrolig længe, sådan at vi sikrer, at det ikke er pensionisterne og dem på overførselsindkomst, der skal betale satspuljen. Det er simpelt hen prisen, og den har vi været med til – og villige til – at betale her.

I forbindelse med ordførerens første spørgsmål vil jeg sige, at jeg faktisk ikke på nogen måde betvivler, at ordføreren har ret. Det har Enhedslistens ordfører som regel, for han plejer jo at sætte sig ind i tingene. Så ja, det vil vi se på. Hvorvidt og præcis hvordan vi vil efterkomme et ændringsforslag fra Enhedslisten, ved jeg ikke.

Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til hr. Rasmus Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Vi er fra radikal side glade for, at vi med dette forslag får indført en obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere. Vi er med på, at dette medfører nogle afgrænsningsproblemer i forhold til andre ydelser, og vi vil gerne drøfte forskellige ting konstruktivt, også jævnfør den debat, vi har haft her i salen i dag. Det vigtigste for os er, at vi med dette forslag får taget hul på pensionsordninger for også denne gruppe af overførselsindkomstmodtagere. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Så er turen kommet til hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det er på høje tid, at vi får en pensionsopsparing for mennesker på overførselsindkomster. Det er jo noget, vi har diskuteret lige siden sidst i 1980'erne, hvor man ikke kom helt i mål, da man fik lavet arbejdsmarkedspensionerne, men hvor det sådan stod svævende, at der nu skulle være en følgelovgivning, der tog hånd om mennesker på dagpenge eller på overførselsindkomster i øvrigt. Det skete bare aldrig. Derfor er det godt, at den del af det nu bliver lukket af. Det er efter SF's opfattelse også på høje tid at ophæve aftalen om satspuljen, så de mennesker, der i forvejen har ganske lidt, ikke skal plukkes økonomisk. Vi synes også, det er godt at komme væk fra den projektjungle, der er, og give pengene til et mere generelt løft og til mere stabile investeringer. SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Erik Lund som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I finanslovsaftalen for 2019 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om en ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere – en aftale, som alle partier bortset fra Enhedslisten har bakket op om ved en tillægsaftale lige før jul. Det er et rigtig godt skridt til, at alle nu får sparet op til deres alderdom, uanset om de er erhvervsaktive eller er på overførselsindkomst. Konservative bakker op om lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Og så er turen kommet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det, og tak til ordførererne for bemærkningerne til det lovforslag, vi behandler her i dag. Lovforslaget er, som det jo er nævnt, udmøntet af aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere. Det er jo en aftale, som blev indgået som led i finanslovsaftalen for 2019 med Dansk Folkeparti. Siden hen har man jo også kunnet se, at aftalen efterfølgende er blevet tiltrådt af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet, og det er jo i bund og grund meget glædeligt med en bred opbakning.

Med lovforslaget indføres der en obligatorisk pensionsordning for visse overførselsmodtagere, der hidtil har bidraget til finansieringen af satspuljen. Det gør vi jo netop for at sikre, at så mange som overhovedet muligt har de bedste forudsætninger for at have en god tilværelse som pensionist uanset deres arbejdsmæssige historik. Ordningen får virkning fra 2020. Det betyder derfor også, at der fra 2020 ikke tilføres nye midler til satspuljen.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning er i 2020 på 0,3 pct. af den pågældende overførselsindkomst. Bidraget stiger herefter hvert år med 0,3 pct. Det betyder, at bidraget i 2030 vil være på 3,3 pct., og senest i 2029 skal partierne bag aftalen tage stilling til, om bidraget skal stige yderligere, sådan at det bliver større end de 3,3 pct. Det er vigtigt for mig at understrege, at bidraget lægges oven i den enkeltes overførselsindkomst. Vedkommende vil således få en større pension end i dag.

Lovforslaget indebærer også, at arbejdsgiverne får en tillægsrefusion for den løn, som der udbetales under sygdom eller barsel eller under uddannelse til statens voksenuddannelsesstøtte. Da arbejdsgiver ofte indbetaler til en arbejdsgiverpension af lønnen, skal arbejdsgiveren ikke også betale bidrag til obligatorisk pensionsordning. Denne tillægsrefusion svarer til bidraget af obligatorisk pensionsordning.

Ordningen som obligatorisk pensionsordning skal administreres af ATP. Det synes jeg giver god mening, da langt de fleste af os allerede er medlem af ATP, så administrationsomkostningerne på den måde kan holdes på et fornuftigt niveau.

Jeg ser også frem til de videre drøftelser af det her forslag, men vil allerede også besvare et par af de spørgsmål, der er stillet, og sige, at de bemærkninger, som er kommet fra Dansk Folkepartis ordfører, Bent Bøgsted, ser vi på under udvalgsbehandlingen, og ligesådan i forhold til Jan Johansens spørgsmål, som jo faktisk også er reflekteret i et brev, jeg har skrevet til de aftalepartier, der er, og hvor jeg netop har understreget, at det spørgsmål, der vedrører kapitalpensionen, bliver vi nødt til at se på under udvalgsbehandlingen. Det synes jeg er helt fornuftigt. Derudover kan jeg sige, at der selvfølgelig også vil være andre spørgsmål, som den her debat har rejst, som vil blive reflekteret under den udvalgsbehandling – også de spørgsmål, som hr. Finn Sørensen har rejst.

Tak. Der er korte bemærkninger. Første spørger er hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Men så vil jeg i det mindste bare kvittere for det svar, for når man læser høringsnotatet og ser, hvordan ministeren svarer Ældre Sagen, er det et sådan lidt – nu ved jeg ikke, hvilket ord jeg skal bruge – køligt svar, der går på: Jamen vi har et forlig, så der er ikke mere at snakke om. Det var sådan, jeg opfattede det. Så jeg håber, at ministerens sidste bemærkning skal opfattes på den måde, at døren ikke er smækket i for, at vi kan foretage nogle ændringer i det her lovforslag. Jeg ved godt, at det ikke er det samme som et tilsagn om, at man så bare gennemfører de ændringer, som vi foreslår eller andre foreslår, men jeg håber, at døren ikke er lukket i for at foretage nogle ændringer i lovforslaget.

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil kalde det et nøgternt svar, der er givet til høringssvaret, for der er sådan set bare refereret til aftalen. Men som hr. Finn Sørensen ved, er min dør jo altid åben på vid gab, også for Enhedslisten.

Næste spørger er hr. Jan Johansen. Værsgo.

Jeg vil sådan set bare kvittere for, at ministeren tog spørgsmålet op om det der med, at man på den ene side sagde til dem, at de skulle have en pension, og på den anden side sagde, at de skal bruge den efter ½ år. Så jeg glæder mig til behandlingen, også af de andre spørgsmål, der er blevet rejst – også af Dansk Folkeparti. Så jeg ser frem til, at vi får kigget på det. Tak.

Ministeren.

Jamen det vil jeg gerne kvittere for, for hele det her lovforslag skal jo netop tage afsæt i at sikre, at den gruppe, som lovforslaget omfatter, får nogle bedre vilkår i fremtiden. Det er netop det, der er hele sigtet, og det er jo også det, der er den politiske aftale. Så derfor skal vi også se på nogle af de her hjørner.

Jeg skylder også at sige, at meget af det her også er rigtig, rigtig teknisk – altså, der er mange forskellige tekniske elementer, fordi det hænger sammen med andre dele af lovgivningen. Men når det er sagt, er jeg helt overbevist om, at vi selvfølgelig kan finde en løsning på det spørgsmål.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.