L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 143 Bilag 1
Offentligt

LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

Forslag til lov om ændring af lov om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension og forskellige

andre love

(Indførelse af obligatorisk pensionsordning

for overførselsindkomstmodtagere og kompensation til ar-

bejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige

overførselsindkomster)

23. januar 2019

J.nr. 19/001259

AMY

FLF

Baggrund

Som led i finansloven for 2019 har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 30. november 2018 indgået

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensions-

opsparing for overførselsmodtagere. Ved tillægsaftale af 21. december 2019 er det

aftalt, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternati-

vet tilslutter sig aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ny regulering af

folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførsels-

modtagere af 30. november 2018.

Formål

Lovforslaget udmønter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af

obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere.

Efter lovforslaget indføres der fra 2020 en obligatorisk pensionsordning af overfør-

selsindkomster. Bidraget til obligatorisk pensionsordning er i 2020 på 0,3 pct. af

den pågældende overførselsindkomst, og bidragsprocenten stiger hvert år med 0,3

procentpoint til og med 2030. Det betyder, at bidraget til obligatorisk pensionsord-

ning i 2030 er på 3,3 pct. af ydelsen. Senest i 2029 skal aftalepartierne tage stilling

til, om bidragsprocenten skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Bidraget skal

indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skal administrere ordningen

sammen med ATP Livslang Pension.

Efter lovforslaget indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag til obligatorisk pensions-

ordning i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel

eller under uddannelse med statens voksenuddannelsesstøtte, og der udbetales refu-

sion til arbejdsgiveren svarende til ydelsen til personen. I stedet udbetales et tillæg

til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion.

Efter lovforslaget ændres lov om en satsreguleringsprocent, således at nytilførsler

til satspuljen ophører med virkning fra 2020.

Efter lovforslaget nedsættes reguleringen af overførselsindkomster, der hidtil har

bidraget til satspuljen, samt afledte beløb og grænser af disse ydelser, fra 2020,

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

således at satsreguleringen herefter sker med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten.

Tilsvarende gælder for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen

(tidligere integrationsydelse). Dog vil folkepension fra 2020 blive reguleret med

2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten.

Andre ydelser skal fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten. En eventuel

forskel mellem satsreguleringsprocenten og lønudviklingen vil ved ophør af nytil-

førsler til satspuljen fra 2020 bidrage til finansieringen af obligatorisk opsparing.

Den primære målgruppe

Den primære målgruppe for obligatorisk pensionsordning er modtagere af følgende

ydelser:

1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

2) Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

3) Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

4) Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.

5) Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.

6) Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.

7) Førtidspension, jf. 33 f i lov om social pension, og § 33 a i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

8) Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

9) Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

10) Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 80 b i lov om

aktiv socialpolitik.

11) Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

12) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv soci-

alpolitik.

13) Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv

socialpolitik.

14) Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

15) Flekslønstilskud, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

16) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt den 1. januar 2013 eller

senere efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

17) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter

§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

18) Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens voksenuddannel-

sesstøtte.

For så vidt angår ændringerne af satsreguleringen omfatter det modtagere af de

ovennævnte ydelser, samt modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og

modtagere af folkepension.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

De sekundære målgrupper

De sekundære målgrupper for lovforslaget er arbejdsgivere, der udbetaler løn under

sygdom, jobafklaringsforløb, barsel samt uddannelse med statens voksenuddannel-

sesstøtte, og som får udbetalt refusion.

Samlet vurdering

Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser, da forsla-

get i forhold til målgrupperne ikke har forskellige konsekvenser for mænd og kvin-

der.

Lovforslaget påvirker ikke eksisterende forskelle eller rettigheder. Forslaget påvir-

ker således ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskelligt.

Det skønnes derfor, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vur-

dering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget