L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 143 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende L 143:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension og forskellige andre love.

28. januar 2019

J.nr. 19/001259

AMY/SYD

1. Indledning

Udkastet til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overfør-

selsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af sats-

regulering af forskellige overførselsindkomster) har været sendt i ekstern høring til

de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag, i perioden fra 21. januar 2019 til

28. januar 2019.

Der er modtaget høringssvar fra:

Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, DA, Dansk

Byggeri, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Da-

tatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation, Faglige Seniorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring og

Pension, Institut for Menneskerettigheder, KL, LAP

–

Landsforeningen Af nuvæ-

rende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen LEV, Ledernes Hovedorgani-

sation, Muskelsvindfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-

bejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen, Aal-

borg Universitet, Aarhus Universitet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, således at først gennemgås de

overordnede og politiske bemærkninger, og dernæst bemærkningerne til de enkelte

elementer i lovforslaget.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Dansk Byggeri, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Institut for

Menneskerettigheder, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarke-

det, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

2. Overordnede og politiske bemærkninger

2.1. Overordnede bemærkninger uden kommentar

Overordnet er Landsforening LEV tilfredse med ophøret af satspuljen og den om-

stændighed, at overførselsmodtagerne fremover beholder den fulde regulering.

Danske Seniorer finder det positivt, at førtidspensionister med forslaget fremover

vil få opsparet ATP, så de kan få et tillæg til deres folkepension. Der vil kun være

tale om begrænsede beløb, men der vil trods ske et lille løft for de økonomisk sva-

geste af fremtidens folkepensionister.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Akademikerne finder det positivt at forbedre pensionsopsparingerne for overfør-

selsindkomstmodtagere, men den obligatoriske pensionsordning for overførsels-

indkomstmodtagere bør ikke sidenhen justeres på måder, der indskrænker overfør-

selsindkomstmodtageres økonomiske råderum her og nu for at forøge pensionsind-

betalingerne.

2.2. Overordnede bemærkninger med kommentar

LAP giver udtryk for utilfredshed med den korte svarfrist på høringen, som umu-

liggør en ordentlig juridisk research i forbindelse med et fyldestgørende hørings-

svar.

Danske A-kasser giver udtryk for, at den korte svarfrist på høringen er problema-

tisk, særligt når modellen ikke er blevet drøftet med de aktører, der skal implemen-

tere modellen eller med KL, UDK og Danske A-kasser.

KL finder det meget kritisabelt, at KL og de kommunale it-leverandører ikke har

været inddraget i forarbejdet med at udforme en administrationsmodel, således at

ordningen vil kunne administreres let og ubureaukratisk på tværs af kommunerne,

A-kasser og ATP.

Den meget korte høringsperiode på en uge betyder samtidig, at KL ikke har haft

muligt for i tilstrækkeligt omfang at inddrage kommunerne og de kommunale it-

leverandører i en vurdering af forslagets konsekvenser inden høringsfristens udløb.

De foreløbige tilbagemeldinger tyder dog på, at den valgte model med stor sand-

synlighed vil være særdeles omkostningstung at implementere i de relevante sy-

stemer i kommunerne. KL vurderer derfor, at kommunerne vil stå med en betragte-

lig meromkostning.

KL erfarer desuden, at der også er udsigt til betragtelige meromkostninger i Udbe-

taling Danmark, som vil blive overvæltet i kommunernes administrationsbidrag.

KL vurderer samtidig, at det er særdeles usikkert, om det er muligt at nå at imple-

mentere ordningen til 1. januar 2020.

Kommentar:

Den korte høringsfrist skal ses i sammenhæng med tidspunktet for indgåelse af

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensions-

opsparing for overførselsmodtagere og et ønske om en hurtig fremsættelse af lov-

forslaget, således at der gives mest mulig tid til den it-mæssige implementering.

Det er en underliggende forudsætning for administrationsmodellen i lovforslaget,

at indberetnings- og indbetalingsprocesser og -frister m.v. ligger sig så tæt op ad

ATP-ordningen for de forskellige ydelser.

Henset til at der således er tale om allerede kendte processer og frister samt henset

til de tidsmæssige omstændigheder for lovforslaget, har det været vurderet, at det

ikke har været muligt at inddrage de forskellige myndigheders it-leverandører ved

udmøntningen af aftalen.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes i øvrigt, at det ved udmøntningen af aftalen ikke har været vurderet,

at administrationsmodellen kunne anses for at være unødvendig bureaukratisk set i

lyset af, at bidraget skal beregnes med en kendt procentsats på baggrund af første-

håndsdata, som den myndighed, der administrerer ydelsen er i besiddelse af, samt

at indberetnings- og indbetalingsprocessen i forvejen er indarbejdet i myndighe-

dens administration i relation til indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af den

pågældende ydelse.

KL mener, at lovforslaget ikke ser ud til at overholde

Aftale om digitaliseringsklar

lovgivning

og de heri indeholdte principper. F.eks. siger principperne, at man så

vidt muligt skal anvende eksisterende digital infrastruktur og genbruge data i f.eks.

e-Indkomst. I stedet har Beskæftigelsesministeriet valgt, at ordningen skal imple-

menteres i alle ydelsessystemer på tværs af myndigheder.

KL vurderer, at det må være muligt for ATP at beregne borgerens pensionsbidrag

ved at genbruge data fra e-Indkomst. Det vil samtidig forenkle it-understøttelsen af

pengestrømmen, idet ATP vil kunne modtage pengene direkte fra staten. I stedet

lægger lovforslaget op til, at kommunerne skal lægge penge ud, sende dem til ATP

for så efterfølgende at få refusion fra staten.

Danske A-kasser undrer sig over, at man lægger op til at bygge en helt ny it-

mæssig og administrativ tung model op, hvor aktørerne skal indberette, beregne og

afregne pensionssatser på baggrund af udbetalinger, som det offentlige har fuld

adgang til data omkring via Indkomstregisteret.

Danske A-kasser undrer sig over, at modellen ikke er bygget op, så man genbruger

data indberettet til Indkomstregisteret på tværs af aktører og ydelsestyper og samler

beregningen af pensionssatserne ét sted med henblik på direkte afregning mellem

Staten og ATP.

Ledernes Hovedorganisation bemærker, at ordningen også vil betyde ekstra op-

gaver for a-kasserne, som månedligt skal indberette, hvor stort et bidrag til obliga-

torisk pensionsopsparing, der er beregnet af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpen-

ge og efterløn. Det bør sikres, at ordningen er ubureaukratisk for a-kasserne.

Kommentar:

Idet der i øvrigt henvises til svaret ovenfor bemærkes, at placering af ansvaret for

beregningen af bidrag til obligatorisk pensionsordning og indhentelse af pengene

hos staten hos Arbejdsmarkedets Tillægspension ville betyde, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension skulle påtage sig en myndighedsrolle, som Arbejdsmarkedets Til-

lægspension ikke har i dag. Derudover ville det betyde, at der ville skulle opbygges

et helt nyt it-system for at kunne varetage denne opgave.

Som nævnt ovenfor har det ved udmøntningen af aftalen ikke været vurderet, at

administrationsmodellen kunne anses for at være unødvendig bureaukratisk set i

lyset af, at bidraget skal beregnes med en kendt procentsats på baggrund af første-

håndsdata, som den myndighed, der administrerer ydelsen er i besiddelse af, samt

at indberetnings- og indbetalingsprocessen i forvejen er indarbejdet i myndighe-

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dens administration i relation til indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af den

pågældende ydelse.

DA kan ikke støtte ikke forslaget om indførelse af en obligatorisk pensionsordning.

DA anfører, at forslaget strider mod det grundlæggende princip, at pensionsforhold

forhandles og aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Indførelsen af obligatorisk

pensionsordning kan på sigt udhule værdien af og dermed også opbakningen til de

eksisterende arbejdsmarkedspensioner, der i dag sikrer en høj dækningsgrad ved

pensionering. Hertil kommer, at arbejdsmarkedspensionerne bidrager til at begræn-

se de offentlige udgifter til de indkomstafhængige ydelser til pensionister.

Derudover vil den obligatoriske pensionsordning betyde, at det år for år bliver

økonomisk mere attraktivt at modtage offentlig forsørgelse, da de 0,3 pct., der tid-

ligere gik til satspuljen, fremadrettet i stedet indbetales til pension. Dette trækker

isoleret set i retning af flere på offentlig forsørgelse og færre i beskæftigelse.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obliga-

torisk opsparing for overførselsmodtagere, at aftalepartierne

vil ”sikre,

at de op-

sparingsbaserede pensioner styrkes, så den enkelte også i perioder med overfør-

selsindkomst sparer op til egen alderdom.”

Henset til, at de eksisterende arbejdsmarkedspensioner som udgangspunkt ikke

dækker perioder med overførselsindkomst, kan obligatorisk pensionsordning anses

for et supplement til de gældende pensionsordninger, som styrker den opsparings-

baserede pension yderligere.

2.2.1. Reglerne om formue i kontanthjælpssystemet (kapitalpen-

sion mv.)

Forsikring og Pension

påpeger ”en helt grundlæggende urimelighed i den nuvæ-

rende behandling af pensionsopsparing i forbindelse med kontanthjælp, som den

foreslåede tvangsopsparing yderligere udstiller: hvis man har en kapitalpension

eller aldersopsparing af en vis størrelse, kan kommunen kræve, at den skal hæves,

før der kan modtages kontanthjælp. Når man så modtager kontanthjælpen, skal der

opspares til pension. Det giver ikke mening og er blot endnu en god grund til at

stoppe med at kræve pensionsopsparing hævet i forbindelse med kontanthjælp”

Ældre Sagen har en række konkrete forslag til ændringer af udformningen af disse

regler, herunder at reglen om, ”at kontanthjælpsmodtagere med visse undtagelser

skal hæve evt. pensionsopsparing, før der kan udbetales kontanthjælp, skal ophæ-

ves, så pensionsopsparing ikke indgår ved opgørelse af formuen, jf. Lov om aktiv

socialpolitik § 14 og 15. ”.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har en principiel kommentar til modregnings-

reglerne

i kontanthjælpssystemet for så vidt angår pensionsformue: ”… Efter gæl-

dende regler skal en kontanthjælpsmodtager efter seks måneder på kontanthjælp

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hæve de pensioner, der kan tilbagekøbes, inden vedkommende kan modtage yder-

ligere kontanthjælp. Der vil dog med dette lovforslag aldrig kunne stilles krav om,

at den obligatoriske pensionsopsparing skal hæves. Det er meget positivt, at be-

skæftigelsesministeren har givet tilsagn om at se på den eksisterende regel om, at

kontanthjælpsmodtagere kan blive tvunget til at hæve eksisterende opsparinger i

form af kapitalpensioner mv. For det er paradoksalt, at man med den ene hånd ind-

fører obligatorisk pension for kontanthjælpsmodtagere, mens de selv samme men-

nesker tvinges til at hæve eksisterende pensionsopsparing for at modtage den of-

fentlige ydelse.”

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er ved at undersøge muligheden for at ændre de gælden-

de regler i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter kommunen i en sammenhængende

periode på seks måneder (karensperioden) ser bort fra formue i form af kapital-

pensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratrædelse fra

arbejdsmarkedet, og livsforsikringer mv.

Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af kapital-

pension mv., som ikke overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller

(bagatelgrænse). Reglerne omfatter alene de kapitalpensioner mv., som indehave-

ren kan råde over.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

3.1. Obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmod-

tagere

Udbetaling Danmark bemærker vedrørende fleksydelse, at det fremgår af den fore-

slåede § 14 b, at procentsatserne reguleres fra den første mandag i januar. Idet

fleksydelsen udbetales månedsvis, skal der hvert år i januar foretages en særlig

kompliceret beregning af pensionsbidraget, idet der gælder to satser for måneden.

Udbetaling Danmark henstiller til, at procentsatserne til beregning af pensionsbi-

draget ændres årligt med virkning fra den 1. januar.

Kommentar:

Udbetaling Danmarks forslag vil blive taget med i overvejelserne ved udarbejdelse

af evt. ændringsforslag til lovforslaget.

3.1.1. Indtægtsregulering af tillæg mv. ved udbetaling af obliga-

torisk pension til folkepensionister

Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at gevinsten af den obligatoriske

pensionsordning for mennesker med handicap vil blive begrænset af diverse sam-

spilsproblemer på pensionsområdet, og DH foreslår, at indkomster fra den obliga-

toriske pensionsopsparing holdes ude af beregningen af overførsler som eksempel-

vis folkepension og boligsikring.

Ældre Sagen

foreslår, at der findes en løsning på ”samspilsproblemet” for overfør-

selsindkomstmodtagere med små pensionsudbetalinger, så den obligatoriske pensi-

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

onsordning ikke blot forsvinder i modregning i helbredstillæg, varmetillæg, ældre-

check og boligydelse.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019. Ifølge aftalen er

det hensigten at styrke den opsparingsbaserede pension. Regeringen og Dansk

Folkeparti finder, at det er vigtigt for hvert enkelt individ at bidrage til at sikre sin

egen indkomst i seniorlivet. Derfor vil regeringen og Dansk Folkeparti sikre, at de

opsparingsbaserede pensioner styrkes, så den enkelte også i perioder med overfør-

selsindkomst sparer op til egen alderdom. Regeringen og Dansk Folkeparti har

lavet en række aftaler, der mindsker samspilsproblemet, herunder Aftale om lavere

skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger og Aftale om

flere år på arbejdsmarkedet.

3.1.2. Kortere levetid for visse grupper

DH giver udtryk for, at ATP bør tage højde for den konkrete målgruppes forvente-

de levealder, når beregningen af den månedlige udbetaling på livrenteordningen

udbetales, og at det bør sikres, at mennesker med handicap ikke bliver negativt

ramt af den stigende pensionsalder og dermed aldrig får adgang til de penge, som

de har sat til side.

Ældre Sagen peger på, at der bør ses på, om førtidspensionister og andre overfør-

selsindkomstmodtagere lever kortere, og om disse gruppers bidrag til obligatorisk

pensionsopsparing delvist overføres til andre grupper af ATP-medlemmer, der i

gennemsnit lever længere end overførselsindkomstmodtagere.

Landsforeningen LEV peger på, at deres målgruppe med forslaget bliver stillet

dårligere, fordi mennesker med udviklingshæmning lever 14,5 år kortere end gen-

nemsnittet, og derved vil hovedparten af mennesker med udviklingshæmning ikke

få glæde af den regulering, som bindes i en tvungen pensionsopsparing.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019. Ifølge aftalen er

det hensigten at styrke den opsparingsbaserede pension. Aftalepartierne er enige

om at indføre en obligatorisk opsparing for overførselsindkomstmodtagere

–

her-

under også førtidspensionister.

3.1.3. Dødsfaldsdækning

FH bemærker, at dødsfaldsdækningen finansieres af et årligt risikobidrag, der fra-

drages forlods i det enkelte medlems indbetalte pensionsbidrag før beregning af

pensionsret. Af lovens bemærkninger fremgår, at risikobidraget i ATP fratrækkes

det samlede bidrag, som består af eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension til-

lagt bidraget til obligatorisk pensionsordning (se side 55).

Af § 17 t, stk. 2, fremgår dog, at bidraget til den obligatoriske ordning efter fradrag

af beløb til risikodækning anvendes til erhvervelse af ret til pension. Der ser såle-

des ikke ud til at være taget højde for, at risikobidraget skal fratrækkes i det samle-

de bidrag.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Ordlyden af bestemmelsen er justeret siden lovforslaget blev sendt i ekstern høring,

således at bestemmelsen nu hedder § 17 s, stk. 2, og har følgende ordlyd: ”Bidrag

efter stk. 1 fradrages et beløb efter reglerne i § 16 inden bidraget anvendes til er-

hvervelse af ret til pension efter reglerne i § 8 c”. Den foreslåede § 17 s, stk. 2

sammenholdt med ATP-lovens § 16 og bemærkninger til lovforslagets § 17, stk. 5,

som indeholder regler om optjening af dødsfaldsdækning, skal forstås således, at

risikobidraget fratrækkes det samlede bidrag, som består af eventuelle bidrag til

ATP Livslang Pension tillagt bidraget til obligatorisk pensionsordning.

3.1.4. Administrationen af obligatorisk pensionsordning

Ældre Sagen finder det giver god mening, at ordningen administreres af ATP.

ATP-ordningen har meget lave omkostninger, og ATP har stor erfaring med at

administrere ordninger af denne type. Når ATP administrerer hele ordningen, sikrer

det samtidig, at alle overførselsindkomstmodtagere får samme pension for en kro-

nes indbetaling, og ATP garanterer en livsvarig pension, der ikke sættes ned, men

eventuelt stiger ved tilskrivning af bonus.

Efter Ældre Sagens opfattelse bør der dog foretages en nærmere belysning af virk-

ningen af, at der i ATP anvendes samme levetidsforudsætninger for alle medlem-

mer.

Ældre Sagen mener, at det bør undersøges, om førtidspensionister og andre over-

førselsindkomstmodtagere lever kortere og samtidig indbetaler større bidrag end

typiske erhvervsaktive ATP-medlemmer, således at disse gruppers bidrag til obli-

gatorisk pensionsordning delvist overføres til andre grupper af ATP-medlemmer,

der i gennemsnit lever længere end overførselsindkomstmodtagerne.

Kommentar:

Ved at den obligatoriske pensionsordning lægger sig op ad ATP Livslang Pension,

holdes de administrative omkostninger nede, hvilket har været centralt for ordnin-

gen. Som følge heraf vurderer Beskæftigelsesministeriet ikke, at der er behov for at

foretage en nærmere belysning af virkningen af, at ATP anvender samme levetids-

forudsætninger for alle medlemmer.

Forsikring & Pension mener, at den obligatoriske opsparing også bør kunne place-

res på en eksisterende ordning i et pensionsselskab i stedet for udelukkende

hos ATP.

Forsikring & Pension anfører, at førtidspensionister med tidligere tilknytning til

arbejdsmarkedet har draget stor nytte af at placere deres SUPP-pensionsopsparing i

eget pensionsselskab. Det forekommer ulogisk, at samme regler ikke skal gælde for

den obligatoriske pensionsopsparing. Førtidspensionister har typisk en kortere le-

vetid end gennemsnitsdanskeren. Derfor er det også en fordel for dem at kunne

spare op i et pensionsselskab, der har et lavere levetidsgrundlag end ATP. I ATP

Livslang Pension sker der en systematisk omfordeling fra førtidspensionister og

personer med lavt uddannelsesniveau til personer med fx en videregående uddan-

nelse.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Faglige Seniorer mener, at det bør undersøges, om folk kan få bidraget overført

til eget arbejdsmarkedspensionsinstitut.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales

til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det fremgår videre, at denne løsning er valgt,

fordi de fleste danskere allerede i dag har indbetalinger til ATP i løbet af arbejds-

livet, så herved kan de administrative konsekvenser minimeres.

Det bemærkes også, at set i lyset af, at der særligt i de første år efter 2020 vil være

tale om mange forholdsvis lave indbetalingsbeløb (især ved indbetalinger til al-

dersopsparing, hvor der sker beskatning på indbetalingstidspunktet), er det afgø-

rende at begrænse de administrative omkostninger, som umiddelbart vurderes at

være betydeligt højere ved aldersopsparing end ved fradragsberettigede indbeta-

linger.

De administrative vanskeligheder ved oprettelse af obligatorisk opsparing som en

aldersopsparing under forudsætning af, at ordningen er omfattet af indbetalings-

loftet for aldersopsparing, knytter sig blandt andet til, at loftet for indbetalinger til

aldersopsparing på 5.200 kr. (2019) frem til det 5. år før folkepensionsalderen,

som udgangspunkt gælder for alle indbetalinger til aldersopsparing

–

ligeledes for

loftet på 48.000 kr. (2019) herefter.

Nogle overførselsmodtagere, som fx dagpengeledige, vil i forvejen have udnyttet

muligheden for indbetaling til aldersopsparing fuldt ud, f.eks. via en arbejdsmar-

kedspension i forbindelse med beskæftigelse tidligere i året.

Det bemærkes også, at i sammenligning med den aftalte obligatoriske ordning vil

en aldersopsparingsordning bidrage til at forværre holdbarheden af de offentlige

finanser, fordi udbetalingerne ikke indgår i grundlaget for aftrapningen af de of-

fentlige pensionsydelser mv. For en given virkning på holdbarheden af de offentli-

ge finanser vil det således være nødvendigt at reducere indbetalingerne til alders-

opsparing.

Udbetaling Danmark vurderer, at beregning af størrelsen af bidraget til obligatorisk

pensionsordning og tilbagebetaling af bidrag må anses for en forvaltningsretlig

afgørelse, som skal begrundes overfor borgeren.

Udbetaling Danmark antager, at der for en afgørelse om bidrag til obligatorisk

pensionsordning og tilbagebetaling er klageadgang på lige fod med klageadgangen

for den øvrige del af Udbetaling Danmarks afgørelse i sagen.

Kommentar:

Det er en underliggende forudsætning for administrationsmodellen i lovforslaget,

at administrationen af indbetaling af obligatorisk pensionsordning så vidt muligt

skal følge administrationen af ATP-bidrag af de respektive ydelser. Det er således

forudsat, at den myndighed, der administrerer den pågældende ydelse, på udbeta-

lingsmeddelelsen oplyser om bidragets størrelse. Der er således ikke forudsat yder-

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ligere klageadgang end den, der følger af reglerne for den ydelse, der indbetales

bidrag til obligatorisk pensionsordning af.

Udbetaling Danmark bemærker vedrørende indberetning til eIndkomstregistret, at

for så vidt angår den månedlige omregning, bliver den pension, der er udbetalt for

meget i den første del af året og dermed de for meget overførte bidrag til den obli-

gatoriske pensionsordning, korrigeret i resten af årets udbetalinger. Den samlede

bidragsoverførsel i kalenderåret vil derfor passe.

Der er derfor ikke behov for ekstra indberetninger til eIndkomstregisteret, og Ud-

betaling Danmark finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis ikke omregninger i

løbet af året undtages for ændring af indberetninger tilbage i tid.

Udbetaling Danmark anfører også, at det for så vidt angår førtidspension vil være

hensigtsmæssigt, hvis der alene skal ske årlige opgørelser/indberetninger og indbe-

talinger af bidrag til den obligatoriske pensionsordning - på baggrund af den ende-

lige pension ved efterreguleringen.

Kommentar:

Det er en underliggende forudsætning for administrationsmodellen i lovforslaget,

at indberetnings- og indbetalingsprocesser og -frister m.v. lægger sig så tæt op ad

ATP-ordningen for de forskellige ydelser. Der vil på bekendtgørelsesniveau bl.a.

blive fastsat regler om månedlig indberetning af bidrag til obligatorisk pensions-

ordning til eIndkomstregistret på samme måde, som gælder for ATP-bidrag af den

pågældende ydelse.

3.1.4.1. Tilbagebetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning

Udbetaling Danmark forudsætter, at der i de tilfælde, hvor der skal foretages tilba-

geførsel af indbetalte bidrag til ATP, vil dette kunne ske ved en regulering af frem-

tidig indbetaling af bidraget.

For så vidt angår regulering for tidligere periode lægger Udbetaling Danmark til

grund, at der ikke skal foretages betalingsevnevurdering, når bidraget til den obli-

gatoriske pensionsordning nedreguleres for en tidligere periode, fordi der ikke er

tale om modregning i en forsørgelsesydelse.

Kommentar:

Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag

til obligatorisk pensionsordning. Der vil herunder blive fastsat regler om, hvor ofte

opgørelse af tilbagebetaling skal foretages, og hvordan regulering foretages.

3.1.5. Skatteforhold vedrørende obligatorisk pensionsordning

Ældre Sagen finder det hensigtsmæssigt, at skattereglerne tilpasses den obligatori-

ske pensionsordning, så der er bortseelsesret for indbetalingen, og så der ikke skal

betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bemærker, at der ikke skal betales arbejdsmar-

kedsbidrag af bidrag til obligatorisk pensionsordninger modsat af, hvad der gælder

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

for indbetalinger til ATP Livslang Pension og Supplerende Arbejdsmarked for

Førtidspensionister, hvor der for begge ordninger skal betales AM-bidrag af indbe-

talingerne hertil.

Det forhold, at Obligatorisk Pensionsordning skal administreres efter andre regler,

når det kommer til betaling af arbejdsmarkedsbidrag, øger kompleksiteten i admi-

nistrationen og i kommunikationen til borgerne. En ensretning på tværs af de tre

pensionsordninger, hvor der gælder samme regler, vil mindske denne kompleksitet.

Kommentar:

Det har ved indgåelsen af aftalen været en underliggende forudsætning, at bidrag

til obligatorisk pensionsordning ikke skulle være omfattet af arbejdsmarkedsbi-

dragspligten.

3.2. Tillæg til refusion til arbejdsgivere

3.2.1. Tillæg til refusion er uafhængig af, om arbejdsgiveren ind-

betaler på en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning

Ældre Sagen kan ikke umiddelbart se, hvor tillægget til refusionen til arbejdsgivere

er omtalt i aftaleteksten. Når arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn, betyder det i

mange tilfælde også, at der indbetales pensionsbidrag for lønmodtageren.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne, at der også vil være tilfælde, hvor en

arbejdsgiver ikke indbetaler bidrag til en pensionsordning for lønmodtageren. I de

tilfælde bør der efter Ældre Sagen ikke betales et tillæg til refusionen til arbejdsgi-

veren svarende til bidraget til obligatorisk pensionsordning. I stedet skal bidraget

indbetales til ATP, da der netop er tale om en lønmodtagere,

der er i ”restgruppen”

uden tilstrækkelig pensionsordning.

bemærker, at ”i

udkast til lovforslag kompenseres arbejdsgivere ved udbetaling

af løn i forbindelse med barselsorlov, sygdom, jobafklaringsforløb og uddannelse

(SVU), idet der udbetales et procenttillæg til refusionen til arbejdsgiveren svarende

til procentbidraget til den obligatoriske pension. Rimeligheden af dette kan diskute-

res. Rationalet bag lovforslaget er, at arbejdsgiverne i forvejen modtager refusion

fx i form af barselsdagpenge, hvis de udbetaler løn under barsel. Den obligatoriske

pension til overførselsindkomstmodtagere kan ses som en kompensation for bort-

fald af arbejdsmarkedspension, når der ikke længere udbetales løn. Argumentet for

at kompensere arbejdsgiverne er, at de allerede har sørget for indbetaling af ar-

bejdsmarkedspension”.

FH anfører videre, at det synspunkt dog kun holder

”så

længe arbejdsgiverne rent

faktisk indbetaler arbejdsmarkedspension, hvilket ikke alle arbejdsgivere gør. Der-

for bør der kun udbetales kompensation, hvis arbejdsgiveren allerede indbetaler til

en arbejdsmarkedspension. Alternativt kan kompensationen til arbejdsgiverne helt

droppes”.

Forsikring og Pension udtrykker

”en

vis forundring over den foreslåede udform-

ning af tillægget til refusion til arbejdsgivere, der skal kompensere for indførslen af

den obligatoriske opsparing ved udbetaling af løn i forbindelse med barsel, sygdom

og uddannelse mv. Det virker ikke umiddelbart rimeligt, at kompensationen også

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gives til arbejdsgivere, der ikke indbetaler til en arbejdsgiveradministrerede pensi-

onsordninger”.

DA bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at kompensationen sker som et

tillæg til den eksisterende refusion i forbindelse med udbetaling af løn under barsel,

sygdom etc. Der er imidlertid ikke taget stilling til, hvordan det sikres, at kompen-

sationen målrettes går til de virksomheder, der betaler ind til en arbejdsgiveradmi-

nistreret pensionsordning. Såfremt den almindelige refusion øges, som der lægges

op til, vil også arbejdsgivere, der ikke har en pensionsordning blive kompenseret.

Det er derfor vigtigt, at der udformes en administrativ model, der på den ene side

sikrer, at kompensationen tilfalder de virksomheder, som indbetaler til pension, og

på den anden side er ubureaukratisk for virksomhederne. Det kunne eksempelvis

ske via en kobling mellem NemRefusion og e-indkomstregistret.

DA har udarbejdet et notat om design af tillægget til refusion og anfører heri, at der

i forbindelse med indførelsen af obligatorisk pension under alle omstændigheder

skal ændres i refusionssystemet.

DA’s

vurdering er, at eftersom der alligevel skal laves ændringer, vil det ikke inde-

bære nogen særlig ekstraomkostning at designe systemet på en måde, hvor ydelsen

målrettes de arbejdsgivere, der indbetaler pension. Det skyldes blandt andet, at man

allerede kan se i eIndkomst, om arbejdsgiveren indbetaler til pension (feltnr. 148).

Derfor kan man gøre, så dagpengerefusionen hæves med den gældende sats for

obligatorisk pension (0,3 pct. i 2020 osv.), men kun såfremt arbejdsgiveren har

indbetalt til pension.

Modellen vil kunne benyttes i forhold til alle de ydelser, hvor arbejdsgiveren er

berettiget til kompensation.

Den foreslåede målretning af kompensationen indebærer en nettobesparelse på det

offentlige budget. Der vil muligvis være en administrativ omkostning, men den er

begrænset, fordi systemet under alle omstændigheder skal ændres. Derimod vil der

være en besparelse, fordi arbejdsgivere, der ikke indbetaler pension, ikke vil mod-

tage kompensation. En målretning af kompensationen indebærer en besparelse på

det offentlige budget.

Ledernes Hovedorganisation anfører, at det bør sikres, at kompensationen kun ud-

betales til de virksomheder, som indbetaler til en arbejdsgiveradministreret pensi-

onsordning. Det bør samtidig sikres, at ordningen er ubureaukratisk for virksomhe-

derne.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er ved at undersøge muligheden for om tillæg til refusion

til arbejdsgiveren kan gøres afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordning.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at der med lovforslaget

ikke er tale om en ”kompensation”,

men et

tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som udbetaler løn under en lønmodtagers

fravær som følge af egen sygdom. Det vil sige refusion af sygedagpenge eller res-

sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, fravær som følge af barsel (dvs.

refusion efter barselsloven) eller fravær som følge af uddannelse (dvs. refusion for

statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)).

Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en

pensionsordning i forbindelse med udbetaling af løn under fraværet, idet tillægget

til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion.

Når det er konstateret, at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal kommunen (ved

sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb), Udbetaling

Danmark (ved barselsfravær) eller Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

(ved SVU) opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Op-

hører arbejdsgiverens ret til refusion, ophører retten til tillæg til refusion ligeledes.

En arbejdsgiver, som ikke har ret til refusion trods udbetaling af løn under fravæ-

ret, vil således ikke have ret til tillæg til refusion.

Der er derved sikret en enkel administration

–

både for arbejdsgiveren og den

udbetalende myndighed

–

af tillæg til refusion.

3.2.2. Særlig pensionsindbetaling indbetalt under barselorlov

DA peger på, at mange virksomheder i forvejen indbetaler pension i perioder, hvor

medarbejderen modtager barselsdagpenge fra kommunen. Konkret indbetaler ar-

bejdsgiverne et ekstra pensionsbidrag oven i det almindelige pensionsbidrag i de 14

uger, hvor kvinder holder barselsorlov. Det ekstra pensionsbidrag kompenserer for,

at personen senere har en periode på barselsdagpenge, hvor der hidtil ikke er blevet

opsparet pension.

I forhold til det fremlagte lovforslag betyder det to ting:



Arbejdsgiveren vil ikke modtage kompensation for obligatorisk pensionsopspa-

ring, selv om der etableret en pensionsordning. Det skyldes, at der ikke betales

løn i den periode, det ekstra pensionsbidrag er knyttet til.



Lønmodtageren får dobbelt opsparing

–

obligatorisk pension og pension fra

arbejdsgiveren.

DA finder, at det er vigtigt at sikre, at designet af både medarbejderens opsparing

og arbejdsgiverens kompensation tager højde for allerede eksisterende pensions-

ordninger. Det kan evt. gøres ved at lade barselsdelen administrere af de ifølge

barselsudligningsloven godkendte barselsfonde.

Konkret foreslår DA, at den særlige pensionsindbetaling under de 14 ugers barsels-

orlov kompenseres ved et årligt indskud til de jf. barselsudligningsloven godkendte

barselsfonde. På DA-området gælder det DA Udligning.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DA oplyser, at de årligt kan redegøre for omfanget af særlige pensionsindbetalin-

ger. Kompensationen kan efterfølgende ske som et årligt tilskud til DA Udligning,

der udmøntes i en sænkning af bidraget til fonden for det kommende år.

Det er DA´s vurdering, at denne løsning på barselsproblematikken vurderes at være

administrativt enkel. Uden for DA-området kan lignende ordninger efter behov

laves fx i barsel.dk. Det vurderes dog ikke, at overenskomster uden for DA-

området har ordninger med særlige pensionsindbetalinger.

Kommentar:

Tillæg til refusion til arbejdsgiveren er alene tiltænkt for perioder, hvor arbejdsgi-

veren udbetaler løn under fravær og modtager refusion. Derfor vil der ikke kunne

ske udbetaling af tillæg til refusion for perioder, hvor der ikke udbetales løn.

3.2.2.1. Administrationen af tillæg til refusion

Udbetaling Danmark har en række bemærkninger mv. til administrationen om til-

læg til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion efter barselsloven.

Udbetaling Danmark bemærker bl.a., at det på nuværende tidspunkt er behæftet

med en vis uklarhed, hvorvidt en afgørelse om tilbagebetaling af tillæg til refusion

for en arbejdsgiver, vil skulle ske på baggrund af en særlig hjemmel i loven, eller

ud fra den nuværende bestemmelse om tilbagebetaling i barselslovens § 49, stk. 2

hvorved der bl.a. stilles krav om en god/ond-tros vurdering. Tilsvarende for så vidt

angår den nuværende modregningsadgang i ydelser efter barselsloven i § 49, stk. 4.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne om tillæg til refusion til arbejdsgiveren, som mod-

tager refusion fra Udbetaling Danmark efter barselsloven, at retten til tillæg til

refusion ikke er afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i

forbindelse med udbetaling af løn under fraværet, idet tillægget til refusion en-til-

en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion efter loven. Når det er konsta-

teret, at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal Udbetaling Danmark opgøre til-

lægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om

udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refusion ophører

retten til tillæg til refusion ligeledes. En arbejdsgiver, som ikke har ret til refusion

trods udbetaling af løn under fraværet, vil således ikke have ret til tillæg til refusi-

on.

Det fremgår endvidere, at det er Udbetaling Danmark, som opgør og udbetaler

refusion til arbejdsgiveren, og det vil ligeledes være Udbetaling Danmark, som

skal opgøre og udbetale tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Det foreslås end-

videre, at der indføres en klageadgang for arbejdsgiveren over Udbetaling Dan-

marks afgørelse om tillæg til refusion til arbejdsgiveren.

Som det fremgår af udkast til lovforslag, foreslås der indsat en hjemmelsbestem-

melse i § 39 c til, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om arbejdsgiverens

tillæg til refusion, herunder regler om beregning, udbetaling af tillæg til refusion

og tilbagebetaling af tillæg til refusionen.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der vil blive fastsat regler

–

i en bekendtgørelse

–

om beregning og udbetaling af

tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen skal opgøres pr. uge,

og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en uge, tilsvarende skal ske

regulering af tillægget til refusion.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af tillæg til refusion i de

tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til Udbetaling Dan-

mark.

Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring på sædvanligvis.

3.2.3. Øvrige forhold vedrørende obligatorisk pensionsordning

Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre op til 15 sager årligt på barselsom-

rådet og 40-50 sager på sygedagpengeområdet. Samlet estimerer Ankestyrelsen, at det

øgede antal klagesager vil medføre merudgifter for Ankestyrelsen på 0,3 mio. kr.

årligt fra 2020. Ankestyrelsen bemærker, at merudgiften ikke kan afholdes inden for

Ankestyrelsens egen ramme.

Kommentar:

Stillingtagen til en merudgift ved behandling af klagesager i Ankestyrelsen vil ske i

forbindelse med finanslovforslaget for 2020.

KL bemærker, at de foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at den valgte model med

stor sandsynlighed vil være særdeles omkostningstung at implementere i de rele-

vante systemer i kommunerne. KL vurderer derfor, at kommunerne vil stå med en

betragtelig meromkostning.

KL erfarer desuden, at der også er udsigt til betragtelige meromkostninger i Udbe-

taling Danmark, som vil blive overvæltet i kommunernes administrationsbidrag.

KL vurderer samtidig, at det er særdeles usikkert, om det er muligt at nå at imple-

mentere ordningen til 1. januar 2020.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) bemærker, at der i lovforslaget ikke er

nævnt etableringsomkostningerne i kommuner og relevante ministerier, er det hel-

ler ikke anført, at ATP har både etablerings- og driftsomkostninger forbundet med

etableringen af OP-ordningen i ATP.

Det skal i den sammenhæng nævnes, at ATP estimerer, at implementeringen af OP-

ordningen vil ligge i omegnen af 9-12 mio. kr., mens driftsomkostningerne forven-

tes at udgøre 4-6 mio. kr. årligt.

Kommentar:

Etablerings- og driftsomkostningerne for kommunerne og Udbetaling Danmark vil

blive forhandlet med de respektive parter efter de sædvanlige principper.

Det er lagt til grund i finanslovsaftalen, at alle administrative udgifter i Arbejds-

markedets Tillægspension i forbindelse med obligatorisk pensionsordning afholdes

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer gennem en forhøjelse af admini-

strationsbidraget. Det gælder både etablerings- og driftsomkostninger.

3.3. Ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkom-

ster

Danske Handicaporganisationer (DH) finder det positivt, at man med aftalen om

satspuljen valgte at gøre op med den mindre regulering af de indkomsterstattende

overførselsindkomster med henblik på at skabe en obligatorisk pensionsopsparing.

DH så dog hellere, at man havde hævet ydelserne med det beløb, der går til pensi-

onsopsparingen, og ladet borgerne selv råde over pengene. På den måde ville flere

mennesker med handicap have gavn af aftalen. Særligt ville den gruppe af menne-

sker med handicap, som ikke bliver så gamle, at de når folkepensionsalderen, også

have gavn af aftalen og den obligatoriske opsparing.

Ældre Sagen foreslår, at for de overførselsindkomster, hvor reguleringen efter lov-

forslaget ændres til 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, skal fradraget på 0,3 pct.

kun gælde, når lønstigningen er mindst 2,3 pct., dvs. reguleringen er mindst 2 pct.

Hvis lønstigningen er mindre, skal bidraget til obligatorisk pensionsordning ned-

sættes, evt. være 0. Ellers kan reguleringen af de udbetalte ydelser blive mindre end

med den nuværende satsregulering.

Rådet for Social Udsatte er grundlæggende positivt overfor, at modtagerne af over-

førselsindkomster ikke længere skal finansiere satspuljen, og at det fremadrettet

sikres, at også modtagere af overførselsindkomster har en pensionsopsparing. Rå-

det for Social Udsatte mener dog ikke, at pensionsopsparing skal finansieres ved

fortsat at mindreregulere overførselsindkomstssatserne.

Landsforeningen LEV mener, at den obligatoriske pensionsopsparing holdes ude af

reguleringsmekanismen og altså ydes som et bidrag udover den nuværende regule-

ring uanset udviklingen i lønnen. Da forslaget i forvejen opererer med en 0,3 %

stigning i år med høj lønudvikling, vil en merudgift hertil være begrænset. Alterna-

tivt bør man overveje at give gruppen med førtidspension tilkendt efter 2003 sam-

men regulering som gruppen af folkepensionister og gruppen, som er tilkendt før-

tidspension før 2003.

Faglige Seniorer anfører, at alle indkomsterstattende ydelser burde reguleres som

den generelle lønudvikling og at der allerede for år tilbage burde være taget initia-

tiv til at sikre en rimelig pensionsopsparing for personer, der i kortere eller længere

tid er på overførselsindkomst. Det ville have ført til større lighed for alle i pensi-

onsalderen.

Muskelsvindfonden bemærker, at ca. 20 % af alle førtidspensionister aldrig når

folkepensionsalderen. For dem vil den foreslåede konstruktion føre til, at de ikke

får nogen som helst glæde af det beløb, der ellers er tiltænkt deres alderdom, men

som de ikke desto mindre har været med til at finansiere gennem mange år. Blandt

disse 20 % vil uforholdsmæssigt mange have en muskelsvinddiagnose. For Mu-

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skelsvindfonden og for mennesker med muskelsvind er forslaget derfor helt uac-

ceptabelt.

Muskelsvindfonden er anfører, at beløbet burde udbetales som en del af selve ydel-

sen, så den kommer alle til gode, eller at der alternativ gives valgfrihed med hensyn

til, om beløbet skal indbetales til en pensionsordning eller udbetales til personen.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019. Ifølge aftalen er

det hensigten at styrke den opsparingsbaserede pension, idet aftalepartierne vil

”sikre,

at de opsparingsbaserede pensioner styrkes, så den enkelte også i perioder

med overførselsindkomst sparer op til egen alderdom”. Aftalepartierne er således

enige at indføre en obligatorisk opsparing for overførselsindkomstmodtagere.

FH bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at lovforslaget på langt sigt er

udgiftsneutralt. FH har dog noteret sig, at der vil være forskel på den samlede regu-

lering af folkepensionen og på reguleringen af de overførsler, der omfattes af den

obligatoriske pensionsopsparing, idet bidraget til den obligatoriske pension ikke

indgår i grundlaget for den årlige regulering. Det betyder, at forskellen mellem

folkepensionen og overførsler inklusiv bidrag til obligatorisk pension vil være sti-

gende over tid.

FH ønsker belyst, hvordan denne forskel kan være forenelig med udgiftsneutralitet.

Dertil kommer, at visse ydelser (tidligere integrationsydelse), der i dag indgår i

grundlaget for satspuljen, fremover vil få samme regulering, men uden at der sker

indbetaling til den obligatoriske pensionsopsparing eller til satspuljen. Størrelsen af

besparelsen på det offentlige budget, som denne ændring giver anledning til, bør

belyses.

Danske A-kasser anfører, at der i lovforslaget frem til 2029 er sammenhæng mel-

lem satsregulering og pensionsopsparing. Men videreføres denne sammenhæng

ikke efter 2029, er der tale om udhuling af satserne, hvis en forhøjelse af pensions-

opsparingen ikke samtidig videreføres. Det kan Danske A-kasser ikke støtte.

Danske A-kasser mener derfor, at man i lovforslaget må sikre den fortsatte sam-

menhæng

–

også efter 2029, så det ikke kun er niveauet for pensionsopsparingen,

man skal tage stilling til, men også satsreguleringen.

Kommentar:

I henhold til Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk

opsparing for overførselsmodtagere vil en række overførselsindkomster, der ikke

omfattes af den obligatoriske opsparingsordning, fortsat blive reguleret med sats-

reguleringsprocenten, dvs. med en mindreregulering på op til 0,3 pct.-point. For

selvforsørgelses-, hjemrejse-, og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse)

vil mindrereguleringen dog fremadrettet udgøre fast 0,3 pct.-point.

Mindrereguleringen for disse ydelser vil ikke længere blive tilført satspuljen. Med

afsæt i aktuelle forudsætninger om lønstigningstakten vurderes mindre-

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

reguleringen for hele denne gruppe af overførselsindkomster at udgøre 0,3 pct.-

point hvert år frem til 2022 (BO3). Det skønnes på den baggrund, at mindreudgif-

terne vil udgøre i størrelsesordenen 13 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 38 mio. kr. i

2022 (opgjort efter skat og tilbageløb).

Det bemærkes, at budgetvirkningen realiseres ifm. pris- og lønopregningen på

kommende finanslove. Udgiftsvirkningen er således ikke afspejlet på finansloven

for 2019.

I forhold til udgiftsneutralitet kan bemærkes, at merudgifterne til obligatorisk pen-

sionsopsparing og kompensation samt højere regulering af folkepension modsvares

af mindreudgifter til satspuljen. På den baggrund skønnes det, at de direkte øko-

nomiske konsekvenser af lovforslaget er stort set udgiftsneutrale.

Den finanspolitiske holdbarhed vil blive svagt forbedret som følge af modregning

af offentlige pensioner forudsat lønregulering af øvrige overførsler efter 2030.

Senest i 2029 tager parterne stilling til eventuelle yderligere forhøjelser i indbeta-

lingsprocenten.

De fradragsberettigede indbetalinger til obligatorisk pensionsopsparing indebærer

dog en udskydelse af skatte- og afgiftsbetalinger. Efterhånden som pensionsopspa-

ringen giver anledning til pensionsudbetalinger, vil øgede skatteindtægter og af-

trapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang modvirke den svækkelse af

den offentlige saldo, som udskydelsen af skat og tilbageløb af indbetalingerne iso-

leret set medfører på kort sigt.

4. Bemærkninger m.v. som ligger uden for lovforslagets indhold

DH gør opmærksom på, at de er modstandere af finansieringen af skattereformen

fra 2012, der over en årrække frem til 2023 mindreregulerer en række overførsels-

indkomster med 0,75 procent.

DH så fortsat gerne, at skattereformen fra 2012 blev finansieret på anden vis.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne i forlængelse af Aftale om principperne

for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning mv. fra 2015 er enige om, at

den allerede aftalte regulering af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som følge

af Aftale om skattereform 2012 fastholdes.

FH bemærker, at lovforslaget mindsker den løbende udhuling af dagpengene.

Fremover vil der ikke være udsigt til et helt så stort fald i dagpengenes kompensa-

tionsgrad, da denne holdes oppe af de øgede pensionsbidrag. Det er positivt.

FH understreger dog, at der fortsat er behov for en genopretning af dagpengeni-

veauet. Den politiske aftale ses ikke at være en hindring for et nødvendigt løft i

dagpengeniveauet ved den til enhver tid givne reguleringsmekanisme.

Kommentar:

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ændring af arbejdsløshedsdagpengenes kompensationsgrad og evt. forhøjelse af

dagpengeniveauet ligger ikke inden for området for Aftale om ny regulering af

folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere.