L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 160 Bilag 1
Offentligt

6. februar 2019

J.nr. 2017 - 6695

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i

dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning

(L 160).

Karsten Lauritzen

/ Nina Legaard Kristensen

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ikke bemærknin-

ger til lovforslaget.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ikke bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder det yderst

positivt, at regeringen ønsker at til-

slutte sig hele konventionen.

Dansk Erhverv finder det særligt

positivt, at Danmark tilslutter sig

voldgiftsdelen.

Danske Rederier

Danske Rederier støtter lovforsla-

get. Det er forventningen, at der

med

konventionen og EU’s vold-

giftsdirektiv i langt højere grad end

hidtil vil kunne opnås enighed i

skattetvister. Dette vil føre til øget

forudsigelighed for virksomhe-

derne.

DI ser positivt på lovforslaget.

Konventionen indeholder regler

såvel til gunst som ugunst for er-

hvervslivet. DI ser bestemmel-

serne i konventionen som en sam-

let helhed, hvor der overordnet set

er fundet en rimelig balance. DI

lægger særlig vægt på bestemmel-

serne om, at skattetvister skal

kunne afgøres ved voldgift. Mulig-

heden for voldgift vil i sig selv til-

skynde landenes kompetente myn-

digheder til at nå til enighed. DI er

enig med Plesner i de synspunkter,

som tilkendegives i høringssvaret

derfra om, at en afgørelse fra en

Der henvises til kommentarer til

høringssvaret fra Plesner.

Side 2 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

administrativ klageinstans ikke skal

afskære voldgift.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen har enkelte be-

mærkninger til udformningen af

lovforslagets bemærkninger om

administrative konsekvenser.

Lovforslagets bemærkninger er til-

rettet i overensstemmelse hermed.

FSR

–

danske revisorer

FSR har nedenstående bemærkninger af

generel karakter.

FSR finder det positivt, at Dan-

mark implementerer konventio-

nen, og at de fleste af de forbe-

hold, der blev taget i forbindelse

med undertegnelsen, er fjernet.

FSR opfordrer til, at det oprinde-

lige formål med dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsterne ikke for-

glemmes. Det synes svært at finde

forståelse for, at skattemyndighe-

derne ikke skulle have tilstrækkelig

beskatningshjemmel i national lov-

givning og har behov for yderli-

gere støtte i DBO’erne. Det er li-

geledes svært at forstå, at proces-

sen for at opnå en lempelse synes

at blive mere kompliceret og tilde-

ler skattemyndighederne adskillige

muligheder for nye skøn. FSR an-

tager, at en DBO fortsat ikke kan

udgøre hjemmel til beskatning i

Danmark.

Det er korrekt, at en beskatnings-

overenskomst

(”DBO”)

ikke i sig

selv kan udgøre en hjemmel til be-

skatning i Danmark. DBO’erne er

imidlertid nødvendige for fordelin-

gen af beskatningsretten mellem to

lande og hermed også for afgørel-

sen af, hvornår der skal gives lem-

pelse for dobbeltbeskatning.

FSR finder, at den danske oversæt-

telse af konventionen visse steder

forekommer uhensigtsmæssig.

På baggrund af en efterfølgende

dialog med FSR er der foretaget

Side 3 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR foreslår, at den danske over-

sættelse revideres, så den mere

præcist reflekterer den originale

engelske tekst.

enkelte justeringer af oversættel-

sen.

FSR savner præciseret, at hverken

lovforslaget eller konventionen

alene bør anvendes som fortolk-

ningsbidrag ved fortolkning af de

enkelte elementer i konventionen.

Det bør præciseres, at fortolknin-

gen bør ske med afsæt i de rele-

vante BEPS-rapporter,

jf. det ”Ex-

planatory Statement”, der blev ud-

arbejdet i forbindelse med konven-

tionen.

Det er korrekt, at de OECD

BEPS-rapporter, der ligger til

grund for udarbejdelsen af kon-

ventionen, vil være vigtige fortolk-

ningsbidrag. Det kan tilføjes, at

samtlige bestemmelser i konventi-

onen nu er indarbejdet i OECD-

modellen for DBO’er og/eller i

kommentarerne til denne. Her vil

også kunne findes fortolkningsbi-

drag.

FSR noterer sig, at ikke alle Dan-

marks DBO’er er opført som om-

fattede skatteaftaler i lovforslagets

bilag 3. Således findes bl.a.

DBO’erne med Holland, Schweiz

og Tyskland ikke på listen.

Som anført i afsnit 4.1. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger er

der i forhold til efterlevelse af kon-

ventionens standarder intet til hin-

der for, at to lande vælger at ændre

deres DBO ved en bilateral æn-

dringsprotokol i stedet for via kon-

ventionen. Dette gælder for såvel

minimumstandarderne som for de

frivillige elementer.

En sådan aftale foreligger med

Holland, Schweiz, Tyskland og de

nordiske lande.

FSR finder det positivt, at der ind-

føres mulighed for voldgift også

med lande uden for EU. FSR kan

dog godt være bekymret for, om

processuelle forhold kan virke hin-

drende for anvendelsen af voldgift.

FSR opfordrer til, at der fastsættes

mere klare retningslinjer. Det sy-

Konventionen er resultat af et ar-

bejde, hvor en lang række lande

har været involveret, og hvor en

lang række hensyn har skullet imø-

dekommes. Det har ikke været

muligt at fastsætte fælles retnings-

Side 4 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nes retssikkerhedsmæssigt betæn-

keligt, at mange vigtige aspekter

bliver genstand for forhandling

uden klare retningslinjer for, hvor-

dan det skal ske i praksis. Det sy-

nes at være et realistisk scenarie, at

muligheden for voldgift elimineres

på grund af uenighed mellem lan-

denes myndigheder.

linjer, og resultatet er blevet, at så-

danne retningslinjer må aftales lan-

dene imellem.

FSR stiller spørgsmålstegn ved

vurderingen af de økonomiske og

administrative konsekvenser for

erhvervslivet og for stat, regioner

og kommuner.

Lovforslagets økonomiske og ad-

ministrative bemærkninger er ud-

arbejdet med sædvanlig inddra-

gelse af relevante myndigheder.

FSR har nedenstående bemærkninger til

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Afsnit 2.1: Det anføres i dette af-

snit, at hvis Danmark faktisk skal

beskatte en indkomst, som betales

til eller modtages fra et andet land,

skal der ikke alene være hjemmel

til dette i DBO’en.

Der skal også

være hjemmel i den interne danske

lovgivning. FSR finder dette misvi-

sende, da en DBO udelukkende

kan tildele en beskatningsret, men

ikke i sig selv give hjemmel hertil.

Formuleringen i bemærkningerne

er ændret, således at det nu frem-

går, at det ikke alene skal være mu-

ligt efter DBO’en.

Afsnit 2.2.1 (artikel 9): FSR fore-

slår, at henvisningen til andre vil-

kår end dem, ”der gælder på et frit

marked”, ændres til andre vilkår

end dem, ”som kunne være opnået

mellem uafhængige parter”.

Formuleringen i bemærkningerne

er ændret.

Side 5 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR foreslår videre, at bemærknin-

gen om, at det andet land skal fo-

retage en ”passende nedsættelse”

af fortjenesten, ændres til, at det

andet land skal foretage en ”korre-

sponderende korrektion”.

OECD’s

modeloverenskomst,

som er forlægget, anvender udtryk-

ket ”appropriate adjustment”.

Dette er i danske DBO’er ofte

oversat som ”passende regule-

ring”. Lovforslagets bemærkninger

er ændret i overensstemmelse her-

med.

Afsnit 2.2.1. (artikel 24): Det frem-

går af lovbemærkningerne, at et

land ”har dog ikke pligt til” at ud-

føre forvaltningsakter m.v., som

ville kunne afsløre forretningshem-

meligheder, eller som ville stride

mod almene interesser. FSR anta-

ger, at dette skal forstås sådan, at

et land ”må ikke” foretage

nævnte handlinger. FSR foreslår

formuleringen ændret.

OECD’s modeloverenskomst,

som også her er forlægget, an-

vender følgende formulering: ”In

no case shall the provisions of

(…)

be construed so as to impose on a

Contracting State the obliga-

tion…” (understregning tilføjet).

Dette er afspejlet i det afsnit, som

FSR henviser til.

Afsnit 3.2.3.3 (artikel 8): FSR øn-

sker bekræftet, at konventionens

artikel 8 ikke vil have betydning

for skatteydernes begrænsede skat-

tepligt efter selskabsskattelovens §

2, stk. 1, litra c, når beskatningen

skal nedsættes efter en DBO, også

selvom nedsættelsen ikke følger af

moder/datterselskabsforholdet i

DBO’en.

FSR ønsker endvidere

bekræftet, at konventionens artikel

8 ikke har betydning for skattefri-

heden på udbytter modtaget af et

dansk moderselskab efter selskabs-

skattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det kan bekræftes, at konventio-

nens artikel 8 ikke vil have betyd-

ning for skatteydernes begrænsede

skattepligt efter selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 1, litra c. Efter den

nævnte bestemmelse omfatter

skattepligten ikke udbytter fra dat-

terselskabsaktier, når beskatningen

skal frafaldes eller nedsættes efter

EU’s moder/datterselskabsdirektiv

eller en DBO. Dette vil fortsat

være gældende. Konventionens ar-

tikel 8 ændrer ikke det forhold, at

der efter DBO’erne skal ske en

nedsættelse af udbytteskatten, også

når betingelserne for at anvende

bestemmelserne om en særligt lav

sats for udbytteskatten i mo-

der/datterselskabsforhold ikke er

opfyldt.

Side 6 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det kan ligeledes bekræftes, at

konventionens artikel 8 ikke har

betydning for skattefriheden på

udbytter modtaget af et dansk mo-

derselskab efter selskabsskattelo-

vens § 13, stk. 1, nr. 2. Konventio-

nens artikel 8 regulerer kildelan-

dets adgang til at beskatte

–

ikke

bopælslandets.

Afsnit 3.2.4.2 (artikel 13): FSR øn-

sker uddybet, hvorfor valgmulig-

hed B ikke vælges, idet den ses at

være lempeligere for erhvervslivet.

Det er FSR’s

vurdering, at en udvi-

delse af fast driftsstedsbegrebet på

dette punkt vil medføre et meget

begrænset skatteprovenu, men

ikke uvæsentlige administrative

omkostninger for erhvervslivet og

skattemyndighederne.

Som nævnt i bemærkningerne til

lovforslagets § 1 blev der ved op-

dateringen af OECD’s model for

DBO’er i 2017 indsat en bestem-

melse svarende til valgmulighed A.

Ved forhandlinger om nye eller

ved genforhandling af gældende

DBO’er tages der fra dansk side i

meget vid udstrækning udgangs-

punkt i OECD-modellen, jf. afsnit

4.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger. Bestemmelser sva-

rende til valgmulighed A vil her-

med komme til at indgå i grundla-

get for Danmarks fremtidige for-

handlinger om DBO’er. Det vil

være konsekvent og sikre ensartet-

hed i danske DBO’er,

at samme

elementer også kommer til at

gælde bagudrettet i forhold til alle-

rede gældende DBO’er.

Afsnit 3.2.5.2. (artikel 17): FSR fo-

reslår at anvende udtrykket ”korre-

sponderende korrektion” i stedet

for ”tilsvarende regulering”.

Konventionen anvender udtrykket

”corresponding adjustment”. Det

anvendte udtryk ”tilsvarende regu-

lering” anses for at være en kor-

rekt oversættelse til dansk.

Side 7 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR har nedenstående bemærkninger til

lovforslagets specifikke bemærkninger.

Artikel 3 (transparente enheder):

FSR foreslår en præcisering af be-

mærkningerne til bestemmelsens

stk. 2.

Den foreslåede præcisering er fo-

retaget.

Artikel 4 (dobbeltdomicilerede en-

heder): FSR foreslår, at konventio-

nens artikel 4 ikke implementeres,

idet det foreslåede system med

gensidig aftaleprocedure efterlader

betydelig retsusikkerhed.

Spørgsmålet handler om den situa-

tion, at en juridisk person, f.eks. et

selskab, er fuldt skattepligtig til to

lande efter disse landes interne

lovgivning

–

eksempelvis fordi et

selskab er registreret i land A,

mens dets virkelige ledelse har sit

sæde i land B. Det skal i et sådant

tilfælde afgøres, om selskabet i

DBO’ens forstand er hjemmehø-

rende i land A eller land B. En per-

son (fysisk eller juridisk) kan i rela-

tion til en DBO kun være hjemme-

hørende i ét af de to lande.

Efter OECD-modellen, som

denne var affattet før 2017, ville en

sådan dobbeltdomicileret juridisk

person være hjemmehørende i det

af de to lande, hvor den virkelige

ledelse har sit sæde. Dette blev ved

2017-opdateringen af OECD-mo-

dellen ændret, således at de kom-

petente myndigheder skal afgøre

spørgsmålet ved gensidig aftale.

Ved afgørelsen skal der tages hen-

syn til såvel ledelsens sæde som

andre relevante kriterier. Ledelsens

sæde er hermed fortsat et krite-

rium

–

og et vigtigt kriterium

–

men det er ikke længere det eneste

kriterium.

Side 8 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I kommentarerne til OECD-mo-

dellen angives det som baggrund

for ændringen, at der har været et

antal sager om skatteundgåelse,

hvor dobbeltdomicilerede selska-

ber har været involveret.

Ved forhandlinger om nye eller

ved genforhandling af gældende

DBO’er tages der fra dansk side

som tidligere nævnt i meget vid

udstrækning udgangspunkt i

OECD-modellen. Det vil også her

være konsekvent og sikre ensartet-

hed i danske DBO’er, at samme

elementer kommer til at gælde

bagudrettet i forhold til allerede

gældende DBO’er.

Som nævnt vil ledelsens sæde fort-

sat være et vigtigt kriterium ved af-

gørelsen af, hvor en dobbeltdomi-

cileret juridisk person er hjemme-

hørende, og det vil være et krite-

rium, som man vil lægge stor vægt

på. Samtidig vil det dog blive mu-

ligt at vælge andre relevante krite-

rier, hvis det skulle vise sig nød-

vendigt for at forhindre omgåelse.

Artikel 7, stk. 3-5 (forhindring af

misbrug af aftaler): FSR foreslår, at

fortrydelsesparagraffen i de

nævnte stykker tilvælges. Hvis det

skønnes, at muligheden allerede

ligger inden for de kompetente

myndigheders kompetenceområde,

synes det naturligt, at der fastsæt-

tes retningslinjer for dette, så ens-

artet behandling sikres.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til de pågældende bestem-

melser, foreslås ”fortrydelsespara-

graffen” ikke tilvalgt. Dette sker

ud fra en opfattelse af, at den flek-

sibilitet, som bestemmelsen er ud-

tryk for, allerede ligger inden for

rammerne af almindelig skattefor-

valtningsvirksomhed hos de kom-

petente myndigheder.

Side 9 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Anvendelse af begrebet ”som så-

dant” i artikel 13 og 3:

FSR henvi-

ser til to steder i lovbemærknin-

gerne, hvor der henholdsvis omta-

les et fast driftssted ”som sådant”

og et interessentskab ”som sådant”

og spørger, hvad dette dækker

over.

Ordene ”som sådant” er slettet de

to steder.

Danmarks forbehold efter artikel

28, stk. 2, vedr. dommer og offent-

liggørelse: FSR noterer sig, at Dan-

mark efter lovforslaget bl.a. skal

tage et forbehold, hvorefter den

anden part skal acceptere, at for-

manden for voldgiftspanelet skal

være dommer, og at Danmark kan

offentliggøre et resumé af afgørel-

ser truffet af voldgiftspanelet.

FSR foreslår, at dette forbehold

fjernes. Ønskes det opretholdt,

bør det som minimum ændres, så

det er i tråd med EU’s voldgiftsdi-

rektiv.

Forbeholdet opretholdes uændret i

sin helhed, jf. nedenstående kom-

mentarer.

Side 10 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forbeholdet er iflg. FSR mere re-

striktivt end de tilsvarende regler i

EU’s voldgiftsdirektiv og kan virke

som en teknisk barriere for, at

voldgift overhovedet kan anven-

des. FSR citerer i denne forbin-

delse EU-direktivets artikel 8,

hvoraf det fremgår, at formanden

skal være dommer, ”(m)edmindre

andet aftales af de pågældende re-

præsentanter for hver kompetent

myndighed og de uafhængige højt

estimerede personer…”. Denne

mulighed findes ikke i forbeholdet,

som dette er formuleret, hvilket

iflg. FSR er en væsentlig og urime-

lig stramning i forhold til EU’s

voldgiftsdirektiv.

For så vidt angår den anden del af

forbeholdet gør FSR opmærksom

på, at det af voldgiftsdirektivets ar-

tikel 18 fremgår, at de berørte per-

soner ved en offentliggørelse kan

foretage indsigelser. En sådan mu-

lighed foreligger ikke efter forbe-

holdet, som således også på dette

punkt er udtryk for en stramning i

forhold til direktivet. Offentliggø-

relseselement findes betænkeligt,

da det kan have en afskrækkende

effekt for skatteyderne.

Det er korrekt, at der i EU’s

vold-

giftsdirektiv gives mulighed for at

aftale, at voldgiftspanelets for-

mand ikke skal være dommer, jf.

lovforslagets bemærkninger, hvor

indholdet af direktivets artikel 8,

stk. 6, er refereret. Det er ikke en

mulighed, som fra dansk side vil

blive udnyttet. Danmark lægger

tværtimod stor vægt på at sikre

voldgiftspanelernes uafhængighed.

Det sker ved at sikre, at forman-

den lever op til de krav om uaf-

hængighed, der gælder for dom-

mere.

Af voldgiftsdirektivets artikel 18,

stk. 3, 1. pkt., fremgår følgende:

”Hvis de kompetente myndighe-

der eller den pågældende berørte

person ikke giver deres samtykke

til offentliggørelsen af den endelige

afgørelse i sin helhed, offentliggør

de kompetente myndigheder et

sammendrag af den endelige afgø-

relse.” Forbeholdet går netop ud

på, at den anden part skal accep-

tere, at Danmark offentliggør et

sådant sammendrag.

FSR beder afslutningsvis om en

redegørelse for, om Danmarks al-

mindelige regler for nedlæggelse af

forbud om offentliggørelse vil

finde anvendelse for skatteydere i

de tilfælde, hvor der er tale om of-

fentliggørelse efter endt voldgift.

Der er som ovenfor nævnt ikke

tale om offentliggørelse af en en-

delig afgørelse i sin helhed, men

alene om et resumé.

Side 11 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forbehold, jf. artikel 19, stk. 12,

vedr. voldgift ved afgørelse fra kla-

geinstans eller domstol: Efter lov-

forslaget skal Danmark tage forbe-

hold efter konventionens artikel

19, stk. 12, litra a og b, således at

sager i de nævnte tilfælde ikke kan

undergives voldgift. Dette begrun-

des i lovforslaget med, at de kom-

petente myndigheder i Danmark

ikke har mulighed for at fravige af-

gørelser, der er truffet af en retsin-

stans eller af et administrativt

nævn, dvs. en klageinstans.

FSR finder denne begrundelse for-

virrende og i strid med Skattesty-

relsens holdning og citerer i denne

forbindelse forskellige afsnit fra

Juridisk Vejledning.

Der henvises til kommentarer til

høringssvar fra Plesner, som har

rejst et tilsvarende spørgsmål.

Forbehold jf. artikel 23, stk. 5 og

7, vedrørende fortrolighed: FSR

finder dette uhensigtsmæssigt og i

strid med formålet med voldgift.

FSR spørger til baggrunden for og

rækkevidden af dette forbehold.

Som anført i bemærkningerne til

lovforslaget anses fortrolighed for

at være af vital betydning for be-

handlingen af skattesager

–

ganske

som det gælder ved myndigheder-

nes behandling af skattesager in-

ternt i Danmark. Som ligeledes an-

ført i bemærkningerne medfører

brud på fortroligheden, at de ude-

stående spørgsmål, som ligger til

grund for voldgiftssagen og den

gensidige aftaleprocedure, forbli-

ver uløste.

Øvrige bemærkninger: FSR opfor-

drer til, at der tages så få forbehold

som muligt.

Der henvises til kommentarerne i

det ovenstående.

Side 12 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR opfordrer til, at der ikke stilles

for strenge krav til de oplysninger,

der skal forelægges for, at en sag

kan realitetsbehandles, jf. konven-

tionens artikel 19, stk. 10.

FSR ønsker bekræftet, at en skatte-

yder kan anmode om voldgift i si-

tuationer, hvor der anmodes om

løsning af en tvist efter den gensi-

dige aftaleprocedure lige inden 3-

årsfristens udløb, og hvor de kom-

petente myndigheder ikke kan nå

til enighed inden for 2-årsfristen,

dvs. på det 5. år efter en kendelse,

der har medført dobbeltbeskat-

ning.

Endelig ønsker FSR bekræftet, at

vedtagelse af lovforslagets bestem-

melser vedrørende voldgift eller

tilsvarende implementering af EU-

voldgiftsdirektivet medfører, at

voldgiftsklausulerne i Danmarks

DBO’er med Israel, Schweiz og Ja-

pan aktiveres.

Dette vurderes at være en korrekt

fortolkning.

Vedtagelse af lovforslaget vil ikke i

sig selv medføre, at voldgiftsklau-

sulerne med de nævnte lande akti-

veres. Efter vedtagelsen af lov-

forslaget skal ratifikationsprocedu-

ren sættes i værk, dvs. at et ratifika-

tionsinstrument skal deponeres

hos depositaren (OECD’s

general-

sekretær). Konventionen vil være

gældende for Danmark tre måne-

der herefter.

Aktivering af voldgiftsklausulerne

med Israel, Schweiz og Japan vil

herefter bero på, om andre lande,

der har ratificeret konventionen,

har valgt voldgift, og om der er et

”match” med de valg, som Dan-

mark har truffet. Når dette er til-

fældet, vil de nævnte voldgiftsklau-

suler blive aktiveret.

Derimod medfører ikrafttrædelse

af EU-direktivet ikke, at klausu-

lerne aktiveres.

Side 13 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I Israels tilfælde aktiveres vold-

giftsklausulen fra det tidspunkt,

hvor en tilsvarende bestemmelse i

en DBO mellem Danmark og et

tredjeland får virkning. EU’s vold-

giftsdirektiv ændrer ikke Dan-

marks DBO’er.

Det samme gælder for Schweiz’ og

Japans vedkommende. Dog skal

voldgiftsklausulerne i de to

DBO’er også aktiveres, når Dan-

mark har tilvejebragt sit interne

grundlag og procedurer for gen-

nemførelse af voldgiftsbestemmel-

serne. Dette sker ikke ved EU-di-

rektivet, da hverken Schweiz eller

Japan er medlemmer af EU.

Plesner

Efter lovforslaget skal Danmark

tage forbehold efter konventio-

nens artikel 19, stk. 12, litra a og b,

således at sager i de nævnte til-

fælde ikke kan undergives voldgift.

Dette begrundes i lovforslaget

med, at de kompetente myndighe-

der i Danmark ikke har mulighed

for at fravige afgørelser, der er

truffet af en retsinstans eller af et

administrativt nævn, dvs. en klage-

instans.

Plesner er ikke enig i, denne be-

tragtning.

I forbindelse med L 28 i indevæ-

rende samling var det genstand for

drøftelse, om der burde etableres

lovhjemmel til, at den kompetente

myndighed kunne fravige en dom-

stolsafgørelse. Dette ville Skatte-

ministeren ikke at indføre. Det

Det fremgår af svaret på SAU L 28

–

spørgsmål 18, at såfremt der ind-

føres en lovhjemmel til at fravige

domstolsafgørelser, vil dette med-

føre, at tvistbilæggelsesaftaler mel-

lem de danske og andre landes

skattemyndigheder hæves over de

Side 14 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

blev anført i forarbejderne, at

Kammeradvokaten vil blev instru-

eret om at anmode om berostil-

lelse af sagen med henblik på, at

procedurerne efter voldgiftsdirek-

tivet gennemføres. Dette må efter

Plesners opfattelse indebære, at af-

gørelser fra Landsskatteretten kan

fraviges.

danske domstole. Skatteministeren

tilkendegav i denne forbindelse, at

en sådan retstilstand ikke skulle

etableres i Danmark.

En sådan lovhjemmel ville endvi-

dere medføre, at den danske lov-

givning ville gå videre end det, der

følger af voldgiftsdirektivet, hvilket

ikke vil være i overensstemmelse

med regeringens ambition om at

undgå overimplementering.

Dette fastholdes, og derfor afvises

det

–

også i relation til konventio-

nen

–

at indføre en hjemmel til, at

domstolenes afgørelser kan fravi-

ges i forbindelse med voldgift.

Der er ikke i L 28 taget stilling til

spørgsmålet om mulighederne for

at fravige en afgørelse fra en admi-

nistrativ klageinstans efter natio-

nale danske regler. Voldgiftsdirek-

tivet indeholder alene regler for

den situation, hvor de kompetente

myndigheder er bundet af afgørel-

ser fra domstole og andre judicielle

myndigheder. De danske klage-

myndigheder anses ikke for omfat-

tet af begrebet ”andre judicielle

myndigheder”. Direktivet må der-

for forstås således, at de kompe-

tente myndigheder skulle kunne

fravige afgørelser fra disse klage-

myndigheder i sager, som behand-

les efter direktivet.

Plesner gør gældende, at et forbud

mod voldgiftsbehandling hvis sa-

gen er afgjort af Landsskatteretten,

vil forringe skatteydernes retssik-

kerhed i alvorlig grad, da skatte-

Lovforslagets bemærkninger er på

dette punkt ikke tilstrækkeligt nu-

ancerede. Det er efter konventio-

nen muligt at tage forbehold, såle-

des at en sag ikke skal undergives

voldgift, hvis en afgørelse om det

Side 15 af 16

L 160 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

yderne vil være afskåret fra at an-

vende de øvrige retsmidler, der

normalt er tilgængelige, herunder

syn og skøn i forbindelse med be-

handling ved Landsskatteretten.

Plesner gør gældende, at det vil

være helt naturligt, at det ikke blot

er Skattestyrelsens, men også

Landsskatterettens afgørelse, der

kan undergives voldgiftsbehand-

ling.

pågældende spørgsmål er truffet af

en domstol eller et administrativt

nævn. Imidlertid er konventionen

udformet sådan, at et forbehold vil

omfatte såvel afgørelser truffet af

en domstol som afgørelser truffet

af et administrativt nævn. Det er

efter konventionens ordlyd ikke

muligt at opsplitte forbeholdet, så-

ledes at det kun vil omfatte det ene

af de to typer sager. Dette betrag-

tes ikke som en hindring for, at en

afgørelse truffet af et administra-

tivt nævn vil kunne undergives

voldgift, når dette er muligt efter

national lovgivning.

Lovforslagets bemærkninger er

ændret i overensstemmelse her-

med.

Side 16 af 16