L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 165 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Nyaffattelse af bestemmelserne

om opholds-, underretnings- og meldepligt, orienteringspligt for udlændinge på

tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, og fastlæggelse af omfanget af Ud-

lændingestyrelsens kontrolpligt).

20. februar 2019

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sagsbehandler

Henriette Sundgaard Land

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. november 2018 til den 4. januar

2019 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur,

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøj-

skolernes forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Fredsfon-

den, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense

Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

International Organization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste,

Kommunernes Landsforening (KL), Landsforeningen Adoption og Samfund, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),

Landsorganisationen LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod

Sags nr.

Akt-id

2018 - 6471

588123

Side

1/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Eu-

rope, United Nations Childrens Fund (UNICEF), United Nations High Commissioner

for Refugees, Work-live-stay southern Denmark, Ægteskab Uden Grænser, Aarhus

Erhverv / International Community, 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder, Foreningen af Udlændingerets-

advokater (FAU), Institut for Menneskerettigheder, Røde Kors og SOS Racisme.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Danes Worldwide, Danske Regioner, Datatilsynet, Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation (tidligere LO), Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Kommunernes

Landsforening (KL), Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked fra Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sø- og Handelsretten

og Udlændingenævnet.

Byretspræsidenten ved Københavns Byret på vegne af alle byretter og Præsiden-

ten for Vestre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Præsidenten for Østre Landsret henholder sig til Den Danske Dommerforenings

bemærkninger.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Under hvert emneområde angives

de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge-

og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-

ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integration.

Side

2/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.1

Indkomne høringssvar

Generelle bemærkninger

SOS Racisme

har kritiseret de opholdsbetingelser, leveforhold, straffe og straf-

skærpelser, som i nyere dansk lovgivning er pålagt udlændinge på tålt ophold,

kriminelle udviste og afviste asylansøgere. SOS Racisme har derfor foreslået, at

underretnings-, opholds- og meldepligt afvikles. SOS Racisme har endvidere an-

ført, at de omtalte pligter ikke har den ønskede effekt, idet flere udlændinge væl-

ger at gå under jorden.

Amnesty International

har overordnet anført, at lovforslaget må betegnes som

endnu et forsøg på at stramme kontrollen og skærpe sanktionerne for udlændinge

på tålt ophold, kriminelle udviste og fremmedkrigere. Amnesty International har

endvidere anført, at det er tvivlsomt, om stramningerne vil få flere udlændinge til

at rejse ud eller blive væk fra Danmark, men at tiltagene vil medvirke til gøre for-

holdene mere belastende for de berørte grupper.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS Racisme og Amnesty Interna-

tional.

Ministeriet skal bemærke, at formålet med at pålægge kontrolforpligtelserne er at

sikre, at myndighederne har kendskab til de pågældende udlændinges opholds-

sted, såfremt muligheden for at udsende de pågældende opstår.

2.2

Skærpet kontrol med fremmedkrigere

Advokatsamfundet

har bemærket, at det fremgår af lovforslagets § 34, stk. 4 og

5, at politiet skal træffe afgørelse om meldepligt

med mindre særlige grunde taler

derimod.

Advokatsamfundet har endvidere bemærket, at dette må forudsætte

administrativ sagsbehandling hos politiet i overensstemmelse med de almindelige

forvaltningsretlige principper, men at det imidlertid er erfaringen, at der i dag ikke

i praksis foretages en vurdering af, om der er

særlige grunde

tilstede. Advokat-

samfundet har anført, at det i stedet er opfattelsen, at meldepligten er obligato-

risk, og at dette i praksis sætter de retssikkerhedsmæssige og forvaltningsretlige

principper ud af spil.

Amnesty International

har for det første anført, at det ikke er sandsynligt, at

fremmedkrigere vil være mere tilbøjelige til at forlade Danmark som følge af det

systematiske pres, som de fremover skal dele med udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste. Amnesty International har for det andet anført, at det er pro-

blematisk, at personer, som ikke er stillet for en dommer, skal udvises af Dan-

Side

3/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

mark, fordi det "antages", at de har begået nærmere bestemte handlinger, jf.

udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

har anført, at den løbende sikring

af, at politiet ved, hvor den pågældende person befinder sig, skal ske på en måde,

der ikke fuldstændig umuliggør, at den pågældende person får en normal hverdag

i Danmark.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at bestemmelsen i udlændingelo-

vens § 21 b om fremmedkrigere kombinerer et meget lavt mistankekrav med en

meget upræcis beskrivelse af "gerningsindholdet". Instituttet har således anført,

at de antager, at denne gruppe udlændinge ikke har begået forhold, som er straf-

bare efter dansk straffelov; eller at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tiltale

dem for en strafbar forseelse. Instituttet har på den baggrund anbefalet, at det i

lovbemærkningerne præciseres, at der som udgangspunkt skal mindre til, for at

opholdspligten på et udrejsecenter bliver et uproportionalt indgreb i retten til

privatliv, såfremt den pågældende udlænding ikke er dømt for kriminelle forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at udlændinge- og integra-

tionsministeren den 15. januar 2019 fremsatte forslag til lov om ændring af ud-

lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse af flygtninge, loft over antallet

af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og

overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for

forsørgere mv.)(L 140), hvor det foreslås, at fremmedkrigere omfattes af det

skærpede kontrolregime.

Ministeriet skal på den baggrund henvise til ministeriets bemærkninger til dette

lovforslag, som fremgår af den kommenterede høringsoversigt af den 21. januar

2019.

2.3

Orienteringspligt

SOS Racisme

har anført, at de anser det som acceptabelt, hvis orienteringspligten

kun skal anvendes ved skift af bopæl, men ikke hvis den skal anvendes hyppigt,

som det er tilfældet med meldepligten.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

har anført, at de støtter, at de

personer, som ikke kan udsendes af landet, selvom de ikke har en opholdstilladel-

se, skal give myndighederne oplysning om, hvor de opholder sig. FAU har dog

anført, at pligten skal udformes således, at den pågældende person kan leve et

rimeligt liv.

Side

4/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

har anført, at de finder det positivt, at personer på tålt ophold, der af

særlige grunde ikke er pålagt opholdspligt eller har fået ophævet deres opholds-

pligt, kan have bopæl privat, forudsat at de orienterer myndighederne om deres

opholdssted. Røde Kors finder det endvidere positivt, at det i den forbindelse bli-

ver muligt for de pågældende at opfylde deres eventuelle meldepligt i den politi-

kreds, der ligger tættest på deres bopæl og tilføjer, at det bør overvejes, om ori-

enteringspligten kan erstatte meldepligten, når orienteringspligten løbende opfyl-

des. Endelig finder Røde Kors det positivt, at udlændinge på tålt ophold kan mod-

tage forsørgelse, herunder sundhedsbehandling, på et asylcenter i nærheden af

deres opholdssted.

Røde Kors har i den forbindelse foreslået, at Udlændingestyrelsen bemyndiges til

at vurdere, hvordan forsørgelsen mest hensigtsmæssigt kan foregå for personer,

som af sygdomsbetingede eller familiære grunde ikke har mulighed for at komme

til udrejsecentret eller et andet center, og at det i vurderingen bør indgå som et

væsentligt element, hvor langt den enkelte skønnes at kunne rejse for at hente

ydelser, samt at udgifterne til offentlige transportmidler selv ved korte afstande

udgør en endog meget væsentlig andel af forsørgelsesgrundlaget. Røde Kors har

endvidere foreslået, at det vil være både praktisk, sikkert og værdigt, hvis de kon-

tante ydelser fremover udbetales til et betalingskort i stedet for kontant.

Institut for Menneskerettigheder har

anført, at de finder det positivt, at det i

udlændingeloven præciseres, at Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde skal be-

stemme, at udlændinge på tålt ophold, der opfylder deres opholdspligt, er omfat-

tet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt på det nærmeste indkvarterings-

sted, og ikke på det tidligere anviste udrejsecenter.

Ministeriet bemærker, at det forhold, at opholdspligten er ophævet, ikke ændrer

ved, at de pågældende udlændinge fortsat er på tålt ophold, og at de danske

myndigheder fortsat har en interesse i at føre kontrol med de pågældende udlæn-

dinges opholdssted. Det foreslås på den baggrund, at udlændinge på tålt ophold,

der får ophævet opholdspligten, og som herefter tager ophold uden for det af Ud-

lændingestyrelsen anviste indkvarteringssted, pålægges en pligt til at orientere

både politiet og Udlændingestyrelsen om deres faste opholdssted.

Formålet med en sådan orienteringspligt er at sikre, at politiet løbende har kend-

skab til den pågældendes opholdssted, således at den enkelte udlænding kan på-

lægges meldepligt i nærheden af det sted, hvor udlændingen tager fast ophold, og

således at der kan ske udsendelse, når muligheden herfor opstår. Formålet med

den foreslåede orienteringspligt i forhold til Udlændingestyrelsen er, at Udlændin-

gestyrelsen kan tage stilling til spørgsmålet om stedet for forsørgelse.

Side

5/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med fast opholdssted henvises til den adresse, hvor udlændingen som udgangs-

punkt påtænker at bo og overnatte i et vist længerevarende tidsrum. Det foreslås,

at orienteringspligten løbende vil skulle opfyldes af den pågældende udlænding.

Den pågældende vil således skulle orientere politiet og Udlændingestyrelsen, hvis

den pågældende ændrer sit faste opholdssted. Det er således ikke tilstrækkeligt

alene at orientere i forbindelse med fraflytningen fra udrejsecenteret.

Såfremt udlændingen alene forventer kortvarigt at tage ophold det pågældende

sted, skal udlændingen i stedet søge om dispensation fra meldepligten eller mid-

lertidig flytning heraf. Hyppigheden af orienteringspligten vil således afhænge af,

hvor ofte udlændingen skifter fast opholdssted.

En udlænding på tålt ophold, der får ophævet opholdspligten, eller som af særlige

grunde ikke pålægges opholdspligt, har som udgangspunkt alene adgang til at få

dækket udgifter til underhold og sundhedsmæssige ydelser på det udrejsecenter,

hvor den pågældende efter ophævelse af opholdspligten er anvist indkvartering.

Dette gælder som udgangspunkt, selv om udlændingen fraflytter udrejsecentret.

Det er ministeriets opfattelse, at denne ordning, hvorefter udlændinge på tålt op-

hold i alminelighed ikke har ret til at medtage forsørgelse, skal opretholdes. Der

kan dog være særlige tilfælde, hvor den pågældende udlænding som følge af

Danmarks internationale forpligtelser har ret til at medtage forsørgelse.

Det foreslås derfor, at det fastsættes i udlændingeloven, at Udlændingestyrelsen i

særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for at overholde Danmarks internationale

forpligtelser, skal bestemme, at en udlænding, der tager fast ophold uden for u

udrejsecentret, er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt i tilknytning

til nærmeste indkvarteringssted eller på anden vis. Det følger heraf, at Udlændin-

gestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om det følger af Danmarks interna-

tionale forpligtelser, at en udlænding på tålt ophold, der tager fast ophold uden

for et udrejsecenter, skal modtage forsørgelse i tilknytning til nærmeste indkvarte-

ringssted eller på anden vis. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

2.4

Kriminalforsorgens adgang til bopælen uden retskendelse ved varetægts-

fængsling og afsoning med fodlænke på bopælen på indkvarteringsstedet

Den Danske Dommerforening, Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU),

Præsidenten for Østre Landsret

Røde Kors

har i deres høringssvar haft be-

mærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører kriminalforsorgens adgang til

bopælen uden retskendelse ved varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på

bopælen på indkvarteringsstedet.

Side

6/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at udlændinge- og integra-

tionsministeren den 15. januar 2019 fremsatte forslag til lov om ændring af ud-

lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (L

140), hvor det foreslås at ophæve udlændingelovens § 35 b om varetægtsfængs-

ling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet ved overtrædelse af opholds-,

underretnings- og meldepligten. Det foreslås ligeledes at ophæve kapitel 13 b i

straffuldbyrdelsesloven om afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet

ved overtrædelse af de nævnte pligter.

På den baggrund er den foreslåede ændring om kriminalforsorgens adgang til

bopælen uden retskendelse ved varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på

bopælen på indkvarteringsstedet udgået af dette lovforslag.

2.5

Nyaffattelse af opholds-, underretnings- og meldepligten

2.5.1. Amnesty International

har anført, at det er deres opfattelse, at en konsta-

tering af, at udlændinge ikke har lovligt ophold i Danmark, ikke uden videre med-

fører, at disse udlændinge altid kan pålægges indskrænkninger i bevægelsesfrihe-

den. Amnesty International har endvidere anført, at idet Danmark har forpligtet

sig til ikke at udsende personer, som risikerer forfølgelse i deres hjemland, bør

man opgive forestillingen om, at personer på tålt ophold opholder sig ulovligt i

Danmark.

Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder

har anført, at regeringen

tidligere har haft den opfattelse, at udlændinge på tålt ophold har været omfattet

af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), og at dette er fast retspraksis herunder i tre Højesteretsdomme fra 2012,

2017 og 2018. Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder undrer sig på

den baggrund over, at en dom fra Menneskerettighedsdomstolen fra 2012 nu

anvendes som argument for en radikal ændret retsopfattelse, når regeringen så

sent som i bemærkningerne til lov nr. 189 af 27. februar 2017 fandt udlændinge

på tålt ophold omfattet af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK. Den Danske Hel-

sinki-komité har endelig anført, at det forekommer uantageligt, at den gældende

retstilstand, der er underbygget af fast retspraksis, søges ændret gennem be-

mærkninger til et lovforslag, der efter sin ordlyd ikke forholder sig den problema-

tik.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at de tilslutter sig Den Dan-

ske Helsinki-komité for Menneskerettigheders høringssvar af 2. januar 2019, for

så vidt angår deres kommentarer til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion og den 4. tillægsprotokol. Foreningen af Udlændingeretsadvokater har endvi-

dere anført, at det ikke er i overensstemmelse med den Europæiske Menneske-

Side

7/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

rettighedskonvention, at livet skal være utåleligt for personer på tålt ophold, og at

disse personers retssikkerhedsgarantier bør sikres.

Røde Kors

har anført, at det er deres opfattelse, at Flygtningenævnets afgørelse

om, at de pågældende ikke kan udsendes uden at være i risiko for at blive udsat

for forfølgelse eller tortur ved tilbagevenden til hjemlandet, bør betyde, at de

pågældende befinder sig lovligt (om end uønsket) i Danmark, så længe Flygtnin-

genævnets vurdering af deres individuelle risiko for forfølgelse ved en tilbageven-

den til hjemlandet er uændret.

SOS Racisme

har anført, at de anser det for ugennemtænkt, at udlændinge på tålt

ophold ikke længere anses for at opholde sig lovligt i Danmark efter 4. tillægspro-

tokol til Menneskerettighedskonventionens artikel 2.

Ministeriet har noteret sig

Amnesty International, Den Danske Helsinki-komité

for Menneskerettigheder, Røde Kors og SOS Racismes

bemærkninger.

Som der er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det på bag-

grund af sagen M.S. mod Belgien, dom af 31. januar 2012, ministeriets opfattelse,

at det må konkluderes, at når en stat har truffet beslutning om at udvise en ud-

lænding, befinder vedkommende sig ikke længere lovligt på den udvisende stats

territorium og er derfor ikke beskyttet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.

Denne vurdering ændres ikke af, at de pågældende udlændinge pålægges at tage

ophold i bestemte udrejsecentre i Danmark.

En udlænding, der befinder sig her i landet på tålt ophold, er som hovedregel ud-

vist ved dom eller administrativ beslutning. Der befinder sig dog også herudover et

antal udlændinge på tålt ophold i Danmark, der ikke er udvist ved dom eller admi-

nistrativ beslutning. Der er her tale om udlændinge, der er udelukket fra asylretlig

beskyttelse, jf. udlændingelovens § 10. På baggrund af M.S.-dommen er det rege-

ringens opfattelse, at de pågældende herefter ikke befinder sig lovligt i Danmark,

og at de pågældende derfor ikke er beskyttet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til

EMRK.

Ministeriet skal

–

for så vidt angår de øvrige høringssvar

–

om årsagen til, at der

først nu lægges op til en ændret opfattelse af, om udlændinge på tålt ophold op-

holder sig lovligt her i landet, anføre, at der de senere år er blevet afsagt en række

domme om ophævelse af opholdspligten for udlændinge på tålt ophold. Ministeri-

et har på den baggrund fundet anledning til at genoverveje spørgsmålet om, hvor-

vidt udlændinge på tålt ophold har lovligt ophold her i landet.

2.5.2. Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det henset til Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i

M.S. mod Belgien

ingen bemærknin-

ger har til den foreslåede praksisændring.

Institut for Menneskerettigheder

be-

Side

8/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

mærker dog, at de pågældende udlændinge fortsat vil være beskyttet af blandt

andet retten til ikke at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling og retten til privatliv.

På den baggrund har

Institut for Menneskerettigheder

for det første

anbefalet, at

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen løbende overvå-

ger og sikrer, at udlændinge på tålt ophold med opholds-, underretnings- og mel-

depligt ikke udsættes for nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Udlændingestyrelsen og politiet

løbende skal vurdere, om påbud om opholds-, underretnings, og meldepligt er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK

artikel 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal dog samtidig bemærke, at ministeriet

ikke vurderer, at de generelle forhold på udrejsecentrene, herunder heller ikke på

det kommende Udrejsecenter Lindholm, kan anses for så belastende, at EMRK

artikel 3 krænkes. For at være omfattet af EMRK artikel 3 kræves, at den behand-

ling, som vedkommende har været udsat eller udsættes for, overstiger et vist mi-

nimum af alvor, og det er ministeriets opfattelse, at de generelle forhold på udrej-

secentrene ikke har en sådan karakter, at udlændinge, der indkvarteres på centre-

ne, udsættes for behandling i strid med EMRK artikel 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at udlændinge, der er indkvarteret på et udrejse-

center, er sikret adgang til indkvartering, beklædning, bespisning og nødvendige

sundhedsydelser. Udlændinge, som er indkvarteret på et udrejsecenter, skal desu-

den indgå en kontrakt med operatøren på udrejsecenteret om deltagelse i under-

visning, aktivering og nødvendige opgaver på centeret. Kontraktens nærmere om-

fang beror på den pågældende udlændings status. Den enkelte kan desuden fær-

des uden for udrejsecenteret og kan modtage besøg på centeret samt have kon-

takt til omverdenen. Endelig modtager udlændinge på tålt ophold en mindre kon-

tantydelse (tillægsydelse), hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det vil

desuden løbende blive vurderet, om opretholdelse af opholds-, underretnings- og

meldepligten er proportional efter EMRK artikel 8.

Institut for Menneskerettigheder

har

for det andet

anbefalet, at det i lovbe-

mærkningerne præciseres, at der ved proportionalitetsvurderingen i forhold til

retten til privatliv efter artikel 8 i EMRK

–

i tillæg til de i lovudkastet fremhævede

kriterier

–

skal lægges særlig vægt på, om forholdene og vilkårene på udrejsecen-

tret muliggør, at de berørte udlændinge kan etablere og udvikle personlige relati-

oner til andre mennesker og til omverdenen. Ligeledes bør det præciseres, at et

Side

9/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

indgreb i retten til privatliv ikke må være diskriminerende, jf. artikel 14 sammen-

holdt med artikel 8 i EMRK, og at ministeriet redegør nærmere for diskriminati-

onsvurderingen.

Institut for Menneskerettigheder

har i den forbindelse anført, at

opholdspligten, for ikke at være diskriminerende, skal være begrundet i udlæn-

dingeretlige hensyn, herunder risiko for at udlændingen vil skjule sig og udsigt til

fremtidig udsendelse.

Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det lø-

bende skal vurderes, om opretholdelse af opholds, underretnings- og meldepligten

er proportional efter EMRK artikel 8. Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke

indeholder en udtømmende gennemgang af de hensyn, der kan indgå i denne

vurdering, og at det også vil kunne indgå, om forholdene og vilkårene på udrejse-

centret muliggør, at de berørte udlændinge kan etablere og udvikle personlige

relationer til andre mennesker og til omverdenen. Det bemærkes i den forbindelse,

at det allerede i dag er således, at udlændinge, der er indkvarteret på et udrejse-

center, kan færdes uden for udrejsecenteret og modtage besøg på centeret samt

have kontakt til omverdenen.

Ministeriet skal desuden bemærke, at de i EMRK anerkendte rettigheder og frihe-

der efter EMRK artikel 14 skal sikres, uden at der gøres forskel på grund af køn,

race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social

oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet

forhold.

Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der efter

Menneskerettighedsdomstolens praksis indebærer, at personer i sammenlignelige

situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er

berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til

dette formål.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen

er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmel-

sen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri lig-

get intet krav om, at en anden rettighed skal være krænket, men derimod alene et

krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendel-

sesområde ”ambit” .

Pålæg om ophold på et udrejsecenter må anses for omfattet af anvendelsesområ-

det for EMRK artikel 8 om retten til privatliv. Et sådant pålæg skal således medde-

les under overholdelse af kravene i EMRK artikel 14, jf. artikel 8.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de pågældende ud-

lændinge i forhold til den foreslåede ordning ikke er i en sammenlignelig situation

Side

10/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

med danske statsborgere. Det skyldes navnlig, at opholdspligten for de pågælden-

de udlændinge er begrundet med, at de pågældende ikke har lovligt ophold i

Danmark, og at opholdspligten er meddelt med henblik på at sikre, at myndighe-

derne løbende har kendskab til, hvor de pågældende udlændinge opholder sig,

således at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår. Danske

statsborgere har derimod lovligt ophold i Danmark og er derfor ikke er omfattet af

indkvarteringsordningerne på udrejsecentrene. Der skal i denne forbindelse også

henvises til Højesterets dom trykt i

UfR.2017.1228H.

Det er på den baggrund vurderingen, at ordningen ikke rejser spørgsmål i forhold

til EMRK artikel 14, jf. artikel 8.

Institut for Menneskerettigheder

har

for det tredje

anbefalet, at det præciseres i

bemærkningerne til lovforslaget, at opholdspligten som udgangspunkt

–

afhængig

af den enkelte udlændings forhold og kriminalitet

–

ikke kan opretholdes i mere

end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i retten til privatliv.

Institut for Menneskerettigheder

har i forlængelse heraf bemærket, at det må

antages, at proportionalitetsvurderingen efter artikel 8 i EMRK i konkrete tilfælde

vil kunne betyde, at et indgreb i privatlivet vil blive uproportionalt tidligere end et

indgreb i bevægelsesfriheden.

Udlændingemyndighederne skal kunne godtgøre, at pålæg om opholdspligt i hvert

enkelt tilfælde er proportionalt. Heri ligger bl.a., at udlændingemyndighederne

skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for

indgrebet af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med

henblik på udsendelse.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle opfattelse, at en vurde-

ring af opholds-, underretnings- og meldepligten i forhold til EMRK artikel 8, i de

fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurdering af de

nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, jf. Højeste-

rets dom af 17. januar 2017, som er gengivet i UfR.2017.1228H. Det kan imidlertid

ikke afvises, at vurderingen efter EMRK artikel 8 i det konkrete tilfælde vil føre til

et andet resultat som følge af, at der er tale om et indgreb i en anden rettighed

(retten til respekt for familie- og privatlivet i stedet for retten til fri bevægelighed).

I lyset af, at myndighederne allerede i dag skal inddrage EMRK artikel 8, hvis det er

relevant, kan den forslåede ændring ikke medføre, at opholdspligten vil skulle op-

hæves på et tidligere tidspunkt end i dag.

Institut for Menneskerettigheder

har

for det fjerde

anbefalet, at det i bemærk-

ningerne til lovforslaget præciseres, at Udlændingestyrelsen efter fire års op-

Side

11/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

holdspligt halvårligt skal vurdere, om fortsat opholdspligt vil være et uproportio-

nalt indgreb i retten til privatliv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der på baggrund af Højeste-

rets dom af 1. juni 2012 (den såkaldte Karkavandi dom, jf. U.2012.2874H) blev

udsendt en instruks den 6. september 2012 til Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet.

Det fremgår bl.a. af instruksen, at dommen har den betydning, at Udlændingesty-

relsen i sager om opholdspligt for personer på tålt ophold løbende skal vurdere,

om der er proportionalitet mellem afgørelsen om opholdspligt og de øvrige forhold

i den enkelte sag ud fra de i Højesterets dom nævnte kriterier. Da proportionali-

tetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, blev det indskærpet, at vurderingen af,

om påbud om opholdspligt og afgørelser om meldepligt fortsat kan opretholdes,

som udgangspunkt bør foretages hver 6. måned, medmindre forholdene tilsiger

noget andet. Instruksen er fortsat gældende.

Institut for Menneskerettigheder

har

for det femte

anbefalet, at ministeriet rede-

gør for, om nogle af de udlændinge på tålt ophold, der har fået ophævet deres

opholdspligt, på ny vil blive pålagt opholdspligt i et udrejsecenter.

I forhold til de udlændinge, der allerede i dag har fået ophævet en opholdspligt,

henhører kompetencen til at træffe afgørelse om pålæg af opholdspligt under

Udlændingestyrelsen, og det vil således henhøre under Udlændingestyrelsen at

vurdere, om der er grundlag for at pålægge de pågældende udlændinge opholds-

pligt på ny.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige æn-

dringer:

Afsnittet om skærpet kontrol med fremmedkrigere er flyttet til forslag til lov om

ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige

andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse af flygtninge, loft

over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrej-

seforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesned-

sættelse for forsørgere mv.) (L 140).

Afsnittet om kriminalforsorgens adgang til bopælen uden retskendelse ved vare-

tægtsfængsling og afsoning med fodlænke på bopælen på indkvarteringsstedet

udgår som konsekvens af forslaget om at ophæve ordningen i lov om ændring af

udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love

(videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse af flygtninge, loft over antallet

af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og

Side

12/13

L 165 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for

forsørgere mv.) (L 140).

Herudover er der foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter. Der er

ikke hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de foreslåede ordninger.

Side

13/13