Tak for det.
Det er godt, at regeringen har fremsat det her forslag, så der tages højde for den situation, at Storbritannien forlader EU den 29.
marts uden en aftale – hvis de altså gør det.
Hvis vi ikke vedtager sådan en lov, vil det betyde, at tusinder af briter, danskere og andre EU-borgere fra den ene dag til den anden mister rettigheder til ophold i Danmark, til en lang række sociale ydelser og til tilbud i henhold til serviceloven, mulighed for at indgå ægteskab i Danmark og rettigheder til visse sundhedsydelser og ydelser i uddannelsessystemet.
Det skyldes, at de pågældende, dvs.
britiske statsborgere i Danmark og danske statsborgere i Storbritannien samt EU-borgere, og de pågældendes familiemedlemmer, der har optjent rettigheder i Danmark og Storbritannien, ikke længere har status som EU-borgere, men pludselig har status som tredjelandsborgere.
Derfor hilser vi det velkommen, at regeringen har fremsat det her lovforslag, der betyder, at de pågældende i en overgangsperiode i det store hele bevarer de rettigheder, de har opnået ved brexits ikrafttræden.
Det er rimeligt over for de mange mennesker, der ellers ville blive sat i en ganske forfærdelig situation.
De skal ikke undgælde for, at Storbritannien og EU ikke kan finde ud af at lave en aftale om, hvordan Storbritannien kommer ud af EU på en fornuftig måde.
Der er et par punkter, hvor vi ikke er helt enige.
Der lægges op til, at de pågældende borgere kun kan bevare retten til børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnecheck, hvis barnet befinder sig i Danmark.
Begrundelsen er, at de ikke længere er omfattet af EU's forordning nr.
883 om koordinering af medlemslandenes sociale sikkerhedsydelse.
Ja, det er sandt, men tabet af de nævnte rettigheder er da lige så mærkbart for den pågældende familie, som det ville være at miste retten til tab af arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, tilbud efter dagtilbudsloven og plejevederlag.
Disse rettigheder har regeringen bare valgt at videreføre i en periode med den begrundelse, at det ville være indgribende at fjerne dem, og at de pågældende familier har haft nogle berettigede forventninger til at modtage dem ved ophold her i landet.
Vi mener, man bør gøre noget lignende, når det drejer sig om muligheden for at eksportere børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnecheck.
Nogle vil sikkert undre sig over, at Enhedslisten tager den sag op; vi mener som bekendt, at man kun skal kunne få børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnecheck, hvis børnene opholder sig her i landet, og det er faktisk også det, der står i loven.
Men vi gør det med nøjagtig samme begrundelse som den, regeringen bruger for at bevare rettigheden til tabt arbejdsfortjeneste, tilbud efter dagtilbudsloven og plejevederlag.
Det er indgribende over for familierne at ændre det med så kort varsel, og de har haft nogle berettigede forventninger til at kunne nyde godt af rettighederne.
I øvrigt er det udgiftsneutralt, så det kan ikke være pengene, der er problemet.
Det vil vi prøve at rette op på i udvalgsarbejdet.
Vi vil også stille nogle spørgsmål til britiske statsborgeres mulighed for at få barselsdagpenge i visse situationer.
Det synes vi ikke er helt klart.
Men alt i alt skal der lyde ros til regeringen for at fremsætte lovforslaget.
Vi vil nu nok sætte spørgsmålstegn ved, om det kan kaldes rettidig omhu, at det først kommer nu, 1 minut i 12.
Vi vil i stilfærdighed minde om, at Enhedslisten på denne dag for 2 år siden fremsatte et beslutningsforslag, B 73, som opfordrede regeringen til at indlede forhandlinger med Storbritannien om en gensidig overgangsordning, så de to landes statsborgere kunne forblive i det andet land på vilkår svarende til de nugældende.
Regeringen afviste det med, at man havde overladt det til EU at forestå forhandlingerne, og at det ville undergrave EU's forhandlingsposition, hvis medlemslandene forhandlede bilateralt med Storbritannien.
Resultatet ser vi nu:
panik før lukketid og en stor bekymring og usikkerhed hos mange mennesker.
Det kunne have været undgået, kære regering.
Og så noterer vi os, at regeringen alligevel har valgt at indføre en mere vidtrækkende beskyttelse for de pågældende borgere, end Europa-Kommissionen lægger op til.
Det er vi glade for, men det viser jo bare, at vi ikke kan overlade den sag til EU.
Derfor vil vi også gentage vores opfordring, hvis det viser sig, at det bliver en hård brexit.
Så skal vi bruge overgangsperioden til at indlede forhandlinger med den britiske regering om, hvad der i givet fald skal ske, når overgangsperioden udløber.
Men uenigheden om, hvad der burde have været gjort, skal selvfølgelig ikke skille os ad i den her situation, hvor det handler om at skabe tryghed hos tusindvis af danske og britiske statsborgere om deres situation efter den 29.
marts i år.
Vi stemmer for lovforslaget; alternativet er skræmmende.