L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 166 Bilag 3
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Vedrørende

Forslag til lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det For-

enede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

27. februar 2019

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. februar 2019 til den 25. februar

2019, kl. 12 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

3F, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet),

Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Ankestyrelsen, Ansat-

te Tandlægers Organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende

(ASE), Arbejdsskadeforeningen AVS, Arkitektforeningen, Arkitektskolen Aarhus,

Asylret, ATP, Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende, Bedsteforældre for

Asyl, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Borger- og retssikkerhedschefen i

Skatteforvaltningen, B-SOSU, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Centralorganisationernes

Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Civilstyrelsen, CO-industri, Copenhagen Business

Academy, Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen, Copenhagen Capaci-

ty, Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), DANAK

–

Den Danske Akkredite-

ringsfond, Danes Worldwide, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biblioteks-

forening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sta-

tistik, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Danner, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Artistforbund, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund,

Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folke-

oplysnings Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forfatterforening,

Dansk Forlæggerforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri (DI), Dansk Kiro-

praktor Forening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Landsbrugsrådgiv-

ning, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Musiker Forbund, Dansk Pen,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk

Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiver-

forening, Dansk Sygeplejerråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Teater, Dansk

Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd

(DUF), Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dramatikeres Forbund, Dan-

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

EU-opholdsenheden

Side

1/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

ske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Dan-

ske Familieadvokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer

(DH), Danske Havne, Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Produkti-

onsskolers Lærerforening, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske Skønlit-

terære Forfattere, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske

Svineproducenter, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universite-

ter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De Offentlige Tandlæ-

ger, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, De Regionale Vækstråd, De Samvirkende

Invalideorganisationer, DEA (DEA Deutsche Erdoel AG), DELTA

–

a part of Force

Technology, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Filmskole, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Scenekunstskole, Den Katolske

Kirke i Danmark, Den Kongelige Ballet, Den Kooperative Arbejdsgiver og interes-

seorganisation i Danmark, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,

DEOO, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Fyn-

ske Kunstakademi, Det grønlandske departement for sociale anliggender og ju-

stitsvæsenet, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kon-

gelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale

Nævn, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Digitaliserings-

styrelsen, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Djøf, Dokumentations- og Rådgiv-

ningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsakademi

Dania, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi

Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, Erhvervsskolelederne, Er-

hvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Faglige Seniorer, Feriekonto, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation,

FinansDanmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsy-

et, Fiskeriskole , Flygt i ge æv et, FOA, Fo u, FOF’s La dsorga isatio , Folke-

højskolernes Forening i Danmark, FORA

–

Netværk for oplysning, Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen af Advokater og Ad-

vokatfuldmægtige, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen af direk-

tører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af katolske skoler i Danmark,

Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsforvalt-

ningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Udlændin-

geretsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Frie Fagskoler, For-

eningen Nydansker, Forfatterskolen, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pen-

sion, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og

Samfund, Fredericia Maskinmesterskole, Frie Funktionærer, Frie Grundskolers

Fællesråd, FRI

–

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frise (Frivilligcentre og

Selvhjælp Danmark), Frie Skolers Lærerforening, Frivilligrådet, FSR

–

danske revi-

sorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fællesrådet for

Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, Færøernes Landsstyre,

Side

2/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Færøernes Sundheds- og Indenrigsministerium, Gartneri-, land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere, Grønlands Hjemmestyre, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gym-

nasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskoler-

nes Lærerforening, Handels, Transport og Serviceerhvervene, Hess Danmark ApS,

HK, HK Kommunal, HK/Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, IBA Erhvervsakade-

mi Kolding, IBIS, IDA, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Ineos E&P DK A/S, Institut for Menneskerettigheder,

International Community/Erhverv Aarhus, International Organization for Migrati-

on (IOM), ISOBRO, IT-Universitetet, Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia,

KFUM’s so iale ar ejde, Kirker es I tegratio stje este, KL, K ud Vilby

(på vegne

af Fredsfonden), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Kraka, Kri-

stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, KTO,

Kunstakademiets Billedkunstskoler, Kvindernes Internationale Liga for Fred og

Frihed, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Køben-

havns Professionshøjskole, Københavns Tekniske Skole, Københavns Universitet,

Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,

Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen Adoption

& Samfund, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere

–

LAFS, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA),

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforenin-

gen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen

for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforenin-

gen for Socialpædagoger, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

(LMS), Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i

Danmark, Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige private børne-

passere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landsskatterette, Leder-

ne, Lederforeningen for VUC, Liberalt Oplysningsforbund, Lilleskolerne, Lægefor-

eningen, Lægemiddelstyrelsen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes

Landskreds, Marstal Navigationsskole, Mellemfolkeligt Samvirke, Maersk Drilling,

Maersk Training, MARTEC, Maskinmestrenes Forening, Moderniseringsstyrelsen,

NETOP

–

Netværk for oplysning, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Netværket for

kostafdelinger, Niels Brock, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Nyborg Sø-

fartsskole, Olie Gas Danmark, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark,

Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Pri-

vate Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen

–

The Danish Producers

Association, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolen Absalon, Professi-

onshøjskolernes Rektorkollegium, PROSA

–

Forbundet af It-professionelle, PRO-

Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Psykolog-

nævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Refugees Wel-

come, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjæl-

land, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rektorkollegiet,

RelyOn Nutec, Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rets-

sikkerhedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom-

budsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Ryt-

misk Musikkonservatorium, Røde Kors, Rådet for Børns Læring, Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minorite-

Side

3/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

ter, Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser, Rådet for psykisk

sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efter-

uddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforenin-

ger, Samtlige byretter, SAND

–

De Hjemløses Organisation, SAT-Training, SEGES,

SIMAC Svendborg, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed SIND, Skatteanke-

styrelsen, Skolelederforeningen, SMV Danmark, Skoleskibet Georg Stage, Skole og

Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS mod Racisme, Spifo, SRF Skat-

tefaglig Forening, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsfor-

valtningen, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Styrelsen for Patientsik-

kerhed, Sundhedskartellet, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Svend-

borg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Sø- og

Handelsretten, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Team

Danmark, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Teknisk Landsforbund, Total E&P

Danmark, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Udbetaling Danmark,

Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udlæn-

dingenævnet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsboligrådet, UNHCR

Regional Representation for Northern Europe, University College Nordjylland,

University College Syddanmark, UU Danmark, Vestre Landsret, VIA University Col-

lege, Wintershall, Work-live-stay southern denmark, Zealand Sjællands Erhvervs-

akademi, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Ældremobiliseringen, Økologisk

Landsforening, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og

Aarhus Universitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, B-SOSU, Catherine Jacqueson

–

Juridisk Fakul-

tet v. Københavns Universitet, Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tek-

niske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Danske Rederier,

Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Den Danske Europabevægelse, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, FOA Politik og Analyse, Foreningen af Rådgivende Ingeniø-

rer FRI, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Universitet, Lederne, Region

Midtjylland, Stephen D. Hart, Udbetaling Danmark, Østre Landsret.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Danes Worldwide,

Danske Erhvervsskoler og

–

Gymnasier, Den Danske Scenekunstskole, Den Katol-

ske Kirke i Danmark, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Finanstilsynet, FOA Ledelse, Forhandlingsfællesskabet, Institut

for Menneskerettigheder, KL, Københavns Professionshøjskole, Landsforeningen

Adoption & Samfund, Moderniseringsstyrelsen, Region Sjælland, Rigspolitiet, Rigs-

revisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten,

Søfartsstyrelsen, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udlændinge-

nævnet, Ældresagen og Aalborg Universitet.

Følgende har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget:

Side

4/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

CO-industri og Vestre Landsret.

De modtagne høringssvar er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar. Høringssvarene følger så vidt

muligt strukturen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emne-

område angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter

samt Udlændinge- og Integrationsministeriets eller det relevante fagministeries

bemærkninger hertil. Bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.

Høringsvar af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hørings-

svarene, som er sendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

2. Indkomne høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger

B-SOSU, Danske SOSU-skoler, Den Danske Europabevægelse, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

tilslutter sig

generelt lovforslaget og formålet om at videreføre eksisterende rettigheder i

Danmark og i Det Forenede Kongerige for den omfattede persongruppe.

Region Midtjylland

opfordrer til, at ændringer af de midlertidige regler sker med

så langt et varsel som muligt, for at arbejdspladserne har mulighed for at indrette

sig på eventuelle ændringer i relation til medarbejderes opholds- og arbejdstilla-

delser.

Københavns Erhvervsakademi

opfordrer til, at opholds- og arbejdsrettigheder for

danske studerende i Storbritannien sikres, således at de studerende fortsat kan

komme i praktik i britiske virksomheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de anførte bemærkninger.

Det bemærkes, at danske statsborgeres ret til ophold i Det Forenede Kongerige i

en situation, hvor der ikke opnås enighed om en udtrædelsesaftale mellem EU og

Det Forenede Kongerige, vil afhænge af, hvilke rettigheder den britiske regering

fastlægger for EU-/EØS-borgere. Der henvises til afsnit 2.2 om det fremtidige for-

hold.

Side

5/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2. Udtrædelsestidspunktet som skæringsdato for opnåede rettigheder

Copenhagen Business School (CBS)

anfører, at man håber at regeringen vil arbej-

de på en permanent løsning, der sikrer lempelige regler for britiske statsborgere,

der ønsker at komme til Danmark som forskere efter udtrædelsestidspunktet. Det

ville sikre ligestilling i ansættelsen af britiske statsborgere uafhængigt af, om de

kommer til Danmark før eller efter udtrædelsestidspunktet.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at det er vigtigt for DTU, at ram-

merne også fremover understøtter mulighederne for, at britiske statsborgere,

som kommer til DTU for at arbejde eller studere, kan opnå den samme ret til bl.a.

ophold, som den persongruppe der er omfattet af lovforslaget, og at der er et

tilsvarende behov i forhold til medarbejdere eller studerende fra DTU, som ophol-

der sig eller på sigt ønsker at opholde sig i Storbritannien for at studere eller ar-

bejde.

Københavns Universitet

finder det beklageligt, at britiske statsborgeres ret til

ophold og arbejde i Danmark efter udtrædelsestidspunktet vil være reguleret af

udlændingeloven, idet disse regler er mere restriktive end EU-reglerne, hvilket vil

betyde en øget administrativ arbejdsbyrde for universitetet. Det vil desuden med-

føre ulighed mellem de britiske ansatte, da deres opholdsret vil skulle administre-

res efter forskellige regelsæt afhængigt af, hvornår de er kommet til Danmark.

Københavns Universitet foreslår derfor, at lovforslaget udvides, så også britiske

statsborgere, som kommer til Danmark efter udtrædelsestidspunktet, omfattes af

EU-reglerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hvis Det Forenede

Kongerige udtræder af EU uden en aftale, vil statsborgere i Det Forenede Kongeri-

ge ikke længere være EU-statsborgere, men vil være omfattet af udlændingelo-

vens regler som tredjelandsstatsborgere, medmindre andet bestemmes. Formålet

med lovforslaget er midlertidigt at videreføre eksisterende rettigheder for de af

lovforslaget omfattede borgere. Det er imidlertid ikke intentionen at sidestille de

statsborgere i Det Forenede Kongerige, som ikke på udtrædelsestidspunktet havde

rettigheder efter EU-retten, med EU-/EØS-statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet i øvrigt noteret sig de synspunkter, der er

fremført om ønsker til det fremtidige forhold.

2.3. Mulighed for at skifte status uden fortabelse af opholdsret

Københavns Universitet

Copenhagen Business School (CBS)

ønsker at få præ-

ciseret om personer, som skifter opholdsgrundlag efter udtrædelsestidspunktet

fra eksempelvis studerende til arbejdstager, fortsat vil have opholdsret efter EU-

reglerne. Parterne henstiller, at det bør være en mulighed for både britiske stats-

borgere og deres familiemedlemmer.

Side

6/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Arbejdsgiverforening

anfører, at det bør være tydeligt, i hvilke situationer

en bevaret opholdsret efter loven kan bortfalde, således at en britisk statsborger

omfattet af lovforslaget ikke arbitrært risikerer at miste sin opholdsret, ligesom

det bør sikres, at bortfald ikke medfører sanktioner for den pågældende eller

dennes arbejdsgiver. Dansk Arbejdsgiverforening opfordrer til, at myndigheder og

virksomheder vejledes grundigt herom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det også efter

udtrædelsestidspunktet er muligt for personer omfattet af loven at ændre op-

holdsgrundlag efter EU-reglerne. Det afgørende er, at personen fortsat opfylder

betingelserne efter EU-opholdsbekendtgørelsen. En herboende statsborger i Det

Forenede Kongerige, som er studerende på udtrædelsestidspunktet, vil således

efter udtrædelsestidspunktet kunne opnå ret til ophold som arbejdstager eller som

selvstændigt erhvervsdrivende efter EU-reglerne, ligesom den pågældende i en

periode kan have ret til ophold som selvforsørgende eller arbejdssøgende. Der

henvises herved til bemærkningerne til den foreslåede § 3.

Ministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget også viderefører EU-

opholdsbekendtgørelsens regler om bortfald af opholdsret. Personer omfattet af

lovforslaget vil således være underlagt samme regler som andre EU-/EØS-

statsborgere i forhold til bortfald af opholdsret. Reglerne forudsættes administre-

ret på samme måde som hidtil i forhold til personer omfattet af lovforslaget. Der

henvises herved til Udlændingestyrelsens orientering til Statsforvaltningen om EU-

opholdsbekendtgørelsen fra november 2015.

2.4. Familiesammenføring

Catherine Jacqueson

–

Juridisk Fakultet v. Københavns Universitet

foreslår, at

retten til familiesammenføring udvides, således at der også for familieliv etableret

efter udtrædelsestidspunktet kan ske familiesammenføring efter EU-reglerne,

herunder særligt ægteskab indgået efter udtrædelsestidspunktet. Catherine Jac-

queson bemærker endvidere, at der ikke ses at være nogen henvisning til den

situation, hvor det i relation til familiesammenføring kan være mere fordelagtigt

for en dansk statsboger at påberåbe sig EU-retten på grundlag af et tidligere op-

hold i Storbritannien frem for dansk ret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med så

vidt muligt midlertidigt at videreføre EU-opholdsbekendtgørelsens regler er at

opretholde status quo for de statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres

familiemedlemmer, der allerede har etableret sig i Danmark. En videreførelse af

EU-reglerne om familiesammenføring i forhold til familieliv etableret efter udtræ-

delsestidspunktet ville stille herboende statsborgere i Det Forenede Kongerige

bedre end herboende danske statsborgere på et tidspunkt, hvor statsborgere i Det

Forenede Kongerige er blevet tredjelandsstatsborgere. Det er ikke hensigten med

lovforslaget. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2.

Side

7/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

I forhold til det anførte om danske statsborgeres mulighed for at påberåbe sig EU-

reglerne om familiesammenføring på baggrund af udøvelsen af retten til fri bevæ-

gelighed i Det Forenede Kongerige bemærkes, at denne situation ikke reguleres af

lovforslaget, idet danske statsborgere fortsat er EU-statsborgere og omfattet af

EU-reglerne. Spørgsmålet om, hvorvidt og under hvilke betingelser danske stats-

borgere fortsat kan opnå ret til familiesammenføring efter EU-retten efter at have

udøvet retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige, efter at landet er ble-

vet et tredjeland, vil blive beskrevet i en vejledning til de sagsbehandlende myn-

digheder.

2.5. Arbejds- og opholdstilladelse for særlige grupper

Danske Rederier

Færge Rederierne

hilser det overordentligt velkomment, at

regeringen med lovforslaget så vidt muligt sikrer, at britiske statsborgere, der er

kommet til Danmark qua deres unionsborgerskab, indtil videre bibeholder deres

rettigheder og derfor ikke skal søge opholds- eller arbejdstilladelse efter udlæn-

dingeloven, ligesom de bevarer deres sociale sikring.

Danske Rederier og Færge Rederierne har bl.a. anført, at også søfarende fra det

Forenede Kongerige på danske skibe midlertidigt bør fritages fra det krav om ar-

bejdstilladelse efter udlændingelovens § 13, der ellers som følge af skibets aktivi-

tet vil gælde, eller fremover kan komme til at gælde.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

(og

Danske Rederier og Færge Rederierne,

som

tilslutter sig DA’ s høri gssvar) fi der det positivt, at regeri ge

edtager udstati-

onerede britiske statsborgere i lovforslaget.

DA finder imidlertid ikke, at det klart fremgår af lovforslaget, om også off-shore-

medarbejdere bevarer de rettigheder, som lovforslaget sikrer øvrige grupper af

medarbejdere, og henstiller til, at off-shore-medarbejdere sikres samme rettighe-

der som andre faggrupper.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal her til bemærke, at lovforslaget inde-

bærer, at EU-opholdsbekendtgørelsen fortsat vil finde anvendelse for statsborgere

fra Det Forenede Kongerige, der har en selvstændig opholdsret som arbejdstager i

Danmark på udtrædelsestidspunktet og fortsat opfylder betingelserne herfor.

Lovforslaget indebærer endvidere, at EU-opholdsbekendtgørelsen fortsat vil finde

anvendelse på statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlem-

mer, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl i et andet EU-/EØS-land end Dan-

mark eller i Det Forenede Kongerige, og som er arbejdstagere her i landet efter

EU-opholdsbekendtgørelsen, og som fortsat opfylder betingelserne herfor.

Uanset at det ikke fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, er det Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at lovforslaget også omfatter stats-

borgere fra Det Forenede Kongerige, som er søfarende eller off-shore-

medarbejdere, i det omfang de må anses for at have udnyttet retten til fri bevæge-

Side

8/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

lighed på udtrædelsestidspunktet og fortsat opfylder betingelserne herfor efter

EU-opholdsbekendtgørelsen, der videreføres.

2.6. Optjening af ret til tidsubegrænset opholdsret

Københavns Universitet

Copenhagen Business School (CBS)

finder det uklart,

hvordan retten til ubegrænset ophold vil blive reguleret efter udtrædelsestids-

punktet og efter udløbet af den midlertidige overgangsordning, som lovforslaget

indebærer, og foreslår, at alle britiske statsborgere, som har ret til ophold ved

udtrædelsestidspunktet, har ret til at søge om ubegrænset ophold efter EU-

reglerne i 6 år efter udtrædelsestidspunktet.

Stephen D. Hart

foreslår, at det

–

for at skabe klarhed og lette sagsgangen

–

enten

i loven eller i en vejledning siges, at britiske statsborgere ansat ved EU agenturer

(Kommissionen, EEA og EIB) får medregnet det fulde de facto ophold i Danmark i

forbindelse med ansøgning om permanent ophold, uanset hvor det er blevet regi-

streret.

Udlændinge- og integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås at videreføre gældende rettigheder efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2.5, indebærer det også, at reglerne om

erhvervelse af tidsubegrænset ophold videreføres. Personer omfattet af loven vil

således fortsat optjene ret til tidsubegrænset ophold efter udtrædelsestidspunktet

på lige fod med andre EU-/EØS-statsborgere og vil kunne ansøge herom efter ud-

trædelsestidspunktet, når betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsen er opfyldt.

Lovforslaget indebærer således ingen ændringer i gældende praksis for behandling

af sager om tidsubegrænset opholdsret.

2.7. Medregning af perioder ved vurdering af retten til ydelser

2.7.1. Medregning af perioder for britiske statsborgere

Lederne

har til forslagets § 10, stk. 2, bemærket, at det er Ledernes vurdering, at

bopæls-, arbejds- og forsikringsperioder i Storbritannien til og med den 29. marts

2019 kan medregnes, uafhængigt af om man gjorde brug af retten til fri bevæge-

lighed på udtrædelsestidspunktet. Det er Ledernes opfattelse, at dette skal præci-

seres.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af forslaget til § 10, stk. 2, at

britiske statsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i Danmark på udtræ-

delsestidspunktet, kan medregne beskæftigelses-, bopæls- og forsikringsperioder

tilbagelagt i Storbritannien eller andet EU-/EØS-land end Danmark i opgørelsen af

retten til ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven, arbejdsløshedsdag-

penge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., børne- og ungeydelse efter lov

om en børne- og ungeydelse samt børnetilskud, når perioderne ligger før udtræ-

delsestidspunktet.

Side

9/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår således direkte af bestemmelsen, at det alene er for britiske statsbor-

gere, der på udtrædelsestidspunktet udøver retten til fri bevægelighed i Danmark,

at der kan ske medregning af perioder. En statsborger i Det Forenede Kongerige,

der tidligere har udøvet retten til fri bevægelighed i Danmark, og som ikke gør det

på udtrædelsestidspunktet, f.eks. fordi vedkommende er flyttet til Det Forenede

Kongerige og arbejder der, vil ikke kunne medregne perioder ved flytning til Dan-

mark efter udtrædelsestidspunktet.

EU-/EØS-statsborgere i Danmark, herunder danske statsborgere, der tidligere har

boet/arbejdet i Det Forenede Kongerige, vil kunne medregne perioder fra Det For-

enede Kongerige, selvom de ikke aktuelt udøver ret til fri bevægelighed. Dette

følger direkte af EU-retten og er ikke reguleret i lovforslaget.

2.7.2. Medregning af perioder for udstationerede britiske statsborgere

Lederne

har bl.a. bemærket, at konsekvensen af bemyndigelsesbestemmelsen i §

18, stk. 3, kan være, at en britisk statsborger, der arbejder i Storbritannien for en

dansk virksomhed, ikke har dagpengeret ved tilbagevenden til Danmark efter ud-

trædelsestidspunktet, da de kun kan medregne forsikringsperioder til og med den

29. marts 2019.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af forslaget til § 18, stk. 1, at

en statsborger i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet er ud-

sendt af en dansk arbejdsgiver for at udføre arbejde i Det Forenede Kongerige,

fortsat er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, indtil udløbet af den pe-

riode, der fremgår af afgørelse fra Udbetaling Danmark eller Beskæftigelsesmini-

steriet. Det følger af forslaget til bemyndigelsesbestemmelse i § 18, stk. 3, at be-

skæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer, omfattet af stk. 1,

der tillige omfattes af Det Forenede Kongeriges lovgivning om social sikring, ikke

skal være omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

En statsborger i Det Forenede Kongerige, der udsendes til arbejde i Det Forenede

Kongerige, vil kunne bevare sit medlemskab af en dansk a-kasse, og vil kunne

medregne perioder fra Storbritannien

–

også efter Det Forenede Kongeriges ud-

træden af EU, da også beskæftigelsesperioder fra tredjelande kan medregnes,

forudsat at beskæftigelsen er udført i en medlemsperiode.

2.8. Ret til social sikring efter udtrædelsestidspunktet

Københavns Universitet (KU)

har bl.a. bemærket, at det er beklageligt, at forskere

der rejser eller flytter efter udtrædelsestidspunktet, ikke længere vil være omfat-

tet af lovvalgsregler og eksportabilitetsprincippet. Udover generelt manglende

koordinering, mener KU, at det kan få konsekvenser for rekruttering fra Storbri-

tannien og samarbejde mellem de to lande. Når mobile forskere ikke længere kan

medregne perioder i Storbritannien og overføre rettigheder, vil det hæmme inci-

tamentet for mobilitet mellem de to lande og hindre rekruttering. I tilfælde hvor

der hverken leves op til danske eller britiske nationale krav til en bestemt ydelse,

vil forskeren miste rettigheder til sociale ydelser i begge lande.

Side

10/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

KU har henledt opmærksomheden på de positive tiltag i forbindelse med ændring

af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., hvor forskere og andre grupper specifikt

er undtaget fra opholdskravet eller kan medregne perioder i udlandet ved ansøg-

ning om at modtage arbejdsløshedsdagpenge. En lignende ordning kunne med

fordel findes for barselsdagpenge og andre sociale ydelser i nærværende lov-

forslag.

Danske Rederier har

–

selvom det ligger udenfor lovforslaget formål

–

påpeget, at

der også er et hensyn at tage til de britiske statsborgere, der efter udtrædelsen vil

påbegynde arbejde i Danmark eller på danske skibe. Deres sociale sikring vil ikke

længere være EU-koordineret, hvilket kan betyde, at de på et dansk skib beskæf-

tigede UK borgeres sociale sikring kan afvige afhængig af, om de begyndte deres

beskæftigelse før eller efter udtrædelsestidspunktet.

Copenhagen Business School (CBS)

bemærker, at CBS er glad for, at regeringen

foreslår at opretholde og videreføre retten til social sikring til de statsborgere og

disses familiemedlemmer, der før udtrædelsestidspunktet, har erhvervet sig ret-

ten til at modtage sociale ydelser, dvs. på lige fod med danske samt EU-/EØS-

statsborgere, og at denne ret ikke fortabes. Dog vurderer CBS, at det muligvis

fremadrettet vil kunne få betydning for rekrutteringen af forskere med bopæl og

arbejde i Det Forenede Kongerige forud for udtrædelsen, at de ikke vil kunne er-

hverve sig disse rettigheder. Dette vil på sigt hæmme forskermobiliteten.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

bemærker, at DTU ønsker at styrke det

internationale forskningssamarbejde, bl.a. gennem øget internationalisering af

studerende og medarbejdere. Fremadrettet er det således vigtigt for DTU, at

rammerne fortsat understøtter muligheden herfor, således at britiske statsborge-

re, der kommer til DTU for at arbejde eller for at studere, også kan blive omfattet

af rettigheder så som opholdsgrundlag, social sikring mv. DTU mener, at der er et

tilsvarende behov for medarbejdere og studerende fra DTU, der opholder sig/på

sigt ønsker at gøre ophold i Det Forenede Kongerige for at arbejde eller for at

studere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er regeringens intention med dette

lovforslag at sikre rettigheder for EU-borgere (herunder statsborgere i Det Forene-

de Kongerige), der på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har

udøvet eller udøver retten til fri bevægelighed. Det Forenede Kongerige er efter

udtræden af EU ikke længere et EU-land, og EU-reglerne finder ikke anvendelse.

Det er ikke formålet med dette lovforslag generelt at sikre forskere eller andre

lønmodtagergrupper fortsat behandling som EU-borgere efter udtrædelsestids-

punktet. Der henvises til det anførte i afsnit 2.2.

2.9. Lov om individuel boligstøtte

Udbetaling Danmark

har bl.a. anført, at det af bemærkningerne til lovforslaget

pkt. 2.7.2

fre går afslut i gsvis, at ”Med forslaget videreføres de gælde de

retstilsta d således.” Be ærk i ge ska er usikkerhed vedrøre de tredjela des

statsborgeres ret til boligstøtte efter de gunstigere regler ved ansøgning efter

Side

11/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

udtrædelsestidspunktet, når ansøger samtidig modtager en tilsvarende pension

fra Det forenede Kongerige. Ud fra en ordfortolkning af § 1, nr. 4 og § 14 synes

den gældende retstilstand ifølge Udbetaling Danmark netop ikke at være fuld-

stændigt videreført.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at i forhold til de gunstigere regler for bolig-

støtte giver EU-retten kun ret til ydelser for tredjelandsborgere, hvis de er familie-

medlemmer til danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det

Forenede Kongerige, der har gjort brug af fri bevægelighed i EU og er omfattet af

forordning 883/04. Lovforslaget viderefører regler svarende til EU-retten.

2.10. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsdagpenge og efter-

løn)

2.10.1. Eksport af arbejdsløshedsdagpenge

Danske A-kasser

har bl.a. anført, at lovforslaget som udgangspunkt sikrer, at bor-

gere, der har erhvervet en ret, og som aktuelt benytter sig af retten den 29. marts

2019, også har retten efter den 29. marts 2019. Dette gælder dog ikke i forhold til

ledige danske statsborgere, EU-statsborgere eller britiske statsborgere, der er

medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, og som under arbejdssøgning i

Storbritannien modtager danske dagpenge i op til 3 måneder. Efter den 29. marts

2019 er det ikke længere muligt at eksportere dagpenge til Storbritannien.

Danske A-kasser

peger på, at en række medlemmer af danske a-kasse allerede

har fået tilladelse til at medtage danske dagpenge under arbejdssøgning i Storbri-

tannien for perioder, der rækker ud over den 29. marts 2019. Disse borgere skal

vende tilbage til Danmark, hvis de vil bevare deres ret til dagpenge, hvilket Danske

A-kasser synes er urimeligt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at retten til eksport af dagpenge under ar-

bejdssøgning i et andet EU-/EØS-land er betinget af, at pågældende stiller sig til

rådighed i dette land og opfylder dette lands rådighedsregler, herunder tilmelding

til det stedlige jobcenter. Dette bliver kontrolleret af det pågældende land, der

sender månedlige rapporter til medlemmets danske a-kasse.

Medlemsstaternes myndigheder og institutioner skal yde hinanden bistand, som

om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Efter den 29.

marts 2019 er Det Forenede Kongerige ikke længere omfattet af forordningen og

dermed ikke længere forpligtet til at yde sådan bistand. Det vil herefter ikke læn-

gere være muligt for de danske a-kasser automatisk at få oplyst, om de pågæl-

dende medlemmer står til rådighed under arbejdssøgning i Det forenede Kongeri-

ge, hvilket er en betingelse for at kunne få udbetalt danske dagpenge. A-kasserne

kan derfor ikke efter den 29. marts 2019 give tilladelse til jobsøgning i Det Forene-

de Kongerige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Side

12/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det bemærkes dog, at personer, der har fået udstedt en tilladelse til at medtage

danske dagpenge under arbejdssøgning i Det Forenede Kongerige, og hvor tilladel-

sen rækker ud over den 29. marts 2019, vil kunne fortsætte med at modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge i den resterende del af jobsøgningsperioden. Det forudsæt-

tes, at medlemmet fortsat er tilmeldt jobcenteret i Det Forenede Kongerige, og i

øvrigt står til rådighed. Disse medlemmer har på et tidspunkt, hvor Det Forenede

Kongerige er medlem af EU, fået en tilladelse til at bevare danske dagpenge under

arbejdssøgning i Det Forenede Kongerige.

2.10.2. Definition af familiemedlem

Danske A-kasser

ser endvidere gerne, at det kommer til at fremgå af lovens be-

mærkninger, hvem der er omfattet af definitionen af et familiemedlem i EU-

opholdsbekendtgørelsen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at § 9 fastlægger hvilken personkreds, der er

omfattet af loven, hvor der henvises til, at personen på udtrædelsestidspunktet

skal være omfattet af definitionen på et familiemedlem i EU-

opholdsbekendtgørelsen. Det betyder, at for retten til ydelser til familiemedlem-

mer gælder samme skæringsdato, som gælder for retten til ophold efter loven.

Eksempelvis vil et familiemedlem, der ikke har ret til ophold efter loven, fordi fami-

lielivet ikke er etableret på udtrædelsestidspunktet, således ikke være omfattet af

bestemmelserne om ret til ydelser. At et familiemedlem er omfattet af § 9 indebæ-

rer ikke i sig selv, at vedkommende har ret til ydelser. Dette vil afhænge af, om de

efter EU-retten ville have ret til ydelser, jf. at § 10 henviser til EU-retten. Beskæfti-

gelsesministeriet vil udarbejde en vejledning til loven, såfremt den måtte træde i

kraft.

2.10.3. Definition af arbejdsløshedsdagpenge

Danske A-kasser og Lederne

har udtrykt ønske om, at det nærmere beskrives,

hvad der er o fattet af defi itio e ”ar ejdsløshedsdagpe ge”, jf. lovforslagets §

10.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ved arbejdsløshedsdagpenge efter

lovens § 10 forstås arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge.

2.10.4. Hjemmel til optagelse i en a-kasse

Lederne

har henvist til, at det fremgår af lovbemærkningerne, at grænsearbejde-

re, der bor i Danmark og arbejder og er forsikrede i Storbritannien, har mulighed

for at melde sig ind i en dansk arbejdsløshedskasse. Det fremgår endvidere af

lovbemærkningerne, at der på den baggrund ikke er behov for tilpasninger til

gældende regler. Lederne anfører, at det bør præciseres, efter hvilke bestemmel-

ser i EØS-bekendtgørelsen pågældende skal optages.

Side

13/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af § 41, i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v., at ret til optagelse i en a-kasse har personer, som har ophold

og bopæl i her i riget bortset fra Færøerne og Grønland. Optagelse vil således ikke

ske efter EØS-reglerne, men efter nationale regler.

2.11. Udstationerede lønmodtagere og selvstændige

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder det positivt, at regeringen medtager ud-

stationerede britiske statsborgere i lovforslaget, så man sikrer muligheden for, at

igangværende leveringer af tjenesteydelser kan afsluttes i Danmark. Tilsvarende

er DA enig i forslaget om, at danske statsborgere, som er udstationeret fra Dan-

mark til Storbritannien, fortsat skal være omfattet af social sikring i Danmark.

DA bemærker dog, at sikringen af retten til social sikring ikke i fuldt omfang hånd-

terer de problemstillinger, der kan opstå som følge af Storbritanniens udtræden af

EU uden en aftale i forhold til igangværende levering af tjenesteydelser til Storbri-

tannien.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det anførte om, at bestemmelserne om

social sikring ikke er tilstrækkelige, synes et være møntet på, at de ikke håndterer

situationen for borgere, der ikke er omfattet af loven, og som bevæger sig efter

Det Forenede Kongeriges udtræden. Der henvises til bemærkninger til afsnit 2.8.

om ret til social sikring efter udtrædelsestidspunktet.

FOA Politik og Analyse

kan tilslutte sig lovforslaget men foreslår, at det i forhold

til den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, om levering af tjenesteydelser præciseres, at

udstationeringen er begrænset til den på udtrædelsestidspunktet igangværende

tjenesteydelse, og at opholdsretten ikke kan anvendes til samtidigt at levere an-

dre tjenesteydelser, der ikke var påbegyndt på udtrædelsestidspunktet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig i, at opholdsretten er begrænset til

leveringen af den på udtrædelsestidspunktet igangværende tjenesteydelse. Der

henvises endvidere til Udlændingestyrelsens orientering til Statsforvaltningen om

EU-opholdsbekendtgørelsen fra november 2015, hvoraf det fremgår, hvilken do-

kumentation der kan kræves i forbindelse med udstedelse af opholdsdokumenter

til udstationerede. Det bemærkes hertil, at lovforslaget forudsættes administreret i

overensstemmelse med gældende praksis.

2.11.1. Udstationering og sundhedsydelser

Udbetaling Danmark (UDK)

bemærker, at det fremgår af lovforslaget at både

danske statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædel-

sestidspunktet er omfattet af EF-forordning 883/2004 som udsendt fra det ene

land til det andet, bibeholder deres ret til social sikring i udsenderlandet. Det

fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslaget, at formålet med bestemmel-

sen er, at opretholde gældende retstilstand for personer, der er i besiddelse af en

A1-attest efter forordning 883/2004. UDK vil således administrere reglerne under

Side

14/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

den antagelse, at alle rettigheder består, når borgere er i besiddelse af en gyldig

A1-attest.

Det fremgår endvidere af § 23 af lovforslaget, at EU-/EØS borgere, der har bopæl i

Det Forenede Kongerige og på udtrædelsestidspunktet var omfattet af dansk sy-

gesikring, fortsat har ret til sundhedsydelser, som om forordningen fortsat var

gældende for dem. På baggrund af § 23 kan det ifølge UDK skabe uklarhed om,

hvordan personer, der er omfattet af social sikring i Det Forenede Kongerige, er

dækket i forhold til sundhedsydelser i perioden efter udtrædelsestidspunktet,

hvor de fortsat har bopæl i Danmark. UDK vurderer, at man på baggrund af § 18

stk. 2 fastholder alle sine sociale sikringsydelser efter Det Forenede Kongeriges

lovvalg, indtil udløb af perioden. Når en person fremsender en gyldig A1-attest, vil

personen således være fritaget for at betale til social sikring i Danmark. Først efter

at A1-attesten ikke længere er gyldig, vil personens sociale sikring skifte til dansk

vedr. alle sociale sikrings ydelser.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at § 23 vedrører personer, der er socialt sik-

ret i Danmark, mens personer med britisk A1 ikke er socialt sikret i Danmark. Der

er derfor ikke konflikt mellem de to bestemmelser. Der vil blive udarbejdet en vej-

ledning.

2.12. Arbejdsskadesikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

har til lovforslagets § 10, stk. 3, bemær-

ket, at hvis det i forbindelse med en arbejdsskade, der er indtruffet før udtrædel-

sen, først bliver afklaret efter udtrædelsen, at tilskadekomne var sikret i Danmark

i medfør af EU-reglerne om lovvalg, vil det følge af gældende danske regler, at

tilskadekomne har ret til at få en afgørelse om retten til erstatning efter lov om

arbejdsskadesikring. Det samme gælder ifølge AES, hvis spørgsmålet om ret til

naturalydelser ved arbejdsskade for en person, som er sikret i Storbritannien, og

som har bopæl i Danmark eller får bopæl i Danmark efter udtrædelsen, først af-

klares efter udtrædelse . Dette resultat følger ifølge AES af, at de ”retsstifte de”

omstændigheder fandt sted før udtrædelsen. Det forhold, at afgørelsen først

træffes efter udtrædelsen, kan således ikke føre til, at tilskadekomne mister sin

ret, og AES vil derfor viderebehandle sådanne sager efter reglerne i lov om ar-

bejdsskadesikring.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at man er enig i, at det er de retsstiftende

forhold, der er afgørende for, om en arbejdsskadesag kan behandles efter danske

regler. Det betyder, at en arbejdsskadesag kan behandles og afgøres efter danske

regler, når tilskadekomne var sikret i Danmark i medfør af EU-reglerne om lovvalg,

uanset afgørelsen om lovvalg først bliver afklaret efter udtrædelsen. Derimod kan

en arbejdsskadesag for så vidt angår naturalydelser ikke behandles og afgøres i

Danmark, hvis tilskadekomne på skadetidspunktet var sikret i Det Forenede Kon-

gerige og først efter dettes udtræden af EU flytter til Danmark, idet tilskadekomne

i denne situation ikke var sikret i Danmark på skadetidspunktet. Beskæftigelsesmi-

nisteriet skal endvidere bemærke, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og

tilskadekomnes efterfølgende flytning til Danmark ikke kan give tilskadekomne

nye rettigheder efter arbejdsskadesikringsloven

Side

15/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.13. EU-sundhedskort

Udbetaling Danmark (UDK)

har anført, at danske studerende i Det Forenende

Kongerige fortsat vil være registreret i Folkeregisteret og vil være sygesikret i

Danmark og have et gyldigt dansk EU-sygesikringskort, som efter udtrædelses-

tidspunktet ikke vil kunne benyttes i Det Forenede Kongerige.

UDK bemærker endvidere, at ikke alle britiske statsborgere med bopæl i Danmark

længere vil have ret til et blåt sygesikringskort. Denne persongruppe vil alene

have ret til ydelser svarende til det blå kort i Norden efter den Nordiske Konventi-

on om social sikring. På samme måde vil tidligere udstedte udenlandske EU-

sygesikringskort til britiske statsborgere ikke længere kunne benyttes ved midler-

tidige ophold i Danmark.

UDK har påpeget, at det bør tydeliggøres, hvorledes borgere, der er omfattet af

lovforslagets § 23, stk. 1, vil være stillet ved en genansøgning af det særlige sund-

hedskort efter Det Forenede Kongeriges udtræden.

UDK bemærker, at dansk sygesikrede personer uden bopæl i Danmark får en

blanket E106 for at dokumentere, at den forsikrede og dennes familiemedlemmer

har ret til sygesikring i bopælslandet til udgift for Danmark. Disse blanketter vil

fortsat være i hænde hos den udenlandske myndighed efter Det Forenede Konge-

riges udtræden.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i Udbetaling Danmarks betragtninger med

følgende bemærkninger:

For så vidt angår studerende skal Sundheds- og Ældreministeriet bemærke, at det

vil afhænge af lovgivningen i Det Forenede Kongerige, hvilke ydelser de studeren-

de vil have under midlertidigt ophold i Det Forenede Kongerige.

For så vidt angår grænsegængere, skal Sundheds- og Ældreministeriet bemærke,

at disse borgere vil kunne genansøge om det særlige sundhedskort indtil over-

gangsordningen udløber.

2.14. Danske studerendes adgang til sundhedsydelser i Det Forenede Kongerige

Københavns Erhvervsakademi (Kea)

gør opmærksom på, at danske studerende i

Det Forenede Kongerige skal i praktik i 3 eller 6 måneder. Praktikken er SU-

berettiget. KEA opfordrer til, at de studerende fortsat kan søge i praktik i britiske

virksomheder med hensyn til sundhedsydelser og arbejds- og opholdstilladelse.

Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at Danmark ikke med lovforslaget

ensidigt kan pålægge Det Forenede Kongerige at levere sundhedsydelser til danske

studerende i Det Forenede Kongerige.

Side

16/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.15. Adgang til sundhedsydelser under midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-

land

Catherine Jacqueson

–

Juridisk Fakultet v. Københavns Universitet anfører, at det

bør uddybes, hvorfor retten til nødvendig sygedomsbehandling under et midlerti-

dig ophold i en anden stat, ikke ønskes bibeholdt, mens tilskud til planlagt syg-

domsbehandling i et andet EU land ønskes videreført.

Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at overgangsordningen ikke ændrer

de gældende regler i Danmark for at udstede det blå EU-sygesikringskort. Efter

disse regler kan der

–

som følge af det danske retsforbehold

–

ikke udstedes et blåt

EU-sygesikringskort til tredjelandsstatsborgere

–

som statsborgere i Det Forenede

Kongerige vil blive betragtet som. Statsborgere i Det Forenede Kongerige vil derfor

efter udtrædelsen ikke kunne få kortet udstedt af Danmark. Dog kan en statsbor-

ger i Det Forenede Kongerige få kortet udstedt, hvis personen er medforsikret fa-

miliemedlem til en dansk sygesikret EU/EØS/schweizisk borger, f.eks. en ægtefæl-

le.

2.16. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

2.16.1. Generelt

Københavns Universitet (KU)

har anført, at det er uklart, hvordan britiske stats-

borgere, der kommer til Danmark efter udtrædelsestidspunktet er stillet i forhold

til anerkendelse af kvalifikationer med henblik på at kunne udøve deres erhverv i

Danmark. KU foreslår, at der indføres regler for anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer, som er erhvervet i Det Forenede Kongerige, som skal være gæl-

dende for britiske statsborgere, som kommer til Danmark efter udtrædelsestids-

punktet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker hertil, at statsborgere i Det For-

enede Kongerige, der kommer til Danmark efter udtrædelsestidspunktet, som ud-

gangspunkt er stillet på samme vis som statsborgere i andre lande uden for EU og

EØS, med mindre de afleder rettigheder fra en EU-/EØS-statsborgere. Det betyder,

at statsborgere i Det Forenede Kongerige, som tager ophold i Danmark efter ud-

trædelsestidspunktet, og som søger om adgang til at udøve et lovreguleret er-

hverv i Danmark på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer fra Det Forenede

Kongerige, vil få behandlet deres ansøgning efter de danske regler for det enkelte

lovregulerede erhverv. Det betyder, at disse erhvervsmæssige kvalifikationer vil

blive vurderet som kvalifikationer, der er opnået i et land uden for EU og EØS. For

ikke-lovregulerede erhverv vil der i relation til vurdering af udenlandske kvalifikati-

oner ikke være nogen forskel på personer, der er kommet til Danmark henholdsvis

før og efter udtrædelsestidspunktet, ligesom der ikke vil være forskel på statsbor-

gere fra Det Forenede Kongerige og EU-/EØS-statsborgere.

Side

17/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.16.2. Advokaterhvervet

Østre Landsret

har anført, at lovforslagets § 31 om anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer med henblik på adgang til udøvelse af visse lovregulerede er-

hverv synes at bygge på den betragtning, at de rettigheder, der følger af anerken-

delsesdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. sep-

tember 2005, opretholdes i forhold til de omhandlede britiske statsborgere mv.,

men at det ikke er tilfældet for så vidt angår de to særlige advokatdirektiver, Rå-

dets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998. Landsretten finder, at det bør overvejes, om

ikke også særreguleringen i de to advokatdirektiver bør opretholdes, eventuelt

blot som en overgangsordning. Endvidere finder landsretten, at det under alle

omstændigheder bør præciseres, hvilke rettigheder bestemmelsen i § 31 og den

heraf følgende opretholdelse af anerkendelsesdirektivet medfører for britiske

advokater, og hvilke rettigheder de ikke længere vil have.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de fremsendte bemærk-

ninger og videresendt høringssvaret til Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

På baggrund af Østre Landsrets høringssvar vil der blive fremsat et ændringsfor-

slag med henblik på at ændre lovforslagets afgrænsning vedrørende de to særlige

advokatdirektiver, Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998, således at rettighe-

derne, der følger af direktiverne, helt eller delvist opretholdes for de statsborgere i

Det Forenede Kongerige m.v., der er omfattet af lovforslaget.

2.17. Studerende

2.17.1. Adgang til videregående uddannelse og SU

Københavns Universitet (KU)

har bemærket, at lovforslaget og EU-

Kommissionens nødplan vedr. Erasmus+ ophold kun tager hånd om statsborgere i

Det Forenede Kongerige, som er påbegyndt deres studieophold før udtrædelses-

tidspunktet. KU henleder derfor opmærksomheden på de studerende, som påbe-

gynder et studieophold efter udtrædelsestidspunktet, at de ikke bliver sidestillet

med EU-borgere og derfor vil få det sværere i forhold til ophold og studieafgift.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at lovforslaget tager sigte på at

undgå, at herboende statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemed-

lemmer fra den ene dag til den anden falder tilbage på de regler, der gælder for

tredjelandsstatsborgere. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at statsborgere i

Det Forenede Kongerige, som på udtrædelsestidspunktet ikke har taget ophold i

Danmark efter EU-rettens regler om fri bevægelighed, og som heller ikke har fami-

liemedlemmer, som har taget ophold i Danmark i EU-rettens regler om fri bevæge-

lighed, fortsat skal kunne opnå rettigheder efter EU-retten i Danmark, herunder

f.eks. rettigheder i relation til betaling for uddannelse og adgang til SU m.v.

Side

18/19

L 166 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Kommenteret høringsoversigt og supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker desuden vedrørende Erasmus+

ophold, at Det Forenede Kongeriges fremtidige relation til Erasmus+ programmet

efter en eventuel udtræden uden en udtrædelsesaftale på kort sigt (i 2019 og evt.

2020) afhænger af, hvorvidt Det Forenede Kongerige forpligter sig til at afholde sin

del af det generelle EU-budget i den resterende del af den nuværende budgetperi-

ode og der ed fortsat ka i dgå i EU’s progra

er. Ko

issio e s forord i g

vedrørende fortsættelse af Erasmus+ ophold igangsat inden udtrædelsesdatoen

træder i kraft i det tilfælde, at Det Forenede Kongerige afstår herfra. Hensigten

med Kommissionens forordning er udelukkende at adressere det mest akutte be-

hov (nødforanstaltninger) med igangværende ophold. Det Forenede Kongeriges

fremtidige relation til Erasmus+ efter udtrædelsesdatoen vil afklares i regi af EU og

vil ikke skulle adresseres med national lovgivning.

Københavns Universitet (KU)

har endvidere bemærket, at bachelorstuderende

med statsborgerskab i Det Forenede Kongerige, og som får SU efter EU-retten,

ikke kan fortsætte med SU til en ny uddannelse, f.eks. en kandidatuddannelse,

efter EU-retten, da bachelorgraden betragtes som en afsluttet uddannelse og

kandidatuddannelsen som en ny uddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal hertil bemærke, at med lovforslaget

får visse statsborgere i Det Forenede Kongerige også adgang til SU til en ny ud-

dannelse, som de først påbegynder efter udtrædelsestidspunktet. Det følger såle-

des af den foreslåede overgangslov, at hvis den studerende f.eks. har taget ophold

i Danmark inden udtrædelsestidspunktet, vil den studerende være omfattet af

overgangsloven og vil dermed have samme ret til SU, som vedkommende har i dag

i henhold til EU-retten.

2.18. Øvrige bemærkninger

Datatilsynet

forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuelle behandlinger af

personoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget viderefø-

rer en række allerede gældende rettigheder, og at der ikke foreslås ændringer i

håndteringen af sager i medfør af dette lovforslag. Reglerne om databeskyttelse

forudsættes derfor iagttaget på samme måde som hidtil og på samme måde som

øvrige sager efter de regler, som videreføres for den omhandlede persongruppe

med denne lov.

Side

19/19