L 173 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om retssikkerheden for den dømte, når den dømte enten mistænkes eller ikke mistænkes for at have begået noget strafbart, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 173
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. april 2019

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2019-0037-0061

1079210

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173), som

Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 20. marts 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 173 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om retssikkerheden for den dømte, når den dømte enten mistænkes eller ikke mistænkes for at have begået noget strafbart, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L

173):

”Vil ministeren redegøre for, hvad det indebærer for retssikker-

heden for den dømte, når den dømte henholdsvis mistænkes for

at have begået noget strafbart, og når den dømte ikke mistænkes

for at have begået noget strafbart – vil retssikkerheden f.eks.

være større for den, der mistænkes for at have begået noget straf-

bart, jf. høringssvaret fra Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter?”

Svar:

Når en person mistænkes for at have begået et strafbart forhold, og poli-

tiet i forbindelse med efterforskningen af det strafbare forhold vil iværk-

sætte et tvangsindgreb over for den pågældende, skal retsplejelovens be-

stemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb iagttages. Det følger bl.a.

af retsplejelovens bestemmelser, at ransagning af husrum, andre lokaliteter

eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må foretages, hvis

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der

er undergivet offentlig påtale, og ransagning må antages at være af væsent-

lig betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1. Afgø-

relse om ransagning træffes ved rettens kendelse, medmindre undersøgel-

sens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, eller den

mistænkte skriftligt har meddelt samtykke til, at ransagningen foretages, jf.

retsplejelovens § 796, stk. 2, 3 og 5.

Når der foreligger en konkret begrundet mistanke om, at en bestemt person

har begået et strafbart forhold, anses den pågældende endvidere for sigtet.

Der gælder særlige retsgarantier, når en person er sigtet for at have begået

et strafbart forhold. I retsplejeloven er der bl.a. fastsat regler om, at politiet

inden afhøring af en sigtet skal gøre den pågældende bekendt med sigtelsen

og med, at den sigtede ikke er forpligtet til at udtale sig, jf. retsplejelovens

§ 752, stk. 1.

Med lovforslaget foreslås det bl.a., at politiet skal føre tilsyn med dømte

seksualforbryderes overholdelse af forbud meddelt efter straffelovens § 236,

stk. 1. Det foreslåede tilsyn har ikke karakter af efterforskning, da det ikke

baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold. Tilsynet har deri-

mod til formål at kontrollere, at den dømte overholder det forbud, som han

eller hun har er blevet givet i forbindelse med en dom for en seksualforbry-

delse.

Den dømte er dermed hverken mistænkt eller sigtet for en forbrydelse.

Opstår der imidlertid i forbindelse med tilsynet en konkret mistanke om, at

den dømte har begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser

om straffeprocessuelle indgreb straks skulle iagttages. Det betyder, at poli-

tiet i en sådan situation som udgangspunkt vil skulle indhente en retsken-

delse for f.eks. at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer, te-

lefon eller andet IT-udstyr.