Tak, formand.
I Dansk Folkeparti bakker vi varmt op om den energiaftale, som alle partier i Folketinget indgik i juni sidste år.
Lovforslaget her, L 177, er jo et lovforslag, som implementerer en del af energiaftalen i lovgivningen.
Helt som den foregående ordfører også var inde på, handler det her bl.a.
om at indføre støtteordninger for testvindmøller, forsøgsvindmøller, både placeret i de to nationale testcentre, men også placeret uden for de to nationale testcentre.
Der er ikke nogen tvivl om, at det er rigtig fornuftigt, at vi har testcentre, særlige ordninger, hvor vi støtter forsøgsvindmøller, sådan at vi kan understøtte, at vores vindmølleindustri bliver ved med at være blandt de førende i verden, og at vi dermed kan fortsætte med at have en stor industri, mange arbejdspladser og stor eksport fra vindmølleindustrien.
Et andet element i lovforslaget er at afskaffe støtteordningen til husstandsvindmøller.
Jeg vil gerne sige, at Dansk Folkeparti overhovedet ikke har noget mod husstandsvindmøller, men man må også sige, at med den teknologiske udvikling, der har været inden for vedvarende energi på andre områder end lige husstandsvindmøller, og når man skal prioritere mellem, hvad man vil bruge de offentlige penge på til at støtte vedvarende energi, så er støtte til eksempelvis havvindmøller, moderne landvindmøller og solceller altså en langt, langt bedre måde at støtte vedvarende energi på end ved at bruge pengene på husstandsvindmøller.
For det støttebehov, der er til eksempelvis solceller og almindelige vindmøller, er altså en brøkdel af, hvad der er brug for til husstandsvindmøller og til det støtteniveau, som husstandsvindmøller hidtil har nydt godt af.
Så for at fokusere de penge, vi bruger – det synes vi er almindelig sund fornuft og fornuftig omgang med borgernes penge – er det, at vi helt er med på, at vi lukker for støtten til husstandsvindmøller.
Sidst, men ikke mindst, er der også elementet om at udvide den kommunale indsigelsesret med hensyn til kystnære havvindmøller.
Der er det jo sådan, at det hidtil har været gældende, at kommuner har indsigelsesret for vindmøller, som opstilles indtil 8 km uden for kommunens kystlinje.
Da vindmøller jo efterhånden bliver højere og højere og kan ses på længere og længere afstand, så synes vi, det er fornuftigt, at man udvider den her beskyttelseszone til at være 15 km i stedet for 8, og at de på den måde får en lokal indflydelse på, om de ønsker at få opstillet kystnære havvindmøller.
Det er klart, at når man skal have en grøn omstilling, som vi har i Danmark, hvor vi bruger mange ressourcer på at støtte grøn energi, så skal der også være en folkelig opbakning til det, og det kræver også, at der er forståelse for og opbakning til, at man sætter kystnære havvindmøller op.
Derfor skal der være en mulighed for, at kommunerne kan sige nej tak, og at det også bliver respekteret fra politisk hold her på Christiansborg.
Vi bakker op om at give den mulighed.
Vi mener først og fremmest, at vindmøller hører til på havet, og at de skal høre til langt ude på havet, for vi mener nu trods alt, at vores danske kystlandskab er kønnest uden vindmøller.
Derfor mener vi også, at vindmøller skal stå langt ude på havet.
Der er der i øvrigt også mere vind, og man kan derfor få en mere økonomisk og rationel drift af vindmøller, når de står langt ude.
Så af hensyn til den almindelige og gode folkelige opbakning til vindmøller er vi helt med på at indføre den her kommunale indsigelsesret, altså at den udvides til at være til 15 km i stedet for kun 8 km.
Til sidst skal jeg sige, at da alle elementerne her i lovforslaget jo er en del af den energiaftale, som Dansk Folkeparti med glæde er gået ind i sidste år, så bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget.