Det er jo vigtigt, at vi har et statsligt selskab, som kan varetage drift og udvikling af det overordnede el- og gasnet, og når man ser på, at Energinet blev dannet i 2005 og det er et selskab, som er vokset meget i størrelse, så er det jo naturligt nok at se på strukturerne og se, om ikke det kan organiseres på en anden måde.
Men når nu Energinet er blevet så stort og vi står med en klimadagsorden, som er meget alvorlig, og vi kigger på, hvad det er for nogle beføjelser, ministeren faktisk har til at sætte gang i store projekter, så synes jeg egentlig, vi skulle bruge anledningen her, når vi har et forslag til lovændring, til at se på, om ministeren ikke har for store beføjelser.
Vi har jo oplevet Viking Link, som har fået en politisk behandling, i og med at ministeren har skullet give en tilladelse til, at man kunne sætte gang i det projekt, fordi det er større end 100 mio.
kr.
– det er jo 10 mia.
kr.
– og som det jo ender med at det er forbrugerne som betaler over deres nettariffer, og det er et projekt, som har medført, at man flere steder i Jylland nu har processer, hvor der skal rejses højspændingsmaster på land.
Så er det sådan set et ret omfattende projekt, både fordi det er forbrugerne, der kommer til at betale det over deres tariffer, og det er et projekt, som i høj grad vil prioritere en eller anden elinfrastruktur, som ikke har fået en større politisk behandling, fordi ministeren på nuværende tidspunkt har kompetencen til at sætte det i værk.
Ministeren har ansvaret, og det er sådan set ministeren, der kan få hele balladen for det projekt.
Så har vi Baltic Pipe, som jo har nogle beregninger for, hvordan samfundsøkonomien i det er, og der har man så vurderet, at ser man det over 40 år, kan det være fornuftigt at bruge over 6 mia.
kr.
på det projekt.
Der kan man jo sige, at vi er ude i noget, hvor man, ved at Danmark siger ja til, at den rørledning kan komme igennem Danmark, så lægger fast, at Polen kan komme til at importere gas fra Norge de næste 40 år.
Det er faktisk et ret vidtgående projekt, som ministeren igen har kunnet sætte gang i, uden at vi har haft en større demokratisk proces i det, end at der har været én politiker, der har haft mulighed for at forholde sig til det.
Vi står over for nogle datacentre, som sådan popper op, og hvor der er en dialog i kommunerne, og kommunerne har en mulighed for at sige ja/nej til projekter, og det er selvfølgelig en politisk proces, der er lokal, og det har jeg stor respekt for, men der vil jo være projekter, som lige pludselig står over for, at der skal laves en større netforstærkning, som forbrugerne kommer til at betale over nettarifferne, og hvor det, hvis det er et stort beløb, igen er ministeren, som kan sætte gang i sådan et projekt, mens det, hvis det er under en vis størrelse, er Energinet, som sådan set kan sige ja til, at der sker en bestemt udvikling.
Det synes jeg er for lidt politisk indblanding i store projekter, og det vil jeg egentlig gerne have ind i de her drøftelser af det her lovforslag, altså om ikke vi er endt i en situation, hvor der er for store beføjelser til ministeren alene, om ikke der var et politisk ansvar, han skulle dele med en større kreds af politikere, for ligesom at sikre, at der er en opbakning til store projekter.
Man må også spørge, når man sådan regner samfundsøkonomien om 30-40 år ud som på Baltic Pipe, hvordan situationen teknologisk ser ud til den tid.
Det ved vi ret beset ikke, og så har vi været med til at finansiere en gasledning igennem Danmark, som forbrugerne jo sådan set skal betale.
Jeg synes ikke, det er rimeligt, og jeg synes, at den her sag bør gøre, at vi får en større debat om de kompetencer, der er lagt ud til ministeren, og om de er rimelige ud fra de projekter, som vi har set på det seneste.
Der kan være nogle andre store projekter, som jeg har overset, og det kan være, at omfanget af dem er endnu større, og jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt.
Så det er vores tilgang til lovforslaget, at vi gerne vil have det bredt ud til også at rumme de drøftelser.