Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det her er et mestendels teknisk lovforslag, som skal sikre det retlige grundlag for den omorganisering af Energinet, som vi jo faktisk har vedtaget, og som også er sket derude, og det støtter vi selvfølgelig op om.

De eneste sådan lidt politiske svar, der har været blandt høringssvarene, er jo et ønske fra nogle af aktørerne – Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og andre – om at sikre, at der er en god dialog med branchen. Det tror jeg sådan set at Energinet såvel som ministeren er interesseret i, så det forventer vi selvfølgelig også fremadrettet.

Så har Det Økologiske Råd efterspurgt en klarere fokus på eller strategi for, hvordan man bruger grøn gas, altså gassens rolle, kan man sige, i det fremtidige energisystem. Jeg tror sådan set, det arbejde allerede foregår, men vil hermed bare sende det signal, at vi synes, det er en god idé, at Energinet selvfølgelig også forholder sig til gassens rolle i det fremtidige energisystem.

Tak for det. Hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her foretager, kan man sige, de lovgivningmæssige ændringer, som følge af at energiministeren har besluttet at ændre på Energinets selskabsstruktur og også at overflytte nogle opgaver fra Energinet til Energistyrelsen. I Dansk Folkeparti tager vi de ændringer af strukturen i Energinet til efterretning, dem er vi blevet orienteret om, og vi synes, at de lyder fornuftige. Derfor vil vi også gerne være med til at lave de tilretninger af lovgivningen her, som det har givet anledning til.

En anden ting i lovforslaget her handler jo så om, hvilke foranstaltninger man skal foretage i tilfælde af svigt i gasforsyningen, det vil sige, hvor der er for lidt gas i forhold til, hvor meget der er brug for. Det er en ret hypotetisk situation, Danmark kan komme i, i og med at Danmark jo – i hvert fald stort set – er selvforsynende med gas, og at vi også inden for en overskuelig årrække bliver koblet op til Norge og derfor vil kunne blive forsynet med rigelige mængder gas derfra, hvis vores egen forsyning skulle svigte. Men det er selvfølgelig altid fornuftigt at være beredt på enhver situation, også de mere hypotetiske, når det handler om så grundlæggende forhold som adgangen til, at folk kan få opvarmet deres boliger med gas. Så det er selvfølgelig fornuftigt, at der bliver taget højde for de situationer, der kan opstå. Så med de ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget her.

Tak for det. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det. Venstre støtter naturligvis også L 178 med de samme bemærkninger, som de tidligere ordførere har sagt, om, at vi kan sikre en offentlig kontrol med Energinets samfundsvigtige opgaver uanset Energinets struktur, ligesom de ændringer, der er i forhold til gebyrfinansiering på gasområdet til vores beredskab og it-beredskab hos el- og naturgasvirksomhederne, flyttes til tariffen. Så med de faldne bemærkninger støtter Venstre forslaget.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det er jo vigtigt, at vi har et statsligt selskab, som kan varetage drift og udvikling af det overordnede el- og gasnet, og når man ser på, at Energinet blev dannet i 2005 og det er et selskab, som er vokset meget i størrelse, så er det jo naturligt nok at se på strukturerne og se, om ikke det kan organiseres på en anden måde. Men når nu Energinet er blevet så stort og vi står med en klimadagsorden, som er meget alvorlig, og vi kigger på, hvad det er for nogle beføjelser, ministeren faktisk har til at sætte gang i store projekter, så synes jeg egentlig, vi skulle bruge anledningen her, når vi har et forslag til lovændring, til at se på, om ministeren ikke har for store beføjelser.

Vi har jo oplevet Viking Link, som har fået en politisk behandling, i og med at ministeren har skullet give en tilladelse til, at man kunne sætte gang i det projekt, fordi det er større end 100 mio. kr. – det er jo 10 mia. kr. – og som det jo ender med at det er forbrugerne som betaler over deres nettariffer, og det er et projekt, som har medført, at man flere steder i Jylland nu har processer, hvor der skal rejses højspændingsmaster på land. Så er det sådan set et ret omfattende projekt, både fordi det er forbrugerne, der kommer til at betale det over deres tariffer, og det er et projekt, som i høj grad vil prioritere en eller anden elinfrastruktur, som ikke har fået en større politisk behandling, fordi ministeren på nuværende tidspunkt har kompetencen til at sætte det i værk. Ministeren har ansvaret, og det er sådan set ministeren, der kan få hele balladen for det projekt.

Så har vi Baltic Pipe, som jo har nogle beregninger for, hvordan samfundsøkonomien i det er, og der har man så vurderet, at ser man det over 40 år, kan det være fornuftigt at bruge over 6 mia. kr. på det projekt. Der kan man jo sige, at vi er ude i noget, hvor man, ved at Danmark siger ja til, at den rørledning kan komme igennem Danmark, så lægger fast, at Polen kan komme til at importere gas fra Norge de næste 40 år. Det er faktisk et ret vidtgående projekt, som ministeren igen har kunnet sætte gang i, uden at vi har haft en større demokratisk proces i det, end at der har været én politiker, der har haft mulighed for at forholde sig til det.

Vi står over for nogle datacentre, som sådan popper op, og hvor der er en dialog i kommunerne, og kommunerne har en mulighed for at sige ja/nej til projekter, og det er selvfølgelig en politisk proces, der er lokal, og det har jeg stor respekt for, men der vil jo være projekter, som lige pludselig står over for, at der skal laves en større netforstærkning, som forbrugerne kommer til at betale over nettarifferne, og hvor det, hvis det er et stort beløb, igen er ministeren, som kan sætte gang i sådan et projekt, mens det, hvis det er under en vis størrelse, er Energinet, som sådan set kan sige ja til, at der sker en bestemt udvikling.

Det synes jeg er for lidt politisk indblanding i store projekter, og det vil jeg egentlig gerne have ind i de her drøftelser af det her lovforslag, altså om ikke vi er endt i en situation, hvor der er for store beføjelser til ministeren alene, om ikke der var et politisk ansvar, han skulle dele med en større kreds af politikere, for ligesom at sikre, at der er en opbakning til store projekter. Man må også spørge, når man sådan regner samfundsøkonomien om 30-40 år ud som på Baltic Pipe, hvordan situationen teknologisk ser ud til den tid. Det ved vi ret beset ikke, og så har vi været med til at finansiere en gasledning igennem Danmark, som forbrugerne jo sådan set skal betale. Jeg synes ikke, det er rimeligt, og jeg synes, at den her sag bør gøre, at vi får en større debat om de kompetencer, der er lagt ud til ministeren, og om de er rimelige ud fra de projekter, som vi har set på det seneste. Der kan være nogle andre store projekter, som jeg har overset, og det kan være, at omfanget af dem er endnu større, og jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt.

Så det er vores tilgang til lovforslaget, at vi gerne vil have det bredt ud til også at rumme de drøftelser.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Det er jo sådan, at man skriver i teksten, at man bemyndiger ministeren til at have de her beføjelser. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren til: Hvilken minister kunne ordføreren forestille sig vil træffe beslutninger, som strider imod Folketingets vilje? Ordføreren nævner selv Viking Link, hvor der har været topinddragelse af alle Folketingets partier, både i ministeriet og i udvalgsregi, og det samme gælder Baltic Pipe, både i ministeriet med inddragelse, og i udvalgsregi har der været en teknisk gennemgang. Alle spørgsmål er blevet afdækket, og ordføreren har indkaldt til samråd og har fået svar på alle sine spørgsmål. I øvrigt er Baltic Pipe jo faktisk en god investering, en positiv investering for Danmark; den fremmer også biogas osv. og deres muligheder i vores gasnet.

Så ud over at jeg ikke forstår ordførerens negative fremstilling af det, vil jeg bare gøre opmærksom på, at jeg synes, det er en uberettiget kritik, eftersom vi har haft en enorm inddragelse blandt alle Folketingets partier, inklusive ordførerens eget parti.

Værsgo.

Det kan jeg slet ikke genkende. Altså, det, at man indkalder en minister i et samråd og ligesom spørger ind til en større sag, er jo ikke ensbetydende med, at man har indflydelse på sagen. Så er det korrekt, at vi har haft nogle orienteringer i energiforligskredsen, men det er jo ikke sådan, at vi i energiforligskredsen har haft en mulighed for ligesom at sige, at det her vedrører det og det punkt i den gamle energiaftale, i det gamle energiforlig eller i den nye energiaftale, og at vi derfor har vetoret over for det. Sådan er det jo ikke.

Vi har fået nogle orienteringer, men det er jo ikke det samme, som at der er en demokratisk proces, hvor Folketingets partier har en reel mulighed for at sige ja/nej til nogle projekter. Så det, at man bliver orienteret om noget, synes jeg ikke kan erstatte, at man kan have direkte indflydelse på sagerne.

Værsgo, hr. Thomas Danielsen.

Altså, hvis ordføreren mener, at Enhedslisten skulle have en vetoret i de her spørgsmål, så kan jeg i hvert fald gøre det klart, at jeg ikke er enig med ordføreren og ikke bifalder ordførerens ønsker til ændring af lovforslaget.

Men jeg må bare pointere ud over det, ordføreren siger, at vi har haft en teknisk gennemgang, f.eks. på Baltic Pipe. Det var med alle de her fagfolk, der arbejder med det, og alle spørgsmål kunne stilles, og der blev efterfølgende konkluderet: Er der noget, vi i udvalgsregi, partierne, ønsker at der skal tages af opfølgende initiativer? Er der noget, man er bekymret for? Der var ingenting, og derfor synes jeg, det er lidt skingert, når ordføreren så lige pludselig står på talerstolen her og problematiserer diverse projekter, hvor ministeren har været en særdeles aktiv medspiller på området for netop at sikre alle Folketingets partier inddragelse.

Værsgo.

Jeg synes stadig væk, der er stor forskel på, om man bliver orienteret om noget, eller om man er med i en konkret sag. Der kunne lige så vel være et lovforslag, som beskrev Viking Link, og som gav Folketingets partier mulighed for at forholde sig til det og kunne sikre, at der også i de projekter var en offentlig høring, inden man tog beslutningen. Det, der har været problemet med Viking Link, er jo, at der har været en orientering, og at ministeren så har taget en beslutning, og at det bagefter er gået op for nogle borgere i Vestjylland, at der kommer højspændingsmaster op i deres lokalområde.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. På baggrund af Energinets omorganisering i 2018 finder Liberal Alliance det selvsagt fornuftigt, at man i den forbindelse også tilpasser relevante love i forhold til organiseringen.

Når man organiserer sig på det her felt, skal man jo – kan man sige – iagttage to centrale hensyn. På den ene side skal ejerinteressen være tydelig og konkret, når Energinet udøver myndighedsopgaver. Det er sådan det ene hensyn. Det andet hensyn er, at man som privatorganiseret virksomhed selvfølgelig skal have fleksibilitet til at indrette sig mest muligt effektivt. Det synes vi faktisk at vi har opnået her med lovforslaget.

Vi ser, at vi har fået en nødvendig offentlig kontrol med Energinet, for det er store beslutninger, man tager – som vi i den tidligere debat var inde på – og vi har tillid til, at vi som sagt har fundet en fornuftig balance i de her hensyn. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Det her er jo, som flere andre ordførere har nævnt, et lovforslag, der handler om at gennemføre en række justeringer af Energinets roller, og som især har en teknisk og administrativ karakter. Derfor kan vi sådan set støtte forslaget.

Men vi mener, det er relevant at tage en debat i udvalget, som handler lidt om den funktion, Energinet har. Jeg har netop også fulgt især det seneste projekt, Baltic Pipe, og er meget bekymret for, at man altså her igangsætter kæmpe investeringer i et projekt, som faktisk ikke har noget formål for det danske energisystem, og med en stor aktie i det fra Energinets side. Baltic Pipe er jo et projekt, hvor man altså skaber en forbindelse mellem aktiviteterne med udvinding af naturgas i Nordsøen og aftagerne i Europa. Man fører gassen tværs igennem Danmark, hvor der skal gennemføres en række ekspropriationer, og så ned i Europa, uden at vi egentlig får glæde af gassen i Danmark.

Der synes jeg, det er mærkeligt, at man kan vælge den prioritering fra Energinets side, for det burde jo være sådan, at Energinets rolle er at sikre en grøn omstilling, altså en omstilling af det danske energisystem til vedvarende energi. I den her sag ville prioriteringen i mine øjne i stedet skulle have været, at man investerede i at få implementeret grøn gas i gasnettet og smed alle investeringer i den retning i stedet for at investere i noget, der går tværs igennem Danmark. Så vi stemmer for det her tekniske forslag, men vi synes, det er relevant at løfte den debat, som også Enhedslistens ordfører løftede.

Tak. Hr. Thomas Danielsen, Venstre, værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå på ordføreren, at man ikke kan se nogen fordel ved Baltic Pipe i forhold til grøn omstilling osv., men ser ordføreren det ikke som en fordel, at man netop via Baltic Pipe og den ekstra gasmængde, der kommer i rørene, sikrer bedre muligheder for at fremme brugen af biogas i Danmark?

Værsgo.

Nej, det er jo sådan, at Baltic Pipe ikke kommer til at handle om grøn gas. Baltic Pipe kommer til at føre naturgas, altså fossil gas, fra Nordsøen tværs igennem Danmark og ned til Polen, og på den måde er det jo ikke grøn gas. Det relevante ville være at investere i ting, som kan integrere grøn gas i naturgasnettet i højere og højere grad. Det er en proces, som allerede er i gang, men det burde være den vej, investeringerne fra Energinet går, ikke til noget, der blot går tværs igennem Danmark og cementerer, at vi fortsætter med at udvinde fossil gas og sælge den til Europa.

Hr. Thomas Danielsen.

Så er det bare lige til ordførerens orientering: Men det, at man får større gasmængder, naturgasmængder, igennem danske rørledninger, sikrer jo netop, at vi kan blande mere grøn gas, altså biogas, i naturgassen, og det er jo netop de kvaliteter, der har været en udfordring, bl.a. i forhold til at øge brugen af biogas. Så det er bare for i hvert fald at kunne glæde ordføreren med, at det netop er positivt for den grønne omstilling og brugen af biogas i Danmark.

Værsgo.

Jeg har ikke hørt, at der skulle være en sammenhæng imellem grøn gas og Baltic Pipe. Jeg hører nogle argumenter, der går på, at man med Baltic Pipe kunne hjælpe Polen til en omstilling fra kul til gas, men det skal Polen jo ikke. Polen skal jo omstille til vedvarende energi, ligesom vi skal i Danmark, og ligesom resten af Europa og resten af verden skal. Så for mig at se er Baltic Pipe en besynderlig investering, og hvis nu den var rent privat, kunne man diskutere, om nogen skulle have lov til det, men her er der jo tale om, at Energinet går ind og har en væsentlig rolle i det her projekt, og det er det, jeg gerne vil undgå fremover.

Tak til ordføreren. Der er ingen radikal ordfører. Så er det fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF støtter lovforslag nr. L 178, men dog med et lille forbehold, som vi har brug for at diskutere i udvalgsbehandlingen. Det handler i virkeligheden om, om det er helt nødvendigt med den form for koncernstruktur med datterselskaber og Energinet. Det kan da godt være, men vi er simpelt hen nødt til at få afklaret i udvalgsbehandlingen, om det måske er unødig bureaukratisk, og om vi får de gevinster, som regeringen lægger ind i lovforslaget. Det synes jeg stadig væk er en smule uklart, og det kan vi jo så få klargjort gennem spørgsmål om lovforslaget i behandlingen. De øvrige elementer i forslaget er vi enige i.

Tak for det. Hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. L 178 er jo kommet, i forlængelse af at Energinet den 1. maj 2018 gennemgik en omorganisering af deres aktiviteter, som blev placeret ude i datterselskaber. Det, vi drøfter her i dag, er at sikre rammer for offentlig kontrol med Energinet efter selskabets omorganisering. Med lovforslaget indføres der en række mekanismer, der sikrer den offentlige kontrol med datterselskaberne. Datterselskaberne er i dag ikke underlagt den samme ejermæssige kontrol som Energinets moderselskab. Det slås også fast i lovforslaget, at en myndighedsopgave altid skal være placeret i moderselskabet. Det sikrer, at Energinets myndighedsopgaver er så tæt på den ejermæssige kontrol som muligt.

Apropos debatten om de forskellige projekter, der ligger i Energinet og dermed selvfølgelig under energiministeren, kan man jo sige, at ministeren nok ikke vil tiltage sig flere beføjelser i hans daglige arbejde, end at han altid er sikker på, at han har 90 mandater. Det trøster mig, og det burde trøste Folketinget, at det er sådan det fungerer. Det betyder jo, at der selvfølgelig skal være opbakning til de projekter hele vejen igennem, ellers risikerer ministeren at komme i mindretal.

Tak for det. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter. Formålet med lovforslaget er for det første at sikre de rette rammer for den offentlige kontrol med Energinet efter selskabets omorganisering sidste år. Det er afgørende, at både forbrugere og aktører og energisektoren har indblik i Energinets opgaver, da selskabet spiller en helt central rolle i energisektoren.

Det er desuden vigtigt med et ledelsesmæssigt fokus på Energinets forskelligartede opgaver. Energinet gennemgik derfor den 1. maj 2018 en omorganisering, hvor flere samfundscentrale aktiviteter blev placeret i helejede datterselskaber. Formålet var netop at skabe den nødvendige transparens og fokus i Energinet. For at sikre den offentlige kontrol med de samfundscentrale aktiviteter i Energinets datterselskaber er der behov for at ændre i lov om Energinet. Konkret foreslås det med lovforslaget, at der indføres en række redskaber, som sikrer den offentlige kontrol med de samfundscentrale aktiviteter i datterselskaberne. Datterselskaberne er nemlig ikke underlagt den samme ejermæssige kontrol som Energinets moderselskab.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at Energinets myndighedsopgaver altid skal være placeret i moderselskabet. Formålet med dette er at sikre, at Energinets myndighedsopgaver er så tæt på den ejermæssige kontrol som muligt. Samtidig sikres det dog med lovforslaget, at Energinet har mulighed for at organisere selskabets aktiviteter, som selskabets bestyrelse finder det mest hensigtsmæssigt, dog inden for rammerne af loven om Energinet.

Forslaget gennemfører for det andet en gebyrfinansiering af tilsynet med el- og naturgassektorernes beredskab i lov om elforsyning, herunder tilsynet med Energinets almene beredskabsarbejde. Lovforslaget har baggrund i en betænkning og efterfølgende evaluering, som jeg har sendt til Folketinget. I evalueringen anbefales det at flytte opgaverne fra Energinet til Energistyrelsen, hvilket forventes at være sket den 1. juli 2019. Det foreslås med lovforslaget at indføre en hjemmel til at gebyrfinansiere de i dag tariffinansierede opgaver, da en omlægning af finansieringen er en forudsætning for, at opgaven kan flyttes.

For det tredje indfører lovforslaget en hjemmel til at implementere en EU-forordning om gasforsyningssikkerhed. Reglerne sikrer gas til europæiske husholdninger under en gaskrise, hvorimod gas til erhvervskunder i nogle tilfælde kan afbrydes mod kompensation. Reglerne sikrer desuden rammerne for håndteringen af en eventuel forsyningskrise samt de nødvendige administrative håndtag ved en gasforsyningskrise og en eventuel kompensationsordning.

Herudover bliver en del af aftalen om digitaliseringsklar lovgivning indført med lovforslaget. Fremover kan der stilles krav om digital kommunikation i sagsbehandlingen efter naturgasforsyningslovens regler.

Jeg vil gerne endnu en gang takke for de positive bemærkninger og ser frem til udvalgets behandling af lovforslaget.

Tak. Der er en bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens vurdering af, om det er det rette niveau, når en minister i så høj grad kan træffe nogle meget store beslutninger. Jeg husker det sådan, at hvis beløbsgrænsen er over 100 millioner, skal det forbi ministeren til godkendelse. Og så har vi Viking Link, som jo koster mere end 10 mia., plus hvad der skal opstilles af master i Vestjylland, og vi har Baltic Pipe til over 6 mia., som ministeren så også har været inde at godkende. Kunne der ikke være en årsag til, at et beløb på over 100 mio. skal godkendes af en minister, og kunne der ikke være en beløbsgrænse, når vi kommer op i store milliardbeløb, sådan at det kunne sikres, at der blev vedtaget en lov, og hvor det kunne sikres, at der var og er en offentlighed omkring det? En ting er, at man bliver orienteret om en sag, en anden er jo sådan set, at man har en offentlighed, som man normalt har omkring et lovforslag. Kan ministeren ikke se, at der er for mange beføjelser, der ligger på ministerens skuldre?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet, for det første. Det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg som minister kan foretage mig i forhold til Energinet og den bemyndigelse, der ligger der, som vi behandler i dag. Det, vi alene behandler i dag, er spørgsmålet om transparens, gennemsigtighed, i forhold til at Energinet har organiseret sig med en række datterselskaber. Så den debat, som hr. Søren Egge Rasmussen og andre har rejst i dag, skal vi tage en anden gang. Det er ikke det, som lovforslaget her handler om.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nej. Nu nævner ministeren, at det her lovforslag sikrer noget transparens, men det kunne jo også være, at lovforslaget burde indeholde, at der også skulle være en større transparens, når det er sådan, at man er på vej til i Energinet DK at sætte gang i meget store projekter. Jeg tror, at det ville have været en fordel, hvis vi havde haft mere offentlighed omkring Baltic Pipe og Viking Link, inden der blev truffet politiske beslutninger. Kan ministeren ikke se, at det vil være en fordel, hvis vi har lidt mere offentlighed omkring de her store samfundsmæssige investeringer?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet endnu en gang. Det er ikke det spørgsmål, vi tager stilling til i dag. Det er ene og alene gennemsigtigheden i forhold til etablering af datterselskaberne. Til det andet spørgsmål omkring, hvad jeg som minister har bemyndigelse til og ikke har bemyndigelse til, synes jeg, at hvis Enhedslisten har ønske om at rejse det, så må de jo tage det op med forligskredsen.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.