Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 179:

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag er måske en lille smule mere politisk end dem, vi lige har behandlet, som var meget tekniske. Det her lovforslag handler om at sætte et stop for tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, altså fossile brændstoffer – de brændstoffer, som har store klimaeffekter. Det skal ikke længere være muligt at efterforske og udvinde dem på land eller i de indre danske farvande. I disse uger og måneder, hvor der diskuteres klima rigtig meget, er det sådan set et vigtigt signal at sende. Man kan også læse i regeringens redegørelse her – og det må vi jo gå ud fra er rigtigt – at det baserer sig på en vurdering af, at der faktisk ikke er nævneværdige ressourcer i undergrunden på vores landjord og i de indre danske farvande. Det må vi selvfølgelig lægge til grund for regeringens beslutning.

På den måde kan man jo sige, at det, ligesom det er glædeligt, måske også er en smule gratis, hvis der rent faktisk ikke er nogen interesse i det. Men så lad os da få trukket en streg i sandet med ministerens undersøgelser, som både baserer sig på fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, det, der hedder GEUS, og Energistyrelsens opdaterede vurdering.

Jeg er dog nødt til at sige her, at da regeringen præsenterede det her, gjorde man det jo til et meget stort slagnummer om, at regeringen nu gik forrest i den grønne omstilling. Bare for historikkens skyld vil jeg sige, at det ikke var sådan, den her sag startede. Den her sag startede med, at der var et hollandsk firma, som søgte en tilladelse til at efterforske på Lolland, og der fik vi faktisk i Energiudvalget forelagt et brev og en redegørelse fra ministeren, hvor ministeren skrev – og det her var den 31. maj 2017:

»Det er min hensigt at meddele de nye tilladelser, når redegørelsen ... har været forelagt udvalget.«

Der var så ikke et flertal i udvalget, som klappede i hænderne og sagde: Det gør vi bare. Derfor nåede ministeren faktisk aldrig at give de tilladelser, men ministeren havde jo i sinde at give tilladelserne. Et af de store problemer med de tilladelser var, at man både ville give tilladelse til geotermi og fossile brændsler. Men firmaet, som havde søgt om tilladelse, havde faktisk ikke bedt om at få tilladelse til at søge efter fossile brændsler. Så da Socialdemokratiet blev konfronteret med det, sagde vi jo ret klart, at der ikke var nogen grund til at give et firma tilladelse til at udvinde eller efterforske fossile brændsler, hvis de ikke havde bedt om det, hvorimod der sådan set kunne være god grund til at give tilladelse til geotermi.

Så det er godt, at ministeren er blevet klogere. Det kan vi alle sammen blive en gang imellem, men jeg synes, at man skal holde sig for øje, at ministeren faktisk på det her tidspunkt havde i sinde at give tilladelsen. Jeg er glad for, at et folketingsflertal indskærpede, at man ikke skulle give tilladelse til efterforskning i fossile brændsler, når det ikke var blevet efterspurgt, og at ministeren så selv på baggrund af sine egne undersøgelser er kommet frem til, at det måske ikke er en hensigtsmæssig vej at gå fremadrettet, og at det heller ikke er økonomisk bæredygtigt. Vi støtter op om forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Der er ingen tvivl om, at den danske undergrund indeholder forekomster af olie og gas, og det er noget, som vi har udnyttet i Nordsøen igennem efterhånden en del årtier, og det har gjort os selvforsynende med olie og gas og også bidraget med både arbejdspladser og med et meget stort provenu til statskassen, som har betalt for noget velfærd. Der er også foretaget undersøgelser, som den foregående ordfører også refererede til, som viser, at det er et faktum, at der ikke er noget særligt potentiale for at udnytte olie- og gasressourcer under landjorden eller i de indre danske farvande. Der har også været en udbredt ængstelse, hvad jeg sagtens kan sætte mig ind i der har været, blandt folk, som har boet i nærheden af de her områder, som man har overvejet at bore efter gas eller olie i, for, at de boringer ville føre til forurening af drikkevandet. Det er en meget konkret og forståelig ængstelse, og det har vi også forsøgt at tage videst muligt højde for, for det at have adgang til rent drikkevand i sin husholdning er en meget fundamental ting og noget, som man skal være tryg ved.

Så da der grundlæggende ikke er nogen grund til længere at opretholde muligheden for at kunne give tilladelser til efterforskning af olie og gas på land i Danmark, da der tilsyneladende ikke er potentiale for det rent fysisk, og også for netop at lukke den her usikkerhed ned blandt naboer til potentielle boringer, synes vi i Dansk Folkeparti, at det er rigtig fornuftigt, at vi nu fjerner muligheden fra lovgivningen.

Et andet element i lovforslaget handler om såkaldt subsidiært ansvar for rettighedshavere til såkaldte kulbrintetilladelser, og det vil sige, at hvis et selskab sælger en indvindingstilladelse til et andet selskab, vil det sælgende selskab stadig væk have et økonomisk ansvar for at være med til at rydde op efter den her boring i det tilfælde, at det købende selskab økonomisk ikke vil være i stand til at kunne betale for det. På den måde sikres det, at det ikke i sidste ende er statskassen og dermed danskerne, som kommer til at stå med regningen for sådan en boring. Det synes vi er sund fornuft, og på den baggrund kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her.

Tak for det. Hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. L 179 er et lovforslag om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Det er jo sådan, at skiftende regeringer historisk blot har skrevet under på tilladelsen til efterforskning efter gas og olie på land og i indre farvande, og i Folketingets ansvarlige udvalg har det faktisk alene været partiet Enhedslisten, som har givet udtryk for sin modstand over for dette. Det sætter vi en stopper for nu, og det gør vi dels, fordi vi har kunnet konstatere, at der ikke har været nogen potentialer, og de potentialer, man har undersøgt for, har ikke opvejet de folkelige bekymringer og frustrationer, der har været over dette. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu ved lov får sat en stopper for det.

Derudover har vi aktiviteter ude i Nordsøen, hvor man kan komme i den – sagt på rent dansk – lidt vanskelige situation, at man har overdraget sine licenser til f.eks. olieudvinding fra en boreplatform, og at den virksomhed, man har overdraget dem til, eventuelt går konkurs, og hvem har så ansvaret for oprydningsarbejdet? Det skal staten ikke have – det skal man indtænke i sit salg, hvorfor sælger nu også vil hæfte for det ved lov.

Med disse bemærkninger vil jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten støtter forslaget, og det er jo en glædens dag. Jeg vil gerne sige tak og tillykke til de mennesker, som i årevis bekæmpede skifergasboringer i Nordjylland. Der er grund til at være glad nu. De var udsat for natlig støj og larm og utryghed omkring kemikalieanvendelse, og frygten for, at fracking kunne have en negativ effekt for deres lokalområde, var, synes jeg, klart begrundet. Jeg synes, det var rigtig flot, at de lavede en markering, altså hver eneste dag markerede, at de ikke ville have skifergasboringer i Nordjylland.

Vi oplevede også, at der, da der jo var optræk til, at der skulle gives tilladelse til at bore på Lolland, igen var borgere, som samlede sig i en bevægelse, der hed Nul Huller, og som var med til at præge en debat, og hvor det jo sikkert har været medvirkende til, at der ikke blev givet en tilladelse til den boring.

Jeg synes, der er god grund til, når vi nu har den her sag, at kigge på, hvad det egentlig er, undergrundsloven regulerer, altså om den regulerer det på rette vis. Den vedrører råstoffer, og hvis man skal se det lidt i en moderne udgave, er det jo sådan set geotermien, som er vores potentiale i undergrunden. Da vi havde sagen om Lolland, var man jo på vej til at give en tilladelse til at bore efter geotermi, på trods af at det hollandske selskab ikke havde nogen relation til de lokale fjernvarmeselskaber. Og skal vi udnytte geotermi på bedste vis, er det jo nødvendigt, at vi får sikret, at dem, der gerne vil bore efter geotermi, har et nært samarbejde med de fjernvarmeselskaber, som skal distribuere varmen ud til forbrugerne.

Hvis man ser på de konkrete projekter, der er i Jylland, jamen så er de jo i Aalborg på vej til at lave et udbud, et turnkey-udbud, hvor der er et selskab, der så vinder og får mulighed for at skulle efterforske, bore, lave et anlæg, som fungerer, og overlade det til kommunen. Men vi står jo egentlig i en situation, hvor der er andre selskaber, som kunne lægge billet ind på at få en tilladelse. Og så er det jo egentlig mest hensigtsmæssigt, at det er det selskab, som vinder udbuddet, som har boretilladelsen. I Aarhus er det tilfældet, at man er ved at lave en aftale med et selskab, men man kunne jo egentlig komme ud for, at et andet selskab lagde en ansøgning ind på at få en boretilladelse i Aarhus, på trods af at Aarhus er ved at lave en aftale med et bestemt selskab. Jeg synes, vi mangler en bedre planlægning omkring det her.

Det er muligt, at ministeren om lidt vil sige, at det ikke er en del af det her lovforslag – nej, det er ikke en del af det, der er beskrevet, men vi er jo trods alt ved at forholde os til nogle ændringer af undergrundsloven, hvor det kan være, at den debat, vi har her, viser, at der er nogle hjørner af det, som der ikke er taget hånd om, når vi skal forholde os til, hvordan vi får mest geotermi på bedste vis i et eller andet tæt samarbejde med lokale fjernvarmeselskaber. Det kan jo ikke nytte noget, at det sådan bliver det vilde vesten, nemlig at der er nogle, der lægger ansøgninger ind først, og så sker der noget. Vi bliver nødt til at lære af de erfaringer, der har været på andre felter. Og hvis man ser på det – vi kan f.eks. tage de kystnære møller – så har der jo været en proces, hvor man kunne søge ud fra et åben dør-princip og enhver kunne lægge billet ind på, at man gerne ville realisere et projekt og dermed reservere et frimærke på vores kyster og så gå videre med et projekt, hvis man havde den økonomiske og tekniske kapacitet til det.

Jeg så jo meget gerne, at man i den her lov gik videre. Det er jo rigtig godt, at vi her stopper med indvinding af olie og gas på land og i de indre farvande, men vi har jo det her store problem med, at Danmark fortsat indvinder olie og gas ude i Nordsøen. Og hvis man kigger på, hvad det er for en Parisaftale, som Danmark skal leve op til, så ser man, at vi altså ikke bare kan fortsætte med at indvinde olie og gas og lade som ingenting. Vi er i en global situation, hvor hovedparten af ressourcerne af olie og gas bør blive i undergrunden, og hvor vi skal udvikle den vedvarende energi.

Men jeg vil slutte af med at sige tillykke til skifergasmodstanderne i Danmark. I har været med til at sikre, at der nu bliver sat et endegyldigt stop for skifergasboringer i Danmark. Det synes vi er dejligt.

Tak for det, og vi går videre til den næste ordfører, hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance ser positivt på det her lovforslag. Først og fremmest lukkes der ned for tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og kulbrinter på land og i de indre danske farvande. Det mener vi er fornuftigt, fordi GEUS og Energistyrelsen i 2017 vurderede, at olie- og gaspotentialet på land ikke længere havde en samfundsøkonomisk betydning. Og det er jo rigtig mange år siden, der har været en reel kommerciel interesse på området. Derudover indeholder lovforslaget et krav om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelse af kulbrintetilladelse i Nordsøen. Det sikrer, at staten ikke kommer til at stå med oprydningsomkostninger ved afvikling i forbindelse med indirekte overdragelse, såfremt køberen af tilladelsen ikke er i stand til at dække udgifterne til fjernelse af det pågældende anlæg, og det er vel i virkeligheden bare rettidig omhu. Desuden bidrager lovkravet her til øget klarhed, efter vores opfattelse, og en ensartet behandling ved indirekte overdragelse. Det synes vi ser positivt ud, og vi støtter derfor forslaget.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Det er jo egentlig en fantastisk sag, som bliver rundet af her i dag eller i den her periode med det her lovforslag. Den startede i juni 2017 med et lille bilag til et udvalgsmøde i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Det var et bilag, som kunne være løbet igennem alle indbokse, uden at nogen havde opdaget det. Men vi var nogle, der opdagede det, og det er jo sådan, at Djævelen ligger i detaljen. Og sagen er smuk, fordi den handler om samarbejdet mellem os politikere på Christiansborg og ministeren, og især om samarbejdet med civilsamfundet, altså alle de mennesker ude i Danmark, som kan gå ind og kæmpe for en sag.

For det, der skete efter det møde, var, at jeg og andre politikere begyndte at stille spørgsmål til, om det nu var fornuftigt at give det her hollandske firma en tilladelse til at efterforske geotermi, men også fossil energi, altså olie og gas, i undergrunden nede på Lolland-Falster. Og i løbet af en uge var der faktisk en stærk og spirende bevægelse på Lolland-Falster, som kæmpede for den her sag. Og det skal ses i lyset af, at der lige havde været en lignende sag i Nordjylland, hvor borgerne vandt. Så i løbet af de næste måneder kom der en voksende bevægelse i befolkningen på Lolland-Falster bakket op af fagpersoner og bakket op af miljøorganisationer og en masse andre gode kræfter, samtidig med at vi her i Folketinget arbejdede for at få belyst sagen og få belyst, hvilke muligheder der er, for, ja, at give tilladelse til noget geotermi, for det er en del af fremtidens energisystem, men uden at give tilladelse til fossil energiudvinding på landjorden.

Derfor var det rigtig lykkeligt, at ministeren på et tidspunkt valgte at stille sig frem med den beslutning, som nu bliver implementeret her i dag, nemlig at stoppe for al fremtidig olie- og gasefterforskning på land og i de indre danske farvende. Det vil jeg gerne rose ministeren for, altså at tage den beslutning.

Som andre ordførere har sagt, kan man spørge: Hvad betyder den i praksis? For der har ikke været kommerciel udnyttelse af olie og gas på landjorden i Danmark. Men der har været den her trussel hele tiden i åben dør-konceptet om, at man kunne få den situation, som vi netop har set her, nemlig at et kommercielt firma kommer ind og siger: Vi vil gerne have lov til at efterforske her, vi vil gerne have lov til at udvinde det, vi finder. Og så skal ministeren egentlig bare orientere udvalget og så sige ja tak.

Derfor er der behov for, at vi kigger på åben dør-modellen. Jeg synes, at den har haft sin tid, og den har også nogle problemstillinger, som man bliver nødt til at kigge på fremadrettet. Og den her sag er jo en sag, som er endt lykkeligt, og som jeg ser som et første skridt mod at afvikle udvindingen af olie og gas i Danmark i det hele taget. Tilbage er der nu udvindingen i Nordsøen, som vi har haft i mange år, og som toppede omkring 2007-2008, og som nu er nede på en tredjedel af det, der var, da den var på toppen. Så det vil sige, at der allerede her er en udvikling med, at vi, hvis vi ville, kunne udvinde mindre og mindre fossil energi i løbet af en ganske kort årrække. Danmarks Statistik siger, så vidt jeg husker, at omkring 2032-2033 vil der ikke være meget mere at komme efter, og derfor kan vi lige så godt begynde at indstille os på at skulle tage samme beslutning for udvinding af olie og gas i Nordsøen.

Sagen er jo, at hvis vi skal overholde Parisaftalen, så siger videnskaben os, at 80 pct. af de kendte reserver skal blive i undergrunden. Det gælder Danmark, og det gælder alle de andre lande i verden, og derfor er det vigtigt at se den her beslutning og det her lovforslag som et første skridt i den store beslutning om helt at stoppe udvindingen af olie og gas i Danmark.

Tak. Radikale Venstre er ikke til stede. Fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti.

SF støtter lovforslag 179 – ja, jeg er faktisk en lille smule begejstret i dag for at støtte det her lovforslag. SF har kæmpet imod skifergasudvindingen både i Nordjylland og sådan set også på Lolland. Så tusind tak til ministeren – først for at han kom med meldingen, men sådan set også for at han fremsætter et lovforslag.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF generelt har været bekymret for skifergasudvindingen, fordi den ikke kun er baseret på en fossil teknologi, men også fordi den indebærer, at man bryder kemikalier i undergrunden, hvor man jo ikke ved, hvorvidt det i virkeligheden kan risikere at havne i grundvandet. Det andet element er, at det kræver ufattelig meget vand, når man udvinder skifergas, hvilket jo heller ikke på nogen måde er bæredygtigt.

Så jeg er glad for, at vi er ude af den diskussion i Danmark. Den er slut nu. Det har en borgerlig regering sørget for, og jeg klapper i mine små, grønne hænder og bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg er enig med SF's ordfører i, at det er en rigtig god dag. En grøn borgerlig regering foreslår, at vi stopper med nye tilladelser til at efterforske og indvinde olie og gas på land og i de indre danske farvande. Det er jo et stort skridt, men et nødvendigt skridt, også når vi ser på den kæmpe omstilling, vi er i gang med i energisektoren lige nu, hvor vi også har besluttet at opføre en kæmpe vindmøllepark, Thor, ude i Vesterhavet. Så ligger det lige til højrebenet, at vi stopper med udvindingen på det her område.

Vi har jo også i den grønne borgerlige regering besluttet, at kul skal udfases frem mod 2030. Det betyder, at den grønne omstilling er i fuld udvikling fra den borgerlige regerings side, og det betyder jo også, at vi har nogle omstillinger, som vi tager stilling til her i dag.

Så kan man sige, at rent teknisk er det sådan, at med lovforslaget her kommer staten ikke til at stå med oprydningsomkostninger i forhold til de anlæg, vi har. Det er den subsidiære hæftelse, det subsidiære økonomiske ansvar, og det handler jo om, at selskaber, som overdrager tilladelser til andre, fortsat skal dække de omkostninger, der er forbundet med at fjerne eksisterende anlæg i Nordsøen.

Så Det Konservative Folkeparti siger ja til L 179.

Tak. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak til formanden og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Jeg synes, jeg kunne lytte mig til, at der er god opbakning til lovforslaget. Lovforslaget, vi behandler i dag, indeholder fire hovedelementer. For det første foreslår vi, at det ikke skal være muligt at få tilladelse til at efterforske og indvinde olie og gas på land og i indre danske farvande. Det udmønter regeringens beslutning fra februar 2018. Baggrunden for denne beslutning er, at GEUS og Energistyrelsen vurderer, at det ikke er sandsynligt at gøre fund af olie- og gasforekomster af væsentlig størrelse og samfundsmæssig betydning på land og i de indre danske farvande. Beslutningen imødekommer også den lokale bekymring ved udsigten til efterforskning efter olie og gas på land.

For det andet foreslår vi, at det gøres til et lovkrav, at der stilles vilkår om hæftelse ved indirekte overdragelse af kulbrintetilladelser i Nordsøen. Det er i dag et lovkrav ved direkte overdragelse, at der stilles vilkår om subsidiær hæftelse, og med den foreslåede ændring vil praksis på området blive sidestillet mellem de to overdragelsesformer. Subsidiær hæftelse er et økonomisk ansvar. Det handler om, at selskabet, som overdrager tilladelsen, fortsat skal dække de omkostninger, der er forbundet med at fjerne eksisterende anlæg i Nordsøen. Kravet indtræder, hvis det viser sig, at køberen ikke er i stand til at dække disse udgifter. Formålet er at tilvejebringe en høj grad af sikkerhed for, at staten ikke kommer til at stå med oprydningsomkostningerne.

For det tredje foreslår vi, at Energistyrelsen får hjemmel til at fastsætte ensartede regler om selskabers oplysningsforpligtelser. Der pålægges allerede i dag oplysningsforpligtelser i de enkelte kulbrintetilladelser. Formålet er at sikre ensartede og transparente oplysningskrav. Det vil også sikre, at lovgivningen bliver digitaliseringsklar, idet der skal indhentes oplysninger efter individuelle retningslinjer.

Endelig foreslår vi, at en række bestemmelser om lovens dækningsområde præciseres. Baggrunden er, at der i forbindelse med implementeringen af offshoredirektivet er opstået en lovteknisk inkonsekvens i undergrundsloven. Formålet er, at det klart skal fremgå, at bestemmelserne gælder for alle tilladelser i den danske del af Nordsøen.

Som afslutning vil jeg gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, til en kort bemærkning.

Jamen det er jo rigtig godt, at den her åben dør-procedure om at søge om lov til at efterforske olie og gas bliver stoppet her. Når jeg kigger i bilagene til lovforslaget, er jeg i tvivl om, om geotermi også reguleres via undergrundsloven. Jeg synes, det virker, som om der er noget styring, som ikke er stram nok. Jeg så meget gerne, at der var mere hold, i forhold til at dem, der får lov til at bore, har et samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab, altså at der ligesom ligger, man kan sige et setup, som gør, at det er rimeligt, at det er et bestemt selskab, som ministeren giver en boretilladelse til. Jeg vil godt høre ministeren: Er det i undergrundsloven her, at det kan reguleres, eller er det på anden vis, at det skal håndteres?

Tak. Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Regeringen er optaget af, at vi udvikler geotermi. Vi er også optaget af, at det sker i et tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne. Er der noget her, vi skal have kigget nærmere efter, så lad os tage det i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det lyder godt. Det opfatter jeg som et tilsagn om, at geotermi bliver reguleret via undergrundsloven, og at det derfor er relevant, at vi får kigget på det. Så det synes jeg er et godt tilsagn fra ministerens side, og så må det jo være muligt at lave nogle ændringsforslag til det her lovforslag, som får sikret, at der er nogle klare retningslinjer at køre efter. Jeg synes, at det, der er sket med de kystnære møller, hvor man frit kunne, man kan sige lægge en ansøgning ind, ikke har været den bedste proces planlægningsmæssigt.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg har ikke lige forholdt mig til det her spørgsmål, inden jeg trådte ind i salen i dag, så måske det kunne være oplagt, at vi i forligskredsen tog en drøftelse af, hvordan vi fremmer geotermi, hvad det er for rammevilkår, der gælder, hvordan vi sikrer os størst mulig inddragelse af det lokale varmeselskab, borgere osv. – det er sådan set også noget, jeg er optaget af – samtidig med at vi også får sat gang i noget mere geotermi. Så jeg vil faktisk foreslå, at vi tager en snak i energiforligskredsen om, hvordan vi håndterer det her, så jeg ikke står her i dag og giver nogle tilsagn, jeg efterfølgende ikke vil kunne leve op til.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.