L 179 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 179 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Kontor

Center for Energiressourcer

Undergrundsenheden

Dato

J nr.

2019-173

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks

undergrund (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og

i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsen-

delse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.)

Udkast til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund har været sendt i

høring fra den 12. oktober til den 16. november 2018, fra den 29. november til den 20. de-

cember 2018 og endelig fra den 11. januar til den 21. januar 2019.

Der er modtaget i alt 5 høringssvar til høringerne.

Følgende 2 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Danmarks Naturfredningsforening

Olie Gas Danmark

/ jnl

Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Danske Rederier

CO-industri

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-

fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1 Geografisk indskrænkning af det område af Danmark, hvor man kan få tilladelse til

efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Nr. 2 Hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres oplysningsforpligtelser.

Ad. nr. 1: Geografisk indskrænkning af det område af Danmark, hvor man kan få tilla-

delse til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Danmarks Naturfredningsforening

støtter, at der fremover ikke kan gives tilladelse til ind-

vinding af olie og gas på land, både af hensyn til klimaet, men også pga. den risiko, der kan

være forbundet med bl.a. fracking og mulig forurening af grundvand. Danmarks Naturfred-

ningsforening anfører samtidig, at et stop for indvindingen af olie og gas i Nordsøen kunne

være et vigtigt skridt mod den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser, og

opfyldelse af den juridisk bindende Parisaftale fra december 2015.

Ministeriets bemærkninger:

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (herefter EFKM) finder det positivt, at Danmarks

L 179 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Naturfredningsforening støtter, at der ikke fremover skal kunne gives tilladelse til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter på land.

I forhold til Parisaftalen bemærkes, at regeringen støtter den globalt indgåede Parisaftale,

som Danmark blandt andet

efterlever gennem EU’s klimaregulering. Parisaftalen forpligter

ikke Danmark eller andre lande til at lade fossile brændsler ligge i jorden. Danmark vil lige-

som resten af verden være afhængig af olie og gas i årene fremover. Produktionen af olie og

gas i den danske del af Nordsøen er desuden at foretrække frem for import fra steder i ver-

den, hvor produktionen ikke altid foregår inden for tilsvarende rammer med hensyn til sikker-

hed, sundhed og miljøbeskyttelse. Endvidere arbejder regeringen på at nå målet om netto-

nuludledning i Danmark senest i 2050, som alle Folketingets partier opnåede enighed om

med Energiaftalen fra 2018.

Ad nr. 2: Hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres oplysningsforpligtelser.

Olie Gas Danmark

(herefter OGD) støtter forslagets formål om at sikre klarhed over fremti-

dige oplysningskrav, men påpeger, at den reelle effekt vil afhænge af oplysningskravenes

substans. Olie Gas Danmark anfører, at behovet for den foreslåede hjemmel ikke er klar. Til

støtte herfor anfører OGD, at der ikke med forslaget ændres ved omfang og type af oplys-

ninger, der kan indhentes i forhold til den gældende § 26, stk. 1, i undergrundsloven. Endvi-

dere kan OGD ikke genkende behovet for at modernisere, ensarte og øge gennemsigtighe-

den på området, ligesom OGD heller ikke har kendskab til, at retningslinjer og vejledninger

ikke har fungeret tilfredsstillende. Endelig finder OGD, at rækkevidden af forslaget er uklart,

og at det dermed ikke er muligt at vurdere eventuelle byrder for branchen.

Ministeriets bemærkninger:

EFKM finder det positivt, at OGD støtter forslagets formål, og er enig i, at den reelle effekt vil

afhænge af oplysningskravenes substans. EFKM bemærker, at det generelt er korrekt, at

den reelle og præcise effekt af fremtidige oplysningskrav samt rækkevidden heraf inklusive

eventuelle byrder, først kendes, når de udmøntes. Dette er dog også tilfældet i dag i forhold

til oplysningskrav, der kan fastsættes overfor rettighedshaverne efter de gældende bestem-

melser i undergrundslovens § 26, stk. 1 og 2. De oplysninger, der vil kunne fastsættes regler

om efter den foreslåede § 26, stk. 5, kan i dag indhentes individuelt hos de enkelte rettig-

hedshavere. EFKM vurderer derfor, at der ikke med forslaget vil kunne pålægges branchen

byrder, der ikke kan pålægges i dag med hjemmel i undergrundslovens § 26, stk. 1 og 2.

EFKM bemærker videre, at der, i forhold til indberetning af produktionsoplysninger, er fastsat

krav i de enkelte tilladelser med udgangspunkt i retningslinjer fra henholdsvis 1989 og 1997.

Oplysningerne anvendes som led i Energistyrelsens tilsyn på området, som basis for fast-

sættelse af den årlige produktionstilladelse for hvert felt, og som basis for Energistyrelsens

årlige produktionsprognose, der anvendes som en del af grundlaget for statens budget.

Der er på dette område et klart behov for, at oplysningskravene bliver moderniseret og opda-

teret. EFKM bemærker samtidig, at gennemsigtighed og tilgængelighed i forhold til oplys-

ningskrav på området vil være en styrke for både nuværende og fremtidige rettighedshavere

og interessenter. Kombineret med øget digitalisering af indsendelse af oplysninger, kan

kvaliteten af indberetningerne øges og myndighedernes sagsbehandling forenkles, hvilket

også vil være til gavn for branchen.

Endelig bemærker EFKM, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis der kan udstedes

regler om oplysningskrav sammenlignet med brugen af retningslinjer og vejledninger. Det

skal hensigtsmæssigt sikres, at kravene er transparente, ensartede og gældende, så myn-

digheder og rettighedshaver kan støtte ret direkte på en udstedt regel (bekendtgørelse). Det

forventes, at udmøntning af den foreslåede bestemmelse vil omfatte en dialogbaseret proces

med de berørte interessenter på området.