L 196 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 196 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 196

Folketinget 2018-19

Fremsat den 13. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Andre målrettede indsatser end risikobaserede tilsyn m.v.)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af

19. september 2017, som ændret ved lov nr. 1543 af 19.

december 2017 og lov nr. 700 af 8. juni 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 67, stk. 1, nr. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hoved‐

organisation.«

Nr. 3-9 bliver herefter nr. 2-8.

§ 72 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksom‐

heds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede

indsatser end tilsyn efter stk. 1.«

§ 81 a, stk. 1, nr. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedor‐

ganisation.«

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

BE007955

Beskæftigelsesmin.,

Arbejdstilsynet, j.nr. 20195200388

L 196 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det er vigtigt, at Arbejdstilsynet kan gennemføre det tilsyn,

som passer bedst til den branchegruppe eller virksomheds‐

gruppe, som skal besøges. Derfor er der behov for, at Ar‐

bejdstilsynet får mulighed for at erstatte det risikobaserede

tilsyn med andre former for målrettede indsatser, når disse

viser sig mere hensigtsmæssige i forhold til bestemte bran‐

che- eller virksomhedsgrupper.

På baggrund af aftalen fra 2011 mellem den daværende re‐

gering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialde‐

mokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om

en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 begyndte

Arbejdstilsynet fra og med 2012 at gennemføre risikobase‐

rede tilsyn på virksomhederne som led i sin tilsynsopgave.

Formålet var at opnå en større arbejdsmiljøeffekt.

Med aftalen fra 2015 mellem den daværende regering (So‐

cialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en styrket ar‐

bejdsmiljøindsats blev det risikobaserede tilsyn målrettet

yderligere.

I dag gennemfører Arbejdstilsynet risikobaserede tilsyn på

virksomheder med ansatte svarende til mindst et årsværk ud‐

valgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver. Ved det

risikobaserede tilsyn er der fokus på arbejdsmiljøforholdene

på den enkelte virksomhed.

Imidlertid har det vist sig, at det risikobaserede tilsyn ikke

har været tilstrækkeligt egnet til at afdække de arbejdsmiljø‐

problemer, som findes i bygge- og anlægsbranchen.

Derfor besluttede regeringen (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservertive Folkeparti) sammen med Dansk Folke‐

parti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet i 2017 at

igangsætte et forsøg med en ny målrettet tilsynsindsats – det

såkaldte helhedsorienterede tilsyn – inden for bygge- og an‐

lægsbranchen. Forsøget med det helhedsorienterede tilsyn

blev igangsat den 1. november 2017 og skulle i første om‐

gang løbe frem til udgangen af april 2018. I lyset af de førs‐

te positive erfaringer valgte partierne i forligskredsen at for‐

længe forsøget. En kvalitativ og kvantitativ evaluering af

forsøget, som er gennemført i efteråret 2018, viser bl.a., at

det helhedsorienterede tilsyn er en bedre metode til at af‐

dække arbejdsmiljøproblemer i bygge- og anlægsbranchen

end det risikobaserede tilsyn.

Regeringen og partierne bag beslutningen om forsøget øn‐

sker derfor, at der indføres en mulighed for, at det risikoba‐

serede tilsyn kan blive erstattet med det helhedsorienterede

tilsyn i bygge- og anlægsbranchen.

De positive erfaringer med at udvikle en indsats, der speci‐

fikt er målrettet mod bygge- og anlægsbranchen, viser, at

det kan være hensigtsmæssigt at afprøve nye indsatser i for‐

hold til bestemte virksomheds- eller branchegrupper. Der er

derfor et ønske om, at det generelt bliver muligt at erstatte

det risikobaserede tilsyn med andre målrettede indsatser,

hvis disse viser sig at være mere egnede inden for bestemte

virksomheds- eller branchegrupper.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyn‐

digelse til at udstede regler om dette.

Derudover foreslås det, at den nye organisation, Fagbevæ‐

gelsens Hovedorganisation, indstiller det antal medlemmer

til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet, som

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) hidtil har indstillet

tilsammen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Andre målrettede indsatser end risikobaserede tilsyn

2.1.1. Gældende ret på området

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsmiljø (ar‐

bejdsmiljøloven), at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at

påse, at loven og de forskrifter, der er udstedt i medfør af lo‐

ven, overholdes. Dette gør Arbejdstilsynet primært ved at

føre tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhederne. Bestem‐

melsen i § 72, stk. 1, nr. 7, er af generel karakter. Den be‐

skriver ikke, hvilke former for tilsyn Arbejdstilsynet skal

gennemføre, eller hvordan tilsynet skal gennemføres. Tilsy‐

net kan derfor antage forskellige former.

Det fremgår af i § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i

sin tilsynsopgave efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører risi‐

kobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på

baggrund af en indeksmodel og stikprøver.

Indførelsen af det risikobaserede tilsyn betød, at alle virk‐

somheder med mindst to årsværk skulle have mindst ét risi‐

kobaseret tilsyn i perioden fra 2012 til og med 2019. Formå‐

let var at sikre, at Arbejdstilsynet oftere kom på de virksom‐

heder, som vurderedes at have risiko for problemer med ar‐

bejdsmiljøet, for dermed at opnå en større arbejdsmiljøef‐

fekt. Indførelsen af det risikobaserede tilsyn ændrede ikke

L 196 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

på, at Arbejdstilsynet fortsat kan anvende flere forskellige

tilsynsformer.

Ved en justering af det risikobaserede tilsyn i 2015, jf. lov

nr. 1869 af 29. december 2015, blev det risikobaserede til‐

syn målrettet yderligere. Formålet med justeringen var, at la‐

de Arbejdstilsynet gennemføre endnu flere tilsyn på de virk‐

somheder, der vurderes at have størst risiko for arbejdsmil‐

jøproblemer. Ifølge bemærkningerne indebar justeringen, at

80 pct. af de virksomheder, der årligt skal have risikobasere‐

de tilsyn, skal udvælges via den såkaldte indeksmodel, mens

20 pct. skal udvælges via en stikprøve, jf. Folketingstidende

2015-16, A, L 31 som fremsat, afsnit 2.1.3. Indeksmodellen,

som identificerer de virksomheder, som har størst risiko for

at få problemer med arbejdsmiljøet, fungerer ved at priorite‐

re virksomheder til risikobaserede tilsyn dels ud fra branche‐

rettede parametre, dels ud fra virksomhedsspecifikke para‐

metre som anmeldte ulykker, tidligere afgørelser mv.

Samtidig medførte justeringen af det risikobaserede tilsyn,

at alle virksomheder med mindst ét årsværk kan udvælges til

det risikobaserede tilsyn, mod hidtil kun virksomheder med

mindst to årsværk. Som følge heraf, ville det ikke være alle

virksomheder, som ville få risikobaserede tilsyn inden ud‐

gangen af 2019.

Endelig medførte justeringen af det risikobaserede tilsyn, at

virksomheder, der er udtaget til risikobaserede tilsyn, bliver

varslet minimum en måned før tilsynet, så virksomheden har

mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer

inden tilsynsbesøget. Virksomheden får dog ikke at vide

præcist, hvornår Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, da det ri‐

sikobaserede tilsyn gennemføres uanmeldt. Arbejdstilsynet

kan undlade forudgående kontakt til virksomheden, f.eks.

hvis det risikobaserede tilsyn gennemføres i anledning af en

anmeldt arbejdsulykke eller en klage over arbejdsmiljøet på

virksomheden.

På det risikobaserede tilsynsbesøg er fokus på den enkelte

virksomhed, og Arbejdstilsynet tager ved besøget udgangs‐

punkt i den konkrete virksomheds arbejdsmiljøforhold samt

arbejdsmiljøforhold, der er væsentlige for branchen.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Bygge- og anlægssektoren er en branche, som er kendeteg‐

net ved mange alvorlige ulykker og ved nedslidning. Det er

samtidig en branche med mange skiftende arbejdssteder.

Ved gennemførelse af det risikobaserede tilsyn blev der kun

fundet få arbejdsmiljøproblemer i bygge- og anlægsvirk‐

somheder på trods af, at bygge- og anlægsbranchen er en

branche med mange arbejdsmiljørisici.

På den baggrund besluttede regeringen sammen med partier‐

ne i arbejdsmiljøforligskredsen at igangsætte et midlertidigt

forsøg med en ny type tilsyn i bygge- og anlægsbranchen –

det såkaldte helhedsorienterede tilsyn. Forsøget med dette

tilsyn startede den 1. november 2017.

Det helhedsorienterede tilsyn indebærer, at Arbejdstilsynets

tilsynsindsats over for bygge- og anlægsvirksomheder tilret‐

telægges ud fra byggeriets særlige kompleksitet med mange

skiftende arbejdssteder og flere virksomheder på samme

byggeplads.

Både udvælgelses- og tilsynsmetoden ved det helhedsorien‐

terede tilsyn er væsentligt anderledes end den metode, der

anvendes ved det risikobaserede tilsyn. Virksomhederne bli‐

ver ikke udtaget via indeksmodellen eller via stikprøver,

men på baggrund af oplysninger fra byggepladsanmeldelser,

lokalkendskab og klager over arbejdsmiljøet.

Med det helhedsorienterede tilsyn begynder tilsynet uan‐

meldt på byggepladsen, det vil sige dér, hvor arbejdsmiljøri‐

siciene er, og Arbejdstilsynet afdækker arbejdsmiljøet på al‐

le de virksomheder, der er på byggepladsen, fællesforan‐

staltningerne samt bygherrens arbejdsmiljøkoordinering. Ar‐

bejdstilsynet gennemfører efterfølgende dialogmøder og op‐

følgende tilsyn, som er målrettet de bygge- og anlægsvirk‐

somheder, hvor der er konstateret arbejdsmiljøproblemer,

pligterne for bygherrer, projekterende og rådgivere samt ak‐

tørernes samarbejde.

Den samlede metode består af et byggepladstilsyn, tre for‐

skellige typer af dialogmøder og to typer af opfølgningsbe‐

søg.

Der er udarbejdet en kvalitativ og kvantitativ evaluering af

det helhedsorienterede tilsyn. Den samlede evaluering forelå

i efteråret 2018. Den kvantitative evaluering fokuserer på

tilsynsmetodens målbare resultater og er gennemført af Ar‐

bejdstilsynet. Den kvalitative evaluering fokuserer på virk‐

somhedernes oplevelse og udbytte af dialogmøderne og er

gennemført af Oxford Research i samarbejde med PwC.

Begge evalueringer peger på, at det helhedsorienterede til‐

syn løfter kvaliteten af tilsynet i bygge- og anlægsbranchen.

Blandt andet er det helhedsorienterede tilsyn en bedre meto‐

de til at afdække arbejdsmiljøproblemer i bygge- og anlægs‐

branchen end det risikobaserede tilsyn. Arbejdstilsynet fin‐

der med det helhedsorienterede tilsyn arbejdsmiljøproble‐

mer på en større andel af de besøgte bygge- og anlægsvirk‐

somheder (45,4 pct.) end tidligere (13 pct.). Den kvalitative

evaluering viser hertil, at der generelt er tilfredshed med de

nye dialogmøder blandt de adspurgte virksomheder.

Den kvantitative evaluering viser, at Arbejdstilsynet med

den ny tilsynsmetode giver flere materielle afgørelser per

100 virksomhedstimer sammenlignet med det risikobaserede

L 196 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tilsyn (ca. 17 afgørelser pr. 100 virksomhedstimer mod tidli‐

gere ca. 5 afgørelser pr. 100 virksomhedstimer). Endvidere

kører de tilsynsførende forgæves i langt mindre grad i det

helhedsorienterede tilsyn (5,6 pct. af gangene) sammenlig‐

net med det risikobaserede tilsyn (28 pct. af gangene). Re‐

sultaterne bygger på en sammenligning af de første otte må‐

neder af forsøget med en otte-måneders periode i 2017

under det risikobaserede tilsyn.

Forsøget med det helhedsorienterede tilsyn er gennemført

med hjemmel i § 72, stk. 1, nr. 7, i arbejdsmiljøloven. Efter

denne bestemmelse har Arbejdstilsynet til opgave at påse, at

loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,

overholdes. Bestemmelsen i § 72, stk. 1, nr. 7, er generel og

åbner mulighed for, at tilsynet kan antage forskellige for‐

mer. Med indførelsen af det risikobaserede tilsyn i 2012

blev der ikke ændret på Arbejdstilsynets mulighed for fort‐

sat at anvende flere forskellige tilsynsformer.

Det følger af bestemmelsen i § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsy‐

net som led i sin tilsynsopgave efter § 72, stk. 1, nr. 7, skal

gennemføre risikobaserede tilsyn på virksomheder med an‐

satte udvalgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver.

Virksomheder, der udtages til det risikobaserede tilsyn, skal

som udgangspunkt have minimum et besøg i perioden fra

2012 til og med 2019, dog således at ikke alle virksomheder

ville kunne nå at få det risikobaserede tilsyn inden udgangen

af 2019.

På baggrund af evalueringen af det helhedsorienterede tilsyn

i bygge- og anlægsbranchen ønsker regeringen og partierne

bag arbejdsmiljøforligskredsen at skabe mulighed for, at det

helhedsorienterede tilsyn kan træde i stedet for det risikoba‐

serede tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen.

Hvis det helhedsorienterede tilsyn i bygge– og anlægs‐

branchen skal træde i stedet for det risikobaserede tilsyn, er

det nødvendigt med en hjemmel til at fritage bygge- og an‐

lægsbranchen fra det risikobaserede tilsyn. Det skyldes, at

alle virksomheder med mindst ét årsværk efter § 72 a, stk. 1,

vil kunne udvælges til risikobaseret tilsyn enten via indeks‐

modellen eller via stikprøver.

I lyset af de positive erfaringer med at målrette tilsynsfor‐

men til en bestemt branche, ønsker regeringen og arbejds‐

miljøforligskredsen, at der generelt skabes mulighed for, at

andre fremtidige typer af målrettede indsatser også kan træ‐

de i stedet for det risikobaserede tilsyn i nærmere afgrænse‐

de branche – eller virksomhedsgrupper.

På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt, at en frita‐

gelse fra reglen om det risikobaserede tilsyn udformes som

en bemyndigelsesbestemmelse til beskæftigelsesministeren.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for

bestemte virksomheds- eller branchegrupper skal gennemfø‐

re andre målrettede indsatser end det risikobaserede tilsyn.

Bemyndigelsen forventes anvendt i de situationer, hvor der

med hjemmel i § 72, stk. 1, nr. 7, er gennemført forsøg eller

lignende med andre målrettede indsatser, og erfaringerne

med disse indsatser har været positive. Det kan f.eks. være i

forhold til muligheden for at afdække arbejdsmiljøproble‐

mer, således at der er et grundlag for at fastsætte regler om,

at det risikobaserede tilsyn skal erstattes af en anden form

for målrettet indsats.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet til, at be‐

skæftigelsesministeren i bekendtgørelsesform kan fastsætte

bestemmelser om, hvilke virksomheds- eller branchegrupper

der vil være omfattet af andre typer af målrettede indsatser

end det risikobaserede tilsyn. Bemyndigelsesbestemmelsen

forventes ikke anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte

detaljerede bestemmelser om det nærmere indhold af andre

målrettede indsatser, herunder de fremgangsmetoder, som

Arbejdstilsynet anvender i sin indsats. Dette vil sikre den

mest fleksible metode for andre målrettede indsatser, således

at indsatserne løbende vil kunne tilpasses behovet for udta‐

gelsesmetode og indsatsform på baggrund af de indvundne

erfaringer.

Med bestemmelsen skabes der mulighed for, at ministeren

kan fastsætte regler om, at det helhedsorienterede tilsyn er‐

statter det risikobaserede tilsyn inden for bygge- og anlægs‐

branchen. Med bestemmelsen skabes der også mulighed for,

at andre fremtidige målrettede indsatser vil kunne træde i

stedet for det risikobaserede tilsyn. Sådanne andre målrette‐

de indsatser vil afhængigt af deres indhold kunne omfatte

forskellige virksomheds- og/eller branchegrupper.

2.2. Indstilling af medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Ar‐

bejdsmiljøklagenævnet

2.2.1. Gældende ret på området

Arbejdsmiljøloven indeholder bestemmelser om, hvilke or‐

ganisationer der indstiller medlemmer til henholdsvis Ar‐

bejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet.

Af § 67, stk. 1, i arbejdsmiljøloven fremgår bl.a., at Lands‐

organisationen i Danmark indstiller seks medlemmer, og at

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd indstiller

to medlemmer til Arbejdsmiljørådet.

Af § 81 a, stk. 1, i arbejdsmiljøloven fremgår bl.a., at Lands‐

organisationen i Danmark indstiller tre medlemmer, og at

L 196 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd indstiller

et medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er med virkning fra

den 1. januar 2019 blevet fusioneret. Den nye samlede orga‐

nisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH).

Det findes hensigtsmæssigt, at denne nye organisation -

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) - får adgang til at

udpege det samme antal medlemmer i Arbejdsmiljørådet og

Arbejdsmiljøklagenævnet, som Landsorganisationen i Dan‐

mark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd (FTF) tidligere havde adgang til.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsmiljøloven ændres, så det fremgår, at

Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller otte medlem‐

mer til Arbejdsmiljørådet og fire medlemmer til Arbejdsmil‐

jøklagenævnet.

Der ændres således ikke på det samlede antal af medlemmer

af henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenæv‐

net, ligesom pariteten mellem arbejdsmarkedets parter op‐

retholdes.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐

kvenser for det offentlige

Forslaget indebærer som udgangspunkt ikke økonomiske

konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Det vil afhænge af udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmel‐

sen i den foreslåede § 72 a, stk. 5, om kommende andre mål‐

rettede indsatser vil indebære merudgifter ved deres gen‐

nemførelse og hvordan en finansiering i givet fald vil skulle

ske.

For Arbejdstilsynet har det helhedsorienterede tilsyn i byg‐

ge- og anlægsbranchen krævet flere ressourcer til admini‐

strativ planlægning, da det helhedsorienterede tilsyn kun

delvist understøttes af Arbejdstilsynets eksisterende IT-sy‐

stem i forhold til udtagning af byggepladser og planlægning

af besøget og behandlingen af besøget efter tilsynet. Ar‐

bejdstilsynet vurderer, at hvis det helhedsorienterede tilsyn

kommer til at erstatte det risikobaserede tilsyn, vil det med‐

føre øgede driftsomkostninger til administration, planlæg‐

ning mv. Disse merudgifter søges i 2019 håndteret internt i

Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med grundbudgettet

for 2019.

De oplysninger om virksomhederne, der indsamles i regi af

det helhedsorienterede tilsyn, vil blive registreret i det alle‐

rede eksisterende system med de sikkerhedsforanstaltninger,

der er etableret i regi heraf.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet

fulgt.

Implementeringskonsekvenserne af forslaget vil afhænge af

de mulige initiativer på sigt.

Forslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige

konsekvenser for det offentlige i øvrigt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet mv.

Forslaget indebærer ikke væsentlige økonomiske konse‐

kvenser for erhvervslivet, da der ikke er afsat yderligere res‐

sourcer til andre målrettede tilsyn. Det forventes heller ikke,

at forslaget vil have væsentlige administrative konsekvenser

for erhvervslivet. I forhold til det helhedsorienterede tilsyn,

vil dette tilsyn træde i stedet for det tidligere risikobaserede

tilsyn i bygge- og anlægsbranchen.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke

at være relevante i forhold til lovforslaget. Erhvervsstyrel‐

sens Team Effektiv Regulering (TER) har ikke haft be‐

mærkninger til denne vurdering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. januar

2019 til den 18. februar 2019 været sendt i høring hos føl‐

gende myndigheder og organisationer mv.:

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejds‐

miljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Akademikernes Cen‐

tralorganisation, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor‐

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Den

Koorperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Dan‐

mark, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer,

L 196 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Gartneri- Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, Kommuner‐

nes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

9. Sammenfattende skema

Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Lederne, og Moderni‐

seringsstyrelsen.

Positive konsekvenser/mindreud‐ Negative konsekvenser/merud‐

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis gifter (hvis ja, angiv omfang/

nej, anfør ”Ingen”)

hvis nej, anfør ”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for stat, Som udgangspunkt ingen. Det vil Som udgangspunkt ingen. Det

kommuner og regioner

dog afhænge af udnyttelsen af be‐ vil dog afhænge af udnyttelsen

myndigelsesbestemmelsen, om

af bemyndigelsesbestemmel‐

kommende målrettede indsatser vil sen, om kommende målrettede

indebære mindreudgifter ved deres indsatser vil indebære merud‐

gennemførelse.

gifter ved deres gennemførel‐

se.

Implementeringskonsekvenser for Vil afhænge af de mulige initiati‐ Vil afhænge af de mulige initi‐

stat, kommuner og regioner

ver på sigt.

ativer på sigt.

Økonomiske konsekvenser for er‐ Ingen væsentlige

Ingen væsentlige

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐ Ingen væsentlige

Ingen væsentlige

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-lovgivning/Går videre end mini‐

mumskrav i EU-regulering

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

mark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd (FTF) tidligere udpegede tilsammen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 67, stk. 1, nr. 1 og 2, at Landsorganisatio‐

nen i Danmark indstiller seks medlemmer, og at Funktionæ‐

rernes og Tjenestemændenes Fællesråd indstiller to medlem‐

mer til Arbejdsmiljørådet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er med virkning fra

den 1. januar 2019 blevet fusioneret. Den nye samlede orga‐

nisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH).

Det foreslås som § 67, stk. 1, nr. 1, at den nye organisation -

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) - får adgang til at

udpege otte medlemmer i Arbejdsmiljørådet, hvilket svarer

til det antal medlemmer, som Landsorganisationen i Dan‐

Til nr. 2

Den gældende § 72 a, stk. 1, i arbejdsmiljøloven medfører,

at Arbejdstilsynet som led i sin tilsynsopgave efter § 72, stk.

1, nr. 7, gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder

med ansatte svarende til mindst et årsværk udvalgt på bag‐

grund af en indeksmodel og stikprøver.

Arbejdstilsynet har siden d. 1. november 2017 gennemført et

midlertidigt forsøg med nye helhedsorienterede tilsyn inden

for bygge- og anlægsbranchen med det formål at nedbringe

ulykker og nedslidning i byggeriet. Det indebærer, at Ar‐

bejdstilsynets tilsynsindsats over for bygge- og anlægsvirk‐

somheder tilrettelægges ud fra byggeriets særlige komplek‐

sitet med mange skiftende arbejdssteder og flere virksomhe‐

der på samme byggeplads. Udtagelses- og tilsynsmetoden er

Der ændres derved ikke på det samlede antal af medlemmer

af Arbejdsmiljørådet, og pariteten mellem arbejdsmarkedets

parter opretholdes.

L 196 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

væsentlig anderledes end metoden for det risikobaserede til‐

syn.

Sammenlignet med det risikobaserede tilsyn har det hel‐

hedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen vist posi‐

tive resultater.

Det foreslås, at der i lovens § 72 a, indsættes en bestemmel‐

se om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksom‐

heds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede

indsatser end risikobaserede tilsyn.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse bliver det

muligt for beskæftigelsesministeren i bekendtgørelsesform

at fastsætte bestemmelser om, at det helhedsorienterede til‐

syn skal træde i stedet for det risikobaserede tilsyn i forhold

til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Det bliver også muligt for beskæftigelsesministeren fremo‐

ver i bekendtgørelsesform at fastsætte bestemmelser om, at

andre former for målrettede indsatser skal træde i stedet for

det risikobaserede tilsyn, f.eks. hvis der forinden har været

gennemført forsøg med en anden målrettet indsats, der viser

positive resultater. Sådanne andre målrettede indsatser vil

skulle dække nærmere angivne virksomheds- eller branche‐

grupper.

Med andre målrettede indsatser menes udvælgelses- og/eller

indsatsmetoder, der er tilpasset de specifikke karakteristika,

som kendetegner den virksomheds- eller branchegruppe,

som vurderes at have behov for en anden form for målrettet

indsats.

Den målrettede indsats vil f.eks. kunne dreje sig om, at virk‐

somhederne udvælges på en anden måde end ved indeksmo‐

del eller stikprøve, ligesom indsatsmetoden kan være ander‐

ledes end i det risikobaserede tilsyn. Det vil f.eks. være mu‐

ligt at gennemføre et tilsyn anmeldt, at gennemføre et dia‐

logmøde eller en anden form for kommunikativ aktivitet i

stedet for at gennemføre et risikobaseret tilsyn. De nævnte

eksempler udgør en ikke udtømmende beskrivelse af mini‐

sterens muligheder for at erstatte det risikobaserede tilsyn

med andre målrettede indsatser.

Med virksomhedsgrupper menes grupper af virksomheder,

som er afgrænset via fælles karakteristika, f.eks. store virk‐

somheder, små virksomheder, virksomheder med mange

produktionsenheder, nystartede virksomheder m.v. Med

branchegrupper menes grupper af virksomheder, som er af‐

grænset via deres branchetilhørsforhold.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt.

2.1.

Til nr. 3

Det fremgår af § 81 a, stk. 1, at Landsorganisationen i Dan‐

mark indstiller tre medlemmer, og at Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd indstiller et medlem til Ar‐

bejdsmiljøklagenævnet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er med virkning fra

den 1. januar 2019 blevet fusioneret. Den nye samlede orga‐

nisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH).

Det foreslås, at den nye organisation - Fagbevægelsens Ho‐

vedorganisation (FH) - får adgang til at udpege fire medlem‐

mer i Arbejdsmiljøklagenævnet, hvilket svarer til det antal

medlemmer, som Landsorganisationen i Danmark (LO) og

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) tid‐

ligere udpegede tilsammen.

Der ændres derved ikke på det samlede antal af medlemmer

af Arbejdsmiljøklagenævnet og pariteten mellem arbejds‐

markedets parter opretholdes.

Til § 2

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

jf. arbejdsmiljølovens § 90, og derfor gælder dette lovfor‐

slag heller ikke for Færøerne og Grønland.

L 196 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar samt ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19.

september 2017, som ændret ved lov nr. 1543 af 19. decem‐

ber 2017 og lov nr. 700 af 8. juni 2018 foretages følgende

ændringer:

§ 67.

Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende

andre medlemmer:

1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Dan‐

mark.

§ 67, stk. 1, nr. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedor‐

ganisation.«

2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjeneste‐

mændenes Fællesråd.

3-9) ---

§ 72 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksom‐

heds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede

indsatser end tilsyn efter stk. 1.«

§ 81 a.

Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af

følgende beskikkede medlemmer:

1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Dan‐

mark.

2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemæn‐

denes Fællesråd.

3-10) ---

§ 81 a, stk. 1, nr. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedor‐

ganisation.«