På retsområdet debatterer vi i de her uger nogle meget fundamentale spørgsmål.
Der er blevet talt om, at den teknologiske udvikling måske fører til et skred, som er en slagside ved nogle af de ting, vi sidder og beslutter i Folketinget i dag – altså et skred på områder, der vedrører retssikkerhed og frihedsbegreber.
Det handler om, hvor langt vi kan gå for at sikre danskere og Danmark imod trusler, der måske er relativt usete, eller der er få af indtil nu, men som vi må anerkende findes.
Det her lovforslag er et af dem, som det er meget, meget svært at sige entydigt nej til.
Jeg synes, min ordførerkollega fra Enhedslisten sagde det meget fint før.
Det er nogle gange en gave at komme efter Enhedslisten her på retsområdet, for vi er i store træk meget enige med Enhedslisten, når det kommer til de her fundamentale rettigheder, som vi skal værne om i Danmark.
Derfor vil jeg egentlig gerne tilslutte mig det synspunkt, at der er behov for ikke bare at sige ja, bare fordi det lyder rigtigt.
Jeg ved, at der er blevet gjort et stort stykke arbejde, så det er bestemt ikke, fordi jeg skyder nogen i skoene, at de gør noget med bind for øjnene her.
Men det er jo næsten umuligt at sige nej til det her, for selvfølgelig skal vi da sikre, at vi på det mørke internet, hvor det er umuligt at komme ind på andre måder og opklare forbrydelser, giver politiet og efterretningstjenesten de muligheder, der skal til, for at de kan opklare eksempelvis sager om pædofili.
Strafferammen på 6 år og opad, som tidligere har været sådan en eller anden skillelinje for, hvornår det var tilladt at bruge de her – hvad kalder man dem – agent provocateurs, synes jeg egentlig har været en fornuftig skillelinje.
Men jeg vil heller ikke sige, om det skal ændres, og om det her lovforslag gør det på præcis den rigtige måde.
Jeg synes simpelt hen, at en høring ville være glimrende.
Så kan man spørge:
Hvorfor har I ikke sat jer ordentligt ind i tingene, før I kommer herop på talerstolen i dag?
I kunne jo bare have bedt om en høring for længe siden; I kunne jo se, at der kom et forslag a la det her for mange måneder siden.
Ja, ja, men jeg er heller ikke sikker på, at vi ved hjælp af en høring kommer til at kunne sige sådan fuldstændig håndfast, at det er det rigtige, vi kommer til at beslutte her og nu.
Jeg synes bare, det er ærgerligt, hvis vi kommer til at få en fælles forståelse af, at det her område bare er et, hvor man må sige ja, hver eneste gang vi har det i salen, for at sikre os på forhånd.
For det skred, der kan ske, kan netop være, at vi i fremtiden kommer til at fremprovokere forbrydelser på en måde, som vi faktisk slet ikke kan se omfanget af, hvis vi siger ja til et forslag som det her.
Men umiddelbart er vi positive i Alternativet over for forslaget, men med det store aberdabei, at vi godt kunne tænke os at se, hvor stort behovet egentlig er i dag, og hvilke af de muligheder der allerede foreligger i dag, politiet kunne bruge.
Det ser netop ud, som om vi i Danmark ikke bruger alt, hvad vi kan, i dag.
Måske kunne en bedre dialog med de store it- og datavirksomheder løse det her problem, vi i dag vil løse lovgivningsmæssigt med fare for, at der kan ske et skred.
Så lad os kigge nærmere på det i udvalgsbehandlingen, men der er stor tilslutning herfra til ministerens hensigt.