L 197 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 197 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. marts 2019

Strafferetskontoret

Martin Bank Nutzhorn

Jensen

2018-731-0031

1019144

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kri-

minalitet på internettet)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar 2019 til den 18. fe-

bruar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-

det, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,

Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere

Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben

Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden

i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Insti-

tut og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 197 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Lovforslaget har endvidere været i høring hos Datatilsynet og Digitalise-

ringsstyrelsen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Poli-

tisk Forening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Rigs-

politiet, Rigsrevisionen, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt om lovforslaget

Advokatrådet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politifor-

bundet, Rigsrevisionen, Sø- og Handelsretten

Østre Landsret

har

ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

Vestre Landsret

har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

2.2. Generelle bemærkninger om baggrunden for lovforslaget

IT-Politisk Forening

anfører i sit høringssvar, at Justitsministeriet ikke har

godtgjort, at den foreslåede udvidelse af agentreglerne er nødvendig i for-

hold til bekæmpelse af de kriminalitetsformer, som er opregnet i lovforsla-

get. I den forbindelse peger IT-Politisk Forening bl.a. på, at Justitsministe-

riet alene har indhentet en faglig vurdering fra Rigspolitiet; at lovforslaget

kan ramme en række situationer, hvor internettet alene spille en perifer rolle

i forhold til den egentlige lovovertrædelse; at falske profiler på internettet

ikke er en efterforskningsmæssig udfordring, som internettet har skabt; og

at det tyder på, at dansk politi ikke i tilstrækkelig grad udnytter de efter-

forskningsmuligheder, som allerede eksisterer i forhold til kriminalitet be-

gået ved brug af internettet.

L 197 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Rigs-

politiet vurderer, at en udvidet adgang til at anvende agenter i forbindelse

med politiets efterforskningsvirksomhed på internettet kan bidrage til en

mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internettet.

Endvidere fremgår det, at Rigspolitiet har identificeret en række kriminali-

tetsformer, der hyppigt forekommer på internettet, og som typisk er vanske-

lige for politiet at efterforske inden for rammerne af de gældende agentreg-

ler, ligesom det fremgår, at Rigspolitiet vurderer, at disse udfordringer kan

imødegås ved en udvidelse af anvendelsesområdet for agentvirksomhed.

Justitsministeriet har indhentet en faglig udtalelse fra Rigspolitiet i forbin-

delse med udarbejdelsen af lovforslaget, idet Rigspolitiet er nærmest til at

beskrive, hvilke udfordringer, som politiet møder i sit daglige arbejde med

efterforskning af kriminalitet, der foregår ved brug af internettet.

Justitsministeriet finder ikke anledning til at tilsidesætte Rigspolitiets vur-

dering af nødvendigheden af en udvidelse af agentreglerne samt baggrun-

den herfor.

Endelig bemærkes det, at det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet i

høj grad er opmærksom på vigtigheden af at bekæmpe kriminalitet, der be-

gås ved brug af internettet, og at der i den forbindelse anvendes forskellige

former for efterforskningsmetoder.

Den foreslåede ordning i lovforslaget har således til hensigt at styrke og ud-

vide de muligheder, som politiet allerede har og aktivt anvender under ef-

terforskning af kriminalitet, der begås ved brug af internettet.

2.3. Definitionen af at en lovovertrædelse begås ved brug af internettet

Rigspolitiet

anfører i sit høringssvar, at det er uklart, om kravet om, at lo-

vovertrædelsen begås ved brug af internettet, indebærer, at al kommunika-

tion mellem politiet og udbyderen/sælgeren skal ske ved brug af internettet,

eller om det er tilstrækkeligt, at blot den indledende kontakt mellem politiet

og udbyderen/sælgeren er sket ved brug af internettet.

Justitsministeriet har i pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger præciseret, at det ikke er et krav, at al kommunikation mellem politiet

og gerningsmanden under hele forløbet sker ved brug af internettet, så

L 197 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

længe den indledende kontakt mellem politiet og gerningsmanden sket ved

brug af internettet.

2.4. Anvendelse af agentreglerne til efterforskning af allerede fuldbyr-

dede lovovertrædelser

Rigspolitiet

anfører i sit høringssvar, at der savnes en redegørelse for, hvor-

vidt agentreglerne skal anvendes i efterforskning af sager, hvor lovovertræ-

delsen allerede er fuldbyrdet.

For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt agentreglerne skal anvendes i

efterforskning af sager, hvor lovovertrædelsen allerede er fuldbyrdet, er det

i pkt. 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremhævet, at hvor

politiet foretager efterforskningsmæssige handlinger, uden at der tilbydes

bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen

til at udføre eller fortsætte en given lovovertrædelse, vil der ikke være tale

om agentvirksomhed. Dette vil som hidtil f.eks. være tilfældet, hvis lovover-

trædelsen på tidspunktet for politiets efterforskning allerede er fuldbyrdet.

Justitsministeriet har i pkt. 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger endvidere indsat et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende

agentreglerne i forhold til efterforskning af sager om hæleri, hvis de almin-

delige betingelser for agentvirksomhed i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af eksemplet, at det således bl.a. kan være relevant for politiet

at udøve agentvirksomhed, hvis politiet ved hjælp af en falsk profil på et in-

ternetforum interagerer med den mistænkte hæler med henblik på at indgå

en aftale med hæleren om, at en køber ønsker at aftage hælervarerne. En

sådan aktiv efterforskning vil kræve, at politiet anvender agentreglerne, da

den kan siges at udgøre en medvirkenshandling fra politiets side. Der kan i

den forbindelse henvises til en lignende situation, som forelå i Østre Lands-

rets dom af 14. marts 2012 som optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side

2225 ff.

2.5. Bagatelgrænse for udøvelse af agentvirksomhed

Institut for Menneskerettigheder

Rigspolitiet

anfører i deres hørings-

svar, at bagatelgrænsen for udøvelse af agentvirksomhed i forhold til efter-

forskning af sager om salg af hælervarer, narkotika og våben på internettet

bør beskrives nærmere. Endvidere anbefales det, at det i lovforslaget præci-

seres, at politiet ved bagatelagtige overtrædelser ikke er berettiget til at an-

L 197 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

vende agenter i efterforskningen, idet det af udkastet til lovforslag fremgår,

at politiet i sådanne tilfælde ikke er forpligtet til at anvende agenter. Ende-

lig bemærkes det i høringssvarene, at politiet omvendt ikke er forpligtet til

at anvende agenter i alle sager vedrørende efterforskning af lovovertrædel-

ser, som vurderes at være over bagatelgrænsen.

Justitsministeriet har i pkt. 2.1.3.4 og 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger præciseret, at politiet ved efterforskning af lovovertrædelser,

som vurderes at falde under bagatelgrænsen, ikke vil kunne anvende agen-

ter.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det af hensyn til politiets

muligheder for effektivt at kunne efterforske kriminalitet på internettet, som

måtte foregå på mange forskellige måder, ikke er muligt at sætte en fast

grænse for, hvornår en lovovertrædelse er af bagatelagtig karakter.

Justitsministeriet har dog for så vidt angår efterforskning af sager om

narkotika og våben præciseret, at politiet i vurderingen af, om en konkret

lovovertrædelse falder under bagatelgrænsen, f.eks. kan lægge vægt på lo-

vovertrædelsens omfang og farlighed. For så vidt angår efterforskning af

sager om hæleri fremgår det allerede af lovforslaget, at sager om salg af

hælervarer af meget lav økonomisk værdi vil falde under bagatelgrænsen.

Det bemærkes, som det også fremgår af høringssvarene, at politiet ikke vil

være forpligtet til at anvende agenter i efterforskning af lovovertrædelser,

som vurderes at være over bagatelgrænsen. Det fremgår således allerede af

den gældende ordlyd af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, at politiet må an-

vende agenter i efterforskning af kriminalitet, når betingelserne i bestem-

melsens nr. 1-3 er opfyldt.

Endvidere fremgår det af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at politiet »gives mulighed for at anvende agenter som led i efter-

forskningen« af nærmere opregnede kriminalitetsformer, og det er således

klart, at der ikke er tale om en pligt til at anvende agenter i disse sager.

2.6. Provokationsforbuddet

IT-Politisk Forening

bemærker i sit høringssvar, at agenter ikke må forøge

en lovovertrædelses omfang eller grovhed og anfører, at det generelt vil

være vanskeligere for politiet at vurdere risikoen for at forøge kriminalite-

tens omfang eller grovhed, når efterforskningen og agentvirksomheden sker

L 197 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

på internettet. IT-Politisk Forening fremhæver i den forbindelse eksempler,

der efter IT-Politisk Forenings opfattelse viser, at der særligt vil være en ri-

siko for at forøge kriminalitetens omfang i sager om hæleri og børneporno-

grafi, som foregår ved brug af internettet.

Justitsministeriet forstår IT-Politisk Forenings bemærkninger som bemærk-

ninger og overvejelser vedrørende provokationsforbuddet, som er nærmere

beskrevet i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Heraf frem-

går bl.a., at brugen af agenter ikke må bevirke en forøgelse af lovovertræ-

delsens omfang og grovhed, jf. retsplejelovens § 754 b, stk. 1.

Med den foreslåede ordning ændres der ikke på den øvre grænse for anven-

delsen af agentreglerne. Politiet vil således som hidtil i hvert enkelt tilfælde

skulle respektere provokationsforbuddet og handle inden for disse grænser

ved udøvelse af agentvirksomhed.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

af ordlyden af retsplejelovens § 754 b, stk. 1, må politiet ikke bevirke en for-

øgelse af omfanget eller grovheden af lovovertrædelsens omfang eller grov-

hed. Heri ligger der således en forudsætning om, at efterforskningen ved

brug af agentregler skal vedrøre en konkret lovovertrædelse.

2.7. Jurisdiktion

IT-Politisk Forening

anbefaler i sit høringssvar, at det i lovforslaget præ-

ciseres, at agentvirksomhed på internettet kun kan iværksættes, hvis der ikke

hersker nogen tvivl om, at de kriminelle forhold er omfattet af dansk juris-

diktion. Som begrundelse herfor anfører IT-Politisk Forening, at politiet i

det fysiske rum uden store vanskeligheder kan sikre sig, at et forhold falder

ind under dansk strafferetlig jurisdiktion. Dette finder IT-Politisk Forening

ikke gør sig gældende på tilsvarende vis, når lovovertrædelser begås ved

brug af internettet.

Med den foreslåede ændring i lovforslaget udvides agentreglerne til at om-

fatte nærmere opregnede former for kriminalitet, hvor politiet i dag ikke kan

anvende agentreglerne, fordi disse lovovertrædelse har en strafferamme på

under 6 år og således ikke opfylder betingelsen i retsplejelovens § 754 a,

stk. 1, nr. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at politiet således allerede i dag kan an-

vende agenter til efterforskning af kriminalitet, der begås ved brug af inter-

L 197 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nettet, når der blot er tale om lovovertrædelser, som kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for at præ-

cisere nærmere, at agentvirksomhed på internettet kun kan iværksættes, hvis

der ikke hersker nogen tvivl om, at lovovertrædelsen er omfattet af dansk

jurisdiktion.

2.8. Økonomiske konsekvenser

Domstolsstyrelsen

udtaler i sit høringssvar, at en gennemførelse af lovfor-

slaget vil kunne medføre flere straffesager, herunder ved domstolene. På den

baggrund vil Domstolsstyrelsen følge sagsudviklingen nøje.

Justitsministeriet bemærker, at det fortsat er vurderingen, at lovforslaget

ikke vil medføre økonomiske konsekvenser af betydning for politiet, idet den

udvidede mulighed forudsættes udnyttet ved anvendelse af eksisterende res-

sourcer.

Ligeledes vil eventuelle merudgifter for anklagemyndighed, kriminalforsorg

og domstole som følge af den udvidede mulighed for politiet til at anvende

agenter afholdes inden for myndighedernes eksisterende rammer.

Der henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er foretaget følgende indholdsmæssige ændringer af lovforslagets be-

mærkninger i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring:

I lovforslagets bemærkninger er det præciseret, at det ikke er et krav,

at al kommunikation mellem politiet og gerningsmanden under hele

forløbet sker ved brug af internettet, så længe den indledende kon-

takt mellem politiet og gerningsmanden sket ved brug af internettet.

Der er i lovforslagets bemærkninger indsat et eksempel på en situa-

tion om efterforskning af hæleri, som vil være omfattet af den fore-

slåede udvidelse af agentreglerne.

Det er for så vidt angår bagatelgrænsen ved efterforskning af over-

trædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen

om våben og eksplosivstoffer uddybet i bemærkningerne, at der bl.a.

kan lægges vægt på lovovertrædelsens omfang og farlighed.

L 197 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Desuden er der foretaget forskellige præciseringer mv. af lovforslagets be-

mærkninger i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring.

Der er også i lovteksten samt bemærkningerne foretaget mindre ændringer

af lovteknisk og korrekturmæssig karakter.