Jeg vil først og fremmest sige, at vi planlægger at stemme for forslaget.
Vi er jo ikke en del af forligskredsen, og vi har derfor ikke haft mulighed for at deltage i forhandlingerne og sætte vores præg på det her lovforslag.
Derfor vil jeg bruge min taletid på at gå lidt ud over lovforslaget, som vi som sagt støtter, og i stedet sætte lidt fokus på, at vi mener, der er brug for at tænke helt nyt.
For som en tidligere ordfører var inde på, bliver vi jo simpelt hen nødt til at spørge os selv, hvorfor erhvervsuddannelserne ikke er attraktive nok, og hvorfor vi ikke er i stand til at vende den udvikling, hvor for få unge vælger erhvervsuddannelserne.
Og der er det altså ikke nok at vælge relativt små lappeløsninger.
Jeg blev derfor glad for at se en artikel for nylig i Uddannelsesforbundets blad , der havde titlen »Riv gymnasierne og erhvervsuddannelserne ned og byg en ny ungdomsuddannelse«.
Det er nogle tanker, som jeg er meget på linje med.
I artiklen fremgår det, at Danske Gymnasier, noget, der hedder Uddannelsespolitisk Netværk, og DEG-L udtaler, at alle er »enige i, at der er behov for et opgør med et system, hvor de unge i dag går ind i en silo, og hvor de kun i begrænset omfang har mulighed for et omvalg«.
Det er jeg fuldstændig enig i.
Vi skal have et uddannelsessystem, som er meget mere fleksibelt end det, vi har i dag, og hvor der ikke er så tykke mure mellem ungdomsuddannelserne.
Hvis den unge f.eks.
efter 1.
g gerne vil have nogle mere praktiske fag, skal han eller hun kunne skifte over uden at skulle starte helt forfra det nye sted.
Det kan man ikke i dag, og det er dybt problematisk.
Så erhvervsskolerne og gymnasierne er alt for adskilte.
En anden ting, der også skal gøres noget ved, er, at når de unge skal vælge en ungdomsuddannelse, er det problematisk, at de skal vælge retning så tidligt i livet.
Døren smækker hårdt i – det er den følelse, mange unge har, og derfor tør mange af dem ikke vælge erhvervsuddannelsen til, fordi de tænker, at stx holder flere døre åbne bagefter.
Så det er de også inde på i den her artikel, nemlig at det vil være fornuftigt at udskyde valget, f.eks.
til man er omkring 17 år, før man skal træffe en beslutning, der er så stor.
Og måske skal man slet ikke træffe en beslutning, der er så firkantet som den, man træffer i dag.
Det er dybt problematisk, at erhvervsuddannelserne stadig i for høj grad vælges fra af de unge, og at alt for mange springer fra, når de er gået i gang med uddannelsen.
Derfor bliver vi nødt til at være mere modige, og vi bliver nødt til at tænke helt nyt.
Det kræver et meget omfattende arbejde og måske også et mere omfattende arbejde end det, forligskredsen har været i gang med her.
Måske er det kontroversielt at sige det, men det er pinedød nødvendigt at se på hele systemet af ungdomsuddannelser og ikke bare skrue på små håndtag.
Det forslag, som flere har været ude med, er, at man simpelt hen har én indgang; at man slår gymnasier og erhvervsuddannelser sammen, så alle elever starter på et fælles grundforløb; at man f.eks.
lader hovedforløbet bestå af forskellige linjer, som eleverne lettere skal kunne skifte imellem; og at man måske skal vente med specialiseringen og med praktikken til en efterfølgende videre uddannelse.
Ja, det kan godt være, det er kontroversielt, og måske er det også revolutionerende, hvis man skulle gøre sådan i Danmark.
Men så revolutionerende er det jo heller ikke, for vi skal bare kigge over på den anden side af sundet, for der, altså i Sverige, har man et noget lignende system som det, jeg lige har nævnt her.
Som sagt stemmer Alternativet ja til L 199, men vi har nogle anker mod det her forslag.
Vi mener, at der er et stort fravær af konkrete tiltag, der reelt kan imødegå de problemer, der er brug for at finde løsninger på.
Og vi mener, at særlig erhvervsskolerne, men også folkeskolerne med det her forslag pålægges et øget ansvar, uden at der tilføres flere midler, og det virker ikke bæredygtigt.
Men lad mig slutte med det positive, for der er positive ting, og det er også derfor, vi stemmer for.
Vi finder det positivt, at der lægges op til en øget praksisfaglighed, ved at udskolingselever f.eks.
kan tage deres valgfag på erhvervsskolerne, og at erhvervsskolelærerne kan varetage undervisningen i folkeskolen.
Vi finder det positivt, at karakterdannelse og faglig stolthed skal være en del af uddannelsernes formål.
Vi finder det positivt, at adgangen til grundforløbets første del bliver udvidet med det her forslag.
Der er mange ting ved det, vi finder positivt, og derfor stemmer vi for L 199.