L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. oktober 2018

Strafferetskontoret

André Dybdal Pape

2017-731-0011

838801

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven, retspleje-

loven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ære-

krænkelser mv.)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2018 til den 24. au-

gust 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, 105.dk,

ABC for mental sundhed, Advokatrådet, Agenda, Dansk Aktionærforening,

Aller Media A/S, Altinget.dk, Amnesty International, Arbejderen, Arkitek-

turforum, ATLAS Magasin, Avisen Kommunen, Avisen.dk, Bauer Media,

Berlingske Media, BFE, Bias, Bladpuljens Fordelingsudvalg, Bonnier Pu-

blications A/S, Bornholms Tidende, Brain Food, BygTek, Børnerådet, Bør-

nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Børsen, Casablanca, Computerworld -

Jobindex Media, CSR – Horisont Gruppen A/S, Dagbladet Licitationen –

Nordiske medier, DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis – Sjællandske

medier, Dagens Byggeri – FGB Medier, Dagens Medicin, Danmarks Me-

die- og Journalisthøjskole, Danmarks Vækstråd, Dansk Annoncørforening

(DAF), Dansk Anti-Stalking Forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk PEN,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsfor-

bund, Danske Medier, Danske Mediers Forum, Danske Regioner,

DanWatch.dk, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Korte Avis, DENFRI, Der

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Nordschleswiger, Det Kriminalpræventive Råd, Det nye Zetland, dknyt

ApS, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Egmont Interna-

tional Holding A/S, Ekstra Bladet, Fagbladet 3F, Fagbladet FOA, Fagbla-

det Folkeskolen ApS, Filmmagasinet Ekko, Finans, Flensborg Avis, Forbru-

gerrådet Tænk, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af

Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af Offentlige Anklagere, Frederiks-

borg Amts Avis, Friktion – magasin for køn, krop og kultur, Fyens Stiftsti-

dende, Fyns Amt Avis, Føljeton, Globalnyt, GOLDBERG, HavneFront,

Helsingør Dagblad, Herning Folkeblad, Horsens Folkeblad/Horsens, Exclu-

sive, IDG Danmark, Information, Ingeniøren, Innovationsforum, InsideBu-

siness, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, Joan-Søstrene,

JP/Politikens Hus, Justitia, JydskeVestkysten, Jysk Fynske Medier, Kjerte-

minde Avis – KJ.A. Holding, Kommunen, Kommunernes Landsforening

(KL), Koncentrat (tidligere arbejdstitel: 3 minutter), Korrespondenterne,

Kreativitet & Kommunikation, Kristeligt Dagblad, Kvinderådet, Land-

brugsavisen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen

af Kvindekrisecentre (LOKK), Lolland-Falsters Folketidende, Magasinet

KBH – Manifesta ApS, Mandag Morgen Media ApS, Medienævnet,

Midtjyllands Avis, Morsø Folkeblad, Multimedieforeningen, mydailyspace,

Netavisen Pio, Netudgaven.dk, newsbreak.dk, Nordjyske Medier, Ny Neta-

vis, Sciencereport.dk, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, Offerrådgiv-

ningerne i Danmark, Opinionen.dk, Out & About, Papercut Issues, Politi-

forbundet, Politiken, Pressenævnet, Randers Amtsavis, Red Barnet, Retspo-

litisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Ryk Verden

News – Future Navigator, Samsø Posten, Seksualpolitisk Forum, Silkeborg

Nyt.dk, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Socialfremtid.dk, Søndagsa-

visen A/S, SønderborgNYT – gratis lokale nyheder, Third Ear, Trykkefri-

hedsselskabet, TV-Kalundborg.dk, Fonden den selvejende institution Ud-

fordringen, Watch Medier, Weekendavisen,

www.danwatch.dk,

Danish,

Expat Media ApS, Zaman Iskandinavya, Økonomisk Ugebrev.

Den foreslåede ændring i straffelovens § 264 d om udvidelse af beskyttel-

sen mod uberettiget videregivelse af nøgenbilleder er sendt i særskilt høring

i perioden fra den 17. august 2018 til den 14. september 2018 til de samme

myndigheder og organisationer mv.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Danske Medier, Dansk Kvindesamfund, Rigsadvokaten, Vestre Landsret,

Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Datatilsynet, Rigspoli-

tiet, Dansk Stalking Center, Digitalt Ansvar, Dansk Journalistforbund,

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, Dom-

stolsstyrelsen, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Ad-

vokatrådet, Østre Landsret, Offerrådgivningen i Danmark, Kvinderådet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Joan-Søstrene, Flensborg Avis,

Rigsrevisionen, Pressenævnet, Dommerfuldmægtigforeningen, Sø- og Han-

delsretten, KL, Amnesty International, Trykkefrihedsselskabet og Politifor-

bundet.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Københavns Byret, Vestre Landsret, Retspolitisk Forening, Advokat-

rådet, Østre Landsret, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Rigsre-

visionen, Dommerfuldmægtigforeningen, Sø- og Handelsretten, KL

Trykkefrihedsselskabet og Politiforbundet

har ingen bemærkninger til

lovforslaget

2. Freds- og ærekrænkelser

Det Kriminalpræventive Råd

finder det positivt, at der sættes fokus på at

styrke det strafferetlige værn mod krænkelser af privatlivets fred og ære-

krænkelser, men bemærker, at en betydelig del af krænkelserne finder sted

som en del af en ungdomskultur, hvorfor det strafferetlige værn ikke bør stå

alene, men suppleres med indsatser, der har fokus på digital dannelse.

Justitsministeriet kan oplyse, at regeringen den 3. februar 2017 præsente-

rede en pakke mod digitale sexkrænkelser, der bl.a. indeholder ti initiativer,

der skal forebygge digitale sexkrænkelser og oplyse unge om alvoren heraf.

De ti initiativer består bl.a. af en ung-til-ung kampagne målrettet unge på

ungdomsuddannelserne om deling af krænkende materiale og god tone på

nettet, styrkelse af digitale kompetencer i fagene på de gymnasiale uddan-

nelser med fokus på etik og inspirationsmateriale til ungdomsuddannelses-

institutionerne om forebyggelse og bekæmpelse af deling af krænkende ma-

teriale.

2.1. Fredskrænkelser

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Stalking Center

anbefaler, at systematiske fredskrænkelser rettet

mod samme person, skal virke som strafskærpende omstændighed.

Justitsministeriet kan oplyse, at domstolene allerede efter de almindelige

regler i straffeloven om straffens fastsættelse, der indeholder en ikke udtøm-

mende angivelse af omstændigheder, som kan tillægges vægt i skærpende

retning ved strafudmålingen, kan lægge vægt på, at der er tale om syste-

matiske (freds)krænkelser.

2.1.1. Brud på brevhemmeligheden og hemmelig aflytning

Datatilsynet

opfordrer til, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at også

den dataansvarlige og databehandleren har et ansvar for at sikre, at medar-

bejderne kun autoriseres til at kunne tilgå personoplysninger, som er nød-

vendige for løsningen af deres opgaver. Endvidere anbefaler Datatilsynet, at

Justitsministeriet i lovbemærkningerne forholder sig til Østre Landsrets dom

af 7. marts 2017, hvor en tiltalt blev frifundet i en situation, hvor oplysnin-

ger blev tilgået for at dokumentere en sårbarhed i systemet og ikke med

”onde hensigter”.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 263, stk. 1 (lovforslagets

§ 1, nr. 4), straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der

uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasystem eller data, som er

bestemt til at bruges i et datasystem. Bestemmelsen afgrænses til tilfælde,

hvor anskaffelse af adgangen sker ”uberettiget”. Heri ligger, at ikke enhver

handling, der er omfattet af gerningsindholdet, vil være strafbar.

Det fremgår således af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at der

kan forekomme tilfælde, hvor man kun ved et konkret skøn kan afgøre, om

en handling, der sprogligt omfattes af bestemmelsens ordlyd, skal anses som

strafbar. Det fremgår endvidere, at dette navnlig vil få betydning i forhold

til personer, der har en berettiget adgang til et datasystem, men som anven-

der denne adgang til andre formål end dem, som adgangen er givet til. Et

eksempel herpå kan efter omstændighederne være en medarbejder, der har

en berettiget adgang til arbejdsgiverens datasystem, men som anvender

denne adgang til at tilgå data, som der ikke er arbejdsmæssigt behov for at

tilgå, herunder navnlig hvis medarbejderen har et videregående forsæt til

at videregive eller anvende disse data i en sammenhæng, der er arbejdsgi-

veren uvedkommende.

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det bemærkes, at der bl.a. i lyset af bemærkningerne fra Datatilsynet om

Østre Landsrets dom af 7. marts 2017 er foretaget visse præciseringer i de

specielle bemærkninger til bestemmelsen. Det fremgår således af de speci-

elle bemærkninger, at bestemmelsen eksempelvis vil omfatte tilfælde, hvor

en gerningsmand udnytter en svaghed i et datasystem, der giver en videre

adgang til oplysninger eller programmer end tilsigtet, for at kopiere, ændre

eller slette oplysninger eller programmer. Endvidere fremgår det, at den fo-

reslåede bestemmelse eksempelvis vil omfatte en kunde, der har en beretti-

get adgang til en brugerflade på internettet eller en computer, men som

f.eks. udnytter en fejl, svaghed eller utilsigtet afgang i systemet til at kopi-

ere, ændre eller slette data eller anvende datasystemet på en måde, som lig-

ger uden for det sædvanlige og aftalte.

For så vidt angår Datatilsynets bemærkning om den dataansvarlige og da-

tabehandlerens ansvar for autorisationer efter databeskyttelsesforordnin-

gen bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse ikke tilsigter at regulere

dette spørgsmål.

Dansk Stalking Center

anbefaler, at det klarlægges om en handling, hvor

en gerningsmand skaffer sig uberettiget adgang til indholdet af en e-mail og

efterlader den i indbakken, skal anmeldes efter den forslåede § 263, stk. 1,

eller § 263, stk. 2, nr. 1.

Med lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 263 (lovforslagets § 1, nr. 4),

med henblik på at det gældende stk. 2 om adgang til dataoplysninger flyttes

til stk. 1, således at bestemmelsen fremover vil tage udgangspunkt i, at med-

delelser i stadigt stigende omfang sendes og opbevares elektronisk. Efter det

foreslåede stk. 1 straffes med bøde eller fængsel den, der uberettiget skaffer

sig afgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges

i et datasystem. Bestemmelsen angår den, der på en hvilken som helst måde

uberettiget skaffer sig adgang til et datasystem eller data.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse,

at udtrykket »skaffer sig adgang« skal forstås bredt og bl.a. dækker hel el-

ler delvis kontrol over et datasystem, som f.eks. giver adgang til at tilføje,

ændre eller slette data eller programmer i datasystemet, uanset om der skaf-

fes adgang direkte via det pågældende datasystem. Det foreslåede bestem-

melse vil således omfatte meget forskelligartede forhold, herunder bl.a. at

gerningsmanden skaffer sig adgang til en andens computer eller smartp-

hone, eller at gerningsmanden logger på en andens e-mailsystem.

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Ifølge den foreslåede § 263, stk. 2, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4), straffes

med bøde eller fængsel i 6 måneder den, der, uden at forholdet er omfattet

af stk. 1, uberettiget åbner et brev eller en anden lukket meddelelse eller op-

tegnelse eller gør sig bekendt med indholdet. Som det fremgår af de speci-

elle bemærkninger vil bestemmelsen være subsidiær i forhold til det foreslå-

ede stk. 1, hvilket betyder, at bl.a. åbning af en lukket meddelelse, f.eks. en

e-mail eller sms, der sker ved uberettiget at skaffe sig adgang til et datasy-

stem eller data ikke omfattes af bestemmelsen, i det omfang forholdet om-

fattes af stk. 1.

2.1.2. Uberettiget overvågning ved hjælp af gps eller andet lignende ap-

parat

Institut for Menneskerettigheder

og finder det positivt, at der foreslås en

bestemmelse om uberettiget overvågning ved hjælp af gps.

Børnerådet

tager til efterretning, at ministeriet ikke anser forældres over-

vågning af børn for omfattet af forbuddet mod gps-overvågning.

Datatilsynet

bemærker om arbejdsgiveres overvågning af ansatte ved hjælp

af gps eller andet lignende apparat, at arbejdsgiverens behandling af perso-

noplysninger skal have hjemmel i databeskyttelsesforordningens behand-

lingsregler, og at det efter tilsynets praksis kun vil være lovligt, hvis medar-

bejderen på forhånd er informeret om kontrollen, og at indsamlingen af op-

lysninger sker til udtrykkeligt angivne og legitime formål. I den forbindelse

henstiller tilsynet til, at Justitsministeriet inddrager dette i lovudkastet.

Dansk Stalking Center

anbefaler, at den foreslåede bestemmelse tillige

skal omfatte overvågning, der udøves gennem den forurettedes egne enhe-

der, eksempelvis ved hacking af en persons mobiltelefon. Endvidere anbe-

faler centeret, at systematiske overtrædelser af den foreslåede bestemmelse

mod samme person er en strafskærpende omstændighed.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 264 b (lov-

forslagets § 1, nr. 8), hvoraf det fremgår, at den, som uberettiget ved hjælp

af en gps eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden, straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Bestemmelsen vil kun omfatte

tilfælde, hvor personens færden registreres uberettiget. Det fremgår af de

specielle bemærkninger til bestemmelsen, at en registrering af oplysninger,

der ikke i sig selv er i strid med databeskyttelseslovgivningen, ikke af denne

grund vil være berettiget efter den foreslåede bestemmelse i straffeloven.

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den foreslåede bestemmelse tilsigter således at kriminalisere registreringer

af en anden persons færden ved hjælp af et apparat, uafhængigt af om så-

danne registreringer er strafbare efter databeskyttelsesforordningen eller

anden lovgivning.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at det er et

krav, at gerningsmanden har forsæt til at foretage registreringen. Dette vil

typisk komme til udtryk ved, at gerningsmanden selv har anbragt en gps el-

ler et andet lignende apparat. Tilfælde, hvor en gerningsmand overvåger en

anden persons færden ved hjælp af personens smartphone med indbygget

gps, som uafhængigt af gerningsmanden er slået til, vil falde uden for be-

stemmelsens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om, at gerningsman-

den ”registrerer” forurettedes færden, og det gælder uanset at gernings-

manden på denne vis – f.eks. ved at skaffe sig adgang til telefonen – kan

skaffe sig samme oplysninger om den anden persons færden, som hvis man

selv havde anbragt en gps. Dette hænger sammen med, at forholdet i almin-

delighed vil være omfattet af f.eks. den foreslåede § 263, stk. 1, om at skaffe

sig adgang til datasystemer eller data, som er bestemt til at bruges i et da-

tasystem. Tilfælde, hvor gerningsmanden selv har slået en indbygget gps i

forurettedes smartphone til, så telefonen lagrer oplysninger om den pågæl-

dendes færden, som gerningsmanden senere skaffer sig adgang til, vil efter

omstændighederne skulle straffes efter både den foreslåede § 263, stk. 1

(lovforslagets § 1, nr. 4), og den foreslåede § 264 b, idet gerningsmanden i

dette tilfælde også realiserer gerningsindholdet i den foreslåede bestem-

melse om gps-sporing.

2.1.3. Hjemmel for politiet til overvågning ved hjælp af gps eller andet

lignende apparat

Rigsadvokaten og Rigspolitiet

bemærker, at det kan være af væsentlig be-

tydning for politiets efterforskning mod en gerningsmand at foretage obser-

vation ved brug af gps eller andet lignende apparat af personer, der ikke er

mistænkte. På den baggrund har Rigsadvokaten og Rigspolitiet foreslået, at

der foretages en præcisering af den foreslåede bestemmelse, således at poli-

tiet fortsat i sådanne situationer ved brug af gps eller lignende udstyr kan fo-

retage observation af en ikke-mistænkt persons færden.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 6,

skal den foreslåede bestemmelse ses i sammenhæng med, at der foreslås en

ny bestemmelse i straffeloven, som gør det strafbart uberettiget at overvåge

en persons færden ved hjælp af en gps eller andet lignende apparat. En kon-

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

sekvens af den nye bestemmelse vil være, at politiets anvendelse af gps mv.

til at følge en persons færden i forbindelse med efterforskningen af straf-

bare forhold, fremover vil være at anse som et straffeprocessuelt tvangsind-

greb, som skal have hjemmel i retsplejeloven.

I det lovudkast, der blev sendt i høring, foreslås det, at politiet får hjemmel

til – efter retskendelse – at registrere en mistænkts færden ved hjælp af gps

mv. Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse for indgrebet, at

det må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, og at ef-

terforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år

og 6 måneder.

I lyset af Rigspolitiets og Rigsadvokatens høringssvar er den foreslåede be-

stemmelsen ændret, så politiet – efter retskendelse og de nævnte betingelser

i retsplejeloven – fortsat også kan foretage observation med gps mv. af ikke-

mistænkte personer, forudsat at den ikke-mistænkte person har tilknytning

til en mistænkt eller til samme køretøj eller ejendom som en mistænkt eller

lignende. Anvendelsen af gps eller lignende over for en ikke-mistænkt kan

bl.a. være relevant, når der f.eks. skal foretages hemmelige ransagninger

eller rumaflytninger mod en mistænkt person, hvor ikke-mistænkte har ad-

gang til de pågældende lokaliteter. I sådanne situationer vil det være afgø-

rende at sikre, at de pågældende ikke-mistænkte personer (som f.eks. bor

sammen med den mistænkte) ikke ankommer til stedet og får kendskab til

det pågældende efterforskningsskridt. Det kan endvidere være relevant at

observere personer med nær tilknytning til en mistænkt, der er eftersøgt, idet

den ikke-mistænkte vil kunne føre politiet til den mistænkte.

Det bemærkes, at retsplejelovens § 791 a, stk. 1-3, også giver mulighed for

at observere en ikke-mistænkt, ligesom en række andre tvangsindgreb efter

retsplejeloven kan foretages mod en ikke-mistænkt.

2.1.4. Uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende

en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende un-

der omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentlig-

hed

Amnesty International

tilslutter sig forslaget. Amnesty International fin-

der dog, at der i forbindelse med bedømmelsen af påregneligheden ikke bør

lægges vægt på, hvilken risikovurdering den krænkede foretog eller burde

have foretaget ved at nøgenbade på et offentligt sted. Amnesty International

finder endvidere, at enhver udbredelse af nærbilleder af en nøgen person på

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

en strand (uden vedkommendes accept) – som tydeligt viser en identificer-

bar person, og som viser nærbilleder af bagdel, bryster og kønsdele – desu-

den bør være strafbar.

Formålet med den forslåede ændring af straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt.,

2. led (lovforslagets § 1, nr. 10), er at udvide beskyttelsen mod videregivelse

af nøgenbilleder af personer i det offentlige rum. Det afgørende er ifølge

bemærkningerne til den foreslåede ændring, om videregivelsen af nøgenbil-

ledet var påregnelig for den afbildede. Justitsministeriet har i lyset af Am-

nesty Internationals bemærkninger fundet anledning til at tilpasse pkt.

2.7.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærk-

ninger til lovforslagets § 1, nr. 10, således at det tilføjes, at det i forbindelse

med vurderingen af, om videregivelsen af et nøgenbillede var påregnelig el-

ler ej, ikke er afgørende, hvilken risikovurdering den forurettede konkret fo-

retog eller burde have foretaget i forbindelse med sin adfærd. Der skal i ste-

det foretages en objektiveret bedømmelse af, hvad en person i almindelig-

hed måtte kunne påregne i den konkrete situation.

Som det fremgår af pkt. 2.7.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

skal der foretages en helhedsvurdering af, om videregivelsen af et nøgenbil-

lede var påregnelig eller ej, og det angives i den forbindelse, at en person,

der nøgenbader på en offentlig strand, generelt set ikke skal kunne påregne,

at der vil blive taget billeder, som videregives med det primære formål at

udstille vedkommende nøgen.

Dansk Kvindesamfund

tilslutter sig behovet for at opdatere lovgivningen,

men mener ikke, at ændringen vil have den ønskede effekt. Det skyldes, at

det er usikkert, hvilke situationer ændringen til ”en bredere offentlighed”

skal ramme, bl.a. da det vil være op til domstolene at vurdere i den konkrete

situation, om en videregivelse er strafbar eller ej.

Danske Medier

efterspør-

ger ligeledes flere eksempler på praktisk forekommende situationer vedrø-

rende mediernes almindelig dækning af sommerliv ved stranden mv. og en

mere konkret afgrænsning af, hvornår et billede er taget på et sted, hvor der

kun er ”ganske få personer” til stede, og et billede, hvor et ”større antal per-

soner” kan iagttage den nøgne person.

Digitalt Ansvar, Offerrådgivnin-

gen i Danmark og Kvinderådet

finder det endvidere delvist uklart, hvor-

når en offentlighed skal anses for ”bredere” og efterspørger i den forbin-

delse flere eksempler.

Ifølge den foreslåede ændring af § 264 d, stk. 1, 1. pkt., 2. led (lovforslagets

§ 1, nr. 10), udvides den strafferetlige beskyttelse til at gælde uberettiget vi-

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

deregivelse af billeder af en person under omstændigheder, der åbenbart

kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Som anført i pkt. 2.7.2.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger tilkendegives det med anvendelsen

af begrebet ”en bredere offentlighed”, at den strafferetlige beskyttelse mod

videregivelse af billeder ikke afhænger af, om billedet er taget på et i prin-

cippet offentligt sted. Det afgørende er i stedet, hvilken offentlighed det har

været påregneligt for den pågældende, at man ville kunne blive genstand

for. Offentligheden skal således som udgangspunkt anses for ”bredere”, når

der er sket videregivelse af et nøgenbillede til andre end den eller de perso-

ner, som var til stede i forbindelse med afbildningen. Justitsministeriet be-

mærker i forlængelser heraf, at straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., 2. led, i

princippet kan finde anvendelse i mange forskelligartede situationer, hvor

der er blevet videregivet billeder, som er taget på et offentligt tilgængeligt

sted. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at de typeeksempler,

som er beskrevet i pkt. 2.7.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10, i tilstrækkelig grad

giver retningslinjer for anvendelsesområdet for den foreslåede udvidelse af

straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., 2. led.

Joan-Søstrene

tilslutter sig lovudkastets formål. Henset til alvoren af den

krænkelse, som forurettede i sager om uberettiget videregivelse af nøgen-

billeder er udsat for, finder Joan-Søstrene, at forurettede bør have krav på at

få beskikket en bistandsadvokat.

Digitalt Ansvar, Offerrådgivningen i

Danmark og Kvinderådet

anbefaler ligeledes, at ofre for deling af private

forhold får mulighed for at få beskikket en bistandsadvokat efter retspleje-

lovens § 741 a.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at udvide anven-

delsesområdet for straffelovens § 264 d stk. 1, 1. pkt., 2. led, for så vidt an-

går videregivelse af nøgenbilleder, der er taget i det offentlige rum, og mi-

nisteriet finder ikke, at denne udvidelse giver anledning til at ændre på mu-

ligheden for at få en bistandsadvokat beskikket ved overtrædelser af bestem-

melsen. Ved overtrædelser af straffelovens § 264 d vil det således fortsat

være retten som efter anmodning kan beskikke en advokat for den foruret-

tede, når særlige omstændigheder taler for det, jf. retsplejelovens § 741 a,

stk. 4.

Institut for Menneskerettigheder

finder forslaget positivt. Instituttet an-

befaler dog, at det præciseres, hvorledes det forhold, at en person, som har

givet afkald på en strafferetlig beskyttelse mod videregivelse af nøgenbille-

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

der, forholder sig til det selvstændige krav om samtykke til videregivelse af

nøgenbilleder.

Det fremgår af pkt. 2.7.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at en

person, som frivilligt optræder nøgen i det offentlige rum, i et vist omfang

kan anses for at have givet afkald på en strafferetlig beskyttelse mod efter-

følgende videregivelse af billeder heraf. Det forhold, at en person må anses

for at have givet afkald på en strafferetlig beskyttelse mod videregivelse af

nøgenbilleder, indebærer således, at handlingen falder uden for anvendel-

sesområdet af straffelovens § 264, stk. 1, 1. pkt., 2. led. Det er imidlertid

ikke ensbetydende med, at den pågældende dermed har samtykket til vide-

regivelsen, eller at den pågældende ville samtykke til videregivelsen, idet

samtykke til videregivelse af billeder kun er relevant, hvis situationen er om-

fattet af den strafferetlige beskyttelse.

Dansk Journalistforbund

tilslutter sig forslaget og lægger særligt vægt på

bemærkningerne til lovforslaget, hvor det understreges, at straffelovens §

264 d skal fortolkes i lyset af den Europæiske Menneskeretskonvention og

af de retningslinjer, der følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis.

Digitalt Ansvar, Offerrådgivningen i Danmark og Kvinderådet

finder

det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en udvidet beskyttelse af

ofre i forbindelse med udbredelse af private forhold til offentligheden. Di-

gitalt Ansvar anmoder dog om en vurdering af, om der er behov for at ud-

vide beskyttelsen til yderligere situationer, hvor delingen alene sker mellem

personer, som har deltaget i private eller offentlige sammenhænge, f.eks. på

hytte- eller rustur, festival eller lejrskole. Derudover foreslår Digitalt An-

svar, at forholdet til civilretlige krav og persondataretten adresseres.

Justitsministeriet bemærker, at straffelovens § 264 d allerede i dag finder

anvendelse på videregivelse af f.eks. nøgenbilleder, som er taget på et ikke-

frit tilgængeligt sted, og at der med den foreslåede udvidelse af § 264 d, stk.

1, 1. pkt., 2. led, ikke er tilsigtet nogen ændringer i relation hertil. Den fo-

reslåede bestemmelse vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse

på videregivelse af nøgenbilleder, som er taget på en hytte- eller rustur.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget har til formål at ud-

vide den strafferetlige beskyttelse mod videregivelse af billeder, der er taget

i det offentlige rum. Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet an-

ledning til at adressere forholdet til civilretten og databeskyttelsesretten,

som fortsat supplerer den strafferetlige beskyttelse.

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.2. Ærekrænkelser

Dansk Stalking Center

savner (fortsat) værn mod handlinger, der falder

uden for beskyttelsen mod ærekrænkelser og bagvaskelse. Centeret anfører

som eksempler på sådanne handlinger fremsættelse i forskellige fora på

Facebook af beskyldninger om pædofili, vold mod børn mv. eller ytringer

om den pågældendes habilitet, mentale tilstand, beskæftigelse som f.eks.

prostitueret samt sort arbejde.

Det foreslås at nyaffatte § 267, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 12), om ære-

krænkelser, således at bestemmelsen fremover omfatter den, som fremsæt-

ter eller udbreder udtalelser eller anden meddelelse eller foretager en hand-

ling, der er egnet til at krænke nogens ære, jf. dog §§ 268 og 269, således

at den pågældende straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Den foreslå-

ede bestemmelse adskiller sig trods den ændrede affattelse kun fra den gæl-

dende bestemmelse derved, at strafmaksimum er fængsel indtil 1 år.

Det fremgår således af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse, at nyaffattelsen af bestemmelsen ikke vil medføre nogen ændring af,

hvilke ytringer der er omfattet af bestemmelsen. Når det er foreslået, at »ud-

talelse eller anden meddelelse« samt »handling« anvendes i stedet for »for-

nærmelige ord og handlinger« og »sigtelser«, hænger det sammen med, at

den gældende sondring mellem sigtelser og ringeagtsytringer, der er gen-

nemgående i flere bestemmelser om ærekrænkelse, ikke harmonerer med

den sondring, som Menneskerettighedsdomstolen anvender i sin praksis.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at udtrykkene »udta-

lelse eller anden meddelelse« samt »handling« omfatter alle former for ære-

krænkende ytringer, hvad enten de udbredes på skrift eller i tale, ligesom

handlinger, billeder mv. er omfattet. Det afgørende er, at de pågældende

udsagn eller handlinger mv. er egnet til at krænke en andens ære, hvad en-

ten der er tale om beskyldninger, meningstilkendegivelser, fornærmelser el-

ler lignende, dvs. alt fra konkrete påstande om, at en person har begået et

alvorligt strafbart forhold, til udtalelser eller handlinger, der er stærkt hå-

nende. Det vil efter den foreslåede bestemmelse være et krav, at den pågæl-

dende meddelelse, udtalelse eller handling objektivt set er egnet til at

krænke en persons ære både i form af selvagtelse og omdømme. Det vil ikke

være et krav, at den pågældendes ære er krænket i det konkrete tilfælde, men

ytringen eller handlingen skal generelt være egnet til at udgøre en ærekræn-

kelse under de omstændigheder, som den fremkommer i. Omvendt vil det

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ikke være tilstrækkeligt, at en person konkret føler sig krænket, hvis ytrin-

gen ikke generelt er egnet til at udgøre en ærekrænkelse. Kriminaliseringen

efter bestemmelsen omfatter i øvrigt det samme, som den gældende bestem-

melse omfatter, idet f.eks. moralbegrebet udvikler sig med tiden, hvilket

domstolene må tage højde for ved fortolkningen af bestemmelsen.

2.2.1. Straffelovens § 268 - bagvaskelse

Danske Medier

bemærker, at der bør lægges vægt på den faktiske udbre-

delse af det krænkende indhold, snarere end at fremsættelsen eller udbredel-

sen er sket gennem indholdet af et massemedie, da henvisning til et ”mas-

semedie” afskærer muligheden for at straffe stærkt skadelige beskyldninger

efter den skærpede strafferamme, såfremt sådanne beskyldninger f.eks. får

meget omfattende udbredelse gennem et socialt medie.

Derudover finder Danske Medier, at henvisningen til et massemedie i den

foreslåede § 268 i straffeloven giver anledning til tvivl, og at nogle afsnit

under punkt 2.8.3.1 er uklart formuleret.

Det foreslås, at straffelovens § 268 (lovforslagets § 1, nr. 12) nyaffattes, så

bestemmelsen fremover vil omfatte de tilfælde, hvor en alvorlig beskyldning

er usand (nr. 1), og de tilfælde, hvor en beskyldning er fremsat eller udbredt

gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsent-

ligt at skade den forurettede (nr. 2). Som efter den gældende bestemmelse

er det foreslået, at overtrædelse af bestemmelsen skal kunne straffes med

bøde eller indtil 2 års fængsel.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at »masseme-

die« skal forstås i overensstemmelse med medieansvarslovens § 1, og den

foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil finde anvendelse, uanset om mediet har

indgivet anmeldelse til Pressenævnet. Det fremgår endvidere af punkt

2.9.3.1 i lovforslaget, at selv om anden vid udbredelse, der ikke er sket gen-

nem indholdet af et massemedie, også kan have alvorlig skadevirkning for

den forurettede, finder Justitsministeriet under henvisning til Straffelovrå-

dets overvejelser (lovforslagets punkt 2.9.2) om at begrænse betinget offent-

lig påtale af ærekrænkelser, at bestemmelsen skal afgrænses til kun at om-

fatte udbredelsen gennem et massemedie. Baggrunden herfor er, at der ge-

nerelt bør kunne fæstes større lid til indholdet i et massemedie end f.eks.

indholdet af privatpersoners beskyldninger fremsat på internettet, herunder

Facebook. Justitsministeriet har foretaget visse sproglige præciseringer i

lovforslagets bemærkninger.

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.2.2. Straffelovens § 269 – sandhedsbevis

Danske Medier

bemærker, at det anføres i bemærkningerne til bestemmel-

sen, at rigtigheden af viderebragte udtalelser i de omhandlede tilfælde ikke

skal bevises, men at der opstilles betingelser om, at der er tale om en påli-

delig kilde samt om, at journalisten har kontrolleret rigtigheden heraf. Dan-

ske Medier bemærker, at det er uklart, hvad det er, som journalisten skal

kontrollere rigtigheden af.

Det foreslås med straffelovens § 269, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 12), at en

ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var

rimelig anledning til den. Efter den foreslåede bestemmelse vil det afgø-

rende for strafbarheden af en ærekrænkelse være, om der samlet set var ri-

melig anledning til den, og der skal i den forbindelse lægges vægt på, hvil-

ken sammenhæng den fremkom i.

Det fremgår af punkt 2.9.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med Menneskerettigheds-

domstolens praksis fokuserer på, om den udbredte ærekrænkelse fremkom i

en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den. Bestemmelsen af-

spejler således afvejningen af på den ene side hensynet til individets ytrings-

frihed efter EMRK artikel 10 og på den anden side andre personers gode

navn og rygte eller rettigheder, der er selvstændigt beskyttet i EMRK arti-

kel 8 om bl.a. retten til privatliv. Der er tale om en retlig standard, der er

udfyldt og fortsat udfyldes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, og

lovforslaget tilsigter ikke en ændring af gældende ret som fortolket i over-

ensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at

der for så vidt angår pressens ytringsfrihed sondres mellem, om det er pres-

sen selv, der kommer med ærekrænkende udtalelser, eller om pressen blot

gengiver andres ærekrænkende udtalelser. I det tilfælde, hvor det klart frem-

går, at der er tale om et referat eller viderebringelse af en andens udtalelse

eller holding, vil journalisten eller redaktøren ikke skulle bevise rigtigheden

af de viderebragte udtalelser. Derimod skal det – i overensstemmelse med

Menneskerettighedsdomstolens praksis – bevises, at der er et tilstrækkeligt

præcist og troværdigt faktuelt grundlag for ytringen, herunder om journali-

sten har kontrolleret rigtigheden heraf. Dette skal vurderes i forhold til yt-

ringens karakter og grovhed, ligesom der kan lægges vægt på, om udsag-

nene er afbalancerede, og om den person, der er genstand for udtalelsen,

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

har haft mulighed for kontradiktion. Det er også et krav, at journalisten var

i god tro.

2.2.3. Om straf ved privat påtale

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Straffelovrådets forslag

om, at der alene skal kunne idømmes straf i form af bøde, når en sag om

ærekrænkelse er genstand for privat påtale, gennemføres.

Det fremgår af punkt 2.11.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

Straffelovrådet har foreslået, at der i straffelovens § 152 f om påtale af be-

stemmelserne om brud på tavshedspligten og i § 275 om påtale af freds- og

ærekrænkelse indsættes en bestemmelse om, at der i private straffesager kun

kan idømmes straf i form af bøde.

Som anført under punkt 2.11.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

finder Justitsministeriet på det foreliggende grundlag ikke anledning til at

gennemføre Straffelovrådets forslag om, at der alene skal kunne idømmes

straf i form af bøde, når en sag påtales privat.

2.3. Om skærpelse af bødestraffen for freds- og ærekrænkelser

Danske Medier

kan støtte højere bødestraffe for overtrædelse af straffe-

lovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser og finder det velbegrun-

det at straffe ansvarshavende redaktører for redaktionelle medier, idet re-

daktørerne netop bør fungere som bolværk mod mediernes ubegrundede

krænkelser.

Dansk Journalistforbund

kan ikke tilslutte sig forslaget om at skærpe bø-

destraffen over for redaktører og journalister. Forbundet henviser til, at

Straffelovrådet ikke har anbefalet at skærpe straffen, men at rådet fandt, at

domstolene generelt på en tilfredsstillende måde sikrer, at der fastsættes

straffe, der står i passende forhold til den begåede forbrydelse.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at

det ikke fremgår af bemærkningerne til medieansvarslovens § 26, stk. 2, at

skærpelse af bødestraffen også skal gælde i tilfælde, hvor den pågældende

bestemmelse finder anvendelse.

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som anført under punkt 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

Justitsministeriet enig i Straffelovrådets overvejelser om, at domstolene i

sager, der har en sådan grovhed, at straffen bør være fængsel, gennemgå-

ende udmåler en fængselsstraf, der står i passende forhold til den begåede

forbrydelse. For så vidt angår strafniveauet i sager, hvor en freds- og ære-

krænkelse straffes med bøde, er det imidlertid Justitsministeriets opfattelse,

at bødeniveauet i dag ikke i tilstrækkelig grad afspejler lovovertrædelsens

grovhed, hvilket særligt skal ses i lyset af internettets udbredelse.

På den baggrund forudsættes det med lovforslaget, at bødestraffen for freds-

og ærekrænkelser gennemgående tredobles i forhold til det hidtidige straf-

niveau. I forhold til ansvarshavende redaktører hos massemedier forudsæt-

tes en gennemgående femdobling i forhold til det hidtidige strafniveau. Det

gælder også for de overtrædelser, hvor bøden udmåles efter medieansvars-

lovens § 26, stk. 2

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at formålet med medie-

ansvarslovens § 26, stk. 2, er at fravige de almindelige strafudmålingsreg-

ler i straffeloven § 51 og § 80, og at bestemmelsen således skal anvendes

sammen med relevante strafbestemmelser, der indeholder en strafferamme,

og hvortil der eventuelt er angivet retningslinjer i forhold til strafniveauet.

2.4. Sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder

Børnerådet

hilser forslaget om sletning af billeder velkomment, og

Dansk

Stalking Center

bemærker, at forslaget vil medføre en betydelig bedre rets-

stilling for stalkingudsatte.

Dansk Journalistforbund

kan samlet set tilslutte sig forslaget og tilføjer,

at henvisningen til artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion tillægges stor vægt i denne sammenhæng.

Danske Medier

henviser til, at der i lovudkastets bemærkninger til § 271

redegøres for paragraffens to stykker, og at det er påfaldende, at ordene

”hvis det er muligt”, der indgår i § 271, stk. 1, ikke behandles under stk. 1 i

lovudkastet, men under stk. 2, hvorved ordene efter Danske Mediers opfat-

telse får en anden betydning.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 271 (lovforsla-

gets § 1, nr. 12) om sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder, som

har tilknytning til en overtrædelse af lovens §§ 264, 267 eller 268, med hen-

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

blik på at forhindre tilgængeligheden og den videre udbredelse af disse ud-

talelser mv.

Efter forslaget til stk. 1 kan det ved dom for overtrædelse af straffelovens §§

264 d, 267 eller 268 samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse el-

ler et billede skal slettes, hvis det er muligt. Det foreslås i stk. 2, at forplig-

telsen til at slette en udtalelse mv. efter stk. 1, påhviler den, der dømmes for

overtrædelsen, idet forpligtelsen dog også kan pålægges andre, hvis disse i

modsætning til gerningsmanden har rådighed over udtalelsen mv.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at bestemmel-

sen vil indebære, at forpligtelsen primært skal pålægges den domfældte, og

bestemmelsen skal således kun anvendes over for andre, hvis disse har rå-

dighed over en udtalelse mv. Rådighed skal forstås sådan, at det skal være

muligt at slette den pågældende udtalelse mv. Denne mulighed kan f.eks. fo-

religge, hvis man har (lovlig) adgang til at redigere den hjemmeside, som

indeholder udtalelsen mv., eller hvis man har (lovlig) adgang til den Face-

bookkonto, hvor udtalelsen mv. er udbredt fra.

Pålægget efter bestemmelsen indebærer således, at udtalelsen mv. skal slet-

tes, i det omfang dette er muligt for domfældte eller en anden person. Der

kan dermed ikke indfortolkes en pligt for domfældte til at rette henvendelse

til søgemaskiner, sociale medier mv. med henblik på at få disse til at slette

udtalelser mv., som domfældte ikke har rådighed over, medmindre en sådan

pligt følger af databeskyttelsesforordningens regler om sletning. Der er

imidlertid mulighed for direkte at pålægge søgemaskiner, sociale medier

mv. forpligtelser efter den foreslåede bestemmelse.

3. Mulighed for nedlæggelse af referat- og navneforbud forud for ho-

vedforhandlingen i private straffesager og skærpelse af bødestraffen

for overtrædelse heraf

Danske Medier

kan støtte højere bødestraffe for overtrædelse af retspleje-

lovens bestemmelser om referat- og navneforbud.

Dansk Journalistforbund

kan ikke tilslutte sig forslaget og henviser til, at

det ikke er indeholdt i Straffelovsrådets betænkning. Forbundet bemærker i

den forbindelse, at forslaget går i den forkerte retning i forhold til princip-

pet om den åbne retspleje. Endvidere bemærker Dansk Journalistforbund, at

der savnes et empirisk grundlag til at underbygge nødvendigheden af en

femdobling af bødestraffen for overtrædelse af referat- og navneforbud.

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår af punkt 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

anlæggelse af en retssag ofte vil skabe mere opmærksomhed omkring en

sag, og at der derfor kan være tvivl om, hvorvidt personer, der er udsat for

en ærekrænkelse, ønsker at anlægge sag om dette af frygt for, at et sagsan-

læg blot vil skabe mere omtale. I dette lys foreslås det, at retten i private

straffesager om overtrædelse af straffelovens §§ 264 d, 267 og 268 kan ned-

lægge navne- og referatforbud allerede under et særskilt retsmøde forud for

hovedforhandlingen. Dette svarer til, hvad der gælder i straffesager, der er

undergivet offentlig påtale.

Derudover fremgår det, at Justitsministeriet finder, at der er behov for at

styrke den strafferetlige beskyttelse af referat- og navneforbud, hvorfor der

foreslås en femdobling af bødestraffen for sådanne overtrædelser. Dette

skal ses i lyset af internettets udbredelse og – som det fremgår under punkt

1 i de almindelige bemærkninger – at der efter Justitsministeriets opfattelse

er behov for en styrket og mere tidssvarende beskyttelse af den enkeltes pri-

vatliv mv., og at enhver skal kunne leve trygt og forvente respekt for sit pri-

vatliv, og det skal ikke være muligt at spekulere i at tjene penge på at krænke

andres privatliv.

4. Forhøjelse af tortgodtgørelse i sager om freds- og ærekrænkelser

Joan Søstrene

foreslår, at der sker en markant forhøjelse af tortgodtgørel-

sen i voldtægt- og incestsager i forbindelse med lovændringen og regulerin-

gen af tortgodtgørelsen i sager om freds- og ærekrænkelser.

Erstatningsansvarslovens § 26 indeholder regler om tort- og krænkelses-

godtgørelse. Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at der kan

tilkendes tortgodtgørelse, såfremt der er sket en retsstridig krænkelse af en

persons frihed, fred, ære eller person. Efter erstatningsansvarslovens § 26,

stk. 2, kan der ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lægges vægt på,

om der er tale om en overtrædelse af straffelovens kapitel 23 om forbrydel-

ser i familieforhold, f.eks. incest, eller kapitel 24 om seksualforbrydelser,

f.eks. voldtægt, og om krænkelsen er begået over for en person under 18 år.

Det foreslås, at der i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, indsættes et 2.

pkt. (lovforslagets § 3, nr. 1), hvorefter det samme som i 1. pkt. gælder, hvis

krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse

af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser.

L 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det foreslås endvidere, at der indsættes et 3. pkt., hvorefter det dog ikke

gælder de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens §§ 266-266 b.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til forslaget, at hensigten med

denne udvidelse er, at tortgodtgørelsesniveauerne i alle sager om freds- og

ærekrænkelser som udgangspunkt skal forhøjes 3 gange i forhold til det nu-

værende niveau.

Justitsministeriet bemærker, at der med lov nr. 140 af 28. februar 2018 pr.

1. april 2018 er foretaget en generel forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-

relse for seksuelle krænkelser med ca. 1/3, samt at tortgodtgørelsesniveauet

i sager om fuldbyrdet voldtægt er forhøjet med yderligere ca. 1/3. Herefter

forudsættes det, at niveauet for tortgodtgørelse ved fuldbyrdet voldtægt er

ca. 100.000 kr., som kan stige til omkring 116.000 kr. i meget grove tilfælde

og til ca. 133.000-150.000 kr. eller højere i ganske særlige tilfældet. Ni-

veauet for tortgodtgørelse ved forsøg på voldtægt forudsættes at skulle være

ca. 40.000-53.000 kr., mens det ved incest mod mindreårige vil skulle være

mindst ca. 26.000 kr. Endvidere blev der indført en nedre grænse på

150.000 kr. for tortgodtgørelse i sager om grove tilfælde af seksuelle mis-

brug af børn, som strækker sig over en årrække, og hvor forurettede har et

tillids- eller afhængighedsforhold til gerningsmanden.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der har været i høring, har Justitsministeriet i for-

længelse af Rigspolitiets og Rigsadvokatens høringsvar foretaget en æn-

dring af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 a, stk. 5, der gi-

ver politiet hjemmel til at foretage observation ved brug af gps eller et an-

det lignende apparat. Ændringen indebærer, at politiet efter de nævnte be-

tingelser i retsplejeloven også kan foretage observation med gps eller et an-

det lignende apparat af ikke-mistænkte personer med tilknytning til en

mistænkt. Herudover er der foretaget en række mindre præciseringer og ju-

steringer i lovforslagets bemærkninger.