Folketingets Retsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
13. november 2018
L 20 Forslag til lov om ændring af straffeloven mv.
Medierne har et stort ansvar, når de behandler sager, der vedrører enkelte personers forhold.
En krænkelse kan have alvorlige konsekvenser for den ramte, og med de sociale mediers mel-
lemkomst kan krænkelser blive spredt i et omfang, som vi ikke kendte, da papiret var det væ-
sentligste medie.
Derfor kan Danske Medier støtte intentionen bag lovforslaget og de fleste ændringer.
Foreningen er dog bekymret over forslaget til straffelovens § 268, nr. 2 og anbefaler derfor, at
Retsudvalget ser nærmere på denne.
Straffelovens gældende § 268 vedrører udelukkende ”bagvaskelse”,
dvs. fremsættelse af sig-
telser mod bedre vidende. Lovforslagets § 268, nr. 1
viderefører bagvaskelse, hvor “en alvorlig
beskyldning er usand”. I sådanne tilfælde kan straffen stige
til fængsel indtil to år.
Gerningsindholdet i forslag til § 268, nr. 2 vedrører imidlertid beskyldninger, der hverken be-
høver at være alvorlige eller usande for at kvalificere til indtil to års fængsel, når blot de frem-
sættes eller udbredes “gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væ-
sentligt at skade
den forurettede”. Der henvises til Justitsministeriets overvejelser under
punkt 2.9.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget til ny § 268 vil således medføre, at en skadelig beskyldning, der udbredes til en me-
get vid kreds gennem sociale medier, ikke kan straffes lige så hårdt, som nøjagtig den samme
beskyldning udbredt gennem et redaktionelt medie, fx en lokal ugeavis. Justitsministeriet be-
grunder dette med, “at der generelt bør kunne fæstes større lid til indholdet af et massemedie
end f.eks. indholdet af privatpersoners beskyldninger fremsat på internettet, herunder på Fa-
cebook.” Danske Medier deler ministeriets opfattelse af de redaktionelle mediers højere tro-
værdighed, men finder det ikke desto mindre uheldigt, at en højere strafferamme ligefrem re-
serveres til indhold, der udbredes gennem redaktionelle medier omfattet af medieansvarslo-
ven, når de fleste grove krænkelser udbredes ad andre kanaler, herunder sociale medier.
At Justitsministeriet foreslår § 268, nr. 2 begrænset til traditionelle massemedier, begrundes
udelukkende med et hensyn til det offentliges ressourcer, jf. Justitsministeriets overvejelser