Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 27.03.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Netop i disse dage forhandler vi om, hvordan vi i fremtiden sikrer et bedre arbejdsmiljø, både i forhold til den måde, som Arbejdstilsynet skal arbejde på, men også i forhold til hvordan en forbedret indsats ude på arbejdspladserne kan modvirke nedslidning, skader og ulykker.

Forebyggelse er utrolig vigtigt. Vi kan se på tallene, at der stadig væk er alt for mange, der bliver slået ihjel, bliver udsat for en alvorlig ulykke, får en skade eller bliver slidt ned på deres arbejde, og når skaden så er sket, er det vigtigt, at den bliver registreret, så vi kan blive bedre til at forebygge og den skadelidte får en hurtig behandling i systemet. De tanker lå også bag den aftale om arbejdsskadesystemet, der blev indgået meget bredt her i Folketinget i 2003, og frem til 2013 så vi en anerkendelsesgrad på ca. 75 pct. i forhold til arbejdsskadeanmeldelser. Men da Højesteret i 2013 ændrede arbejdsskadebegrebet, så de skader, der går over af sig selv, ikke længere var omfattet, ja, så fik vi balladen, om jeg så må sige. Helt utilsigtet i forhold til den politiske enighed i 2003 faldt anerkendelsesgraden dramatisk.

I forhold til det lovforslag, vi så behandler nu, skal der gøres op med og ændres på loven, så vi igen kommer tilbage til de tilstande, som vi havde i 2003 i forhold til arbejdsskadebegrebet. Det er vi i Socialdemokratiet meget tilfredse med, både fordi en arbejdsskade nu engang er en arbejdsskade, uanset om den går over af sig selv, og den skal registreres som sådan, så den kan indgå i det forebyggende arbejde, men også fordi det giver mulighed for at få dækket udgifter til medicin og til behandling. Derudover ændrer loven jo så også på en række bestemmelser, så skaderamte vil opleve en hurtigere og mere smidig sagsbehandling. Det er vi også tilfredse med.

Så er der nogle tekniske ændringer i loven ud over det, men alt i alt er det et godt forslag, som Socialdemokratiet støtter.

Tak for det. Vi går videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her er jo et lovforslag, der betyder, at får man en arbejdsskade på arbejdspladsen, så bliver den også anmeldt og anerkendt som arbejdsskade.

Vi har jo altid haft det der med, at man, hvis man får et eller andet, skal sørge for at anmelde det, men nu bliver det også anerkendt som en arbejdsulykke. Det kan godt være, at det viser sig, at det ikke rigtig er noget, og at det går i sig selv igen, men hvis det så senere hen skulle vise sig, at der alligevel er noget efter den skade, man har fået, så kan man også få det genoptaget, fordi den jo er anmeldt og anerkendt som en arbejdsulykke. Det er positivt for arbejderne, der kommer til skade, og det betyder også, at man ude i virksomhederne ikke skal være i tvivl om det, når der er sket en skade. Så ved man, at der er styr på det. Det kan godt være, at sagen bare bliver lagt til side, at der ingenting sker, og at den kan komme i et kartotek for sig selv, og hvis det som sagt så viser sig – det kan være efter 1 år eller 2 år – at der alligevel er noget efter den her skade, så har man jo sagen, som man lige kan tage frem. Så det er et positivt tiltag.

Men vi mangler jo stadig væk noget. Ministeren havde lovet, at vi skulle i gang med at lave en ny arbejdsskadereform her i foråret. Det er så ikke blevet til noget som helst, og det er noget af det, som jeg gerne vil klandre ministeren lidt for, altså når der var snak om, at vi skulle lave en ny arbejdsskadelov, og det så ikke er blevet til noget. Så får vi en lille lappeløsning på noget af det her, og det er også fint nok, men det er jo måske ikke altid, at man lige skal skubbe det til efter et valg, som det bliver her. Men det er så det, som ministeren har besluttet. Så må vi bare håbe, at vi efter valget kan komme i gang med at forhandle en ny arbejdsskadelovgivning på plads, for den, vi har nu, er fra 2003 og kan godt trænge til noget fornyelse.

Så derfor går jeg også ud fra, at den kommende regering vil tage fat på det her som noget af det første, vi skal have på plads efter et valg. Men tiden må jo vise, hvad en kommende regering vil. Det skal jeg ikke kunne afgøre her. Men Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig det her lovforslag, da det er et godt tiltag.

Tak. Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det, og tak til de forrige ordførere for at gennemgå lovforslagets detaljer. Arbejdsskadesikringsloven er jo ikke blevet fundamentalt ændret siden 2009, og derfor har vi nu taget initiativ til at kaste et blik på loven, og hvorvidt vi kan opdatere den, så den bliver enklere og mere tidssvarende.

For der har desværre været uheldige sider af den eksisterende lovgivning. Som det er lige nu, bliver loven i vid udstrækning fortolket mod den oprindelige intention med lovgivningen, og det kan vi ikke acceptere. Derfor præciserer vi lovgivningen, så flere lettere kan få anerkendt deres arbejdsskade, og det indebærer også, at loven i fremtiden skal anerkende forbigående skader som arbejdsskader. Det mener vi giver mere tryghed til danskerne. Samtidig forenkler vi sagsbehandlingen, så den bliver mere simpel og stringent. Det gør vi bl.a. ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at genvurdere afgørelser ved ankesager, frem for at borgerne skal trækkes igennem en længere sagsbehandling. Lovforslaget indeholder en række yderligere elementer, som bidrager til en mere moderne og tidssvarende arbejdsskadesikringslov.

Dog vil jeg afslutningsvis bemærke, at lovændringen også skal skabe fundamentet for de resultater, vi forhåbentlig finder i forhandlingerne omkring et bedre arbejdsmiljø. Her vil lovforslaget sikre, at der er bedre mulighed for en mere koordinerende og sammenhængende indsats fremadrettet.

Med de ord skal jeg meddele, at Venstre stemmer for lovforslaget, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti, som desværre ikke kunne være til stede i dag, og sige, at de ligeledes støtter lovforslaget. Tak.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Der er stadig væk 60.000 mennesker hvert år, der går på arbejde og ikke har hele helbredet i behold, når de går hjem. Ministeren har gang på gang sagt, at det skal kunne lade sig gøre at gå på arbejde uden at få skader på sit helbred. Er det rigtigt, at der kun er kun er 3 minutters taletid tilbage? (Formanden ( Pia Kjærsgaard): Ja). Nå, så må jeg skynde mig. Der er lang vej igen, før de får en retfærdig behandling, og det her forslag, L 211, retter lidt op på det. Vi vil rose beskæftigelsesministeren for, at han har lyttet til høringssvarene om, at arbejdsskadeerstatning skal have forrang for produktansvar. (Formanden (Pia Kjærsgaard): Må jeg lige tilføje, at der var trykket lidt galt på knapperne; der er 5 minutter, så bare tag det helt roligt). Jeg begynder forfra (Formanden (Pia Kjærsgaard): Nej, nu ved jeg snart ikke lige). Nej, nej. Men jeg har fortalt om de 60.000 personer med skader, og der ville jeg, hvis jeg havde haft tid på det tidspunkt, have fortalt, at mindst 2.000 af dem enten dør af en ulykke eller af følgevirkninger af arbejdsskader. Det er ganske uacceptabelt, men de skal da i hvert fald alle sammen have en ordentlig behandling i systemet, og derfor er det godt, at vi har fået de her rettelser ind.

Der var ved at ske en kæmpe skandale, og det var kun takket være en vågen person hos Dansk Metal, at det blev opdaget, at der faktisk i en bisætning stod, at produktansvar skulle have forrang for arbejdsskadeerstatning. Alle, der arbejder en smule med det her system, kan jo forestille sig, hvor uoverskueligt det ville være, hvis man skulle køre produktansvarssager, før man overhovedet kunne få lov til at køre en arbejdsskadesag. Det ville virkelig have lagt en bombe under systemet. Godt, at det blev opdaget, og tak både til Dansk Metal for at finde fejlen, men også til ministeren for, at han så rettede ind efter det.

Der er nogle vigtige forbedringer i lovforslaget, men også nogle forringelser eller nogle mulige forringelser. Det er godt, at der sker en mere lempelig definition af og en udvidelse af ulykkesbegrebet, men man burde nok gå hele vejen og slette bemærkningerne om en bagatelgrænse, som det er anført i flere af høringssvarene. Vi håber, at lovændringerne vil medføre, at langt flere arbejdsulykker bliver anerkendt som arbejdsskader. Vi er glade for, at der nu bliver genindført en frist på 3 måneder for anerkendelse af arbejdsulykker. Det har stor betydning for de skadelidte, at de hurtigt kan få deres arbejdsskade anerkendt. Det giver de skadelidte ro i sindet, og det betyder bl.a., at de hurtigt kan få dækket udgifter til medicin og behandling.

Det er også fint, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved genvurdering af klagesager nu må tage stilling til alle dele af deres afgørelse og hermed kan ændre både faktiske, retslige og skønsmæssige fejl. Det vil betyde en kortere sagsbehandlingstid i klagesager i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring giver skadelidte medhold.

Men vi synes, det er forkert at afskaffe den længere klagefrist for skadelidte, der opholder sig i udlandet. Det er ikke alle, der kan arbejde digitaliseret. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender stadig væk en del fysiske breve, og når man tænker på – man kan jo selv tænke på, hvor lang tid det tager at få sendt et brev til sin tante i Jylland, fordi postvæsenet er i den nødlidende tilstand, som det er i i øjeblikket – så kan den korte forkortede klagefrist give problemer. Det beder vi ministeren om at overveje endnu en gang, for det er ikke rimeligt at tro, at alle har en computer til rådighed og kan arbejde digitalt.

Endelig tager vi afstand fra, at Ankestyrelsen nu må træffe administrative afgørelser i arbejdsskadesager. Det undergraver lægmandsindflydelsen og forringer borgernes retssikkerhed. Det er vores erfaring, at mange arbejdsskadesager langtfra er enkle sager, og at der i høj grad er tale om skønsmæssige afgørelser, hvor det er betryggende, at de beskikkede medlemmer er med til at træffe afgørelsen. Hr. minister, vi vil opfordre til, at man overvejer, om ikke man kan fjerne den begrænsning. Det vil være en kæmpe fordel for de skadelidte og rigtig fornuftigt i forhold til afgørelserne.

I 2013 var der 76.000 anerkendte arbejdsulykker. Det tal skulle vi gerne op på igen, for det er det, der er formålet med loven – i 2017 var tallet under 60 pct., så der er et stykke arbejde at gøre, og jeg er på det rene med, at vi er nødt til at kigge kritisk på det og følge lovgivningen og se, om den udvikler sig i den rigtige retning. Jeg forventer, at de parter, der stemmer for det her forslag, så også vil være med til at lave de nødvendige opretninger, hvis ikke det lykkes. 60.000 er alt, alt for mange mennesker, der bliver ramt af arbejdsskader, tallet skulle helst ned på 0, og især det, at 2.000 af dem dør, er ikke en acceptabel tilstand i et moderne samfund som vores, hvor vi burde kunne sikre, at alle arbejdspladser var sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Tak for ordet.

Tak for det. Så er den næste er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Endnu en gang kan vi konstatere, at Liberal Alliance og Enhedslisten er helt enige: 60.000 mennesker, der rammes af en arbejdsskade, er alt for mange, og at 2.000 dør, er jo også vanvittigt i 2019. Det er klart, at vi skal have det her ned, og jeg synes, det er rigtig godt, at vi nu får kigget på lovgivningen på det her område. Den har ikke været moderniseret siden 2003, og det her er jo et område, hvor der er udvikling, så det er klart, at vi skal følge det meget tættere også fremadrettet, så vi får det her tal bragt ned. Vi støtter naturligvis lovforslaget og støtter også intentionerne om at følge det her område tættere fremadrettet, så vi sikrer, at de arbejdsulykker, som måtte ske, ikke bliver så bøvlede for dem, der bliver ramt, men også at selve antallet kommer ned. Tak.

Tak for det. Og vi går videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Jeg synes, de andre ordførere så fint har beskrevet, hvordan det her forslag skaber værdi inden for arbejdsskadeområdet. Det er alt i alt et positivt forslag, som Alternativet støtter.

Tak for det. Den næste er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Med forslaget anerkendes arbejdsskader som arbejdsulykker, og det er da en tiltrængt forbedring. Der er også andre elementer i lovforslaget, og alt i alt støtter Radikale Venstre også lovforslaget. Tak.

Tak for det. Og så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Alt, alt for mange mennesker kommer til skade på arbejdet og må resten af livet trækkes med skader på helbredet. Det er samfundets pligt at holde hånden under de mennesker. Derfor kan det jo være overraskende, når man ser, at højesteretsdommen fra 2013 medførte nogle forringelser på to områder, både vedrørende anerkendelsen og vedrørende egnetheden. Vi så jo også, at graden af anerkendelse faldt dramatisk. Det er altså grotesk, at en lov kan fortolkes så meget imod intentionerne i loven, og det er der brug for at få rettet op på.

Jeg kan se i høringssvaret fra 3F, at man er bekymret over, om man opretholder den nuværende myndighedspraksis for egnethed for meget. Jeg tror, vi i udvalgsarbejdet, i hvert fald fra SF's side, skal spørge ind til, hvordan vi kan være sikre på, at man ikke ender der, hvor lovforslaget her bliver for indholdsløst og illusorisk, som 3F jo skriver til os at de synes det er, fordi vi ikke får rettet op på både anerkendelses- og egnethedskriteriet. Men som det ligger nu, forventer SF at støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til beskæftigelsesministeren.

Tak for bemærkningerne fra Folketingets partier. Jeg er glad for, at vi nu tager hul på moderniseringen af arbejdsskadeområdet. I dag tager vi de første skridt mod at skabe et fundament til et mere nutidigt arbejdsskadesystem til gavn for personer, der er kommet til skade på deres arbejde, hvad de fleste ordførere også har nævnt. Regeringen lægger op til at lempe kriterierne for anerkendelse af arbejdsulykker. Det skal sikre, at alle personer, der har været udsat for en ulykke, som skyldes deres arbejde, fremover kan få anerkendt ulykken som en arbejdsskade. Den tilskadekomne vil samtidig opleve en hurtigere afklaring, fordi anerkendelsespørgsmål bliver mindre komplicerede at vurdere med den nye lempelse, og fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at træffe selvstændige afgørelser om anerkendelse.

Det vil betyde, at tilskadekomne ikke længere skal vente på, at hele arbejdsskadesagen er færdigbehandlet, før de får svar på, om der er tale om en arbejdsskade i lovens forstand. Det er vigtigt, fordi en hurtig afklaring er en afgørende forudsætning for, at man som tilskadekommen kan komme videre med sit liv efter sin skade.

Derudover er der lagt op til en række forenklinger og opdateringer i lovforslaget, der samlet set skal bidrage til en god og effektiv og ramme for arbejdsskadesagsbehandlingen i Danmark. Der bliver f.eks. gennemført forslag, der forbedrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administrations- og likviditetsmæssige situation. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får med lovforslaget mulighed for forskudsvis at opkræve takster, ligesom de får mulighed for at optage kortfristede lån til f.eks. at dække økonomiske forpligtelser mellem opkrævningerne.

Lad mig så slutte af med at sige, at der jo også var nogle bemærkninger om vigtigheden af en arbejdsskadereform mere generelt. Det er bemærkninger, jeg deler. Der var vel et kærligt nap i kinden fra Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, om, at det ikke var lykkedes at få lavet en politisk aftale om en arbejdsskadereform her før et valg. Det skal man jo ikke lægge skjul på; det kan man vist godt sige her ud i det åbne rum i Folketingssalen: Det var meningen, og det står i regeringens lovprogram, og det står også i regeringsgrundlaget, og det er så det eneste i regeringsgrundlaget på mit område, som ikke er blevet leveret.

Det er selvfølgelig ikke godt nok – der er så meget andet, der er blevet leveret, som er rigtig godt, skylder man at sige, for man kan så godt rose sig selv. Men når det så er sagt, må man også bare konstatere, at det her område skal have høj prioritet, og derfor vil jeg også sige, at uanset, tror jeg, hvem der måtte vinde et folketingsvalg, så er det her er en »skal«-opgave, der skal løses i løbet af 2019. Det involverer jo også arbejdsmarkedets parter, og det involverer, tror jeg, en svær politisk forhandling. Men jeg synes, det er vigtigt at sige til dem, der måtte følge med, at det her har høj prioritet både i forhold til sagsbehandlingstiden og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og for den sags skyld også for dem, som måtte interessere sig for, om det her område har politisk opmærksomhed. Det har min store politiske opmærksomhed, men jeg må konstatere, at vi ikke er kommet i mål med en samlet arbejdsskadereform. Det håber jeg at vi kan gøre efter et valg.

Tak for det til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der er ikke flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget bliver henvist til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.