Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven. (Initiativer mod parallelsamfund).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Og første taler er ordføreren for Socialdemokratiet, fru Trine Bramsen. Værsgo.

Socialdemokratiet vil et stærkt samfund, hvor fællesskabet er det bærende, og derfor er det vigtigt, at vi får sat ind over for parallelsamfund, som jo desværre, og jeg siger desværre, er en realitet rundtomkring i landet. Lovforslaget her indeholder en række elementer, der er skridt i den rigtige retning i forhold til bekæmpelse af parallelsamfund, og som er puslespilsbrikker i forhold til at få sat ind over for parallelsamfundene.

Vi sender et meget klart signal om, at vi ikke accepterer, at børn og unge sendes på genopdragelsesrejser. Det foregår – desværre. Vi vil gøre det muligt at inddrage et barns pas, hvis der er risiko for, at barnet er ved at blive sendt på genopdragelsesrejse, og forældre, der sender deres børn af sted, vil fremover kunne blive fængslet i op til 4 år. Vi vil dog gerne gå endnu længere, og derfor har vi også bedt regeringen om at se på muligheden for, at forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejse, skal have inddraget deres opholdstilladelse. Der påhviler os som samfund et helt særligt ansvar for udsatte børn og unge, og for at leve op til det ansvar er underretninger fra kommunen og fra fagfolk omkring barnet helt afgørende. Men desværre ser vi stadig væk miljøer, hvor der ikke underrettes nok, og derfor indgik vi i maj en aftale med regeringen og Dansk Folkeparti om at skærpe straffen for pligtforsømmelse for ledere i offentlig tjeneste eller hverv, og den aftale udmøntes i det her lovforslag.

Lovforslaget indeholder også et andet vigtigt element i forhold til opgøret med parallelsamfund, nemlig det her med muligheden for at indføre straf i særlige områder, der er ekstremt plaget af kriminalitet, og det er altså et værktøj, som skal bruges i områder, hvor man igen og igen ser utryghedsskabende kriminalitet. Det kunne eksempelvis være en legeplads, hvor der bliver handlet med våben eller stoffer eller på anden måde er utryghedsskabende aktiviteter, og her siger vi, at i det her område, hvor vi igen og igen ser problemer, vælger vi at lave en såkaldt strafzone. Det kunne også være et torv, som er blevet overtaget af bandemedlemmer, og som derfor gør beboerne utrygge, gør, at de ikke tør passere det her torv, gå hen og handle deres daglige varer, eller hvor der er skyderier, som skaber utryghed. Strafzonerne kan kun gælde i afgrænsede områder, og de kan ikke gøres permanente, og det synes jeg er ret centralt og en meget vigtig pointering.

I øvrigt er det noget, vi kender fra vejarbejde, hvor vi altså også har dobbelt straf i nogle zoner, som vi siger er særlig udsatte, og det handler om fartoverskridelser i de zoner, hvor der er vejarbejde, og det er simpelt hen for at beskytte dem, der arbejder på de her strækninger. Så det er ikke noget, der er ukendt i dansk lovgivning. I øvrigt har vi også i hele vores straffelovssystem begrebet skærpende omstændigheder, og skærpende omstændigheder er noget, som vores domstole arbejder med hver eneste dag.

Vi mener, at initiativerne er vigtige; de kan ikke stå alene, men det er puslespilsbrikker i forhold til at sikre, at man kan bo og færdes trygt i hele Danmark, altså at der ikke er særlige zoner, som er ekstremt plaget af kriminalitet. Så den her sidste del skal ses som et redskab til politiet, som de kan anvende, hvis de ud fra faglige kriterier skønner, at det kan afhjælpe problemerne.

Med de ord skal jeg sige, at vi støtter forslaget her.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg vil gerne spørge fru Trine Bramsen, om fru Trine Bramsen tror på, at det her vil stoppe kriminalitet. Over de sidste 10 år har man skærpet straffene for f.eks. bandekriminalitet, men det har ikke rigtig virket. Vi ser i hvert fald stadig bander, i hvert fald der, hvor jeg bor, på Nørrebro. Så jeg vil gerne spørge fru Trine Bramsen, om hun tror på, at det simpelt hen vil stoppe kriminalitet at lave strafzoner.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der bilder sig ind, at det her redskab alene fuldstændig sætter en stopper for al kriminalitet i Danmark. Jeg synes også, at jeg sagde meget klart i min tale, at det her er en puslespilsbrik, der handler om, at vi bliver nødt til at skabe tryghed i alle hjørner og kanter af landet, og derfor skal politiet have forskellige redskaber. Afhængigt af hvad det er for diagnoser, de stiller, skal de have forskellige redskaber, som de kan bruge som medicin til at få bugt med det her.

Jeg er heller ikke enig i, at de redskaber, vi har givet i forbindelse med bandekonflikten, ikke har haft en effekt på bandekonflikten. Hvis man spørger en hvilken som helst politimand, der arbejder med det her, så er svaret jo entydigt, at de redskaber, vi har givet gennem de seneste år, har været helt afgørende, i hvert fald i forhold til at skrue ned for aktiviteterne i de her miljøer. Men at det stopper det alene, tror jeg ikke der er nogen der bilder sig ind.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så langt, så godt. Hvad så, hvis det her betyder, at kriminaliteten bare flytter sig? Det her lovforslag, som vi snakker om i dag, handler, som ordføreren selv sagde, om aftalen om parallelsamfund. Hvis det her betyder, at kriminaliteten bare flytter sig til andre områder, vil Socialdemokraterne så være villige til at lave strafzoner nærmest i hele landet?

Ordføreren.

Der er jo også nogle, der argumenterer for, at hvis bare man lovliggør stoffer, jamen så er det problem forsvundet. Og der vil det også være mit argument, at den her kriminalitet flytter til et andet område. Der er ikke nogen, der bilder sig ind, at det her redskab kan stå alene. I Socialdemokratiet siger vi jo altid, når vi står på den her talerstol, at forebyggelse, resocialisering er mindst lige så vigtige redskaber, hvis ikke mere vigtige redskaber, til at sikre, at særlig unge ikke ender i kriminalitet.

Det her kommer ikke til at løse problemerne alene, men det er en puslespilsbrik, det er et redskab, som politiet kan bruge, eksempelvis hvis man oplever, at et torv eller en legeplads bliver hærget af kriminelle, så andre beboere ikke tør færdes i de områder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tryghed, lov og orden er helt centralt for Dansk Folkeparti, og det er jo det, der står malet ud over i hvert fald dele af det her lovforslag, der handler om de her strafzoner.

Jeg tror, det er helt afgørende, at vores samfund kan møde de folk, der udfordrer vores love og regler, på en hård og kontant måde, at der er noget smidighed i den måde, som myndighederne kan håndtere straf på, f.eks. ved det forslag, som ligger her, hvor man altså kan give markant højere straffe i nogle tilfælde.

Jeg er generelt tilhænger af, at vi har højere straffe for de former for kriminalitet, som er opsummeret i lovforslaget, så jeg ser ikke noget kontroversielt ved de her strafzoner overhovedet. Jeg mener, at man har masser af ting allerede i dag i straffeloven, hvor man også gør noget, der ligner det, der er lagt op til med strafzonerne. Så jeg mener i virkeligheden ikke, at spørgsmålet er kontroversielt. Det, der kan undre mig, er, hvorfor man ikke gør hele Danmark til én strafzone, altså så man markant skærper straffene over hele landet i stedet for i udvalgte områder i begrænsede tidsperioder. Så lad os dog få lavet det om, så hele landet bliver én stor strafzone. Nej, det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, for jeg ved jo godt, at det ikke kommer til at ske i morgen, men jeg synes, det her er et godt skridt i den rigtige retning, og det støtter vi selvfølgelig.

Så er der hele spørgsmålet om kriminalisering af genopdragelsesrejser. Der er ingen tvivl om, at det er helt uhyrligt, når børn og unge bliver tvunget af sted på rejser til fjerne lande, hvor de lige får en ordentlig omgang indoktrinering og mishandling, hvis de nu er blevet lidt for danske. Det duer bare ikke, og derfor er det fint, at regeringen lægger op til, at man vil øge straffene på det område. Egentlig ønsker vi jo slet ikke, at den slags forældre skal være i Danmark. Altså, vi mener simpelt hen ikke, at man med den indstilling til det danske samfund har nogen fremtid i et samfund, der minder om vores.

Vi kommer til at gå noget i dybden i forhold til det her med inddragelse af pas, altså hvordan det håndhæves i praksis; det skal vi have kigget på. Men der er ingen tvivl om, at det er nøglen til en del af det, så det kan vi selvfølgelig bakke op om.

Så er der hele den del, der handler om medarbejdernes pligtforsømmelser i forhold til underretning. Fra vores side er det i hvert fald afgørende, at det her ikke må komme til at lyde, som om det er en hetz imod dygtige skolelærere og pædagoger, der gør deres bedste, og som i øvrigt underretter og gør det, der skal gøres. Jeg ville være meget ærgerlig over, at det her lige pludselig bliver opfattet på den måde, eller hvis det er sådan, enden på det bliver – sådan skal det selvfølgelig ikke være. Og jeg kan se, at regeringen har gjort sig nogle anstrengelser i bemærkningerne for at skrive, at det gælder ledende medarbejdere, og det er sådan set godt nok. Altså, vi skal ikke jagte dem, der underretter og gør deres pligt – tværtimod skal vi jagte dem, der sidder de her underretninger overhørig, og vi vil også i løbet af udvalgsarbejdet finde lidt mere ud af, hvordan regeringen havde tænkt sig at det skulle fungere.

Men overordnet set er det et fornuftigt forslag.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører i rækken er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. I statsministerens nytårstale adresserede han det forhold, at vi i Danmark er ved at have parallelsamfund i et betænkeligt omfang i de såkaldte ghettoområder. Jeg bruger udtrykket såkaldte ghettoområder – jeg bryder mig ikke om udtrykket ghettoområder, det kan jeg lige så godt sige, men nu er det altså åbenbart blevet almindelig tale, hvis man skal forstå emnet her. Men i særlig belastede områder har vi parallelsamfund i Danmark, og det kan vi ikke undlade at gøre noget ved – jo, vi kunne sagtens undlade at gøre noget ved det; så gør vi jo som alle andre tidligere regeringer og tidligere Folketing har gjort, nemlig lader dem passe sig selv. Men det går ikke ret godt, og derfor kan man kun kippe med flaget, fordi regeringen prøver at gøre noget. Og det får den selvfølgelig noget skæld ud for indimellem.

Et af de elementer, der omfattes af det her forslag, er det med skærpet straf-zoner. Der kan idømmes dobbelt straf, hvis der sker grovere voldsforbrydelser i de pågældende zoner – zoner, som kan introduceres af den lokale politidirektør i henhold til politilovens § 6, og zoner, der altså medfører dobbelt straf. Og ikke nok med det, men man kan også skærpe straffen for almindelige forbrydelser, der begås i de her zoner, og det er også værd at vide.

Om det vil få nogen virkning i fremtiden, er altid svært at vurdere, for det har altså lidt at gøre med, om man tror, straf har en generalpræventiv virkning, og hvis man tror på det, og det gør jeg, så tror jeg også, det vil have en vis effekt. Men som jeg sagde før, ville det letteste dog være at lade være med at gøre noget, men den hopper regeringen ikke på.

Et andet element her er en skærpet strafferamme for pligtforsømmelse for ledere i offentlig tjeneste, og her sætter vi altså den mulige strafferamme op fra 4 måneder til 12 måneder. Det er sådan her i Danmark, at det næsten er ligegyldigt, hvad der står i strafferammerne, for de bliver jo aldrig nogen sinde udnyttet i særligt omfang. Men lovforslagets bemærkninger derimod siger jo, at den udmålte straf – det er den, der tæller – kommer til at stige, eller der foreslår man i hvert fald, henstiller til domstolene, at den stiger med cirka en tredjedel. Og tilsvarende kan man sige, at vi også i højere grad kriminaliserer genopdragelsesrejser, nu med op til 4 års fængsel.

Jeg skal sige omkring alle de her strafferammer og straffe, der udmåles, at det ikke er minimumsstraffe, det er jo domstolenes frie skøn, hvad straffen skal være – frie og frie, men altså, der er introduceret nogle skønsmæssige omstændigheder i straffelovens § 81 og 82, og dem kan domstolene selvfølgelig udnytte i opadgående og i nedadgående retning. Så mere dikterer vi det heller ikke her fra Folketingets side.

Alt i alt er det et godt forslag, og jeg håber også, at det ikke får så stort et omfang, var jeg lige ved at sige, at alt for meget rammer op i de 4 års fængsel, for så skifter sagerne jo fra at være almindelige, lette i systemmæssig henseende domsmandssager til at blive nævningesager, som er noget tungere, og så er der jo nok en eller anden økonomisk udfordring, som dommerne mener at vi bør interessere os for, og det kommer vi i givet fald også til.

Men som forslaget ligger her, kan Venstre støtte det i enhver henseende.

Men forinden er der lige to indtegnet til korte bemærkninger, og først er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til Venstres ordfører for en glimrende fremlæggelse af, hvad det her lovforslag handler om. I Danmark har vi jo som bekendt et retsstatsprincip, der handler om lighed for loven. Kan Venstres ordfører forklare mig, hvordan det her forslag ikke er et opgør med det princip?

Ordføreren.

Nu skal jeg passe på med spørgeteknik, altså hvordan det ikke er et opgør med det princip. Det vil sige, at spørgeren mener, at det er et opgør med princippet, og det er jeg uenig i, kan jeg sige. Det her er et forslag, som straffer en mand fra Skagen, nøjagtig ligesom det straffer en mand fra Fredericia eller fra Bornholm. Det, som det gør op med, er jo strafzoner, der, hvor forbrydelsen sker, og vi ønsker altså med forslaget her at få straffet ekstra i bestemte områder. Men det er ikke bestemte personer, det går ud over. Så det er svaret på spørgsmålet.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Skal jeg så forstå det sådan, at Venstre fortolker princippet om lighed for loven sådan, at det godt kan gælde forskelligt i forskellige boligområder, og at det kan gælde forskelligt i forskellige dele af landet? For jeg vil jo mene, at lighed for loven betyder, at du er lige for loven, uanset hvor du bor, hvad for et køn du har, hvad for en etnicitet du har, hvad for en alder du har, osv. osv. Altså, lighed for loven må vel gælde uanset hvad. Men det er så meget op til en fortolkning ifølge Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Ordføreren.

Jeg fortolker lighed for loven sådan, at mennesker, der er i ens situationer, skal behandles ens. Så kan det næsten ikke siges tydeligere, og derfor vil jeg også sige, at den person fra Skagen, der i en strafzone begår en forbrydelse, skal straffes nøjagtig ligesom den person fra Bornholm, der i eksempelvis samme strafzone begår samme forbrydelse.

Den næste for en kort bemærkning er fru Lotte Rod. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge Venstre: Hvad er det for nogle skoler, regeringen har besøgt, hvor problemet er, at man ikke underretter?

Ordføreren.

Der bliver spurgt til, hvad det er for skoler, regeringen har besøgt, som gør, at man ikke mener, at der sker tilstrækkelig underretning. Det kan jeg ikke svare på.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Så vil jeg spørge: Hvad er det for nogle skoler, regeringen har kendskab til?

Jeg kunne simpelt hen ikke høre, hvad der blev spurgt om det.

Hvad er det så for nogle skoler, hvor man ved problemet er? Altså, jeg går ud fra, at man mener, at der er et problem med ikke at underrette, siden man foreslår, at man skal gøre noget ved det. Hvad er det for nogle skoler, der har det problem?

Ordføreren.

Jeg kan da ikke generelt stå her og udpege forskellige skoler i kongeriget Danmark. Jeg går ud fra, det er folkeskoler, der hentydes til med det spørgsmål der. Men jeg kan sige, at når regeringen sætter den her bestemmelse ind, er det jo for at præcisere, at der har været tale om adskillige tilfælde, hvor der ikke har været foretaget de indberetninger, der skal foretages, de såkaldte pligtmæssige indberetninger. Og når det er folk, der sidder i en ledende stilling og får en meget høj løn for det, og som alligevel svigter den pligt, så er det altså regeringens opfattelse, at hammeren også skal falde med en strafforhøjelse, i det her tilfælde med en tredjedel af, hvad de ellers måtte være tilkommet.

Den næste for en kort bemærkning er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak. Jeg vil følge lidt op på fru Rosa Lunds spørgsmål. Jeg vil spørge ordføreren, hvordan det kan være, at man kun skal straffes med det halve, når man begår en forbrydelse i f.eks. Gentofte.

Ordføreren.

Der er jo mange måder at vende spørgsmålene på. Når man kun skal straffes med det halve i en egn, hvor der ikke er en strafzone, i forhold til en egn, hvor der er en strafzone, så skyldes det jo simpelt hen, at strafzoner i det her forslag medfører dobbelt op. Så kan det jo ikke siges tydeligere. Hvis der bliver lavet en strafzone i Gentofte – og det kan da bestemt ikke udelukkes, det kommer vel an på, hvor utrygt det bliver at bo i Gentofte – så vil man jo også der kunne risikere dobbeltstraf, ja.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men det er da ejendommeligt, at det skal være billigere, og at man skal straffes mindre, når man laver kriminalitet i Gentofte – hvis man laver et voldsomt indbrud, hvor familien ligger og sover – end hvis man gør det et sted, hvor regeringen nu har lavet en skærpet straf-zone. Altså, jeg synes jo heller ikke, det er lighed for loven. Jeg er med på, at lighed for loven helt overordnet set er over for de individer, og at regeringen derfor kan gøre det på den her måde med at lave strafzoner, men det er da sådan lidt grotesk, at det er billigere at lave den samme form for kriminalitet i f.eks. Nordsjælland end et andet sted.

Ordføreren.

Jamen vi kører jo nok rundt omkring den samme terminologi. Det er jo altså ikke nogle personer, vi lægger op til skal have en højere straf, det er nogle steder, der er særligt udsatte, og på de steder risikerer man at få en højere straf. Socialdemokratiets ordfører havde jo flere glimrende eksempler fra lovgivningen i øvrigt, både færdselslovgivningen og straffelovgivningen osv.

Vi laver visitationszoner, hvis der er problemer i et bestemt område, og en visitation uden mistanke er da ulovlig i dag, men det er den ikke i en visitationszone. Hvorfor er den ikke det? Jamen det er da netop, fordi der er større risiko for, at der kan blive begået forbrydelser. Og der er altså særregler, som vi i straffelovgivningen bestemt ikke holder os tilbage fra at lave i bestemte zoner. Men jeg gentager, og det er vistnok for fjerde gang: Det er ikke særregler, der gælder bestemte personer.

Den foreløbig sidste til korte bemærkninger er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg forstår jo slet ikke venstrefløjens forargelse over de her strafzoner. Det er et fint initiativ, regeringen har taget.

Men jeg har bare brug for, at ordføreren efter den debat, der har været i salen, måske bare lige præciserer noget eller fortæller mig, om jeg har ret, eller om ordføreren er enig i det, jeg siger. For nu var der et eksempel med Gentofte før om, at hvis man begik særlig kriminalitet i Gentofte, hvorfor skulle man så ikke få samme straf som i en strafzone. Men er ordføreren ikke enig i, at hvis man lige pludselig har et meget belastet område i Gentofte, så vil politiet også have mulighed for at gøre det til en strafzone? Altså, det her er jo ikke møntet på bestemte personer eller låst fast geografisk; det er møntet på der, hvor der måtte være et behov. Og det synes jeg faktisk er en fin foranstaltning. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Det korte svar er ja. Jeg tror sådan set også, jeg fik nævnt før, at er betingelserne for at lave en strafzone i Gentofte til stede – det vil hovedsagelig være kriminalitet, der medfører utryghed over for andre borgere i området – så vil politidirektøren kunne iværksætte en strafzone, og så vil man også i Gentofte kunne risikere dobbelt straf. Og det kan man risikere, uanset om man er fra Skagen eller fra Bornholm, når man begår kriminalitet i Gentofte – forudsat at denne strafzone etableres, det er jeg nødt til at understrege.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Det her lovforslag starter med at slå fast, at regeringen ønsker et sammenhængende Danmark, som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Det synes jeg egentlig er lidt mærkeligt at regeringen ønsker at slå fast i et lovforslag, der handler om præcis det modsatte. Det her lovforslag er nemlig et opgør med mange af de her værdier; det er et opgør med helt grundlæggende retsprincipper som lighed for loven, ligeværd, tolerance og frisind. En af de vigtigste hjørnesten i et demokrati er, at loven er ens for os alle sammen – uanset hvor vi bor, eller hvor vi færdes, eller hvilken hudfarve eller seksualitet vi har. Det er et helt grundlæggende princip, som regeringen og Socialdemokratiet nu vil gøre op med.

Lovforslaget om at straffe dobbelt, hvis forbrydelser begås i visse boligområder, er et udtryk for indirekte diskrimination, og det vil ikke løse de problemer, der er, i de boligområder, som lovforslaget drejer sig om. Faktisk tror jeg det vil have den modsatte effekt. Det her lovforslag vil betyde, at de mennesker, som bor i de udsatte boligområder, vil blive skubbet endnu længere væk fra resten af samfundet.

Jeg er født og opvokset på Nørrebro, og jeg bor ret tæt på Mjølnerparken, som er et af de områder, som det her lovforslag kan komme til at omhandle. Og jeg er helt enig i, at der har været problemer, og at der stadig kan være problemer, og at de skal løses. Jeg tvivler bare på, at det her lovforslag er løsningen. At man straffer dobbelt for visse former for kriminalitet, der begås på bestemte gerningssteder, vil ikke løse noget. I stedet skal vi tage nogle andre værktøjer i brug. Hvis man som ung f.eks. har malet graffiti eller smadret en rude, vil det være en meget bedre løsning at kræve, at den unge gerningsperson rydder op efter sig og udbedrer skaden, altså fjerner graffitien eller skifter ruden, så der på den måde kommer en konsekvens, men også en ansvarsfølelse for området, som man bor i, hos den unge, så kriminaliteten ikke gentager sig.

At straffe dobbelt i et område vil bare flytte kriminaliteten til et andet område. Og lige pludselig bliver det her lovforslag en opfordring til at begå kriminalitet i boligområder, hvor der ikke er dobbeltstraf, og det giver jo absolut ingen mening. Et indbrud i Hellerup vil med andre ord kun give halv straf, i forhold til hvad det giver i Gellerup. Eller for at tage to områder, der ligger lidt tættere på hinanden: Bor indbrudstyven på ydre Nørrebro, kan man med fordel søge over kommunegrænsen til Frederiksberg, og der er måske også lidt mere at hente dér for en indbrudstyv.

Bortset fra det begås størstedelen af kriminaliteten i dag tæt på gerningspersonens bopæl; det kan være salg af ulovlige stoffer eller hærværk. Og fordi regeringen har lavet sin såkaldte ghettoliste ud fra økonomisk status og etnicitet, rammer den dobbelte straf dem, der er nederst på den sociale rangstige, hårdest. Direktørens søn eller datter, der bor i Holte, og som sælger 2 g hash hjemme i villakvarteret, vil blive straffet mildere end sosu-assistentens søn eller datter, som sælger hash i Mjølnerparken.

Jeg er helt enig i, at der er et problem, at der er boligområder med store problemer, at der er boligområder, hvor fattigdommen er stor, arbejdsløsheden er høj og der er sprogproblemer. Det er problemer, som skal løses, men det bliver de ikke, når man indfører særregler og kontrol. Tværtimod vil regeringens planer ødelægge mange af de gode projekter og initiativer, der allerede er i gang i de almene boligområder. Vi skal have stoppet kriminaliteten. Ja, så langt er vi med, men det gør vi altså ikke ved at indføre dobbeltstraf; det gør vi ved at opdage det i tide og vise, at der er konsekvenser.

Lovforslaget her indeholder også, at der skal være en skærpet straf for offentligt ansatte ledere, som undlader at indberette. Og jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor regeringen finder, at det her er nødvendigt. Min oplevelse som tidligere offentligt ansat i en daginstitution i et udsat boligområde med børn fra socialt udsatte familier er ikke, at der ikke sker indberetninger, men den er, at der ikke bliver fulgt op på indberetningerne. Det er, fordi der er så store besparelser på den kommunale velfærd. Det, der ville løse noget, ville være at ansætte socialrådgivere i daginstitutionerne og tilknytte flere socialrådgivere til skolerne, så man kan lave indsatsen i tide. Man hjælper ikke socialt udsatte børn og deres forældre ved at true personalet i de underbemandede institutioner med straf. Det gør man derimod ved at tilføre flere ressourcer og flere kompetencer.

Den sidste del af lovforslaget handler om straf for genopdragelsesrejser. Her mener vi i Enhedslisten ikke, at straf er en del af løsningen; vi er i hvert fald skeptiske over for det, og vi mener, at man skal sætte ind med nogle andre ting.

Jeg tror ikke, det kan komme som nogen overraskelse, at det bliver et nej tak fra Enhedslisten til det her lovforslag.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det. Den ordførertale var jo helt på månen – det er jeg bare nødt til at sige. Der blev talt om, at det her ville gøre op med tolerance, frisind, og jeg skal komme efter dig. Det var jo helt på en anden planet. Jeg synes, man skal forholde sig til det forslag, der ligger fra regeringen.

Jeg har lyst til at stille to opfølgende spørgsmål helt åbent. Jeg kan jo forstå, at hvis man stemmer for det her, er man både mod frisind og tolerance, og det vil jeg bare understrege at jeg ikke er. Men jeg har som sagt to spørgsmål til ordføreren.

Det første spørgsmål går på følgende: Hvis nu man forestiller sig, at fru Rosa Lund og jeg selv boede i sådan en strafzone sammen med en masse andre mennesker, så ville det være sådan, at de konsekvenser, det kunne få at begå kriminalitet i den, ville være de samme for fru Rosa Lund, mig selv og alle andre, der måtte bo i den. Der ville altså være lighed for loven. Men der ville også være den lighed, at hvis der lige pludselig i stedet blev begået hård kriminalitet i et andet område – det kunne f.eks. være i Gentofte; ordføreren nævnte Hellerup – ville man kunne nedlægge den strafzone.

Jeg synes i øvrigt, det er uanstændigt, at man forsøger at skælde nogle her i Folketingssalen ud for, at de på en eller anden facon skulle være rigmandspartier. Det synes jeg ikke klæder venstrefløjen.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Tak. Altså, jeg vil da sige, at hvis man tror, at det her lovforslag vil virke, så bor man da i den grad på en anden planet, men der er nok ikke nogen, der er i tvivl om, at hr. Peter Kofod og jeg tit bor på hver vores planet.

I forhold til det, jeg siger om lighed for loven, så handler det om, at der i lovforslaget står, at det drejer sig om socialt udsatte boligområder. Mig bekendt er Hellerup ikke på listen over de socialt udsatte boligområder, altså den såkaldte ghettoliste, som regeringen har lavet. Derfor nævner jeg det eksempel.

Hr. Peter Kofod ønsker ordet igen. Værsgo.

Altså, sagen er den, at man jo i princippet kan bruge de her zoner, hvor det måtte passe ind. Jeg bor ikke i Hellerup, jeg bor et helt andet sted i det her land og er glad for det, men jeg regner da også med, at i det øjeblik – jeg håber ikke, at det sker – at der måtte blive begået meget hård kriminalitet i det lille område i Jylland, jeg bor i, vil der naturligvis også blive oprettet en strafzone der, så der selvfølgelig vil blive slået hårdere ned på folk, der ikke kan lade mig, mine naboer eller alle mulige andre i det område være i fred. Det er da ret og rimeligt.

Det er ikke det samme som at sige, at der er en straf for folk i Hellerup, og så er der en anden straf for folk, der måtte være fattige. Jeg synes simpelt hen, det er uærligt at forholde sig til det her lovforslag på den måde. Jeg synes ikke, det klæder den yderste venstrefløj.

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes simpelt hen ikke, det er lighed for loven, at en straf skal være højere i nogle boligområder end i nogle andre boligområder. Jeg synes simpelt hen, at det er urimeligt at indføre strafzoner på den her måde. Jeg mener ikke, at det er et udtryk for lighed for loven, selv om hr. Peter Kofod og jeg ville blive straffet ens, hvis vi boede i en strafzone. Vi ville jo så blive straffet anderledes end mennesker, som boede et andet sted, og det er det, der er hele problemet med det her forslag.

Så er det fru Trine Bramsen.

Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører, om hun er helt sikker på, at hun har læst lovforslaget her korrekt. For der var jo decideret forkerte ting i ordførertalen. Det er jo ikke rigtigt, at den her strafzone bliver etableret i alle socialt udsatte boligområder. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om hun er helt sikker på, at hun har fanget, hvad det her lovforslag rent faktisk går ud på.

Ordføreren.

Ja, jeg er helt sikker på, at jeg har fanget, hvad det her lovforslag går ud på. Det her lovforslag går ud på, at man vil give politiet mulighed for at indføre strafzoner i nogle boligområder, hvor politiet mener at det er nødvendigt. Det er det, lovforslaget går ud på, og det synes jeg er urimeligt. Jeg mener, at det er et opgør med begrebet lighed for loven. Der kan jeg så forstå, at jeg er uenig med fru Trine Bramsen.

Fru Trine Bramsen.

I ordførertalen sagde fru Rosa Lund, at forslaget ville betyde, at der vil være dobbelt straf i alle udsatte boligområder. Det er jo ikke rigtigt. Det her forslag handler jo om, at politiet har det som et redskab, de kan sætte ind med, i det hele taget i hele landet, hvis de oplever, at der er kriminalitet. Men der, hvor utrygheden i høj grad er – det kan man også se på målinger – er jo i udsatte boligområder. Så jeg synes bare, at ordføreren skulle holde fast i det, som lovforslaget her handler om, og lade være med at sige, at det betyder, at alle, der bor i udsatte boligområder, fremover vil skulle straffes dobbelt, for det er simpelt hen ikke rigtigt.

Ordføreren.

Jeg tror også, at jeg sagde, at der ville være en strafzone i udsatte boligområder. Det er det, der står i lovforslaget, det er det, der bliver nævnt som eksempel. Det er rigtigt, at der også står i lovforslaget, at der også kan være andre steder. Men lad os nu være ærlige, det her er jo et lovforslag, som kommer på baggrund af den aftale, Socialdemokraterne selv har været med til at lave, som handler om socialt udsatte boligområder, det, som I i hvert fald selv omtaler som ghettoaftalen.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg er jo enig i en stor del af det, fru Rosa Lund siger i sin tale. Men jeg må også sige, at jeg er oprigtig skuffet over den, synes jeg, fuldstændig arrogante holdning til de unge, som bliver holdt fanget af deres egne familier i eksempelvis Somalia. Til det der med, at man bare sådan fejer spørgsmålet om genopdragelsesrejser til side ved at sige, at man ikke synes, straf virker, må jeg sige: Nej, men hvad var det så lige, vi skulle gøre? Er fru Rosa Lund overhovedet opmærksom på de dramatiske beretninger, vi får? F.eks. fortæller en forening som Etnisk Ung om, at unge fra bestemte mellemøstlige lande ringer til Danmark og trygler om hjælp, og gang på gang hører vi beretninger om, hvordan unge i vores folkeskoleklasser er bange for at tage på ferie. Trods det skal man høre en ordfører fra et venstrefløjsparti feje det af og sige: Jamen vi tror ikke på, at straf virker. Altså, hvad med lige at tage hånd om de unge, som i den grad er i risikozonen, og som i den grad trygler om hjælp fra bl.a. Rosa Lund, som vi så bare skal høre sige, at det virker nok ikke! Men hvad virker så?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er rigtig glad for, at hr. Karsten Hønge spørger. Jeg var ved at løbe tør for tid, så derfor kunne jeg ikke nå at sige andet, end at jeg ikke tror på, at det, der ligger i det her lovforslag, nødvendigvis virker. Jeg mener, at vægten skal lægges på skole og socialforvaltning, så vi kan nå at opdage det her i tide. Jeg mener også, at der bør afsættes ressourcer hos politiet til det her, men om det er det at inddrage passet, der virker, er jeg ikke nødvendigvis sikker på. Det kan være nogle andre ting, der virker.

Men jo, jeg tager det meget alvorligt, både det med genopdragelsesrejserne og i det hele taget det, vi oplever i de miljøer, hvor der er social kontrol af de unge mennesker. Det synes jeg da bestemt vi skylder dem at tage seriøst. Men jeg var som sagt ved at løbe tør for tid heroppe, for jeg var så rasende over det med skærpet straf-zonerne.

Hr. Karsten Hønge.

Jojo, men vi kommer altså alligevel til det resultat: Hvad er det, man synes er vigtigst? Der mener jeg bare, at man som venstrefløjsparti må sige, at det vigtigste er at tage hånd om dem, der står svagest, og de, der står svagest, er de unge, der bliver forrådt og holdt som fanger af deres egne familier. Der må da ikke være nogen som helst vaklen, som jeg ser det, fra et venstrefløjssynspunkt.

Jeg er da også bekendt med, at Enhedslisten jo synes, at det er lige på sin plads, at man straffer forældre, der fysisk mishandler deres børn. Jeg ved også, at Enhedslisten ikke mener, at det er det eneste, man skal gøre. Det er jo indlysende. At straffe forældre for, at de mishandler deres børn, er jo ikke det eneste, man skal gøre. Man skal også straffe dem, fordi straf indgår som en del af de værktøjer, vi skal bruge over for forældre, der ikke har fattet deres opgave som forældre, nemlig opgaven med at vise omsorg for deres børn ved hverken at mishandle dem fysisk i Danmark eller sende dem på genopdragelse i udlandet.

Ordføreren.

Ja, så kan man jo diskutere, om vægtningen af det skulle have været anderledes i min tale. Men jeg synes nu som retsordfører, at det er et ret stort problem, og at det er ret vigtigt at diskutere herinde, hvad det har af konsekvenser at indføre skærpet straf-zoner.

Når det er sagt, betyder det jo ikke, at jeg aldrig vil diskutere genopdragelsesrejser. Altså, når vi diskuterer det her i dag, betyder det jo ikke, at vi heller aldrig vil diskutere økonomisk kriminalitet. Det kan man jo også diskutere om vi i den her forsamling skulle bruge lidt mere tid på.

Så er det fru Christina Egelund.

Tak for det. Jeg må altså sige, at jeg synes, der fra ordførerens side bliver sagt ting, som i bedste fald er groft manipulerende i forhold til det forslag, vi faktisk behandler. Derfor vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte fakta.

Er det sådan, fru Rosa Lund, at med forslaget om skærpet straf-zoner vil der kunne oprettes en sådan skærpet straf-zone i Gentofte, i Hellerup, på Rungsted Kyst og andre steder, hvor der bor rige mennesker, som Enhedslisten ikke bryder sig om?

Ordføreren.

Jeg ved nu ikke, om Enhedslisten ikke bryder sig om rige mennesker. Men jeg kan da bekræfte, at hvad angår oprettelse af zonerne, er det noget, politiet kan gøre som følge af det her lovforslag.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det. Så vil jeg også bede fru Rosa Lund om at bekræfte noget andet faktuelt, fordi ordføreren faktisk udtrykte sig forkert i sit svar til Trine Bramsen, nemlig at hvis man som borger bliver straffet dobbelt efter oprettelsen af en skærpet straf-zone, sker det, fuldstændig og totalt uafhængigt af hvilken adresse den pågældende borger bor på. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jo, det er korrekt. Men jeg sagde også i min ordførertale det, som jeg tror at fru Christina Egelund udmærket godt ved, nemlig at det meste af den kriminalitet, som I har defineret i lovforslaget som utryghedsskabende kriminalitet, begås tæt på ens bopæl.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg prøver lige at få blodtrykket ned igen. I Liberal Alliance ønsker vi et demokratisk samfund, som er baseret på frihed, frisind og retssikkerhed. Der er steder i Danmark, hvor det er andre værdier, som dominerer, og derfor har vi fra politisk side et ansvar for at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Det kræver en flerstrenget indsats. Lovforslaget her giver bl.a. politiet mulighed for at oprette de her skærpet straf-zoner for mere effektivt at kunne bekæmpe kriminalitet i et nærmere geografisk afgrænset område med et ekstraordinært kriminalitetsbillede, som i væsentlig grad skaber utryghed for personer, der bor eller færdes i området. I de her zoner vil straffen for visse typer af kriminalitet i en periode kunne skærpes markant for at skabe ro og orden og sikkerhed og ikke mindst tryghed for de borgere, som bor i området.

Ved udpegningen af skærpet straf-zoner vil der være tale om en politifaglig vurdering, der indebærer, at der foretages en objektiv bedømmelse af, om det kriminalitetsbillede, der konstateres i det pågældende område, har en karakter, der generelt må forventes at kunne føre til betydelig utryghed blandt de borgere, som bor eller færdes i området. Det er væsentligt for Liberal Alliance, at der er tale om objektive kriterier, så skærpet straf-zoner ikke blot udpeges tilfældigt efter politiets forgodtbefindende. Der skal være tale om områder, hvor der objektivt kan konstateres et kriminalitetsbillede, der godtgør, at man fra statens side tager ekstraordinære metoder, som skærpet straf-zoner jo er, i brug, og hvor skærpet straf-zoner vurderes at være et egnet redskab til at ændre kriminalitetsbilledet og skabe ro og sikkerhed.

Der har, og det har der også i salen i dag, været kritik af, at initiativet med skærpet straf-zoner skulle være et opgør med princippet om lighed for loven. Det er ikke et opgør med princippet om lighed for loven, for loven gælder for alle borgere. Princippet om lighed for loven handler om lighed for loven for mennesker, ikke lighed for loven for steder.

I Liberal Alliance finder vi det også positivt, at vi med lovforslaget her bl.a. får mulighed for at straffe de forældre, som sender deres børn på såkaldte genopdragelsesrejser. Forældre skal naturligvis ikke kunne sende deres børn til udlandet til forhold, som bringer børnene i fare. Det kan vi som samfund på ingen måde acceptere.

Derfor støtter vi i Liberal Alliance lovforslaget, som indeholder en række forskelligartede initiativer, som alle har til formål at forebygge og nedbryde parallelsamfund i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Vi førstebehandler i dag et lovforslag, som indeholder tre uafhængige hoveddele, som i virkeligheden slet ikke har noget med hinanden at gøre. Den ene del af lovforslag L 22 omhandler indførelse af såkaldte skærpet straf-zoner og udmønter dele af regeringens udspil, som hedder »Èt Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030«. Den anden del af lovforslaget vil kriminalisere såkaldte genopdragelsesrejser, og den tredje del af forslaget omhandler en skærpelse af den udvidede underretningspligt for offentligt ansatte.

Jeg synes, det er en generel tendens, vi ser her i Folketinget i øjeblikket, nemlig at lovforslag bliver sat sammen af forskellige elementer, som slet ikke har noget med hinanden at gøre, og det binder os på den måde, at enten skal vi sige nej til det hele, eller også skal vi sige ja til det hele. Jeg synes, det er problematisk, at tingene bliver blandet sammen, og derfor vil jeg gerne allerede nu annoncere, at jeg gerne vil have opdelt lovforslaget, sådan at de ting, vi ikke kan tilslutte os i lovforslaget, nemlig skærpet straf-zoner og skærpelse af den udvidede underretningspligt for offentligt ansatte, bliver ét lovforslag, for det har vi tænkt os at stemme kraftigt imod, hvilket jeg nok skal begrunde, hvorimod kriminalisering i forhold til genopdragelsesrejse er noget, vi kan støtte, og det kunne vi godt tænke os at stemme for. Men hvis ikke det bliver opdelt, bliver vi nødt til at stemme nej til det hele.

I forhold til den sidste del vedrørende genopdragelsesrejse synes vi som udgangspunkt i Alternativet ikke, at straf på den måde løser nogen som helst problemer. Vi mener, der skal forebyggelse til, vi mener, der skal arbejdes intensivt med det her i skoler og i kommuner og de steder, hvor man støder på problemstillingerne. Vi mener, at de unge mennesker skal støttes, og vi mener, at forældrene skal støttes, i forhold til at man ikke sender børn på tvangsmæssig genopdragelsesrejse. Så det vil jeg forudsætte er noget af det, vi arbejder videre med, og det ved jeg er noget af det, vi gør. Derudover kan vi godt i Alternativet gå med til at strafbelægge det. Hvis forældre, såfremt de her tiltag bliver gjort, vil sende deres børn på en genopdragelsesrejse imod barnets vilje, skal der være en eller anden form for straf. Vi mener, det vil have en præventiv effekt, også at det bliver kriminaliseret, og derfor kan vi som sagt støtte den del af forslaget.

Når vi så kommer til den del af lovforslaget, som omhandler skærpet straf-zoner, så er bølgerne gået højt her fra talerstolen, men jeg må indrømme, at jeg tilslutter mig den del af gruppen, der føler, at det er dybt problematisk, at vi på den måde laver visse områder om til skærpet straf-zoner. Det betyder i praksis, at hvis man begår en forbrydelse det pågældende sted, hvor der er en skærpet straf-zone, kan man straffes med det dobbelte.

Jeg mener i virkeligheden, at det her forslag strider imod grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper og piller ved, hvad jeg kunne kalde grundprincipperne i magtens tredeling, og det gør jeg ud fra, at politiet reelt bliver medbestemmende i spørgsmålet om strafudmålingen, for det er dem, der får hjemmel til at udpege de såkaldte skærpet straf-zoner ud fra nogle generelle overvejelser om, hvorvidt der i et givet område tegner sig et – som der står – ekstraordinært kriminalitetsbillede, og det mener jeg faktisk er et demokratisk problem. Hvorvidt en straf skal være højere, fordi der foreligger skærpende omstændigheder, mener jeg skal ligge i en konkret vurdering ved domstolene, og i praksis kan forslaget om forhøjet strafferamme i bestemte geografiske zoner meget let få karakter af og blive opfattet som – og det er så det, jeg gør – indirekte diskrimination, da jeg mener, det kan forstås som tiltag, der er målrettet nærmere bestemte sociale og etniske grupper i det, som jeg vil betegne som udsatte boligområder. Om ikke andet medfører lovforslaget ulighed for loven, da mennesker, der bor i områder udpeget som skærpet straf-zoner, fordi de har deres daglige færden i områderne, vil have en forhøjet risiko for at få dobbelt straf, hvis de begår nogle af de i lovforslaget nævnte kriminalitetstyper, i forhold til personer, som begår kriminalitetstyper i zoner uden skærpet straf.

Den sidste del af lovforslaget, som handler om skærpet straf for brud på særlig udvidet underretningspligt for offentligt ansatte, forstår jeg simpelt hen ikke, for det er på sådan et område, hvor jeg siger, at der hjælper straf altså ikke. I forvejen har vi offentligt ansatte, de har en underretningspligt, vi ved, at offentligt ansatte underretter, og jeg har meget svært ved at se begrundelsen for, hvorfor man skal straffe folk med op til 1 års fængsel i forhold til underretningspligten, når vi ved, at de offentligt ansatte underretter i vidt omfang i dag. Der er intet belæg i regeringens forslag for, at der ikke sker de underretninger, der skal, så den del af forslaget kan vi heller ikke støtte.

Som sagt kan vi samlet set ikke støtte pakken, men jeg vil opfordre til, at man deler lovforslaget, og det vil jeg stille et ændringsforslag om. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Christina Egelund. Værsgo.

Det var noget, som ordføreren var inde på, som fik mig til at trykke mig ind, nemlig en problematisering af, at det med skærpet straf-zoner skulle være en sammenblanding af magtens tredeling. Det lød næsten på ordføreren, som om politiet med det her forslag får carte blanche til at indføre strafzoner, fordi de synes, det er sjovt, eller at de kan indføre dem efter nogle kriterier, som de selv finder på.

Vil ordføreren ikke bare bekræfte, så vi er enige om, hvad vi taler om, at der står i lovforslaget, at det er objektive kriterier, som skal være opfyldt, før en politidirektør kan udnævne et særligt geografisk område til en strafzone, og at det altså ikke er efter politiets og dermed en udøvende myndigheds forgodtbefindende?

Ordføreren.

Det kan jeg sagtens bekræfte, for det er fuldstændig rigtigt. Det, som jeg forsøger at problematisere, er det, der bl.a. står om det objektive kriterie, nemlig at der skal være et ekstraordinært kriminalitetsbillede. Og det er jo en vurdering.

Derudover er der den anden del, som jeg nævnte, nemlig at hvis du i dag begår kriminalitet, eller hvis du har tænkt dig at begå kriminalitet, kan du i virkeligheden slå det op og se præcis: Hvad får jeg af straf for den her kriminalitet, jeg laver? Men med det her kan du næsten fra den ene dag til den anden være i en skærpet straf-zone. Det, jeg mener, er, at der ikke er det samme objektive overblik over, hvad det egentlig koster at begå kriminalitet, for du kan begå kriminalitet i en skærpet straf-zone, og du kan begå kriminalitet i en ikke skærpet straf-zone. Det er derfor, jeg synes, det er ulighed for loven, og jeg synes også, at der er en problematik omkring magtens tredeling.

Fru Christina Egelund.

Men jeg tror også, at vi kan være enige om, at det ikke skal være sådan, at man kan sidde og slå op i straffeloven for at se, hvor det ligesom bedst kan betale sig at begå kriminalitet. Det skal jo helst være sådan, at det ikke kan betale sig at begå kriminalitet noget sted. Vi vil faktisk gerne have et samfund, hvor man ikke bryder loven eller forbryder sig mod andre mennesker.

Jeg vil gerne lige spørge om noget andet, for jeg synes også, at det lidt lød i ordførerens tale, som om det, når man gør det her og så forestiller sig, at det faktisk bliver taget i anvendelse, og at der bliver indført en skærpet straf-zone for en periode i et område, er lidt synd for de borgere, der bor der. Men kan ordføreren ikke også godt se, at det sådan set kan være ret fedt for de borgere, der bor i et område, hvor biler står i brand og der skydes i gaderne, at politiet faktisk kan rykke ind og gøre noget markant ved det?

Ordføreren.

Jo, og det er derfor, det er så fedt at diskutere her i Folketingssalen, for det er jo de forskellige synspunkter, man lægger ind i det. Det synspunkt kan jeg også helt klart følge. Men jeg håber også, at ordføreren kan følge et andet synspunkt. Vi jo ved, at der er større sandsynlighed for at begå kriminalitet tæt på det sted, hvor man bor, og det vil sige, at så vil du have en række borgere, der får en højere straf, fordi de bor i et udsat boligområde, fordi det er dér, de laver kriminalitet. Vi er helt enige i, at som udgangspunkt skal folk ikke lave kriminalitet. Det fører os ud ad en længere sti, der handler om, at det er et socialt udsat boligområde. Hvorfor er det, at man ender med at begå kriminalitet? Det gør det måske, fordi man ikke har haft så god en opvækst, fordi man måske ikke var så god i skolen osv. osv.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, og undskyld, at jeg sådan kommer løbende ind og ud af salen til det her lovforslag, men vi sidder og forhandler satspulje- og psykiatrihandlingsplan lige oven i det her.

Det her lovforslag indeholder set med radikale øjne både noget godt og noget skidt, og derfor vil jeg ligesom Alternativets ordfører gerne opfordre ministeren til at dele lovforslaget op.

Først vil jeg starte med det gode element. Det er det, der handler om at kunne straffe forældre for at sende deres børn på genopdragelsesrejse og muligheden for at inddrage pas. Det er jo nogle af de ting, som vi selv i Radikale Venstre har foreslået, og da vi i første omgang kom med det, var der ret mange mennesker, som egentlig spærrede øjnene op over, at vi kom med det her forslag, fordi det jo faktisk er meget vidtgående, men vi synes, at det kan være den rigtige vej at gå i stedet for meget af den symbollovgivning, der er lavet, men også nogle af de forslag, som rammer alt muligt andet end det, der i virkeligheden er problemet. Lad være med det, og prøv så til gengæld at fokusere på det, som er det reelle problem, og der kan de her to ting faktisk være med til at gøre en forskel.

For os i Radikale Venstre er det vigtigt, at man som barn kan være sikker på, at forældrene aldrig kan finde ud af, at det var, fordi man sagde noget til en pædagog eller en lærer, at ens pas blev inddraget, sådan at det tillidsfulde forhold, man kan have med sine pædagoger og sine lærere, ikke kan komme under pres. For det andet er det også meget vigtigt, at man som barn ikke kan risikere at ende med at blive straffet, hvis ens forældre bliver straffet på grund af det her, altså at man i yderste konsekvens risikerer at blive smidt ud eller andet, fordi ens forældre jo nu på grund af det her vil være straffet. Det må selvfølgelig aldrig nogen sinde gå ud over børnene.

I forhold til det, som er skidt i det her lovforslag, har ordførerne før mig jo også allerede sagt det meget præcist. Det at indføre særlige strafzoner er både forkert og urimeligt, selv om man prøver at pakke det ind i alt muligt andet, som at man helt teoretisk set kunne have taget turen fra Skagen for at begå kriminalitet i et bestemt boligområde, så er det jo et brud med lighed for loven, og det er vi i Radikale Venstre imod.

Det andet, som vi er imod, er elementet om at straffe ledere, og jeg prøvede at spørge Venstres ordfører om, hvad det er for nogle skoler, hvor problemet er, at man ikke har underrettet? Det kunne Venstre ikke svare på, så måske vil ministeren sige noget om det i sin tale, for jeg går ud fra, at man som regering har sat sig ned og analyseret, hvad det er, problemet er, altså hvad det er for en viden, man har lagt til grund for, at problemet er, at man ikke underretter.

Min oplevelse er, at der bliver lavet mange underretninger fra dagtilbud og fra skoler, og frustrationen derude er, at man ikke hører noget tilbage, og det, der i virkeligheden er løsningen, er jo at sørge for, at man f.eks. har socialrådgivere ude på skolerne, sådan at man i det øjeblik, man som lærer har en bekymring om et barn, ikke først skal til at udfylde papirer og sende ind, men at man faktisk kan gå ned ad gangen, gå ind på kontoret, hvor socialrådgiveren er, og tage fat i det med det samme, altså sådan at man som lærer kan gribe ind før og jo også får en respons med det samme.

Jeg tror, at det, som regeringen lægger op til nu, bare vil betyde, som KL jo også skriver i sit høringssvar, at der vil være mange flere, som sender flere underretninger ind, bunkerne vokser bare, og jeg er ikke sikker på, at der nødvendigvis er flere børn, der bliver hjulpet af den grund – tværtimod risikerer vi jo bare, at der så bliver endnu længere svartider for på alle de andre sager. Jeg kommer selvfølgelig til at holde regeringen i ørerne, med hensyn til om de i virkeligheden skyder sig selv i foden med det her forslag. Så det er en opfordring fra Radikale Venstre.

Jeg håber, at regeringen vil dele forslaget op, for vi vil gerne stemme for den første del, sådan at vi kan få straffet forældre, som sender deres børn på genopdragelsesrejse, og får muligheden for at inddrage pas, men vi vil stemme imod strafzoner og straf af ledere.

Tak til fru Lotte Rod. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge, SF.

Lovforslaget indeholder tre helt forskellige initiativer, som der ikke er noget som helst godt argument for at blande sammen i ét lovforslag. SF opfordrer til, at lovforslaget dermed splittes op, så det bliver muligt at stemme om hvert enkelt element.

Om elementerne mener SF: Fuld støtte til kriminalisering af de såkaldte genopdragelsesrejser – ja, SF har faktisk selv tidligere fremsat forslag om det. Det er jo fuldstændig rystende at mødes med bl.a. en forening som Etnisk Ung og høre om deres hårrejsende beretninger om unge, der tages til fange af deres egne familier; beretninger om unge i vores folkeskole, der er bange for deres forældres planer for sommeren; om nødopkald fra bl.a. Somalia, hvor unge danskere tryglende beder om hjælp.

Der er et andet element, som SF så ikke kan støtte, nemlig forslaget om dobbelt straf i visse zoner. Som vi ser det, sætter det først og fremmest gang i en gøgeungeeffekt, hvor kriminaliteten bare skubbes videre. Vi risikerer også, at de dramatisk forhøjede straffe kommer ud af proportioner, og at det afføder endnu mere frustration og desperation i boligområder, som i forvejen er udfordret.

Vi ser i høringssvarene organisationer, bl.a. Justitia, der kommer med en række bekymringer. Det gælder f.eks. betænkeligheder ved, at der ikke er indlagt et maksimum på den tidsramme, man ønsker at indføre en zone i, og at der ikke er nogen regulering for, hvor godt politiet skal kommunikere ud, at det er en skærpet straf-zone. Det skal blot bekendtgøres offentligt. Amnesty International påpeger også, at det virker meget betænkeligt, at det ikke i loven er krævet, at der skal skiltes klart og tydeligt i områderne, både fordi folk skal være opmærksomme på det, og fordi det måske i sig selv faktisk hjælper til at sikre lovens formål.

Så bliver der også i høringssvarene rejst spørgsmålet om, at meget lange straffe jo med stor sandsynlighed nedsætter muligheden for rehabilitering.

Det sidste punkt kan SF heller ikke støtte, nemlig ønsket om yderligere at kriminalisere offentlige ledere. Det er da også, som om man retter skytset det forkerte sted hen, for billedet derude er jo, at der bliver foretaget mange indberetninger. Det er muligt, at der ikke er indberetninger nok; det er faktisk bestemt en mulighed, at der burde være flere indberetninger fra offentlige ledere i daginstitutioner og folkeskoler – det er bestemt en mulighed – men der, hvor vi ser den egentlige udfordring, er faktisk, at indberetningerne i alt for stort omfang ender i den kommunale knusemaskine, og at der ikke bliver fulgt op på papirerne, altså at det er der, problemet er. Så hvorfor egentlig skyde på et sted, hvor der muligvis kan være et problem? Vi kender ikke rigtig omfanget af det, men vi kender i hvert fald omfanget af beretninger, der gang på gang fortæller os, at man faktisk har lavet en indberetning til kommunen, og at det så ender i en blindgyde.

For selvfølgelig skal problemet med mangelfuld indberetning og mangelfuld håndtering af det bagefter adresseres inden for de nuværende rammer, og hvis en offentlig leder forsømmer at indsende indberetninger, skal det naturligvis også have konsekvenser, ligesom ved enhver anden uredelig embedsførelse. I SF tror vi bare ikke på, at den offentlige sektor skal ledes med frygt og med trusler om øget fængselsstraf.

Tak til hr. Karsten Hønge, og vi går videre i rækken til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Der er rigtig mange flygtninge og indvandrere, som er blevet integreret i Danmark, som har et arbejde, som taler dansk, og som bidrager positivt til det her samfund. Det skal vi huske, og det skal vi påskønne. Desværre er der også nogle, der er blevet fastholdt i en anden verden. Der er nogle, der lever i et område, hvor det, der præger området, er isolation, fjendtlighed over for det omgivende samfund, høj kriminalitet m.v. Det er områder, som ikke er en del af det danske samfund, som de fleste af os kender. Der er huller i danmarkskortet.

Vi skal gøre op med parallelsamfund. Derfor præsenterede regeringen den ambitiøse ghettopakke, hvor den klare ambition er, at der ikke skal være flere ghettoer i 2030. Med dette lovforslag udmønter vi flere dele af denne ghettopakke. Som det første indfører vi mulighed for, at politiet tidsbegrænset kan indføre skærpet straf-zoner i områder, hvor ekstraordinært meget kriminalitet skaber utryghed for beboerne.

Et andet stort problem i parallelsamfund er behovet for at fastholde ens børn i hjemlandets kultur. Der er nogle forældre, der mener, at danske værdier som frihed, frisind og demokrati er så skadelige, at de bliver nødt til at skærme deres børn fra dem. Det involverer også, at man sender sine børn tilbage til hjemlandet, hvor de kan blive genopdraget. Vi har læst mange historier om disse ture, hvor unge trues og tæskes til at makke ret, og hvor de enten kommer hjem med traumer, med ekstreme ideer eller begge dele. Det skal vi ikke acceptere. Med lovforslaget forbydes sådanne rejser.

Samtidig giver vi også mulighed for, at politiet kan konfiskere børnenes pas, hvis der er mistanke om, at de bliver sendt på sådan en rejse. De personer, der har det største ansvar for den gode integration, er de offentlige ledere, der har kontakt med familierne. Med lovforslaget skærper vi straffen for pligtforsømmelse og understreger dermed det store ansvar og den pligt, som hviler på deres skuldre.

Det her lovforslag er altså endnu et skridt på vejen for at bekæmpe parallelsamfund. Det synes vi er fornuftigt, og det støtter vi selvfølgelig.

Tak til hr. Naser Khader. Så er det justitsministeren.

Tak for det, og tak til ordførerne for de mange overvejelser og indlæg her i dag. Sikke en god debat, det har været.

Lovforslaget gennemfører som bekendt en række af initiativerne i regeringens udspil »Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030«. Efter årtiers fejlslagne udlændinge- og integrationspolitik står vi i en situation, hvor alt for mange indvandrere og efterkommere er endt uden tilknytning til det omgivende samfund, uden uddannelse, uden job og uden at kunne tilstrækkeligt dansk.

Der er opstået parallelsamfund, og det kan og skal vi ikke acceptere. Vi skal have et sammenhængende Danmark, der bygger på demokratiske værdier som frisind, frihed, ligeværd, tolerance, ligestilling. Vi vil sætte en stopper for den udvikling, hvor de, der lever i parallelsamfund, ikke møder det almindelige Danmark, og vi vil sætte en stopper for, at vi nogle steder ser en adfærd, der er i strid med de danske værdier, som vores samfund bygger på. Vi skal forebygge og vi skal nedbryde parallelsamfund, og derfor er det nødvendigt, at vi reagerer, hvis et boligområde igen og igen oplever utryghedsskabende kriminalitet, og at vi sikrer, at alle børn får en god start på livet, og det er netop det, som er formålet med lovforslaget.

Først og fremmest slår vi jo med lovforslaget hårdt ned på kriminalitet, der kan fastholde et område i utryghed. Vi har gennem årene set eksempler på, at unge dominerer et boligområde med vold, trusler, hærværk og afpresning, så trygheden og sikkerheden for beboerne og andre, der færdes i området, har lidt alvorlig skade. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og derfor giver lovforslaget politiet et nyt værktøj i kampen mod den form for utryghedsskabende kriminalitet – det, som kan blusse op i en periode, og man så kan sætte ind over for.

Politiet får mulighed for at indføre en skærpet straf-zone i et afgrænset tidsrum, hvis der i et område opstår et ekstraordinært kriminalitetsbillede, som er væsentlig egnet til at skabe utryghed for beboere og andre, der færdes i området. Det er jo et værktøj, der kan bruges alle steder i Danmark, hvor politiet vurderer at betingelserne er opfyldt. Der kommer til at stå – det her er jo politisk – hvad det er, der skal være opfyldt, hvad det er for nogle ting, der gør, at man lige pludselig fra politidirektørens side kan sige, at der nu er en skærpet straf-zone. Hvis man så begår kriminalitet der, ja, så bliver man straffet med dobbelt straf.

Det har der været mange kommentarer til i dag. Jeg får nok også lejlighed til at svare på noget af det, men det er mig en gåde, at vi kan have en debat her i dag, der handler om, hvorvidt det her er lighed for loven eller ej. Det ligger simpelt uden for min fatteevne, at vi kan have sådan en debat. Altså, når man i et område ser, at det er blusset op – der er måske brændt containere af, sket ekstra mange indbrud, og der er sket en hel masse ting – og vi så indfører en skærpet straf-zone for at dæmpe det ned, så gælder det jo alle, der vælger at lave kriminalitet i det område, uanset hvor de bor og hvor de kommer fra.

Når vi nogle gange diskuterer det her, er det, som om summen af kriminalitet er konstant, eller som om kriminaliteten bare vil flytte sig. Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om i en periode at sætte ind i boligområder, hvor det, der foregår, beviseligt er helt galt, fordi det er blusset op, og at vi derfor skal have bragt det ned igen. Det er derfor, der bliver sat ind.

Jeg kan så forstå, at dem, der mener det her, har tænkt sig at fremsætte et forslag i Folketingssalen, der handler om, at hvis man kører for stærkt ved et vejarbejde, f.eks. i Holbæk, skal man ikke straffes hårdere i dag, selv om det er en skærpende omstændighed, hvis man kører for stærkt, hvor der er et vejarbejde, fordi der er nogle, vi skal passe på. Men det kan jeg så forstå er fuldstændig i strid med alle retsprincipper og et tegn på ulighed for loven. Nej, det er et tegn på, at det gælder alle, og at vi har sagt, at der i et mindre område af Danmark er noget, vi skal passe på. Det er jo sådan set det samme her.

Jeg er enig i, at en skærpet straf-zone tit vil være i et udsat boligområde; det er da klart. Det er da klart, fordi det er der, man kan se der bliver begået meget kriminalitet: Nogle unge rødder render rundt og sætter ild til alt muligt og begår hærværk eller vold. Så er det da godt, at de borgere, der bor i det område, ved, at vi står på deres side, og at vi sætter ind med ekstra tiltag, der gør, at de her rødder kan blive dæmpet ned og kan mærke konsekvensen af deres handlinger.

Jeg blev i øvrigt utrolig overrasket over noget af fru Rosa Lunds indlæg. Jeg citerer det ikke ordret, fordi jeg simpelt hen ikke kunne nå at skrive det ned, fordi jeg blev så begejstret. Enhedslisten sagde noget med, at hvis man lavede hærværk og andre ting, ja, så kunne det være, at man skulle rydde op efter sig selv. Det handlede om at sætte tidligt ind, gøre noget tidligere, og at tingene havde en konsekvens. Fremragende! Jeg glæder mig til den 6. november, hvor vi skal diskutere regeringens ungdomskriminalitetspakke, som jeg hører en stor opbakning til fra Enhedslisten her i dag. Jeg ved godt, at det ikke er det her lovforslag, men med de bemærkninger bliver det jo en fest, vi skal have den dag, med opbakning fra et helt, helt uventet sted.

Der kommer sikkert spørgsmål om strafzoner, og det diskuterer jeg gerne, for det handler sådan set om, at vi stiller os på de rigtiges side, altså på lov og orden-siden, på de menneskers side, der vil bo i et fredeligt samfund.

Men det er jo ikke kun i boligområderne, vi skal skabe tryghed. Det skal vi også inden for hjemmets fire vægge. Vi skal sikre os, at børn får en god start på livet. Det kan have alvorlige og vidtrækkende konsekvenser for et barn, hvis forældrene sender barnet til udlandet til forhold, der kan bringe barnets sundhed eller udvikling i fare. Det kan jo være tilfældet i forbindelse med såkaldte genopdragelsesrejser. Det kan være ødelæggende for et barns fremtidige muligheder, hvis det på genopdragelsesrejsen udsættes for vanrøgt og mishandling, eller hvis barnet bliver socialt isoleret i udlandet. Med lovforslaget sætter vi hårdt ind over for sådan en negativ påvirkning og understreger over for forældre, der overvejer at sende deres barn til udlandet til skadelige forhold, at det ikke kan accepteres.

Det er samtidig vigtigt, at vi tager de nødvendige skridt for at forhindre, at forældrene kan sende deres børn på sådanne udlandsophold. Derfor er der i lovforslaget lagt op til, at politiet i sager, hvor der er grund til at antage, at et barn vil blive sendt på en såkaldt skadelig rejse, skal kunne inddrage barnets pas eller nægte at udstede det, så forældrene ikke har mulighed for at sende barnet til udlandet. Nægtelse af udstedelse af et pas skal selvfølgelig ikke være en straf for barnet. Derfor vil barnet kunne få udstedt et midlertidigt pas – et såkaldt provisorisk pas – hvis det er nødvendigt for barnet for f.eks. at komme med på en lejrskole eller deltage i et sportsstævne.

Endelig er det helt afgørende for, at børn får en god start på livet, at det bliver opdaget så tidligt som muligt, hvis der er et barn, der har behov for særlig støtte. Det kan f.eks. være, fordi barnet bliver udsat for vold eller overgreb i hjemmet. I den forbindelse spiller fagfolk en helt central rolle. Ud over forældrene er det oftest fagpersoner som pædagoger, lærere og sundhedsplejersker, der har den tætteste kontakt til børnene. Det betyder, at fagpersonerne er i en position, hvor de tidligt kan opdage, om et barn har behov for særlig støtte, og underrette kommunen om det. Her har lederen af f.eks. dagtilbud og skoler et særligt ansvar for at understøtte kulturen og for, at der sker underretning, hvis man bliver bekendt med børn, der mistrives.

Derfor gennemfører det her lovforslag en generel skærpelse af straffen i straffeloven for pligtforsømmelser begået af ledere i det offentlige, så lederne i højere grad bliver bevidst om deres store ansvar og om konsekvenserne, hvis de ikke lever op til det. Der er jo allerede i dag i loven klare retningslinjer for, at man som ansat selvfølgelig har en pligt til underretning. Jeg har jo selv været skolelærer i 10 år. Der er jo en pligt til, at man underretter om det, hvis man ser noget. Men det her skal sådan set mere sende et signal om, at vi ikke er i mål endnu. Det er jo ikke sådan, at vi siger, at vi har et perfekt samfund, og at der slet ingen problemer er. Vi er nødt til at være opmærksom på den her skærpede pligt. Der mener vi så, at det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at der er den rigtige kultur på den enkelte arbejdsplads. Derfor er den her skærpelse lagt ind. Men man kan jo være helt rolig, for hvis alt er, som det skal være, kommer den her skærpelse ikke i brug. Jeg synes bare også, det er et vigtigt politisk signal at sende fra Folketinget at sige: Det her skal I tage alvorligt.

Vi har allerede implementeret mange initiativer for at bekæmpe parallelsamfund. Det her lovforslag er endnu et skridt på vejen. Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene, og jeg vil se frem til den videre behandling af forslaget og ikke mindst til den debat, der måske følger af indlægget her.

Noget bliver der i hvert fald, for vi har en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Ministeren kan være helt rolig, jeg har sat kryds i kalenderen den 6. november. Jeg ser meget frem til at diskutere det forslag, der kommer der, om ungdomskriminalitet.

Men jeg vil gerne lige holde mig til det her med skærpet straf-zoner. Kan ministeren ikke bekræfte, at der står i bemærkningerne til det her lovforslag, at det her navnlig vil være relevant i socialt udsatte boligområder? Det er så uden for min fatteevne, at man ikke ser det som et udtryk for en direkte diskrimination og som et opgør med begrebet lighed for loven, altså at loven er anderledes i nogle områder end i andre områder.

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvad det er for et skuespil, vi så skal spille over for hinanden og for offentligheden. Altså, findes der et menneske i dette land, der vil benægte det faktum – og når det står heri, er det, fordi det er et faktum – at det jo navnlig vil finde anvendelse der, fordi det er der, der bliver begået mest kriminalitet, men det kan også finde anvendelse alle andre steder. Men det ville da være et mærkeligt politisk korrekt cirkus at spille over for hinanden at sige, at det kommer nok til at ske lige meget alle steder, for så ville vi jo lukke øjnene for den virkelighed og viden, vi har.

Der er jo ikke et menneske, der bliver straffet særlig hårdt, fordi man bor et bestemt sted. Man kan blive straffet særlig hårdt, fordi man vælger – man vælger – at begå kriminalitet et sted, der i forvejen er belastet i en periode og derfor er kommet i en skærpet straf-zone. Man kan bare lade være med at begå kriminalitet. Altså, det kan man jo bare lade være med.

Fru Rosa Lund, værsgo.

Jeg synes bestemt ikke, at det her handler om at spille et eller andet teater eller cirkus, jeg synes, at det her er ret alvorligt. Det må jeg bare sige. Jeg kan ikke forstå, at ministeren ikke kan se, at det er et udtryk for diskrimination. Ministeren ved jo lige så vel som jeg, at det meste kriminalitet af den type, der er oplistet i det her lovforslag, bliver begået tæt på, hvor man bor. Derfor er i hvert fald min frygt – og jeg kan jo så høre, om det er ministerens frygt – at det ikke vil være de mennesker, som bor i de her områder, som vil blive ramt hårdest af de her strengere straffe i de her skærpet straf-zoner. I stedet burde vi sætte ind med noget, vi rent faktisk ved virker.

Ministeren.

Men man kan ikke kun sætte ind med samtaler. Det kan ikke kun være løsningen på alle problemer på retsområdet. Jeg er enig i, at det forebyggende arbejde er rigtig vigtigt, og det har vi i øvrigt også taget med som en stor del af den nye ungdomskriminalitetspakke, vi skal diskutere den 6. november. Lad nu det ligge.

Selvfølgelig er det forebyggende arbejde vigtigt. Men hvis du har en flok rødder, der render rundt i et boligområde, det kan være i en ferieperiode eller på andre tidspunkter, hvor det hele lige pludselig går amok, hvor der er ekstra meget hærværk og vold, og hvor man sætter ting i brand, så kan man sige: Stop det! Vi sætter ind. Nu koster det noget mere straf, for straf kan det altså også være nødvendigt at sætte ind med.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.