Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af lovforslag nr. L 224:

Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 10.04.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Der kan i rigtig mange sammenhænge være god politisk ræson i at fremme ligestilling mellem mor og far, og det kan der formentlig også i dette tilfælde, men i Socialdemokratiet har vi et ønske om, inden vi går videre med forhandlingerne om det her lovforslag, at drøfte den del, der handler om de skilte familier, med ministeren igen. Vi har ligesom resten af kredsen omkring skilsmisseaftalen intet ønske om at genaktivere nogle potentielle konflikter mellem parter, der har fastlagt hele deres hverdag, hele deres skilsmisseliv, hele deres økonomi på de gældende regler.

Vi ønsker, at vi i fællesskab kan finde en ordentlig løsning på det her problem, og derfor opfordrer vi ministeren til, at vi sætter os omkring et bord og løser det forud for tredjebehandlingen. Der er ingen grund til, at vi herindefra begynder at skabe utryghed om økonomien hos familier, der allerede i dag er skilt og har fundet mindelige løsninger og tilrettelagt deres økonomi.

Så Socialdemokratiet vil meget gerne, at vi tager hul på en sådan drøftelse inden tredjebehandlingen af det her forslag. Det håber vi der bliver set med velvilje på fra ministerens side.

Tak til fru Ane Halsboe-Jørgensen, og vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag er jo en udmøntning af en aftale, som alle partier står bag, så derfor kan jeg allerede nu sige, at vi støtter lovforslaget.

Det handler om, som det også allerede er nævnt, at forældre, der begge to har forældremyndigheden, fremover skal dele børne- og ungeydelsen. I dag er det jo sådan, at den bliver sendt til moren, men på grund af ligestillingen vælger man så nu at sige, at den bliver sendt ligeligt til de to, bl.a. også i tilfælde, hvor man måske har en ordning, hvor barnet er 7 dage ved den ene forælder og 7 dage ved den anden forælder. Her får man fremadrettet delt børne- og ungeydelsen, og det synes vi da er ganske fornuftigt.

Vi kan også sige herfra, at hvis der er nogen partier i aftalekredsen, som ønsker at drøfte nogle ting, som kunne implementeres anderledes, så er vi selvfølgelig villige til at kigge på det i aftalekredsen, hvis der er behov for det.

Men som udgangspunkt kan vi i hvert fald støtte det her lovforslag, da det er en udmøntning af en aftale, som vi er en del af.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Og vi går videre til fru Britt Bager, Venstre.

Tak for det. Som de tidligere ordførere har nævnt, betyder lovforslaget her, at børne- og ungeydelsen, også kaldet børnechecken, som udgangspunkt skal deles mellem forældrene; det gælder, uanset om de bor sammen eller ej. Samtidig gives forældrene mere frihed til at vælge, om udbetalingen kun skal ske til den ene af forældrene – det kræver dog et samtykke fra begge forældre, hvis udbetaling skal gives til den ene.

I Venstre mener vi, at det giver forældrene mulighed for at sammensætte de familiemønstre, som de finder mest passende, og at det samtidig sikrer et sikkerhedsnet, hvis forældrene ikke kan blive enige.

Så er der også noget, der vedrører den grønne check, som består af et beløb til alle personer, der er fyldt 18 år, samt en supplerende grøn check til børn for op til to børn pr. familie. Den supplerende grønne check skal også deles mellem forældrene som følge af det her lovforslag. I de fleste tilfælde udbetales ydelsen til moren. Sådan har det været i årtier, men det bliver lavet om med det her lovforslag. Udbetalingen skal altså ikke længere automatisk ske til moren; det skal fremover sikres, at både moren og faren bliver tilgodeset på lige fod.

Venstre bakker op om gennemførelsen af det her lovforslag. Og loven kommer altså til at afspejle en fuld ligestilling mellem kønnene i de tilskud, der gives, og i fradragene fra det offentlige.

Tak til fru Britt Bager. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Som andre ordførere har været inde på, betyder det her lovforslag, at forældre, myndighedsindehavere, som har fælles forældremyndighed, fremover i udgangspunktet hver skal modtage halvdelen af børnechecken, og det handler jo om ligestilling. Det er en del af en aftale, som alle Folketingets partier er med i, herunder altså også Enhedslisten, og vi støtter selvfølgelig det princip, at de nye udbetalingsregler skal sikre, at forældre netop ligestilles i relation til udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Fru Ane Halsboe-Jørgensen var inde på, om man i forbindelse med den her lovbehandling kunne drøfte, hvad man eventuelt kunne gøre for de familier, som så at sige allerede er skilt og har lavet nogle aftaler ud fra de eksisterende regler, og det vil vi også gerne være med til at diskutere. I det hele taget synes jeg, det er en helt naturlig ting at vende tingene igen, efter at man har lavet aftaler og siddet ovre i ministeriet med ministeriets embedsmænd, for når tingene lander ovre i Folketinget og der kommer en lovbehandling og også i højere grad en offentlig debat om det, kan det give anledning til, at man igen vender nogle af de ting, som er en del af aftalen.

Hvis der er partier, som ønsker at diskutere ting, når tingene lander ovre i Folketingssalen, synes vi rent principielt, at det er demokratisk rigtigt, at man lige tager en vender på det. Så det vil vi selvfølgelig også gerne støtte. Jeg vil sige, at på skatteområdet er der faktisk også tradition for, at når vi laver en aftale, siger vi, at vi selvfølgelig tager forbehold, fordi der, når lovbehandlingen og de tre behandlinger kommer herovre i Folketingssalen, kan komme ting frem, som gør, at der er nogle ting, der skal ændres, og der har vi jo også set, at der er blevet stillet ændringsforslag til aftaler, som sådan set er blevet indgået ovre i Skatteministeriet, og det synes jeg egentlig er en god måde at arbejde på.

Jeg kan sige, at i forhold til udvalgsarbejdet har jeg også selv lige tænkt mig at stille nogle spørgsmål om teknikken i forhold til de relativt få penge, der egentlig bliver flyttet rundt på, når man nu ændrer reglerne således, at indkomstaftrapningen sker på grundlag af ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold. Der var bl.a. her i påsken en artikel i Berlingske om nogle godt nok lidt særprægede familietyper, men den viste eksempler på nogle familier, hvor den ene forælder, og det vil så typisk være manden, har en meget høj indkomst, mens den anden forælder, og det vil så typisk være kvinden, har en lavere indkomst. Så der er altså stor forskel på, hvad den ene og den anden tjener, men her er der faktisk nogle af de familier med de høje indkomster, som vil få en skattelettelse ud af det, mens der vil være andre, som vil få det modsatte.

Der er i hvert fald noget teknisk, som jeg godt lige kunne tænke mig at få afklaret, men det vil der så også være tid og mulighed for, som der plejer at være, i udvalgsarbejdet. Så det vil være fint nok lige at få nogle tal for, hvad det er, vi taler om, og at få et overblik over det, og så må vi jo se på, hvad svarene siger. Men grundlæggende er vi som sagt rigtig glade for aftalen, som vi er med i, og derfor er vi naturligvis positivt indstillet over for lovforslaget. Men er der noget, der eventuelt skal tilrettes, er det jo den mulighed, vi har, i forbindelse med at aftaler omsættes til lov her i Folketinget.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Når jeg står her på Folketingets talerstol og behandler forslag på ligestillingsområdet, er jeg typisk frustreret, og det er jeg, fordi det typisk er forslag, som handler om at begrænse danskernes frihed for at skabe mere lighed. Det kan enten være forslag om øremærket barsel eller forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser, og det gør mig vanvittig frustreret, når man vil fratage familier deres frihed, fratage familier retten til at indrette sig, som de gerne vil, eller når man vil tvinge virksomheder til at se på køn frem for på kvalifikationer, for det har intet med ligestilling at gøre.

I dag er jeg ikke frustreret. I dag er jeg glad, for det her forslag vil rent faktisk øge ligestillingen, ved at man pr. definition stiller mor og far lige ved at dele børnechecken ligeligt mellem forældre og ikke bare, som man har gjort hidtil, sende checken til mor. Hvis forældrene er enige om, at checken skal sendes til mor, jamen så kan man aftale det, og så kan man få det sådan. Men det må være ligestilling, at man pr. definition stiller forældre lige.

Det er godt, og jeg er særlig glad, fordi Liberal Alliance har presset på for det her. Det var vores ønske i forhandlingerne, og derfor er jeg selvfølgelig glad for, at vi nu kan føre det ud i livet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet.

Tak for det. Jeg er sådan set også som udgangspunkt glad for – ligesom Liberal Alliances ordfører her – et forslag, der fremmer ligestilling. Samtidig er det blevet påpeget, også af Socialdemokratiet, at der kan være nogle elementer i forhold til en overgangsperiode, som vi skal kigge på, og det synes jeg på Alternativets vegne også er vigtigt at vi får gjort, at vi får set på, om det bliver håndteret ordentligt, og at der ikke skabes nye konflikter i forbindelse med overgangen til den her udbetalingsmetode.

Men samlet set er det jo en aftale, som alle partierne har været med i, og som skulle skabe bedre vilkår for, at der sådan bliver en bedre håndtering af hele det her samværsspørgsmål og det økonomiske spørgsmål i skilsmissesager fremover. Så jeg tænker, at fremadrettet er det vel noget, der bliver taget hånd om i den proces, som forhåbentlig kommer til at køre meget bedre i fremtiden, men hvad med dem, som bliver fanget herimellem? For når vi taler ligestilling mellem kønnene og i det her tilfælde moren og faren eller de to forældre, alt efter familiemønsteret, så synes jeg også, vi lige skal huske at tale ligestilling i forhold til børnene. Altså, det nytter ikke noget, at vi af hensyn til en økonomisk fordeling af nogle penge glemmer børnene i det her.

Så når det nu er ligestilling, der er på dagsordenen i det her forslag, synes jeg, vi skal huske at bringe børnene op på lige fod med de voksne og få set på, om der er nogle ting, som netop bliver påpeget i høringssvarene, som skal gøres en smule anderledes, og det håber jeg at vi alle sammen kan blive enige om at gøre på en rigtig god måde. Men der er ikke flere bemærkninger, og vi støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre er vi også enige i, at børne- og ungeydelsen skal deles ligeligt mellem forældrene, når det handler om det fremadrettede. Det er jo det, der er diskussionen her i dag, for i Radikale Venstre mener vi også og har vi den opfattelse, at det, vi har aftalt, er, at delingen af børne- og ungeydelsen mellem forældrene skal ske i forbindelse med nye skilsmisser, ifølge den nye skilsmisselov, som vi har vedtaget.

Det her lovforslag lægger op til, at børne- og ungeydelsen også skal deles af de forældre, som er blevet skilt i de år, der er gået. Det kan vi ikke støtte op om, og vi vil meget gerne støtte op om, at der bliver lavet et ændringsforslag til det her lovforslag. Grunden til, at vi ikke vil være med til at dele børne- og ungeydelsen, for så vidt angår de par, der er blevet skilt, er den – hvilket en række ordførere har været inde på – som er anført i en lang række kritiske høringssvar fra de organisationer, som kæmper for børnenes tarv, især i de her skilsmissesager.

For når et forældrepar, der har fundet ud af at leve med, hvordan man skal fordele den her børne- og ungeydelse, nu lige pludselig skal til at diskutere med hinanden igen, med hensyn til hvordan man skal fordele de her penge, så risikerer vi, at rigtig mange børn ender i nogle meget konfliktfyldte familier og på den måde skal få rippet op i alle de sår, der var, da deres forældre blev skilt. Det ser vi ingen grund til, og vi synes, det er meget ærgerligt, hvis vi her i Folketinget er med til at lave en lov, der helt unødvendigt bringer nogle familier ud i nogle konflikter og bringer nogle børn ud i nogle ulykkelige måneder, hvor forældrene skal diskutere, hvordan de skal fordele de her penge.

Så vi vil gerne støtte op om det her lovforslag, hvis delingen af børne- og ungeydelsen gælder fremadrettet og ikke bagudrettet for dem, der er blevet skilt.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Og vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Det er nok ikke de fleste af skatteordførerne, der har forhandlet det her på plads, men snarere vores kolleger, der er børne- eller socialordførere. Men det er jo en rigtig vigtig ændring, at vi også får ligestilling på det her område, og det tror jeg vi alle sammen er glade for kom i hus.

En del af problemet handler jo om noget, som også Socialdemokraternes ordfører fremlagde, nemlig om hvad der skal ske bagudrettet: Hvordan kan man indrette det, så vi ikke for at løse et problem faktisk bringer en masse mennesker, der egentlig har indrettet sig i mindelighed, ud i en ny konflikt? Det er det ene. Det støtter vi fra SF's side at vi får afklaret.

Det andet handler om effekten af det. Jeg har prøvet at se på, om jeg kunne læse ud af bemærkningerne, hvad det har af fordelingsmæssig effekt at lave det om. Godt nok er der i bemærkningerne til lovforslaget eksempler med, hvad det vil betyde, hvis mor og far begge har høje indkomster. Jeg tror også, min kollega hr. Rune Lund var inde på, om det her i virkeligheden, uanset det ikke er tilsigtet, vil være en de facto-skattelettelse for nogle par og en skatteforøgelse for andre par, afhængigt af hvordan forældrenes økonomi er skruet sammen.

Derfor vil jeg også høre skatteministeren, om vi ikke kan få nogle familetypemodeller, som vi så ofte får på skatteområdet. Vi plejer at få en fire stykker i hvert fald, når der kommer udspil, som kan ridse op, hvordan det her med de nye ændringer påvirker forskellige familietyper. For det er jo rigtig mange mennesker, det påvirker. Vi kan jo se, at det i dag for langt størstedelens vedkommende er kvinder, der får børne- og ungeydelsen, og vi støtter selvfølgelig intentionen, for vi er jo med i aftalen, om, at den skal gå ligeligt til mor og far. Men som sagt kan man simpelt hen ikke se ud af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan det mere specifikt påvirker forældrenes økonomi.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Lovforslaget her har jo til formål at udmønte den brede aftale, som vi har lavet, som skal give familierne bedre mulighed for at indrette sig individuelt i forbindelse med fordelingen af børne- og ungeydelsen. Det er en aftale, som vi i Konservative også er med i, og vi bakker selvfølgelig op om den.

De nuværende regler for fordeling af børne- og ungeydelsen er forældede og har i lang tid trængt til et eftersyn, og jeg er sådan set også rigtig godt tilfreds med, at det er et enigt Folketing, som så står bag den aftale, som vi nu udmønter, nemlig hvor vi moderniserer reglerne. Det vil sikre en højere grad af kønsmæssig ligestilling, men det vil jo også samtidig give mulighed for, at man kan dele ydelsen imellem sig, afhængigt af hvordan man ønsker at indrette sig som familie.

I Det Konservative Folkeparti glæder vi os over, at lovforslaget og aftalen her giver familierne større frihed, og at vi får et system, som i højere grad afspejler familiemønstrene i dag. Så vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det skatteministeren.

Tak. Først og fremmest tak for de positive bemærkninger, der er faldet, om forslaget om ligedeling af det, der vel i daglig tale bliver kaldt børnechecken. Det er den sidste del af udmøntningen af aftalen om ét familieretligt system, som er en aftale, der er indgået på børne- og socialministerens område.

Lovforslaget er først og fremmest vigtigt af hensyn til ligestilling mellem forældre, og så afspejler de regler, der gælder i dag, jo ikke den virkelighed, vi befinder os i, og de familiemønstre, der er i dag. Efter de gældende regler udbetales børnechecken i langt de fleste tilfælde til moderen. Sådan har det været siden 1987, hvor børnefamilieydelsen, som det hed dengang, blev indført. Reglerne har derfor med rette været kritiseret ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv.

Hvis man undrer sig over, at det er mig som skatteminister, der står med lovforslaget her i dag om noget, hvor man udbetaler en ydelse – det er normalt ikke det, vi gør som skatteordførere; vi laver lovgivning om at kræve penge ind, ikke udbetale dem som ydelser – så skyldes det, at før 1987 var der et fradrag på området. Derfor har det så af historiske årsager ressortmæssigt ligget hos skatteministeren. Det giver så også anledning til nogle af de problemer, der rejses her i dag af ordførerne. Derfor skulle man måske i et eller andet omfang overveje, hvor sådan et område her ressortmæssigt ligger. Det er ikke min beslutning som skatteminister. Det er den til enhver tid siddende statsministers og i sidste ende vel majestætens beslutning, hvordan ressortfordelingen er. Men når nogle af de her ting, som ordførerne nævner, som jeg lige vil komme ind på, opstår, skyldes det jo, at der er lavet en aftale på ét ministerområde, som så udmøntes med et lovforslag på et andet ministerområde, i det her tilfælde Skatteministeriets område.

Alle partier i Folketinget har aftalt, at det er på tide at indføre mere moderne regler, der tager højde for, at der er mange forskellige måder at indrette sig på som familie. Dels har vi aftalt, at vi skal væk fra, at udbetalingen automatisk er til moderen, dels skal der i højere grad være mulighed for at vælge, hvem udbetalingen skal ske til. Det er det, vi opnår med lovforslaget, der nu er fremsat. Børnechecken skal som udgangspunkt deles mellem forældrene, uanset om de bor sammen eller ej, men samtidig vil forældrene, hvis de er enige, have mulighed for at vælge, at udbetalingen af børnechecken skal ske til den ene forælder. Det vil typisk være i situationer, hvor udgifterne er hos den ene forælder. Så er det rimeligt nok, at børnechecken også udbetales til den forælder, der har udgifterne. Men det kan man altså aftale sig ud af som forældre. Hvis ikke forældrene kan blive enige, og det sker jo en gang imellem, så kan den ene forælder anmode om udbetaling af hele ydelsen, hvis det kan dokumenteres, at barnet ifølge en samværsafgørelse skal være mindst 9 ud af 14 dage hos vedkommende.

På den måde kan forældrene i højere grad indrette sig, som de ønsker, men samtidig tages der hensyn til de tilfælde, hvor der ikke kan nås til enighed. Men det letteste er jo, ikke mindst af hensyn til barnet, at forældre sætter sig ned og bliver enige om, hvordan samværet skal være, når man nu går fra hinanden. Det er ikke meningen og ikke hensigtsmæssigt for nogen, slet ikke for børnene efter min politiske opfattelse, at det her spørgsmål ender i et statsligt system. Det ville være lettere, hvis man kunne bøje sig ind mod hinanden og nå til enighed. Det kan man så ikke i alle tilfælde. Sådan er virkeligheden. Men det ville være dejligt, hvis det var muligt i større omfang.

Det er derfor efter lovforslaget, som vi foreslår, kun i tilfælde, hvor barnet bor lige meget eller næsten lige meget hos begge forældre og forældrene ikke kan blive enige om, at udbetalingen skal ske til den ene, at ligedeling ikke kan fraviges – dvs. de tilfælde, hvor det netop er vigtigt at ligestille forældrene.

Så har der jo været nogle bemærkninger fra ordførerne og også noget skriftlig korrespondance forud for debatten her i dag mellem en række ordførere på social- og børneområdet og mig som skatteminister om, hvorvidt allerede delte familier skal være omfattet af en ligedeling. Altså, skal der være nogle overgangsregler, eller skal der ikke? Der vil jeg godt give det tilsagn, at det må vi jo sætte os ned og snakke om. Mit udgangspunkt er, at det, der står i aftaleteksten, er sådan, det skal være, og der er ikke aftalt overgangsregler eller andet. Det har været diskuteret under forhandlingerne, men som det har været redegjort for, også af de notater, der har været sendt over fra Skatteministeriet, så er der nogle problemer i det. Og ikke mindst er der nogle udgifter, som jo så skal løftes. Der er måske også politisk noget rimelighed i det. Omvendt kan der jo være nogle konflikter i, at man har etableret samvær og så skal afgøre, hvordan børnechecken skal fordeles. Det kan selvfølgelig rippe op i nogle gamle konflikter. Det vil jeg også gerne anerkende.

Men mit udgangspunkt som skatteminister er altid, og der deler jeg Enhedslistens ordførers udlægning af, hvordan en lovgivningsmæssig proces skal være, at man laver en politisk aftale, og der aftaler man ting. Så sender man lovforslag i høring hos ordførere og andre, og når de har godkendt det, så længere ud til de eksterne høringsparter, og hvis nogen af aftaleparterne ønsker, at vi sætter os rundt om et mødebord og snakker om, om vi skal lave om i aftalen, lave om i lovforslaget, så gør vi det. Jeg vil i hvert fald gerne give det tilsagn at invitere ordførerne, og både ligestillingsordførerne, børne- og socialordførerne og skatteordførerne er velkomne til at komme til mødet. Det vil blive et meget stort møde, vi vil måske skulle booke en hel mødesal. Men partierne er velkomne til at sende dem, de måtte ønske, og så tager vi et møde. Så snakker vi om, om vi kan finde en løsning på det her, og hvis der er en regning, hvordan vi så samler regningen op for det. Derfor kan ordførerne imødese en invitation til et sådant møde.

Så er der spørgsmålene om indkomstaftrapning og andet, som også rejses af fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg vil gerne sende forskellige familietypeeksempler over. Jeg vil bare sige om den diskussion, der har været hen over påsken, også i offentligheden, om, at det er urimeligt for nogen og for andre, at det er nogle meget, meget få tilfælde. Selvfølgelig vil der kunne opstå en situation, hvor en person tjener 750.000 kr. og den anden person tjener 0 kr., men typisk vil det jo forholde sig anderledes. Men jeg vil meget, meget gerne lave de der familietypeeksempler.

De her ændringer flytter hverken voldsomt rundt på provenu eller fordeling eller andet, men selvfølgelig er der nogle ændringer, når man laver om i sådan en omfattende ydelse, som børnechecken, som altså er et tocifret milliardbeløb om året, jo er. Men i dag er der også problemer med reglerne. I dag er det en klar ulempe, hvis det er kvinden, der tjener mest, og det er altså heller ikke rimeligt. Derfor er det, vi foreslår, at der også sker en ændring af indkomstaftrapningen, så aftrapning sker på grundlag af den enkelte modtagers indkomst. Så det er rigtigt, at der kan være ting i lovforslaget her, men der er i hvert fald også ting med de regler, der gælder i dag.

Men i forhold til spørgsmålene om overgangsregler og andet tager vi et møde, og så sætter vi os ned og drøfter det. Med de ord håber jeg ligesom ved det tidligere forslag, at vi får holdt mødet og forhåbentlig også, inden der kommer et folketingsvalg, får vedtaget lovforslaget, der gerne skal træde i kraft den 1. januar 2020. Men det er ingen her i salen herre over.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.