Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 1. behandling af lovforslag nr. L 225:

Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, ligningsloven og forskellige andre love. (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe og ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 10.04.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Så kom vi frem til lovforslaget om sælgerpantebrev og andre elementer, som jeg skal komme ind på, men altså først det, som er et centralt element i lovforslaget. Det er udmøntet i finansloven og også finansieret der, men før det blev det jo aftalt i den tørkepakke, der blev indgået aftale om i sommer, og som også Socialdemokratiet var med i, at man skulle undersøge muligheden for at indføre sådan et sælgerpantebrev.

Meningen er jo især, at det skal gavne unge landmænd, der skal overtage en bedrift. Konkret går forslaget ud på, at op til 10 pct. af købesummen kan genanbringes i den solgte erhvervsejendom. I praksis vil det jo være en udskydelse af beskatningen, som i dag skal ske samme år, som handelen sker, som man vil kunne fordele over op til 10 år. Avancen, som skatten kan udskydes for, kan ifølge forslaget højst udgøre 10 pct. af salgsprisen. Det giver en udgift for staten på varigt 15 mio. kr. og op til 70 mio. kr. i de første år.

Vi har i de drøftelser, der var om tørkepakken, bakket op om at undersøge det her forslag og principielt også tilsluttet os at gennemføre det, kunne det afgrænses og gennemføres på den rigtige måde.

I takt med at bedrifterne bliver større, er det jo også blevet en stor økonomisk byrde og risiko at påtage sig at overtage et landbrug. Her bliver processen i nogle tilfælde gjort lidt nemmere, typisk jo i tilfælde af generationsskifte. Og det er udmærket at medvirke til, at generationsskifterne gennemføres, synes vi, altså at Folketinget gør det. Men vi synes, at processen er lidt besynderlig, fordi det jo faktisk var aftalt i forbindelse med indgåelse af aftale om tørkepakken, at der skulle nedsættes en ekspertgruppe, og at man skulle undersøge både det her forslag, men også andre med relation til det økonomiske fundament, de økonomiske forhold under landbruget.

Nu ender der så med at komme et forslag sådan lidt i ellevte time, inden der nok snart skal være folketingsvalg, og altså ikke på baggrund af en ekspertgruppes arbejde. Derfor er det jo principielt stadig væk rigtigt, men det er simpelt hen bare ikke den måde, det blev aftalt at det skulle ske på. Og vi vil så prøve at gå lidt ekstra ind i, om de ting, vi ville have undersøgt, er rigtige, altså om ordningen er afgrænset rigtigt. Havde vi haft en dialog om det, i stedet for at det bare blev fremsat her, var vi nok også gået ind i, om man kunne finde nogle andre finansieringskilder til det, i stedet for at det bare er blevet taget af forhandlingsreserverne på finansloven, da vi synes, der er så mange andre ting, som det også er vigtigt at bruge pengene på. Men principielt støtter vi det, og så må vi jo gå det lidt efter i sømmene, nu der ikke blev den dialog om forslaget, der ellers var aftalt.

Et andet element handler om forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde m.v. – fonde, som støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Det er et skattefrit bundfradrag, der ikke er øget eller reguleret siden år 2000, og det foreslås så ført op til det niveau, hvor det ville have været, hvis det altså var blevet reguleret. Forslaget har ikke nogen nævneværdige provenumæssige konsekvenser, fremgår det af lovforslagets bemærkninger. Vi vil godt i udvalgsbehandlingen prøve at få nogle eksempler frem på, hvad det er for ydelser, der i dag gives på det her område, så vi kan se, hvad det egentlig nærmere er for nogle punkter, hvor man giver mulighed for at få et højere skattefrit bundfradrag.

Et andet positivt element, synes vi, er jo, at Danmark for at overholde det arbejde og de aftaler, som vi har i OECD i forbindelse med indberetninger vedrørende finansielle konti med tilknytning til udlandet, forlænger den periode, hvor man skal opbevare grundlaget for at foretage den form for indberetninger. Som jeg lige kan se, er det i praksis 1 år og 4 måneder mere, der bliver lagt til, at man skal opbevare det her grundlag. Og det er, synes vi, udmærket. Man kan bare se på de sager, der kører lige nu, oven på Panamapapirerne og hvidvasksagerne, der jo desværre er i den danske banksektor, at det er gavnligt, at det her grundlag findes.

Et sidste element, jeg skal nå, handler om udvidelse af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på havundersøgelses- og forskningsskibe. Ved at gennemføre det her forslag, løses det problem, at det havundersøgelsesskib, vi har i Danmark, Dana, ikke var blevet omfattet af fradraget eller af DIS-ordningen i første omgang. Og det her er en sag, som jeg synes det er værd at kreditere min kollega Bjarne Laustsen for at have arbejdet aktivt med sammen med berørte søfolk, og hvor en dialog med skatteministeren har båret frugt. Jeg kan også se, at min gode kollega faktisk har indfundet sig i Folketingssalen for at overvære det glædelige øjeblik, hvor lovforslaget behandles, og det er der grund til. Jeg synes, det er et eksempel på, at man altså kan forfølge en sag og have en dialog med en minister og nu få gennemført sådan et forslag, så de her søfolk omfattes af sømandsfradraget – til gavn for dem selv, men jo også for konkurrenceevnen for det skib og den aktivitet, der er tale om.

Med de bemærkninger vil jeg give lovforslaget min positive tilkendegivelse.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Også det her lovforslag er jo en udmøntning af nogle forskellige ting, og den første, jeg vil nævne, er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen. Det er delen om sælgerpantebreve, som jo er et ønske, Dansk Folkeparti havde med til finanslovsforhandlingerne, så derfor glæder det mig rigtig meget, at vi nu kan stå her og førstebehandle det, også selv om vi måske ikke kan nå at få det tredjebehandlet, alt efter hvornår valget kommer.

Grunden til, at vi har ønsket det her, og grunden til, at der er behov for det, er, at der er en del landmænd, som er oppe i årene, og det kan være svært for unge nye landmænd at få købt et landbrug, fordi det er svært at finansiere det. Der kommer sælgerpantebreve jo ind i billedet som en del af løsningen, fordi man med det her kan få finansieret 10 pct. af landbrugets værdi med et sælgerpantebrev. Sagt på en anden måde betyder det jo, at sælgeren så kan udskyde beskatningen i 10 år, og det synes vi da er en god måde at give en hjælpende hånd på, så man kan få lavet nogle generationsskifter i landbruget.

Der er sådan set også en masse gode, positive effekter i det, som er værd at nævne, for når flere yngre landmænd nu får mulighed for at overtage et landbrug, betyder det også typisk, at produktiviteten stiger, fordi unge nye landmænd typisk vil investere noget mere i deres bedrifter, end folk, der måske er på vej ud af branchen, vil. Et eksempel kunne være, at man står og er et ældre ægtepar bare med et almindeligt parcelhus. Så bygger man jo ikke bare lige nyt køkken eller lægger nyt tag på, for man ved, man snart skal af med huset. Men de nye unge familier, der kommer ind, investerer jo typisk i deres nye hus. Det samme kommer også til at ske her med landbrugene: Man vil få en højere produktivitet, fordi unge nye landmænd kommer med nye ideer og gerne vil investere for at få en moderne bedrift igen.

Men der er også et andet vigtigt element i det her, som man måske ikke normalt tænker på, og det er, at det også er god landdistriktspolitik. For når der kommer flere unge familier ud i landbruget, kommer der typisk også nogle børn med – børn, som kommer til at understøtte den lokale skole i landsbyen, børn, der kommer til at gå i daginstitutionerne. Men det kommer også til at betyde, at der kommer flere ressourcestærke familier ud i landdistrikterne, som måske kan deltage i foreningslivet, bestyrelsesarbejde eller andre ting. Så der er altså også en masse gode sideeffekter i det her, som man ikke umiddelbart tænker på, når man ser, at man kan få et sælgerpantebrev, som kan være med til at gøre, at man kan få et generationsskifte på et landbrug.

Så er der en ting, jeg vil nævne, som ikke er med i forslaget, men som vi i Dansk Folkeparti vil arbejde på fremadrettet skal komme med, og det er, at der sådan set er den samme udfordring med fiskefartøjer, hvor det også kan være svært at få lavet et generationsskifte. Men det er ikke med i den her omgang, fordi det er en lidt anden model, man skal have lavet. Men jeg vil i hvert fald også tilkendegive her fra talerstolen, at vi i Dansk Folkeparti vil arbejde på fremadrettet at få indført en mulighed for, at man kan bruge sælgerpantebreve inden for fiskerierhvervet, så man også der kan få lavet nogle generationsskifter, som gør det lettere i hvert fald for de yngre fiskere at komme ind på markedet.

Så er der en del andre elementer i lovforslaget, og jeg vil ikke nævne dem alle sammen, men der er bl.a. også det her, som også blev nævnt af den foregående ordfører, med et udvidet sømandsfradrag for søfolk på forskningsskibe og havundersøgelsesskibe. Det synes vi da er ganske fornuftigt at man har fundet en løsning på.

Et sidste element, jeg vil nævne, er bl.a. det her med et ændret virkningstidspunkt for specialskibe. Vi har jo tidligere i erhvervs- og vækstpakken sørget for, at specialskibe kunne komme med ind under DIS-ordningen og få lavere tonnagebeskatning. Og det her virker jo sådan rimelig harmløst, men jeg er lidt bekymret for, hvad det her har af effekt i forhold til det bilag, som skatteministeren sendte over til Skatteudvalget, og som jo siger, at for at man kan få specialskibe ind under DIS-ordningen, skal vi ændre hele DIS-ordningen. Så skal vi fjerne det, som man kalder flagkravet. Det er jo sådan i dag, at vi har lavet en ordning for at holde danske skibe i Danmark, altså har fået rederierne til at have mange skibe i Danmark. Man siger, at medarbejderne kan få løn skattefrit, mod at skibene så betaler tonnageskat i Danmark. Men det, der er lagt op til, for at man kan få specialskibene ind under DIS-ordningen, er, at hele ordningen skal laves om, hvilket betyder, at danske medarbejdere kan arbejde på et hvilket som helst skib rundt i EU uden at betale skat i Danmark. Rederierne kan vælge at have skibe f.eks. i Cypern med medarbejdere fra Danmark, og også fra et andet land, men uden at betale tonnageskat i Danmark. Så jeg kan godt forstå, at det set fra medarbejdersiden er en god idé. De kan arbejde, hvorhenne de vil, og ikke betale skat i Danmark. Jeg kan også godt forstå, at det er et positivt element set fra rederiernes side, at de kan indflage deres skibe, hvor de vil. Men jeg er bare ikke sikker på, at det er en god idé for Danmark. Det er jo ikke direkte det, vi forhandler om her i lovforslaget i dag, men jeg vil i hvert fald prøve i udvalgsbehandlingen – hvis vi når at komme så langt, inden der kommer et valg – at få udboret, hvad det betyder, hvis man siger ja til det her, i forhold til den store, generelle ændring af DIS-ordningen, som det vil betyde, hvis man vælger at få specialskibene med. For det er i hvert fald en ændring, som vi er lidt bekymrede for i Dansk Folkeparti. Det var ordene.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Det kan godt være, vi skal starte tiden forfra. Der står, at jeg har 4 sekunder tilbage. ( Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): Du får lige 5 minutter mere. Sådan.) Tak.

Som de to tidligere ordførere allerede har sagt, udmønter det her lovforslag jo forskellige dele af en aftale. Det er endnu en gang lidt af et bunkebryllup. Jeg vil starte med at have fokus på den del, der handler om sælgerpantebreve for landbrug. Vi har jo en udfordring med, at rigtig mange af landbrugene i Danmark har nogle meget aldrende ejere. Vi har brug for et generationsskifte i landbruget, også for at fremtidssikre landbruget.

En af måderne at imødegå det på er den her sælgerpantebrevsmodel. Det er rigtigt, at det var en af de ting, som skulle undersøges i den analyse, som er en del af tørkepakken, som jo var nødvendig oven på den tørke, der var sidste sommer. Men det er ikke den eneste ting, der bliver undersøgt i den sammenhæng. Det er en mere generel undersøgelse, og det afskærer jo ikke de øvrige politikere, der er en del af aftalen, fra at kunne lave andre tiltag inden for det her område. Det er helt normalt, at man bygger oven på eksisterende aftaler, og det forhindrer heller ikke, at man kan undersøge de generelle vilkår for landbruget. Så det mener jeg er fuldt ud i tråd med det.

Vi synes i hvert fald, det er rigtig positivt, at vi får kigget på de her sælgerpantebreve, så det i højere grad bliver muligt at få lavet de her generationsskifter i landbrugene. Og det er en aftale, som jeg er rigtig glad for at vi har indgået sammen med Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen.

Så er der den del, der handler om udvidelse af sømandsfradraget, så det også nu gælder søfolk om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe. Det har det ikke gjaldt tidligere; der har det gjaldt alle mulige andre skibe end lige præcis dem, men der er også en hård konkurrence inden for forsknings- og havundersøgelsesskibe, og derfor er det kun naturligt, at de her regler også gælder for dem.

Så er der en række andre mindre forslag, men dem har de øvrige ordførere været inde på. Grundlæggende kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her lovforslag er jo et typisk lovforslag på skatteområdet, det indeholder flere forskellige elementer – en blandet pose bolsjer. Det første omhandler forslag om indførelse af en pantebrevsmodel. Det er jo en del af finanslovsaftalen for 2019, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvorefter der for at skabe bedre muligheder for generationsskifte for unge landmænd så vil blive indført den her pantebrevsmodel ved salg af bl.a. landbrug, hvor op til 10 pct. af købesummen kan genanbringes i den solgte erhvervsejendom. Den ordning, der bliver foreslået, betyder, at sælgeren af en erhvervsejendom vil få adgang til at udskyde beskatningen af hele eller en del af ejendomsavancen, nemlig op til 10 pct. af afståelsessummen, når der i forbindelse med handelen udstedes et sælgerpantebrev. Skatten vil derfor kunne betales over en periode på op til 10 år i stedet for efter de almindelige regler, når ejendommen bliver afstået.

Det her forslag koster jo noget. Prisen er 90 mio. kr. i 2020 i umiddelbar virkning og 70 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det er vurderingen i lovforslaget, at beløbet så vil være faldet til omkring 45 mio. kr. og 35 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Vi har det sådan fra Enhedslistens side, at der bør laves tiltag for unge landmænd, men hvis staten virkelig ville gøre noget, kunne staten jo f.eks. give statsgaranterede lån til unge landmænd. Vi synes ikke, at det greb, man laver her, altså at man laver en skattelettelse til sælger, er rimeligt. Vi ønsker, at der bliver brugt andre midler, og det er en del af lovforslaget, som vi ikke kan støtte.

Så er der en forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde. Det bliver foreslået, at det skattefri bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, bliver hævet fra de nuværende 10.000 kr. til 14.600 kr. Det er et forslag med meget begrænset provenuvirkning, og det er et forslag, vi sådan set godt kan støtte.

Så er der ændringen af opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finansielle konti, hvor vi bringer realgrundlaget i overensstemmelse med de internationale standarder, og det er noget, som vi også kan støtte.

Så er der udvidelsen af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe. Der bliver det foreslået at udvide sømændsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, således at disse søfolk sidestilles med søfolk, som arbejder om bord på traditionelle fragtskibe. Det var sådan, at da man i 2011 ville udvide rederiernes adgang til at bruge udenlandske skibsførere i DIS, var det så at sige en del af betalingen til de faglige organisationer, at der blev indført et udvidet sømandsfradrag. Derfor kom der et sømandsfradrag på 56.000 kr., hvis man sejlede i nærfart, og 105.000 kr., hvis man sejlede på langfart. Dengang i 2011 blev visse skibstyper undtaget fra at kunne få fradraget, herunder stenfiskerskibe, forskningsskibe og offshoreskibe, og det her forslag indebærer så, at disse sømandsfradrag udvides til også at omfatte nogle af de skibe, som blev udeladt i 2011. Det synes vi egentlig er et fint forslag, fordi det er en mere praktisk gennemførelse af ens regler for alle søfarende uden specielle krav til, hvilket arbejde skibet laver.

Så vi er sådan set positivt indstillet over for alle dele af elementerne, på nær forslaget om indførelse af en pantebrevsmodel, og det vil vi så bede om bliver udskilt i et særskilt lovforslag, sådan at vi kan få lov til at stemme for de dele af lovforslaget, som vi støtter.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak. Jeg skal gøre det kort: Vi støtter lovforslaget.

Ja, det var kort, og derfor er vi kommet til hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet, som kommer ind i salen nu. Det gik så stærkt med den forrige. Værsgo.

Nu nåede jeg slet ikke at høre, hvad ordføreren fik sagt. Jeg går ud fra, at I støttede lovforslaget.

Der er igen tale om et lovforslag, der indeholder en del elementer, og som også er blevet gennemgået af en række ordførere. Så jeg vil egentlig istemme det kor, som Rune Lund, Enhedslistens ordfører, igangsatte, om at få opdelt lovforslaget, sådan at den første del, der handler om en sælgerpantebrevsmodel i forbindelse med generationsskifte i landbrug, bliver udskilt. Og det bunder i, at jeg sådan set er enig i noget af det, som ordføreren for Enhedslisten sagde. Vi ser nemlig i Alternativet ikke nødvendigvis den her model som den bedste måde at hjælpe landbrugene på.

Altså, vi ønsker med vores politik i Alternativet langt flere landbrug og også nogle mindre landbrug end dem, vi har i dag, og vi har nogle løsninger til, hvordan vi kan hjælpe unge økonomisk med at overtage landbrug. Og der mener jeg, at det her rammer lidt skævt, i forhold til hvem det er, vi hjælper. Vi vil meget gerne hjælpe mange flere til at få landbrug og ikke bare drive den økonomiske model, som kører i dag, videre, og der synes jeg, at det her lapper lidt på de store gældsbyrder, der er, og egentlig bare opretholder den store gældsbyrde i stedet for at tage hånd om det. Så jeg synes hellere, at vi skal tale om forslag til, hvordan vi hjælper landbruget ud af den her gæld og til at få skabt flere mindre landbrug.

Så er der forslaget om at forhøje det skattefri bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Det kan vi også støtte fra Alternativets side.

Der er noget omkring ensretning i forhold til OECD-regler, i forhold til hvor længe vi opbevarer indberetninger vedrørende finansielle konti, som vi også kan støtte.

Med hensyn til sømandsfradraget giver det, som det også er blevet nævnt, god mening at ligestille det, altså at inddrage flere typer skibe. Dog synes jeg, at det var en relevant bemærkning, der kom fra Dansk Folkepartis ordfører, om, hvordan det kan påvirke den generelle indbetaling af skat, i forhold til hvor skibene er indregistreret. Så jeg vil se frem til, hvad der kommer af svar på det.

Den sidste del af lovforslaget kan vi også støtte fra Alternativets side. Jeg har ikke flere bemærkninger. Tak.

Tak til Julius Graakjær Grantzau fra Alternativet. Så går vi videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre kan vi også støtte alle delene af det her lovforslag.

Den store del af lovforslaget, i hvert fald hvis man ser det i kroner og øre, er den her sælgerpantebrevsmodel, som skal gøre det nemmere at få generationsskifte, særlig i landbruget, og det er der bestemt behov for. For vi kan se, at der er et problem med, at landmændene bliver ældre og ældre, og at det er svært for nye, yngre landmænd at komme ind og få købt en bedrift. Vi har selv foreslået det, og det er også en model, som en række organisationer har foreslået, og derfor er det en del af regeringen og Dansk Folkepartis finanslovsaftale, som vi kan støtte, og vi vil derfor også gerne støtte lovforslaget, når det bliver vedtaget her om nogle uger.

Vi kan også støtte, at man udvider DIS-ordningen, altså den her ordning, hvor sømænd ikke betaler så meget i skat, til også at omhandle specialskibe, som særligt opererer inden for opsætning af havvindmøller. Det er også et forslag, vi selv har haft, og som vi også gerne vil være med til at stemme for.

Det sidste store element i lovforslaget er, at den lettelse, der er lavet af beskatningen af skibe, den såkaldte tonnageskat, bliver rykket 1 år bagud i tid, så den gælder tidligere. Det kan vi også støtte op om.

Så samlet set er det, der er i det her lovforslag, god radikal politik. Vi har selv foreslået det, og derfor vil vi også meget gerne stemme for forslagene ved tredjebehandlingen.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

I mange år har vi jo diskuteret de problemer, som præger i hvert fald dele af det danske landbrug – en gigantisk gæld, der præger store dele af erhvervet, som i den grad går ud over unge landmænd, som gerne vil ind, og en række landmænd, som enten er på kanten af konkurs, eller som i høj grad kan blive påvirket af det ved tørke, ved sanktioner af Rusland, ved mælkepriser eller andet. Så vi har egentlig et landbrug, hvor en stor del af dem i erhvervet er meget udsatte for påvirkninger udefra.

Det er jo ikke en del af det her lovforslag at diskutere, hvilken type landbrug vi gerne vil have i fremtiden, men ud over at vi selvfølgelig gerne vil have et mere bæredygtigt landbrug, vil vi også gerne have et mere økonomisk bæredygtigt landbrug i Danmark. Det er jo også derfor, at vi af og til diskuterer jordfordeling, og om vi eventuelt skal opkøbe jord, jordfonde og meget andet, for vi har ikke, i hvert fald ikke i store træk, et økonomisk bæredygtigt landbrug. Derfor var den lidt lange indgangsbøn egentlig også for at sige, at når vi skal bruge penge på vores landbrug – og det gør vi jo både gennem landbrugsstøtten, men det gør vi også med diverse hjælpepakker, senest oven på sidste sommers tørke – så skal vi i den grad også bruge pengene til at fremme den type landbrug, som vi gerne vil have i fremtiden. Jeg startede ud med at sige, at det er rigtig svært for mange unge landmænd at komme i gang, også fordi vi har fået nogle ret store landbrug, som er meget dyre at komme ind i, og derfor vil vi fra SF's side også gerne gøre det nemmere både med generationsskifte og for unge at komme i gang. For vi ønsker, at vi har et landbrug i Danmark, der er bæredygtigt, både i forhold til naturen og også økonomisk.

Vi har været lidt lorne ved den sælgerpantebrevsmodel, som regeringen foreslår i det her lovforslag. Jeg vil ikke afvise det i dag, for vi vil stadig væk gerne se på, om vi eventuelt kan lave et ændringsforslag. For problematikken i det er fuldkommen reel, men vi ønsker også at bruge nogle af de økonomiske mekanismer, vi har, til at fremme et landbrug, der også er bæredygtigt på sigt. Så alt det er bare for at sige, at vi gerne vil tage op i udvalgsbehandlingen, hvordan vi kan hjælpe både i forhold til generationsskifte, men også ved at bruge pengene på den smarteste måde i forhold til at få et fremtidigt mere bæredygtigt landbrug.

Mine kolleger har fint gennemgået de andre fire elementer i lovforslaget, som SF er for, så det første punkt omkring sælgerpantebrevet er altså det, der vil afgøre, om vi kan stemme for det, og vi støtter også en opdeling af lovforslaget, hvis det kan gøre, at andre partier kan stemme for det. Men som sagt vil vi bringe nogle forskellige ændringsforslag til torvs i udvalgsbehandlingen.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Lovforslaget her indeholder, som flere af de foregående ordførere har været inde på, nogle forskellige elementer, først og fremmest den her sælgerpantebrevsmodel for landbruget. Så er der også en forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde og en udvidelse af sømandsfradragsordningen, og vi synes sådan set, at alle elementerne er rigtig gode.

Mange steder i landbruget har det været rigtig svært at få gennemført generationsskifte, og derfor er det også en kærkommen håndsrækning med den her foreslåede pantebrevsmodel. I dag er det jo sådan, at man godt kan lave sådan en overdragelse og så lade køberen betale over en årrække, men problemet er, at man bliver skattepligtig allerede ved overdragelsen, det vil sige, før man så faktisk har modtaget pengene, og det er der jo et eller andet urimeligt og uhensigtsmæssigt i. Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at vi i forbindelse med finanslovsaftalen fik fundet nogle penge til at få lavet det om.

Vi er også rigtig godt tilfredse med, at vi får udvidet sømandsfradragsordningen, så det her forsknings- og havundersøgelsesskib også kommer med. Vi har jo også tidligere udvidet DIS-ordningen, så vi fik offshoresektoren mere involveret. Det er også rigtig godt for det blå Danmark, så vi kan fastholde den position, vi har som en af verdens førende søfartsnationer. Der var lidt diskussion tidligere omkring det her med at få åbnet op for DIS-ordningen, sådan at det kom til at omfatte andre skibe i EU. Det er jeg ikke så skeptisk over for. For der er jo også den mulighed, at man så bedre får brugt de danske kompetencer og faktisk også får mulighed for at få danske søfolk ud på fremmedflagede skibe, så de opnår nogle kompetencer, som kan bruges i Danmark, men jo også, at danske rederier kan veksle deres besætninger mellem de skibe, de har på dansk flag, og de skibe, de ikke har på dansk flag.

Det, som jeg synes er allervigtigst, er, at vi holder fast i, at det danske skibsregister skal være et attraktivt skibsregister, og det er det i dag. Det er det hurtigst voksende i verden, og det har det været, siden vi fjernede den her registreringsafgift i forbindelse med erhvervs- og iværksætterpakken. Vi har et rigtig godt skibsregister, og derfor er jeg også sikker på, at vi sagtens kan konkurrere, hvis der bliver åbnet op, men det giver altså en mulighed for fleksibilitet og dermed også en mulighed for at få udviklet flere gode kompetencer hos vores danske søfolk, men i virkeligheden også en bedre mulighed for at udnytte ressourcerne i rederierne.

Men med de bemærkninger vil jeg bare sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til hr. Anders Johansson. Så er vi nået til skatteministeren. Værsgo.

Jeg vil godt takke for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Der er blevet stillet nogle helt rimelige spørgsmål undervejs, og jeg vil prøve at besvare nogle af dem her i min ministertale.

Forslaget, som vi har drøftet, indeholder jo ændringer på en række forskellige områder. Det er, hvis man spørger mig, fornuftige ændringer, der vil være til glæde for en bred personkreds. Den store ændring er jo, at vi efter mange års tilløb har aftalt i finansloven, bl.a. efter ønske fra Dansk Folkeparti, som har presset på, for at vi skulle finde penge til det her og også til en hurtig implementering, en sælgerpantebrevsmodel for landbruget. Jeg tror sådan set, at der har været et bredt ønske i Folketinget om at kigge på en sælgerpantebrevsmodel, men der har skullet udvikles en konkret model, og der har skullet findes finansiering til at realisere den.

Det, vi laver her, er efter min opfattelse ikke en skattelettelse, men at vi giver mulighed for, at man kan udskyde skatten, så den betales løbende, i takt med at man betaler af på det her sælgerpantebrev. Det har selvfølgelig en rentevirkning, og den rentevirkning er omkostningen ved det her lovforslag. Derfor vil jeg ikke – nu tror jeg ikke, at der findes en fuldstændig objektiv beskrivelse af, hvad en skattelettelse er – betegne det her som en skattelettelse til landbruget.

Jeg vil heller ikke synes, det er rimeligt at bruge det som undskyldning for at afvise forslaget, for det er et forslag om et sælgerpantebrev, der bl.a. kan være med til at sikre, at et landbrug fortsat bliver på familiehænder eller bliver givet videre til fodermesteren eller en ansat i landbruget og ikke bare bliver købt op af nabolandmanden, som driver et større og større landbrug, eller af et selskab, som opkøber landbrugsjord i en branche, som er udsat for konsolidering. Så hvis man gerne vil gavne den lille landmand, om man vil, skal man støtte ideen om en sælgerpantebrevsmodel.

Jeg vil gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti har skubbet på, for at vi skulle finde pengene til det her i fællesskab i finansloven.

Jeg forstår godt Socialdemokraternes utilfredshed med, at man ikke har kigget på det i finansieringsudvalget. Men der synes jeg, at hr. Jesper Petersen skulle sige tak til hr. Dennis Flydtkjær, for at Dansk Folkeparti har været med til at finde pengene til det her. Det er jo penge, som vi, hvis vi ikke havde brugt dem på det her, havde brugt på noget andet i finansloven. Så nu får Socialdemokraterne mulighed for endnu en gang at få det, man kalder en gratis omgang. Det vil sige, at man kan stemme for lovforslaget, men at det er nogle andre, der har fundet pengene, som altså er fundet i finansloven. Og jeg kan love dig for, at hvis vi ikke havde brugt pengene på det her, havde vi brugt dem på noget andet. Vi havde ikke bare ladet dem ligge i kassen til fremtidige regeringer. Men jeg forstår godt, at man gerne ville have ventet, men der har så været ønske om, at det fandt vi finansiering til med det samme. Og vi har udviklet modellen, og derfor fremsætter vi forslaget, og derfor håber jeg også på bred opbakning til det.

Det vil i hvert fald være med til at hjælpe dansk landbrug og særlig de unge landmænd, som også har været på mit kontor og sagt, at de har problemer med at finde finansieringen, og at det her kunne være en løsning. Jeg tror, at de vil blive rigtig glade, for med den model, vi lægger op til, har man adgang til at fordele beskatningen over op til 10 år, så det passer med afdragene på pantebrevet, forudsat at pantebrevet ikke overstiger 10 pct. af salgssummen. Det giver yngre landmænd, men også andre købere af erhvervsejendomme en hjælpende hånd med finansieringen, da sælger får det her skattemæssige incitament til at placere nogle af sine midler fra ejendomshandelen i et sælgerpantebrev. Jeg er overbevist om, at sælgerpantebrevene vil vise sig at være en god løsning i de tilfælde, hvor det i dag kan være vanskeligt at skaffe dele af finansieringen. Jeg er også sikker på, at de nye regler vil være med til at sætte skub i et nødvendigt generationsskifte i bl.a. landbruget.

Så har Danmarks Fiskeriforening i høringssvaret ønsket, at fiskefartøjer bliver omfattet af sælgerpantebrevsmodellen. Det har jeg også drøftet med Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær, og i regeringen er vi som sagt positive over for dette, og det forstår jeg også at Dansk Folkeparti er. En udvidelse af ordningen til andre typer af aktiver, f.eks. fiskefartøjer, vil dog kræve en nærmere analyse, og derfor er det ikke muligt at have det med i det her lovforslag, men vi vil arbejde for, at vi i en senere folketingssamling kan få indført sådan nogle regler. Det er mit partis og regeringens udgangspunkt.

Så foreslår vi med lovforslaget at forhøje det nuværende skattefri bundfradrag på 10.000 kr. for ydelser til personer fra godkendte foreninger, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Og det forslag kommer faktisk fra en, der repræsenterer en fond, der laver de her skattefri uddelinger til bl.a. folk, der er ramt af sygdom, som gjorde mig opmærksom på, at beløbet ikke reguleres løbende. Derfor har det i mange år været på 5.000 kr., og det vil sige, at det stille og roligt udhules. Og det har vi så undersøgt, og det er rigtigt, at det faktisk ville være rimeligt at øge beløbet til de her 10.000 kr. Jeg tror, nogle af dem, der bliver hjulpet af den her ordning, der bl.a. støtter socialt og sygdomsbekæmpende arbejde, vil sætte stor pris på den hjælp, der bliver givet her. Og den er helt rimelig, for det giver god mening at indeksere bundfradraget. Det vil nå op på et niveau, som er passende og rimeligt.

Endelig vil jeg fremhæve de ændringer, som skal hjælpe søfartssektoren, så Danmark kan fastholde og udbygge sin position som maritim nation på det globale marked.

Derfor glæder det mig, at vi udvider reglerne om sømandsfradrag, så forsknings- og havundersøgelsesskibe i højere grad får mulighed for at ansætte samme type søfolk som dem, der ansættes på traditionelle fragtskibe. Og det er fuldstændig rigtigt – som også hr. Jesper Petersen var inde på – at det bl.a. er hr. Bjarne Laustsen, der har været med til at rejse den her sag. Den har Bjarne Laustsen også rejst over for mig som skatteminister; jeg har været oppe at besøge Dana. Og jeg må jo erkende, at når jeg har spurgt mine embedsmænd, hvorfor det lige er, at de her søfolk ikke er en del af ordningen, er det svært at finde et godt argument for det – ud over at dem tænkte man ikke på, da man indførte fradraget. Og det synes jeg ikke er et godt eller rimeligt svar, og derfor lægger vi nu op til at udvide reglerne om sømandsfradraget. Det er fuldt ud rimeligt over for de søfolk, der arbejder på Dana og andre forsknings- og havundersøgelsesskibe. Så det er rigtig fint, at der blev rejst en konkret urimelighed, og at vi i fællesskab kunne finde en løsning på det. Så ros til alle for det, og jeg hører også en bred opbakning til den del af lovforslaget.

Dernæst kommer forslaget med en ændring af virkningstidspunktet for udvidelsen af tonnageskatteordningen, som vi vedtog her i salen for 3½ år siden. I regeringen er vi tilfredse med, at Kommissionen efter en lang sagsbehandling har sagt, at de godkender vores udvidelse. Inden reglerne kan træde i kraft, er det dog nødvendigt at justere den vedtagne lovs virkningstidspunkt. Når det er sket, kan både udvidelsen af tonnageskatteordningen og den tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen træde i kraft, og det vil være med til at sikre, som De Konservatives ordfører var inde på, at Danmark fortsat kan være i front – det maritime Danmark med gode vilkår – og være konkurrencedygtig i forhold til den store verden.

Så har der også været bekymring – det har jeg også drøftet med Dansk Folkepartis ordfører – om de krav, som Kommissionen peger på, altså at retspraksis har udviklet sig sådan, at der i vores nuværende DIS-ordning er ting, som ikke er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Det siger Kommissionen at vi skal rette op på. Og der har været et ønske om en drøftelse af det og en orientering af aftalekredsen om det. Jeg skal gerne beklage som skatteminister, at det ikke er sket – det er en fejl fra min side. Men det vil vi gerne rette op på, og derfor har jeg også aftalt med hr. Dennis Flydtkjær, at vi indkalder til et møde, hvor man kan blive orienteret nærmere om de her ting, som gør, at vi er nødt til at lave nogle ændringer i et andet lovforslag om DIS-ordningen, hvis vi skal opretholde vores statsstøttegodkendelse af den og samtidig iværksætte reglerne om udvidelse af specialskibsordningen, som er et lovforslag, vi har vedtaget med bred opbakning. Det drøfter jeg gerne.

Jeg skal også her fra talerstolen beklage, at der ikke har været en orientering af aftalekredsen. Når der ikke har været det, er det, fordi der ikke er noget at gøre, men derfor er det selvfølgelig helt legitimt, at man ønsker at blive orienteret, og det er så en fejl fra min side. Jeg håber ikke, at man vil lade den fejl gå ud over udvidelsen af ordningen, som er rimelig. Og så må vi så leve med nogle af de ændringer af DIS-ordningen. Men der vil være en mulighed for at drøfte konsekvenserne af de her ændringer, og hvad det kommer til at betyde, og det er helt rimeligt, og derfor vil jeg invitere i den her uge til et møde om det med de partier, der har været engageret i DIS-ordningen. Og så håber jeg, at vi inde på mødet i et eller andet omfang finder ud af, at der i hvert fald er flertal for ændringerne, så udvidelsen af specialskibsordningen som sagt kan træde i kraft. Og det er det, vi hjemler her i lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. På vegne af søens folk vil jeg gerne sige tak – det er ikke altid, at Hendes Majestæt kan finde tiden til at rette en speciel tak til søens folk, og de gør det jo godt derude. Derfor vil jeg bare sige, at som nogle måske har bemærket, har Socialdemokratiet iværksat en kampagne om, hvordan man kan arbejde sammen på tværs af partierne – at noget kan man lave med dem og dem – og det her er et strålende eksempel på, at vi jo ikke er længere væk end et telefonopkald eller en mail, og der vil jeg gerne takke for, at skatteministeren også tog med op og mødte de søfolk, som arbejder der, og spurgte ind til, hvor lang tid de er væk osv. Og han kunne godt se den sammenligning med, at andre havde det fradrag, og at det havde de så ikke. Derfor er det rigtig fint, at vi kan arbejde sammen om sådan en ting, og det er jo også flot, at Folketinget i dag kvitterer ved at sige, at man synes, det er helt rimeligt, at folk, der yder en indsats, og som har de nødvendige kvalifikationer, søfartspapirer osv., selvfølgelig skal være ligestillede.

Det, der så selvfølgelig er interessant nu, er, at det her vel skal notificeres i EU, og derfor har jeg et kort spørgsmål på vegne af søfolkene: Hvornår regner skatteministeren med at det her fradrag i givet fald kan blive en realitet for dem?

Tak. Ministeren.

Svaret på det står i mit spørgsmål-svar-skema, som ligger nede på min plads, og som jeg for en gangs skyld har glemt at tage med op på talerstolen. Så jeg vil hellere give hr. Bjarne Laustsen et skriftligt svar på det, men jeg vil sige, at vi gør det så hurtigt som overhovedet muligt. Og normalt vælger vi jo et virkningstidspunkt, hvor det er sådan, at når man så får godkendelsen – og det er klart forventningen – så gælder det fra virkningstidspunktet. Men vi kan selvfølgelig først udbetale pengene, når vi har fået godkendelsen af ordningen. Men vi gør det så hurtigt som muligt. Og hvis hr. Bjarne Laustsen vil stille spørgsmålet skriftligt, skal jeg også svare på det skriftligt – så er det jo også på skrift og ikke bare via tv.

Så vil jeg i øvrigt sige, at jeg deler udlægningen af vores repræsentative demokrati. Altså, der er nogle, der tror, at vi folketingsmedlemmer kun skal bevæge os på de overordnede linjer, men en del af det at være folketingsmedlem, at være valgt i en storkreds og repræsentere nogen, er også at kæmpe for deres interesser og kæmpe for det lokalområde, man repræsenterer. Det har hr. Bjarne Laustsen gjort i den her sag, ligesom andre folketingsmedlemmer har gjort det i andre sager. Og jeg er glad for, at det er lykkedes at finde en rimelig løsning på en urimelighed i vores skattesystem.

Tak. Hr. Bjarne Laustsen.

Tusind tak for det svar. Det tror jeg vil interessere dem meget. Og det kan da godt være, at vi lige skal udveksle det skriftligt for at få en mere præcis dato, hvis en sådan kan gives. Men i hvert fald er det nok klogt, at de gemmer deres boner og bilag og rejsemønster for netop at kunne gøre sig fortjent til det nye fradrag.

Men nu er det jo sådan, at træerne ikke altid vokser ind i himlen, og jeg ved, at skatteministeren og jeg har en fælles interesse i netop det der, og der har vi haft den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, og de her folk kommer jo og siger, at det er helt urimeligt, at bare fordi de har arbejdet for et svensk eller norsk rederi eller firma, bliver pensionen faktisk beskattet hårdere end den lønindkomst, de har. Og nu har skatteministeren jo samlet en buket af mange forskellige ting og sager, og det kunne være spændende her til sidst at vurdere, om det også kunne finde anvendelse i det her. Skatteministeren kan jo modsat os andre komme med et ændringsforslag, hvis det skulle være. Tak.

Ministeren.

Det ville jeg også meget gerne gøre for at komme dem, der er i klemme på pensionsområdet, i møde. Men det, der er udfordringen, er ikke, at nogle bliver beskattet hårdere end andre, men det er, at hvis du er sømand og har pension fra Norge og Sverige, beskattes du på samme måde som en dansk pensionist. Tidligere var der så en skattefordel, og den er der så nogle af dem, der nu er gået på pension, der gerne vil have andel i, og det forstår jeg godt. Men det koster altså ganske mange penge, hvis vi skulle gøre det, og de penge er det ikke lykkedes mig at finde. Og det er heller ikke lykkedes hr. Bjarne Laustsen at pege på, hvor de skal komme fra. Men hvis vi kan gøre det, er jeg selvfølgelig åben over for at se på de her regler, men vi kan ikke nå at få det med i det her forslag.

Med det siger vi tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.