L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 225 Bilag 1
Offentligt

10. april 2019

J.nr. 2019 - 304

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom, ligningsloven og forskellige andre love (Indførelse af en sælgerpantebrevsmo-

del, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ændring af

opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti, udvidelse af sø-

mandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe og ændring af virk-

ningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktivi-

teter) (L 225).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmarks Fiskerifor-

ening

Sælgerpantebrevsmodel

Danmarks Fiskeriforening anfører,

at det vil være et positivt signal for

dansk fiskeri, hvis fiskefartøjer

kunne omfattes af sælgerpante-

brevsmodellen. Videre anføres det,

at sælgerpantebreve også anvendes

i forbindelse med generationsskif-

ter indenfor fiskeri, hvorfor der i

fiskerierhvervet ifølge foreningen

kan opnås de samme fordele ved

at anvende sælgerpantebrevsmo-

dellen som i andre erhverv. Fiske-

riforeningen foreslår derfor, at

modellen udvides til også at om-

fatte sælgerpantebreve for fiskefar-

tøjer.

Den foreslåede sælgerpantebrevs-

model giver adgang til at udskyde

beskatningen af hele eller en del af

ejendomsavancen ved salg af en

erhvervsejendom, når der i forbin-

delse med handlen udstedes et sæl-

gerpantebrev.

Modellen er i hovedtræk udformet,

så den gælder for de samme ejen-

domme, som er omfattet af de

gældende genanbringelsesregler i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Ordningen er anvendelig inden for

alle sektorer. Overdragelse af en

erhvervsejendom inden for fiskeri-

erhvervet vil således også være

omfattet.

En udvidelse af sælgerpantebrevs-

modellen til at omfatte andre typer

af aktiver end erhvervsejen-

domme, f.eks. fiskefartøjer, rejser

en række afgrænsningsspørgsmål,

herunder EU-retlige aspekter, og

vil have provenumæssige konse-

kvenser.

Der vil blive set nærmere på disse

spørgsmål. Analysen heraf vil dog

ikke kunne færdiggøres inden ved-

tagelsen af nærværende lovforslag.

Udvidelse af sømandsfradraget

Danmarks Fiskeriforening anfører,

at den foreslåede udvidelse ifølge

det oplyste har været efterspurgt af

branchen, idet forsknings- og

havundersøgelsesskibe

–

som den

øvrige del af søfartssektoren

–

DIS-ordningen udgør statsstøtte i

henhold til EUF-Traktaten. Ord-

ningen er derfor udformet inden

for rammerne af EU’s retningslin-

jer for statsstøtte til søtransport-

sektoren. Retningslinjerne gælder

Side 2 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udsat for hård international kon-

kurrence, hvilket Danmarks Fiske-

riforening har fuld forståelse for.

Danmarks Fiskeriforening anfører,

at de imidlertid må konstatere, at i

en situation med fuld beskæftigelse

i Danmark, betyder udvidelsen

også øget konkurrence om mand-

skab i Danmark

–

og her betyder

udvidelse af sømandsfradraget

uden tvivl, at der påføres fiskerier-

hvervet øget konkurrence om

dansk mandskab. For at fiskerier-

hvervet ikke udsættes for øget og

ulige konkurrence om dansk

mandskab, foreslår Danmarks Fi-

skeriforening, at tidligere anmod-

ninger genovervejes:

• At fiskefartøjer får mulighed at

tilslutte sig DIS- ordningen eller

noget tilsvarende

• At beløbsstørrelsen for fiskernes

fradrag for havdage kommer til at

følge størrelsen på sømandsfradra-

get.

Danmarks Fiskeriforening tilføjer,

at det er vigtigt at fiskerierhvervet

sikres konkurrencedygtige ramme-

vilkår, hvis erhvervet skal forblive

konkurrencedygtigt

–

både med

hensyn til at kunne rekruttere

dansk arbejdskraft og med hensyn

til at kunne konkurrere med fi-

skere i andre lande, hvor anven-

delse af 3. lands arbejdskraft at

meget udbredt.

Hvis ikke de to ovennævnte mo-

deller kan tages i anvendelse, fore-

slår Danmarks Fiskeriforening en

drøftelse af andre modeller, der

for søtransport af passagerer og

gods samt i visse tilfælde for bug-

sering og sandsugning m.v. Efter

Kommissionens afgørelsespraksis

omfatter retningslinjerne endvi-

dere enkelte aktiviteter, der efter

en konkret vurdering kan sidestil-

les med søtransport. Øvrige sekto-

rer

–

herunder fiskeriet

–

er ikke

omfattet. Det vil således ikke være

muligt at udvide DIS-ordningen til

fiskefartøjer under de gældende

EU-retningslinjer.

Det gældende fradrag for havdage

til fiskere udgør ligeledes stats-

støtte, som er godkendt af Kom-

missionen. Enhver ændring af fra-

draget vil derfor skulle anmeldes til

Kommissionen og kunne godken-

des inden for rammerne af EU-ret-

ten. Det har hidtil været vurderin-

gen, at det vil være vanskeligt at

opnå en sådan godkendelse.

Hertil kommer, at der vil skulle

findes finansiering til en eventuel

regulering af fradraget til fiskere.

Regeringen er enig i, at dansk er-

hvervsliv så vidt muligt skal sikres

de bedste forudsætninger for at

klare sig godt på det globale mar-

ked, og regeringen arbejder gene-

relt for, at forbedre betingelserne

for fiskerierhvervet.

Side 3 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan sikre erhvervets konkurrence-

evne i forhold til både nationale og

internationale udfordringer.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Lovforslaget

falder uden for DA’s

virkefelt, og DA ønsker under

henvisning hertil ikke at afgive be-

mærkninger.

Danske Havne

Danske Havne har ikke bemærk-

ninger til det fremsendte lov-

forslag.

Danske Rederier

Danske Rederier har kommenteret

forslaget om en ændring af virk-

ningstidspunktet for den udvidelse

af tonnageskatteordningen med en

række specialskibsaktiviteter, der

skete ved lov nr. 1886 af 29. de-

cember 2015.

Danske Rederier er positive over-

for, at EU-Kommissionen nu har

godkendt udvidelsen, og at de nye

regler hurtigst muligt bliver sat i

kraft.

Danske Rederier indgår gerne i en

dialog om udformningen af et sty-

resignal vedrørende genoptagelse

af skatteansættelsen for de rede-

rier, der har selvangivet efter de

hidtil gældende regler, og som med

udvidelsen får mulighed for at an-

vende tonnageskatteordningen for

de pågældende specialskibsaktivite-

ter fra og med indkomstår, der

starter den 1. januar 2017 eller se-

nere.

Retningslinjerne for genoptagelse

af de pågældende rederiers skatte-

ansættelser fremgår nu af lov-

forslagets bemærkninger, og der vil

derfor ikke umiddelbart blive ud-

stedt et styresignal herom.

Det beskrives i bemærkningerne,

at genoptagelse af skatteansættel-

serne for indkomstår, der starter

den 1. januar 2017 eller senere, kan

ske efter reglerne om ordinær gen-

optagelse i skatteforvaltningslo-

vens § 26, stk. 2. Det betyder, at en

anmodning om genoptagelse for

indkomståret 2017 senest skal ind-

gives den 1. maj 2021.

Side 4 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Datatilsynet

Lovforslaget giver ikke Datatilsy-

net anledning til bemærkninger.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen bemærker,

at de implementeringskonsekven-

serne af forslaget vedrørende ind-

førelse af en sælgerpantebrevsmo-

del ikke er beskrevet, samt at det

ikke fremgår af lovforslaget, om

det er vurderingen, at lovforslaget

følger principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Lovforslaget er ajourført med de

implementeringsmæssige konse-

kvenser af sælgerpantebrevsmodel-

len og det er tilføjet, at lovforslaget

vurderes at følge principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

Lovudkastet giver ikke DI anled-

ning til bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

TER har følgende vurdering af

forslagets administrative konse-

kvenser for erhvervslivet samt be-

mærkninger til Skatteministeriets

vurdering af principperne for agil

erhvervsrettet regulering:

TER vurderer, at lovforslaget sam-

let medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet under 4

mio. kr. årligt. De bliver derfor

ikke kvantificeret yderligere.

TER har været i telefonisk dialog

med Skatteministeriet. Skattemini-

steriet har i denne forbindelse vur-

deret, at principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ikke er rele-

vante for lovforslagets konkrete

ændringer. TER har fortsat ingen

bemærkninger til denne vurdering.

Vurderingen af de administrative

konsekvenser for erhvervslivet,

som er foretaget af TER, er gengi-

vet i lovforslaget.

Side 5 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA)

FA takker for høringen og henvi-

ser til høringssvar fra Finans Dan-

mark og Forsikring & Pension.

FSR

–

danske revisorer

Sælgerpantebrevsmodel

FSR

–

danske revisorer anfører, at

hvis sælger ikke opnår en ejen-

domsavance på ejendommen ved

salget, kan sælger alligevel blive be-

skattet af genvundne bygningsaf-

skrivninger.

FSR

–

danske revisorer mener på

den baggrund, at det vil være hen-

sigtsmæssigt at justere den foreslå-

ede ordning sådan, at det beløb

(10 pct. af afståelsessummen), som

kan udskydes og medregnes se-

nere, kan prioriteres til både fortje-

neste efter afskrivningsloven (gen-

vundne bygningsafskrivninger) og

til avance efter ejendomsavancebe-

skatningsloven.

Virksomhedsordningen

FSR

–

danske revisorer spørger,

om Skatteministeriet kan bekræfte,

at sælger kan have sælgerpantebre-

vet i virksomhedsskatteordningen,

hvis virksomhedsskatteordningen

fortsætter efter salget af ejendom-

men.

Lovforslaget er målrettet udsky-

delse af beskatningen af ejendoms-

avance på erhvervsejendomme.

Spørgsmål om udvidelse af ordnin-

gen til f.eks. også at omfatte gen-

vundne bygningsafskrivninger vil

rejse afgrænsningsproblemer i for-

hold til beskatningen af andre akti-

ver, såsom driftsmidler og andre

aktiver, som eventuelt kan indgå i

en ejendomsoverdragelse.

Som hovedregel skal erhvervsmæs-

sige aktiver indgå i virksomheds-

ordningen, mens private aktiver

ikke kan indgå i ordningen. Det er

derfor afgørende, om et aktiv an-

ses for at være erhvervsmæssigt el-

ler privat.

Ved salg af virksomheden eller

virksomhedsaktiver kan der fore-

komme sælgerfinansiering. Så-

danne udlån kan anses for at ud-

gøre erhvervsmæssige udlån i rela-

tion til virksomhedsordningen.

Der kan dog opstå tilfælde, hvor et

udlån (sælgerfinansieringen) må

Side 6 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anses for primært at være foretaget

af private interesser, således at ud-

lånet vil blive anset for ydet af sæl-

geren uden for virksomhedsord-

ningen. Det kan fx skyldes, at lånet

efter en konkret vurdering må an-

ses for at være givet på vilkår, der

ikke ville blive givet til en uaf-

hængig køber, det vil sige, at lånet

ikke er givet på markedsmæssige

vilkår. Det kan fx være tilfældet i

forbindelse med en overdragelse

inden for familien.

Konsekvensen heraf vil være, at et

beløb svarende til udlånet anses

for hævet i virksomhedsordningen

i overensstemmelse med hæveræk-

kefølgen med evt. beskatning til

følge.

Denne praksis betyder, at det vil

være forbundet med en vis usik-

kerhed, om sælgerpantebreve om-

fattet af pantebrevsmodellen kan

indgå i virksomhedsordningen.

Det er opfattelsen, at dette ikke er

hensigtsmæssigt. For at sikre, at

sælgerpantebreve omfattet af pan-

tebrevsmodellen altid kan indgå i

virksomhedsordningen, er lov-

forslaget ændret, således at det

fremgår af loven, at et sælgerpan-

tebrev kan indgå i virksomheds-

ordningen, hvis det er omfattet af

pantebrevsmodellen.

FSR

–

danske revisorer spørger

opfølgende, om det har nogen be-

tydning for besvarelsen af ovenstå-

ende, om køber er en nærtstående

eller uafhængig tredjemand.

Nej, med den foreslåede justering

har det netop ingen betydning, så

længe sælgerpantebrevet opfylder

betingelserne for, at den foreslåede

pantebrevsmodel finder anven-

delse.

Side 7 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter det foreslåede stk. 1 skal be-

skatningen ske i de indtil 10 nær-

mest

”efterfølgende” indkomstår.

FSR

–

danske revisorer forstår for-

slaget således, at ingen del af den

udskudte avance skal beskattes i

salgsåret (dvs. for en ejendom, der

sælges i 2020 med 10-årig udsky-

delse, skal det udskudte beløb

medregnes i indkomstårene 2021-

2030), og spørger, om det kan be-

kræftes.

FSR

–

danske revisorer spørger,

om det er korrekt forstået, at en

skattepligtig, der har valgt beskat-

ning efter udskydelsesordningen,

og som oprindeligt har valgt en 10-

årig udskydelse, på et hvilket som

helst tidspunkt i udskydelsesperio-

den kan vælge at medregne den re-

sterende udskudte avance.

Endvidere spørges, om sælger på

et hvilket som helst tidspunkt i ud-

skydelsesperioden også kan vælge

at medregne en del af den reste-

rende udskudte avance og så for-

dele restbeløbet ligeligt over den

resterende udskydelsesperiode.

Det følger af stk. 1, sidste pkt., at

”1. pkt. gælder dog ikke ved over-

dragelse mellem parter, der er for-

bundne som anført i ligningslo-

vens § 2.” FSR –

danske revisorer

forudsætter, at der her er tale om

overdragelser, hvor mindst en af

parterne i aftalen er en juridisk

person, jf. definitionen i ligningslo-

vens § 2, og at eksempelvis en for-

ældres overdragelse af en (land-

brugs)ejendom til et barn vil være

Den del af en eventuel fortjeneste,

der ikke kan eller ikke vælges ud-

skudt, skal beskattes i salgsåret.

Det kan bekræftes, at den del af

ejendomsavancen, der herefter

vælges udskudt, beskattes i de føl-

gende 10 indkomstår som anført i

FSR’s eksempel.

Den udskudte ejendomsavance

skal efter forslaget medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige

indkomst med lige store årlige be-

løb i den periode, som beskatnin-

gen er valgt fordelt over. Køber

kan betale ekstraordinære afdrag

og sælger kan sælge pantebrevet,

hvorved beskatningen af sælger i

begge tilfælde fremrykkes. Men lo-

ven giver ikke mulighed for at sæl-

ger fra år til år kan vælge, hvor me-

get der skal indtægtsføres af den

udskudte avance.

Det kan bekræftes.

Side 8 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfattet af reglerne om udskudt

avance. Der spørges, om Skattemi-

nisteriet kan bekræfte det.

Efter det foreslåede stk. 2 kan den

fortjeneste, hvorpå der vælges ud-

skudt beskatning, ikke overstige 10

pct. af den kontante afståelsessum

for ”ejendommen”. FSR –

Danske

revisorer formoder, at det dermed

er afståelsessummen for hele ejen-

dommen, der udgør beregnings-

grundlaget i forhold til 10 pct.-

grænsen, uanset at afståelsessum-

men for fx en landbrugsejendom

indeholder en af ståelsessum for et

(skattefrit eller skattepligtigt) stue-

hus, for eventuelle øvrige boliger

på ejendommen og for eventuelle

ikke-erhvervsmæssigt anvendte

dele af ejendommen. Der spørges,

om Skatteministeriet kan bekræfte

det.

Efter det foreslåede stk. 2 gælder

tillige, at afdrag på hovedstolen

ikke må forfalde ”hurtigere” end

med lige store årlige beløb over lø-

betiden.

Det er ifølge FSR

–

danske reviso-

rer ikke ganske klart, hvad hurti-

gere” betyder. Betyder det, at rest-

gælden skal afvikles med lige store

årlige beløb over løbetiden (serie-

lån)? Er nedenstående ydelsesfor-

løb for et 10-årigt pantebrev med

en rente på 2 pct., der afvikles ef-

ter annuitetsprincippet, i overens-

stemmelse med det foreslåede stk.

2, selvom der i år 6-10 modtages et

afdrag, der overstiger 100.000

DKK?

Det er den kontantomregnede af-

ståelsessum for den erhvervsmæs-

sigt anvendte del af ejendommen,

der danner grundlag for beregnin-

gen af den fortjeneste, der kan væl-

ges udskudt.

Betingelsen betyder, at summen af

modtagne afdrag ikke på noget

tidspunkt må overstige summen af

afdrag på et tilsvarende lån, der af-

vikles med lige store årlige afdrag.

Det anførte eksempel opfylder

denne betingelse.

Side 9 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at beskatning efter det foreslå-

ede stk. 4 kun kan udskydes for

fortjeneste, der vedrører den del af

den afståede ejendom, som blev

anvendt erhvervsmæssigt i sæl-

gers/samlevende ægtefælles er-

hvervsvirksomhed, og som anven-

des erhvervsmæssigt i købers/sam-

levende ægtefælles erhvervsvirk-

somhed ”i den periode, som be-

skatningen af den udskudte ejen-

domsavance er valgt fordelt over.”

Der henvises videre til, at det i

sammenhæng hermed efter det fo-

reslåede stk. 3, nr. 1, gælder, at sæl-

ger skal medregne en eventuel re-

sterende udskudt avance til den

skattepligtige indkomst” ved hel

eller delvis afståelse af ejendom-

men, eller hvis ejendommen helt

eller delvist ikke længere anvendes

erhvervsmæssigt.”

FSR

–

danske revisorer antager, at

stk. 3, nr. 1, omtaler købers afstå-

else af ejendommen henholdsvis

ophør med erhvervsmæssig anven-

delse.

Efter FSR

–

danske revisorers vur-

dering skaber de foreslåede stk. 4

og stk. 3, nr. 1, nogle væsentlige

problemstillinger. Det anføres, at

sælgers beskatningstidspunkt kom-

mer til at afhænge af købers dispo-

sitioner (afståelse/ophør), hvilket

helt grundlæggende ikke anses for

hensigtsmæssigt. Der henvises til,

at købers dispositioner således kan

føre til uforudseelige beskatnings-

tidspunkter for sælger

–

og det er

vel at mærke dispositioner, som

sælger er helt uden indflydelse på.

Det kan bekræftes.

Den foreslåede sælgerpantebrevs-

model har til formål at tilgodese

køberens finansieringsbehov i for-

bindelse med virksomhedsetable-

ring og sælgerens behov for at

kunne fordele beskatningen i takt

med, at der modtages afdrag på

pantebrevet.

De foreslåede regler baserer sig så-

ledes bl.a. på, at køber skal drive

aktiv erhvervsvirksomhed bl.a. fi-

nansieret af sælgeren gennem et

sælgerpantebrev i den periode,

Side 10 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der peges på følgende eksempler:

- Hvis køber vælger at gå på pen-

sion efter f.eks. 4 år, eller hvis

køber måske bliver nødt til det

pga. sygdom, og derfor ophører

med at anvende ejendommen

erhvervsmæssigt.

- Hvis købers forretningsudygtig-

hed eller konjunkturerne med-

fører, at køber må indstille sin

virksomhed og dermed den er-

hvervsmæssige anvendelse.

FSR

–

danske revisorer spørger

endvidere, hvordan sælger skal

vide, at køber er ophørt med at an-

vende ejendommen erhvervsmæs-

sigt, så sælger nu skal medregne

den resterende ejendomsavance.

Der spørges, hvordan en sælger,

der fx afstår et landbrug i Nordjyl-

land og flytter til Sjælland skal få

kendskab til en nordjysk købers ef-

terfølgende dispositioner. Det an-

føres, at samme problemstilling,

med at skaffe sig den fornødne vi-

den om købers dispositioner, bli-

ver endnu mere udtalt, hvis sælger

(jf. det foreslåede stk. 7) eller kø-

ber er udenlandsk, eller ejendom-

men er beliggende i udlandet (jf.

det foreslåede stk. 8), idet der her

skal skaffes viden ”henover lande-

grænserne”.

Videre anføres det, at i tilfælde af,

at køber kun delvist ophører med

at anvende ejendommen erhvervs-

mæssigt, følger det af forslaget, at

sælger skal medregne den andel af

den udskudte avance, som for-

holdsmæssigt svarer til den del af

ejendommens handelsværdi, der

som beskatningen er valgt fordelt

over.

Overordnet fremrykkes beskatnin-

gen, hvis disse forudsætninger

svigter på en af siderne, dvs. ved

sælgerens salg mv. af pantebrevet

og ved køberens salg eller ændrede

anvendelse af ejendommen.

I modsat fald ville en erhvervs-

mæssigt benyttet ejendom kunne

overdrages og i princippet dagen

efter overgå til ikke-erhvervsmæs-

sig benyttelse, fx beboelse, hvilket

ikke er hensigten med forslaget.

Det må forventes, at parterne som

led i f.eks. pantebrevsvilkårene af-

taler, at der skal betales ekstraordi-

nære afdrag på sælgerpantebrevet i

de tilfælde, hvor købers dispositio-

ner indebærer en fremrykket be-

skatning hos sælgeren. I givet fald

vil sælger ikke have nogen under-

søgelsespligt i forhold til køberens

dispositioner.

Det er derfor vurderingen, at der i

parternes aftale vil kunne tages

højde for de problemstillinger,

som FSR

–

danske revisorer anfø-

rer.

Side 11 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke længere anvendes erhvervs-

mæssigt. Der spørges, hvordan

sælger skal skaffe sig viden om

ejendommens handelsværdi på et

tidspunkt, der f.eks. ligger 7 år ef-

ter sælgers salg af ejendommen, og

tillige den andel af den handels-

værdi, der relaterer sig til den del

af ejendommen, som køber ikke

længere anvender erhvervsmæssigt.

Der peges på, at Skattestyrelsen

rejser flere sager med påstand om,

at en given aktivitet ikke er er-

hvervsmæssig virksomhed, og der

spørges, hvordan sælger skal

kunne vurdere, om købers anven-

delse af f.eks. en landbrugsejen-

dom er til hobby-formål”

eller er

erhvervsmæssig virksomhed.

Endvidere spørges, hvordan sæl-

gers undersøgelsespligter er i for-

hold til købers efterfølgende di-

spositioner i årene efter salget, og

hvorvidt køber har oplysningspligt,

og hvad hvis denne svigtes. Der

peges på, at hvis sælger som følge

af uvidenhed ikke har medregnet

en resterende avance, kan det

medføre forrentning af restskat

hos sælger, hvis forholdet senere

korrigeres af Skattestyrelsen.

Desuden spørges, om den mang-

lende medregning af avancen evt.

også kan vurderes at være ansvars-

pådragende for sælger, og om det i

øvrigt er ligegyldigt for det foreslå-

ede stk. 3, nr. 1, om købers even-

tuelle afståelse af ejendommen

sker til erhvervsmæssig anvendelse

hos dennes erhverver (dvs. den 2.

køber).

Der vil under disse omstændighe-

der som udgangspunkt ikke være

grundlag for at rejse strafansvar

for manglende medregning i til-

fælde, hvor sælgeren ikke har haft

konkret viden f.eks. om køberens

ændrede anvendelse af ejendom-

men.

Side 12 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Problemerne i stk. 4 og stk. 3, nr.

1, er ifølge FSR

–

danske revisorer

størst i forhold til kravet om kø-

bers fortsatte erhvervsmæssige an-

vendelse, og mindre i forhold til

kravet i stk. 3, nr. 1, om beskatning

ved købers afståelse.

Der henvises til, at ved købers af-

ståelse vil sælger således normalt

blive bekendt med dette, enten

fordi sælgerpantebrevet indfries i

forbindelse med handlen

–

og her

skal sælger så medregne den ud-

skudte avance efter det foreslåede

stk. 3, nr. 2

–

eller fordi, sælger gi-

ver tilladelse til debitorskifte på

sælgerpantebrevet. Også ved kø-

bers delvise afståelse af ejendom-

men er der dog ifølge FSR

–

Dan-

ske revisorer i hvert fald det pro-

blem i det foreslåede stk. 3, nr. 1,

at det

–

for at sælger kan indtægts-

føre den korrekte andel af den ud-

skudte ejendomsavance

–

kræver,

at sælger skaffer sig viden om ejen-

dommens handelsværdi lige inden

købers delafståelse. Der spørges,

hvordan sælger gør dette?

Det er på baggrund af ovenstående

FSR

–

danske revisorers opfattelse,

at betingelsen om beskatning af

udskudt avance ved købers efter-

følgende forhold vil give store

praktiske problemer. FSR

–

Dan-

ske revisorer vil derfor gerne bede

om Skatteministeriet opfattelse af,

hvordan sælger skal kunne blive

vidende om købers efterfølgende

forhold, jf. ovenstående eksem-

pler.

Der henvises til kommentaren

ovenfor. Køberen vil som led i af-

talen kunne pålægges at meddele

sælgeren de nødvendige oplysnin-

ger.

Side 13 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer peger på,

at i ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 6 A anvendes også et krav

om erhvervsmæssig anvendelse i

forbindelse med genanbringelse. I

de sager er sælger dog erhverver af

den ejendom, hvori der sker gen-

anbringelse. I sælgerpantebrevs-

modellen er sælger og køber der-

imod forskellige subjekter.

FSR

–

danske revisorer har forstå-

else for, at den foreslåede sælger-

pantebrevsmodel ønskes reserveret

til erhvervsmæssigt anvendte ejen-

domme, men vurderer, at de fore-

slåede stk. 4 og stk. 3, nr. 1, ikke er

en hensigtsmæssig løsning.

Efter FSR

–

danske revisorers vur-

dering bør der alene stilles krav

om, at ejendommen anvendes er-

hvervsmæssigt af sælger/samle-

vende ægtefælle på overdragelses-

tidspunktet.

Der henvises til, at det f.eks. svarer

til successionskravet i kildeskatte-

lovens § 33 C, hvorefter der kan

ske successionsoverdragelse ved

overdragelse af en erhvervsvirk-

somhed inkl. ejendomsavance, i

det omfang ejendommen anvendes

i overdragerens/samlevende ægte-

fælles erhvervsvirksomhed.

Det påpeges, at der ikke er tilsva-

rende bestemmelser i § 33 C om,

at hvis erhverver ophører med at

anvende ejendommen erhvervs-

mæssigt, bortfalder successions-

muligheden, således at der på op-

hørstidspunktet skal ske afregning

af den skat, der qua successionen

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 14 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke blev beskattet ved overdragel-

sen. Hvis der ændres i det foreslå-

ede stk. 4, så der alene henvises til

sælgers erhvervsmæssige anven-

delse, vil det efter FSR

–

Danske

revisorers opfattelse være sam-

menligneligt med de krav, der stil-

les til succession i kildeskattelo-

vens § 33 C.

Det er endvidere FSR

–

danske re-

visorers opfattelse, at stk. 3, nr. 1,

helt bør udgå. I forhold til risiko

for utilsigtet anvendelse af udsky-

delsesordningen, hvis der alene

stilles krav til sælgers erhvervs-

mæssige anvendelse, så er det

ifølge FSR

–

danske revisorer

næppe ofte, at en erhvervsmæssigt

anvendt ejendom, som f.eks. en

landbrugsejendom, overdrages

med den hensigt, at køber vil op-

høre med virksomhedsdriften.

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at udlejning af fast ejendom

ifølge forslaget ikke vil blive anset

for erhvervsmæssig virksomhed,

mens der i øvrig lovgivning på ge-

nerationsskifteområdet normalt er

undtagelse hertil i form af, at bort-

forpagtning af landbrugsejendom

mv. alligevel anses for erhvervs-

mæssig virksomhed. Der spørges,

om det er bevidst, at denne undta-

gelse ikke er medtaget i de foreslå-

ede regler.

Til det foreslåede stk. 5 anføres

det, at sælgers udlejning af ejen-

dommen til et selskab, som sælger

kontrollerer, anses for erhvervs-

mæssig virksomhed, der berettiger

til brug af udskydelsesordningen,

Den foreslåede sælgerpantebrevs-

model bygger i vidt omfang på de

gældende regler om genanbringelse

af ejendomsavancer, hvor bortfor-

pagtning af landbrug mv. også an-

ses for udlejningsvirksom-

hed/ikke-erhvervsmæssigt an-

vendt.

De foreslåede regler i pantebrevs-

modellen bygger i vidt omfang på

de gældende regler om genanbrin-

gelse af ejendomsavancer. De gæl-

dende genanbringelsesregler kan

Side 15 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

når selskabet anvender ejendom-

men erhvervsmæssigt. Det er dog

et krav, at ”den bestemmende ind-

flydelse i selskabet samtidig over-

drages til erhververen af ejendom-

men.” Dette krav

forekommer ef-

ter FSR

–

Danske revisorers opfat-

telse ikke hensigtsmæssigt. Det an-

føres, at der, hvis det f.eks. er

valgt, at en virksomheds domicil-

ejendom ejes i personligt regi af

sælger, mens virksomhedens drift

sker i et af sælger ejet selskab, der

lejer ejendommen af sælger, vel

ikke er grund til at stille krav om,

at køber skal medkøbe selskabet

(virksomhedsdriften), da sælger jo

har anvendt ejendommen er-

hvervsmæssigt. Videre anføres det,

at hvis der overhovedet skal stilles

et krav om, at køber skal anvende

ejendommen erhvervsmæssigt, jf.

vores bemærkninger ovenfor til

det foreslåede stk. 4, er der vel

ikke noget i vejen for, at denne an-

vendelse sker i købers egen er-

hvervsvirksomhed frem for, at kø-

ber skal medkøbe selskabet med

sælgers erhvervsvirksomhed.

Ved ovenstående organisering af

erhvervsdriften vil kravet ifølge

FSR

–

danske revisorer f.eks. hin-

dre anvendelse af udskydelsesord-

ningen i en situation, hvor ejen-

dommen er blevet for lille til sel-

skabets virksomhed, og virksom-

heden derfor ønskes flyttet til

større lokaler i en anden ejendom.

Sælger kan da ikke anvende udsky-

delsesordningen ved sit salg af

ejendommen, fordi sælger ikke

samtidigt afhænder virksomheden

(selskabet). Det anføres, at hvis

kun anvendes ved afståelse af er-

hvervsmæssigt anvendte ejen-

domme. Udlejning af fast ejendom

anses ikke for erhvervsvirksom-

hed, bortset fra det tilfælde hvor

udlejning sker til et selskab, hvori

ejeren og dennes ægtefælle har be-

stemmende indflydelse. Undtagel-

sen gælder kun, hvor ejeren af den

faste ejendom er en fysisk person.

Det har alene været tanken, at vi-

dereføre denne (begrænsede) und-

tagelse vedrørende udlejningsejen-

dom til pantebrevsmodellen, hvil-

ket således er sket på den måde, at

både selskabet og ejendommen

skal overdrages til erhververen.

Side 16 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejerskabet til ejendommen og virk-

somheden i eksemplet ikke havde

været adskilt, men samlet i enten

personligt regi eller i selskabet, da

kunne sælger derimod anvende ud-

skydelsesordningen ved salget af

ejendommen, blot køber anvender

ejendommen erhvervsmæssigt. Vi-

dere anføres det, at kravet også vil

hindre anvendelse af udskydelses-

ordningen i en situation, hvor kø-

ber af ejendommen ikke ønsker at

købe selskabet med virksomheden,

men i stedet ønsker at købe akti-

verne/virksomheden ud af selska-

bet, f.eks. pga. eksistensen af even-

tualkrav i selskabet, eller fordi sel-

skabet er under konkursbehand-

ling. Efter FSR

–

danske revisorers

vurdering er der ingen grund til at

stille krav om, at selskabet samti-

digt skal overdrages til køber, og

det foreslås derfor, at denne del af

det foreslåede stk. 5 udgår.

Der henvises til kommentaren

ovenfor. Det har alene været tan-

ken at videreføre den begrænsede

undtagelse fra genanbringelsesreg-

ler vedrørende udlejningsejen-

domme til pantebrevsmodellen,

hvilket således er sket på den

måde, at både selskabet og ejen-

dommen skal overdrages til er-

hververen.

Der henvises til kommentaren

ovenfor. Undtagelsen gælder kun,

hvor ejeren af den faste ejendom

er en fysisk person.

FSR

–

danske revisorer forstår for-

slaget således, at ”ejeren” af den

faste ejendom i stk. 5 selv kan

være et selskab, sådan at f.eks. et

ejendomsselskab (sælger), der ud-

lejer ejendommen til et dattersel-

skab af ejendomsselskabet, kan an-

vende udskydelsesordningen ved

salg af ejendommen, hvis de øv-

rige betingelser opfyldes. Der

spørges, om dette kan bekræftes.

Hvis dette bekræftes, foreslås det,

at kravet om, at ejeren af ejendom-

Side 17 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

men skal have bestemmende ind-

flydelse i datterselskabet, ændres

til, at ejeren enten skal have be-

stemmende indflydelse i dattersel-

skabet eller være koncernforbun-

det med datterselskabet.

Det er FSR

–

danske revisorers

opfattelse, at det

–

f.eks. i en situa-

tion, hvor en person ejer et ejen-

domsselskab og et driftsselskab, og

hvor ejendomsselskabet udlejer

ejendommen til driftsselskabet

–

ellers vil betyde, at det ikke vil

være muligt for ejendomsselskabet

(sælger) at anvende udskydelses-

ordningen, da ejendomsselskabet

ikke har bestemmende indflydelse i

driftsselskabet (det har personen).

Det anføres det, at hvis sælger er

begrænset skattepligtig til Dan-

mark, henvises der i det foreslåede

stk. 6 til kildeskattelovens § 2, stk.

1, nr. 5, (udenlandsk person) hen-

holdsvis til selskabsskattelovens §

2, stk. 1, men uden litra (uden-

landsk selskab). Der spørges, om

der er en årsag til, at der for uden-

landske selskaber ikke henvises til

et litra i selskabsskatteloven.

Der spørges desuden, om det for

udenlandske personer kan bekræf-

tes, at udskydelsesordningen kan

anvendes, hvis personen har et fast

driftssted i Danmark, og derfor er

skattepligtig til Danmark efter kil-

deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4

(der er formentligt dobbelthjem-

mel, sådan at personen tillige er

skattepligtig af ejendommen efter

stk. 1, nr. 5).

Lovteksten er justeret, idet det er

en redaktionel fejl, at der vedrø-

rende udenlandske selskaber ikke

er henvist til selskabsskattelovens §

2, stk. 1, nr. 1.

Det kan bekræftes, at udenlandske

personer, der er begrænset skatte-

pligtige af fortjeneste ved afståelse

af fast ejendom omfattet af ejen-

domsavancebeskatningsloven, kan

anvende de foreslåede regler, hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Side 18 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I eksempel 2 i bemærkningerne

(høringsforslaget side 18) anføres

det om en situation, hvor debitor

på pantebrevet bliver nødlidende,

at ”Bortfalder f.eks. 75 pct. af rest-

gælden på 1 mio.kr. eksempelvis

som led i en tvangsakkord i kon-

kurs, vil sælger have fradragsret for

750.000 kr. i akkordåret, der vil

være fradragsberettiget efter reg-

lerne i kursgevinstloven.” FSR –

Danske revisorer bemærker, at det

kan overvejes at tydeliggøre, at da

sælger efter kursgevinstloven har

anskaffet fordringen til kurs 80, vil

sælgers fradrag ved tab af en påly-

dende værdi af pantebrevet på

750.000 DKK udgøre 600.000

DKK (750.000 DKK anskaffet til

kurs 80).

Taleksemplet er justeret.

Kommunernes Landsfor-

ening (KL)

KL har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

Københavns Universitet

(KU)

KU takker for høringen, som er

modtaget gennem Danske Univer-

siteter. KU har ikke bemærkninger

til lovforslaget i øvrigt.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anfører, at

det er særdeles positivt, at et flertal

i folketinget er blevet enige om

rammerne for den model for ud-

skydelse af ejendomsavancebeskat-

ning, som der er sendt i høring.

Landbrug og Fødevarer ser frem

til, at lovændringen vedtages hur-

tigst muligt, så erhvervet kan få

sikkerhed for de fremtidige regler

for salg af landbrugsejendomme.

Side 19 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer anfører, at

udskydelse af ejendomsavance

ifølge forslaget kræver, at sælger-

pantebrevet tinglyses, samt at det

forringer ordningen i væsentlig

grad og i praksis vil betyde, at ord-

ningen for langt de fleste landbrug

ikke længere vil være rentabel. Vi-

dere anføres det, at foruden den

ekstraordinære skattebetaling, kan

et tinglyst sælgerpantebrev være en

hindring for, at øvrige investorer,

eks. banker og Vækstfonden i de

efterfølgende år vil bidrage med

kapital til udvidelser af bedriften.

Landbrug & Fødevarer opfordrer

derfor til, at kravet om tinglysning

afskaffes, samt at man i højere

grad lægger sig op ad den nuvæ-

rende tillidsbaserede praksis, som

er gældende i ejendomsavancebe-

skatningslovens §§ 6 A, stk. 2, nr.

2, jf. bekendtgørelse om, hvilke

oplysninger der skal indgives til

skatteforvaltningen ved genanbrin-

gelse af fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom (BEK nr. 256 af

20/03/2012).

I samme omgang bør det ifølge

Landbrug & Fødevarer overvejes,

hvorvidt det er nødvendigt med

kravet om, at Skattestyrelsen mod-

tager en vedlagt kopi af det mod-

tagne sælgerpantebrev og en opgø-

relse af den skattepligtige fortjene-

ste.

Der er ifølge lovforslaget et krav,

at sælgerpantebrevet har pant i den

overdragne ejendom. Bemærknin-

gerne til lovforslaget er ændret, så-

ledes at det ikke er anført, at pan-

tebrevet skal tinglyses.

I forlængelse heraf vurderes det

mest hensigtsmæssigt at opret-

holde kravet, om at kopi af sælger-

pantebrevet skal indsendes til Skat-

testyrelsen som dokumentation for

de oprindeligt aftalte vilkår.

Bemærkningerne til lovforslaget er

justeret, således at der ikke skal

indsendes en (specificeret) opgø-

relse af den skattepligtige fortjene-

ste ved afståelsen af ejendommen,

men oplysning om den skatteplig-

tige fortjeneste, der danner grund-

lag for valget af de foreslåede reg-

ler om udskydelse af beskatningen.

Der henvises til kommentaren ne-

denfor til høringssvaret fra SE-

GES.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

det i lovudkastet er uklart, hvor-

vidt afhændelse af sælgerpantebre-

Side 20 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vet i uskiftet bo bringer den reste-

rende ejendomsavance til beskat-

ning. Landbrug & Fødevarer op-

fordrer til, at sælgerpantebrevet

kan indgå i både uskiftet bo og an-

dre former for succession, uden at

ejendomsavancen kommer til be-

skatning før tid.

SEGES

SEGES anfører, at der i lovforsla-

get og i bemærkningerne anvendes

forskellige udtryk for den udskudte

ejendomsavance og opfordrer til,

at der i stedet for ordet ”ejen-

domsavance” anvendes ordet ”for-

tjeneste”.

Det fremgår af lovforslagets § 6 D,

stk. 1, at reglerne ikke gælder ved

overdragelse mellem parter, der er

forbundne som anført i ligningslo-

vens § 2. Det fremgår endvidere af

bemærkningerne, at lovforslagets

henvisning til ligningslovens § 2

indebærer, at det afgørende er, om

de pågældende fysiske og juridiske

personer har en sådan tilknytning

til hinanden, at de i relation til

skattelovgivningens almindelige

regler anses for interessefor-

bundne.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at de foreslåede reg-

ler også gælder ved ejendomshand-

ler i levende live mellem familie-

medlemmer omfattet af boafgifts-

lovens § 22, såfremt betingelserne i

øvrigt er opfyldt.

I lovforslaget anføres for så vidt

angår ægtefæller, at der bl.a skal

Terminologien er justeret, så den i

højere grad følger genanbringelses-

reglerne.

Det kan bekræftes, at reglerne kan

anvendes ved overdragelse mellem

fysiske personer, herunder perso-

ner omfattet af boafgiftslovens §

22, hvis de øvrige betingelser er

opfyldt. Bemærkningerne er juste-

ret, så dette fremgår tydeligere af

lovforslaget.

Side 21 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være tale om overdragelse af en er-

hvervsejendom, der anvendes er-

hvervsmæssigt i ejerens eller den

samlevende ægtefælles erhvervs-

virksomhed.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at den praksis, der

gælder vedrørende ægtefæller i de

eksisterende genanbringelsesregler

i ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 6 A og § 6 C, også gælder i

de foreslåede regler.

Den foreslåede pantebrevsmodel

baserer sig i vidt omfang på de

gældende regler om genanbringelse

af ejendomsavancer. Det er derfor

også hensigten, at praksis herom

skal finde anvendelse på pante-

brevsmodellen, hvis der i de kon-

krete tilfælde er tale om sammen-

lignelige situationer.

Det kan bekræftes.

Det ønskes ligeledes bekræftet, at

den person, der skal medregne den

udskudte ejendomsavance i de ef-

terfølgende indkomstår, er den

samme person, som skal indtægts-

føre ejendomsavancen, såfremt

denne ikke er valgt udskudt jf. de

foreslåede regler i § 6 D.

Det ønskes i den forbindelse be-

kræftet, at det er uden betydning

for medregningen af den udskudte

ejendomsavance, at ægteskabet op-

hører, f.eks. ved skilsmisse, i den

periode, hvor der sker medregning

af den udskudte ejendomsavance.

SEGES anfører, at det ikke frem-

går af lovforslaget, om de foreslå-

ede regler også kan anvendes, når

der er tale om flere erhververe.

Der henvises til, at i nogle tilfælde

foregår overdragelse af landbrugs-

ejendomme på den måde, at hele

landbrugsejendommen overdrages

til et interessentskab og i andre til-

fælde ved, at hele landbrugsejen-

dommen overdrages til to eller

Det kan bekræftes.

Side 22 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

flere erhververe, der vil drive ejen-

dommen i fællesskab fremadrettet.

SEGES beder Skatteministeriet

bekræfte, at de foreslåede regler

også gælder hver af de følgende si-

tuationer:

1. Landbrugsejendommen over-

drages til et ugift par med en ejer-

andel på 50 pct. til hver. Efter

overtagelsen drives ejendommen

erhvervsmæssigt for parrets egen

regning og risiko.

2. Landbrugsejendommen over-

drages til et interessentskab, der

ejes af to søskende med en ejeran-

del på 50 pct. til hver. Efter over-

tagelsen drives ejendommen er-

hvervsmæssigt for interessentska-

bets regning og risiko.

3. Landbrugsejendommen over-

drages til to søskende med en ejer-

andel på 50 pct. til hver. Efter

overtagelsen stilles ejendommen til

rådighed for et interessentskab,

hvor de to søskende har en ejeran-

del på 50 pct. til hver. Efterføl-

gende drives ejendommen er-

hvervsmæssigt for interessentska-

bets regning og risiko. Der henvi-

ses til Skatterådets bindende svar

af 20. marts 2018

(SKM2018.153.SR) og til Skatterå-

dets bindende svar af 26. juni 2012

(SKM2012.424.SR).

SEGES anfører endvidere, at det

ikke fremgår af lovforslaget, om de

foreslåede regler også kan anven-

des, når der er tale om flere sæl-

gere, og beder Skatteministeriet

bekræfte, at de foreslåede regler

også gælder i sådanne situationer.

Reglerne kan anvendes af skatte-

pligtige, der ved afståelse af en er-

hvervsejendom konstaterer en for-

tjeneste omfattet af ejendomsavan-

cebeskatningsloven, når betingel-

serne i øvrigt er opfyldt.

Der kan svares bekræftende på de

rejste spørgsmål.

Reglerne kan anvendes af skatte-

pligtige, der ved afståelse af en er-

hvervsejendom konstaterer en for-

tjeneste omfattet af ejendomsavan-

cebeskatningsloven, når betingel-

serne i øvrigt er opfyldt. Det gæl-

der også i tilfælde af flere sælgere.

Side 23 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der henvises til de ovennævnte

bindende svar.

SEGES anfører, at der i en række

tilfælde foregår overdragelse af

landbrugsejendomme på den

måde, at kun en del af landbrugs-

ejendommen, f.eks. størstedelen af

produktionsjorden, overdrages til

erhververen. Resten af ejendom-

men, f.eks. bygningsparcellen inkl.

1-2 ha jord, enten beholdes af sæl-

geren, eller sælges til anden side. I

andre tilfælde sælges en ideel andel

af hele landbrugsejendommen til

erhververen.

SEGES antager, at de foreslåede

regler også gælder ved overdra-

gelse af ideelle andele af land-

brugsejendomme og ved overdra-

gelse af f.eks. produktionsjorden

på en landbrugsejendom, forudsat

at de øvrige betingelser er opfyldt.

SEGES anfører, at sælgerpante-

brevet ifølge forslaget skal have en

kontantværdi, der mindst svarer til

den udskudte avance. Desuden

skal sælgerpantebrevet have en lø-

betid mindst svarende til den peri-

ode, som avancen fordeles over.

Har man valgt af fordele avancen

over 10 år, skal sælgerpantebrevet

mindst have en løbetid på 10 år.

Efter en naturlig sproglig fortolk-

ning betyder det ifølge SEGES, at

såfremt løbetiden på sælgerpante-

brevet er sat til 8 år, vil avancen

maksimalt kunne udskydes i 8 år.

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at hvis sælger-

pantebrevet alene er på 8 år, og

Det bemærkes, at lovforslaget er

ændret, således at sælgerpantebre-

vet skal have en kursværdi, der

Det kan bekræftes, at de foreslåede

regler også gælder ved overdra-

gelse af en del af en landbrugsejen-

dom, f.eks. produktionsjorden på

en landbrugsejendom, og ved

overdragelse af ideelle andele af en

landbrugsejendom.

Side 24 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvis sælger fejlagtigt angiver, at

han ønsker at medregne avancen

over 10 år, så ændres dette af Skat-

testyrelsen, så avancen medregnes

over 8 år og udskydelsen bevares.

SEGES anfører, at der er krav om,

at sælgerpantebrevets hovedstol

ikke må forfalde hurtigere end

med lige store årlige beløb.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at det er muligt at af-

tale et andet afdragsforløb, blot de

samlede summerede afdrag på in-

tet tidspunkt overstiger det beløb,

som ville være afdraget ved afdrag

med lige store årlige beløb.

svarer til den udskudte avance.

Hvis sælger fejlagtigt angiver, at

avancen vælges udskudt over 10

år, men pantebrevet kun har en lø-

betid på 8 år, vil det kunne be-

handles som en urigtig oplysning

af den skattepligtige indkomst,

som Skattestyrelsen kan ændre ef-

ter reglerne i skatteforvaltningslo-

ven.

Sælgerpantebrevet skal udstedes

med en kontant værdi på det be-

løb, som vælges udskudt, og have

en løbetid, der svarer til den peri-

ode, som beskatningen er valgt

fordelt over, og afdrag på hoved-

stolen må

–

som anført

–

ikke for-

falde hurtigere end med lige store

årlige beløb. Herved vil den ud-

skudte avance i hele udskydelses-

perioden kunne anses for at være

finansieret af et sælgerpantebrev.

Det kan således bekræftes, at der

kan aftales en anden afdragsprofil,

hvis denne betingelse er opfyldt.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra FSR

–

danske revisorer.

Hvis betingelsen om, at hovedsto-

len ikke må forfalde hurtigere end

med lige store årlige beløb, kan

opfyldes af et annuitetslån, vil reg-

lerne kunne anvendes. Serielån an-

tages at blive afdraget med lige

store årlige afdrag.

Det kan bekræftes, at det er den

kontantomregnede afståelsessum,

der er grundlag for beregningen af

den fortjeneste, der kan udskydes.

Endvidere spørges, om Skattemi-

nisteriet kan bekræfte, at både en

sædvanlig annuitetslånsprofil og en

serielånsprofil vil opfylde denne

betingelse.

SEGES anfører, at det fremgår af

forslaget, at den del af fortjene-

sten, der vælges udskudt, ikke kan

overstige 10 pct. af den kontante

afståelsessum for ejendommen, og

beder Skatteministeriet bekræfte,

Side 25 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at den kontante afståelsessum i

den forbindelse er den kontantom-

regnede afståelsessum, jf. EBL § 4,

stk. 4.

Skatteministeriet bedes endvidere

bekræfte, at der i eksempel 1 i lov-

forslaget er tale om en overdragel-

sessum på 31 mio. kr. før kontant-

omregning, idet sælgerpantebrevet

på nominelt 5 mio. kr. bliver kon-

tantomregnet til 4 mio. kr.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger angiver SEGES en situation,

hvor der ønskes genanbragt

1.000.000 kr. af ejendomsavancen i

stedet for de 3.000.000 kr., som

fremgår af eksempel 1. SEGES

henviser til, at det fremgår af lov-

forslaget, at sælgeren af en er-

hvervsejendom kan vælge at ud-

skyde beskatningen af hele eller en

del af ejendomsavancen med op til

10 pct. af afståelsessummen, når

der i forbindelse med handlen ud-

stedes et sælgerpantebrev.

Skatteministeriet bedes bekræfte,

at der kan vælges genanbringelse

efter ejendomsavancebeskatnings-

lovens § 6 D, såfremt betingel-

serne i øvrigt er opfyldt, med et

mindre beløb (her konkret

1.000.000 kr.) end de 3.000.000 kr.,

som anført i Skatteministeriets ek-

sempel 1.

SEGES anfører, at det fremgår af

lovforslagets § 6 D, stk. 4, at be-

skatning efter stk. 1 alene kan væl-

ges for fortjeneste, der vedrører

den del af den afståede ejendom,

Det har ikke været tanken, at den

aftalte overdragelsessum skulle

have betydning for eksemplet.

Den aftalte overdragelsessum må i

øvrigt også være afhængig af kon-

tantomregningen af de øvrige po-

ster, der indgår i berigtigelsen af

købesummen.

Det bemærkes, at eksemplet er ju-

steret som led i tilpasningen til, at

sælgerpantebrevet kan indgå i virk-

somhedsordningen.

Det kan bekræftes, at det er muligt

at vælge at udskyde en mindre del

af fortjenesten.

Side 26 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som blev anvendt erhvervsmæssigt

i overdragerens eller dennes samle-

vende ægtefælles erhvervsvirksom-

hed, og som anvendes erhvervs-

mæssigt i erhververens eller den-

nes samlevende ægtefælles er-

hvervsvirksomhed i den periode,

som beskatningen af den udskudte

ejendomsavance er valgt fordelt

over. Udlejning af fast ejendom

anses i den forbindelse ikke for er-

hvervsmæssig virksomhed.

Skatteministeriet bedes bekræfte,

at der ved bedømmelse af, om er-

hververen efter overtagelse af en

landbrugsejendom driver denne

erhvervsmæssigt, anvendes den

særlige ligningspraksis, der fremgår

af Den Juridiske Vejledning 2019-

1, afsnit C.C.1.3.2.1.

SEGES anfører, at det fremgår af

lovforslaget, at hvis reglerne i § 6

D benyttes, medregnes den ud-

skudte ejendomsavance ved opgø-

relsen af den skattepligtige ind-

komst i de indtil 10 nærmest efter-

følgende indkomstår.

Skatteministeriet bedes bekræfte,

at den udskudte ejendomsavance i

de indtil 10 nærmest efterfølgende

indkomstår er en fortjeneste, om-

fattet af ejendomsavancebeskat-

ningslovens § 6, stk. 1. SEGES be-

der ligeledes Skatteministeriet be-

kræfte, at medregning af avancen

henføres til beskatning som kapi-

talindkomst, jf. personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 14, når der er tale

om personer.

Det kan bekræftes, at den ud-

skudte fortjeneste anses for fortje-

neste ved afståelse af fast ejendom,

jf. ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 6, der for en fysisk person

medregnes til kapitalindkomsten

henholdsvis virksomhedsind-

komst, hvis virksomhedsskatteord-

ningen anvendes. For selskaber

medregnes den udskudte fortjene-

ste som anden fortjeneste ved af-

ståelse af fast ejendom til selska-

bets skattepligtige indkomst.

Det kan bekræftes, at den anførte

praksis skal anvendes ved vurde-

ringen af, om erhververen driver

erhvervsmæssig virksomhed.

Side 27 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriet bedes endvidere

bekræfte, at medregning af avan-

cen vil blive beskattet som en del

af virksomhedens resultat, såfremt

virksomhedsskattelovens regler an-

vendes.

Endelig beder SEGES Skattemini-

steriet bekræfte, at medregning af

avancen sker til selskabets ind-

komst, når sælger er et selskab.

SEGES anfører, at der i de gæl-

dende genanbringelsesregler er ad-

gang til at anvende den såkaldte 3

måneders regel, jf. ejendomsavan-

cebeskatningslovens §§ 6 A, stk. 2,

nr. 2:

”Hvis skattemyndighederne

ændrer ansættelse vedrørende af-

ståelse af fast ejendom, kan den

skattepligtige begære reglen i stk. 1

anvendt, dog senest 3 måneder ef-

ter, at meddelelsen om ansættelses-

ændringen er modtaget.”

SEGES opfordrer til, at samme re-

gel ligeledes bør gælde i de foreslå-

ede regler i ejendomsavancebe-

skatningsloven § 6 D.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

bemærkninger til lovforslagets en-

kelte bestemmelser forudsættes i

eksempel 4, at Skattestyrelsen i år

3 foretager en ligningsmæssig æn-

dring, hvor ejendomsavancen ned-

sættes til 2.500.000 kr.

Der spørges endvidere, om Skatte-

ministeriet kan bekræfte, at Skatte-

styrelsen skal genoptage skattean-

sættelsen for henholdsvis år 1 og

år 2 og nedsætte udskudt ejen-

domsavance til beskatning fra

Det kan bekræftes, at Skattestyrel-

sen kan foretage en ændring af

skatteansættelsen som anført.

Lovforslaget er justeret, så en til-

svarende regel finder anvendelse i

forhold til pantebrevsmodellen.

Side 28 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

300.000 kr. til 250.000 kr. og at

den skattepligtige (sælger) i år 3-10

efterfølgende skal beskattes af en

udskudt ejendomsavance på

250.000 kr. i stedet for 300.000 kr.

SEGES anfører, at det efter gæl-

dende praksis om genanbringelse

er valgfrit, om der vælges genan-

bringelse efter ejendomsavancebe-

skatningslovens §§ 6 A eller 6 C,

såfremt betingelserne er opfyldt.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger anfører SEGES i eksempel 5

og 6 tilfælde, hvor der er anskaffet

en erhvervsejendom for 1.500.000

kr. og foretaget en forbedringsud-

gift på 500.000 kr. på en anden er-

hvervsejendom. Der ønskes alter-

nativt genanbragt 1.500.000 kr., jf.

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6 A (eksempel 5) eller genan-

bragt 500.000 kr., jf. ejendoms-

avancebeskatningslovens § 6 C

(eksempel 6).

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at det er valgfrit, om

der vælges genanbringelse efter

ejendomsavancebeskatningslovens

§§ 6 A, 6 C eller § 6 D, såfremt be-

tingelserne for genanbringelse i

øvrigt er opfyldt, jf. eksempel 1, 5

og 6.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger anfører SEGES i eksempel 7

en situation, hvor der er anskaffet

en erhvervsejendom for 1.500.000

kr. og foretaget en forbedringsud-

Det kan bekræftes.

Side 29 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gift på 500.000 kr. på en anden er-

hvervsejendom. Der ønskes samti-

dig med genanbringelse efter de

foreslåede regler i § 6 D genan-

bragt 1.500.000 kr., jf. ejendoms-

avancebeskatningslovens § 6 A, og

genanbragt 500.000 kr. efter ejen-

domsavancebeskatningslovens § 6

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der kan vælges

genanbringelse efter ejendoms-

avancebeskatningsloven samtidig

efter §§ 6 A, 6 C og § 6 D, såfremt

betingelserne for genanbringelse i

øvrigt er opfyldt, jf. eksempel 7.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger anfører SEGES i eksempel 8-

10 en situation, hvor der yderligere

er anskaffet en erhvervsejendom

for 1.500.000 kr. og foretaget en

forbedringsudgift på 500.000 kr.

på en anden erhvervsejendom.

Der ønskes forskellige kombinati-

oner af genanbringelser.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der kan vælges

genanbringelse efter ejendoms-

avancebeskatningsloven med kom-

binationer efter §§ 6 A, 6 C og § 6

D, såfremt betingelserne for gen-

anbringelse i øvrigt er opfyldt.

SEGES anfører, at der i de gæl-

dende genanbringelsesregler er ad-

gang til at videregenanbringe en

ejendomsavance.

Det kan bekræftes.

Side 30 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger anfører SEGES i sit eksempel

11 en situation, hvor der yderligere

er foretaget en forbedringsudgift

på 1.000.000 kr. på en anden er-

hvervsejendom i år 6. Der ønskes

genanbragt udskudt ejendoms-

avance efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 6 C.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der kan vælges vi-

deregenanbringelse efter ejen-

domsavancebeskatningslovens §§

6 A og 6 C, såfremt betingelserne i

øvrigt er opfyldt, når der kommer

udskudt ejendomsavance til be-

skatning i år 1-10, som anført i ek-

sempel 11.

SEGES anfører, at det af Den Ju-

ridiske Vejledning 2019-1

C.H.2.1.11.2 bl.a. fremgår, at hvis

der afstås flere ejendomme, hvor

der er både fortjeneste og tab, kan

ejeren vælge at overføre hele for-

tjenesten til modregning i anskaf-

felsessummen for en ny ejendom, i

det omfang fortjenesten kan rum-

mes i anskaffelsessummen. Ejeren

kan også vælge at modregne fortje-

nesten i eventuelle tab ved afstå-

else af fast ejendom. Endvidere

kan en eller flere fortjenester for-

deles og modregnes i anskaffelses-

summen for en eller flere ejen-

domme, hvis betingelserne i øvrigt

er opfyldt. Der henvises endvidere

til Ligningsrådets bindende for-

håndsbesked 99/00-482-00102 af

21. december 2000 spørgsmål 5.

Det kan bekræftes.

Side 31 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger anfører SEGES i eksempel 12

en situation, hvor der i indkomstår

0 (salgsåret) er frasolgt en anden

ejendom med et ejendomsavance-

tab på 2.800.000 kr.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der kan vælges

modregning af tab først og efter-

følgende genanbringelse efter ejen-

domsavancebeskatningslovens § 6

D, såfremt betingelserne for gen-

anbringelse i øvrigt er opfyldt jf.

eksempel 12.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger anfører SEGES i eksempel 13

en situation, hvor der i indkomstår

0 (salgsåret) er frasolgt en anden

ejendom med et ejendomsavance-

tab på 2.800.000 kr. Resttab bliver

herefter 800.000 kr., der kan frem-

føres til modregning. Der henvises

til Skatterådets bindende svar 12-

112415 af 21. maj 2013 spørgsmål

7 (SKM2013.382.SR) og Den Juri-

diske Vejledning 2019-1

C.H.2.1.11.2.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der kan vælges

genanbringelse efter ejendoms-

avancebeskatningslovens § 6 D

først og efterfølgende modregning

af tab, såfremt betingelserne for

genanbringelse i øvrigt er opfyldt.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger anfører SEGES i eksempel 14

en situation, hvor der i indkomstår

Det kan bekræftes.

Side 32 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

0 er frasolgt en anden ejendom

med et ejendomsavancetab på

2.800.000 kr. Der tages udgangs-

punkt i den valgte rækkefølge i ek-

sempel 13. Herudover sker der

modregning af resttabet på

800.000 kr.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der kan ske mod-

regning af resttabet på 800.000 kr.

i den udskudte ejendomsavance ef-

ter ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 6 D, såfremt betingelserne

for genanbringelse i øvrigt er op-

fyldt.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i

lovforslagets specielle bemærknin-

ger anfører SEGES i eksempel 15

en situation, hvor der i indkomstår

7 er frasolgt en anden ejendom

med et ejendomsavancetab på

2.800.000 kr. Resttab bliver heref-

ter 1.600.000 kr. (2.800.000 kr.

–

1.200.000 kr.), der kan fremføres

til modregning.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der kan ske mod-

regning af tabsbeløb på 1.200.000

kr. i den udskudte ejendomsavance

efter ejendomsavancebeskatnings-

lovens § 6 D, såfremt betingel-

serne for genanbringelse i øvrigt er

opfyldt.

Virksomhedsordningen

SEGES bemærker indledningsvist,

at erhvervsmæssige aktiver kan

indgå i virksomhedsordningen.

I relation til sælgerpantebreve, her-

under sælgerpantebreve, der opstår

Det kan bekræftes.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra FSR

–

danske re-

visorer, hvoraf det fremgår, at lov-

forslaget er justeret, således at et

sælgerpantebrev kan indgå i virk-

somhedsordningen, hvis det er

Side 33 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som led i anvendelsen af de fore-

slåede regler, er der behov for en

afklaring af, hvad der skal til for, at

de kan indgå i virksomhedsordnin-

gen, såfremt sælger fortsat anven-

der denne.

SEGES spørger om, sælgerpante-

brevet kan indgå i virksomheds-

ordningen, selvom det har en læn-

gere løbetid end de 10 år, ejen-

domsavancen periodiseres over?

omfattet af den foreslåede pante-

brevsmodel.

Det kan ikke bekræftes.

Som det fremgår af kommentaren

til FSR

–

danske revisorer, er lov-

forslaget ændret, således at et sæl-

gerpantebrev omfattet af den nye

pantebrevsmodel altid kan indgå i

virksomhedsordningen. Lovforsla-

get er dog samtidig ændret, således

at det foreslås, at et sælgerpante-

brevs løbetid skal svare til den pe-

riode, som beskatningen af avan-

cen vælges fordelt over, hvis den

foreslåede pantebrevsmodel øn-

skes anvendt.

Det vil sige, at et sælgerpantebrev

med en løbetid på mere end 10 år,

som er maksimum for fordelingen

af beskatningen af avancen, ikke

omfattes af den foreslåede pante-

brevsmodel. Det er dog ikke nød-

vendigvis ensbetydende med, at et

sælgerpantebrev ikke kan indgå i

virksomhedsordningen. Hvorvidt

et sælgerpantebrev med en løbetid

længere end 10 år kan indgå i virk-

somhedsordningen, vil afhænge af,

om pantebrevet efter en konkret

vurdering må anses for erhvervs-

mæssigt begrundet.

SEGES spørger endvidere, om

sælgerpantebrevet kan indgå i virk-

somhedsordningen, selvom sælger-

pantebrevet udgør mere end 10

Det kan ikke bekræftes. Lovforsla-

get er ændret, således at det fore-

slås, at sælgerpantebrevets kurs-

værdi skal svare til den avance,

Side 34 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pct. af overdragelsessummen. I ek-

sempel 1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger er der en ejen-

domsavance på 5 mio. kr., og en

kontant afståelsessum på 30 mio.

kr. Vil et sælgerpantebrev på 5

mio. kr. til kurs 80 i den situation

kunne indgå i virksomhedsordnin-

gen?

SEGES spørger også, om Skatte-

ministeriet kan bekræfte, at hvis

sælgerpantebrevet i eksempel 1

havde været 10 mio. kr. til kurs 80

ville det kunne indgå i virksom-

hedsordningen?

SEGES ønsker, at Skatteministe-

riet bekræfter, at det er uden be-

tydning for sælgerpantebrevets

placering i virksomhedsordningen,

om det er hele ejendommen, der er

overdraget, eller om det er en ideel

del, der er overdraget, således at

sælger fortsat er med til at drive

ejendommen?

SEGES ønsker endvidere, at Skat-

teministeriet bekræfter, at sælger-

pantebrevet indgår på kapitalaf-

kastgrundlaget med kursværdien?

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at hvis virk-

somhedsordningen anvendes, kan

der så ske opsparing af ejendoms-

avancen i de år, den skal indtægts-

føres?

I visse tilfælde vil sælgerpantebre-

vet blive oprettet på et tidspunkt,

hvor virksomhedsordningen ikke

anvendes. I så fald kan det være, at

som vælges udskudt efter pante-

brevsmodellen.

Det kan ikke bekræftes, jf. kom-

mentaren ovenfor.

Det kan bekræftes.

Det afgørende er, at sælgerpante-

brevet omfattes den foreslåede

pantebrevsmodel.

Det kan bekræftes.

Nej, sælgerpantebrevet skal ikke

indgå, men det kan indgå i virk-

somhedsordningen på det tids-

punkt, hvor sælger tilvælger ord-

ningen.

Side 35 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sælger fx i år 3 påbegynder anven-

delse af virksomhedsordningen.

SEGES spørger, om sælgerpante-

brevet i givet fald skal indgå i virk-

somhedsordningen i det ind-

komstår, hvor sælger benytter virk-

somhedsordningen første gang

–

konkret i år 3?

Det forudsættes herved, at der var

tale om afståelse af en ejendom,

der indgik i den erhvervsmæssige

virksomhed.

SEGES ønsker afklaret, at hvis

sælgerpantebrevet skal indgå i virk-

somhedsordningen, om det så skal

indgå på både indskudskontoen og

kapitalafkastgrundet til kursvær-

dien på tidspunktet, hvor der sker

indtræden i virksomhedsordnin-

gen?

Det afgørende er, at sælgerpante-

brevet er omfattet den foreslåede

pantebrevsmodel på tidspunktet,

hvor sælger tilvælger virksomheds-

ordningen.

Det kan bekræftes.

Sælgerpantebrevet indgår på ind-

skudskontoen og i kapitalafkast-

grundlaget til kursværdien på det

tidspunkt, hvor den skattepligtige

indtræder i virksomhedsordningen.

Det bemærkes dog, at kapitalaf-

kastgrundlaget skal opgøres lø-

bende, og at det vil være den til

hver en tid gældende kursværdi for

sælgerpantebrevet, som skal lægges

til grund ved opgørelsen af kapital-

afkastgrundlaget.

SEGES spørger, om sælger i ek-

semplet frit kan vælge, om sælger-

pantebrevet indgår i virksomheds-

ordningen eller holdes udenfor?

Der er frit valg i forhold til, om

sælgerpantebrevet skal indgå i virk-

somhedsordningen. Lovforslaget

er ændret, således at et sælgerpan-

tebrev omfattet af pantebrevsmo-

dellen kan indgå i virksomheds-

ordningen. Men det er stadig mu-

ligt at holde et sælgerpantebrev

uden for virksomhedsordningen,

selvom det er omfattet af pante-

brevsmodellen.

Det bemærkes dog, at sælgerpante-

Side 36 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

brevet indgår i virksomhedsord-

ningen, hvis ordningen er tilvalgt

på tidspunktet for sælgerpantebre-

vets stiftelse

–

altså det tidspunkt,

hvor ejendommen overdrages. I

sådanne tilfælde skal sælgerpante-

brevet hæves ud af virksomheds-

ordningen via hæverækkefølgen

med de evt. skattemæssige konse-

kvenser dette må have.

SEGES spørger endvidere om,

hvorvidt der vil være forskel, af-

hængigt af om det er hele ejen-

dommen, der er overdraget, eller

om det er en ideel del, der er over-

draget, således at sælger fortsat er

med til at drive ejendommen?

Det gør ingen forskel, jf. svaret

ovenfor.

Det bemærkes dog, at sælgerpante-

brevet ikke i sig selv er tilstrække-

ligt til at opretholde virksomheds-

ordningen.

Det afgørende for at kunne an-

vende virksomhedsordningen er,

at den skattepligtige anses for at

drive selvstændig erhvervsvirk-

somhed efter virksomhedsskattelo-

vens regler.

Det anføres, at der efter lovforsla-

get skal ske førtidig beskatning af

den udskudte avance ved sælgers

død. Der spørges, om dette også

omfatter den situation, hvor boet

overgår til den længstlevende ægte-

fælle til hensidden i uskiftet bo, så-

ledes at der vil ske beskatning af

den udskudte avance, selvom boet

ikke skiftes, men overtages af den

længstlevende ægtefælle.

SEGES opfordrer til, at der ikke

skal ske fremrykket beskatning ved

død, hvor der sker beskatning efter

reglerne i dødsboskattelovens ka-

pitel 10 om beskatning af den

Lovforslaget er justeret, således at

en ægtefælle, der hensidder i uskif-

tet bo, kan indtræde i anvendelsen

af den afdøde ægtefælles stilling i

relations til pantebrevsmodellen.

Side 37 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

længstlevende ægtefælle ved uskif-

tet bo, mv., hvorved længstlevende

ægtefælle succederer i førstafdødes

skattemæssige stilling efter døds-

boskattelovens § 59.

Det anføres, at det ikke er usæd-

vanligt, at ægtefæller driver en

ejendom, som den anden ejer, helt

eller delvis. Det betyder, at der kan

være forskel på, hvem der skal

medregne ejendomsavancen, idet

denne medregnes hos den ægte-

fælle, som har drevet virksomhe-

den, og hvem der vil udstede sæl-

gerpantebrevet, idet dette vil blive

udstedt af den ægtefælle, der ejer

ejendommen.

I de situationer, hvor den ene æg-

tefælle har drevet virksomheden

og dermed skal medregne ejen-

domsavancen, og den anden, som

sælger, skal udstede sælgerpante-

brevet, kan ægtefællerne finde det

hensigtsmæssigt, at skattesubjektet

for avance og sælgerpantebrevet er

den samme. Der henvises til, at

overdragelser mellem ægtefæller

udløser normalt ikke beskatning.

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at en overdra-

gelse af sælgerpantebrevet mellem

ægtefællerne, der er samlevende,

eller overdragelse i forbindelse

med ægteskabets ophør, ikke anses

for en afståelse i forhold til § 6 D,

stk. 3, nr. 2, med henvisning til at

overdragelsen er omfattet af tvun-

gen succession efter kildeskattelo-

vens § 26B, eller statsskattelovens

§ 5.

Lovforslaget er justeret, således at

overdragelse af sælgerpantebrevet

mellem ægtefæller i de anførte situ-

ationer ikke anses for en afståelse,

der medfører fremrykning af be-

skatningen.

Side 38 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES anfører, at hvis der er for-

skel på den ægtefælle, som udsky-

der beskatning og den, som udste-

der sælgerpantebrevet, og den,

som har sælgerpantebrevet, dør,

fører en ordlydsfortolkning af så-

vel § 6 D, stk. 3, nr. 2 som nr. 3 til,

at udskydelsen af beskatningen op-

hører.

I disse tilfælde synes det ifølge SE-

GES mere hensigtsmæssigt, at reg-

len åbner mulighed for, at den æg-

tefælle, som har udskudt ejen-

domsavancen, kan opretholde ud-

skydelsen mod at overtage sælger-

pantebrevet med succession i for-

bindelse med enten skifte efter

dødsboskattelovens § 36, jf. § 29,

stk. 5, eller overtagelse af boet til

uskiftet bo efter dødsboskattelo-

vens § 59.

SEGES opfordrer derfor til, at der

ses bort fra overdragelser mellem

ægtefæller, herunder at det ikke

udløser beskatning, at den ene æg-

tefælle dør, forudsat at der sker

succession.

Ophørspension

Såfremt sælgeren opfylder betin-

gelserne i pensionsbeskatningslo-

vens § 15 A om at indskyde på op-

hørspension, vil sælgeren kunne

indskyde et beløb svarende til de

konstaterede fortjenester ved over-

dragelsen, dog maksimalt

2.803.900 kr. (2019).

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at den ejen-

domsavance, som medregnes i det

Lovforslaget er justeret, jf. oven-

for.

Lovforslaget er justeret, jf. oven-

for.

En hel eller delvis udskydelse af

avancen efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 6 D vil kunne

have betydning for muligheden for

indskud på ophørspension efter

pensionsbeskatningslovens § 15 A.

Efter pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 6, 3. pkt., kan indbetalin-

gen til ophørspensionen ikke over-

stige den fortjeneste, som medreg-

nes ved personens indkomstopgø-

relse. Det vil således alene være et

Side 39 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beløb, som kan indskydes på op-

hørspension, udgør den avance,

som kan opgøres efter ejendoms-

avancelovens regler, således at det

er uden betydning for anvendelse

af ophørspension, om beskatnin-

gen af avancen helt eller delvis ud-

skydes efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 6 D.

SEGES belyser spørgsmålet med

følgende eksempel: I forbindelse

med overdragelse af en ejendom,

udgør de samlede avancer

3.500.000 kr. Ejendomsavancen

udgør 2.000.000 kr. og udskydes i

10 år.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der i forbindelse

med salget kan oprettes en op-

hørspension på indtil 2.803.900

kr., som der indbetales til i salgs-

året eller efter sælgerens eget valg

indbetales til inden 10 år.

Hvis ovenstående ikke kan bekræf-

tes, spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at der vil kunne ske

indskud på ophørspension med et

beløb svarende til årets skatteplig-

tige andel af den udskudte ejen-

domsavance, i takt med at den ind-

tægtsføres, under forudsætning af

at det maksimale beløb for ind-

skud på ophørspension ikke er

overskredet.

Der spørges endvidere, om Skatte-

ministeriet kan bekræfte, at der i

salgsåret vil kunne oprettes en op-

hørspension på 1.500.000 mio. kr.

(andre avancer) og i de efterføl-

beløb svarende til den del af avan-

cen, der ikke er udskudt til senere

indkomstår, der i første omgang

vil kunne indbetales til ophørspen-

sionen. Dette skal ses i lyset af, at

det primære sigte med reglerne om

ophørspension er at give mulighed

for at neutralisere den avancebe-

skatning, der sker i afståelsesåret,

men ikke mere.

Det kan således bekræftes, at der i

forbindelse med salget i eksemplet

kan oprettes en ophørspension

med et beløb svarende til salgs-

årets skattepligtige andel af den

udskudte ejendomsavance, dvs. på

1,5 mio. kr. I de følgende år vil der

kunne indbetales beløb på den op-

rettede ordning svarende til årets

skattepligtige andel af den ud-

skudte ejendomsavance, i takt med

at den indtægtsføres, under forud-

sætning af, at det maksimale beløb

for indskud på ophørspension ikke

er overskredet, og at betingelserne

for indskud efter pensionsbeskat-

ningslovens § 15 A i øvrigt er op-

fyldt.

Der vil ikke i de efterfølgende år

kunne oprettes nye ophørspensio-

ner, bortset fra det første år efter

salgsåret. En pensionsordning an-

ses således kun for omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 15 A,

hvis den er oprettet senest i det

indkomstår, der følger efter det

indkomstår, hvor afståelsen eller

delafståelsen af virksomheden har

fundet sted.

Side 40 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gende år oprettes nye ophørspen-

sioner på indtil 200.000 kr. årligt,

dog samlet maksimalt 2.803.900

kr. (reguleret).

SRF

–

Skattefaglig For-

ening

SRF

–

Skattefaglig Forening anfø-

rer, at ved ophør af sælgers skatte-

pligt kan der gives henstand med

betaling af skatten, hvilket ifølge

lovforslagets § 1, nr. 1 til § 6 D,

stk. 13, 1. pkt., er betinget af, at

der for hvert år, hvor der er en po-

sitiv henstandssaldo, gives oplys-

ninger efter skattekontrollovens §

2. Samtidig med disse oplysninger

skal der iflg. § 1, nr. 1, til § 6 D,

stk. 13, 2. pkt., gives oplysninger

om de forhold i stk. 3, nr. 1-3, der

medfører forfald af henstandsbelø-

bet.

Det forekommer ifølge SRF

–

Skattefaglig Forening betænkeligt,

at tidspunktet for sælgers skatte-

pligt af udskudt ejendomsavance

afhænger af, om køber fortsætter

den erhvervsmæssige anvendelse

af ejendommen, herunder hvordan

den skattepligtige sælger skal få

kendskab hertil.

Det anføres, at skattemyndighe-

dernes muligheder og rolle i

spørgsmålet om købers fortsatte

erhvervsmæssige anvendelse af

ejendommen i forhold til sælgers

beskatning ikke ses at være nær-

mere fastsat i lovforslaget eller be-

lyst i bemærkningerne. Det be-

mærkes hertil, at gældende regler

om tavshedspligt i såvel skattefor-

valtningslovens § 17 som databe-

Det er vurderingen, at denne op-

lysningspligt for sælgeren af en er-

hvervsejendom, der er fraflyttet,

ikke adskiller sig fra, at andre sæl-

gere som led indkomstopgørelsen

skal medregne beløb til beskatning

ved købers videresalg eller æn-

drede anvendelse af ejendommen.

Det må forventes, at parterne i

pantevilkårene aftaler, at der skal

betales ekstraordinære afdrag i de

pågældende tilfælde, således at sæl-

geren har en interesse i at holde sig

orienteret herom.

Skattestyrelsen har ikke en særlig

undersøgelsespligt i forhold til

pantebrevsmodellen.

Side 41 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skyttelsesloven kan være en hin-

dring for skattemyndighedernes

ligningsarbejde i forhold til den fo-

reslåede § 6 D, stk. 3 nr. 1, om ud-

skydelse betinget af købers fort-

satte erhvervsmæssige anvendelse

af ejendommen.

SRF Skattefaglig Forening finder,

at det bør tydeliggøres, om det er

alle typer af afståelser af ejendom

efter den foreslåede § 6 D, stk. 3,

nr. 1, der udløser beskatning af

restsaldo efter denne regel, herun-

der overdragelser som ikke udløser

beskatning, fx salg mellem ægte-

fæller, skattefri virksomhedsom-

dannelse, udlæg fra købers dødsbo

med succession og generations-

skifter efter kildeskattelovens § 33

SRF Skattefaglig Forening finder,

at det med forslaget om at kunne

udskyde indtægtsførelsen af en

ejendomsavance efter den foreslå-

ede § 6 D, stk. 6, må fordre, at der

med baggrund i de afgivne oplys-

ninger etableres en IT-løsning hos

skattemyndighederne til at beregne

og automatisk sikre indkomstbe-

skatning af den udskudte ejen-

domsavance og kursgevinst.

SRF Skattefaglig Forening bemær-

ker følgende til beregningerne:

Restgælden på 1 mio. kr. er kurs-

ansat til 80 = 800.000 kr., og ind-

går i afståelsessummen for ejen-

dommen. Anskaffelsessummen for

fordringen er således 800.000 kr.

efter kursgevinstloven.

Der henvises til kommentaren til

SEGES for så vidt angår overdra-

gelse mellem ægtefæller. Bortset

herfra er det alle typer afståelser af

ejendommen, der udløser beskat-

ning, uanset om overdragelsen i

øvrigt er sket med skattemæssig

succession.

På baggrund af det forholdsvis be-

grænsede antal overdragelser, hvor

pantebrevsmodellen forventes an-

vendt, vurderes ordningen ikke at

have implementeringsmæssige

konsekvenser for det offentlige af

betydning. Viser det sig, at pante-

brevsmodellen bliver anvendt i

større omfang end forudsat, kan

det blive aktuelt at vurdere, om det

medfører behov for en it-under-

støttet administration af ordnin-

gen.

Side 42 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bortfalder 75 pct. af de 1 mio. kr.

ved akkord, har sælger fradrag for

75 pct. af 1 mio. anskaffet til kurs

80 = 600.000 kr. (og ikke 750.000

kr.) i akkordåret efter kursgevinst-

loven.

Skatterevisorforeningen finder, at

det bør fremgå tydeligere af ek-

semplet, at bortakkordering af 75

pct. af gælden først sker i år 10 el-

ler senere.

Det anføres, at såfremt der sker

bortakkordering i år 9, skal den til-

svarende resterende udskudte ejen-

domsavance på 75 pct. af 600.000

kr. = 450.000 kr. vel beskattes i år

9, jf. § 6 D, stk. 3, nr. 2, idet ned-

sættelse af gæld ved akkord vel

også i relation til den foreslåede

ejendomsavancebeskatningslov § 6

D skal anses for en indfrielse.

Desuden skal den resterende ud-

skudte ejendomsavance på den del

af sælgerpantebrevet som ikke

bortakkorderes, indtægtsføres efter

§ 6 D, stk. 1, dvs. 25 pct. af

300.000 kr. = 75.000 kr. i år 9 og

75.000 kr. i år 10.

SRF Skattefaglig Forening finder,

at det bør præciseres i den foreslå-

ede § 6 D, stk. 2, 1. pkt., om der

ved ”den kontante afståelsessum”

menes den kontante del af afståel-

sessummen, eller om det er den

kontantomregnede afståelsessum,

jf. gældende ejendomsavancebe-

skatningslov § 4, stk. 4, om kon-

tantomregning af afståelsessum-

mer, hvilket har betydning for den

maksimale skatteudskydelse.

Eksemplet er justeret.

Det er den kontantomregnede af-

ståelsessum, hvilket er præciseret i

lovforslaget.

Side 43 af 44

L 225 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SRF Skattefaglig Forening bemær-

ker, at der ikke i lovforslaget ses at

være indlagt en værnsregel mod

udnyttelse af den forslåede be-

stemmelse ud over formålet med

bestemmelsen, nemlig ”at skabe

bedre muligheder for generations-

skifte for unge landmænd”.

Hvis der med ”den kontante afstå-

elsessum” i den foreslåede § 6 D,

stk. 2, 1. pkt. menes ”den kontant-

omregnede afståelsessum”, kan der

blive en tilskyndelse til en generel

udskydelse af ejendomsavancebe-

skatning ved afståelse af land-

brugsejendomme og andre er-

hvervsejendomme uanset finansie-

ringsbehovet hos erhverver.

Som Skatterevisorforeningen også

anfører, gælder de foreslåede regler

ikke kun landbrugsejendomme,

men alle erhvervsejendomme.

De foreslåede regler kan ifølge for-

slaget ikke anvendes ved overdra-

gelse mellem parter, der er omfat-

tet af ligningslovens § 2.

Det er umiddelbart vurderingen, at

dette dækker behovet for værns-

regler, når det tages i betragtning,

at den foreslåede udskydelse af be-

skatningen er begrænset til 10 år

efter salgsåret, ligesom den avance,

der kan udskydes, er begrænset til

et beløb på maksimalt 10 pct. af

den kontantomregnede afståelses-

sum.

Side 44 af 44