L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 25 Bilag 1
Offentligt

4. oktober 2018

J.nr. 2018-1144

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love

(Initiativer mod sort arbejde m.v.).

Karsten Lauritzen

/ Per Hvas

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ikke be-

mærkninger til det fremsendte hø-

ringsmateriale.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder, at initiativet om digitalise-

ring af logbogen giver anledning til

spørgsmål om, hvornår på dagen

registreringerne i logbogen skal fo-

retages.

DA antager, at registreringen skal

ske senest ved påbegyndelsen af

medarbejdernes arbejdsdag.

DA henviser til, at det ved arbejds-

dagens påbegyndelse kan være

svært at kende det nøjagtige beløb,

der udbetales til eller godskrives

den beskæftigede, hvis der f.eks.

arbejdes flere eller færre timer end

påregnet ved arbejdsdagens begyn-

delse.

DA foreslår, at det præciseres,

hvordan en evt. ændring i løbet af

arbejdsdagen skal håndteres i prak-

sis. DA foreslår endvidere, at der i

registreringen er mulighed for at

angive forventet arbejdstid samt at

ajourføre arbejdstiden.

Det er præciseret i lovforslaget, at

registreringerne i den digitale log-

bog skal ske senest ved arbejdsda-

gens påbegyndelse.

Det er præciseret i lovforslaget, at

der skal ske en ajourføring af regi-

streringerne i den digitale logbog,

hvis der sker ændringer i løbet af

arbejdsdagen i forhold til oplysnin-

ger, der blev registreret ved ar-

bejdsdagens påbegyndelse.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri finder det særdeles

positivt, at alle Folketingets partier

har indgået forlig om initiativer til

bekæmpelse af sort arbejde.

Dansk Byggeri finder det positivt,

at det foreslås at sænke kontant-

grænsen for, hvornår køber kan

komme til at hæfte for sælgerens

Side 2 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

manglende betaling af skat og

moms fra 10.000 kr. til 8.000 kr.

Dog ser Dansk Byggeri gerne

grænsen endnu længere ned, f.eks.

til 3.000 kr.

I henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF)

2015/847 af 20. maj 2015 om op-

lysninger, der skal medsendes ved

pengeoverførsler, og om ophæ-

velse af forordning (EF) nr.

1781/2006 skal betalingsformid-

lere medsende oplysninger om be-

taler ved pengeoverførsler, når

pengeoverførslen udgør 1.000

euro eller derover.

Ved en grænse for kontantbetaling

på 3.000 kr. vil pengeinstitutterne

således ikke have registreret de op-

lysninger, som Skatteforvaltningen

har behov for i forbindelse med

kontrol.

Den foreslåede nedsættelse til

8.000 kr. fastholdes derfor.

Dansk Byggeri støtter, at der

–

ud-

over at udmønte den politisk aftale

fra efteråret 2017

–

er kommet et

ekstra forslag ind om at give virk-

somheder mulighed for at få oplyst

af skattevæsenet, om en anden

virksomhed er registreret i skatte-

væsenets systemer, så de kan for-

søge at sikre sig mod at hyre un-

derleverandører, der arbejder sort.

Det er Dansk Byggeris opfattelse,

at der er tale om et nyttigt tiltag,

bl.a. så virksomhederne kan sikre

sig mod uforvarende skattesnyd i

deres leverandørkæde.

Side 3 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv forholder sig posi-

tivt til lovforslaget om flere initiati-

ver mod sort arbejde.

Dansk Erhverv så gerne, at man

gik endnu videre og også fjernede

incitamentet til sort arbejde ved at

udvide serviceboligjobordningen

med et højere fradrag og inddra-

gelse af flytteydelser i ordningen.

De fradragsberettigede ydelser

omfattet af BoligJobordningen er

aftalt ved finanslovsaftalen for

2018 mellem regeringen (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti) og Dansk Folke-

parti om videreførelse af Bolig-

Jobordningen som en permanent

ordning.

Den konkrete udformning af ord-

ningen, herunder de fradragsberet-

tigede ydelser er fastsat som resul-

tat af en politisk proces, hvor der

har været mange hensyn at tage,

herunder til finansiering.

Der er ikke aktuelle planer om at

ændre de fradragsberettigede ydel-

ser omfattet af BoligJobordningen.

Dansk Told- og Skatte-

forbund

Dansk Told- og Skatteforbund har

ikke konkrete bemærkninger til

den fremsendte lovtekst, men hil-

ser initiativerne mod sort arbejde

velkommen.

Specielt forslaget om virksomhe-

dernes mulighed for at kunne få

oplyst, om andre virksomheder er

registreret som indeholdelsesplig-

tige for A-skat mv. anses for at

være et nyttigt redskab i forbin-

delse med arbejdet omkring kæde-

svig.

Side 4 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater

Danske Advokater ser generelt po-

sitivt på lovudkastet og hilser initi-

ativer til bekæmpelse af sort ar-

bejde velkommen.

I forhold til Skatteforvaltningens

underretningspligt i relation til de

beskæftigede, der omfattes af et

pålæg til arbejdsgiveren om at føre

digital logbog, ønsker Danske Ad-

vokater præciseret, hvordan under-

retningspligten skal opfyldes i de

situationer, hvor Skatteforvaltnin-

gen ikke er i besiddelse af en mail-

adresse eller et telefonnummer.

Lovforslaget er rettet til på dette

punkt. Det fremgår nu af lov-

forslaget, at der ved en mail i e-

Boks eller mail via Borger.dk skal

adviseres om, at der er lagt nye op-

lysninger, dokumenter eller lig-

nende i Skattemappen. Derudover

er det præciseret, at i tilfælde, hvor

en borger er fritaget for tilslutning

til offentlig digital post, vil borge-

ren skulle orienteres om registre-

ringen i logbogen ved almindelig

post.

Det er Skatteforvaltningen, der vil

være dataansvarlig for de oplysnin-

ger, Skatteforvaltningen modtager.

Det fremgår således af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at

det er Skatteforvaltningen, der er

dataansvarlig. En arbejdsgiver er

generelt dataansvarlig i forbindelse

med indsamling af oplysninger, der

skal indberettes. Arbejdsgiveren vil

således også være dataansvarlig for

de oplysninger, der indsamles til

brug for indberetning til den digi-

tale logbog.

Arbejdsgiveren vil ikke have for-

pligtelser i forhold til databeskyt-

telsesforordningen, hvis ikke Skat-

teforvaltningen opfylder sin under-

regningspligt over for den registre-

rede.

Lovforslaget er præciseret på dette

punkt.

Danske Advokater finder, at det

bør fremgå af lovforslagets be-

mærkninger, hvilke persondataret-

lige og potentielt økonomiske kon-

sekvenser forslaget om at føre en

digital logbog har for en arbejdsgi-

ver, der pålægges at føre logbog

–

f.eks. om arbejdsgiveren betragtes

som databehandler efter personda-

taforordningen, om der er delt da-

taansvar med Skatteforvaltningen,

om arbejdsgiveren har forpligtelser

efter forordningen, herunder hvis

ikke Skatteforvaltningen opfylder

sin underretningspligt over for den

registrerede osv.

Side 5 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I relation til den foreslåede be-

stemmelse om Skatteforvaltnin-

gens mulighed for at pålægge en

arbejdsgiver at benytte en virk-

somhed til at levere lønadministra-

tionsydelser hæfter Danske Advo-

kater sig ved, at arbejdsgiveren har

pligt til at refundere udgiften til

honoraret til Skatteforvaltningen.

Af bemærkningerne fremgår tillige,

at det er udgangspunktet, at ar-

bejdsgiveren skal betale hele hono-

raret tilbage. Kun i den situation,

at opretholdelse af honorarkrav vil

forvolde en uoprettelig skade,

f.eks. konkurs eller tvangsauktion

over privatbolig, kan honorarkrav

nedsættes efter en konkret vurde-

ring.

Da der er tale om, at man eftergi-

ver et beløb, som Skatteforvaltnin-

gen har pålagt virksomheden, vil

det efter Danske Advokaters op-

fattelse være rigtigst, hvis hjemlen

hertil fremgår udtrykkeligt af lov-

bestemmelsen.

Danske Advokater henviser til, at

det i bemærkningerne til lovforsla-

get er anført, at har en virksomhed

ikke foretaget de nødvendige un-

dersøgelser om en underleveran-

dør, er der basis for at undersøge,

om virksomheden skal nægtes

moms- og skattemæssigt fradrag

for udgiften til underleverandøren.

Danske Advokater ser gerne at

denne formulering udgår eller som

minimum blødes op.

Med henblik på at imødekomme

Danske Advokater, er lovforslaget

rettet til på dette punkt.

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 3, at i de til-

fælde, hvor Skatteforvaltningen

konstaterer, at en aftager af f.eks.

arbejdsydelser i et kædesvigskom-

pleks kun i begrænset omfang har

gjort due diligence tiltag, er der ba-

sis for at undersøge, om virksom-

heden skal nægtes moms- og skat-

temæssigt fradrag for udgiften til

underleverandøren

En evt. undersøgelse af om en un-

derleverandør er registreret som

Side 6 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indeholdelsespligtig for A-skat mv.

vil blot være ét element i den sam-

lede vurdering af, om virksomhe-

den skal nægtes moms- og skatte-

mæssigt fradrag for en udgift. Der-

for vil en manglende undersøgelse

af en underleverandørs registre-

ringsforhold ikke kunne stå alene

ved vurderingen af, om der er ba-

sis for at nægte den pågældende

virksomhed fradrag for udgiften.

Lovforslaget er præciseret på dette

punkt.

Dernæst bemærker Danske Advo-

kater, at betaling med checks ikke

længere kan bruges i Danmark.

Danske Advokater foreslå, at for-

muleringen

”betaling med check

sidestilles med kontant

betaling”

enten udgår, eller at det anføres, at

det alene vedrører betaling med

checks i udlandet.

Fra den 30. december 2016 blev

checksamarbejdet ophævet. Ophæ-

velsen af samarbejdet betyder, at

de enkelte banker ikke længere er

forpligtet til at indløse check, ud-

stedt af andre banker.

De enkelte banker kan dog fort-

sætte med at udstede check til egne

kunder eller indgå bilaterale aftaler

med andre banker om indløsning

af check.

Lovforslagets bemærkninger

herom opretholdes således.

Endelig anbefaler Danske Advoka-

ter, at det mere præcist i lovbe-

stemmelsen angives, hvilke ind-

holdsmæssige krav der er til en be-

hørig faktura, for at borgeren kan

frigøre sig for hæftelsen, idet bor-

gere i almindelighed næppe har

kendskab til, hvad der skal stå på

en behørig faktura.

Fakturakravene er fastsat ved be-

kendtgørelse. Hvis der fastsættes

fakturakrav flere steder i lovgivnin-

gen kan der kan opstå tvivl om,

hvilke fakturakrav, der gælder i

hvilke situationer.

Det vurderes således, at faktura-

kravene bør fremgå ét og samme

sted.

Borgere, der ønsker er frigøre sig

fra en evt. solidariske hæftelse må

Side 7 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

således søge råd og vejledning

–

enten ved at tage kontakt til Skat-

teforvaltningen eller ved at orien-

tere sig om fakturakravene i kapitel

12 om krav til fakturaens indhold i

bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni

2015 om merværdiafgift (momsbe-

kendtgørelsen).

Danske A-kasser

Danske A-kasser undrer sig over

ikke at være på høringslisten, når

det gælder et lovforslag, der æn-

drer lov om et indkomstregister og

lov om arbejdsløshedsforsikring.

Danske A-kasser støtter bestræbel-

serne på at digitalisere mest muligt

og støtter derfor, at arbejdsgivere

skal indberette de pålagte oplys-

ninger dagligt til indkomstregiste-

ret.

A-kasserne vil have behov for ad-

gang til de indberettede oplysnin-

ger, og Danske A-kasser går ud

fra, at der vil blive udviklet web-

services, så A-kasserne for adgang

til at hente de pågældende oplys-

ninger.

Det er noteret, at Danske A-kasser

ønsker at blive hørt, når det gælder

lovforslag, der ændrer lov om et

indkomstregister og lov om ar-

bejdsløshedsforsikring.

A-kasserne har i dag hjemmel til at

få adgang til visse oplysninger i

indkomstregisteret. I det omfang

oplysningerne, der skal registreres i

logbogen, ligger inden for ram-

merne af denne hjemmel, vil A-

kasserne kunne få adgang til oplys-

ninger.

Datatilsynet

Datatilsynet har noteret sig, at den

behandling af personoplysninger,

der skal finde sted som følge af

lovforslaget, skal ske inden for

rammerne af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 5 og 6.

Datatilsynet har ikke bemærknin-

ger i øvrigt.

Side 8 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI støtter generelt initiativer til

imødegåelse af sort arbejde.

Lovudkastet giver ikke DI anled-

ning til bemærkninger, men DI

henholder sig til bemærkningerne

fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at

lovforslaget bidrager til en øget di-

gitalisering af indsatsen ift. sort ar-

bejde, herunder særligt ved mere

digitale sagsgange, øget datagen-

brug og øgede mulighed for an-

vendelse af digitale muligheder for

at forebygge fejl og snyd.

Digitaliseringsstyrelsen henviser til,

at det fremgår af lovforslagets im-

plementeringskonsekvenser, at

lovforslaget indebærer systemud-

vikling for at imødekomme de nye

krav. I den forbindelse anbefales

det, at det præciseres i lovforslaget,

hvilke it-ændringer der er nødven-

dige for at understøtte kontrollen,

samt om lovforslaget medfører

flere it-projekter over 10 mio. kr.

Det udkast til lovforslag, Digitali-

seringsstyrelsen har haft i høring,

indeholdt initiativer om digitale

salgsregistreringssystemer.

Disse initiativer udgik imidlertid af

lovforslaget forinden, lovforslaget

blev sendt i ekstern høring.

Det er forudsat, at aftalepartierne

skal drøfte en afgræsning af risiko-

brancher, som skal pålægges brug

af digitale salgsregistreringssyste-

mer. Når der foreligger en politisk

stillingtagen til valgte risikobran-

cher, vil et lovforslag herom blive

sendt i høring i en selvstændig pro-

ces.

Nærværende lovforslag indeholder

således ikke it-ændringer og udgif-

ter til it-projekter i det omfang, Di-

gitaliseringsstyrelsen har afgivet

deres høringssvar ud fra.

Side 9 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer

FSR finder det positivt, at brugen

af sort arbejde bekæmpes, men

finder det vigtigt, at der er balance

mellem de tiltag, der tages til be-

kæmpelse af sort arbejde og den

enkeltes retssikkerhed.

FSR finder det samtidig positivt, at

reglerne om private borgeres soli-

dariske hæftelse ved kontante beta-

linger gøres mere fleksible.

I relation til forslaget om digitalise-

ring af logbogen ser FSR gerne, at

det fremgår af bestemmelsen, at et

pålæg gives for 12 måneder med

mulighed for såvel afkortning som

forlængelse.

I relation til initiativet om pålæg

om at benytte en leverandør af

lønadministrationsydelser finder

FSR det selvmodsigende, at der

ved beslutningen om at ansætte en

tredjepart (et lønbureau) skal tages

hensyn til blandt andet arbejdsgi-

vers samarbejdsvilje, og at det

samtidig beskrives, at bestemmel-

sen eksempelvis sigter mod situati-

oner, hvor den pågældende ar-

bejdsgiver ikke agter at opfylde sin

forpligtelse til at indeholde, indbe-

rette og indbetale A-skat mv.

FSR spørger om ikke problemerne

mellem Skatteforvaltningen og ar-

bejdsgiver da blot vil blive overført

til at være et problem mellem ar-

bejdsgiveren og tredjepart.

FSR finder, at bestemmelsen

netop må være relevant i de til-

fælde, hvor arbejdsgiveren gerne

Lovforslaget er rettet til på dette

punkt, således at det fremgår af

bestemmelsen, at et pålæg om at

føre logbog gives for 12 måneder

af gangen.

Det vurderes, at der ved udste-

delse af et pålæg om at benytte en

leverandør af lønadministrations-

ydelser skal tages hensyn til ar-

bejdsgivers samarbejdsvilje.

Af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 3, fremgår, at bestem-

melsen alene tænkes anvendt i de

situationer, hvor Skatteforvaltnin-

gen efter et konkret skøn vurderer,

at et pålæg om at anvende en virk-

somhed, der er registreret som le-

verandør af lønadministrations-

ydelser, vil resultere i et fyldestgø-

rende lønregnskab, der kan anven-

des som grundlag for indberetning

og indbetaling af A-skat mv. Der

skal i den forbindelse tages hensyn

til, om der er tilvejebragt eller kan

tilvejebringes tilstrækkeligt regn-

skabsmateriale mv., arbejdsgive-

rens økonomiske formåen, samar-

bejdsvilje mv.

Side 10 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil samarbejde, men ikke evner at

efterleve reglerne.

Hvis ikke arbejdsgiveren er samar-

bejdsvillig, vil der netop

–

som

FSR påpeger

–

opstå problemer

mellem arbejdsgiver og tredjepart

(lønbureau).

FSR har ret i, at bestemmelsen i ly-

set af det ovenfor anførte ikke vil

skulle bringes i anvendelse i situati-

oner, hvor arbejdsgiver ikke har til

hensigt at opfylde sin forpligtelse

til at indeholde, indberette og ind-

betale A-skat mv.

Lovforslaget er rettet til på dette

punkt.

I forbindelse med offentliggørelse

af, om en virksomhed er registre-

ret som indeholdelsespligt for A-

skat mv., finder FSR det betænke-

ligt, når det anføres i bemærknin-

gerne, at virksomhederne ”effek-

tivt” kan undersøge,

om underle-

verandøren er registreret som in-

deholdelsespligtig, og at denne un-

dersøgelse kan indgå i en senere

vurdering af, om virksomhederne

har gjort due diligence tiltag.

FSR stiller spørgsmålstegn ved ef-

fekten af et opslag af om en under-

leverandør er registreret som inde-

holdelsespligtig for A-skat mv.,

hvis det lægges til grund, at selv

underleverandører, der er registre-

rede som indeholdelsespligtige, i

nogle tilfælde ikke indberetter løn

vedrørende en eller flere ansatte i

selve underentreprisen. FSR øn-

sker oplyst, i hvilket omfang opsla-

get i det nye register så vil være en

Som reglerne er i dag, må Skatte-

forvaltningen ikke oplyse, om en

virksomhed er registreret som in-

deholdelsespligtig for A-skat mv.

En mulighed for at undersøge om

en underleverandør er registreret

som indeholdelsespligtig for A-

skat mv. vil have den effekt, at un-

derleverandørens eget svar på en

forespørgsel herom vil kunne ef-

terprøves. Men også den effekt, at

virksomhederne af egen kraft

–

uden at involvere underleverandø-

ren heri

–

vil kunne foretage un-

dersøgelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at

der er tale om en mulighed for at

undersøge om underleverandøren

er registreret som indeholdelses-

pligtig for A-skat mv. Det vil ikke

være en pligt.

Det er korrekt, at der findes virk-

somheder, der er registreret som

Side 11 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

større sikkerhed for virksomhe-

derne end underleverandørens

eget svar på en forespørgsel herom

–

herunder set i forhold til Skatte-

forvaltningens undersøgelser af,

om der er foretaget tilstrækkelig

due diligence.

indeholdelsespligtige for A-skat

mv., som alligevel ikke indberetter

og indbetaler A-skat mv.

En undersøgelse af en underleve-

randørs registreringsforhold vil

derfor ikke sikre, at underleveran-

døren opfylder sine pligter i rela-

tion til det pågældende registre-

ringsforhold.

Det vurderes dog fortsat, at virk-

somheder efter den foreslåede be-

stemmelse vil blive i stand til ef-

fektivt at kunne undersøge om en

evt. underleverandør er registreret

som indeholdelsespligtig for A-

skat mv.

I kædesvigskomplekser kan der

ved manglende due diligence tiltag

være basis for at undersøge, om

virksomheden kan nægtes moms-

og skattemæssigt fradrag for udgif-

ten til underleverandøren. I forbin-

delse med en sådan undersøgelse

vurderes det at ville være til virk-

somhedens fordel, hvis der er sket

undersøgelse af underleverandø-

rens registreringsforhold.

Om en virksomhed vælger at fore-

tage undersøgelsen eller ej, vil såle-

des kunne sige noget om den risi-

kovillighed, virksomheden, der ud-

liciterer en entreprise, besidder.

Landbrug & Fødevarer,

SEGES

Landbrug & Fødevarer, SEGES

støtter helt generelt op om initiati-

vet til at begrænse sort arbejde.

Dog er det vigtigt, at initiativet er

afbalanceret som også anført i de

generelle bemærkninger.

Side 12 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I relation til initiativet om at digita-

lisere logbogen finder Landbrug &

Fødevarer, SEGES, at fristen på

en uge forekommer for kort.

Efter gældende praksis gives inde-

haveren (arbejdsgiveren) en frist

på en uge til at komme med sine

bemærkninger til myndighedens

overvejelser om at give virksomhe-

den et pålæg om at føre logbog in-

den den endelige afgørelse herom

træffes. Med forslaget foreslås

denne praksis lovfæstet.

Det er korrekt, at digital førelse af

logbog kræver internetadgang.

Manglende internetadgang vil be-

tyde, at logbogen ikke vil kunne

føres som påbudt.

Ved internetnedbrud

–

som ikke er

begrundet i virksomhedens for-

hold

–

vil en manglende førelse af

logbogen ikke kunne sanktioneres.

Landbrug & Fødevarer, SEGES

konstaterer, at digital førelse af

logbog kræver internetadgang.

Landbrug & Fødevarer, SEGES

efterspørger i den forbindelse,

hvorledes man skal forholde sig

ved internetnedbrud eller i de situ-

ationer, hvor adgangen til TastSelv

Erhverv midlertidigt er afbrudt af

forhold, som den enkelte arbejds-

giver ikke er herre over.

Landbrug & Fødevarer, SEGES

ønsker, at Skatteministeriet be-

kræfter, at deres medlemsvirksom-

heder indgår i kategorien ”leveran-

dør af lønadministration. De på-

gældende medlemmer er efter det

oplyste registreret i Skatteforvalt-

ningens Erhvervssystem.

I den forbindelse ønskes det be-

kræftet, at en arbejdsgiver, der bli-

ver pålagt at anvende en leveran-

dør af lønadministration selv kan

træffe valg herom, under forudsæt-

ning af, at den valgte leverandør er

registreret behørigt i Skatteforvalt-

ningens Erhvervssystem.

Under forudsætning af, at med-

lemmerne er registreret efter be-

stemmelsen i § 4, stk. 6, i bekendt-

gørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om

et indkomstregister, vil medlem-

merne indgå i kategorien ”leveran-

dør af lønadministrationsydelser”.

Det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at arbejdsgiveren kan

stille forslag om en bestemt tredje-

part, men at valget skal godkendes

af Skatteforvaltningen.

Side 13 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I relation til offentliggørelse af om

en virksomhed er registreret som

indeholdelsespligtig for A-skat mv.

ønsker Landbrug & Fødevarer,

SEGES bekræftet, at Skatteforvalt-

ningen ikke vil kunne tilsidesætte

et arrangement eller pålægge krav

om hæftelse for A-skat mv., hvis

en virksomhed i forbindelse med

udlicitering til en underleverandør

har undersøgt om underleverandø-

ren er momsregistreret og registre-

ret som indeholdelsespligtig for A-

skat mv.

SEGES finder det positivt, at pri-

vate aftagere af momspligtige ydel-

ser og varer leveret i tilknytning til

ydelserne fremadrettet bliver fri-

gjort for hæftelse for moms og

skat, hvis man som privatperson

kan fremvise en behørig faktura.

SEGES foreslår, at reglerne om, at

privates hæftelse ændres med tilba-

gevirkende kraft og ikke fra 1. ja-

nuar 2019, som lovforslaget lægger

op til.

Dette kan ikke bekræftes. En evt.

undersøgelse af om en underleve-

randør er registreret som indehol-

delsespligtig for A-skat mv. vil blot

være ét element i Skatteforvaltnin-

gens samlede vurdering af virk-

somheden og dens forhold. Der

kan være andre konkrete forhold,

som bevirker, at Skatteforvaltnin-

gen vælger at tilsidesætte et arran-

gement eller pålægge krav om hæf-

telse for A-skat mv.

Forslaget er en del af den politiske

aftale om en ”Styrket indsats mod

sort arbejde”. Initiativerne i denne

aftale træder i kraft henholdsvis

den 1. januar 2019 og 1. juli 2020.

Det er aftalt, at initiativet, der om-

handler privates hæftelse, skal

træde i kraft 1. januar 2019.

Under forudsætning af, at der ved

de nævnte typer betalingsmetoder

efterlades et transaktionsspor,

hvor både betalingsmodtager og

den, der har afgivet betalingen, en-

tydigt kan identificeres, vil beta-

lingsformerne blive anset for digi-

tal betaling i forhold til lovforsla-

get.

Det er korrekt, at der ikke er over-

ensstemmelse med fristerne i

I relation til forslaget om at sænke

grænsen for kontantbetaling øn-

sker SEGES bekræftet, at betaling

med apps som MobilePay, Wallet,

Dankort osv. er at sidestille med

digital betaling.

SEGES henviser til, at der ikke er

overensstemmelse mellem frist-

Side 14 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erne i momslovens § 46, stk. 14,

og ligningslovens § 8 Y, stk. 3.

SEGES mener, at der bør sikres

sammenhæng mellem disse be-

stemmelser, idet bestemmelsen i

ligningsloven synes overflødig,

hvis der er tale om en momspligtig

leverance. På den baggrund fore-

slår SEGES, at fristen i forhold til

momslovens § 46, stk. 14, fastsæt-

tes til 1. juli i indkomståret efter

købsåret.

momslovens § 46, stk. 14, og lig-

ningslovens § 8 Y, stk. 3.

Årsagen hertil er at der er forskel-

lige afregningsperioder for hen-

holdsvis moms og indkomstskat.

Derfor vil det ikke være hensigts-

mæssigt at fristen på momsområ-

det fastsættes til 1. juli i indkomst-

året efter købsåret.

LO mener, at lovforslaget indehol-

der udmærkede initiativer, men

mener samtidig, at lovforslaget kan

sammenfattes med ”too

little too

late”.

LO undrer sig over initiativer, der

ikke er indeholdt i forslaget, samt

at forslaget først fremsættes nu.

Med henvisning til beretning om

initiativer mod sort arbejde (SAU

alm. del bilag 265) savner LO et

initiativ i lovforslaget om doku-

mentation for ansættelse fra ansæt-

telsens påbegyndelse. LO mener,

det relativt let kunne lade sig gøre

ved at gøre det obligatorisk at fo-

retage registrering af ansættelsen i

eindkomst på ansættelsens første

dag. LO opfordrer til, at dette ele-

ment tilføjes lovforslaget.

Derudover savner LO et initiativ

om kontantregistrering i elektroni-

ske kasseapparater.

LO har noteret sig, at der er ind-

gået en aftale om dette emne, men

Et generelt krav om dokumenta-

tion for ansættelse fra ansættelsens

påbegyndelse vil være udtryk for

overimplementering af Rådets di-

rektiv nr. 91/533 om arbejdsgivers

pligt til at underrette arbejdstage-

ren om vilkårene for arbejdskon-

trakten eller ansættelsesforholdet.

Det vurderes derfor, at et sådant

initiativ ikke bør medtages i lov-

forslaget.

Der vil blive fremsat et særskilt

lovforslag herom. Den endelig ud-

formning af lovforslaget afventer

politiske drøftelser i relation til,

hvilke brancher, der generelt skal

Side 15 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at processen synes at gå nærmest

uendeligt langsomt, især når man

betænker, at et sådant system er

indført i Sverige.

LO har desuden i beretningen no-

teret sig forslagene fra Skatteudval-

gets arbejdsgruppes beretning om

at give Skatteforvaltningen mulig-

hed for tidligere at sætte virksom-

heder på observationsliste, at

styrke kontrol af selvangivelser og

virksomhedsregnskaber, digital

indsendelse af årsrapport og skat-

teregnskab til Skatteforvaltningen

og særligt sænkelse af den beløbs-

mæssige grænse for og udvidelse af

revisionspligten som virksomme

redskaber mod sort arbejde.

LO henleder opmærksomheden

på, at både Skatteforvaltningens

adgang til at foretage kontrol på

privat grund, når der var synlige

udendørs byggeaktiviteter af pro-

fessionel karakter samt anmeldetje-

nesten blev afskaffet af den sid-

dende skatteminister i 2015 kort

efter hans tiltrædelse.

pålægges at benytte et digitalt

salgsregistreringssystem.

Lovforslaget udmønter den politi-

ske aftale fra september 2017

”Styrket indsats mod sort arbejde”.

De nævnte initiativer er ikke en del

af denne aftale, hvorfor lovforsla-

get ikke indeholder sådanne initia-

tiver.

Det er korrekt, at Skatteforvaltnin-

gens adgang til at foretage kontrol

på privat grund, når der var synlige

udendørs byggeaktiviteter af pro-

fessionel karakter blev afskaffet i

2015.

Det er også korrekt, at den digitale

anmeldetjeneste, som gav bor-

gerne mulighed for at indgive en

anmeldelse, også anonymt, gen-

nem en blanket på SKATs hjem-

meside, er blevet ophævet.

Ophævelsen er begrundet med

hensynet til retssikkerheden på

skatteområdet, ligesom det har vist

sig, at den anonyme anmelde-tje-

neste er blevet brugt som ren chi-

kane i blandt andet nabostridighe-

der.

LO anser, at konkret kontrol er et

af de bedste midler til at modvirke

sort arbejde, og den del af arbejdet

blev alvorligt skadet herved. Sær-

ligt afskaffelsen af Skatteforvalt-

ningens adgang til privat grund fo-

rekom ubegrundet, da den ifølge

LO’s oplysninger

var anvendt

mere end 1.000 gange og med kun

en enkelt klage til følge.

Side 16 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Borgerne kan dog fortsat indgive

anmeldelser på anden vis, eksem-

pelvis via telefon, e-mail eller brev.

Lovforslagets initiativ om at digita-

lisere logbogen mener LO peger i

den rigtige retning.

Af lovforslagets bemærkninger

fremgår det, at en digitalisering af

logbogen vil betyde, at Skattefor-

valtningen ikke længere behøver at

møde op på de respektive arbejds-

pladser for at kontrollere, om log-

bogen er opdateret. Denne kontrol

vil efter forslaget kunne ske ved et

opslag i den digitale logbog.

LO kan ikke kraftigt nok advare

mod den tankegang, som disse

sætninger er udtryk for.

LO er af den opfattelse, at når

man nu har valgt først at ville

kunne afsløre sort arbejde efter, at

et pålæg om logbog er givet, er det

afgørende, at pålæggets fuldstæn-

dige efterlevelse også kontrolleres.

Skatteforvaltningen, STAR og

kommunerne vil alt andet lige hur-

tigere kunne konstatere, om logbo-

gen føres som påbudt ved at slå

logbogen op digitalt

–

frem for fy-

sisk at skulle genbesøge virksom-

heden.

Det bemærkes, at en digitalisering

af logbogen betyder, at den derved

kan udbredes til flere brancher,

end tilfældet er i dag, og at en digi-

talisering af logbogen vil kunne

øge myndighedssamarbejdet.

Det vurderes, at myndighederne

ved hjælp af den digitale logbog

hurtigere og mere effektivt vil

kunne finde frem til de virksomhe-

der, som vil skulle genbesøges og

sanktioneres for manglende efter-

levelse af et påbud.

Bøden for ikke at følge et påbud

om at føre logbog fastsættes så

den svarer til 8 gange den maksi-

male dagpengesats pr. fuldtidsfor-

sikrede medlem. I 2018 udgør bø-

den 6.900 kr.

Dette bødeniveau kombineret med

den forøgede opdagelsesrisiko,

som den digitale logbog vil med-

føre, vurderes at være passende.

LO mener, at bøden for ikke at

følge et pålæg om at føre logbog

burde være reguleret ved lovforsla-

get. LO finder ikke en bøde på

6.900 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

forekommer tilstrækkeligt afskræk-

kende.

Side 17 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er LO´s opfattelse, at et pålæg

om at benytte en ekstern lønadmi-

nistration forekommer fornuftigt.

Tilsvarende gælder forslaget om at

nedsætte grænsen for kontante be-

talinger.

LO bemærker, at en enig arbejds-

gruppe støtter den del af lovforsla-

get, der angår, at private skal

kunne frigøre sig fra hæftelsesans-

varet i forbindelse med kontante

betalinger ved fremvisning af fak-

tura. LO har svært ved at se beho-

vet for dette, da LO ikke er be-

kendt med, at private med ”rent

mel i posen” er kommet i klemme

i forhold til den hidtidigt gældende

hæftelsesregel.

I relation til initiativet om offent-

liggørelse af om en virksomhed er

registreret som indeholdelsesplig-

tig for A-skat, har LO mere end

svært ved at se, at dette initiativ

skulle skaffe så meget som en en-

kelt krone i skattekassen.

Det uvirksomme forslag fremføres

i konteksten af kædesvig. LO skal

foreslå, at man i stedet indfører

kædeansvar for den manglende af-

regning af skatter og afgifter hos

underleverandører. Det vil både

virke præventivt og give provenu.

Det bemærkes, at initiativet er ud-

sprunget af et ønske om at øge

borgernes retssikkerhed, ved at

sikre, at borgere som har en fak-

tura og i øvrigt orden i sagerne,

ikke kommer i klemme, og risike-

rer et hæftelsesansvar, blot fordi

de har betalt kontant.

Om en virksomhed vælger at fore-

tage undersøgelsen eller ej vil

kunne sige noget om den risikovil-

lighed, virksomheden der udlicite-

rer en entreprise, besidder.

En evt. undersøgelse af om en un-

derleverandør er registreret som

indeholdelsespligtig for A-skat mv.

vil blot være ét element i den sam-

lede vurdering af, om virksomhe-

den skal nægtes fradrag for en ud-

gift moms- eller skattemæssigt.

Der er ikke aktuelle planer om at

indføre kædeansvar for manglende

afregning af skatter og afgifter som

foreslået af LO.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen konstaterer, at

der i forhold til et pålæg om at be-

nytte en leverandør af lønadmini-

strationsydelser er tale om en ny

Side 18 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

type pålæg, som vil kunne påklages

til Skatteankestyrelsen.

Umiddelbart vurderer Skatteanke-

styrelsen dog ikke, at denne nye

type pålæg vil have væsentlige ad-

ministrative konsekvenser for kla-

gemyndighederne.

SMVdanmark

SMVdanmark ser med stor til-

fredshed på, at der fremsættes nye

initiativer mod sort arbejde og un-

fair konkurrence fra virksomheder,

der ikke spiller efter reglerne.

SMVdanmark ser gerne, at mulig-

heden for at bringe grænsen for

kontant betaling helt ned til 3.000

kr. undersøges.

Samtidig stiller SMVdanmark sig

tvivlende overfor effekten af at

sænke grænsen for kontant beta-

ling, hvis initiativet ikke følges op

af kontrol, der fører til, at flere kø-

bere bliver pålagt solidarisk hæf-

telse for leverandørens manglende

betaling af skat og moms.

SMVdanmark mener, at der skal

tages yderligere initiativer til at be-

grænse efterspørgslen af sort ar-

bejde, og henviser til, at boli-

gjobordningen indtil videre er det

eneste initiativ, der har en doku-

menteret effekt på sort arbejde.

Det viser undersøgelser i både

Danmark og Sverige.

SMVdanmark oplyser, at den sven-

ske boligjobordning har en endnu

stærkere effekt på sort arbejde og

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeris høringssvar.

Side 19 af 20

L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ser gerne, at boligjobordningen

udvides efter svensk forbillede.

SRF Skattefaglig for-

ening

SRF Skattefaglig forening har in-

gen bemærkninger til lovforslaget.

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) har ingen be-

mærkninger til det overordnede

indhold i lovforslaget.

STAR finder, at der er tale om en

hensigtsmæssig ændring af reg-

lerne om logbøger, som er i tråd

med regeringens digitaliseringsstra-

tegi, som bl.a. betyder, at den of-

fentlige administration i videst mu-

ligt omfang skal baseres på regi-

sterbaseret administration herun-

der anvendelse af og evt. tilpasning

af oplysninger i indkomstregiste-

ret.

STAR bemærker, at lovforslaget

vil betyde, at beskæftigelsesmini-

steren mister hjemmel til at fast-

sætte nærmere regler om oplysnin-

ger, som en arbejdsgiver på begæ-

ring skal oplyse.

STAR giver i deres høringssvar ud-

tryk for, at der fortsat er behov for

at kunne fastsætte nærmere regler

herom.

For at imødekomme dette ønsker

STAR, at en sådan bemyndigelse

også fremadrettet eksisterer, og fo-

reslår i den forbindelse, hvordan

bestemmelsen vil kunne affattes.

STARs bemærkninger har efterføl-

gende været drøftet nærmere med

STAR. STAR er herefter enig i, at

oplysningerne, der skal registreres i

den digitale logbog, lovfæstes, som

foreslået i lovforslaget.

Side 20 af 20