Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 Bilag 1, L 28 A Bilag 1, L 28 B Bilag 1
Offentligt
1948054_0001.png
4. oktober 2018
J.nr. 2017 - 1461
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbe-
skatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgifts-
konventionen), momsloven og forskellige andre love (Implementering af direktivet om
skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af moms-
systemdirektivet.).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Generel omgåelsesklausul
Advokatrådet påpeger vedrørende
den foreslåede omgåelsesklausul,
at der kan opstå en problemstil-
ling, hvor en skatteyder træffer et
valg i sin forretningsaktivitet med
henblik på at opnå den skattemæs-
sigt mest fordelagtige struktur, og
SKAT opfatter dette som et valg,
der ikke er reelt.
Advokatrådet opstiller følgende
eksempel:
En hovedaktionær ønsker at ind-
skyde egenkapital i sit helejede sel-
skab. Hvis kapitalen indskydes ved
en direkte kontooverførsel, vil sel-
skabet blive tilskudsbeskattet. Ho-
vedaktionæren vælger derfor
udelukkende af skattemæssige år-
sager
at indskyde kapitalen som
en selskabsretlig kapitalforhøjelse,
hvilket er skattefrit for selskabet.
Advokatrådet beder om, at det be-
kræftes, at et sådant rent skatte-
mæssigt begrundet valg i en forret-
ningsaktivitet ikke er omfattet af
ligningslovens § 3, samt redegøre
for, hvorfor ligningslovens § 3 ikke
finder anvendelse i det anførte ek-
sempel.
Udgangspunktet i skatteretten er,
at en skatteyder har ret til at vælge
den skattemæssigt mest fordelag-
tige struktur til sin forretningsakti-
vitet, og dette ændrer skatteundgå-
elsesdirektivet
og dermed lov-
forslaget
ikke på.
Det bemærkes overordnet om valg
af den skattemæssigt mest fordel-
agtige struktur, at minimering af
skattebetalingen ikke er en velbe-
grundet kommerciel årsag i be-
stemmelsens forstand. På den an-
den side er opnåelse af skattefor-
dele ved opfyldelse af objektive
kriterier heller ikke i sig selv udtryk
for misbrug af reglerne.
Den generelle omgåelsesklausul
har til formål at hindre misbrug af
skattereglerne og finder derfor an-
vendelse på arrangementer, der
ikke er reelle. I relation til Advo-
katrådets kortfattede eksempel be-
mærkes det, at lovgivningen giver
mulighed for at benytte forskellige
måder til at indskyde kapital i et
selskab, og at disse måder vil have
forskellige skattemæssige virknin-
ger. Baseret på Advokatrådets
kortfattede beskrivelse er der ikke
tale om, at hovedaktionæren mis-
bruger reglerne, idet der blot væl-
ges den mest fordelagtige struktur
til forretningsaktiviteten, og den
skattemæssige virkning heraf er i
overensstemmelse med skattereg-
lernes formål og indhold. Da skat-
teyderen efter Advokatrådets be-
skrivelse ikke har handlet i strid
Side 2 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med indholdet i omgåelsesklausu-
len, er skatteyderen ikke omfattet
af den foreslåede bestemmelse.
Advokatrådet beder om, at det ud-
dybes, om ligningslovens § 3 ek-
sempelvis gælder moms og afgif-
ter, da det i forarbejderne er an-
ført, at ligningslovens § 3 skal
”gælde hele skatteretten”.
Med lovforslaget indføres der i
dansk ret en generel omgåelses-
klausul, der skal imødegå misbrug
af selskabsbeskatningen. Omgåel-
sesklausulen finder anvendelse på
indkomstopgørelsen og skattebe-
regningen efter selskabsskattereg-
lerne og omfatter derfor ikke
moms- og afgiftsreglerne.
Advokatrådet opfordrer til, at der i
forarbejderne redegøres for, om
den generelle omgåelsesklausul kan
udvide de øvrige omgåelsesklausu-
ler. Advokatrådet bemærker i den
sammenhæng, at det anføres i for-
arbejderne, at omgåelsesklausulen
ikke skal begrænse muligheden for
at anvende andre klausuler.
Den foreslåede generelle omgåel-
sesklausul er en selvstændig be-
stemmelse, der gælder parallelt og
uafhængigt af andre omgåelses-
klausuler og værnsregler i dansk
ret. Den foreslåede bestemmelse
hverken udvider eller begrænser
anvendelsesområdet af de øvrige
omgåelsesklausuler og værnsregler
i dansk ret, herunder adgangen til
at tilsidesætte skattemæssigt be-
grundede arrangementer i overens-
stemmelse med eksisterende dom-
stolspraksis. Såfremt et arrange-
ment, der kan tilsidesættes efter
den generelle omgåelsesklausul,
ikke ville kunne tilsidesættes efter
de eksisterende omgåelsesklausuler
og værnsregler i dansk ret, vil den
generelle omgåelsesklausul kunne
indebære en udvidelse af, hvornår
skattemæssigt begrundede arrange-
menter kan tilsidesættes, jf. også
svaret umiddelbart nedenfor.
Side 3 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet beder om, at det be-
kræftes, at den generelle omgåel-
sesklausul har samme indhold som
SKATs mulighed for at foretage
en dispositionskorrektion i en
transfer pricing-sag.
Advokatrådets anmodning må for-
stås således, at det ønskes bekræf-
tet, at den generelle omgåelses-
klausul blot vil lovfæste den alle-
rede eksisterende domstolsskabte
praksis om tilsidesættelse af dispo-
sitioner mellem interessefor-
bundne parter.
Som det fremgår af lovforslagets
almindelige bemærkninger (punkt
2.3.2), er der i Danmark en om-
fangsrig retspraksis om tilsidesæt-
telse af skattemæssigt begrundede
arrangementer. Denne domstols-
praksis har dog udviklet sig grad-
vist i de konkrete sager, der er ble-
vet forelagt domstolene, og der ses
ikke i denne retspraksis formuleret
præcise, generelle kriterier for,
hvornår skattemæssigt begrundede
arrangementer vil kunne tilsidesæt-
telse. Bl.a. derfor er der heller ikke
i alle henseender enighed i teorien
om den præcise rækkevidde af
domstolenes adgang til at tilside-
sætte skattearrangementer af den
type, der vil være omfattet af den
foreslåede generelle omgåelses-
klausul.
Selv om eksisterende retspraksis
vurderes allerede at ville føre til til-
sidesættelse af i hvert fald langt
hovedparten af den type arrange-
menter, som den foreslåede gene-
relle omgåelsesklausul vil omfatte,
vurderes det derfor ikke muligt at
besvare Advokatrådets spørgsmål
bekræftende.
Side 4 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bemærkes i den sammenhæng,
at den foreslåede generelle omgåel-
sesklausul skal leve op til skatte-
undgåelsesdirektivets minimums-
krav, og at spørgsmål om fortolk-
ningen af direktivet
og dermed
klausulens fortolkning
i sidste
ende vil kunne forelægges EU-
Domstolen med henblik på ende-
lig afklaring.
Skattetvistbilæggelse
Advokatrådet finder det overord-
net positivt, at der på EU-niveau
sker tiltag til at forbedre mekanis-
mer til bilæggelse af tvister om
dobbeltbeskatning, at anvendelses-
området bredes ud, og at der sikres
forbedrede mekanismer til at sikre
den fornødne fremdrift i forhold
til EF-voldgiftskonventionen.
Advokatrådet bemærker, at det
som minimum bør være muligt at
indgive klage på svensk eller en-
gelsk i tillæg til dansk.
Det fremgår af voldgiftsdirektivets
artikel 3, stk. 1, at ”Den
berørte per-
son sikrer, at hver berørt medlemsstat
modtager klagen på mindst et af følgende
sprog: a) ét af den pågældende medlems-
stats officielle sprog i henhold til national
ret eller b) et hvilket som helst andet
sprog, som den pågældende medlemsstat
accepterer til dette formål.
Endvidere fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, afsnit 2.6.1,
at ”Skatteforvaltningen
fastsætter, hvil-
ket sprog klagen indgives på”
Lovforslaget fastsætter ikke nær-
mere rammer for, hvilke sprog en
klage til skatteforvaltningen kan
indgives på. Efter gældende ret-
Side 5 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ningslinjer kan en klage til skatte-
forvaltningen også indgives på
svensk eller engelsk i tillæg til
dansk.
Advokatrådet bemærker, at det bør
præciseres, at skatten efter danske
regler skal være pålignet, før fri-
sten for indbringelse af klagen be-
gynder at løbe, da det i lovforslaget
anførte fejlagtigt kan give det ind-
tryk, at fristen beregnes fra agter-
skrivelsen.
Bemærkningerne til lovforslaget
ændres således, at det fremgår, at
den meddelelse, hvorfra fristen be-
regnes, kan være en afgørelse, en
kendelse eller en betalingsanmod-
ning.
Advokatrådet bemærker, at det
fremgår af lovforslaget, at direkti-
vets bestemmelser har virkning for
alle klager, der indgives fra den 1.
juli 2019 om tvistspørgsmål vedrø-
rende indkomst eller kapital i et
indkomstår, der begynder fra den
1. januar 2018 eller derefter.
Endvidere bemærker Advokatrå-
det, at det følger af artikel 23 i di-
rektivet, at de kompetente myndig-
heder i de berørte medlemsstater
kan beslutte at anvende direktivet
på eventuelle klager, der er indgi-
vet før den 1. juli 2019 eller på tid-
ligere skatteår.
Advokatrådet finder det uhensigts-
mæssigt, at der kan være dobbelt-
beskatningstvister, der ikke omfat-
tes af voldgift alene på grund af de
danske implementeringsregler. Ad-
vokatrådet anbefaler derfor, at di-
rektivet også finder anvendelse på
Det fremgår af voldgiftsdirektivets
artikel 23, at ”Direktivet
anvendes på
alle klager, der indgives fra den 1. juli
2019 og fremefter, om tvistspørgsmål
vedrørende indkomst eller kapital i et
skatteår, der begynder den 1. januar
2018 eller derefter. De kompetente myn-
digheder i de berørte medlemsstater kan
dog beslutte at anvende dette direktiv på
eventuelle klager, der er indgivet før
denne dato,
eller på tidligere skatteår”
Ved lovforslaget implementeres
voldgiftsdirektivet i sin helhed i
dansk ret. Af hensyn til at opnå en
ensartet og systematisk tilgang til
erhvervsrettet EU-lovgivning vur-
deres, at direktivet alene skal finde
anvendelse på klager som opfylder
de kriterier, der fremgår direkte af
direktivet.
Herudover foreligger ikke den for-
nødne klarhed over, hvilke konse-
kvenser det ville få, såfremt direk-
tivet fandt anvendelse på allerede
indgivne klager.
Side 6 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tidligere skatteår, i det omfang an-
dre berørte medlemsstater tillader
dette.
Det vurderes således, at direktivet
alene skal finde anvendelse på kla-
ger, der indgives fra den 1. juli
2019 og fremefter, om tvistspørgs-
mål vedrørende indkomst eller ka-
pital i et skatteår, der begynder den
1. januar 2018 eller derefter.
Advokatrådet bemærker, at sager,
der er omfattet af EF-voldgifts-
konventionen, er omfattet af reg-
lerne om omkostningsgodtgørelse,
jf. skatteforvaltningslovens § 55,
stk. 1, nr. 6, og at tilsvarende bør
gælde for sager, der omfattet af di-
rektivet.
Lovforslaget er justeret således, at
omkostningsgodtgørelsesordnin-
gen er udvidet til også at omfatte
sager efter direktivet.
Momsloven
Advokatrådet foreslår visse sprog-
lige rettelser.
Rettelserne er foretaget.
Advokatrådet savner flere eksem-
pler på kendte former for vou-
chere.
I bemærkningerne er beskrevet,
hvad der kendetegner en voucher,
og forskellen på vouchere til ét
formål og vouchere til flere formål
er beskrevet. I kommentaren til
Dansk Erhverv, hvortil der henvi-
ses, er beskrevet eksempler på for-
hold, der bevirker, at en voucher
anses for en voucher til flere for-
mål. Beskrivelsen er medtaget i be-
mærkningerne til lovforslaget.
Danske Advokater
Rentefradragsbegrænsning
Det er efter Danske Advokaters
opfattelse vanskeligt at se logikken
og hensigtsmæssigheden i at have
to forskellige bundgrænser i hen-
holdsvis renteloftreglen i selskabs-
Det bemærkes, at bundgrænsen i
den foreslåede EBITDA-regel er
baseret på skatteundgåelsesdirekti-
vets minimumskrav, og at det der-
for ville være udtryk for en over-
Side 7 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skattelovens § 11 B og den foreslå-
ede EBITDA-regel i selskabsskat-
telovens § 11 C.
implementering, såfremt bund-
grænsen blev fastsat til et beløb,
der svarer til bundgrænsen i den
gældende renteloftsregel. Dernæst
bemærkes, at renteloftsreglen i sel-
skabsskattelovens § 11 B ikke er
foreslået ændret som led i dette
lovforslag. Det bemærkes endelig,
at en eventuel nedsættelse af bund-
grænsen i selskabsskattelovens §
11 B vil medføre et mindrepro-
venu, der ville skulle finansieres in-
den for rammerne af budgetloven.
Danske Advokater stiller endvi-
dere spørgsmålstegn ved, at fonde
omfattet af fondsbeskatningsloven
omfattes af den foreslåede
EBITDA-regel, hvorimod disse
fonde ikke er omfattet af renteloft-
reglen.
Skatteundgåelsesdirektivet finder
også anvendelse på fonde og for-
eninger omfattet af fondsbeskat-
ningsloven, da direktivet finder an-
vendelse på alle skattesubjekter,
der er selskabsskattepligtige. Der-
for skal EBITDA-reglen også
finde anvendelse for fonde omfat-
tet af fondsbeskatningsloven, selv
om de ikke er omfattet af den gæl-
dende renteloftregel.
Danske Advokater påpeger, at lov-
forslaget ikke indeholder en over-
gangsbestemmelse for selskaber,
der på nuværende tidspunkt har
fremførbare underskud opgjort ef-
ter EBIT-reglen, og opfordrer til,
at der i lovudkastets bemærkninger
tages stilling hertil.
Der er i lovforslaget som fremsat
indarbejdet en overgangsregel, så-
ledes at en fremført EBIT-saldo
overføres til anvendelse i relation
til EBITDA-reglen.
Generel omgåelsesklausul
Efter Danske Advokaters opfat-
telse skaber lovforslagets bemærk-
ninger til omgåelsesklausulen usik-
kerhed om, hvorvidt der med den
Det kan bekræftes, at der med lov-
forslaget ikke pålægges skatteyde-
ren en omvendt bevisbyrde.
Side 8 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nye bestemmelse pålægges skatte-
yderen en omvendt bevisbyrde, så-
ledes at alle arrangementer som
udgangspunkt anses for misbrug.
Danske Advokater opfordrer til, at
det i forslaget præciseres, at det
først i tilfælde, hvor Skatteforvalt-
ningen efter en objektiv analyse
har påvist eller sandsynliggjort, at
der er tale om misbrug/omgåelse,
påhviler den skattepligtige at godt-
gøre, at arrangementet er tilrette-
lagt af velbegrundede kommerci-
elle årsager, der afspejler den øko-
nomiske virkelighed.
Det påhviler først og fremmest
Skatteforvaltningen at foretage en
objektiv analyse af alle relevante
faktiske forhold og omstændighe-
der med henblik på at fastslå,
hvorvidt et arrangement eller en
serie af arrangementer udgør et
misbrug.
Såfremt Skatteforvaltningen vurde-
rer, at der konkret foreligger mis-
brug, har skatteyderen mulighed
for at godtgøre, at arrangementet
eller serien af arrangementer er til-
rettelagt af velbegrundede kom-
mercielle årsager, der afspejler den
økonomiske virkelighed. Løfter
skatteyderen denne bevisbyrde, vil
den foreslåede omgåelsesklausul
ikke finde anvendelse.
Danske Advokater anmoder om,
at der gives eksempler på, hvordan
konsekvensen af, at der ved ind-
komstopgørelsen og skattebereg-
ningen skal ses bort fra et enkelt
trin i et arrangement, skal håndte-
res i praksis.
Hvis der er tale om et samlet ar-
rangement, hvor et enkelt trin i ar-
rangementet f.eks. har medført en-
ten et uretmæssigt fradrag eller en
kunstig konvertering af et skatte-
pligtigt udbytte til en skattefri kapi-
talgevinst, vil konsekvensen af an-
vendelsen af den generelle omgåel-
sesklausul være, at der skal ses bort
fra netop den konkrete, uretmæs-
sigt opnåede skattefordel.
I eksemplet vil konsekvensen altså
være, at det uretmæssige fradrag
nægtes, eller at der sker beskatning
af det udbytte, der reelt er udlod-
det.
Side 9 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri er kritiske over for
lovforslaget og mener, at regerin-
gen i stedet burde følge anbefalin-
gen fra Implementeringsrådet.
Dansk Byggeri henviser i øvrigt til
DI’s høringssvar.
Udgangspunktet for den foreslå-
ede implementering er, at direkti-
vet følges, således at de danske
regler svarer til de regler, der frem-
går af direktivet. I overensstem-
melse med implementeringsprin-
cipperne udnyttes samtidig den
fleksibilitet, som direktivet giver
mulighed for. Endelig er det til-
stræbt, at der foretages så få æn-
dringer af den eksisterende skatte-
lovgivning som muligt.
På nogle punkter ville en begræns-
ning af de danske regler til direkti-
vets minimumsstandard medføre,
at væsentlige danske skatteregler
ville skulle ophæves eller væsent-
ligt ændres. Det drejer sig om de
eksisterende rentefradragsbegræns-
ningsregler om tynd kapitalisering
og renteloftet samt om de eksiste-
rende regler om CFC-beskatning.
Der er tale om eksisterende danske
skatteregler, der sikrer, at værdier
skabt i Danmark også beskattes
her. Reglerne er således nødven-
dige for at bekæmpe skatteundgå-
else og opretholde det danske sel-
skabsskatteprovenu.
En ophævelse af de eksisterende
værnsregler vil således medføre en
mindre robust selskabsskattebase
og vil potentielt have store nega-
tive konsekvenser for selskabsskat-
teprovenuet.
Dansk Erhverv
Generelle bemærkninger til implemente-
ringen af skatteundgåelsesdirektivet
Side 10 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv finder det bekym-
rende, at man ikke i højere omfang
erstatter de nuværende danske reg-
ler med de fælles OECD/EU-reg-
ler, bl.a. i henhold til de tre for-
skellige rentefradragsbegræns-
ningsregler, som med fordel kunne
erstattes af den ene fælles regel,
som direktivet lægger op til. Dansk
Erhverv finder det endvidere be-
kymrende, at man i lovforslaget
visse steder lægger op til at gå vi-
dere end minimumsimplemente-
ringen, og henviser til Implemen-
teringsrådets anbefalinger herom.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
Dansk Erhverv mener, at Dan-
mark bør overveje at udforme reg-
lerne i overensstemmelse med EU-
Kommissionens forslag til et fælles
selskabsskattegrundlag, benævnt
Common Corporate Tax Base
(CCTB).
CCTB- og CCCTB (Common
Consolidated Corporate Tax
Base)-forslagene har været drøftet
i Rådet siden fremsættelsen tilbage
i 2011. Medlemsstaterne har indtil
videre alene kunnet opnå enighed
om de elementer, der skal mod-
virke aggressiv skatteplanlægning
(BEPS). Denne del af CCTB- og
CCCTB-forslagene er efterføl-
gende blevet udskilt til særskilt be-
handling og vedtaget med skatte-
undgåelsesdirektivet. Det er dette
direktiv, der med lovforslaget nu
implementeres i dansk ret, og lov-
forslaget er derfor netop baseret
på fælles EU-regler, der har sit ud-
spring i CCTB- og CCCTB-forsla-
gene.
CFC-regler
Dansk Erhverv foreslår, at man i
lovforslaget præciserer, at den del
af CFC-datterselskabets indkomst,
der indgår hos moderselskabet,
skal anses for finansiel indkomst i
Når de danske CFC-regler finder
anvendelse, indebærer det, at der
ved et dansk moderselskabs ind-
komstopgørelse skal medregnes en
andel af CFC-selskabets positive
Side 11 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
moderselskabets indkomstopgø-
relse.
Dansk Erhverv henviser til, at
dette vil medføre, at indkomst fra
CFC-selskaber indgår i beregning
af rentefradragsbegrænsning på
samme måde som andre finansielle
indkomster, og at det på denne
måde sikres, at finansiel indkomst
skattemæssigt behandles ens, uan-
set hvor i verden den er tjent.
indkomst. CFC-selskabets ind-
komst opgøres i den forbindelse
efter danske regler. Der er derfor
ikke grundlag for at anse den del af
CFC-selskabets indkomst, der skal
medregnes ved moderselskabets
indkomst, for ”finansiel indkomst”
i relation til rentefradragsbegræns-
ningsreglerne.
Det bemærkes i øvrigt, at det i
skatteundgåelsesdirektivet er ud-
tømmende defineret, hvad der skal
anses for at være låneomkostnin-
ger i relation til EBITDA-reglen,
og at denne definition ikke omfat-
ter positiv CFC-indkomst.
For så vidt angår renteloftreglen
henvises også til kommentarerne
til høringssvaret fra Danske Advo-
kater.
Dansk Erhverv foreslår, at lempel-
sesreglen selskabsskattelovens §
32, stk. 11, præciseres, da den i
praksis har givet anledning til tvivl.
Dansk Erhverv bemærker, at det
konkret vedrører tvivl om lem-
pelse efter selskabsskattelovens §
17, stk. 2, som i nærmere angivne
tilfælde giver lempelse for skatter
betalt af CFC-selskabernes datter-
selskaber.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 11,
indebærer, at moderselskabet gives
creditlempelse for samtlige skatter
betalt af CFC-selskabet, hvilket
skal ses i sammenhæng med, at
CFC-selskabets samlede indkomst
skal medregnes ved moderselska-
bets indkomstopgørelse. Der ses
ikke at være grundlag for at udvide
denne lempelsesregel med henblik
på at indrømme lempelse for skat-
ter betalt af CFC-selskabets datter-
selskaber.
Dansk Erhverv foreslår, at det
præciseres, hvilken indkomst der
anses for finansiel leasingindkomst
eller i hvert fald præciseres, om det
fortsat er IAS 17, eller det er den
Der sker i relation til leasinggiveres
regnskabsmæssige behandling af
leasingkontrakter ikke nogen væ-
sentlig ændring ved overgangen fra
IAS 17 til IFRS 16. Der vurderes
Side 12 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nye regnskabsstandard i IFRS 16,
der skal anvendes som fortolkning
af, om en indkomst hidrører fra fi-
nansiel leasing.
Dansk Erhverv bemærker, at IFRS
16 medfører en betydelig udvidelse
af det finansielle leasingbegreb i
forhold til den nugældende IAS
17.
Samtidig påpeger Dansk Erhverv,
at det efter IFRS 16 kan fore-
komme, at visse aftaler blive be-
handlet som finansiel leasing for
leasingtager og operationel leasing
for udlejeren
derfor ikke at være behov for i re-
lation til CFC-reglerne yderligere
at præcisere, hvilken indkomst der
anses for indkomst fra finansiel
leasing, men henvisningen til IAS
17 er dog i bemærkningerne erstat-
tet af en henvisning til IFRS 16,
der vil være gældende fra 1. januar
2019.
Vedrørende afgrænsningen af fi-
nansielle leasingudgifter i relation
til rentefradragsbegrænsningsreg-
lerne bemærkes det, at IFRS 16 in-
debærer, at leasingtagere ikke læn-
gere regnskabsmæssigt skal sondre
mellem finansielle og operationelle
leasingkontrakter. Ved afgørelsen
af, om der skattemæssigt er tale
om finansieringsudgifter, der er
omfattet af rentefradragsbegræns-
ningsreglerne, vil leasingtagere dog
fortsat skulle vurdere, om der fore-
ligger finansiel eller operationel
leasing. De vil i den henseende
kunne inddrage de kriterier, der ef-
ter IFRS 16 skal anvendes ved
regnskabsaflæggelsen for leasinggi-
vere.
Skattetvistbilæggelse
Dansk Erhverv mener, det er
yderst positivt, at man vælger at
udvide muligheden for, at EU-lan-
dene kan bilægge skattetvister via
voldgift, og at dette vil sikre, at
virksomheder ikke fanges i langva-
rige skatteslagsmål mellem EU-
lande og dermed give hurtigere
klarhed om skatteforhold.
Side 13 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Momsloven
Dansk Erhverv forholder sig over-
ordnet set positivt overfor takterne
i de nye EU-regelsæt (den moms-
mæssige behandling af vouchere
og forenklinger af særordningen
for salg af elektroniske ydelser).
Dansk Erhverv har imidlertid en
række specifikke bemærkninger og
spørgsmål i relation til forslaget
vedrørende vouchere.
Dansk Erhverv opfordrer til, at de
forskellige typer vouchere ikke be-
nævnes ”vouchere til ét formål” og
”vouchere til flere formål”, sådan
som de benævnes i momsdirekti-
vet. I stedet foreslås anvendt fx
”vouchere der alene kan anvendes
i Danmark” eller tilsvarende tyde-
lig og geografisk afgrænsning.
Formålet med at vedtage fælles
EU-regler for den momsmæssige
behandling af vouchere er at sikre,
at alle EU-lande anvender samme
regelsæt. Derved undgås de gæl-
dende problemer med uens for-
tolkning af grænseoverskridende
anvendelse af vouchere, som fører
til dobbelt eller ingen momsbeta-
ling. Det er derfor vigtigt, at den
danske definition af vouchere sva-
rer til definitionen i momsdirekti-
vet. Uanset at vouchere til ét for-
mål, som er udstedt her i landet,
oftest vil skulle anvendes her i lan-
det, kan der godt være vouchere,
der kun kan anvendes i et andet
EU-land
fx en hotelovernatning
i Malmø. Her er det vigtigt, at både
udstederen, evt. formidleren og
indløseren, anvender ens voucher-
regler. Med andre ord vil en geo-
grafisk afgrænsning hverken være i
overensstemmelse med direktivets
regler eller løse de nuværende ud-
fordringer med grænseoverskri-
dende vouchere.
Side 14 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv mener, at der bør
foretages en klar afgrænsning mel-
lem vouchere og betalingsmidler,
ligesom flere eksempler vil være
ønskeligt.
Voucherbegrebet er defineret præ-
cist i momsdirektivet, og denne
definition anvendes derfor i forsla-
get til gennemførelse af voucher-
reglerne i momsloven. Som det
fremgår af definitionen i forslaget
til ny § 73 b, kendetegnes en vou-
cher blandt andet af en pligt til at
acceptere voucheren som hel eller
delvis modværdi for varer og ydel-
ser. De varer eller ydelser, der skal
leveres, eller de potentielle leveran-
dørers identitet, skal være angivet
på voucheren eller i tilhørende do-
kumentation. Tilsvarende er ikke
kendetegnende for betalingsmid-
ler.
Opstår der konkrete tvivlsspørgs-
mål i relation til, om et konkret in-
strument falder ind under vou-
cherbegrebet, eller om en voucher
er til ét eller flere formål, kan dette
afklares ved henvendelse til Skatte-
forvaltningen, der bl.a. kan give
bindende svar.
Mere generelt kan det dog oplyses,
at der fx vil være tale om en vou-
cher til flere formål, hvis
den giver mulighed for at mod-
tage varer eller ydelser i flere
EU-lande,
den giver mulighed for at mod-
tage både momsfritagne og
momspligtige varer eller ydelser,
den giver mulighed for at mod-
tage momspligtige varer/ydelser
og fx en avis, der har 0-sats, el-
ler
den giver mulighed for at mod-
tage en ydelse, hvis leverings-
Side 15 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sted er omfattet af hovedreg-
lerne for ydelsers leveringssted i
momslovens § 16.
Ovenstående er præciseret i lov-
forslagets bemærkninger.
Dansk Erhverv mener ikke, at det
er helt klart, hvilken værdi der skal
beregnes moms af ved indløsnin-
gen af vouchere til flere formål.
Dansk Erhverv henviser i denne
forbindelse til forslaget om ny § 4
b, stk. 1.
Forslaget til § 4 b, stk. 1, angiver,
at der skal betales moms af den
faktiske overdragelse af varer eller
ydelser
altså ved indløsningen
og ikke i tidligere handelsled. Af-
giftsgrundlaget findes i forslaget til
ny § 27 a, og foreslås at være beta-
lingen for voucheren, eller i man-
gel af oplysninger herom, den pen-
geværdi, der er angivet på vouche-
ren eller i den tilhørende doku-
mentation, med fradrag af moms-
beløbet for de leverede varer og
ydelser. I de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget er reglerne
for afgiftsgrundlaget beskrevet,
herunder tilfælde, hvor voucheren
ikke indløses på en gang.
Dansk Erhverv finder, at der kan
opstå tvivl om, hvem der er beta-
lingspligtig for momsen i tilfælde,
hvor en voucher kan bruges til fx
levering af en vare, hvor sælger er
betalingspligtig og en ydelse, hvor
køber er betalingspligtig efter reg-
lerne om omvendt betalingspligt.
Det fremstår uklart, om der i en
sådan situation er tale om en vou-
cher til flere formål, der så først
skal momsbehandles ved indløs-
ningen.
Det kan ikke afvises, at der kan
være vouchere, hvor leveringsste-
det og momssatsen er kendt for de
varer og/eller ydelser, der er anført
i voucheren, men hvor den ansvar-
lige for betalingen af moms kan
være både sælger og køber. Dette
ændrer dog ikke ved bedømmelsen
af, om der er tale om en voucher
til ét eller flere formål.
Side 16 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv rejser desuden
visse spørgsmål i relation til ansvar
og reklamationsret, samt stillingta-
gen til momsbehandlingen af ikke
indløste vouchere til ét formål,
hvor momsen er betalt ved udste-
delse af voucheren og eventuelt i
senere handelsled.
Regler for forbrugeres mulighed
for reklamation, fortrydelse af køb,
og muligheder for at returnere fx
gavekort er ikke reguleret i moms-
lovgivningen. Såfremt en voucher
til ét formål ikke indløses, og inde-
haveren af voucheren ikke får
godtgjort værdien af voucheren,
kan der ikke ske regulering af be-
talt moms.
Dansk Erhverv er af den opfat-
telse, at en række virksomheder vil
skulle tilpasse en række systemer,
hvilket ikke vil være ubetydeligt i
tidsmæssig henseende samt inde-
bærer ikke ubetydelige ekstraudgif-
ter.
Som anført i bemærkningerne til
lovforslaget svarer den momsmæs-
sige behandling af de fleste vou-
chere i det væsentligste til gæl-
dende dansk praksis, men der vil
dog være virksomheder, der skal
ændre fx fakturasystemer. Team
Effektiv Regulering har vurderet,
at forslagene til ændring af moms-
loven medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet på
under 4 mio. kr. årligt.
Dansk Erhverv bemærker endvi-
dere, at virksomheder, der indløser
vouchere, vil skulle holde øje med,
om voucheren er udstedt før eller
efter 1. januar 2019 i de tilfælde,
hvor den momsmæssige behand-
ling ændrer sig. Kun vouchere ud-
stedt efter den 1. januar 2019 skal
behandles efter de nye regler. Ofte
er udstedelsestidspunktet ikke på-
ført voucheren, og da vouchere
ofte har en gyldighed på to til tre
år, vil der være en besværlig over-
gangsperiode af denne længde.
Det er korrekt, at nogle virksom-
heder skal holde øje med udstedel-
sestidspunktet for visse vouchere.
Virksomheder, der indløser så-
danne vouchere, opfordres til at
indgå aftale med udstederen af
voucherne om, at der fremadrettet
anføres udstedelsesdato på alle
vouchere, således at overgangspe-
rioden kan håndteres bedst muligt.
Side 17 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv har desuden visse
spørgsmål i relation til fx fakture-
ring, momsregistrering, sikker-
hedsstillelse og eventuelle konse-
kvenser af ændringer i momssatser
i tidsrummet fra udstedelse og ind-
løsning af en voucher til ét formål.
Den momsmæssige behandling af
indløsning af en voucher til ét for-
mål fremgår af den foreslåede § 4
a, stk. 3, i momsloven. Momsmæs-
sigt anses indløseren for at have le-
vereret varen eller ydelsen til ud-
stederen af voucheren, hvis der
ikke er personsammenfald mellem
udsteder og indløser.
På baggrund af de rejste tvivls-
spørgsmål og udfordringer for de
berørte virksomheder i relation til
den praktisk håndtering af reg-
lerne, opfordrer Dansk Erhverv til,
at relevante parter mødes med
Skatteministeriets departement og
SKAT med henblik på en drøftelse
heraf.
Det anerkendes, at de foreslåede
nye regler om den momsmæssige
behandling af vouchere, kan med-
føre tvivlsspørgsmål af teknisk ka-
rakter, som egner sig til en drøf-
telse mellem de relevante parter.
Skatteministeriet vil tage initiativ
til, at en sådan drøftelse kan finde
sted inden udgangen af oktober
2018.
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme har udeluk-
kende bemærkninger til den fore-
slåede regel om rentefradragsbe-
grænsning (EBITDA-reglen).
Dansk Fjernvarme bemærker, at
det i høringsudkastet er valgt ikke
at indarbejde direktivets mulighed
for undtagelse af lån til langsigtede
infrastrukturprojekter, idet der
henvises til, at en sådan undtagelse
kan indarbejdes i “anlægslovene”.
Dansk Fjernvarme foreslår, at der
indsættes en undtagelsesbestem-
melse for forsyningsselskabers lå-
neomkostninger til langsigtede an-
lægsinvesteringer, da låneomkost-
ningerne i de danske fjernvarme-
selskaber efter Dansk Fjernvarmes
Det bemærkes overordnet, at
Dansk Fjernvarme ikke har peget
på konkrete eksempler på, at den
foreslåede EBITDA-regel vil få
utilsigtede virkninger for selskaber
i forsyningssektoren, herunder
fjernvarmeselskaber. I den forbin-
delse skal det bl.a. bemærkes, at
selskaber, der indgår i en koncern,
kan anvende den foreslåede kon-
cernregel og således i stedet for
satsen på 30 pct. anvende den
samlede koncerns EBITDA-sats.
Det betyder i praksis, at koncerner
har adgang til at nedsætte den skat-
tepligtige indkomst før låneom-
kostninger og renter med mere
end 30 pct., såfremt koncernen
Side 18 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opfattelse må antages at ligge langt
uden for det tilsigtede virkningsfelt
for skatteundgåelsesdirektivet.
Dansk Fjernvarme påpeger, at det
i relation til betragtningerne om
statsstøttereglerne vil være en gan-
ske overkommelig opgave for den
danske stat at godtgøre de særlige
kendetegn for finansieringen af
langsigtede infrastrukturprojekter i
Danmark.
som helhed har overstigende låne-
omkostninger, og disse låneom-
kostninger ikke er koncerninterne.
Om muligheden for at indføre en
undtagelsesbestemmelse som den
af Dansk Fjernvarme foreslåede
bemærkes det desuden, at forsy-
ningssektorerne har forskellige
konkurrenceforhold og omfatter
selskaber med meget forskellige
ejer- og finansieringsstrukturer.
Derfor er det fortsat vurderingen,
at et eventuelt behov for undtagel-
ser fra den foreslåede regel bør
vurderes i relation til de konkrete
infrastrukturprojekter bl.a. med
henblik på at sikre overholdelsen
af statsstøttereglerne.
Danske Rederier
Danske Rederier har udelukkende
afgivet bemærkninger til CFC-reg-
lerne.
Danske Rederier foreslår, at man i
lovforslaget præciserer, at den del
af CFC-datterselskabets indkomst,
der indgår hos moderselskabet,
skal anses for finansiel indkomst i
moderselskabets indkomstopgø-
relse.
Danske Rederier henviser til, at
dette vil medføre, at indkomst fra
CFC-selskaber indgår i beregning
af rentefradragsbegrænsning på
samme måde som andre finansielle
indkomster, og at det på denne
måde sikres, at finansiel indkomst
skattemæssigt behandles ens, uan-
set hvor i verden den er tjent.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 19 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Rederier opfordrer til at
bevare transparensreglen, hvoref-
ter der ved bedømmelsen af, om
indkomstbetingelsen i den gæl-
dende selskabsskattelovs § 32, stk.
1, nr. 1, er opfyldt, ses bort fra
skattepligtig indkomst hidrørende
fra selskaber under datterselska-
bets bestemmende indflydelse,
hvis selskaberne er hjemmehø-
rende i samme land som dattersel-
skabet, idet skattepligtig indkomst
i de pågældende selskaber i stedet
inddrages forholdsmæssigt efter
datterselskabets direkte eller indi-
rekte ejerandele i de pågældende
selskaber, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, 2.
og 3. pkt. Denne regel er ifølge
Danske Rederier stadig relevant.
Den gældende transparensregel er
opretholdt i lovforslaget.
Ved eventuel bevarelse af transpa-
rensreglen anbefaler Danske Rede-
rier, at det præciseres i lovforslaget
eller lovbemærkningerne, at reglen
også gælder, såfremt der imellem
de i samme land beliggende selska-
ber er indskudt et selskab belig-
gende i et andet land.
Som nævnt videreføres den gæl-
dende transparensregel uændret.
Danske Rederier opfordrer til, at
lovforslaget justeres, således at
overskud, der udloddes af et dat-
terselskabs finansielle indkomster,
ikke indgår i opgørelsen af CFC-
indkomsten i det pågældende dat-
terselskab. Såfremt datterselskaber
også har ikke-finansiel indkomst,
kan en udlodning ses som værende
forholdsmæssigt foretaget af de fi-
nansielle indkomster.
CFC-reglernes funktion er, at (en
del af) indkomsten i et CFC-sel-
skab beskattes i moderselskabet.
Udbytte fra datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier er efter dan-
ske skatteregler skattefrit for mo-
derselskabet. Der vil således ikke
ske beskatning på dansk niveau af
indkomsten i CFC-selskabet, selv
om denne indkomst udloddes til
moderselskabet.
Side 20 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Rederier bemærker, at der
i direktivet ikke stilles krav om, at
udloddet indkomst skal indgå i
CFC-indkomsten, og såfremt der
sker udlodning, vil indkomsten
indgå som udbytte hos modersel-
skabet. Der kan eventuelt stilles
krav om, at der skal være sket be-
skatning af indkomsten i dattersel-
skaber før udlodning.
Der vurderes derfor ikke at være
grundlag for at foretage en æn-
dring som den foreslåede.
Danske Rederier foreslår, at lem-
pelsesreglen i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 11, præciseres, da den i
praksis har givet anledning til tvivl.
Danske Rederier bemærker, at det
konkret vedrører tvivl om lem-
pelse efter selskabsskattelovens §
17, stk. 2, som i nærmere angivne
tilfælde giver lempelse for skatter
betalt af CFC-selskabernes datter-
selskaber.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Danske Rederier foreslår, at det
præciseres, hvilken indkomst der
anses for finansiel leasingind-
komst, eller at det i hvert fald præ-
ciseres, om det fortsat er IAS 17,
eller det er den nye regnskabsstan-
dard i IFRS 16, der skal anvendes
som fortolkning af, om en ind-
komst hidrører fra finansiel lea-
sing.
Danske Rederier bemærker, at
IFRS 16 medfører en betydelig ud-
videlse af det finansielle leasingbe-
greb i forhold til den nugældende
IAS 17.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 21 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Samtidig påpeger Danske Rederier,
at det efter IFRS 16 kan fore-
komme, at visse aftaler blive be-
handlet som finansiel leasing for
leasingtager og operationel leasing
for udlejeren
Danske Rederier bemærker, at
medregningen af sikringskontrak-
ter i CFC-indkomsten rejser sær-
lige problemstillinger og henviser
til FSRs høringssvar herom.
Danske Rederier påpeger, at direk-
tivet i høj grad bygger på OECDs
BEPS Action Point 3, og at der ej
heller heri står noget, der efter
Danske Rederiers opfattelse giver
belæg for, at gevinster på sådanne
sikringskontrakter skal indgå i
CFC-indkomsten.
Danske Rederier opfordrer derfor
til, at det genovervejes, om sik-
ringskontrakter skal medtages ved
opgørelsen af CFC-indkomsten.
I lovforslaget som fremsat opret-
holdes den eksisterende regel,
hvorefter der til CFC-indkomsten
ikke medregnes gevinst og tab på
kontrakter (terminskontrakter
m.v.) med tilknytning til erhvervs-
mæssig virksomhed. Danske Rede-
riers (og FSRs) bemærkninger til
høringsudkastet er således imøde-
kommet.
DI
Generelle bemærkninger til implemente-
ringen af skatteundgåelsesdirektivet
DI er enig i Implementeringsrå-
dets anbefalinger, herunder at
Danmark så vidt muligt bør følge
direktivet og ikke indføre eller be-
holde danske særregler, der går
længere end direktivet.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
CFC-regler
DI opfordrer til, at CFC-reglerne
udformes på linje med udgangs-
punktet i direktivet, således at den
CFC-beskatning af alle dattersel-
skaber med tilstrækkelig stor CFC-
indkomst, uanset hvor de er hjem-
mehørende, er nødvendig for at
Side 22 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
danske CFC-beskatning alene om-
fatter datterselskaber hjemmehø-
rende uden for EU/EØS. Inden
for EU/EØS skal CFC-reglerne
efter direktivet alene gælde, hvis
datterselskabet ikke udøver en væ-
sentlig økonomisk aktivitet, der
understøttes af personale, udstyr
og lokaler.
DI kritiserer, at det efter lovudka-
stet foreslås, at CFC-reglerne gene-
relt skal gælde, uanset hvor datter-
selskabet er hjemmehørende, da
dette ikke tager tilstrækkelig hen-
syn til, at det er forbundet med be-
tydelige administrative omkostnin-
ger for virksomhederne at opgøre
CFC-indkomsten for datterselska-
berne.
sikre, at reglerne er robuste, og at
EU-retten samtidig overholdes.
Alternativt vil danske selskaber
kunne flytte mobile aktiver som fi-
nansielle aktiver (obligationer
m.v.), aktier og immaterielle akti-
ver (f.eks. patenter og varemærker)
til datterselskaber i EU/EØS-
lande med væsentligt lavere sel-
skabsskat end Danmark (fx Irland
(12,5 pct.) eller Cypern (10 pct.)).
Herved vil den danske beskatning
af afkastet kunne undgås, og sel-
skabet vil kunne opnå en lempelse
svarende til 10-12 pct.-point på
selskabsskattesatsen. Dette vil po-
tentielt kunne medføre en betyde-
lig udhuling af den danske sel-
skabsskattebase. Det strukturelle
provenu fra selskabsskatten udgør
ca. 50 mia. kr. årligt.
Det anerkendes i OECD’s BEPS-
rapport om CFC-beskatning, at
EU-landene kan have særlige ud-
fordringer som følge af reglerne
om etableringsfrihed, idet EU-lan-
dene ikke kan forskelsbehandle na-
tionale datterselskaber og datter-
selskaber hjemmehørende i EU-
lande med markant lavere beskat-
ning. Det påpeges i rapporten, at
EU-lande kan sikre overholdelse af
EU-retten på flere måder, og at en
af dem er at sikre, at der ikke er
forskelsbehandling mellem datter-
selskaber i andre EU-lande og na-
tionale datterselskaber (svarende til
de eksisterende danske CFC-reg-
ler).
Side 23 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det vurderes derfor fortsat, at im-
plementeringen af skatteundgåel-
sesdirektivet bør ske således, at de
eksisterende danske CFC-regler
grundlæggende opretholdes, uan-
set hvor datterselskabet er hjem-
mehørende, selv om det ikke er en
del af direktivets minimumskrav.
DI bemærker, at de danske virk-
somheder efter lovudkastet skal
medregne indkomst fra bredt defi-
nerede immaterielle rettigheder i
datterselskaberne, hvilket i vidt
omfang vil kræve en selvstændig
transfer pricing opgørelse, da belø-
bene ikke fremgår direkte af dat-
terselskabernes regnskaber.
DI kritiserer, at der hverken i lov-
udkastet, BEPS eller direktivet, gi-
ves klare anvisninger på, i hvilke
tilfælde og hvordan dette ”inklude-
rede royaltyafkast” skal udskilles
fra varens/tjenesteydelsens salgs-
pris.
DI finder det ude af proportion
med reglernes formål, hvis ind-
komsten i datterselskaber omfattet
af CFC-reglerne i alle andre lande,
inklusive EU/EØS-lande, skal
medregnes i den danske indkomst,
og udenlandske skatter derefter
skal søges udlignet efter reglerne
om ophævelse af dobbeltbeskat-
ning ved dansk lempelse for uden-
landske skatter.
Ved lovforslaget implementeres en
direktivbestemt definition af ind-
komst fra immaterielle aktiver. Der
er i lovforslagets bemærkninger
angivet yderligere retningslinjer
for, hvordan anden indkomst fra
immaterielle rettigheder skal ud-
skilles fra en vares eller tjeneste-
ydelses salgspris. Der henvises i
øvrigt til kommentarerne til hø-
ringssvaret fra FSR.
DI bemærker, at lovudkastet ek-
sempelvis vil ramme videnstunge
Lovforslaget er justeret bl.a. for at
tage hensyn til de særlige problem-
Side 24 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
danske koncerner med en vækst-
strategi baseret på opkøb, da der i
tilfælde, hvor der er en væsentlig
forskel på købsprisen og indre
værdi i en tilkøbt virksomhed, alt
andet lige vil være væsentlige im-
materielle aktiver, som derfor vil
blive omfattet af CFC-beskatning.
stillinger, der kan opstå i opkøbssi-
tuationer. I øvrigt henvises til
kommentarerne til høringssvaret
fra FSR.
DI bemærker, at der hverken af
lovudkastet, BEPS eller direktivet
gives klare anvisninger til fortolk-
ning af, hvordan et
”fakturerings-
selskab”
skal defineres.
DI påpeger, at såfremt dette måtte
omfatte f.eks. trading- og distribu-
tionsselskaber, der sælger efter et
”back-to-back” princip, vil denne
bestemmelse have uforudsete kon-
sekvenser for koncerner, der har
en principalstruktur, eller koncer-
ner der benytter trading- og distri-
butionsselskaber som en del af de-
res daglige drift.
DI mener, at det vil være givet på
forhånd, at brug af en sådan struk-
tur kan medføre CFC-beskatning,
da trading-/distributionsselskaber,
der
sælger efter et ”back-to-back”
princip, udfører begrænsede funk-
tioner og påtager sig/kontrollerer
meget begrænsede risici, og når
armslængdeprincippet i ligningslo-
vens § 2 skal efterleves, vil afløn-
ningen (og dermed bidraget til
økonomisk vækst) være lav.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra FSR.
DI bemærker, at lovudkastets
CFC-regler vil gøre eventuelle ure-
aliserede avancer i datterselskabet
DIs bemærkninger må forstås såle-
des, at der sigtes til den foreslåede
Side 25 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
på de omhandlede aktivtyper skat-
tepligtige ved salget af datterselska-
bet. Efter DIs opfattelse vil denne
overimplementering medføre en
betydelig ekstra beskatning i for-
bindelse med koncerners alminde-
lige salg af forretningsaktiviteter
DI påpeger, at dette også vil gælde
i tilfælde, hvor de omhandlede im-
materielle rettigheder i det uden-
landske datterselskab ikke har haft
tilknytning til Danmark (ej flyttet
ud af Danmark), men eksempelvis
stammer fra et tilkøb, som efter-
følgende bliver afstået. DI bemær-
ker, at det kan føre til, at et salg af
et datterselskab i et højskatteland
bliver skattepligtigt til Danmark,
uden at der kan gives credit-lem-
pelse for lokal skat, da salget ikke
udløser lokal beskatning af imma-
terielle rettigheder.
ændring af bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 10,
hvorefter der sker afståelsesbeskat-
ning som følge af indirekte afstå-
else af datterselskabets aktiver og
passiver, såfremt moderselskabet
direkte eller indirekte nedbringer
sin ejerandel i datterselskabet.
Denne bestemmelses anvendelses-
område foreslås udvidet, således at
fremover omfatter samtlige akti-
ver, der omfattes af den foreslåede
bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, hvor den udtømmende
liste over CFC-indkomst er indsat.
Afståelsesbeskatningen vil herefter
ikke kun være begrænset til aktiver
og passiver omfattet af aktieavan-
cebeskatningsloven og kursge-
vinstloven.
Bestemmelsen i selskabsskattelo-
vens § 32, stk. 10, værner mod, at
der kan ske en omgåelse af CFC-
reglerne ved, at datterselskabets
CFC-aktiver ikke afstås direkte
hvor gevinst og tab ved afståelse
medregnes ved opgørelsen af
CFC-indkomsten
idet der i ste-
det sker indirekte afståelse af akti-
verne ved afståelse af (ejerandele i)
datterselskabet. Det er vurderin-
gen, at det er nødvendigt, at reglen
omfatter alle de relevante CFC-ak-
tiver, såfremt reglen skal udgøre et
effektivt værn mod den nævnte
omgåelse.
Endelig bemærkes, at der efter
lempelsesreglen i selskabsskattelo-
vens § 32, stk. 11, 3. pkt., indrøm-
mes creditlempelse for den skat,
som datterselskabet kunne være
pålignet, såfremt aktiverne eller
Side 26 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
passiverne var blevet afstået på det
pågældende tidspunkt. Der kan
altså opnås creditlempelse efter be-
stemmelsen, selv om salget af dat-
terselskabet ikke udløser en ”lokal
beskatning” af immaterielle ret-
tigheder.
DI påpeger en række tilfælde, hvor
transparensreglen i CFC-reglerne
fortsat er relevant, og bemærker, at
ophævelsen af transparensreglen
kan føre til, at der komme et pres
for at fusionere de lokale selskaber
for på den måde at få ”adgang” til
konsolidering.
DI mener ikke, at skattereglerne
skal være bærende for, hvorvidt
forretningen er organiseret i et el-
ler flere selskaber.
Den gældende transparensregel er
foreslået opretholdt i lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvaret fra Dan-
ske Rederier.
DI bemærker, at det bliver en be-
kostelig øvelse at værdiansætte alle
datterselskaber med immaterielle
aktiver samt foretage en ”purchase
price allocation”
på de enkelte ty-
per aktiver ved anvendelse af over-
gangsreglen til immaterielle akti-
ver, der omfattes af de foreslåede
CFC-regler.
Immaterielle aktiver, der inddrages
under dansk beskatning som følge
af den direktivbestemte udvidelse
af definitionen af CFC-indkomst
(anden indkomst fra immaterielle
aktiver), sikres ved anvendelse af
overgangsreglen et afskrivnings-
grundlag, der fastsættes til handels-
værdien på det tidspunkt, de fore-
slåede regler får virkning. Der vil
ikke være noget behov for at fore-
tage en opgørelse efter overgangs-
reglen, medmindre datterselskabet
CFC-beskattes i 2019.
DI spørger, hvilken indgangsværdi
der vil skulle anvendes, hvis selska-
bet bliver CFC-skattepligtigt se-
Da der er tale om en overgangsre-
gel, som skal tage højde for den
forslåede udvidelse af CFC-reg-
lerne, vil der ikke kunne fastsættes
Side 27 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nere end 2019, idet overgangsreg-
len kun finder anvendelse, hvis sel-
skabet bliver CFC-beskattet i 2019.
en indgangsværdi efter reglen, så-
fremt CFC-skattepligt først indtræ-
der på et senere tidspunkt. Det be-
mærkes, at indtræden af CFC-skat-
tepligt på et senere tidspunkt vil
kunne skyldes andre forhold end
den direktivbestemte ændring af
definitionen af CFC-indkomst.
DI bemærker, at når afdæknings-
kontrakter bliver omfattet af CFC-
reglerne, vil det betyde, at selska-
ber, hvor der er gevinst på afdæk-
ningskontrakterne (CFC-ind-
komst)
selv om virksomheden
vil have et tilsvarende tab på det
underliggende forhold (ej CFC-
indkomst) - kan blive omfattet af
CFC-reglerne baseret på tilfældig-
heder uanset, at selskabet overord-
net set ikke har tjent
eller skal
tjene
penge på kontrakterne.
Lovforslaget er justeret, således at
den gældende retstilling viderefø-
res. Dette indebærer, at gevinst og
tab på kontrakter, som tjener til
sikring af driftsindtægter og drifts-
udgifter, efter de foreslåede regler
fortsat ikke vil skulle medregnes til
CFC-indkomsten.
DI opfordrer til alene at vedtage
de CFC-regler, som er krævet efter
direktivet, hvilket bl.a. vil indebæ-
rer, at
reglen om ”anden indkom-
sten fra immaterielle aktiver” ind-
snævres til alene at omfatte kapital-
gevinster fra afståelse af immateri-
elle aktiver, at CFC-beskatningen i
overensstemmelse med direktivet
udelukkende omfatter finansiel
indkomst (og ikke hele indkom-
sten), at der i overensstemmelse
med direktivets undtagelsesbe-
stemmelse ikke sker CFC-beskat-
ning, hvis datterselskabet har øko-
nomisk substans, og at der i over-
ensstemmelse med direktivet og
lovgivningen i andre medlandssta-
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
Side 28 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ter udelukkende sker CFC-beskat-
ning af lavtbeskattede datterselska-
ber.
DI mener, at såfremt der ønskes
en overimplementering, bør det
godtgøres, at et eventuelt merpro-
venu herved vedrører skatteundgå-
else og desuden står mål med de
betydelige administrative og rets-
sikkerhedsmæssige ulemper, som
danske særregler vil indebære for
erhvervslivet generelt.
På nogle punkter ville en begræns-
ning af de danske regler til direkti-
vets minimumsstandard medføre,
at væsentlige danske skatteregler
ville skulle ophæves eller væsent-
ligt ændres. Det drejer sig om de
eksisterende rentefradragsbegræns-
ningsregler om tynd kapitalisering
og renteloftet samt om de eksiste-
rende regler om CFC-beskatning.
Der er tale om eksisterende danske
skatteregler, der sikrer, at værdier
skabt i Danmark også beskattes
her. Reglerne er således nødven-
dige for at bekæmpe skatteundgå-
else og opretholde det danske sel-
skabsskatteprovenu.
En ophævelse af de eksisterende
værnsregler ville således medføre
en mindre robust selskabsskatte-
base og ville potentielt have store
negative konsekvenser for sel-
skabsskatteprovenuet.
Rentefradragsbegrænsning
DI mener, at det bør genovervejes,
om den gældende danske regel om
tynd kapitalisering i selskabsskatte-
lovens § 11 kan afskaffes. Denne
regel har efter DIs opfattelse
næppe længere nogen væsentlig
selvstændig provenumæssig betyd-
ning.
Som omtalt i kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri er
der er tale om eksisterende danske
skatteregler, der sikrer, at værdier
skabt i Danmark også beskattes
her. Reglerne er således nødven-
dige for at bekæmpe skatteundgå-
else og opretholde det danske sel-
skabsskatteprovenu.
Det bemærkes, at hverken
Side 29 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI mener, at det også bør
genovervejes, om den særlige dan-
ske regel om renteloft i selskabs-
skattelovens § 11 B kan afskaffes.
DI bemærker, at reglen ikke er al-
mindelig i andre lande, og at EU-
landene har valgt at anvende
EBITDA-reglen. Efter DIs opfat-
telse vil det gavne dansk økonomi
og Danmarks erhvervsklima inter-
nationalt set at følge internationale
standarder, som gør det nemmere
for danske virksomheder at virke
internationalt, og nemmere for
udenlandske virksomheder og in-
vestorer at overskue danske etable-
rings- og investeringsmuligheder.
reglerne om tynd kapitalisering el-
ler renteloftsreglen er en del af
dette lovforslag. Der henvises i øv-
rigt til kommentarerne til hørings-
svaret fra Danske Advokater.
DI beder om, at det bekræftes, at
straksfradrag af forsøgs- og forsk-
ningsudgifter, mv., jf. ligningslo-
vens 8 B, skal kvalificeres som en
afskrivning ved opgørelse af bereg-
ningsgrundlaget for EBITDA-reg-
len, således at disse udgifter ikke
skal fragå heri.
Dette kan bekræftes. Der henvises
i øvrigt til kommentarerne til hø-
ringssvaret fra FSR.
DI beder om, at det præciseres i
lovteksten, at det er den regn-
skabsmæssige EBITDA, der skal
anvendes ved koncernreglen.
Lovforslaget er præciseret i over-
ensstemmelse hermed, jf. i øvrigt
de uddybende bemærkninger
herom i kommentarerne til hø-
ringssvaret fra FSR.
DI opfordrer til, at der indføres en
overgangsregel mellem den nugæl-
dende EBIT-regel i selskabsskatte-
lovens § 11 C og den nye
EBITDA-regel i § 11 C, således at
Der er i lovforslaget indarbejdet en
overgangsregel, således at en frem-
ført EBIT-saldo overføres til an-
vendelse i relation til EBITDA-
reglen.
Side 30 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en EBIT-saldo ved overgang til
EBITDA-reglen ikke fortabes.
DI anfører en række anbefalinger
til justering af den nugældende
renteloftregel, såfremt det beslut-
tes, at denne skal opretholdes.
DI bemærker bl.a., at fremførelses-
perioden på de nuværende tre år
for kurstab på gæld m.v. ikke er til-
strækkelig til at afhjælpe effekten
af begrænsningen, at der kunne gi-
ves adgang til fremførsel af over-
skydende modregningskapacitet, så
reglen harmoniseres med den fore-
slåede EBITDA-regel, og at be-
løbsgrænsen i renteloftreglen bør
tilpasses EBITDA-reglen.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Generel omgåelsesklausul
DI opfordrer til, at bemærknin-
gerne vedrørende den generelle
omgåelsesbestemmelse udbygges
og præciseres med henblik på at
skabe størst mulig retssikkerhed.
DI foreslår i den sammenhæng, at
Danmark ligesom andre lande bør
etablere en særlig procedure for at
anvende den generelle omgåelses-
bestemmelse på grund af den ind-
gribende karakter og for at sikre
fortolkning i overensstemmelse
med praksis i andre EU-lande
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Lovforslaget vedrørende den gene-
relle omgåelsesklausul er justeret,
således at det er Skatterådet, der
træffer afgørelse i sager, hvor den
generelle omgåelsesklausul bringes
i anvendelse.
Skattetvistbilæggelse
DI ser overordnet meget positivt
på EU-direktivet, der sigter mod
en mere effektiv tvistløsning i til-
Side 31 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fælde, hvor to eller flere lande be-
skatter den samme indkomst, her-
under i tilfælde, hvor landene ikke
kan nå til enighed om en løsning.
DI bemærker, at mange virksom-
heder oplever, at to eller flere
lande beskatter den samme ind-
komst, og at dette er ødelæggende
for virksomhedernes økonomi og
på længere sigt også skader lan-
dene. DI bemærker endvidere, at
mange initiativer internationalt på
skatteområdet gør effektiv tvistløs-
ning vigtigere end nogensinde før,
og at forskellig implementering af
nye internationale principper i de
enkelte lande og uklarhed om den
korrekte fortolkning vil føre til
flere tilfælde af dobbeltbeskatning.
Også derfor ser DI overordnet
meget positivt på lovudkastet.
DI bemærker, at fristen for indgi-
velse af klage over de omhand-
lende tvister ikke kan regnes fra en
agterskrivelse, idet agterskrivelsen
alene er et led i en høringsproces,
der kan føre til en afgørelse inden
for kortere eller længere tid. DI
bemærker, at fristen må regnes fra
skattemyndighedernes afgørelse,
der må anses for
”første
meddelelse
om det forhold, der giver eller vil give an-
ledning til et tvistspørgsmål”,
jf. direk-
tivets ordlyd.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Advokatrådet.
DI henviser til lovforslagets be-
mærkninger, hvori det bl.a. anfø-
res, at ”de
kompetente myndigheder i
Retstillingen opfattes således, at
der i dansk ret ikke er hjemmel til,
at skattemyndighederne kan fra-
vige en domstolsafgørelse. Endvi-
Side 32 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danmark foreslås fortsat at være afskå-
ret fra at fravige afgørelser, der er truffet
af en retsinstans”.
Det er DI’s opfattelse, at den hid-
tidige retsstilling næppe er så klar,
som der gives udtryk for i be-
mærkningerne. Desuden er det
DI’s opfattelse, at det ikke så kate-
gorisk bør bestemmes i lovbe-
mærkningerne, at en dom altid vil
afskære landene muligheden for at
løse et tilfælde af dobbeltbeskat-
ning på anden vis. DI henviser til
direktivets præambel, hvori det an-
erkendes, at dobbeltbeskatning har
en række skadelige effekter, som
det er vigtigt at løse. DI bemærker,
at skatteyderne vil skulle acceptere
landenes ændring af de omhand-
lede afgørelser, og at virksomhe-
dernes retssikkerhed derfor er be-
skyttet.
dere vurderes, at der ikke er grund-
lag for at indføre en sådan hjem-
mel.
Det bemærkes, at tvistspørgsmål,
ikke kan behandles ved voldgift i
henhold til EU-voldgiftskonventi-
onen, hvis spørgsmålet indbringes
for danske domstole, jf. bekendt-
gørelse nr. 260 af 21. marts 2006
om EF-voldgiftskonventionen § 2.
Selve sagsanlægget hindrer der-
imod ikke, at et tvistspørgsmål be-
handles ved voldgift i henhold til
voldgiftsdirektivet.
Deloitte
Deloitte har udelukkende afgivet
bemærkninger til CFC-reglerne.
Deloitte bemærker, at CFC-regler-
nes anvendelsesområde udvides
væsentligt, hvilket kommer til at
ramme dansk-baserede koncerner
og udenlandske koncerner med
moderselskaber i Danmark på en
måde, som er i strid med formålet
med CFC-reglerne.
Deloitte fremhæver, at der efter di-
rektivet undtages fra CFC-beskat-
ning, når det kontrollerede uden-
landske selskab viderefører en væ-
sentlig økonomisk aktivitet, der
understøttes af personale, udstyr,
aktiver og lokaler, og at denne
Ved lovforslaget implementeres en
direktivbestemt definition af ind-
komst fra immaterielle aktiver.
Det er vurderingen, at en undtagel-
sesbestemmelse i form af en så-
kaldt substanstest som den af De-
loitte foreslåede vil underminere
de danske CFC-regler.
Praksis fra EU-Domstolen viser, at
der stilles meget lempelige krav til
opfyldelsen af en substanstest.
Hvis der indføres en substanstest i
de danske CFC-regler, vurderes
det, at der derfor ikke vil kunne
stilles krav om en sådan ”sub-
stans” i datterselskabet,
at det vil
Side 33 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
undtagelse ikke er medtaget i hø-
ringsforslaget.
være tilstrækkeligt til, at CFC-reg-
lerne fortsat vil kunne opfylde de-
res formål.
Det er centralt, at den danske sel-
skabsskattebase er robust i forhold
til skatteundgåelse. Det vurderes,
at den danske selskabsskattebase
ikke vil være tilstrækkelig robust
med en substanstest i CFC-reg-
lerne.
Dette er i overensstemmelse med
de gældende CFC-regler, hvor der
heller ikke gælder en substanstest.
Det bemærkes dog, at der er fore-
taget en række justeringer i lov-
forslaget for at imødekomme
nogle af de bekymringer vedrø-
rende indkomst fra immaterielle
rettigheder, som er blevet rejst i de
modtagne høringssvar.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvarene fra
Dansk Byggeri og FSR.
Deloitte anbefaler, at lovforslaget
justeres, så det ikke rammer videre
end højst nødvendigt ved enten at
undtage udenlandske selskaber,
der viderefører en væsentlig øko-
nomisk aktivitet, der understøttes
af personale, udstyr, aktiver og lo-
kaler, eller ved at undtage uden-
landske selskaber uden væsentlige
koncerninterne transaktioner med
danske selskaber.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
Finans Danmark
CFC-regler
Side 34 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er Finans Danmarks opfat-
telse, at der er tale om en et udkast
til lovforslag der går langt videre
end direktivet. Finans Danmark
bemærker særligt, at forslaget vil
udvide anvendelsesområdet for
CFC-reglerne fra direktivets ud-
gangspunkt om, at CFC-reglerne
kun skal gælde uden for EU/EØS,
til at gælde datterselskaber gene-
relt, uanset hvor de er hjemmehø-
rende.
Det vil efter Finans Danmarks op-
fattelse medføre en lang række ad-
ministrative byrder for selskaberne
at opgøre CFC-indkomst for disse
datterselskaber. Finans Danmark
mener ikke, at denne overimple-
mentering er proportional med de
byrder, den påfører danske selska-
ber.
På nogle punkter ville en begræns-
ning af de danske regler til direkti-
vets minimumsstandard medføre,
at væsentlige danske skatteregler
ville skulle ophæves eller væsent-
ligt ændres. Det drejer sig bl.a. om
de eksisterende CFC-regler, der
gælder alle datterselskaber, uanset
hvor de er beliggende. I denne
henseende indebærer lovforslaget
altså ingen ændring.
Der er tale om eksisterende danske
skatteregler, der sikrer, at værdier
skabt i Danmark også beskattes
her. Reglerne er således nødven-
dige for at bekæmpe skatteundgå-
else og opretholde det danske sel-
skabsskatteprovenu.
En ophævelse af de eksisterende
værnsregler ville således medføre
en mindre robust selskabsskatte-
base og ville potentielt have store
negative konsekvenser for sel-
skabsskatteprovenuet.
Der henvises desuden til kommen-
tarerne til høringssvarene fra
Dansk Byggeri og FSR.
Rentefradragsbegrænsning
Finans Danmark forudser særlige
udfordringer, fordi finansielle,
sambeskattede koncerner fritages
for den foreslåede EBITDA-regel,
da dette i realiteten kan betyde en
skærpelse af beskatningen for
disse. Det skyldes, at kapitalen i
disse koncerner ofte vil være pla-
ceret i det finansielle selskab, mens
de ikke-finansielle selskaber er fi-
nansieret med gæld herfra.
Det har ikke været hensigten, at
fritagelsen af finansielle selskaber
reelt skulle opleves som en stram-
ning af EBITDA-reglen. I lov-
forslaget er der derfor indført en
regel om valgfrihed
dog ikke for
livsforsikringsselskaber
i denne
henseende.
Side 35 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Fritagelsen af de finansielle selska-
ber kan medføre, at de ikke-finan-
sielle selskaber i koncernen utilsig-
tet bliver ramt af rentebeskærin-
gen.
Finans Danmark foreslår, at der
justeres i renteloftsreglen i sel-
skabsskattelovens § 11 B.
Finans Danmark anfører, at rente-
loftreglen i særlige tilfælde kan af-
holde selskaber fra at skifte bank,
hvis selskabet fremfører beskårne
urealiserede kurstab på renteswaps
vedrørende lån med sikkerhed i
fast ejendom, idet tabet i så fald
går fra at have en tidsubegrænset
fremførselsret til kun at have en 3-
årig fremførselsret.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Finans Danmark opfordrer til, at
der udarbejdes klare retningslinjer
for anvendelsen af den kommende
omgåelsesklausul.
Finans Danmark bemærker, at en
uensartet anvendelse af bestem-
melsen vil være yderst skadelig for
retssikkerheden på skatteområdet.
Derudover foreslår Finans Dan-
mark, at det kan overvejes, at en-
hver brug af bestemmelsen skal
godkendes af Skattestyrelsens juri-
diske afdeling, eller at der nedsæt-
tes et panel, der skal udarbejde ret-
ningslinjer for brug af omgåelses-
klausulen.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra DI.
Side 36 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Forsikring og Pension
Forsikring og Pension har udeluk-
kende afgivet bemærkninger til
den del af lovforslaget, der vedrø-
rer rentefradragsbegrænsning.
Forsikring og Pension bemærker,
at fritagelsen for finansielle, sam-
beskattede koncerner kan medføre
en skærpelse af EBITDA-reglen,
da kapitalen i disse koncerner ofte
vil være placeret i det finansielle
selskab, mens de ikke-finansielle
selskaber er finansieret med gæld
fra førstnævnte.
Forsikring og Pension foreslår, at
fritagelsen eventuelt kan gøres
valgfri, hvis dette kan lade sig gøre
inden for direktivets rammer.
Det har ikke været hensigten, at
fritagelsen af finansielle selskaber
reelt skulle opleves som en stram-
ning af EBITDA-reglen. I lov-
forslaget er der derfor indført en
regel om valgfrihed. Fritagelsen er
dog fastholdt fsva. livsforsikrings-
selskaber, der også er fritaget fra
den gældende EBIT-regel.
FSR
danske revisorer
(FSR)
Generelle bemærkninger til implemente-
ringen af skatteundgåelsesdirektivet
FSR er af den overordnede opfat-
telse, at lovudkastet på visse områ-
der er unødigt byrdefuld for virk-
somhederne.
Der henvises til kommentarerne
nedenfor til de enkelte kritikpunk-
ter, som FSR har rejst.
FSR påpeger de negative konse-
kvenser ved, at definitionen af ind-
komst fra immaterielle aktiver i
CFC-reglerne udvides til at om-
fatte inkluderet royaltyafkast i ind-
komst fra salg og tjenesteydelser.
Ifølge FSR vil dette indebære en
betydelig administrativ byrde for
danske virksomheder, og det vil
desuden hindre danske koncerner i
et opkøbe udenlandske videns-
tunge selskaber. FSR mener i øv-
rigt, at Skatteministeriets opfattelse
Der henvises til kommentarerne
nedenfor til FSRs bemærkninger
om CFC-reglerne. Det bemærkes,
at det følger af skatteundgåelsesdi-
rektivets minimumskrav, at med-
lemsstaternes CFC-regler skal være
udformet således, at anden ind-
komst af immaterielle aktiver er
CFC-indkomst.
Side 37 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af inkluderet royaltyafkast beror på
en misforståelse.
FSR finder det beklageligt, at der i
forbindelse med implementeringen
af skatteundgåelsesdirektivet ikke
sker en sanering og forenkling af
de gældende danske rentefradrags-
begrænsningsregler.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
FSR mener, at man bør undgå
danske særregler, der ikke er inde-
holdt i skatteundgåelsesdirektivet,
medmindre der er tungtvejende
hensyn hertil.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
FSR påpeger, at man som mini-
mum bør tilpasse reglerne om ren-
teloftet i selskabsskattelovens § 11
B, således at alle kurstab kan frem-
føres uden tidsbegrænsning.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
FSR finder det uhensigtsmæssigt,
at der med forslaget vil være to
forskellige beløbsgrænser i rente-
fradragsbegrænsningsreglerne, og
opfordrer til, at beløbsgrænsen i
renteloftreglen justeres.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Efter FSRs opfattelse er der ikke
valgt den mindst byrdefulde valg-
mulighed efter direktivet for frem-
førsel af uudnyttet rentefradrags-
kapacitet i den foreslåede rentefra-
dragsbegrænsningsregel.
Det er vurderingen, at den valgte
løsning er den mest lempelige af
direktivets valgmuligheder, idet
den giver den længst mulige peri-
ode for udligning. Efter den valgte
løsning kan uudnyttet rentefra-
dragskapacitet fremføres i op til
fem år.
Side 38 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Samtidig er den valgte løsning også
administrativt mere hensigtsmæs-
sig.
Der er således blevet fravalgt en
løsning, hvor rentefradrag kan til-
bageføres i op til tre år. Denne løs-
ning ville indebære, at tidligere ind-
komstårs skatteansættelser i til-
fælde af en sådan tilbageførsel ville
skulle genoptages. Dette ville med-
føre administrative byrder og om-
kostninger for både virksomhe-
derne og skattemyndighederne.
FSR bemærker, at der er valgt en
ordlydsnær implementering af
skatteundgåelsesdirektivet. FSR
anmoder i den sammenhæng om
generelt mere udførlige bemærk-
ninger til direktivets begreber mv.
for at præcisere forståelsen af disse
i en dansk kontekst.
Det er i lovforslaget søgt uddybet,
hvorledes direktivets begreber skal
forstås. Der henvises i øvrigt til
kommentarerne nedenfor til FSRs
bemærkninger til de enkelte emner
i lovforslaget.
FSR stiller spørgsmålstegn ved
vurderingen, hvorefter lovforslaget
ikke har væsentlige provenumæs-
sige konsekvenser, da lovforslaget
ifølge FSR i flere tilfælde udvider
skattebasen.
Det er vurderingen, at lovforslaget
vil bidrage til at gøre de gældende
danske værnsregler mere robuste
med henblik på at sikre, at værdier
skabt i Danmark også beskattes
her i landet. Lovforslaget vil såle-
des bidrage til at fastholde den nu-
værende danske selskabsskatte-
base, men vurderes ikke at ville
udvide den. I forhold til specielt
rentefradragsbegrænsningsreglerne
kan den enkelte virksomhed dog
afhængigt af dets konkrete forhold
opleve, at lovforslaget medfører
enten en stramning eller en lem-
pelse. Samtidig skal det bemærkes,
at de provenumæssige konsekven-
ser ved de foreslåede ændringer af
Side 39 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
CFC-reglerne er forbundet med
betydelig usikkerhed og kan med-
føre et merprovenu, der dog umid-
delbart ikke kan kvantificeres.
Rentefradragsbegrænsning
FSR beder om, at det bekræftes, at
fradraget for udgifter omfattet af
ligningslovens § 8 B er en ”afskriv-
ning” i forhold til den foreslåede
EBITDA-regel, og at dette gælder,
hvad enten den skattepligtige har
valgt at fradrage udgiften i afhol-
delsesåret eller har valgt at afskrive
udgiften over i alt 5 indkomstår.
Det kan bekræftes, at udgifter om-
fattet af ligningslovens § 8 B skal
anses for at være afskrivninger i re-
lation til den foreslåede EBITDA-
regel.
Dette gælder, uanset om den skat-
tepligtige har valgt at fradrage ud-
giften i afholdelsesåret eller har
valgt af afskrive udgiften over 5
indkomstår.
FSR beder om, at det oplyses, om
der er andre fradragsbeløb end af-
skrivninger efter afskrivningslo-
ven, afskrivninger efter statsskatte-
lovens § 6, stk. 1, litra a), og af-
skrivninger efter ligningslovens § 8
B, der i forhold til den foreslåede
EBITDA-regel
anses for en ”af-
skrivning”.
Der ses ikke at være yderligere fra-
dragsbeløb, der skal anses for af-
skrivninger efter EBITDA-reglen.
Det bemærkes, at det er den sæd-
vanlige skatteretlige kvalifikation af
et fradrag, der er afgørende for,
om det må anses for en afskriv-
ning i relation til EBITDA-reglen.
FSR beder om, at det bekræftes, at
alle beløb, der ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst fradra-
ges med hjemmel i afskrivningslo-
ven, anses som en ”afskrivning” i
forhold til den foreslåede
EBITDA-regel.
FSR bemærker i den sammen-
hæng, at afskrivningsloven i visse
Det kan bekræftes.
Side 40 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilfælde benævner det beløb, der
kan fradrages efter loven, forskel-
ligt. Eksempelvis anvendes ordet
”afskrivning” om driftsmidler i lo-
vens § 5, ordet ”fradrage (straksaf-
skrive)” anvendes om fradrag for
småanskaffelser mv. i lovens § 6,
og ordet ”tab” anvendes fx om tab
ved salg af bygninger i lovens § 21
og af immaterielle aktiver i lovens
§ 40.
FSR beder om, at det bekræftes, at
beløb, der ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst skal ind-
tægtsføres med hjemmel i afskriv-
ningsloven - fx genvundne afskriv-
ninger på bygninger og fortjeneste
ved salg af immaterielle aktiver
ikke anses som en ”afskrivning” i
forhold til den foreslåede
EBITDA-regel, sådan at beløbet
skal indgå i EBITDA.
Hvis dette afvises, beder FSR om,
at det bekræftes, at selskaber, der
er næringsdrivende ved handel
med fast ejendom, og som sælger
en afskrivningsberettiget bygning,
hvorved selskabet efter afskriv-
ningslovens § 50 ikke skal opgøre
særskilte genvundne afskrivninger
efter afskrivningsloven (men i ste-
det skal opgøre den skattemæssige
fortjeneste på bygningen/ejen-
dommen som salgssummen med
fradrag af skattemæssig nedskrevet
værdi), ikke skal medregne nogen
del af den opgjorte skattemæssige
fortjeneste som en ”afskrivning” i
forhold til den foreslåede
Dette kan ikke bekræftes. Gen-
vundne afskrivninger betragtes
som ”afskrivninger” i relation til
EBITDA-reglen. Genvundne af-
skrivninger indgår derfor ikke i
EBITDA. Det bemærkes, at af-
skrivninger ikke medregnes til ind-
komstgrundlaget i EBITDA, og at
det er det logiske modstykke hertil,
at heller ikke genvundne afskriv-
ninger på samme aktiv medregnes.
At foretagne afskrivninger over-
skrider aktivets reelle værditab i
ejertiden, og der derfor sker be-
skatning af genvundne afskrivnin-
ger, kan ikke føre til en lempelse af
EBITDA-reglen.
Det kan heller ikke bekræftes, at
selskaber, der er næringsdrivende
ved handel med fast ejendom, og
som sælger en afskrivningsberetti-
get bygning, ikke skal medregne
nogen del af den opgjorte skatte-
mæssige fortjeneste som en ”af-
skrivning” i forhold til den foreslå-
ede EBITDA-regel. Disse selska-
ber skal således i relation til
EBITDA-reglen opgøre gen-
vundne afskrivninger særskilt og
fratrække dem fra EBITDA.
Side 41 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EBITDA-regel, sådan at hele for-
tjenesten skal indgå i EBITDA.
Afskrivninger og genvundne af-
skrivninger skal behandles ens ef-
ter den foreslåede EBITDA-regel,
og det er i den sammenhæng uden
betydning, om selskabet i øvrigt er
forpligtet til særskilt at opgøre gen-
vundne afskrivninger efter afskriv-
ningslovens regler.
Efter FSRs opfattelse vil det i
praksis være særdeles uhensigts-
mæssigt for både virksomhederne
og for Skatteforvaltningen
og
medføre forøget risiko for fejl hos
begge parter - at anvende forskel-
lige grundbeløb i renteloftsreglen
og i EBITDA-reglen.
FSR opfordrer derfor til, at grund-
beløbet i renteloftsreglen i SEL §
11 B justeres til det samme beløb
som i den foreslåede EBITDA-re-
gel, dvs. forøges med ca. DKK 1
mio.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
FSR opfordrer til, at det foreslåede
grundbeløb af praktiske årsager af-
rundes på en hensigtsmæssig
måde, fx til DKK 22.300.000.
Beløbsgrænsen er fastsat til det hø-
jest mulige beløb, der kan anven-
des efter skatteundgåelsesdirekti-
vet, idet der er sket omregning til
danske kroner i overensstemmelse
med bestemmelsen i direktivets ar-
tikel 11, stk. 3. Det vurderes, at
praktiske hensyn ikke i sig selv kan
begrunde anvendelse af en lavere
beløbsgrænse, som vil være udtryk
for en skærpelse
og dermed en
overimplementering
i forhold til
direktivets EBITDA-regel.
Side 42 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at det i høringsud-
kastets bestemmelse i selskabsskat-
telovens § 11 C, stk. 2, 1. pkt., er
anført, at ”Beskæringen i stk. 1 kan
maksimalt nedsætte indkomstårets
fradragsberettigede låneomkost-
ninger til 22.313.400 kr.”. Ifølge
FSR burde ”fradragsberettigede lå-
neomkostninger” i stedet være
”fradragsberettigede overstigende
låneomkostninger”.
FSR’s forståelse kan bekræftes, og
lovforslaget er tilrettet i overens-
stemmelse hermed.
FSR påpeger, at selskabsskattelo-
vens § 11 C, stk. 2, 4. pkt., umid-
delbart forekommer overflødigt.
Efter FSRs opfattelse omfatter 3.
pkt. både situationer, hvor ind-
komståret er kortere og længere
end 12 måneder.
Der er i lovforslaget foretaget en
præcisering af bestemmelsen i § 11
C, stk. 2, 3. pkt., således at det ud-
trykkeligt fremgår heraf, at be-
stemmelsen omfatter tilfælde, hvor
indkomståret eller beskatningsperi-
oden er enten kortere og længere
end 12 måneder. Bestemmelsen i
høringsudkastets § 11 C, stk. 2, 4.
pkt. er derfor udgået.
FSR bemærker, at ordlyden af den
foreslåede bestemmelse i selskabs-
skattelovens § 11 C, stk. 2, 4. pkt.
– ”Beløbet justeres forholdsmæs-
sigt, hvis indkomståret eller be-
skatningsperioden ikke udgør 12
måneder” –
ikke forekommer klar,
idet der skelnes mellem ind-
komstår og beskatningsperiode.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte FSR’s forståelse i relation til
en række eksempler.
Der henvises til kommentaren
ovenfor samt kommentarerne ne-
denfor til de af FSR anførte ek-
sempler.
Side 43 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Eksempel 1:
Et singulært beskattet selskab:
Hvis indkomståret som følge af
nystiftelse, likvidation, ind-/udtræ-
den af dansk skattepligt eller frivil-
lig omlægning af indkomståret er
kortere eller længere end 12 måne-
der, foretages en justering af
grundbeløbet (reduktion eller for-
øgelse).
Det kan bekræftes, at der skal ske
en justering af grundbeløbet, som
anført i eksempel 1.
Eksempel 2:
Et singulært beskattet selskab, der
i løbet af et indkomstår bliver en
del af en sambeskatningskreds (og
en hel sambeskatningskreds, der i
løbet af indkomståret bliver en del
af en anden sambeskatningskreds):
Hvis den singulært beskattede pe-
riode for et selskab, der i løbet af
sit indkomstår indtræder i en sam-
beskatningskreds, er kortere eller
længere end 12 måneder, foretages
en justering af grundbeløbet for
den singulært beskattede periode
(reduktion eller forøgelse).
Det samme gælder for den sambe-
skatningsperiode, som en hel sam-
beskatningskreds har, indtil den i
løbet af indkomståret indtræder i
en ny sambeskatningskreds.
Det kan bekræftes, at der skal ske
en justering af grundbeløbet, som
anført i begge tilfælde i eksempel
2.
Eksempel 3:
Et sambeskattet selskab udtræder
af en sambeskatningskreds i løbet
af året og bliver herefter singulært
beskattet:
Det kan bekræftes, at der skal ske
en justering af grundbeløbet, som
anført i eksempel 3. Det bemærkes
dog, at der i det af FSR omtalte ek-
sempel umiddelbart ikke ses at
Side 44 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
For den singulært beskattede peri-
ode, som selskabet vil have for pe-
rioden efter, at det i løbet af ind-
komståret udtræder af en sambe-
skatningskreds, foretages en juste-
ring af grundbeløbet, hvis perio-
den er kortere eller længere end 12
måneder (reduktion eller for-
øgelse).
kunne opstå en indkomstperiode,
der er længere end 12 måneder.
Eksempel 4:
En hel sambeskatningskreds oplø-
ses (fx ved en spaltning af moder-
selskabet), og de hidtil sambeskat-
tede selskaber bliver til singulært
beskattede selskaber:
For den sambeskatningsperiode,
som sambeskatningskredsen har,
indtil den i løbet af indkomståret
opløses, foretages en justering af
grundbeløbet (reduktion eller for-
øgelse).
For den singulært beskattede peri-
ode, som selskaberne har for peri-
oden efter opløsningen af sambe-
skatningskredsen, foretages en ju-
stering af grundbeløbet, hvis peri-
oden er kortere eller længere end
12 måneder (reduktion eller for-
øgelse).
Det kan bekræftes, at der skal ske
en justering af grundbeløbet, som
anført i eksempel 4.
FSR beder Skatteministeriet over-
veje, om lovteksten kan tydeliggø-
res, såfremt FSR’s forståelse i
ovenstående eksempler kan be-
kræftes.
Som omtalt ovenfor er der sket en
præcisering af bestemmelsen i § 11
C, stk. 2, 3. pkt.
Efter FSRs opfattelse bør retsstil-
lingen i tilfælde af negativ
Det er vurderingen, at dette alle-
rede klart følger af den foreslåede
Side 45 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EBITDA fremgå direkte af loven i
lighed med den gældende EBIT-
regel, hvor det lyder ”Er den skat-
tepligtige indkomst før nettofinan-
sieringsudgifter negativ, kan de
fradragsberettigede nettofinansie-
ringsudgifter ikke overstige belø-
bet i 3. pkt.”
bestemmelses stk. 2, 1. pkt. Heraf
fremgår:
”Beskæringen
i stk. 1 kan
maksimalt nedsætte indkomstårets
fradragsberettigede låneomkost-
ninger til 22.313.400 kr.”
Selv i tilfælde af negativ EBITDA
følger det af denne bestemmelse,
at selskabet altid vil have fradrag
for fradragsberettigede oversti-
gende låneomkostninger op til be-
løbsgrænsen på 22.313.400 kr.
Efter FSRs opfattelse er det ikke
hensigtsmæssigt at ændre den
velindarbejdede og kendte termi-
nologi ”nettofinansieringsudgifter”
til det ukendte, og ikke specielt
mundrette, begreb ”overstigende
låneomkostninger” i den foreslå-
ede EBITDA-regel.
FSR bemærker dog, at der sker en
materiel ændring af indholdet, da
positiv aktieindkomst, jf. selskabs-
skattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 5,
ikke skal medregnes ved opgørel-
sen af de overstigende låneom-
kostninger i den foreslåede
EBITDA-regel.
Det er vurderingen, at en ord-
lydsnær implementering af direkti-
vet er det mest hensigtsmæssige.
Det skal endvidere ses i sammen-
hæng med den indholdsmæssige
forskel på de to begreber, som
FSR selv påpeger.
FSR påpeger, at ordlyden af reglen
om fremførsel af beskårne låne-
omkostninger svarer omtrent til
stk. 1, 5.-6. pkt., i den gældende
EBIT-regel i selskabsskattelovens
§ 11 C, og indholdsmæssigt er
EBITDA-reglen uændret i forhold
til EBIT-reglen i relation til frem-
førsel af beskårne nettofinansie-
ringsudgifter.
Det kan bekræftes, at det ikke er
hensigten at ændre gældende regler
for fremførsel af beskårne låneom-
kostninger. Det indebærer, at der i
relation til den foreslåede
EBITDA-regel vil kunne anvendes
den metode, der beskrives i Den
Juridiske Vejledning, når det be-
regnes, om der kan ske fremførsel
af beskårne låneomkostninger i re-
lation til den gældende EBIT-regel
Side 46 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR anfører, at der er to alterna-
tive metoder til fremførsel af be-
skårne låneomkostninger/nettofi-
nansieringsudgifter, som efter
FSRs opfattelse begge er mulige
inden for gældende ret i relation til
EBIT-reglen. Alternativ 1 består i,
at der i et givet indkomstår kun
kan fremføres beskårne låneom-
kostninger fra tidligere ind-
komstår, i det omfang de frem-
førte låneomkostninger kan rum-
mes inden for de låneomkostnin-
ger, der kan fra fradrages i det på-
gældende indkomstår. Alternativ 2
består i, at alle beskårne låneom-
kostninger fremføres og medreg-
nes ved opgørelsen af indkomst-
årets samlede låneomkostninger.
FSR henviser herved til et eksem-
pel i Den Juridiske Vejledning,
punkt C.D.2.4.4.3.2.
FSR mener, at lovbemærkningerne
kan forstås sådan, at Skatteministe-
riet mener, at kun FSRs alternativ
1 vil være muligt under den fore-
slåede EBITDA-regel, idet det i
lovmærkningen anføres
at ”der
skal således være kapacitet inden
for bestemmelsens regler for, at
fremførte låneomkostninger kan
fradrages på et senere tidspunkt.”
Det er FSR i givet fald uenig i, ef-
tersom lovens ordlyd i forhold til
fremførsel af beskæring er omtrent
identisk i EBIT-reglen og i den fo-
reslåede EBITDA-regel.
FSR beder om, at det bekræftes, at
både FSRs alternativ 1 og alterna-
tiv 2 vil være mulige under den fo-
reslåede EBITDA-regel.
(FSRs alternativ 2). Det er ikke
med bemærkningernes udsagn om,
at der ”skal være kapacitet inden
for bestemmelsens regler for, at
fremførte låneomkostninger kan
fradrages på et senere tidspunkt”
tiltænkt, at der skal være pligt til at
anvende en bestemt teknisk bereg-
ningsmetode.
Det bemærkes herved, at der ikke
vil gælde nogen tidsbegrænsning
for adgangen til at fremføre over-
stigende låneomkostninger, der er
blevet beskåret som følge af den
foreslåede EBITDA-regel. Det vil
derfor ikke indebære nogen mate-
riel forskel i relation til fremfør-
selsadgangen, om der beregnings-
mæssigt anvendes den ene eller
den anden af de alternative meto-
der, som FSR nævner.
Side 47 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder om, at der redegøres
for, om det er regnskabsmæssige
eller skattemæssige beløb for over-
stigende låneomkostninger og
EBITDA, der skal anvendes til at
opgøre den alternative fradrags-
procent ved anvendelse af kon-
cernreglen.
FSR bemærker hertil, at der efter
ordlyden ved opgørelse af den al-
ternative fradragsprocent skal ”an-
vendes koncernens konsoliderede
årsregnskab”. Disse formuleringer
indikerer, at det er hensigten, at
den alternative fradragsprocent
skal opgøres efter de regnskabs-
mæssige beløb for nettofinansie-
ringsudgifter og EBITDA i det
konsoliderede årsregnskab.
I ordlyden anføres det imidlertid
også, at den alternative fradrags-
procent opgøres som den procent-
sats, der fremkommer ved at divi-
dere koncernens samlede koncern-
eksterne ”overstigende låneom-
kostninger” med koncernens
”skattepligtige indkomst før låne-
omkostninger og afskrivninger”,
hvilket vanskeligt kan forstås som
andet end en henvisning til den
skattemæssige EBITDA (og ikke
den regnskabsmæssige EBITDA).
FSR mener derfor, at lovens ord-
lyd bør ændres, hvis det er de
regnskabsmæssige beløb, der skal
anvendes.
Det er hensigten, at den alternative
fradragsprocent skal opgøres efter
de regnskabsmæssige beløb for
nettofinansieringsudgifter og resul-
tat før nettofinansieringsudgifter
samt af- og nedskrivninger
(EBITDA) i det konsoliderede års-
regnskab.
Lovforslaget er tilrettet, således at
dette fremgår tydeligere.
FSR bemærker, at det fremgår af
bestemmelsen, at den alternative
Det kan bekræftes, at det ikke er
hensigten, at der med henblik på
Side 48 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fradragsprocent opgøres ved at
”dividere koncernens samlede
overstigende låneomkostninger i
forhold til personer og selskaber
m.v. uden for koncernen” med
koncernens EBITDA.
FSR påpeger, at der i det konsoli-
derede årsregnskab allerede ved
udarbejdelsen af koncernregnska-
bet er sket regnskabsmæssig elimi-
nering af de koncerninterne rente-
indtægter og -udgifter mv., sådan
at koncernregnskabets beløb for
renteindtægter og
–udgifter
alene
udviser de beløb, som koncernen
har afholdt til personer/selskaber
uden for koncernen.
For FSR er det derfor uklart, om
der i formuleringen ”i forhold til
personer og selskaber m.v. uden
for koncernen” ligger en forplig-
telse til at gøre noget særligt, når
den alternative fradragsprocent
skal beregnes, eftersom der i kon-
cernregnskabet allerede er sket eli-
minering af koncerninterne poster.
beregning af den alternative fra-
dragsprocent skal ske korrektion af
det konsoliderede koncernregn-
skabs beløb, hvor koncerninterne
renteindtægter og
–udgifter
m.v. er
elimineret.
Lovforslaget er tilrettet, således at
dette fremgår tydeligere.
FSR beder om, at det bekræftes, at
det/de danske selskaber kan op-
gøre den alternative fradragspro-
cent ved blot at anvende de regn-
skabsmæssige beløb for finansielle
udgifter og finansielle indtægter
(dvs. de overstigende låneomkost-
ninger) og for EBITDA, som
fremgår af koncernregnskabet.
Det kan bekræftes, jf. umiddelbart
ovenfor.
FSR beder om, at det bekræftes, at
det/de danske selskaber ikke skal
Det kan bekræftes.
Side 49 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foretage en kontrol/kvalitetssik-
ring af beløbene ifølge koncern-
regnskabet i forhold til klassifika-
tion, indregning og måling mv.
FSR bemærker hertil, at der stilles
krav til, hvordan koncernregnska-
bet skal være opgjort (efter års-
regnskabsloven, IFRS mv.), og at
det skal være revideret. Det må ef-
ter FSRs opfattelse derfor være
uproblematisk at konkludere, at de
danske selskaber blot kan lægge
beløbene i koncernregnskabet til
grund for opgørelsen af den alter-
native fradragsprocent uden videre
efterprøvelse mv.
FSR beder om, at det bekræftes, at
en dansk sambeskattet underkon-
cern (to eller flere danske selska-
ber) ejet af et udenlandsk selskab
kan anvende koncernreglen.
Det kan bekræftes.
FSR beder om, at det bekræftes, at
en enkeltstående dansk selskab ejet
af et udenlandsk selskab kan an-
vende koncernreglen.
Det kan bekræftes.
FSR beder om, at det bekræftes, at
en danskejet sambeskattet koncern
(to eller flere danske selskaber),
der ejer et/flere udenlandske sel-
skaber, kan anvende koncernreg-
len.
Det kan bekræftes.
FSR beder om, at det bekræftes, at
et enkeltstående danskejet selskab,
Det kan bekræftes.
Side 50 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der ejer et/flere udenlandske sel-
skaber, kan anvende koncernreg-
len.
FSR beder om, at det bekræftes, at
en dansk sambeskattet underkon-
cern eller et enkeltstående dansk
selskab, der er ejet af et uden-
landsk selskab, og som også ejer
et/flere udenlandske selskaber,
kan anvende koncernreglen.
Det kan bekræftes.
FSR beder om, at det bekræftes, at
en sambeskattet dansk koncern (to
eller flere danske selskaber), der er
danskejet, og som derfor ikke har
et udenlandsk selskab som ejer, og
som endvidere ikke ejer udenland-
ske selskaber, kan anvende kon-
cernreglen.
FSR bemærker hertil, at de danske
sambeskattede selskaber i eksem-
plet ”indgår” i en koncern (jf. den
foreslåede stk. 7, 1. pkt.) - da de
”udgør” koncernen
- men de er
også omfattet af stk. 6 om, at sam-
beskattede selskaber skal anvende
den foreslåede EBITDA-regel
samlet.
Efter FSRs opfattelse synes der så-
ledes at være tvivl, om rent danske
koncerner skal følge den foreslå-
ede stk. 6, eller om de også kan an-
vende lex specialis (koncernreglen)
i stk. 7.
FSR beder om en stillingtagen
overensstemmelsen med EU-ret-
ten, såfremt koncernreglen kun
Det kan bekræftes, at en koncern,
der udelukkende består af danske
selskaber, kan anvende koncern-
reglen.
En dansk koncern skal altid op-
gøre indkomst og låneomkostnin-
ger samlet efter stk. 6. Den danske
koncern kan dog samtidig anvende
koncernreglen i stk. 7, hvorefter
koncernen efter omstændighe-
derne vil kunne opnå en højere
fradragssats end 30 pct.
Side 51 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kan anvendes, hvis der er uden-
landske selskaber som ejere eller
udenlandske datterselskaber til
det/de danske selskaber.
Det vil da efter FSRs opfattelse
være påkrævet, at ordlyden af lov-
udkastets stk. 7 justeres.
FSR bemærker, at et dansk selskab
(eller danske selskaber) ved begyn-
delsen af sit regnskabsår kan indgå
i én udenlandsk koncern for deref-
ter at blive solgt og indgå i en an-
den udenlandsk koncern ved ud-
gangen af sit regnskabsår.
Ligeledes kan et hidtil ikke-kon-
cernforbundet (”singulært”) dansk
selskab blive solgt til en uden-
landsk koncern, så det indgår i
koncernen ved udgangen af sit
regnskabsår, eller et hidtil koncern-
forbundet selskab kan blive solgt
ud af en udenlandsk koncern, så
det ved udgangen af sit regn-
skabsår ikke er koncernforbun-
det/er singulært.
FSR hører gerne, hvorvidt det kun
selskaber, der ”indgår i en kon-
cern, jf. § 31 C” ultimo indkomst-
året, der kan anvende koncernreg-
len.
Det mener FSR i givet fald ikke vil
være rimeligt.
Det er ikke en betingelse for an-
vendelsen af koncernreglen med
henblik på beregning af en alterna-
tiv fradragsprocent, at koncernfor-
bindelsen består ultimo indkomst-
året. Lovforslaget er tilrettet ved
indsættelse af nye bestemmelser i
selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7,
4. og 5. pkt., der tager udtrykkeligt
højde herfor, jf. også nedenfor.
FSR bemærker, at hvis et selskab,
der blot er indgået i en udenlandsk
koncern i løbet af sit indkomstår,
kan anvende koncernreglen, er der
Det er korrekt, at høringsudkastet
ikke tilstrækkeligt regulerede, hvor-
Side 52 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
behov for regulering af, hvordan
den alternative fradragsprocent
fastlægges i tilfælde af koncern-
skifte, eller hvor koncerndeltagel-
sen ikke har været tilstede hele ind-
komståret - og denne regulering
bør efter FSRs opfattelse fremgå
af loven.
FSR anfører en række eksempler
på situationer og beder om be-
kræftelse på beregningerne af den
alternative fradragsprocent.
dan den alternative fradragspro-
cent skal beregnes i tilfælde af kon-
cernskifte m.v.
Bestemmelser, der tager højde her-
for, er indarbejdet i lovforslaget, jf.
forslaget til bestemmelserne i sel-
skabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4.
og 5. pkt. Bestemmelserne indebæ-
rer, at der ved beregningen af den
alternative fradragsprocent for ind-
komståret kan tages hensyn til
koncernens samlede fradragspro-
cent, idet koncernfradragsprocen-
ten medregnes forholdsmæssigt i
forhold til den del af indkomståret,
hvori koncernforbindelsen har be-
stået. Dette medfører, at der vil
kunne beregnes en alternativ fra-
dragsprocent, der svarer til de fra-
dragsprocenter, der efter FSRs op-
fattelse bør kunne anvendes i de af
FSR fremførte eksempler, jf. ne-
denfor.
Eksempel 1:
Et dansk selskab indgår i den
udenlandske koncern A i de første
5 måneder, som derefter sælger
selskabet til den udenlandske kon-
cern B, der ejer det danske selskab
i de resterende 7 måneder af året,
og koncern A efter sit koncern-
regnskab for hele sit regnskabsår
har en alternativ fradragsprocent
på 40 pct., og koncern B efter sit
koncernregnskab for hele sit regn-
skabsår har en alternativ fradrags-
procent på 45 pct.
FSRs opfattelse kan bekræftes, jf.
forslaget til bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4.
pkt.
Side 53 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Efter FSR’s opfattelse udgør det
danske selskabs alternative fra-
dragsprocent for det indkomstår,
hvori ejerskiftet er sket, (5/12 x 40
+ 7/12 x 45) = 42,92 pct.
Eksempel 2:
Et dansk selskab sælges til eller fra
en udenlandsk koncern efter 6 må-
neder af sit regnskabsår, og for de
øvrige 6 måneder har været hhv.
bliver et ikke-koncernforbundet
selskab, og den koncern, som ejer
hhv. har ejet det danske selskab,
efter sit koncernregnskab for hele
regnskabsåret har en alternativ fra-
dragsprocent på 40 pct.
Efter FSR’s opfattelse udgør det
danske selskabs alternative fra-
dragsprocent for det indkomstår,
hvori ejerskiftet er sket, (6/12 x 40
+ 6/12 x 30) = 35 pct.
FSRs opfattelse kan bekræftes jf.
forslaget til bestemmelserne i sel-
skabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4.
og 5. pkt.
Eksempel 3:
Det danske selskab i eksempel 2,
har for de 6 måneder, hvor det
ikke er ejet af den udenlandske
koncern, selv udenlandske datter-
selskaber, og efter sit eget kon-
cernregnskab for hele regnskabs-
året har en alternativ fradragspro-
cent på 37 pct.
Efter FSRs opfattelse udgør det
danske selskabs alternative fra-
dragsprocent for det indkomstår,
hvori ejerskiftet er sket, (6/12 x 40
+ 6/12 x 37) = 38,5 pct.
FSRs opfattelse kan bekræftes jf.
forslaget til bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4.
pkt.
Side 54 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0055.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, om det i stedet er
den alternative fradragsprocent,
som kan opgøres efter koncern-
regnskabet for hele det regn-
skabsår for den koncern, hvori sel-
skabet indgår ved regnskabsårets
udgang, der er afgørende for fast-
læggelsen af selskabets alternative
fradragsprocent.
Det kan ikke bekræftes. Der skal
beregnes en forholdsmæssig alter-
nativ fradragsprocent, som anført i
ovenstående eksempler.
FSR påpeger, at der vil kunne være
situationer, hvor en rent danskejet
koncern med udenlandske datter-
selskaber skifter ud i disse i løbet
af indkomståret, herunder hvor
den danske koncern ved starten af
sit regnskabsår har udenlandske
datterselskaber, men ikke har det
ved udgangen af sit regnskabsår,
eller at det ved udgangen af sit
regnskabsår har udenlandske dat-
terselskaber, men ikke havde det
ved starten af sit regnskabsår.
FSR spørger, om den alternative
fradragsprocent i alle tilfælde skal
opgøres ved anvendelse af den
danske koncerns koncernregnskab,
sådan som dette er opgjort for hele
regnskabsåret (dvs. uden særskilte
opgørelser, der skal tage hensyn til,
at der er tilkøbt eller frasolgt uden-
landske og/eller danske dattersel-
skaber i løbet af regnskabsåret).
Det kan bekræftes, at den alterna-
tive fradragsprocent i de af FSR
beskrevnes situationer vil skulle
beregnes på baggrund af den dan-
ske koncerns koncernregnskab,
dvs. uden særskilte opgørelser som
følge af ind- og/eller udtræden af
udenlandske datterselskaber i løbet
af det danske selskabs regnskabsår.
FSR spørger, hvad den alternative
fradragsprocent udgør, hvis de fi-
nansielle indtægter ifølge koncern-
regnskabet overstiger de finansielle
udgifter ifølge koncernregnskabet
Hvis koncernen ifølge sit koncern-
regnskab samlet set har eksterne
finansielle nettoindtægter, kan der
ikke beregnes en alternativ fra-
dragsprocent, og koncernreglen
kan derfor ikke anvendes.
Side 55 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0056.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
(altså sådan, at koncernen har fi-
nansielle indtægter netto).
Hvis et selskab har overstigende
låneomkostninger, der vil skulle
beskæres efter den foreslåede
EBITDA-regel, selv om koncer-
nen ifølge sit koncernregnskab har
finansielle nettoindtægter, kan det
indikere, at der er placeret ufor-
holdsmæssigt store finansielle ud-
gifter i Danmark, hvilket reglen
netop har til formål at imødegå.
FSR spørger, hvordan den alterna-
tive fradragsprocent opgøres, hvis
EBITDA ifølge koncernregnska-
bet er negativ.
Hvis koncernen samlet set har en
negativ EBITDA kan der ikke be-
regnes en meningsfyldt alternativ
fradragsprocent på koncernniveau,
og koncernreglen kan derfor ikke
anvendes.
FSR spørger, om danske sambe-
skattede selskaber med udenland-
ske datterselskaber, hvor det øver-
ste danske selskab er ejet af en
dansk fond, kan opgøre den alter-
native fradragsprocent ved brug af
fondens koncernregnskab.
Det kan bekræftes.
FSR spørger, om en koncern, der
som udgangspunkt er koncern-
regnskabspligtig, men som under
sin nationale regnskabslovning har
mulighed for at fravælge udarbej-
delse af koncernregnskab (fx som
danske koncerner i visse tilfælde
kan, jf. årsregnskabslovens § 110),
og som fravælger dette, kan an-
vende koncernreglen.
Ved opgørelse af den alternative
fradragsprocent anvendes oplys-
ninger fra koncernens konsolide-
rede regnskab. Det er således en
betingelse for anvendelse af kon-
cernreglen, at der er udarbejdet et
koncernregnskab. En koncern, der
fravælger udarbejdelse af koncern-
skab, kan altså ikke anvende kon-
cernreglen.
Side 56 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0057.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder om, at det bekræftes, at
det afgørende er, at det konsolide-
rede årsregnskab er revideret af en
i moderselskabets hjemland god-
kendt revisor, mens det er uden
betydning, om revisionen er sket
frivilligt eller i overensstemmelse
med lovkrav om revision.
Det kan bekræftes.
Exitbeskatning
FSR bemærker, at der efter forsla-
get skal fastsættes en indgangs-
værdi svarende til handelsværdien
på tilflytningstidspunktet for opar-
bejdede immaterielle aktiver om-
fattet af afskrivningslovens § 40 og
for afskrivningsberettigede aktiver,
når flytningen fra udenlandsk skat-
tepligt til dansk skattepligt har
medført udenlandsk beskatning af
eventuelle afskrivninger og gevinst
eller tab.
FSR spørger til, om værdien fast-
sættes til den værdi, der er lagt til
grund for exitbeskatningen i ud-
landet, eller til den værdi, som ef-
ter en selvstændig dansk opfattelse
udgør handelsværdien.
FSR bemærker, at skatteundgåel-
sesdirektivet fastsætter, at tilflytter-
staten skal anvende den værdi, der
blev fastslået af fraflytterstaten,
som aktivernes skattemæssige ind-
gangsværdi, medmindre denne
ikke afspejler markedsværdien.
Det følger af skatteundgåelsesdi-
rektivets artikel 5, stk. 5, at ind-
gangsværdien i tilflytningslandet
som udgangspunkt skal fastsættes
til den værdi, der blev fastslået ved
fraflytningslandets exitbeskatning,
medmindre denne ikke afspejler
markedsværdien.
Indgangsværdien fastsættes efter
de forslåede ændringer altid til
handelsværdien på tilflytningstids-
punktet i de af direktivet omfat-
tede tilfælde. Herved sikres der
overensstemmelse med direktivet,
da den værdi, der er anvendt i for-
bindelse med exitbeskatningen i
fraflytningslandet vil blive an-
vendt, når den afspejler handels-
værdien (markedsværdien).
Vurderer Skatteforvaltningen, at
den værdi, der er lagt til grund ved
exitbeskatningen i fraflytningslan-
det, ikke afspejler markedsværdien,
kan Skatteforvaltningen anvende
den indgangsværdi, som efter Skat-
teforvaltningens opfattelse er han-
delsværdien.
Side 57 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0058.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger dernæst til, hvordan
en skatteyder er stillet, hvis de to
stater ikke er enige om handels-
værdien, og om skatteyderen kan
forlange, at staterne bliver enige.
I bekræftende fald, spørger FSR
til, om dette gælder over for både
EU-lande, lande, som Danmark
har en dobbeltbeskatningsoverens-
komst med, og lande, som Dan-
mark ikke har en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med.
Skatteundgåelsesdirektivet inde-
holder ikke særlige regler om,
hvordan denne situation håndte-
res, og lovforslaget regulerer heller
ikke problemstillingen, der også
kan opstå efter gældende regler.
Det bemærkes, at en skatteyder - i
overensstemmelse med, hvad der
er tilfældet efter gældende ret
ikke vil have noget krav på, at sta-
terne bliver enige i tilfælde af en
eventuel uenighed mellem dem
om, hvad der er aktivernes eller
passivernes handelsværdi på flyt-
ningstidspunktet. Der vil dog være
mulighed for, at de kompetente
myndigheder rådfører sig med hin-
anden med henblik på at undgå, at
der lægges forskellige handelsvær-
dier til grund i henholdsvis fraflyt-
nings- og tilflytningsstaten.
FSR spørger endvidere til, om de
foreslåede ændringer til selskabs-
skattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, gæl-
der, uanset hvilket land tilflytnin-
gen sker fra. FSR påpeger, at hø-
ringsudkastets bemærkninger kan
læses sådan, at ændringerne kun
vedrører flytning fra et andet EU-
land
Ja, ændringerne vil skulle gælde,
uanset hvilket land tilflytning sker
fra, og det vurderes, at dette frem-
går klart af ordlyden og bemærk-
ningerne. I det omfang der i lov-
forslagets bemærkninger særligt
omtales tilfælde, hvor tilflytningen
sker fra et EU-land, er det blot
med henblik på at redegøre for, at
de foreslåede ændringer bringer de
generelle regler om indgangsvær-
dier i overensstemmelse med skat-
teundgåelsesdirektivet. Dette er ty-
deliggjort i bemærkningerne.
FSR anmoder om bekræftelse på,
at indgangsværdien fortsat fastsæt-
tes til handelsværdien, selv om den
Det kan bekræftes.
Side 58 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0059.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udenlandske exitbeskatning er
mindre end det, som en dansk be-
skatning ville udgøre.
FSR bemærker, at dette bl.a. er re-
levant i situationer, hvor den uden-
landske selskabsskattesats er lav,
men dog større end nul, hvor exit-
indkomster beskattes med en la-
vere sats end den sædvanlige sel-
skabsskattesats, eller hvor kun en
andel af den opgjorte indkomst
beskattes.
Hvad angår det sidste af de af FSR
nævnte eksempler
hvor kun en
andel af den opgjorte indkomst
beskattes
bemærkes det dog, at
de foreslåede regler om anvendelse
af handelsværdien som indgangs-
værdi kun finder anvendelse, hvis
fraflytningsstaten har beskattet
både gevinster/tab og eventuelle
afskrivninger (genvundne afskriv-
ninger), dvs. at fraflytningsstaten
har gennemført en exitbeskatning,
der opfylder kravene i skatteund-
gåelsesdirektivet. Hvis exitbeskat-
ningen i fraflytningsstaten ikke op-
fylder disse krav, vil de hidtil gæl-
dende regler fortsat skulle finde
anvendelse.
FSR spørger til, om det er uden
betydning, at selskabet, forinden
det bliver omfattet af dansk skatte-
pligt, efter udenlandske regler har
modtaget en skattekredit svarende
til de danske regler i ligningslovens
§ 8 X.
Når der i fraflytningsstaten i over-
ensstemmelse med skatteundgåel-
sesdirektivet er sket exitbeskatning
af gevinst/tab og genvundne af-
skrivninger på de relevante aktiver,
vil aktivernes handelsværdi kunne
anvendes som indgangsværdi ved
tilflytningen til Danmark. Det har
altså ingen særskilt betydning, om
fraflytningsstaten har udbetalt en
skattekredit efter regler svarende
til reglerne i ligningslovens § 8 X.
FSR beder om bekræftelse på, at
indgangsværdien fortsat kan fast-
sættes til handelsværdien, selv om
en udenlandsk exitbeskatning ikke
omfatter genvundne afskrivninger
på den del af afskrivningsgrundla-
get, der ligger ud over anskaffel-
sessummen, i tilfælde, hvor der ef-
ter udenlandske har været adgang
Det kan bekræftes idet det dog
forudsættes, at markedsværdien
ikke er højere end anskaffelses-
summen.
Det bemærkes, at skatteundgåel-
sesdirektivets artikel 5, stk. 1, inde-
bærer, at medlemsstaterne skal
gennemføre exitbeskatning ”af et
beløb svarende til markedsværdien
Side 59 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0060.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
til afskrivninger på mere end 100
pct.
af de overførte aktiver på aktiver-
nes udflytningstidspunkt, minus
deres skattemæssige værdi.”
Med-
mindre markedsværdien på flyt-
ningstidspunktet er højere end an-
skaffelsessummen, stiller direktivet
altså i en situation som den af FSR
beskrevne ikke krav om, at der
sker beskatning af et beløb, der
overstiger anskaffelsessummen.
FSR anmoder om, at det bekræf-
tes, at betingelsen om exitbeskat-
ning er opfyldt, selv om det uden-
landske selskab har kunnet udligne
sin positive indkomst ved fremfør-
sel af egne underskud eller under-
skud fra en sambeskatning.
Det kan bekræftes.
FSR bemærker, at der er tale om
exitbeskatning, selv om betalingen
udskydes, men ikke hvis selve be-
skatningen udskydes. FSR spørger,
om dette er tilfældet, hvor der ef-
ter gældende danske regler kan op-
nås henstand med betalingen af
exitskat.
FSR anmoder Skatteministeriet
uddybe, hvilke elementer i en
udenlandsk henstandsordning, der
gør, at der alene er tale om en ud-
skydelse af betalingen og ikke af
beskatningen.
Der er tale om exitbeskatning, der
lever op til kravet i de foreslåede
bestemmelser, selv om der kan op-
nås henstand med betalingen af
exitskatten, jf. også artikel 5, stk. 2,
i skatteundgåelsesdirektivet.
Afgørende for, om der er tale om
en henstand med betalingen af
skatten eller en udskydelse af be-
skatningen, er, om skattekravet en-
deligt fastlægges på fraflytnings-
tidspunktet. At der skal ske en en-
delig fastlæggelse af skattekravet,
følger også af artikel 5 i skatteund-
gåelsesdirektivet.
FSR bemærker den foreslåede æn-
dring af selskabsskattelovens § 4
A, stk. 2, 1. pkt., vil gøre bestem-
melsen uklar, idet det ikke klart vil
Ordlyden og bemærkningerne til
den foreslåede ændring af sel-
skabsskattelovens § 4 A, stk. 2, er
tilpasset, således at det klart frem-
Side 60 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0061.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fremgå, at indgangsværdien for af-
skrivningsberettigede aktiver vil
være handelsværdien, såfremt be-
tingelsen om exitbeskatning i fra-
flytningslandet er opfyldt,
går, at handelsværdien skal anven-
des som indgangsværdi, når betin-
gelsen om exitbeskatning i fraflyt-
ningslandet er opfyldt. Dette er
sket ved, at den foreslåede ændring
af § 4 A, stk. 2, 1. pkt., er sprogligt
justeret og samtidig flyttet til § 4 A,
stk. 2, 3. pkt., der netop foreskri-
ver anvendelse af handelsværdien
som indgangsværdi.
FSR bemærker, at det foreslås at
afkorte afdragsperioden fra 7 til 5
år, og at der ikke ses foreslået
overgangsbestemmelser herom.
FSR spørger, om der så vil gælde
forskellige afdragsperioder, alt ef-
ter om en overførsel foretages lige
før eller lige efter lovens virknings-
tidspunkt.
FSRs spørgsmål kan besvares be-
kræftende.
FSR foreslår en præcisering af sel-
skabsskattelovens § 27, stk. 4.
FSR mener ikke, at det fremgår
klart af lovbestemmelsen, at det
kun er en forholdsmæssig del af
henstandssaldoen, der forfalder til
betaling i de tilfælde, der er om-
handlet i forslaget til selskabsskat-
telovens § 27, stk. 4, nr. 1-3.
Det er vurderingen, at det klart
følger af ordlyden af forslaget til
bestemmelserne i selskabsskattelo-
vens § 27, stk. 4, nr. 1-3, at kun en
forholdsmæssig del af den reste-
rende henstandssaldo forfalder til
betaling, hvis det kun er et enkelt
eller enkelte aktiver og passiver,
der afstås eller overføres i henhold
til bestemmelserne. Dette følger
af, at det udtrykkeligt er anført, at
henstandssaldoen forfalder,
”i
det
omfang”
aktiverne og passiverne
afstås eller overføres.
FSR bemærker, at ”År 4” så vidt
ses skal være ”År 5”. i eksemplet i
bemærkningerne til lovudkastet (s.
113), hvor det anføres, at ”Afdra-
get efter selskabsskattelovens § 27,
Det er korrekt, og bemærknin-
gerne til lovforslaget er tilrettet.
Side 61 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0062.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stk. 2, vil i år 4 blive justeret i hen-
hold til den resterende henstands-
saldo”.
FSR spørger til, hvilke oplysninger
der skal selvangives efter selskabs-
skattelovens § 27, stk. 5, efter de
øvrige foreslåede ændringer til
henstandsordningen.
FSR bemærker i denne sammen-
hæng, at de foreslåede ændringer
til henstandsordningen indebærer,
at afdrag på henstandsordningen
fremover vil være uafhængig af de
oppebårne indtægter af aktivet.
Det er korrekt, at selskabsskattelo-
vens § 27, stk. 5, bør ændres i lyset
af de foreslåede ændringer. I lov-
forslaget foreslås bestemmelsen
derfor nyaffattet, således at det
klart fremgår, hvilke oplysninger
der skal afgives til Skatteforvalt-
ningen, så længe der består en hen-
standssaldo.
Generel omgåelsesklausul
FSR påpeger at der allerede nu
hersker stor tvivl om anvendelses-
området for den eksisterende om-
gåelsesklausul, og retsusikkerheden
består bl.a. i, at skatteyderne ikke
kan gennemskue, hvornår bestem-
melsen finder anvendelse mv.,
samt hvilken bevisbyrde skatte-
myndighederne som dem, der har
bevisbyrden, skal løfte, for at
kunne gøre brug af reglen.
FSR beder derfor Skatteministeriet
komme med yderligere eksempler
på af reglens anvendelsesområder,
herunder en klar opstilling af de
kriterier, der skal være opfyldt.
FSR beder endvidere om en yderli-
gere beskrivelse af, hvad et reelt
arrangement er.
Til ønsket om flere eksempler be-
mærkes, at det ikke vurderes mu-
ligt at give sådanne eksempler på
konkrete arrangementer, som vil
være omfattet af omgåelsesklausu-
len.
En vurdering af, hvorvidt omgåel-
sesklausulen finder anvendelse,
forudsætter, at alle relevante fakti-
ske forhold og omstændigheder er
oplyst. Eksemplerne vil således
kræve, at der skal lægges en række
forudsætninger og/eller betingel-
ser til grund ved vurderingen. Der-
udover bemærkes, at der i relation
til kendte eksempler på arrange-
menter, som er blevet vurderet at
virke mod skattereglernes formål
eller hensigt, enten er grebet ind på
grundlag af domstolsskabt praksis
om tilsidesættelse af sådanne ar-
rangementer eller specifikke
Side 62 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0063.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
værnsregler, der er indført i lovgiv-
ningen.
Om kriterierne for anvendelsen af
den foreslåede bestemmelse henvi-
ses til lovforslaget med tilhørende
bemærkninger.
Som det bl.a. fremgår af lovforsla-
gets specielle bemærkninger finder
den foreslåede omgåelsesklausul
anvendelse på arrangementer eller
serier af arrangementer, der ikke er
reelle. Der kan imidlertid også
være tilfælde, hvor enkelte trin i el-
ler dele af arrangementet ikke er
reelle. Omgåelsesklausulen kan an-
vendes for at imødegå disse speci-
fikke trin eller dele, uden at dette
berører de øvrige reelle trin i eller
dele af arrangementet. Arrange-
menter kan ikke anses for reelle,
når de ikke afspejler den økonomi-
ske virkelighed. Dette er tilfældet, i
det omfang de ikke er tilrettelagt af
velbegrundede kommercielle årsa-
ger, der afspejler den økonomiske
virkelighed. Ved denne vurdering
kan der tages hensyn til alle rele-
vante forhold og omstændigheder,
herunder den samlede koncerns
forhold.
FSR bemærker, at det i lovbe-
mærkningerne angives, at omgåel-
sesklausulen bl.a. skal omfatte
udenlandske selskaber, der deltager
i international sambeskatning i
Danmark eller er omfattet af reg-
lerne om beskatning af kontrolle-
rede datterselskaber (CFC-reg-
lerne).
Efter CFC-reglerne skal et dansk
moderselskab ved sin egen ind-
komstopgørelse medregne (en del
af) CFC-selskabets indkomst op-
gjort efter danske regler. Efter den
foreslåede bestemmelse i lignings-
lovens § 3, stk. 1, vil der derfor
kunne ses bort fra arrangementer,
som er omfattet af bestemmelsens
anvendelsesområde, såfremt CFC-
Side 63 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0064.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, om der kan ses bort
fra arrangementer m.v., der foreta-
ges af et CFC-selskab.
FSR påpeger, at det ikke er det
udenlandske CFC-selskab, der an-
ses for skattepligtigt i Danmark,
men det er alene dets indkomst,
der beskattes hos et selvstændigt
dansk skattesubjekt.
selskabet deltager i sådanne arran-
gementer, og disse har betydning
for opgørelsen af CFC-selskabets
indkomst.
FSR beder om, at det bekræftes, at
et arrangement, hvori udelukkende
fysiske personer deltager, ikke om-
fattes af den foreslåede ligningslo-
vens § 3.
FSR bemærker, at det må være til-
fældet, eftersom det i henhold til
stk. 4 er et krav for, at fysiske per-
soner omfattes, at de er deltagere i
”arrangementerne”.
Det kan bekræftes, at den foreslå-
ede bestemmelse i ligningslovens §
3, stk. 1, ikke finder anvendelse på
arrangementer, hvori der udeluk-
kende deltager fysiske personer
Som FSR med rette bemærker, føl-
ger det af den foreslåede bestem-
melse i § 3, stk. 4, at bestemmelsen
i stk. 1 derimod vil kunne finde an-
vendelse i forhold til arrangemen-
ter, hvori der både deltager fysiske
personer og selskaber mv. som
nævnt i § 3, stk. 1.
I relation til ligningslovens § 3, stk.
1, spørger FSR, hvad der skal for-
stås ved ”formålet” og ”hensigten”
med skatteretten i bestemmelsens
forstand.
Der er tale om to udtryk, hvis be-
tydning utvivlsomt til dels er over-
lappende.
Ved ”formål” vil naturligt forstås
det udtrykkelige formål, som en
bestemt skatteregel har, jf. bestem-
melsens forarbejder. Der vil kunne
være tilfælde, hvor indrømmelse af
en skattefordel kan hævdes ikke at
ville ”virke mod” det udtrykkelige
formål bag reglen, men hvor det er
mere naturligt at udtrykke det såle-
des, at skattefordelen vil virke mod
reglens hensigt.
Side 64 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0065.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Som eksempel kan nævnes et ar-
rangement, der er udformet ude-
lukkende med henblik på at opnå
et fradrag i en situation, der ikke
var tilsigtet omfattet af en given
fradragsbestemmelse.
FSR bemærker, at ligningslovens §
3, stk. 3, der bliver til stk. 5, gælder
for
”skattepligtige”, og beder Skat-
teministeriet bekræfte, at fysiske
personer
uanset om de deltager
alene eller sammen med selskaber
er omfattet af denne bestem-
melse.
Det kan bekræftes.
CFC-regler
FSR bemærker, at det fremgår af
bemærkningerne til lovudkastet, at
trusts og selvejende institutioner
fremover også vil kunne være
CFC-selskaber, da de anses for
selvstændige skattesubjekter. FSR
spørger, hvilken form for ”ret” til
overskuddet, der tænkes på i rela-
tion til trusts og selvejende institu-
tioner.
Det er et krav efter skatteundgåel-
sesdirektivet, at medlemsstaternes
CFC-regler skal finde anvendelse i
forhold til alle enheder, der er selv-
stændige skattesubjekter, hvilket er
baggrunden for, at fx trusts princi-
pielt vil kunne være CFC-selskaber
efter de foreslåede regler. Det be-
mærkes i den forbindelse, at lov-
forslaget ikke ændrer ved den eksi-
sterende praksis om, hvornår
udenlandske enheder vil skulle an-
ses for selvstændige skattesubjek-
ter, herunder i relation til fx enhe-
der med betegnelsen ”trust”.
Afgørelsen af, om
og i givet fald
i hvilket omfang
et selskab har
ret til overskuddet i enheder som
trusts eller selvejende institutioner,
vil afhænge af en konkret bedøm-
melse, hvor det navnlig vil være re-
levant, om det af trustens eller den
Side 65 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0066.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
selvejendes institutions stiftelses-
dokument eller vedtægter fremgår,
at der for selskabet består et rets-
krav på at oppebære en andel af
overskuddet.
Dette kan både være i form af en
ret til en vis løbende overskudsan-
del eller en vis andel af løbende
uddelinger. Der vil herved skulle
lægges vægt på, om der foreligger
et retskrav på en andel af trustens
eller den selvejende institutions
overskud, uanset hvordan dette
overskud betegnes.
Ikke blot stiftelsesdokumentet
og/eller vedtægterne vil kunne
inddrages ved bedømmelsen, idet
det også må tillægges vægt, hvis
der er andre omstændigheder eller
aftaler, der i praksis gør, at der fo-
religger en ret til andel i overskud-
det i trusten eller den selvejende
institution.
FSR anmoder om, at der gives
nogle praktisk anvendelige kriterier
for, hvornår man har
”ret” til
overskud.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor. Det bemærkes, at det
vurderes, at det næppe i praksis vil
være sædvanligt forekommende, at
der er tillagt et selskab en juridisk
ret til overskuddet i en trust eller
en selvejende institution. Der gæl-
der imidlertid ikke internationalt
bindende regler om, hvilke former
for juridiske enheder der kan etab-
leres. Når fx trusts og selvejende
institutioner kan være CFC-selska-
ber sikres det, at der tages højde
for de forskellige retstraditioner
landene imellem, og at anvendelse
af sådanne
i dansk sammenhæng
Side 66 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0067.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
usædvanlige juridiske enhe-
der/konstruktioner ikke vil kunne
benyttes til at omgå CFC-reglernes
formål.
FSR anmoder om, at der redegøres
for, hvilke andre enheder der kan
være tale om foruden en trust og
selvejende institution.
Som nævnt ændrer lovforslaget
ikke ved den eksisterende praksis
for, hvornår udenlandske enheder
vil skulle anses for selvstændige
skattesubjekter. I det omfang
udenlandske enheder i hidtidig
praksis er blevet anset for selv-
stændige skattesubjekter, vil de
derfor også skulle kvalificeres som
selvstændige skattesubjekter efter
CFC-reglerne.
FSR formoder, at en enhed sva-
rende til en dansk fond vil være
omfattet af begrebet ”selvejende
institution”.
Det kan bekræftes.
FSR spørger, om den foreslåede
regel også gælder, hvis retten til
overskud alene gælder et enkelt
indkomstår, fx fordi moderselska-
bet på basis af uddelingskriterierne
i trusten i et enkelt år har kvalifice-
ret sig som berettiget til en udde-
ling. FSR bemærker, at der kan
være tale om, at selskabet opnår
uddelingen, fordi selskabet med-
virker til eksempelvis en forskning,
der ud fra et almennyttigt perspek-
tiv fremmer den selvejende institu-
tions virke.
FSRs eksempel må forstås således,
at selskabet modtager en enkeltstå-
ende uddeling fra en trust mv.,
uden at der har bestået et retskrav
herpå. I en sådan situation forelig-
ger der umiddelbart ikke en ret til
en andel af trustens overskud.
Der må dog henses til, om moder-
selskabet har en sådan indflydelse i
trusten, at moderselskabet reelt
kontrollerer uddelingerne fra tru-
sten.
FSR formoder, at der skal være
tale om en juridisk ”ret” til over-
Som udgangspunkt skal der som
nævnt være tale om et retskrav på
en andel af overskuddet i trusten
Side 67 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0068.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skud, sådan at modtagelse af frivil-
lige/diskretionære uddelinger/do-
nationer/tilskud fra en trust eller
en selvejende institution, der alene
kan besluttes af trustens/institutio-
nens bestyrelse, og som der ikke er
et retskrav på, ikke skal anses for
at være en ”ret”.
m.v. Hvor trusten m.v. anvender
overskuddet til frivillige/diskretio-
nære uddelinger på baggrund af
objektive kriterier, vil modtagere af
disse uddelinger derfor ikke have
en ret til overskuddet.
Hvis der er fastsat en række objek-
tive kriterier for uddelinger fra tru-
sten, og disse er udformet således,
at et bestemt selskab i praksis altid
vil kvalificere sig til (en andel af)
uddelingerne, kan dette efter en
konkret vurdering dog indebære,
at selskabet må anses for at have
en ret til en andel af trustens over-
skud.
FSR spørger, om der er enighed
om, at hvis der i udlandet er regler
svarende til selskabsskattelovens 2
C, da er der alligevel ikke tale om
et ”selvstændigt skattesubjekt” ef-
ter de foreslåede CFC-regler.
Det vurderes ikke muligt at svare
på FSRs kortfattede spørgsmål, da
det forekommer uklart, hvilken
konkret situation der sigtes til. Det
bemærkes dog, at CFC-reglerne
også finder anvendelse på uden-
landske faste driftssteder.
FSR anmoder om, at der angives
nogle praktisk anvendelige krite-
rier, som fremadrettet kan anven-
des til at afgrænse, hvilke skatte-
subjekter der - ud over udenland-
ske selskaber, der efter den eksiste-
rende danske praksis kan kvalifice-
res som selvstændige skattesubjek-
ter
skal anses for at udgøre et
selvstændigt skattesubjekt efter
den foreslåede ændring af sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 1, 1.
pkt.
Som nævnt ændrer lovforslaget
ikke ved den eksisterende praksis
for, hvornår udenlandske enheder
vil skulle anses for selvstændige
skattesubjekter.
Side 68 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0069.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at der i selskabs-
skattelovens
§ 32 tales om et ”selv-
stændigt skattesubjekt” mens der i
den foreslåede selskabsskattelo-
vens §
8 C tales om et ”selvstæn-
digt juridisk skattesubjekt”.
FSR spørger, om der er indholds-
mæssigt forskel på disse begreber.
Lovforslaget er justeret, således at
der konsekvent anvendes udtryk-
ket ”selvstændigt skattesubjekt”.
FSR spørger i relation til selskabs-
skattelovens § 32, stk. 6, om, hvor-
dan overskud defineres.
Overskud omfatter principielt det
beløb, der efter almindelige regn-
skabsmæssige principper betegnes
som selskabets overskud. Det er
ikke afgørende, hvornår overskud-
det udbetales.
Overskud kan således vedrøre ud-
betaling af midler fra det indevæ-
rende års overskud, reserverne og
egenkapitalen, når der består et
retskrav på at modtage disse mid-
ler.
FSR spørger dernæst til, om det
alene er andelen af udbytter, der
skal tages i betragtning, når det
skal vurderes, om moderselskabet
opfylder kontrolbetingelsen i rela-
tion til at have en ret til at modtage
mere end 50 pct. af overskuddet.
Det er ikke den juridiske beteg-
nelse, der er afgørende for, om der
foreligger en ret til overskuddet.
Der vil således kunne være til-
fælde, hvor moderselskabet har
kontrol over og dermed ret til
mere end 50 pct. af CFC-selska-
bets overskud, selv om modersel-
skabet ikke har ret til mere end 50
pct. af udbytterne fra CFC-selska-
bet. Dette kunne eksempelvis
være, hvis moderselskabet ejer ak-
tier med udbytteret i CFC-selska-
bet, og moderselskabet samtidig
har retskrav på forlods at modtage
en andel af CFC-selskabets regn-
skabsmæssige overskud i medfør
Side 69 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0070.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af fx en aftalebaseret earn-out, jf.
herom også nedenfor.
FSR spørger, om det har betyd-
ning, om moderselskabets ret til
overskud angår midler, der udbeta-
les af årets overskud, eller det an-
går midler, der udbetales fra egen-
kapitalen, dvs. er opsparet af over-
skud i tidligere år, og hvordan det
måles, hvis det også angår midler
fra tidligere år.
Der skal lægges vægt på, om der
består et retskrav på at modtage en
bestemt andel af selskabets udbe-
taling af beløb, der kan henføres til
selskabets overskud. Det er altså
ikke afgørende, om de beløb, der
udbetales i en bestemt periode,
kan henføres til årets overskud el-
ler helt eller delvist består af op-
sparet overskud fra tidligere år.
FSR spørger til den situation, hvor
retten til overskud kun har eksiste-
ret for en del af indeværende regn-
skabsår. Der spørges konkret til,
om halvdelsgrænsen for, om der er
tale om en ret til mere end halvde-
len af overskuddet, da måles i for-
hold til det overskud, som tru-
sten/institutionen har haft i hele
regnskabsåret, eller kun efter det
overskud, der er oppebåret i den
periode, hvori ”retten” har eksiste-
ret.
Der henvises til svaret ovenfor,
hvorefter det er afgørende, om der
består en ret til mere end 50 pct. af
det overskud, der faktisk udbetales
i en bestemt periode.
Dette svarer til reglerne for ind-
komstopgørelsen, hvorefter der
kun sker medregning af dattersel-
skabets indkomst optjent i den pe-
riode, hvor moderselskabet har
været moderselskab for dattersel-
skabet.
FSR spørger, om et tilskud eksem-
pelvis kunne udgøre en ”ret til
overskud”.
Det forekommer uklart, hvilken si-
tuation der sigtes til. Det bemær-
kes, at begrebet ”tilskud” i skatte-
retlig sammenhæng normalt benyt-
tes om beløb, der udbetales på
grundlag af en beslutning i det
konkrete tilfælde. Når der ikke på
forhånd består en juridisk ret til at
modtage et beløb, vil der som
nævnt ikke være tale om, at mo-
derselskabet har en ”ret til over-
skuddet” i CFC-reglernes
forstand.
Side 70 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0071.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, om overdragelser
også
vil udgøre en ”ret til over-
skud”,
hvor en del af betalingen er
tilrettelagt som en earn out, der
baserer sig på det købende sel-
skabs regnskabsmæssige resultater.
I det omfang der foreligger et rets-
krav på en løbende ydelse i form
af en andel af overskuddet, er det
ikke afgørende, på hvilket grundlag
denne ret er opnået. Såfremt der
ved en overdragelse er opnået ret
til at oppebære en andel på mere
end 50 pct. af det købende sel-
skabs overskud, vil det købende
selskab derfor i CFC-reglernes for-
stand være et datterselskab til det
overdragende selskab.
FSR bemærker, at en ”tilknyttet
person” efter CFC-reglen
i sel-
skabsskattelovens § 32, kræver, at
der haves ret til mere end 50 pct.
af stemmerne/kapitalen/over-
skuddet, mens der efter selskabs-
skattelovens § 8 C er tale om en
”tilknyttet person”, når der haves
ret til 50 pct. af stemmer/kapi-
tal/overskud.
FSR spørger, hvad der begrunder
denne forskel.
Der er ikke forskel i afgrænsningen
af, hvornår en person skal anses
for tilknyttet person efter de to be-
stemmelser.
I relation til den foreslåede be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
32, stk. 6, skal det bemærkes, at
bestemmelsens 1. pkt. afgør, hvor-
når et selskab skal anses for at
være moderselskab i relation til
CFC-reglerne. Dette er tilfældet,
når moderselskabet selv eller sam-
men med tilknyttede personer har
mere end 50 pct. indflydelse i dat-
terselskabet.
I 2.-4. pkt. defineres, hvornår der
er tale om en tilknyttet person.
Ved denne vurdering er det afgø-
rende, om der er tale om indfly-
delse i relation til stemmer/kapi-
tal/overskud på 25 pct. eller der-
over. Dette er i overensstemmelse
med forslaget til selskabsskattelo-
vens § 8 C, stk. 1, nr. 17.
Side 71 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0072.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR antager, at de svar Skattemini-
steriet må komme med i forhold til
de spørgsmål, som FSR har stillet
vedrørende selskabsskattelovens §
8 C, stk. 1, nr. 17, også vil være an-
vendelige i forhold til afgrænsnin-
gen af, om et moderselskab anses
for at kontrollere datterselskabet
efter selskabsskattelovens § 32, stk.
6.
Dette kan bekræftes for så vidt an-
går begrebet tilknyttet person.
Definitionen af ”tilknyttet person”
i henholdsvis selskabsskattelovens
§ 8 C, stk. 1, nr. 17, og § 32, stk. 6,
er ens, idet de få sproglige for-
skelle blot skyldes den forskellige
sammenhæng, hvori begrebet an-
vendes.
FSR spørger til den situation, hvor
det skal ”måles”, om et dattersel-
skab udløser CFC-beskatning, og
ved opgørelse af den CFC-ind-
komst, som moderselskabet skal
medregne. Konkret spørges der til,
om der i situationer, hvor moder-
selskabet reducerer sin ejerandel,
efter de foreslåede bestemmelser i
selskabsskattelovens § 32, stk. 1,
nr. 1, og selskabsskattelovens § 32,
stk. 10, skal medregnes urealiseret
avance på aktiver og passiver i dat-
terselskabet. Der er imidlertid en
forskel på de to bestemmelser.
Når CFC-indkomsten opgøres til
måling af, om datterselskabet skal
ses som et CFC-selskab, skal der
efter selskabsskattelovens § 32, stk.
1, nr. 1, medregnes efter forsla-
get”den
indkomst, som dattersel-
skabet ville have oppebåret, hvis
det havde afstået samtlige aktiver
og passiver, dog højst et beløb, der
forholdsmæssigt svarer til den ned-
bragte ejerandel.”
Når det skal opgøres, hvilken
CFC-indkomst moderselskabet
Det kan bekræftes, at der ved vur-
deringen af, om datterselskabet er
et CFC-selskab, jf. forslaget til sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 1,
medregnes avance/tab på samtlige
aktiver og passiver, hvis modersel-
skabet nedbringer sin ejerandel i
datterselskabet. Dette skal ses i ly-
set af, at denne bestemmelse har til
formål at fastlægge, hvor stor en
del af datterselskabets samlede
indkomst, der består i CFC-ind-
komst. Med henblik på ikke kun-
stigt at forrykke forholdet mellem
den samlede indkomst og CFC-
indkomsten bør der derfor med-
regnes den indkomst, som ville
være blevet oppebåret ved en (fik-
tiv) afståelse af aktiverne og passi-
verne i datterselskabet, uanset om
denne indkomst ville udgøre CFC-
indkomst eller ej.
Bestemmelsen i selskabsskattelo-
vens § 32, stk. 10, om fiktiv afstå-
elsesbeskatning ved nedbringelse
af ejerandele i CFC-selskabet er en
værnsregel mod omgåelse af CFC-
beskatning. Bestemmelsen sikrer,
at moderselskabet ikke indirekte
Side 72 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0073.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skal beskattes af, følger det der-
imod af den foreslåede bestem-
melse i selskabsskattelovens § 32,
stk.
10, at der skal medregnes ”den
indkomst, som datterselskabet ville
have oppebåret, hvis det havde af-
stået samtlige aktiver og passiver,
hvis afkast er omfattet af stk. 5 ”.
Efter det foreslåede stk. 10 med-
regnes der altså kun medregnes
indkomst fra CFC-aktiver.
FSR spørger, hvad årsagen til
denne forskel er, og om der even-
tuelt er byttet om på formulerin-
gerne.
I den forbindelse bemærker FSR,
at det umiddelbart forekommer
mest naturligt, at det kun er afkast
fra CFC-aktiver, der medtages ved
målingen af, om datterselskabet er
et CFC-selskab, mens det er ind-
komst fra samtlige aktiver og pas-
siver, der medtages ved opgørelsen
af den skattepligtige CFC-ind-
komst (ligesom det er hele datter-
selskabets løbende indkomst, der
beskattes hos moderselskabet, når
det først er fastslået, at dattersel-
skabet er et CFC-selskab).
kan sælge aktiverne i CFC-selska-
bet ved at afhænde ejerandele i sel-
skabet, da avancen på ejerandele
typisk vil være skattefri efter dan-
ske regler. Efter de nugældende
regler er det kun aktiver og passi-
ver omfattet af aktieavancebeskat-
ningsloven og kursgevinstloven,
der medregnes i beskatningen ved
indirekte afståelse af datterselska-
bets aktiver og passiver. Bestem-
melsen foreslås imidlertid udvidet
til at omfatte alle CFC-aktiver, jf.
herom kommentarerne til DIs hø-
ringssvar.
En udvidelse af reglen, således at
den omfatter indkomst ved afstå-
else af alle aktiver og passiver
herunder aktiver, der ikke er CFC-
aktiver, vil udgøre en yderligere
skærpelse af beskatningen, der ikke
er vurderet nødvendig for at sikre,
at værnsreglen er effektiv.
FSR spørger, hvad der er baggrun-
den for, at det findes nødvendigt
at udvide afståelsesbeskatningen
ved moderselskabets reduktion af
sine ejerandel fra gevinst og tab på
aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven og aktieavance-
beskatningsloven til gevinst og tab
på samtlige CFC-aktiver og passi-
ver i datterselskabet.
Bestemmelsen om nedbringelse af
ejerandele i CFC-selskabet efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 10,
er en værnsregel mod omgåelse af
CFC-beskatning.
Bestemmelsen sikrer, at modersel-
skabet ikke indirekte kan sælge ak-
tiverne i CFC-selskabet ved at af-
hænde selve ejerandelene i selska-
Side 73 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0074.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Efter FSR’s opfattelse er det ikke
direktivet, der nødvendiggør
denne udvidede beskatning.
bet, da avancen på ejerandelen ty-
pisk vil være skattefri efter danske
regler.
Det er korrekt, at der ikke er tale
om en ændring, der direkte er for-
anlediget af skatteundgåelsesdirek-
tivet. Det har imidlertid været vur-
deringen, at de gældende regler
ikke udgør et effektivt værn, fordi
det kun er aktiver og passiver om-
fattet af aktieavancebeskatningslo-
ven og kursgevinstloven, der med-
regnes i beskatningen ved indirekte
afståelse af datterselskabets aktiver
og passiver.
FSR bemærker, at det foreslås i
lovudkastet, at transparensreglen
ophæves, idet den findes unødven-
dig som følge af, at koncernaktie-
afkast som udgangspunkt er skat-
tefrit.
Efter FSR’s opfattelse kan denne
ophævelse medføre, at der sker en
øget CFC-beskatning, idet forrent-
ning af interne mellemværender
ikke kan udlignes, når transparens-
reglen ophæves.
Den gældende transparensregel er
foreslået opretholdt i lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvaret fra Dan-
ske Rederier.
FSR påpeger, at flere af lovforsla-
gets ændringer medfører en udvi-
delse af, hvad der anses for CFC-
indkomst, hvilket må antages at
medføre et større skatteprovenu.
FSR bemærker, at det af lovudka-
stets afsnit om økonomi fremgår,
at lovforslaget ikke forventes at
medføre et merprovenu.
Med lovforslaget ændres CFC-reg-
lerne, således at reglerne finder an-
vendelse, hvis CFC-indkomsten i
datterselskabet udgør mindst 1/3
mod 1/2 efter gældende regler.
Samtidig udvides indkomstbegre-
bet specielt i forhold til indkom-
sten fra immaterielle aktiver. Disse
ændringer vil bidrage til at gøre de
gældende danske CFC-regler mere
robuste med henblik på at sikre, at
Side 74 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0075.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, om det i lyset af den
udtalelse da ikke overvejes, at be-
grænse CFC-beskatningen i over-
ensstemmelse med direktivet, såle-
des at det alene er indkomst, der
ikke udloddes, der skal tages i be-
tragtning.
værdierne beskattes der, hvor de er
skabt. Denne styrkelse af de eksi-
sterende værnsregler vil modvirke,
at der kan opstå et potentielt bety-
deligt og utilsigtet mindreprovenu,
fordi værdier, der er skabt i Dan-
mark, alternativt kan flyttes til dat-
terselskaber i lande med en væ-
sentligt lavere selskabsskattepro-
cent end Danmark. Det er dog rig-
tigt, at ændringerne kan medføre,
at flere selskaber omfattes af CFC-
reglerne, hvilket potentielt kan
medføre et merprovenu. Provenu-
virkningen ved denne del af lov-
forslaget er således forbundet med
betydelig usikkerhed og lader sig
umiddelbart ikke kvantificere.
FSR bemærker, at CFC-indkom-
sten udvides, således at finansielle
kontrakter, der vedrører driften,
nu skal medregnes til CFC-ind-
komsten. Det angives i lovudka-
stet, at det skyldes, at direktivet
medtager al indkomst fra finan-
sielle aktiver.
FSR spørger om Skatteministeriet
er sikre på, at direktivet ikke kan
fortolkes sådan, at der med finan-
sielle aktiver alene menes kontrak-
ter m.v., der ikke har med driften
at gøre.
FSR bemærker, at det forekommer
uden for formålet med reglerne at
medtage gevinst og tab på drifts-
begrundende finansielle kontrak-
ter/aktiver.
Efter en fornyet vurdering af skat-
teundgåelsesdirektivets regler og
minimumskrav er lovforslaget ju-
steret, således at den gældende ret-
stilling videreføres.
Dette indebærer, at gevinst og tab
på kontrakter, som tjener til sik-
ring af driftsindtægter og driftsud-
gifter, efter de foreslåede regler
fortsat ikke vil skulle medregnes til
CFC-indkomsten.
Side 75 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0076.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, om kontrakter, der
efter kursgevinstlovens § 30 ikke
medregnes til de finansielle kon-
trakter, skal medtages ved opgø-
relse af CFC-indkomsten.
FSRs mener, at svaret må være
”nej”, da ordlyden af den foreslå-
ede selskabsskattelovens § 32, stk.
5, nr. 2, er, at gevinst/tab på ”…
finansielle kontrakter, der omfattes
af kursgevinstloven” anses for
CFC-indkomst.
FSR påpeger, at kontrakter, der ef-
ter kursgevinstlovens § 30 er und-
taget fra kursgevinstlovens § 29,
ikke kan anses for ”omfattet af
kursgevinstloven” i selskabsskatte-
lovens § 32’s forstand.
FSRs forståelse kan bekræftes.
FSR bemærker endvidere, at det
fremgår af art. 8, stk. 1, i direktiv
2016/1164, at hvis bestemmelsen
om finansielle aktiver i direktivets
art. 7, stk. 2, litra a, finder anven-
delse ”beregnes den indkomst, der
medregnes i skattesubjektets skat-
tegrundlag, i overensstemmelse
med selskabsskattereglerne i den
medlemsstat, hvor skattesubjektet
er hjemmehørende”.
FSR spørger, om dette ikke bety-
der, at finansielle kontrakter, der
vedrører driften, ikke skal medta-
ges i den endelige CFC-beskatning
af det danske moderselskab.
Som nævnt er lovforslaget justeret,
således at den gældende retstil-
stand vedrørende finansielle kon-
trakter, der vedrører driften, fore-
slås opretholdt.
FSR påpeger, at medregning af sik-
ringskontrakter i CFC-indkomsten
Da lovforslaget som nævnt er ju-
steret, således at den gældende
Side 76 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0077.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
synes at give anledning til nogle
helt særlige problemstillinger for
koncerner, hvori der indgår selska-
ber underkastet dansk eller uden-
landsk tonnagebeskatning.
retstilstand vedrørende finansielle
kontrakter, der vedrører driften,
foreslås opretholdt, vil de om-
handlede problemstillinger ikke
kunne opstå.
FSR påpeger bl.a., at hvis alle be-
tingelser i den danske tonnageskat-
telov skal være opfyldt, for at ind-
komsten i et udenlandsk rederisel-
skab kan opgøres efter den danske
tonnageskattelov, forekommer ud-
videlsen af definitionen af CFC-
indkomst til også at omfatte almin-
delige, driftsrelaterede sikringskon-
trakter at være en potentiel bombe
under hele EU's tonnagebeskat-
ningssystem.
FSR mener derfor, at det er helt
afgørende, at muligheden for at
medtage en ”substanstest” udnyt-
tes.
Se kommentarerne ovenfor.
FSR bemærker, at lovforslaget ud-
vider definitionen af, hvad der an-
ses for CFC-indkomst, til at gælde
”skattepligtige royalties og anden
indkomst fra immaterielle aktiver”,
hvilket også omfatter indkomst fra
immaterielle aktiver, der rent juri-
disk ikke kvalificeres som en roy-
alty, og som dermed anses for
”an-
den indkomst”.
Denne definition er i overensstem-
melse med skatteundgåelsesdirekti-
vets minimumskrav.
FSR anfører, at definitionen af
royalty i kildeskattelovens § 65c,
stk. 4, indebærer, at det er en for-
udsætning for, at en del af en
salgssum kan anses for at udgøre
et royaltyafkast, at den betalende
Efter de foreslåede regler, skal an-
den indkomst fra immaterielle akti-
ver medregnes til CFC-indkom-
sten.
Side 77 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0078.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
enhed anvender eller har retten til
at anvende et immaterielt aktiv.
FSR mener, at en salgssum derfor
kun kan udgøre ”embedded
roy-
alty”, hvis køber-selskabet
anven-
der eller har retten til at anvende et
immaterielt aktiv, som ejes af sæl-
ger.
Indkomsten fra immaterielle akti-
ver er dermed ikke begrænset til
royalties, herunder ”embedded
royalties”, men omfatter derimod
al indkomst, der kan henføres til
det immaterielle aktiv.
FSR mener, at definitionen af roy-
alty i kildeskatteloven bør fortol-
kes i overensstemmelse med kom-
mentarerne til OECDs modelover-
enskomst art. 12.
FSR bemærker hertil, at betalinger,
der alene er erlagt som vederlag
for at opnå ret til at sælge et pro-
dukt eller udføre en tjenesteydel-
sen inden for et givent område,
ikke udgør royalties, da de ikke er
erlagt som vederlag for anvendel-
sen af, eller for retten til at an-
vende et immaterielt aktiv
Ved lovforslaget sker der ikke en
nyfortolkning af begrebet royalty,
som afviger fra gældende regler.
Der er derimod tale om, at ind-
komstdefinitionen i CFC-reglerne
udvides til at omfatte anden ind-
komst fra immaterielle aktiver,
hvilket ikke er begrænset til beta-
linger, der modtages som vederlag
for anvendelsen af eller retten til at
anvende det immaterielle aktiv.
FSR mener, at udvidelsen af defi-
nitionen rammer langt videre end
formålet
med OECD’s CFC anbe-
falinger, hvis det omfatter distribu-
tionsselskaber, der alene køber og
videresælger varer, når der henses
til, at de pågældende distributions-
selskaber i første omgang slet ikke
vil være forpligtet til at betale en
royalty.
FSR bemærker, at denne forståelse
af royaltybegrebet er i fuld over-
ensstemmelse med den herskende
internationale praksis for indehol-
delse af kildeskatter på royalty,
Lovforslaget implementerer en di-
rektivbestemt definition af anden
indkomst fra immaterielle aktiver,
som ikke er begrænset til royalty-
indkomst.
Hertil bemærkes dog, at et distri-
butionsselskab, der alene køber og
videresælger varer, normalt ikke vil
være forpligtet til at betale en roy-
alty.
Indkomsten i et sådant selskab op-
gøres på armslængdevilkår på bag-
grund af de funktioner, aktiver og
risici, som varetages af selskabet.
Side 78 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0079.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvor der netop ikke indeholdes kil-
deskatter på betalinger for varekøb
med henblik på videresalg/distri-
bution.
Derfor vil et distributionsselskab
normalt ikke realisere en overnor-
mal profit, der kan henføres til et
immaterielt aktiv, som er udviklet
og beliggende i eksempelvis mo-
derselskabet.
I tilfælde, hvor en del af indkom-
sten, der realiseres af distributions-
selskabet, har forbindelse med
funktioner, der kan henføres til et
immaterielt aktiv hos et koncern-
forbundet selskab, bemærkes det,
at denne del af indkomsten i hvert
fald i almindelighed ikke vil have
et sådant omfang, at distributions-
selskabet opfylder indkomstbetin-
gelsen, og dermed omfattes af
CFC-reglerne.
I praksis vil det derfor kræve, at di-
stributionsselskaber ejer det imma-
terielle aktiv, før distributionssel-
skabets indkomst direkte kan hen-
føres til anden indkomst fra et im-
materielt aktiv efter CFC-reglerne.
I en situation, hvor moderselska-
bet eksempelvis har valgt at over-
føre et immaterielt aktiv til distri-
butionsselskabet, vil dette indebæ-
rer, at størstedelen af indkomsten
fra det immaterielle aktiv herefter
vil indgå i distributionsselskabet
indkomst, selv om dette selskab
fortsat kun varetager mere rutine-
mæssigt prægede funktioner, som
salg og markedsføring.
I denne situation vil distributions-
selskabet således skulle opgøre
denne ”anden indkomst”, der kan
henføres til det immaterielle aktiv.
Side 79 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0080.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er efter FSRs opfattelse meget
uhensigtsmæssigt, hvis en virk-
somhed for fremtiden vil skulle
beregne en fiktiv royalty fra et nor-
malt distributionsselskab, der alene
køber og videresælger varer. FSR
anfører fire kritikpunkter hertil.
Det første er, at virksomheder
fuldstændig kunstigt skal til at op-
dele salgssummen for en vare for
at finde den andel, der skal anses
for ”anden indkomst”.
Det er efter FSRs opfattelse helt
urimeligt byrdefuldt og i praksis
ganske enkelt umuligt. FSR be-
mærker hertil, at der på ingen
måde i lovudkastet er angivet
nogle retningslinjer for denne op-
deling, og sådanne retningslinjer
findes i øvrigt heller ikke på ek-
sempelvis transfer-pricing-områ-
det.
Ved lovforslaget implementeres en
direktivbestemt definition af ind-
komst fra immaterielle aktiver.
Selv om der er tale om byrdefulde
regler, vurderes de desuden at være
nødvendige for at sikre en tilstræk-
kelig robust selskabsskattebase.
Det bemærkes dog, at der er fore-
taget en række justeringer i lov-
forslaget for at imødekomme
nogle af de bekymringer, som er
blevet rejst i de modtagne hørings-
svar.
Disse justeringer består bl.a. i, at
indkomst fra immaterielle aktiver,
der er foranlediget af datterselska-
bets egen forsknings- og udvik-
lingsvirksomhed, ikke skal medreg-
nes til CFC-indkomsten, hvis det
immaterielle aktiv er oparbejdet ef-
ter det tidspunkt, hvor CFC-sel-
skabet blev datterselskab til et
dansk moderselskab.
Denne lempelse skal sikre, at dat-
terselskaber i udlandet fortsat har
mulighed for at erhverve indkomst
som følge af aktiv forskning- og
udviklingsvirksomhed, uden at
dette vil medføre CFC-beskatning.
Der foreslås endvidere en lem-
pelse, hvorefter der vil være ad-
gang til et afskrivningsgrundlag
svarende til handelsværdien, hvor
et dansk moderselskab indirekte
erhverver immaterielle aktiver ved
erhvervelse af et udenlandsk sel-
skab, der ejer de immaterielle akti-
ver. Dette medfører, at afskrivnin-
Side 80 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0081.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gerne kan anvendes til at ned-
bringe den fremtidige CFC-ind-
komst, herunder i form af anden
indkomst, fra det immaterielle ak-
tiv.
FSRs andet kritikpunkt er, at det
ikke er rimeligt, at et dansk sel-
skab, der først afståelsesbeskattes i
Danmark, når det immaterielle ak-
tiv overdrages til CFC-selskabet,
tillige skal beskattes af indkomst
vedrørende det immaterielle aktiv,
fordi datterselskabet foretager salg
af den vare, som bl.a. er frembragt
ved brug af de købte immaterielle
aktiver, hvoraf en del af varesalgs-
summen nu skal anses for skatte-
pligtig CFC-indkomst for det dan-
ske selskab.
Dette indebærer efter FSRs opfat-
telse, at det danske selskab bliver
underlagt en dobbeltbeskatning,
der slet ikke står mål med hensynet
bag CFC-reglerne.
Når et dansk selskab afståelsesbe-
skattes, når et immaterielt aktiv
overdrages til CFC-selskabet, vil
CFC-selskabet have en anskaffel-
sessum, der svarer til handelsvær-
dien på det immaterielle aktiver på
overførselstidspunktet.
Dette betyder, at der efter CFC-
reglerne vil være adgang til at fore-
tage skattemæssige afskrivninger
på det immaterielle aktiv, der der-
med vil nedbringe den CFC-ind-
komst, der kan henføres aktivet.
Hvis det immaterielle aktiv er vær-
diansat korrekt, bør de fremtidige
indkomster, der kan henføres til
det immaterielle aktiv, ikke over-
stige de skattemæssige afskrivnin-
ger. I dette tilfælde vil der således
ikke være en skattepligtig CFC-
indkomst, der udløser CFC-be-
skatning af datterselskabet.
FSRs tredje kritikpunkt er, at der
ikke er taget stilling til direktivets
undtagelsesbestemmelse, hvorefter
bestemmelserne om CFC-beskat-
ning ikke skal finde anvendelse,
hvis det udenlandske selskab har
”en væsentlig økonomisk aktivitet,
der understøttes af personale, ud-
styr, aktiver og lokaler”.
Det vurderes, at en undtagelsesbe-
stemmelse i form af en såkaldt
substanstest vil underminere de
danske CFC-regler.
Praksis fra EU-Domstolen viser, at
der stilles meget lempelige krav til
opfyldelsen af en substanstest.
Hvis der indføres en substanstest i
de danske CFC-regler, vurderes
det, at der derfor ikke vil kunne
Side 81 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0082.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, hvorfor undtagelsen
ikke implementeres i dansk ret, en-
ten generelt eller i det mindste for
”anden indkomst fra immaterielle
aktiver”.
stilles krav om en sådan ”sub-
stans” i datterselskabet, at det vil
være tilstrækkeligt til, at CFC-reg-
lerne fortsat vil kunne opfylde de-
res formål.
Det er centralt, at den danske sel-
skabsskattebase er robust i forhold
til skatteundgåelse. Det vurderes,
at den danske selskabsskattebase
ikke vil være tilstrækkelig robust
med en substanstest i CFC-reg-
lerne.
Dette er i overensstemmelse med
de gældende CFC-regler, hvor der
heller ikke gælder en substanstest.
FSR mener, at den ovenfor nævnte
undtagelse er begrundet i Cadbury
Schweppes-dommen, som fast-
slog, at det var i strid med etable-
ringsfriheden at gennemføre en
CFC-beskatning, når der ikke var
tale om et kunstigt arrangement.
De danske CFC-regler er bygget
op omkring en model, hvor der
sker CFC-beskatning af alle datter-
selskaber med tilstrækkelig stor
CFC-indkomst, uanset hvor de er
hjemmehørende.
Udformningen af de gældende reg-
ler er netop sket med udgangs-
punkt i Cadbury Schweppes-dom-
men, som fastslog, at CFC-regler,
der behandler udenlandske og na-
tionale datterselskaber forskelligt,
strider mod EU-retten, medmin-
dre de kun finder anvendelse på
kunstige arrangementer. Når der
ikke sker forskelsbehandling mel-
lem danske og udenlandske selska-
ber, er det således ikke nødvendigt
at indføre en substanstest for at
overholde EU-retten.
Side 82 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0083.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, hvorfor Danmark
skal indføre CFC-regler, der er
strengere end dem, som direktivet
vil medføre, og anfører, at dette
ikke i overensstemmelse med de
politiske udmeldinger på området
om minimumsimplementering.
Direktivet er udtryk for et samlet
politisk kompromis mellem 28
EU-lande.
For Danmark var det i den sam-
menhæng afgørende, at der var tale
om et minimumsdirektiv, således
at det danske beskyttelsesniveau
kunne opretholdes.
FSRs fjerde kritikpunkt er, at en
udvidelse af CFC-indkomsten med
”anden indkomst” vil
føre til
mange sager, hvor danske selska-
ber og skattemyndighederne er
uenige om størrelsen af CFC-ind-
komsten, såfremt der ikke i lovbe-
mærkningerne opstilles brugbare
retningslinjer for, hvordan danske
selskaber skiller ”anden indkomst”
ud af udenlandske selskabers salgs-
indkomst.
FSR mener ikke, at det er rimeligt,
at selskaberne skal påføres de om-
kostninger, som sådanne sager vil
udløse.
Endvidere mener FSR, at det ikke
er rimeligt, at skattemyndighederne
uden en beskrivelse i forarbej-
derne af,
hvordan ”anden ind-
komst” udskilles –
kan få alt for
stort råderum til at fastslå, hvad
”anden indkomst” efter deres op-
fattelse vil udgøre.
FSR mener ikke, at dette er i over-
ensstemmelse med et ønske om
større retssikkerhed, og det vil
Der er i lovforslagets bemærknin-
ger angivet yderligere retningslinjer
for, hvordan anden indkomst fra
immaterielle aktiver skal udskilles
fra datterselskabets salgsindkomst.
Side 83 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0084.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ifølge FSR medføre et øget res-
sourceforbrug for skattemyndighe-
derne.
FSR henviser til OECDs BEPS
rapport anbefaling 4, der anbefa-
ler, at der fastsættes en definition
af indkomsten, hvilket ordlyden
”anden indkomst” efter FSRs op-
fattelse dårligt opfylder.
Dernæst påpeger FSR, at definitio-
nen bør rette sig mod BEPS risici,
hvilket efter FSRs opfattelse også
begrunder, at undtagelsesbestem-
melsen medtages enten generelt el-
ler i det mindste
for ”anden ind-
komst fra immaterielle aktiver”.
Undtagelsesbestemmelsen med en
substanstest, vurderes ikke at be-
skytte tilstrækkeligt mod BEPS ri-
sici, da det i praksis er for nemt at
opfylde kravene til substans, bl.a.
på grund af EU-Domstolens prak-
sis på området, jf. også ovenfor.
BEPS rapport anbefaling 4 påpe-
ger, at immaterielle aktiver udgør
en særlig BEPS risiko, da disse ak-
tiver nemt kan flyttes. I rapporten
fremføres det endvidere, at ind-
komst fra immaterielle aktiver
nemt kan manipuleres fordi det
kan blive udnyttet og distribueret
på mange forskellige måder.
Dette begrunder lovforslagets ud-
formning, hvor der sikres robuste
regler, der imødegår skatteundgåel-
ses, bl.a. i de tilfælde, hvor et im-
materielt aktiv overføres internt i
en koncern.
Med henvisning til BEPS rapport
anbefaling 4, er det FSRs opfat-
telse, at der er behov for klare ret-
ningslinjer for, hvorledes denne
opdeling skal foretages i forhold til
CFC-reglerne.
Der er indarbejdet mere udførlige
retningslinjer i lovforslaget.
FSR bemærker, at den nugældende
undtagelse, hvorefter royaltybeta-
linger fra ikke-koncernforbundne
parter vedrørende datterselskabets
Problemstillingen har været vurde-
ret på ny, og det er nu vurderin-
gen, at skatteundgåelsesdirektivets
regler og minimumskrav ikke er til
Side 84 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0085.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
egne oparbejdede immaterielle ak-
tiver ikke medregnes til CFC-ind-
komsten, ifølge bemærkningerne
ikke kan opretholdes som følge af
skatteundgåelsesdirektivet.
Efter FSRs opfattelse, må det alt
andet lige medføre en udvidelse af
den kreds af selskaber, som bliver
omfattet af dansk CFC-beskatning,
og af den indkomst, der CFC-be-
skattes i Danmark.
I den sammenhæng stiller FSR stil-
spørgsmålstegn ved, at det i lovud-
kastets økonomiske betragtninger
anføres, at lovudkastet ikke anta-
ges at medføre provenumæssige
konsekvenser.
hinder for at videreføre den nugæl-
dende undtagelse.
I lovforslaget er der derfor indsat
en undtagelse svarende til den gæl-
dende, dog med et udvidet anven-
delsesområde.
Efter den foreslåede undtagelse,
sker der ikke medregning af ind-
komst fra immaterielle aktiver, der
er foranlediget af datterselskabets
egen forsknings- og udviklings-
virksomhed.
Den foreslåede undtagelse indebæ-
rer en udvidelse i forhold til den
gældende regel ved, at der ikke
længere skelnes mellem koncernin-
terne og koncerneksterne betalin-
ger. Den foreslåede undtagelse
omfatter således al indkomst, der
kan henføres til datterselskabets
egne oparbejdede immaterielle ak-
tiver.
FSR spørger, om udbytter efter
selskabsskattelovens § 2 D skal
undtages fra CFC-indkomsten.
FSR bemærker hertil, at ”omkvali-
ficerede” udbytter efter denne be-
stemmelse ikke er omfattet af defi-
nitionen i ligningslovens § 16 A,
som der henvises til i lovbemærk-
ningerne, men ikke i selve lovtek-
sten.
Det fremgår udtrykkeligt af sel-
skabsskattelovens § 2 D, at veder-
lag, der omfattes af denne bestem-
melse, skal anses som udbytte.
Udbytte efter selskabsskattelovens
§ 2 D, er derfor omfattet af lig-
ningslovens § 16 A.
FSR’s opfattelse kan således ikke
bekræftes. Udbytte efter selskabs-
skattelovens § 2 D skal medregnes
til CFC-indkomsten, som det også
fremgår af både lovteksten og be-
mærkningerne.
Side 85 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0086.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, hvordan finansiel
leasing skal afgrænses i henhold til
den foreslåede bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
7, som foreslås videreført uden
materielle ændringer.
FSR bemærker hertil, at den nye
IFRS 16-standard lægger op til, at
der ikke skal skelnes mellem ope-
rationelle og finansielle leasingafta-
ler, som IAS 17 gør i dag. Der-
imod skal alle leasingaftaler
med
nogle få praktiske undtagelser
indregnes i balancen og behandles
efter samme model som de tidli-
gere finansielle leasingaftaler efter
IAS 17.
FSR beder om, at det bekræftes, at
det er den hidtidige affattelse af
IAS 17, der skal lægges til grund,
og at bestemmelsen og dermed
ikke omfatter flere indkomster end
den nuværende bestemmelse.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
FSR bemærker, at der sker en om-
formulering af den gældende be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
32, stk. 5, nr. 9, som bliver nr. 8.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at den nye formulering ikke
omfatter flere indkomster end den
nuværende bestemmelse.
Der foreslås en omformulering af
lovteksten af hensyn til det gene-
relle ønske om en tekstnær imple-
mentering af direktivet.
Det kan bekræftes, at der ikke er
tiltænkt ændringer til bestemmel-
sens materielle indhold.
FSR bemærker, at indkomst fra
faktureringsselskaber fremover
skal indgå i CFC-indkomsten.
Der er i lovforslaget foretaget en
justering af bestemmelsens ordlyd,
således at den svarer til ordlyden af
direktivbestemmelsen. Som det
fremgår af den således justerede
Side 86 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0087.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder om, at det uddybes,
hvilken type af selskaber dette om-
fatter.
ordlyd, forstås
der ved ”fakture-
ringsselskaber” selskaber, hvis ind-
komst oppebæres ved salg af varer
eller tjenesteydelser, der både er
indkøbt fra og videresælges til til-
knyttede personer, og som bidra-
ger med ingen eller ringe økono-
misk værdi.
Der er altså tale om selskaber, der
reelt udelukkende fungerer som
gennemfaktureringsselskaber, jf.
også kommentarerne nedenfor.
FSR spørger endvidere til, hvor
dan det afgrænses, om salget i et
faktureringsselskab ”bidrager med
ingen eller ringe økonomisk værdi”
og hvornår sådanne selskaber bi-
drager med reel økonomisk værdi i
koncernens værdikæde.
Selskaber, hvis eneste funktion i
værdikæden er at fungere som fak-
tureringsselskaber inden for en
koncern, vil som udgangspunkt bi-
drage med ingen eller ringe økono-
misk værdi. Bestemmelsen undta-
ger selskaber, der fungerer som
faktureringsselskaber inden for en
koncern, men som alligevel tilfører
en reel økonomisk værdi i koncer-
nens værdikæde. Herved præcise-
res det, at bestemmelsen ikke fin-
der anvendelse, hvis selskaberne -
ved siden af de meget begrænsede
funktioner, der kendetegner kon-
cerninterne faktureringsselskaber
har særlige funktioner, der har en
reel økonomisk værdi i koncernens
værdikæde. Dette vil fx være tilfæl-
det, hvis selskaberne også afsætter
varer eller tjenesteydelser til ikke-
tilknyttede personer, jf. også kom-
mentarerne nedenfor.
Det er ikke muligt abstrakt at defi-
nere
fx ved angivelse af præcise
satser for værditilvæksten
hvor-
når et faktureringsselskab tilfører
Side 87 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0088.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
”ingen eller ringe økonomisk
værdi”.
Ved vurderingen af, om kriteriet er
opfyldt, må bestemmelsens formål
tages i betragtning, dvs. at det må
undersøges, om det pågældende
selskabs grundlæggende funktion
udelukkende er at varetage rene
koncerninterne (gennem)fakture-
ringer
Efter FSRs opfattelse kræver be-
tegnelsen ”faktureringsselskab”, at
der dels købes varer/tjenesteydel-
ser af/fra tilknyttede personer,
dels at salget af disse sker til til-
knyttede personer.
Det kan bekræftes, jf. ovenfor.
FSR spørger, om der er tale om et
faktureringsselskab, hvis et uden-
landsk fælleseuropæisk salgssel-
skab køber alle sine (handels-)varer
fra sit danske moderselskab, og
dels videresælger nogle af disse til
eksterne kunder, dels videresælger
nogle af disse til koncernens regio-
nale/lokale salgsselskaber i de en-
kelte europæiske lande (som fore-
tager det eksterne salg). Det forud-
sættes, at det fælleseuropæiske
salgsselskab bidrager med ingen el-
ler ringe økonomisk værdi.
FSR spørger endvidere til, hvor
stor eller lille andel af selskabets
aktivitet, der skal udgøres af
”gen-
nemfaktureringsvirksomhed”, for
at selskabet bliver til et ”fakture-
ringsselskab” i bestemmelsens for-
stand.
Ved vurderingen af om der er tale
om et faktureringsselskab efter
CFC-reglerne, henvises der til
kommentaren ovenfor.
Hvis der er tale om et fakturerings-
selskab omfattet af CFC-reglerne,
skal al selskabets indkomst med-
regnes til CFC-indkomsten.
Side 88 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0089.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I forlængelse heraf spørger FSR,
om det kun er indkomsten fra vi-
deresalget til de regionale/lokale
salgsselskaber, der er CFC-ind-
komst, eller om det er al selskabets
indkomst (herunder indkomsten
fra de eksterne salg).
FSR spørger, om et fakturerings-
selskabs handel med ”tilknyttede
personer” skal forstås i overens-
stemmelse med begrebet tilknyttet
person i forslaget til selskabsskat-
telovens § 32, stk. 6.
Det kan bekræftes.
FSR spørger, hvorfor der efter sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
6, kun kan foretages skattemæssige
fradrag vedrørende indkomst som
nævnt i nr. 1-5.
I den forbindelse spørger FSR, om
et ”faktureringsselskab” ved opgø-
relse af sin CFC-indkomst kan fra-
trække dels varekøbsprisen i vare-
salgsprisen, når ”indkomsten” op-
gøres, dels fratrække en del af sel-
skabets generelle omkostninger al-
lokeret efter armslængde princip-
pet, lønninger til medarbejdere
mv.
FSR spørger, om hjemlen til fra-
drag for omkostninger (direkte og
generelle) for forhold omfattet af
nr. 7-9 ligger i, at nr. 7-9 anvender
ordet ”indkomst”, mens en del af
bestemmelserne i nr. 1-5 anvender
ordet ”indtægt”.
Det følger af selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 6, at der kan foreta-
ges skattemæssige fradrag vedrø-
rende indkomst som nævnt i nr. 1-
5.
FSRs forståelse kan bekræftes. Om
faktureringsselskaber gælder altså,
at det er selskabets samlede netto-
indkomst, der er CFC-indkomst.
Dette er således summen af samt-
lige af selskabets indtægter og ud-
gifter.
Som nævnt i lovforslagets be-
mærkninger omfatter de pågæl-
dende fradrag blandt andet en an-
del af selskabets generalomkost-
ninger. Fordelingen vil skulle base-
res på sædvanlige armslængde allo-
keringsprincipper. Fradragene om-
fatter endvidere (en andel af) de
skattemæssige afskrivninger, når
der i øvrigt er afskrivningsadgang
efter danske regler.
Side 89 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0090.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
For så vidt angår CFC-indkom-
sterne i forslaget til selskabsskatte-
lovens § 32, stk. 5, nr. 7-9, følger
det, som FSR også påpeger, af
selve beskrivelsen af de indkomst-
typer, der medregnes, at der er tale
om en nettoindkomst.
FSR anfører et eksempel om op-
gørelse af moderselskabets gen-
nemsnitlige indflydelse i dattersel-
skabet.
Et dansk moderselskab ejer 75 pct.
af kapitalen og stemmerne samt
har ret til at modtage 51 pct. af
overskuddet. Midt i moderselska-
bets indkomstår frasælges 25 pct.
af kapitalen, hvorefter modersel-
skabet ejer 50 pct. af kapitalen og
50 pct. af stemmerne, men fortsat
har ret til at modtage 51 pct. af
overskuddet.
FSR spørger, om der foretages en
delårsopgørelse, der opdeler dat-
terselskabets indkomst i perio-
derne ”før” og ”efter” frasalget af
aktier.
Dernæst spørger FSR, om der i pe-
rioden inden frasalget medregnes
75 pct. af datterselskabets ind-
komst og 51 pct. af datterselska-
bets indkomst efter frasalget, eller
om der skal medregnes 63 pct. af
overskuddet opgjort for hele året
(6/12 x 75 + 6/12 x 51), jf. at der
skal medregnes efter hvad ”der
svarer til moderselskabets gennem-
snitlige” indflydelse.
Lovforslaget ændrer ikke ved den
gældende metode til indkomstop-
gørelsen i moderselskabet.
Efter gældende ret anvendes en
gennemsnitsmetode for hele ind-
komståret. Der foretages dermed
ikke en delårsopgørelse af datter-
selskabets indkomst i perioderne
før og efter et evt. frasalg af aktier.
I det angivne eksempel medregnes
derfor 63 pct. af overskuddet op-
gjort for hele året (6/12 x 75 +
6/12 x 51).
Side 90 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0091.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR henviser til reglen om, at
CFC-beskatning skal ske hos det
selskab, der har den største direkte
eller indirekte indflydelse i datter-
selskabet, hvis flere moderselska-
ber besidder den samme indfly-
delse.
FSR anfører et eksempel, hvor et
ægtepar ejer hver sit helejede sel-
skab, og hver selskab ejer 50 pct.
af stemmerettighederne i et CFC-
selskab. Ægtefællerne anses for at
være tilknyttede personer, dvs. de-
res respektive selskaber anses
begge for at være moderselskab
for datterselskabet.
FSR spørger om reglen gælder i
dette eksempel.
Reglen finder ikke anvendelse i det
anførte eksempel, da de to moder-
selskaber ikke besidder den samme
indflydelse i CFC-selskabet. Mo-
derselskaberne besidder hver sin
halvdel af stemmerettighederne i
CFC-selskabet.
Den omtalte regel finder kun an-
vendelse i en lodret koncernstruk-
tur, hvor et moderselskab helt eller
delvist ejer et datterselskab, og dat-
terselskabet helt eller delvist ejer
CFC-selskabet. I sådanne tilfælde
ejer moderselskabet indirekte dat-
terselskabets ejerandel i CFC-sel-
skabet, dvs. moderselskabet og
datterselskaber ejer den samme an-
del i CFC-selskabet.
FSR er enig i resultatet, men spør-
ger med henvisning til det foregå-
ende eksempel, hvordan det udle-
des af lovteksten, at hvert af sel-
skaberne kun skal medregne 50
pct. af CFC-selskabets indkomst.
Efter det foreslåede selskabsskatte-
lovens § 32, stk. 6, bestemmes,
hvornår der er tale om et moder-
selskab. Der er tale om et moder-
selskab, hvis det selv eller sammen
med tilknyttede personer besidder
en kvalificerende indflydelse i
CFC-selskabet. Herefter behandles
moderselskaberne for sig.
I den foreslåede bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 7,
nævnes alene moderselskabets be-
siddelser. Dvs. hvert moderselskab
skal medregne sin egen andel af
CFC-selskabets indkomst. Det kan
af henvisningen til stk. 6, 1. pkt.,
udledes, hvilken type af besiddelse
Side 91 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0092.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der skal lægges til grund for med-
regningen, f.eks. andel af stemme-
rettighederne.
FSR henviser til et eksempel, hvor
moderselskab A ejer 90 pct. af sel-
skab B, der ejer 100 pct. af CFC-
selskabet. I eksemplet ejer selskab
A og B ”den samme” andel (90
pct. af CFC-selskabet) men da sel-
skab B har den største indflydelse
(100 pct.) sker CFC-beskatningen i
dette selskab.
FSR spørger, om det ikke bør
hedde, at selskaberne ”mindst har
den samme” indflydelse, idet deres
indflydelse overordnet set ikke er
ens, og ikke er ”den samme”.
Der er tale om en lodret koncern-
struktur, hvor selskab A ejer en del
af selskab B, som ejer hele CFC-
selskabet.
I eksemplet ejer selskab A indi-
rekte selskab Bs ejerandel i CFC-
selskabet. Det er altså den samme
del af CFC-selskabet, som selskab
A og B ejer. Reglen tilsiger, at
CFC-beskatningen sker hos det
selskab, der ejer den største direkte
eller indirekte andel af CFC-selska-
bet.
Selskab A ejer indirekte 90 pct. (90
pct. af 100 pct.) af CFC-selskabet.
Selskab B har direkte ejerskab på
100 pct. af CFC-selskabet. Selskab
B har dermed den største direkte
eller indirekte indflydelse i CFC-
selskabet.
FSR’s forslag til formulering af be-
stemmelsen må derfor afvises, idet
selskaberne netop ejer den samme
del af aktiekapitalen i CFC-selska-
bet. Selskab B ejer aktierne direkte,
og selskab A ejer aktierne indi-
rekte.
FSR henviser til et andet eksempel,
hvor moderselskab A ejer 100 pct.
af selskab B, der ejer 90 pct. af
CFC-selskabet. I eksemplet anfø-
res det, at da selskab A og B har
lige stor indflydelse i CFC-selska-
bet, skal det øverste moderselskab
Det kan bekræftes.
Side 92 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0093.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
CFC-beskattes, hvilket er selskab
A.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at selskab A skal beskattes
af 90 pct. af indkomsten i CFC-
selskabet.
FSR bemærker til avanceopgørel-
sen ved salg af CFC-selskabets ak-
tiver og passiver, at anskaffelses-
summen for aktiver og passiver,
der er erhvervet eller oparbejdet,
før moderselskabet blev modersel-
skab for datterselskabet, sættes til
handelsværdien på det tidspunkt,
hvor moderselskabet blev moder-
selskab for CFC-selskabet.
FSR spørger, om det kan bekræf-
tes, at hvis der inden for en kon-
cern sker ændringer i aktiebesid-
delserne, således at et selskab op-
hører med at være moderselskab
for CFC-selskabet, mens et andet
koncernselskab bliver nyt moder-
selskab, da kan anskaffelsessum-
men opskrives til handelsværdien
på tidspunktet for ændringen af
moderselskaber.
Det er ikke hensigten, at f.eks.
koncerninterne omstruktureringer,
hvorefter et nyt selskab bliver mo-
derselskab for datterselskabet, skal
medføre, at CFC-selskabets aktiver
og passiver ansættes med en ny an-
skaffelsessum svarende til handels-
værdien på dette tidspunkt.
Det er i lovforslaget præciseret, at
disse omstændigheder ikke medfø-
rer en ny ansættelse af anskaffel-
sessummen.
FSR bemærker, at moderselskabet
kan modregne skattepligtig CFC-
indkomst i skattepligtige udbyt-
ter/aktieavancer fra aktierne i dat-
terselskabet, og at det angives i
lovbemærkningerne, at lempelses-
adgangen gælder afståelse af dat-
terselskabsaktier.
I tilfælde, hvor koncernselskabet
har fradrag for udbytte, følger det
af reglerne om hybride mismatch,
at udbyttet er skattepligtigt for mo-
derselskabet.
Hvis moderselskabet bliver CFC-
beskattet af indkomsten i koncern-
selskabet, vil der i indkomstopgø-
relsen efter danske regler ikke blive
medregnet et tilsvarende fradrag.
Side 93 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0094.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, om dette også gælder
ved afståelse af koncernselskabsak-
tier, idet udbytter kan være skatte-
pligtige, hvis koncernselskabet har
fradrag.
Derfor er der et tilsvarende behov
for lempelse i den af FSR skitse-
rede situation.
Der vurderes, at lovteksten alle-
rede giver adgang til lempelse i den
henseende. Lovforslagets bemærk-
ninger er tilrettet, således at dette
fremgår tydeligere.
FSR spørger, om et moderselskab
fortsat har adgang til lempelse i
CFC-beskatningen, hvis modersel-
skabet afstår aktierne/modtager
udbytte på et tidspunkt, hvor et
andet selskab i koncernen er blevet
moderselskab i relation til CFC-
reglerne (eksempelvis på grund af
koncerninterne omstrukturerin-
ger).
FSR påpeger, at dobbeltbeskatnin-
gen er lige så uhensigtsmæssig,
som hvis moderselskabet fortsat
ejede aktierne.
Det er efter ordlyden af den fore-
slåede bestemmelse i selskabsskat-
telovens § 32, stk. 14, afgørende,
om det skattepligtige udbytte
og/eller den skattepligtige aktie-
avance vedrører aktier i et datter-
selskab, hvis CFC-indkomst mo-
derselskabet er blevet beskattet af.
Der kan derfor godt ske modreg-
ning af CFC-indkomst fra tidligere
indkomstår, hvilket også er nævnt i
bemærkningerne. Der ses derfor
ikke at blive udløst en utilsigtet
dobbeltbeskatning i den af FSR
omtalte situation
FSR påpeger, at et dansk moder-
selskab kan have et fast driftssted i
udlandet, fordi selskabet deltager i
en transparent enhed med flere
deltagere, og her kan andre delta-
geres udtræden samt nye deltage-
res indtræden medføre ændringer i
moderselskabets ejerandel.
FSR beder det bekræftet, at undta-
gelsen for selskabsskattelovens §
32, stk. 7, 10 og 14, ligeledes gæl-
der for faste driftssteder af en
transparent enhed.
Det kan bekræftes, at selskabsskat-
telovens § 32, stk. 7, 10 og 14, ikke
finder anvendelse på faste drifts-
steder.
Det bemærkes dog, at ændringer af
de ideelle andele i en transparent
enhed, betragtes som køb og salg
af en til ændringen svarende andel
af samtlige aktiver og passiver i
den transparente enhed. En sådan
delafståelse af CFC-aktiverne i den
transparente enhed, vil udløse be-
skatning af en eventuel avance på
Side 94 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0095.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
disse aktiver og passiver. Skatte-
pligtige avancer medregnes til ind-
komsten i det faste driftssted, og
vil derfor indgå i CFC-indkom-
sten.
FSR bemærker, at der bør ske en
yderligere ændring af selskabsskat-
telovens § 8, som følge af EU-
dommen vedrørende A/S Bevola.
Eventuelle lovændringer som følge
af den af FSR omtalte dom falder
uden for nærværende lovforslags
rammer.
Hybride mismatch
FSR finder den foreslåede bestem-
melse i selskabsskattelovens § 8 C,
stk. 1, nr. 17, svært læselig, bl.a.
grundet den ordlydsnære imple-
mentering af direktivet. FSR me-
ner, at bestemmelsen kan forbed-
res sprogligt, og ønsker samtidig
eksempler på, hvilke person-/sel-
skabskonstellationer, der efter be-
stemmelsen vil medføre, at sel-
skabsskattelovens § 2 C er aktuel.
Med henblik på at tydeliggøre be-
stemmelsens indhold er der i lov-
forslaget foretaget en række sprog-
lige præciseringer af bestemmel-
sen. Med lovforslaget finder sel-
skabsskattelovens § 2 C anven-
delse, hvis en eller flere tilknyttede
personer direkte eller indirekte ejer
mindst 50 pct. af stemmerne, kapi-
talen eller retten til andel af over-
skuddet i en dansk transparent en-
hed, og samtidig anser enheden for
et selvstændigt skattesubjekt. Den
foreslåede bestemmelse finder så-
ledes anvendelse, hvis f.eks. et sel-
skab ejer 50 pct. af stemmeret-
tighederne i den transparente en-
hed. Den vil endvidere finde an-
vendelse, hvis to uafhængige sel-
skaber hver ejer 25 pct. af stemme-
rettighederne i den transparente
enhed og samtidig har en aftale om
at agere sammen. Den vil også
finde anvendelse, hvis et modersel-
skab direkte ejer 40 pct. af stem-
merettighederne i den transparente
enhed og indirekte 10 pct. via et
helejet datterselskab.
Side 95 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0096.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at selskabsskattelo-
vens § 2 C, stk. 9, foreslås ophæ-
vet, og anmoder om eksempler,
der viser, at bestemmelsen ikke
længere er relevant, samt hvilke
konsekvenser ophævelsen har i
forhold til, hvilke deltagere der i så
fald skal behandles som ejere af en
dansk transparent enhed.
Den foreslåede bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 2 C, stk. 1, er
blevet justeret, og som konsekvens
heraf er den gældende bestem-
melse i selskabsskattelovens § 2 C,
stk. 9, foreslået opretholdt. Der
henvises herom til de specielle be-
mærkninger til § 2 C, stk. 1.
FSR bemærker, at den foreslåede
bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 8 C i høj grad bærer præg af at
være en direkte oversættelse fra di-
rektivet. FSR mener, at det ville
være hensigtsmæssigt, hvis hver re-
gel angav, hvilken transaktion der
omfattes, hvilket mismatch der
skal være til stede, herunder at reg-
len kun gælder, hvis mismatchet
giver anledning til fradrag hos
sambeskattede selskaber, hvordan
mismatchet imødegås, og i hvilket
land neutraliseringen først skal ske.
Det er ved implementeringen af
skatteundgåelsesdirektivet, herun-
der reglerne om hybride mismatch,
tilstræbt at lovgive så tekstnært
som muligt i forhold til direktivet
med henblik på at sikre overhol-
delsen af internationale standarder.
I bemærkningerne er det i videst
mulig omfang søgt at tydeliggøre,
hvordan direktivets bestemmelser
skal forstås, hvilket understøttes
med konkrete eksempler.
FSR spørger til, hvorfor neutralise-
ringsreglen fra moder-
/datterselskabsdirektivet har for-
rang for neutralisering efter den
foreslåede bestemmelse i selskabs-
skattelovens 8 D, stk. 2.
I Rådets direktiv 2017/952/EU af
29. maj 2017 om ændring af skat-
teundgåelsesdirektivet er det i præ-
amblens punkt 30 anført, at når
bestemmelsen i moder-/dattersel-
skabsdirektivet fører til neutralise-
ring af mismatch, bør det ikke
være muligt at anvende reglerne
om mismatch i skatteundgåelsesdi-
rektivet. Der er således taget posi-
tivt stilling til, at moder-/dattersel-
skabsdirektivet på dette punkt har
forrang som lex specialis.
Side 96 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0097.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger, hvad der er den be-
grebsmæssige forskel mellem ”sel-
skabet” og ”det
selvstændige juri-
diske skattesubjekt”.
Det har ikke været hensigten, at
der skulle være en forskel. Efter
skatteundgåelsesdirektivet finder
reglerne anvendelse på alle skatte-
subjekter, som er selskabsskatte-
pligtige i en medlemsstat, herunder
deres faste driftssteder og om-
vendte hybride enheder. Skattemi-
nisteriet er enig med FSR i, at an-
vendelsen af begreberne ”selskab”
og ”det selvstændige juridiske skat-
tesubjekt” kunne give anledning til
tvivl. I lovforslaget anvendes der-
for konsekvent begrebet ”selv-
stændigt
skattesubjekt”.
FSR bemærker, at et hybridt mis-
match efter definitionen i selskabs-
skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1,
forudsætter, at situationen involve-
rer et ”selskab eller forening m.v.”
og antager, at dette refererer til sel-
skabsskattelovens § 1.
Det refererer til selskaber eller for-
eninger mv., der er omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-
2 b, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a
og b, kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 4 og fondsbeskatningslovens §
1. Dette er præciseret i lovteksten.
FSR ønsker en redegørelse for,
hvilke kriterier der skal anvendes
til at definere et ”selvstændigt juri-
disk skattesubjekt” ud over de i
praksis allerede kendte, hvorefter
det vurderes, om et udenlandsk
selskab kan betragtes som et sel-
skab omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1.
Der er med lovforslaget ikke æn-
dret på vurderingen af, hvornår
der er tale om et selvstændigt skat-
tesubjekt.
FSR antager, at definitionen af til-
knyttede personer i § 8 C, stk. 1,
nr. 17, 1. pkt., dækker situationen,
hvor
det er et ”selskab”, der har
Som nævnt ovenfor dækker det si-
tuationen, hvor et selvstændigt
skattesubjekt har en indflydelse i et
andet selvstændigt skattesubjekt.
Side 97 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0098.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indflydelse i et ”selvstændigt juri-
disk skattesubjekt”.
FSR antager, at definitionen af til-
knyttede personer i § 8 C, stk. 1,
nr. 17, 2. pkt., dækker situationen,
hvor det er et ”selvstændigt juri-
disk skattesubjekt”, der har indfly-
delse i et ”selskab”.
Den foreslåede bestemmelse dæk-
ker over den situation, hvor en fy-
sisk person eller et selvstændigt
skattesubjekt har indflydelse i et
andet selvstændigt skattesubjekt.
FSR spørger dernæst, om den
transaktion, der skal neutraliseres,
sker
i ”selskabet”?
Hvor neutraliseringen sker, afhæn-
ger af det konkrete hybride mis-
match, som defineres i selskabs-
skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1,
litra a-g, og neutraliseringsreglerne
fremgår af selskabsskattelovens § 8
D og § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.
FSR antager, at samtlige enheder
vist i et konkret eksempel (FSRs
høringssvar s. 11 øverst) er ”til-
knyttede personer” efter selskabs-
skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 3.
pkt. FSR anfører, at det selvstæn-
dige juridiske skattesubjekt A op-
fylder kriterierne for at være en til-
knyttet person både i forhold til
den fysiske person X og i forhold
til det selvstændige juridiske skat-
tesubjekt X.
FSR spørger, om det medfører, at
det selvstændige juridiske skatte-
subjekt A skal anses for en tilknyt-
tet person både i forhold til person
X, det selvstændige juridiske skat-
tesubjekt X, samt selskab A og sel-
skab B.
Når vurderingen foretages med
udgangspunkt i det selvstændige
skattesubjekt A, kan det bekræftes,
at samtlige enheder i det angivne
eksempel er tilknyttede personer.
Side 98 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0099.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR anfører, at det følger af sel-
skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.
17, 4 pkt., at hvis en fysisk person
eller et selvstændigt skattesubjekt
agerer sammen med en ikke-til-
knyttet person for så vidt angår
stemmerettigheder mv., så skal det
selvstændige skattesubjekt hen-
holdsvis den fysiske person anses
som indehaver af alle stemmeret-
tigheder mv., der er ejet af den
ikke-tilknyttede person.
Når det skal vurderes, om der age-
res sammen f.eks. på baggrund af
en aftale, så lægger man ejerkred-
sens stemmerettigheder mv. sam-
men. Dette vil eksempelvis være
tilfældet, hvis 10 uafhængige selv-
stændige skattesubjekter hver især
ejer 10 pct. af kapitalen i et selv-
stændigt skattesubjekt og har en
aftale om at agere sammen. I den
situation vil der være tale om til-
knyttede personer i forhold til det
selvstændige skattesubjekt, og reg-
lerne om hybride mismatch finder
anvendelse.
FSR anmoder om yderligere ek-
sempler på, hvad der forstås ved at
”agere sammen”.
I Rådets direktiv 2017/952/EU af
29. maj 2017 om ændring af skat-
teundgåelsesdirektivet er det i præ-
amblens punkt 28 anført, at med-
lemsstaterne bør anvende de rele-
vante forklaringer og eksempler i
OECD´s BEPS-rapport om action
point 2 som kilde til illustration el-
ler fortolkning, i det omfang de er
i overensstemmelse med bestem-
melserne i direktivet og EU-retten.
I relation til at agere sammen inde-
bærer det eksempelvis, at to fysi-
ske personer anses for at agere
sammen i relation til stemmeret-
tigheder mv. i forhold til et selv-
stændigt skattesubjekt, hvis de er
familiemæssigt relateret. Ligeledes
vil eksempelvis uafhængige selv-
stændige skattesubjekter og fysiske
personer blive anset for at agere
sammen i forhold til et selvstæn-
digt skattesubjekt, hvis deres stem-
merettigheder mv. er administre-
ret/forvaltet af f.eks. en fond eller
Side 99 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0100.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
et managementselskab. Der kan i
øvrigt henvises til den ovenfor
nævnte BEPS-rapport anbefaling
11.
FSR opstiller et eksempel vedrø-
rende
spørgsmålet om ”tilknyttet
person” i de situationer i selskabs-
skattelovens § 8 C, hvor der kræ-
ves 50 pct. ejerskab. I eksemplet
antager FSR, at tre ejere af selskab
C ”agerer” sammen, dvs. at en til-
knyttet
fysisk person ”agerer”
sammen med to ikke tilknyttede
personer, nemlig A og B.
FSR spørger til, om den fysiske
person da anses for at eje 100 pct.
af selskab C.
Når fysiske personer eller selv-
stændige skattesubjekter agerer
sammen med andre fysiske perso-
ner eller selvstændige skattesubjek-
ter i henhold til bestemmelsen, an-
ses alle de omfattede fysiske perso-
ner og selvstændige skattesubjekter
for at være tilknyttede personer i
forhold til ejerskabet af et selv-
stændigt skattesubjekt.
Hvis deres sammenlagte indfly-
delse på enten stemmerrettighe-
derne eller kapitalen i selskabet
overskrider de angivne grænser i
bestemmelsen, vil de alle blive an-
set for at opfylde de i bestemmel-
sen anførte ejerkrav.
FSR opstiller et eksempel vedrø-
rende spørgsmålet om ”tilknyttet
person” i en af de situationer i sel-
skabsskattelovens § 8 C, hvor der
kræves 25 pct. ejerskab, og anta-
ger, at den fysiske person og det
selvstændige juridiske skattesub-
jekt A ”agerer”
sammen med det
selvstændige skattesubjekt B, dvs.
at den ikke ”tilknyttede person”
(det selvstændige juridiske skatte-
subjekt B) ”agerer” sammen med
to ”tilknyttede personer”, nemlig
den fysiske person og det selv-
stændige juridiske skattesubjekt A.
FSR spørger, om det selvstændige
Ejerandelene skal ikke fordeles
mellem de tilknyttede personer.
Alle personer i eksemplet anses for
at være indehaver af de andre par-
ters ejerandele, hvorefter alle par-
ter anses for at være tilknyttede
personer.
Side 100 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0101.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
juridiske skattesubjekt B’s ejeran-
del på 10 pct. da skal fordeles til de
”tilknyttede personer”?
FSR påpeger, at i og med at be-
stemmelsens ordlyd er, at ”Hvis en
fysisk person eller et selvstændigt
juridisk skattesubjekt agerer sam-
men med en ikke tilknyttet per-
son”, må
der sluttes modsætnings-
vist fra en ”ikke tilknyttet person”,
således at den fysiske person og
det selvstændige juridiske skatte-
subjekt skal være tilknyttede perso-
ner.
Det er korrekt, at bestemmelsen i
høringsudkastet er uhensigtsmæs-
sigt udformet, idet det efter ordly-
den må lægges til grund, at ageren
sammen kun er relevant mellem
ikke-tilknyttede personer. Det er
ikke hensigten, at bestemmelsen
kun skal finde anvendelse, når en
person agerer sammen med en
ikke-tilknyttet person. Bestemmel-
sens formål er, at to personer, der
agerer sammen, skal være omfat-
tet, uanset om den ene person i
forvejen er en tilknyttet person.
Bestemmelsen er derfor præciseret
i lovforslaget.
FSR spørger til, hvilken betydning
størrelsen af ejerandelen har i for-
hold til neutraliseringen efter den
foreslåede bestemmelse i selskabs-
skattelovens § 8 D, når det er fast-
slået, at en selskabsdeltager er en
tilknyttet person.
Ejerandelens størrelse er uden be-
tydning, når det er slået fast, at en
selskabsdeltager er en tilknyttet
person.
Det er en generel betingelse for, at
der er tale om et hybridt mis-
match, at det opstår mellem til-
knyttede personer. Det har der-
imod ikke betydning for, hvordan
det hybride mismatch neutralise-
res.
FSR spørger, hvad der begrebs-
mæssigt
adskiller ”et selvstændigt
juridisk skattesubjekt” fra ”selska-
bet” i selskabsskattelovens § 8 C,
stk. 1, nr. 17, 5. pkt.
Der er ikke begrebsmæssig forskel,
jf. svaret ovenfor.
Side 101 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0102.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR spørger i henhold til selskabs-
skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 5.
pkt., om det har betydning om der
udarbejdes koncernregnskab, eller
om det er ligegyldigt, hvorvidt der
udarbejdes koncernregnskab, idet
de selskaber, der ville være omfat-
tet af et koncernregnskab, såfremt
det blev udarbejdet, anses for til-
knyttede personer.
Selskaber, foreninger mv. skal ikke
kunne undgå værnsregler, blot ved
frivilligt at fravælge at udarbejde
koncernregnskab. De selskaber,
der ville være omfattet af et kon-
cernregnskab, såfremt det var ble-
vet udarbejdet, skal således med-
regnes.
FSR henviser til andet led af sel-
skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.
17, 5. pkt., hvor det er afgørende,
at et selskab har væsentlig indfly-
delse på ledelsen i et selvstændigt
juridisk skattesubjekt. FSR spørger
om det eksempelvis omfatter en si-
tuation, hvor ansatte i et manage-
ment selskab under en servicekon-
trakt deltager i ledelsen af fx en
udenlandsk fond.
Det nævnte eksempel vil være om-
fattet af bestemmelsen, forudsat at
der udøves en væsentlig indfly-
delse.
FSR spørger dernæst, om selskabet
vil være en tilknyttet person til det
selvstændige juridiske skattesub-
jekt, hvis den ansatte ikke har den
afgørende stemme i det selvstæn-
dige juridiske skattesubjekts ledel-
sesgruppe, men ledelsesmæssige
beslutninger derimod træffes på
basis af et stemmeflertal mellem 2
personer, hvor den anden person
er helt uafhængig.
Det ses ikke muligt på baggrund af
de begrænsede oplysninger i ek-
semplet at svare med tilstrækkelig
sikkerhed på, om der er tale om til-
knyttede personer. Det må bero på
en konkret vurdering af ledelses-
sammensætningen og fordelingen
af beslutningskompetencerne,
hvorvidt den fornødne væsentlige
indflydelse er tilstede.
FSR henviser til tredje led af sel-
skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.
17, 5. pkt., hvor det er afgørende,
at et selvstændigt juridisk skatte-
Dette led er ikke relevant, hvis der
er 50 pct. ejerskab, da der i så fald
allerede af dén grund vil være tale
om en tilknyttet person. Det på-
Side 102 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0103.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
subjekt har en væsentlig indfly-
delse på ledelsen af selskabet. FSR
spørger, om dette led fx omfatter
en situation, hvor en udenlandsk
fond ejer et datterselskab. I denne
henseende spørges til, om det har
betydning, om der rådes over mere
end 50 pct. af stemmerne, eller om
det selvstændige juridisk skattesub-
jekt også vil være en tilknyttet per-
son til selskabet, hvis det råder
over 50 pct. eller mindre.
gældende led i bestemmelsen ved-
rører derfor tilfælde, hvor der er
væsentlig indflydelse på ledelsen af
det selvstændige skattesubjekt, selv
om der ikke er 50 pct. ejerskab.
FSR bemærker også, at den danske
regel indholdsmæssigt forekom-
mer bredere end det, der følger af
direktivet. FSR spørger, hvorfor
det er fundet nødvendigt at med-
tage de tilknyttede personer, der
følger af selskabsskattelovens § 8
C, stk. 1, nr. 17, 4.-5. pkt.
Lovforslagets bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.
17, 4.-5. pkt., går ikke udover det,
der fremgår af Rådets direktiv
2017/952/EU af 29. maj 2017 om
ændring af skatteundgåelsesdirekti-
vet, jf. artikel 2, nr. 4, litra b og c.
FSR antager, at bestemmelsen om
mismatch-situationer i selskabs-
skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1,
forudsætter, at skattemyndighe-
derne i de forskellige lande ud-
veksler oplysninger. FSR spørger,
om dette ikke vil medføre, at det
”mandtal”,
som Skatteforvaltnin-
gen skal revidere, må stige betyde-
ligt, når indkomstopgørelser fra
selskaber m.v. i mange lande skal
udveksles og gennemgås.
Det er vurderingen, at reglerne om
hybride mismatch ikke vil inde-
bære en væsentlig administrativ
byrde i relation til udveksling af
oplysninger. Der er tale om værns-
regler, og det er forventningen, at
selskaberne og foreningerne mv.
følger gældende regler.
FSR spørger, om det er uden be-
tydning, i hvilken situation et dob-
belt fradrag efter selskabsskattelo-
vens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, fo-
rekommer. FSR bemærker, at der i
Det bemærkes, at et mismatchre-
sultat ikke anses som et hybridt
mismatch, medmindre det opstår
mellem tilknyttede personer, mel-
lem et skattesubjekt og en tilknyt-
tet person, mellem enheden og det
Side 103 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0104.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forhold til ”fradrag uden medreg-
ning” opregnes de særlige situatio-
ner, der omfattes af bestemmel-
serne selskabsskattelovens § 8 C,
stk. 1, nr. 1, litra a-f.
faste driftssted, mellem to eller
flere faste driftssteder af samme
enhed eller i forbindelse med et
struktureret arrangement, jf. den
foreslåede bestemmelse i selskabs-
skattelovens § 8 C, stk. 4. Skulle
dette være tilfældet, er det afgø-
rende, hvorvidt der sker fradrag af
samme betaling i mere end én ju-
risdiktion. Det er således uden be-
tydning, hvordan det opstår, hvor-
imod reglerne om fradrag uden
medregning, som nævnt af FSR,
kun finder anvendelse i de opreg-
nede situationer.
FSR spørger i relation til hybrid
mismatchsituationer omfattet af
selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1,
nr. 1, litra b, om det er en betin-
gelse, at den hybride enhed kun
ejes af fysiske personer, eller om
”personer” i selskabsskattelovens §
8 C, stk. 1, nr. 9, både omfatter fy-
siske og juridiske personer.
Ved ”person” menes både juridi-
ske og fysiske personer.
FSR bemærker, at hybrid mis-
matchsituationer omfattet af sel-
skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.
1, litra e, omfatter situationer, hvor
mismatchet skyldes, at en betaling
foretaget af en hybrid enhed med-
fører fradrag uden medregning.
som følge af at der ses bort fra be-
talingen i betalingsmodtagerens
land.
I lovbemærkningerne nævnes, at
hvis den enhed, der tager fradra-
get, betragtes som et selvstændigt
skattesubjekt i sit hjemland, da får
Det følger af selskabsskattelovens
§ 8 C, stk. 3., at der kun er tale om
et hybridt mismatch efter selskabs-
skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1,
litra e, i det omfang betalerens ju-
risdiktion giver mulighed for fra-
drag, der kan modregnes i et be-
løb, der ikke er dobbelt medregnet
indkomst.
Der er således ikke tale om et hy-
bridt mismatch, når fradraget alene
anvendes i den hybride enheds
egen indkomst i de tilfælde, hvor
Side 104 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0105.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
denne enhed fradrag. I betalings-
modtagerens land anses enheden
for transparent, hvorfor der bort-
ses fra betalingen.
I lovbemærkningerne nævnes, at
bestemmelsen ikke finder anven-
delse, hvis fradraget efter reglerne i
det land, hvor den hybride enhed
er etableret, alene anvendes i den
hybride enheds egen indkomst, når
den hybride enheds indkomst be-
skattes i begge lande. Dog finder
bestemmelsen anvendelse, hvis
fradraget kan anvendes af andre
selskaber f.eks. som led i en sam-
beskatning i det land, hvor den hy-
bride enhed er etableret. FSR spør-
ger, hvoraf dette følger af bestem-
melsen.
den hybride enheds indkomst be-
skattes i begge lande, dvs. dobbelt
medregnet indkomst.
Hvis fradraget derimod kan anven-
des af andre selskaber, fx. som led
i en sambeskatning i det land, hvor
den hybride enhed er etableret, vil
der være foretaget fradrag i ind-
komst, der ikke er dobbelt med-
regnet indkomst. I denne situation
er der således tale om et hybridt
mismatch.
FSR spørger, om bestemmelsen
kun finder anvendelse, hvis fradra-
get benyttes af et sambeskattet sel-
skab i det land, hvor den hybride
enhed er hjemmehørende i en situ-
ation, hvor betalingsmodtageren er
dansk, og den hybride enheds ind-
komst beskattes i begge lande.
Det hybride mismatch opstår, når
fradraget sker i indkomst, der ikke
er dobbelt medregnet indkomst,
dvs. som udgangspunkt den hy-
bride enheds egen indkomst.
Dette vil eksempelvis omfatte en
situation, hvor fradraget kan an-
vendes i et sambeskattet selskab.
Det kan dog ikke begrænses til
sambeskatningstilfælde, idet det
også omfatter andre situationer,
hvor fradraget sker i indkomst, der
ikke medregnes hos den danske
betalingsmodtager.
FSR spørger, om selskabsskattelo-
vens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, kan
blive aktuel i forhold til et dansk
selskab, der indgår i international
Dette kan bekræftes.
Side 105 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0106.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sambeskatning med et udenland-
ske selskab. FSR henviser til ek-
semplet i de specielle bemærknin-
ger med en situation med dobbelt
fradrag og et fast driftssted.
FSR beder om yderligere eksem-
pler på
og anvendelige kriterier
til afgrænsning af
hvornår der ef-
ter selskabsskattelovens § 8 D, stk.
3, er tale om en betaling der di-
rekte eller indirekte finansierer fra-
dragsberettigede udgifter.
Den foreslåede bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 8 D, stk. 3
omhandler importerede mismatch.
Direktivet følger anbefalingerne i
OECDs rapport om hybride mis-
match, og det fremgår af betragt-
ningerne til direktivet, at medlems-
staterne bør anvende de relevante
forklaringer og eksempler som
kilde til illustration eller fortolk-
ning. Der kan henvises til OECDs
rapport om hybride mismatch
(Neutralising the Effects of Hy-
brid Mismatch Arrangement
Ac-
tion 2), hvor der i Annex B Exam-
ple 8.1-8.16 er angivet en lang
række eksempler på, hvornår der
foreligger importeret mismatch.
FSR påpeger, at fjernelsen af sel-
skabsskattelovens § 2 A kan be-
tyde, at et dansk selskab, der har
været omfattet af selskabsskattelo-
vens 2 A anses for at have skiftet
ejerkreds 100 pct., hvilket efter sel-
skabsskattelovens § 12 D vil ud-
løse underskudsbegrænsning.
FSR bemærker, at der er risiko for
underskudsbegrænsning i både det
danske tidligere § 2 A-selskab og i
datterselskabet ejet af det tidligere
§ 2 A-selskab.
FSR henviser endvidere til trans-
parensreglen i selskabsskattelovens
Lovforslagets overgangsbestem-
melse vedrørende selskabsskattelo-
vens § 2 A er udvidet, således at
der ikke sker underskudsbegræns-
ning efter selskabsskattelovens §
12 D.
Side 106 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0107.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 12 D, stk. 5, der også gælder i
forhold til udenlandske modersel-
skaber, når de er hjemmehørende i
lande, hvormed Danmark har dob-
beltbeskatningsoverenskomster.
FSR spørger, om underskudsbe-
grænsning i det tidligere § 2 A-sel-
skab og dets datterselskaber und-
gås via de nævnte regler om trans-
parens, og i bekræftende fald hvor-
dan.
Hvis ikke dette kan bekræftes, an-
moder FSR, at overgangsbestem-
melsen i lovudkastets § 5, stk. 5,
udvides med en passus om, at op-
hør af transparens efter selskabs-
skattelovens § 2 A ikke udløser un-
derskudsbegrænsning som følge af
ejerskifte i hverken det tidligere § 2
A-selskab eller i dets datterselska-
ber.
FSR bemærker, at det i begrundel-
sen for ændringen i selskabsskatte-
lovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.,
angives, at betingelsen ikke er nød-
vendig, når skatteundgåelsesdirek-
tivets bestemmelser om hybride
mismatch (selskabsskattelovens § 8
C-E) implementeres.
FSR spørger, hvordan dette hæn-
ger sammen med, at det af den fo-
reslåede selskabsskattelovens § 8
D, stk. 2, fremgår, at hybrid mis-
match-bestemmelsen netop ikke
finder anvendelse i situationer,
hvor et udbytte er skattepligtigt jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, 3. pkt.
Systematikken i den foreslåede sel-
skabsskattelovs § 8 D, stk. 2, er, at
selskab ikke har fradrag for fx en
udbyttebetaling, hvis udbyttebeta-
lingen fører til et fradrag uden
medregning. Hvis det udbytteud-
betalende selskab ikke nægtes fra-
draget, så vil det være det udbytte-
modtagende selskab, der skal med-
regne udbyttet til den skattepligtige
indkomst.
Ovennævnte systematik fraviges
imidlertid ved de hybride mis-
match-situationer, der er dækket af
moder-/datterselskabsdirektivet.
Dette indebærer mellem selskaber
i medlemsstaterne i EU, at det
modtagende selskab skal beskattes
Side 107 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0108.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR er opmærksom på, at denne
bestemmelse omhandler situatio-
nen, hvor det selskab, der udlod-
der til Danmark, har fradrag for
udlodningen (altså ikke tilfælde,
hvor et datterselskab på et lavere
niveau har haft fradrag). Men den
foreslåede bestemmelse i selskabs-
skattelovens § 8 D, stk. 2, nævner
herudover kun, at en indkomst
skal beskattes, når fradraget ikke
nægtes i betalerens jurisdiktion.
FSR påpeger, at der ikke skal ske
beskatning, selv om der er fradrag
for en udlodning i et datterselskab
på et lavere niveau, når dette fra-
drag er udlignet af beskatningen på
vejen op til det danske modersel-
skab.
af udbyttet, når en udbytteudlod-
ning har givet anledning til fradrag.
Se i øvrigt ovenfor vedrørende
moder-/datterselskabsdirektivets
forrang.
Efter
FSR’s opfattelse vil det give
en mere tydelig lovgivning, hvis
sætningen om, at udbytte ikke er
skattefrit, når et datterselskab på et
lavere niveau har haft fradrag, blev
bibeholdt i selskabsskattelovens §
13, og da kunne der i selskabsskat-
telovens § 13 i stedet indføjes en
henvisning til selskabsskattelovens
§ 8 D, hvis denne bestemmelse
skal løse spørgsmålet om, hvorvidt
udbytte er skattefrit eller skatte-
pligtigt.
Se kommentaren ovenfor.
FSR bemærker, at spørgsmålet om,
hvorvidt underskuddet kan over-
føres til sambeskattede selskaber
vil være omfattet af de foreslåede
bestemmelser i selskabsskattelo-
Af hensyn til den nye systematik i
reglerne er det ikke hensigtsmæs-
sigt at opretholde den eksisterende
bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 31, stk. 2, 2. pkt.
Side 108 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0109.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vens § 8 C-E, og at disse bestem-
melser efter FSR’s opfattelse frem-
står indviklede.
FSR foreslår derfor, at bestemmel-
sen i selskabsskattelovens § 31, stk.
2, 2. pkt., beholdes.
FSR spørger, om Skatteministeriet
er enig i, at Bevola-dommen vil få
betydning i relation til indholdet af
reglen i selskabsskattelovens § 31,
stk. 2, 2. pkt.
Eventuelle konsekvenser af den af
FSR omtalte dom falder uden for
nærværende lovforslags rammer.
FSR opfordrer til, at der indsættes
en overgangsregel i lovudkastet
med det indhold, at eksisterende
fremførbare EBIT-saldi efter den
nuværende SEL § 11 C, stk. 1, 5.
pkt., kan fremføres efter den fore-
slåede SEL § 11 C, stk. 4, når reg-
len ændres til en EBITDA-regel.
Se kommentarerne til høringssva-
ret fra Danske Advokater.
Ikrafttræden og virkning
FSR bemærker, at den nyformule-
rede omgåelsesklausul har virkning
på ikrafttrædelsestidspunktet den
1. januar 2019, og at det anføres i
lovbemærkningerne, at den finder
anvendelse på betalinger, der rets-
erhverves den 1. januar 2019 eller
senere, uanset hvornår arrange-
mentet som sådan er etableret.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at hvis fysiske personer,
der deltager i arrangementer, hvor
der kun deltager fysiske personer,
modtager en betaling efter den 1.
januar 2019, da kan betalingen kun
Det kan bekræftes, at betalingen
kan tilsidesættes, hvis den er om-
fattet af ligningslovens § 3, stk. 5,
eller ved anvendelse af en anden
omgåelsesklausul.
Side 109 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0110.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilsidesættes, hvis den er omfattet
af § 3, stk. 5, ifølge lovudkastet.
FSR bemærker, at de foreslåede
bestemmelser om hybridt mis-
match i selskabsskattelovens § 8 C-
E skal have virkning fra og med
den 1. januar 2020. Ifølge lovbe-
mærkningerne skal selskaber og
foreninger fra og med dette virk-
ningstidspunkt opgøre den skatte-
pligtige indkomst i henhold til mis-
match-reglerne.
FSR beder om, at det bekræftes, at
det i forhold til virkningstidspunk-
tet er uden betydning, hvornår set-
up’et er etableret, idet det afgø-
rende i stedet er, hvornår en beta-
ling m.v. er modtaget, en transak-
tion gennemføres m.v.
Det kan bekræftes.
FSR spørger, hvorfor de forbed-
rede indgangsværdier for aktiver,
der bliver omfattet af dansk be-
skatning, først skal have virkning i
2020, mens alle de regler, der med-
fører en øget beskatning, allerede
har virkning i 2019.
Implementeringsfristen for direkti-
vets bestemmelser om exitbeskat-
ning er 31. december 2019. Derfor
foreslås virkningstidspunktet fast-
sat i overensstemmelse hermed for
samtlige regler vedrørende exitbe-
skatning. Det gælder også i det
omfang, reglerne om exitbeskat-
ning vil kunne hævdes at medføre
en skærpelse, herunder fx i relation
til nedsættelsen af afdragsperioden
for exitskatten fra 7 til 5 år.
FSR bemærker, at det angives i
lovbemærkningerne, at retten til at
anse de immaterielle aktiver for
anskaffet til handelsværdien kun
gælder i forhold til aktiver, der bli-
ver omfattet af CFC-beskatning
Der er tale om en overgangsregel,
der skal tage højde for den forslå-
ede udvidelse af CFC-reglerne,
men den omfatter alle tilfælde,
hvor der indtræder CFC-skatte-
pligt i 2019. Det bemærkes, at det
Side 110 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0111.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som følge af den udvidede defini-
tion af CFC-indkomsterne.
FSR spørger, hvoraf denne be-
grænsning følger af den foreslåede
bestemmelse.
ikke vil være muligt at konstatere,
om indtræden af CFC-skattepligt
specifikt skyldes den foreslåede
udvidelse af definitionen af CFC-
indkomst.
FSR henviser til, at det er en betin-
gelse for anvendelse af overgangs-
reglen til CFC-reglerne, dels at
moderselskabet bliver CFC-be-
skattet af datterselskabets ind-
komst i det første indkomstår efter
lovens ikrafttræden, dels at datter-
selskabet ikke opfyldte indkomst-
betingelsen i det sidste indkomstår
inden lovens ikrafttræden.
FSR spørger, om disse to betingel-
ser skal sikre, at overgangsreglerne
kun finder anvendelse på dattersel-
skaber, der ikke var omfattet af
CFC-reglerne før implementerin-
gen af de nye direktivbestemte reg-
ler, men som bliver det som følge
af de foreslåede ændringer.
FSR påpeger, at hvis datterselska-
bet ikke CFC-beskattes i ind-
komståret 2019, men i indkomst-
året 2020, da kan det vel ligeså
godt være som en følge af imple-
menteringen af direktivets regler.
FSR spørger derfor, hvorfor det i
det tilfælde ikke skal være muligt at
bruge reglen om, at aktiverne ind-
går til handelsværdien.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra DI.
FSR bemærker, at den tredje betin-
gelse skal sikre, at overgangsreglen
Den nævnte betingelse har til hen-
sigt at sikre mod, at et immaterielt
Side 111 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0112.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kun finder anvendelse på immate-
rielle aktiver, der ikke har været
medregnet til CFC-indkomsten
ved anvendelsen af CFC-reglerne i
tre år forinden det første ind-
komstår, der påbegyndes den 1. ja-
nuar 2019 eller senere.
FSR spørger, om dette hensyn ikke
allerede er varetaget ved de to før-
ste betingelser, der jo skal sikre, at
det kun er tilfælde, hvor CFC-be-
skatningen er en følge af den di-
rektivbestemte udvidelse af CFC-
reglerne, der omfattes af over-
gangsreglen.
aktiv overdrages fra et CFC-be-
skattet selskab til fx et nystiftet sel-
skab. Da aktivet har været ejet af
et CFC-datterselskab, er der ikke
grundlag for at bringe overgangs-
reglen i anvendelse.
FSR spørger, om det er hensigten,
at første til tredje betingelse samlet
skal have den virkning, at kun im-
materielle aktiver relateret til den
nye ”anden indkomst”-klassifika-
tion skal have step-up, og at step-
up i øvrigt kun skal være muligt,
hvis netop inddragelsen af disse
”nye” immaterielle aktiver så de
facto medfører, at datterselskabet
bliver et CFC-selskab i det første
indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 2019 eller senere.
Der henvises til svarene ovenfor.
FSR beder om en uddybet begrun-
delse for, at formålet med over-
gangsreglen er, at de foreslåede
CFC-regler kun får virkning for
immaterielle aktiver, der flyttes ud
af Danmark efter reglernes virk-
ningstidspunkt. Det vil sige, at ek-
sempelvis immaterielle aktiver, der
er flyttet ud af Danmark og exitbe-
skattet efter gældende regler, under
Der er tale om en overgangsregel,
som skal tage højde for den forslå-
ede udvidelse af CFC-reglerne.
Det er vurderingen, at det er nød-
vendigt med en overgangsregel,
der lemper i visse tilfælde, hvor al-
lerede gennemførte dispositioner
er struktureret således, at de bliver
omfattet af de foreslåede CFC-reg-
ler.
Side 112 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0113.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
disse betingelser vil blive lempet
for i de foreslåede CFC-regler.
Skattetvistbilæggelse
FSR er enig i, at der er udtalt be-
hov for at indføre regler, der udvi-
der og letter adgangen til at søge
en dobbeltbeskatning ophævet.
FSR vil bede Skatteministeriet
overveje, at formulere danske reg-
ler i stedet for at foretage imple-
menteringen ved blot at henvise til
direktivet. FSR henviser bl.a. til, at
Skatteministeren over en årrække
har haft fokus på retssikkerhed, og
at forståelsen af reglerne lettes ved,
at de formuleres i overensstem-
melse med dansk retstradition.
Direktivet fastsætter præcise regler
i relation til bilæggelse af tvister
om dobbeltbeskatning i EU. Som
følge heraf vurderes det, at berørte
skatteyderes kendskab til rets-
grundlaget bedst sikres ved, at der
henvises til direktivet i lovteksten.
Det bemærkes, at dette svarer til
den metode, hvorved EU-vold-
giftskonventionen er implemente-
ret i dansk ret.
FSR vil bede Skatteministeriet be-
kræfte, at selskaber, der udsættes
for en TP-korrektion, der medfø-
rer dobbeltbeskatning, fremover
kan vælge om de ønsker dobbelt-
beskatningen løst efter EU-vold-
giftskonventionen eller efter de
nye tvistbilæggelsesregler.
Såfremt Skatteministeriet kan be-
kræfte dette, vil FSR bede Skatte-
ministeriet skitsere nogle situatio-
ner, hvor de nye regler vil være at
foretrække frem for de eksiste-
rende EU-voldgiftskonventions-
regler, idet FSR bemærker, at det
af lovbemærkningerne fremgår, at
de nye regler forbedrer de eksiste-
rende procedurer og mekanismer.
Lovforslaget videreføre EF-vold-
giftskonventionen og implemente-
rer voldgiftsdirektivet i dansk ret,
jf. §§ 1 og 2 i lovforslaget.
Det fremgår af bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 2.6,
at ”Direkti-
vet bygger på eksisterende lovgivnings-
mæssige bestemmelser i EU-voldgiftskon-
ventionen, men har til formål at udvide
anvendelsesområdet og forbedre de eksi-
sterende procederer og mekanismer uden
at erstatte dem”.
Selskaber, der udsættes for en TP-
korrektion, der medfører dobbelt-
beskatning, kan således fremover
vælge, om de ønsker tvistspørgs-
Side 113 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0114.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
målet løst i henhold til EU-vold-
giftskonventionen eller i henhold
til voldgiftsdirektivet.
Såfremt en klage indbringes efter
voldgiftsdirektivets artikel 3, vil en
eventuel igangværende aftaleproce-
dure under EU-voldgiftskonventi-
onen imidlertid ophøre, jf. vold-
giftsdirektivets artikel 16, stk. 5.
Det bemærkes overordnet, at vold-
giftsdirektivet i relation til EU-
voldgiftskonventionen indeholder
forbedrede mekanismer, der sikrer
en mere effektiv proces for tvistbi-
læggelsen og understøtter sagernes
fremdrift.
FSR spørger, om der er lande in-
den for EU, hvor de nye regler
ikke vil gælde, og om de nye regler
vil finde anvendelse ved en dob-
beltbeskatning, hvor Storbritan-
nien er impliceret, hvis dobbeltbe-
skatningen sker efter Storbritanni-
ens udtræden af EU. Herudover
spørger FSR, om det er en korrekt
antagelse, at voldgiftskonventio-
nen og de bilaterale aftaler ikke
dækker de samme lande.
Voldgiftsdirektivet vil gælde i alle
EU-medlemslande, ligesom alle
EU-medlemslande er omfattet af
EU-voldgiftskonventionen i dag.
Såfremt der er tale om et EU-med-
lemsland, som Danmark ikke har
indgået dobbeltbeskatningsaftale
med, vil voldgiftsdirektivet alene
finde anvendelse på tvister mellem
Danmark og dette land i relation
til fortolkningen og anvendelsen af
EU-voldgiftskonventionen.
Efter Storbritanniens udtræden af
EU vil voldgiftsdirektivet som ud-
gangspunkt ikke finde anvendelse
på tvister mellem Danmark og
Storbritannien.
FSR spørger, hvordan de nye reg-
ler vil komme til at fungere i for-
hold til den dobbeltbeskatning, der
Det fremgår af voldgiftsdirektivets
artikel 3, stk. 1,
at ”Enhver
berørt
Side 114 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0115.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sker, når Danmark med henvis-
ning KSL § 69 mener, at det ud-
loddende selskab hæfter for udbyt-
teskatten, og der eksempelvis sam-
tidig er skatteydere højere oppe i
koncernstrukturen (end gennem-
strømningsselskabet), der efter de-
res hjemlands regler ligeledes skal
beskattes af udbyttet.
FSR spørger i forlængelse heraf,
om et selskab, der hæfter for en
skattebetaling, har de samme ret-
tigheder i forhold til de nye regler,
som de skatteydere, der er de
egentlige skattesubjekter.
FSR spørger endvidere, om en
dobbeltbeskatningssituation af en
enhed, der opstår, fordi der er
uenighed om, hvem der er skatte-
subjektet, kunne omfattes af de
nye regler.
I relation hertil spørger FSR om,
hvem der er skatteyderpart, hvis
dobbeltbeskatningen omfattes af
de nye regler, eksempelvis hvis en
enhed i en stat anses for et selv-
stændigt skattesubjekt, mens den i
en anden stat anses som en trans-
parent enhed.
Tilsvarende spørger FSR, hvilke
landes skattemyndigheder, der skal
deltage i tvistbilæggelsen, således
om det er det land, hvor enheden
er hjemmehørende, de lande, hvor
deltagerne er hjemmehørende eller
lande, hvor såvel deltager som en-
heden er hjemmehørende.
Endvidere vil FSR bede Skattemi-
nisteriet oplyse, hvad der kommer
person har ret til at indgive en klage ved-
rørende et tvistspørgsmål til hver af de
kompetente myndigheder i hver af de be-
rørte medlemsstater med anmodning om
løsning heraf”.
I artikel 2, stk. 1, litra d defineres
en berørt person som ”enhver
per-
son, herunder en person, der er skatte-
mæssigt hjemmehørende i en medlemsstat,
og hvis beskatning berøres direkte af et
tvistspørgsmål”.
Hvor et retssubjekt hæfter for en
skatteyders skattebetaling, berøres
retssubjektets beskatning ikke
heraf. Dette vil også være tilfældet,
hvor retssubjektet er et selskab,
der hæfter for udbytteskat i hen-
hold til kildeskattelovens § 69.
Hvor der er tale om en dobbeltbe-
skatningssituation, der opstår,
fordi to skattesubjekter er blevet
beskattet af samme indkomst, an-
ses disse skattesubjekters beskat-
ning for at være berørt.
Hvor flere enheder eller personer
er blevet beskattet, fordi der er
uenighed om, hvorvidt en enhed
skal anses som et selvstændigt
skattesubjekt eller en transparent
enhed, vil beskatningen af disse
enheder eller personer anses for at
være berørt. I disse tilfælde vil
uenigheden berøre skattemyndig-
hederne i de lande, hvor beskat-
ningen er sket.
Side 115 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0116.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
til at ske med de danske selskaber,
som nu anses for transparente en-
heder efter SEL § 2 A, men som
nu overgår til at blive selvstændige
skattesubjekter, når implemente-
ringen af EU’s Anti Tax Avoi-
dance direktiv sker.
FSR henviser til, at når SEL § 2 A
ophæves, bliver et dansk § 2 A-sel-
skab et selvstændigt skattesubjekt,
der ikke tidligere har eksisteret.
FSR spørger, hvordan et sådant
selskab er stillet i forhold til den
dobbeltbeskatning i et tidligere
indkomstår, der er sket, mens det
var et fast driftssted.
Endvidere spørger FSR, hvordan
et sådant selskab er stillet i forhold
til løsningen af dobbeltbeskat-
ningssituationen, der opstår efter,
det er blevet et selvstændigt skatte-
subjekt efter de danske regler, og
om de eksisterende regler om EU-
voldgiftskonventionen, henholds-
vis de nye regler om tvistbilæg-
gelse, vil kunne anvendes, når
Danmark anser det danske selskab
som et selvstændigt skattesubjekt,
mens det efter reglerne i fx USA
anses for et fast driftssted.
FSR bemærker, at Skatteministe-
riet i forbindelse med behandlin-
gen af L 207 (FT 2017/18) har
henvist løsningen af den dobbelt-
beskatning, der opstår, når Dan-
mark tillægger en grænseoverskri-
dende fusion med et dansk indsky-
dende selskab virkning per vedta-
gelsestidspunktet, mens fusionen i
det modtagende selskabs hjemland
Tvistbilæggelse i henhold til den
nye tvistbilæggelsesmekanisme i
voldgiftsdirektivet forudsætter, at
der er tale om en tvist, ”der
opstår i
forbindelse med fortolkningen og anven-
delsen af aftaler og konventioner, der in-
deholder bestemmelser om afskaffelse af
dobbeltbeskatning af indkomst”,
jf. ar-
tikel 1 i direktivet.
Side 116 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0117.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tillægges virkning per fusionsda-
toen, til en gensidig aftaleproce-
dure mellem de to stater. FSR
spørger, om Skatteministeriet kan
bekræfte, at en sådan dobbeltbe-
skatning vil kunne anses som op-
stået i forbindelse med ”fortolk-
ning og anvendelse af aftaler og
konventioner”, og således vil
kunne løses under den nye tvistbi-
læggelsesmekanisme.
Den skitserede dobbeltbeskat-
ningssituation vil således kunne lø-
ses under den nye tvistbilæggelses-
mekanisme, såfremt uenigheden
vedrører fortolkningen og anven-
delsen af en dobbeltbeskatningsaf-
tale, som Danmark har indgået.
FSR spørger, om Skatteministeriet
kan eksemplificere, hvornår en be-
rørt person ikke er berørt direkte i
henhold til direktivet, og om ek-
sempelvis et sambeskattet selskab,
der skal betale mere i skat, fordi et
anvendt sambeskatningsunderskud
er blevet reduceret, vil anses for at
være berørt.
FSR spørger, om det er det enkelte
berørte datterselskab i sambeskat-
ningen, der skal klage, selvom det
ellers efter SEL § 31 almindeligvis
er administrationsselskabet for
sambeskatningen, der varetager
kontakten med skatteforvaltnin-
gen.
Såfremt et sambeskattet selskabs
skattepligtige indkomst er blevet
forhøjet, idet der er sket en redu-
cering af et anvendt sambeskat-
ningsunderskud, anses det sambe-
skattede selskabs indkomst for at
være berørt. Det sambeskattede
selskab har således adgang til at
indgive klage i henhold til vold-
giftsdirektivets artikel 3, stk. 1.
Hvor en person hæfter for en skat-
teyders skattebetaling, anses denne
person derimod ikke for at være
berørt i henhold til direktivet, jf.
kommentarerne ovenfor.
FSR anfører, at det i lovudkastets
bemærkninger angives, at fristen
for klagens indgivelse skal regnes
fra modtagelsen agterskrivelsen.
Hertil bemærker FSR bl.a., at en
agterskrivelse er et forslag og ikke
en meddelelse, og at der efter
modtagelse af agterskrivelsen kan
fremkomme yderligere relevante,
faktuelle eller retlige oplysninger.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Advokatrådet.
Side 117 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0118.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR foreslår, at fristen nok kan
regnes fra tidspunktet for agter-
skrivelsen, men at fristen først ud-
løber tidligst 3 år efter kendelsen,
der fastlægger de forhold, der giver
anledning til tvistspørgsmålet, er
blevet udstedt.
FSR spørger, om der efter Skatte-
ministeriets opfattelse er en øvre
grænse for, hvor lang tid skatte-
myndighedernes 6-måneders frist
for beslutning om imødekommelse
af klage, kan udsættes.
Det fremgår af voldgiftsdirektivets
artikel 3, stk. 4, at ”De
kompetente
myndigheder i hver af de berørte med-
lemsstater kan anmode om de oplysnin-
ger, der er omhandlet i 3, litra f), inden
for tre måneder fra modtagelse af klagen.
Yderligere anmodninger om oplysninger
kan fremsættes under den gensidige afta-
leprocedure, jf. artikel 4, hvis de kompe-
tente myndigheder anser det for nødven-
digt”.
Endvidere fremgår af artikel 3, stk.
5, at ”De
kompetente myndigheder i
hver af de berørte medlemsstater træffer
afgørelse om, hvorvidt klagen skal imøde-
kommes eller afvises senest seks måneder
efter klagens modtagelse eller senest seks
måneder efter modtagelsen af de i 3, litra
f), nævnte oplysninger, alt efter hvilken
dato der er den seneste”.
Såfremt skattemyndighederne ikke
anmoder om oplysninger efter kla-
gens modtagelse, udsættes skatte-
myndighedernes 6-måneders frist
ikke.
Såfremt skattemyndighederne an-
moder om oplysninger efter kla-
gens modtagelse, skal skattemyn-
dighederne anmode herom inden
for en frist på tre måneder. Skatte-
myndighedernes frist udskydes da
Side 118 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0119.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
til seks måneder efter, at skatte-
myndighederne har modtaget op-
lysninger fra skatteyderen.
Anmoder skattemyndighederne
herefter om yderligere oplysninger,
udsættes skattemyndighedernes
frist for beslutning om imødekom-
melse af klagen ikke, idet en sådan
anmodning skal fremsættes under
den gensidige aftaleprocedure.
FSR spørger, om en skattemyndig-
hed ensidigt kan vælge at imøde-
komme en klage med den følge, at
tvistbilæggelsesmekanismerne op-
hører, når der er tale om en kon-
cern, hvor klagen har skulle indgi-
ves til skattemyndighederne i alle
de berørte lande.
Det fremgår af voldgiftsdirektivets
artikel 3, stk. 5, 2. afsnit, at ”En
kompetent myndighed kan inden for fri-
sten på seks måneder efter modtagelsen af
en klage eller inden for seks måneder ef-
ter modtagelsen af de i 3, litra f), nævnte
oplysninger, alt efter hvilken dato der er
den seneste, beslutte at løse tvistspørgs-
målet ensidigt uden at inddrage de øvrige
kompetente myndigheder i de berørte
medlemsstater.
Hvor der er tale om en koncern,
hvor klagen skulle indgives til skat-
temyndighederne i alle de berørte
lande, kan skattemyndighederne
vælge at løse tvistspørgsmålet ensi-
digt, såfremt tvistspørgsmålet mel-
lem skattemyndighederne i alle de
berørte lande herved anses som
løst.
FSR spørger, efter hvilke kriterier
domstolene skal vurdere, om de
involverede medlemsstaters skatte-
myndigheders afslag på klagen er
korrekt eller ej. I forlængelse heraf
spørger FSR, om der ikke er tale
om skønsudøvelse, der begrænser
Domstolenes vurdering af skatte-
myndighedernes afslag skal ske i
henhold til de kriterier, der frem-
går af voldgiftsdirektivets artikel 5,
stk. 1.
Side 119 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0120.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
domstolenes adgang til at omgøre
skattemyndighedernes afgørelse.
FSR spørger, om skatteyderen har
adgang til at følge med i de drøf-
telser, som skattemyndighederne
fører, hvor skatteyderens klage ac-
cepteres og de berørte skattemyn-
digheder forsøger at nå til enighed.
Voldgiftsdirektivet giver ikke en
sådan adgang for skatteyderen til
at følge med i skattemyndigheder-
nes drøftelser i forbindelse med en
gensidig aftaleprocedure.
FSR er forundret over, at uaf-
hængigheden af det rådgivende ud-
valg skal sikres ved, at skattemyn-
dighederne udpeger såvel egne del-
tagere som de uafhængige delta-
gere. FSR betvivler ikke sådanne
personers uafhængighed, men be-
mærker, at uafhængigheden synes
bedre sikret, hvis de uafhængige
deltagere blev udpeget af andre
end skattemyndighederne, fx inte-
resseorganisationer eller lignende.
FSR håber også, at en vis praktisk
indsigt vil blive prioriteret ved ud-
vælgelsen af deltagerne.
Et tvistspørgsmål, som det rådgi-
vende udvalg skal behandle, er et
tvistspørgsmål mellem de berørte
skattemyndigheder. Det findes
derfor hensigtsmæssigt, at delta-
gerne udpeges af de berørte skatte-
myndigheder.
Hertil bemærkes, at det fremgår af
voldgiftsdirektivets § 8, stk. 4, at
skattemyndighederne i de berørte
medlemsstater kan gøre indsigelse
mod udpegningen af medlemmer
af det rådgivende udvalg.
FSR finder det positivt, at det af
lovbemærkningerne gøres klart, at
det ikke er selve det forhold, at
dobbeltbeskatningen påklages til
en retsinstans, men at det er selve
dommen, der vil umuliggøre en
voldgift efter direktivet. FSR fin-
der det ligeledes positivt, at Skatte-
ministeriet præciserer, at afgørelser
fra retsinstanser ikke kan fraviges
af myndighederne.
Side 120 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0121.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at hvis en skatte-
yder vinder 100 pct. i Landsskatte-
retten, og der derfor ikke længere
består en dobbeltbeskatning, men
Skatteministeriet anker sagen til
domstolene, synes skatteyder ef-
fektivt at være afskåret fra at tage
sagen over i voldgift i henhold til
direktivet. FSR vil bede Skattemi-
nisteriets forhold sig til denne situ-
ation og i bekendtgørelsen frem-
komme med en løsning herpå.
Hvor en skatteyder får medhold i
en klage, der behandles ved Lands-
skatteretten, og Skatteministeriet
indbringer spørgsmålet for dom-
stolene, anses den af Skattemini-
steriet indgivne stævning som ”den
første meddelelse om det forhold, der giver
eller vil give anledning til et tvistspørgs-
mål”,
jf. voldgiftsdirektivets
artikel
3, stk. 1.
I denne situation vil Skatteministe-
riet give instruktion til Kammerad-
vokaten om at anmode om, at sa-
gen ved domstolen stilles i bero
med henblik på, at skatteyderen
ikke afskæres muligheden for vold-
giftsbehandling.
Lovforslagets bemærkninger er
præciseret på dette punkt.
FSR bemærker, at selvom det er
positivt, at tvistløsningen forbed-
res, så viser de foreslåede regler, at
dobbeltbeskatningen vil bestå i en
længere årrække, inden løsningen
kommer, og at skatteyderen der-
med vil være i en situation, hvor
der i lang tid påløber renter på
skattekravet, uden at skatteyderen
har nogen indflydelse herpå, idet
skatteyderen må afvente myndig-
hedernes konsensus.
FSR anfører hertil, at skatteyderen
kan indbetale skatten og dermed
undgå renter, men at dette ikke er
et fair argument i den situation,
hvor skattekravet er dobbelt så
stort, som det behøver at være,
hvilket vil være omkostningsfuldt
Den skitserede situation findes
ikke at danne grundlag for, at der
skal gives en generel skattefrita-
gelse for renter af skattekravet
som foreslået af FSR.
I relation hertil bemærkes, at det
omhandlende lovforslag ikke udlø-
ser situationer, der afviger væsent-
ligt fra andre tilfælde, hvor en af-
gørelse udløser en restskat.
Side 121 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0122.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for skatteyderen at finansiere. FSR
foreslår derfor, at der eksempelvis
med hjemmel i opkrævningslovens
§ 8 gives en generel fritagelse for
renter af skattekravet fra det tids-
punkt, hvor klagen indgives og
frem til løsningen på dobbeltbe-
skatningen er fundet.
Momsloven
FSR har alene bemærkninger til
forslaget vedrørende vouchere.
FSR er af den opfattelse, at de æn-
drede direktivregler er præcise-
rende bestemmelser, mere end et
egentligt ændret regime for vou-
chere. Derfor mener FSR, at gen-
nemførelse af direktivet om den
momsmæssige behandling af vou-
chere kan ske ved et styresignal.
FSR frygter, at de foreslåede lov-
ændringer samt bemærkningerne
vil medføre en overimplemente-
ring eller forkert implementering
af direktivets præciserende regler.
FSR nævner, at det ikke synes at
være i hverken direktivets ånd eller
bogstav, at momsen som forbrugs-
afgift skal ændres til at blive udløst
alene af en betaling. Som princip
udløses afgiften derimod fortsat
først, når der foreligger et forbrug.
Et sådant forbrug foreligger først,
når der er sikkerhed for, hvad der
skal leveres, og hvem, der skal le-
vere den pågældende leverance, jf.
bemærkningerne herom i COM
(2012) 206. Gennemføres lov-
forslaget i sin nuværende form, vil
Formålet med at vedtage EU-reg-
ler for den momsmæssige behand-
ling af vouchere er at sikre, at alle
EU-lande anvender samme regel-
sæt, hvorved de nuværende udfor-
dringer med uens fortolkning af
grænseoverskridende anvendelse
af vouchere fører til dobbelt eller
ingen momsbetaling kan undgås.
Som det anføres i bemærkningerne
til lovforslaget, svarer de foreslå-
ede regler i det store hele til gæl-
dende dansk praksis. I bemærknin-
gerne, jf. lovforslagets afsnit 2.1.2,
står der imidlertid også, at direkti-
vets definition af en voucher til ét
formål betyder, at visse salg, der
efter gældende dansk praksis ikke
bliver anset for forudbetalinger, vil
blive anset som vouchere til ét for-
mål. Hermed vil visse salg frem-
over skulle momspålægges ved ud-
stedelse af voucheren, i stedet for
efter gældende regler, først ved
indløsning. Det vedtagne direktivs
definition af vouchere, herunder
hvad der forstås ved vouchere til
ét formål, er ændret i forhold til
Side 122 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0123.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der fremover være risiko for, at
vouchere, der per definition er
vouchere til flere formål, og der-
med alene et betalingsinstrument
og modsætningsvis ikke er en for-
udbetaling for en konkret leve-
rance
vil blive momspligtige på
udstedelsestidspunktet. Dette vil
efter FSR´s mening være i strid
med principperne for en forbrugs-
afgift og heller ikke være i overens-
stemmelse med direktivets ordlyd
og formål.
Kommissionens oprindelige for-
slag i COM (2012) 206 final. I for-
hold til Kommissionens forslag
lægges der i den vedtagne defini-
tion af vouchere til ét formål ikke
vægt på præcist hvem, der skal le-
vere, men alene om leveringssted
og momssats er kendt ved vouche-
rens udstedelse.
Direktivet indeholder derfor reg-
ler, der ændrer dansk praksis for
sondringen mellem vouchere til ét
formål og vouchere til flere for-
mål. Direktivet indeholder imidler-
tid også ændringer i forhold til
momslovens eksisterende regler i
momslovens § 4 og § 27 om
momspligt og momsgrundlag. Det
kan derfor ikke gennemføres ved
et styresignal.
Vouchere adskiller sig fra alminde-
lige betalingsinstrumenter. Vou-
chere er blandt andet kendetegnet
ved, at der er en pligt til at accep-
tere voucheren som hel eller delvis
modværdi for varer og ydelser. De
ydelser eller varer, der skal leveres,
eller de potentielle leverandørers
identitet skal være angivet på vou-
cheren eller i tilhørende dokumen-
tation. Tilsvarende er ikke kende-
tegnende for betalingsmidler.
FSR anfører, at en momspligtig
udsteder af en voucher skal ud-
stede en faktura. FSR mener ikke,
at udstederen kan opfylde kravene
om, at en faktura skal indeholde en
specifikation af leverancens art og
omfang, da denne ikke ved til
Det er ikke Skatteministeriets op-
fattelse, at forslaget vil medføre
problemer i relation til fakturering
og fradragsret. Skatteministeriet vil
imidlertid indkalde til et møde med
relevante parter til drøftelse af så-
danne mere tekniske spørgsmål, jf.
kommentaren til Dansk Erhverv.
Side 123 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0124.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvad, hos og hvornår voucherin-
dehaveren vil anvende voucheren.
Dette mener FSR også fører til
problemer i forbindelse med fra-
dragsretten for virksomheder, der
køber sådanne vouchere.
De mere detaljerede retningslinjer i
relation til fortolkning mv. af reg-
lerne vil blive medtaget i Skattesty-
relsens Juridiske Vejledning i først-
kommende opdatering.
FSR mener endvidere, at forslaget
kan føre til en konflikt i forhold til
civilretten, herunder i forhold til
forbrugerbeskyttelsen fx i forbin-
delse med ombytning eller rekla-
mation over en vare.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
FSR er af den opfattelse, at da
vouchere til flere formål er et beta-
lingsmiddel, bør vouchere ikke
momspålægges, førend voucherne
indløses. Da formålet med direkti-
vet er at sikre korrekt afregning af
moms, bør det efter FSR´s me-
ning, jf. COM(2012) 206, være
muligt at bibeholde den nuvæ-
rende praksis for vouchere, der
udelukkende udstedes i Danmark
og kan indløses i Danmark. FSR
anfører, at dansk brug af vouchere
i stort omfang ikke er grænseover-
skridende og i forhold til andre
EU-lande, kan de ofte anvendes
hos flere leverandører og leveran-
dørerne er i mange tilfælde ikke
den samme som udsteder.
Som nævnt ovenfor, er kendeteg-
nene for vouchere ikke de samme
som for betalingsmidler. De ved-
tagne voucherregler
der på flere
punkter adskiller sig fra de af
Kommissionen foreslåede regler i
COM (2012) 206
er fælles EU-
regler, der skal gennemføres ens i
alle EU-lande. Uanset om der i
Danmark hovedsagelig udstedes
vouchere til brug kun i Danmark,
og de gældende regler vurderes at
give korrekt momsbetaling, skal
EU-reglerne implementeres. En
geografisk afgrænsning af vou-
chere er derfor ikke mulig, jf. kom-
mentaren til Dansk Erhverv. En
korrekt implementering af de fæl-
les vedtagne EU-regler er også væ-
sentligt, da det må forventes, at
den danske anvendelse af vou-
chere, herunder den grænseover-
skridende brug, i fremtiden mere
og mere vil komme til at ligne an-
dre EU-landes brug af vouchere.
Side 124 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0125.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Derudover mener FSR, at de res-
sourcer og omkostninger, som de
involverede parter forventes at
skulle bruge på de administrative
ændringer, ikke er i overensstem-
melse med bemærkningerne i lov-
forslaget.
Team Effektiv Regulering har vur-
deret, at forslagene til ændring af
momsloven medfører administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet
på under 4 mio. kr. årligt.
FSR opfordrer til, at ikrafttrædel-
sestidspunktet genovervejes, da
forslaget ikke synes at give de in-
volverede parter tid nok til at fore-
tage de nødvendige foranstaltnin-
ger.
Fristen for gennemførelse fremgår
direkte af det vedtagne direktiv.
Fristen er fastsat til den 31. decem-
ber 2018, og ændringerne af
momsloven træder derfor i kraft
den 1. januar 2019. Det er ikke
muligt at fravige direktivets frist.
KPMG Acor Tax
KPMG Acor Tax har udelukkende
afgivet bemærkninger til CFC-reg-
lerne.
KPMG Acor Tax beder om, at det
bekræftes, at der ikke er adgang til
at fastsætte indgangsværdien for de
immaterielle aktiver til handelsvær-
dien ved begyndelsen af indkomst-
året 2019 i de tilfælde, hvor CFC-
beskatning først indtræder fra og
med indkomståret 2020, når sel-
skaberne har kalenderåret som
regnskabsår.
Det kan bekræftes, jf. også kom-
mentarerne til høringssvaret fra
DI.
KPMG Acor Tax bemærker, at der
ved afståelsesbeskatning af CFC-
aktiver i forbindelse med moder-
selskabets nedbringelse af sin ejer-
andel, gives nedslag for den skat,
som datterselskabet kunne være
pålignet af fortjeneste på aktivet,
hvis det var afstået. KPMG Acor
Det kan bekræftes.
Side 125 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0126.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Tax anmoder om, at det bekræftes,
at dette nedslag beregnes uden
hensyn til skattemæssige under-
skud i datterselskabet, selv om
disse skattemæssige underskud
ville kunne reducere beskatningen
af en avance i datterselskabet.
KPMG Acor Tax bemærker, at
udvidelsen af CFC beskatningen
betyder yderligere kompleksitet og
administrative byrder for de dan-
ske koncerner.
Efter KPMG Acor Tax’s opfat-
telse giver det anledning til at over-
veje, om der med den generelle
indførelse af CFC-beskatning in-
den for EU er behov for at opret-
holde CFC-reglerne for danske
datterselskaber.
Det er vurderingen, at en opret-
holdelse af CFC-beskatning af
danske selskaber er nødvendig for
at overholde EU-retten.
Landbrug & Fødevarer
(L&F)
Landbrug & Fødevarer bakker op
om Implementeringsrådet anbefa-
ling om, at ”Danmark så vidt mu-
ligt bør følge direktivet og ikke
indføre eller beholde danske sær-
regler, der går længere end direkti-
vet”, og opfordrer til at lovforsla-
get justeres i overensstemmelse
hermed.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
Rentefradragsbegrænsning
Landbrug & Fødevarer mener, at
det bør overvejes at ophæve reg-
lerne om tynd kapitalisering og
renteloft ud fra et konkurrence-
hensyn, idet der er tale om en
overimplementering af direktivet.
De eksisterende regler om tynd ka-
pitalisering og renteloft sikrer, at
værdier skabt i Danmark også be-
skattes her. Reglerne er således
nødvendige for at bekæmpe skat-
teundgåelse og opretholde det
danske selskabsskatteprovenu.
Side 126 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0127.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
En ophævelse af disse vil således
medføre en mindre robust sel-
skabsskattebase og vil potentielt
have store negative konsekvenser
for selskabsskatteprovenuet.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvaret fra Dan-
ske Advokater.
Landbrug & Fødevarer foreslår at
renteloftreglen justeres på føl-
gende området, i tilfælde af at den
beholdes i dansk ret.
Først opfordres der til, at beløbs-
grænsen i renteloftsreglen på
DKK 21.300.000, ændres, så den
svarer til grænsen efter den nye
EBITDA-regel.
Dernæst opfordres til, renteloft-
reglen ændres ved, enten at be-
skårne nettofinansieringsudgifter
efter renteloftsreglen (altid) kan
fremføres (tidsubegrænset), eller
ved at beskårne nettokurstab på
gæld og finansielle kontrakter tids-
ubegrænset kan fremføres til mod-
regning i kursgevinst på gæld og fi-
nansielle kontrakter (dvs. ophæ-
velse af den eksisterende 3-års
frist).
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Landbrug & Fødevarer beder Skat-
teministeriet præcisere om eksem-
pelvis straksfradrag og genvundne
afskrivninger efter afskrivningslo-
ven anses for ”afskrivning” ved
opgørelse af EBITDA.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra FSR.
Side 127 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0128.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Landbrug & Fødevarer beder Skat-
teministeriet præcisere hvorvidt
det er den skattemæssige EBITDA
eller den regnskabsmæssige
EBITDA, der skal anvendes ved
Koncernreglen.
Landbrug & Fødevarer bemærker
hertil, at den skattemæssige
EBITDA kan være vanskelig
nærmest umulig inden for selvan-
givelsesfristen
at opgøre for kon-
cerner med mange udenlandske
datterselskaber.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra FSR.
Landbrug & Fødevarer opfordrer
til, at der indføres en overgangsre-
gel mellem EBIT-regel i § 11 C og
den nye EBITDA-regel i § 11 C, så
en EBIT-saldo ikke fortabes ved
overgang til EBITDA-reglen.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
CFC-regler
Landbrug & Fødevarer fremhæver,
at det i de almindelige bemærknin-
ger fremgår: at ”Med hensyn til det
andet element foreslås det, at der
ikke indføres undtagelser til CFC-
reglerne baseret på beskatningsni-
veauet for datterselskabet”, og på-
peger, at denne passus bør ved-
blive som en fastforankret del af
forslaget, da det alt andet lige må
være den mest proportionelle me-
tode til håndtering af ikkediskrimi-
nering, samt at sikre etableringsfri-
heden.
Landbrug & Fødevarer beder Skat-
teministeriet afklare og tydeliggøre
Lovforslagets bemærkninger er ud-
bygget i denne henseende. Der
Side 128 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0129.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
afgrænsningen af anden indkomst
fra immaterielle aktiver, der reali-
seres ved afståelse af varer og/eller
tjenesteydelser, da salgssummen vil
inkludere et royaltyafkast på de im-
materielle aktiver.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at
hverken lovforslaget, BEPS eller
direktivet, giver indikation af, i
hvilke tilfælde og hvordan dette
”inkluderede royaltyafkast” skal
udskilles fra varens/tjenesteydel-
sens salgspris.
henvises i øvrigt til kommenta-
rerne til høringssvaret fra FSR.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at der hverken i lovforslaget,
BEPS eller direktivet gives indhold
til fortolkning af, hvordan ”faktu-
reringsselskab” skal
defineres.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at
såfremt dette begreb i praksis en-
der med at være bredt defineret,
kan det have store uforudsete kon-
sekvenser.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra FSR.
Mellemfolkeligt samvirke
og Oxfam IBIS (MSOI)
Rentefradragsbegrænsning
MSOI støtter regeringens forslag
til at fastholde de danske regler om
tynd kapitalisering og rentelofts-
reglen, idet
den aftale, som EU’s
medlemsstater er blevet enige om,
ikke er tilpas robust til at sikre
skattebasen mod eksempelvis
udenlandske kapitalfondes gældsfi-
nansierede overtagelse af danske
koncerner.
MSOI er dog skeptiske overfor
den måde, hvorpå regeringen fore-
Danmark har allerede tre rentefra-
dragsbegrænsningsregler, som for-
følger hver deres skattepolitiske
mål.
Den eksisterende regel om tynd
kapitalisering er en udmøntning af
armslængde-princippet på kon-
cernintern lånefinansiering.
Den eksisterende regel om rente-
loftet sikrer, at der kun opnås ren-
tefradrag, i det omfang renteudgif-
terne vedrører virksomhedens
skattepligtige aktivitet.
Side 129 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0130.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
slår at implementere rentefradrags-
begrænsningsreglen, og opfordrer
derfor til en mere robust imple-
mentering af dette direktiv.
MSOI påpeger, at regeringen har
valgt at følge minimumskravene
for implementeringen af direktivet
ved at tillade et fradrag på 30 pct.
af EBITDA, samt at tillade at ind-
komstårets fradragsberettigede lå-
neomkostninger kan udgøre op til
3 mio. Euro, hvilket efter MSOIs
opfattelse ikke harmonerer med
den førerposition som regeringen
ellers tidligere har udtrykt, at
denne ønsker at tage mod BEPS.
Den foreslåede EBITDA-regel
skal sikre, at renteudgifterne står i
et rimeligt forhold til den skatte-
pligtige indkomst.
Til sammen vurderes disse regler
at være tilpas robuste til at sikre
skattebasen.
En strammere implementering af
EBITDA-reglen vurderes ikke at
være hensigtsmæssig.
Hertil kan nævnes, at en sammen-
ligning med implementeringen af
EBITDA-reglen i de øvrige EU-
lande umiddelbart ikke er retvi-
sende, da disse lande typisk ikke
har andre rentefradragsbegræns-
ningsregler.
CFC-regler
MSOI støtter regeringens forslag
om at fastholde grundelementerne
i de danske CFC-regler, herunder
især at disse bør gælde enheder,
uanset deres placering. MSOI støt-
ter desuden, at indkomstopgørel-
sen udvides, ikke mindst ift. inklu-
sionen af indkomst fra immateri-
elle aktiver og at indkomstkriteriet
nedsættes fra de nuværende 50 pct.
til 30 pct.
MSOI tilslutter sig desuden den
kritik, som rettes mod direktivets
model b) for CFC-regler i følgende
passage i forslagets bemærkninger:
”Desuden er det uklart, i hvilket
omfang model b medfører yderli-
gere beskyttelse over for skatte-
Side 130 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0131.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
undgåelse i forhold til, hvad der al-
lerede følger af transfer pricing
reglerne og af omgåelsesklausulen i
direktivets artikel 6.”
Generel omgåelsesklausul
MSOI hilser det velkomment, at
lovforslaget vil indføre en generel
omgåelsesklausul, som ikke kun
gælder for udvalgte direktiver og
DBO’er.
MSOI frygter dog, at
denne klausul vil få meget begræn-
set betydning grundet EU-domsto-
lens vide fortolkning af, hvornår et
arrangement er tilrettelagt af ”vel-
begrundede kommercielle årsager,
der afspejler den økonomiske vir-
kelighed”.
Den generelle omgåelsesklausul
indskrænker ikke anvendelsen af
de eksisterende omgåelsesklausuler
og værnsregler i dansk ret, herun-
der domstolenes ulovbestemte ad-
gang til at tilsidesætte dispositioner
i skattemæssig henseende, jf.
herom også kommentarerne til hø-
ringssvaret fra Danske Advokater.
Øvrige bemærkninger vedrørende skatte-
undgåelse
MSOI opfordrer regeringen til at
forfølge en stærk EU-aftale for of-
fentlig land-for-land rapportering,
der som minimum sikrer; bred
dækning ift. dækkede selskaber:
Ikke kun for multinationale selska-
ber med en årlig konsolideret om-
sætning på over 750 milliarder,
men derimod på 40 milliarder
euro, fuld dækning ift. alle jurisdik-
tioner: Offentlig land-for-land rap-
portering bør gælde samtlige juris-
diktioner, hvor det multinationale
selskab er til stede, og offentlig
land-for-land rapporteringen bør
som minimum dække alle de
aspekter, som OECD’s CBCR for-
mat dækker, og gerne mere.
Side 131 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0132.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Plesner
Plesner har udelukkende afgivet
bemærkninger til den del af lov-
forslaget, som vedrører skattetvist-
bilæggelse.
Vedrørende EU-voldgiftskonven-
tionen bemærker Plesner, at det
følger af heraf, at den omstændig-
hed, at der nedsættes et rådgivende
udvalg, ikke fratager virksomheden
muligheden for samtidig at an-
vende de almindelige nationale kla-
geveje, men at dette ikke gælder
for så vidt angår domstolsbehand-
ling, hvis en kontraherende stats
interne lovgivning ikke tillader de
kompetente myndigheder at fra-
vige afgørelser, der er truffet af de-
res retsinstanser.
Plesner bemærker hertil, at det er
Skatteministeriets opfattelse, at det
ikke i dansk ret er muligt for skat-
temyndighederne at fravige en
domstolsafgørelse, idet Plesner
henviser til forarbejderne til imple-
menteringsloven til EF-voldgifts-
konventionen (nr. 763 af 27. no-
vember 1991). Endvidere bemær-
ker Plesner, at skatteyderen kan
hæve en allerede anlagt retssag i
henhold til EF-voldgiftskonventio-
nens artikel 7, stk. 3.
Plesner anfører, at Skatteministe-
riet ved skrivelse af 20. december
2017 til Plesner har tilkendegivet,
at artikel 7, stk. 3 finder anven-
delse i Danmark, da der ikke er
den fornødne lovhjemmel til at
fravige en domstolsafgørelse, og at
dette efter Skatteministeriets op-
fattelse også gælder, såfremt det er
Retstillingen opfattes således, at
der i dansk ret ikke er hjemmel til,
at skattemyndighederne kan fra-
vige en domstolsafgørelse. Endvi-
dere vurderes, at der ikke er grund-
lag for at indføre en sådan hjem-
mel.
Som anført af Plesner, kan tvist-
spørgsmål ikke behandles ved
voldgift i henhold til EU-voldgifts-
konventionen, hvis spørgsmålet
indbringes for danske domstole, jf.
bekendtgørelse nr. 260 af 21.
marts 2006 om EF-voldgiftskon-
ventionen § 2. Selve sagsanlægget
hindrer derimod ikke, at et tvist-
spørgsmål behandles ved voldgift i
henhold til voldgiftsdirektivet.
Hertil bemærkes, at selskaber, der
udsættes for en TP-korrektion, der
medfører dobbeltbeskatning,
fremover kan vælge, om de ønsker
tvistspørgsmålet løst i henhold til
EU-voldgiftskonventionen eller i
henhold til voldgiftsdirektivet.
Hvor en skatteyder får medhold i
en klage, der behandles ved Lands-
skatteretten, og Skatteministeriet
indbringer spørgsmålet for dom-
stolene, anses den af Skattemini-
steriet indgivne stævning som ”den
første meddelelse om det forhold, der giver
eller vil give anledning til et tvistspørgs-
mål”,
jf. voldgiftsdirektivets artikel
3, stk. 1.
I denne situation vil Skatteministe-
riet give instruktion til Kammerad-
vokaten om, at sagen ved domsto-
len stilles i bero med henblik på, at
Side 132 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0133.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteministeriet, der indbringer
en afgørelse fra Landsskatteretten
for domstolene. Endvidere anfører
Plesner, at Skatteministeriet har
bemærket, at der tilsvarende ikke
er lovhjemmel til at fravige en
domstolsafgørelse i forbindelse
med den gensidige aftaleprocedure
efter dobbeltbeskatningsoverens-
komsterne.
Plesner anfører, at Skatteministeri-
ets skrivelse viser, at der ikke er
forfatningsretlige hindringer for, at
en sådan lovhjemmel tilvejebrin-
ges. Det er efter Plesners opfat-
telse ikke åbenbart, at den af Skat-
teministeriet hævdede forståelse af
gældende ret på dette punkt er
korrekt.
Plesner anfører, at når der ikke er
forfatningsretlige forhindringer
for, at Folketinget kan etablere
lovhjemmel for skattemyndighe-
derne til at fravige en domstolsaf-
gørelse - så må den omstændighed,
at Folketinget ved lov har gennem-
ført EU-voldgiftskonventionen
(og dobbeltbeskatningsoverens-
komsterne) i dansk ret, i sig selv
indeholde den fornødne hjemmel
for skattemyndighederne til at an-
vende konventionens regler uden
begrænsninger. Plesner anfører, at
der således ikke findes regler i
dansk ret, der forhindrer skatte-
myndighederne i at fravige en
domstolsafgørelse i et sådant til-
fælde.
Plesner bemærker, at såfremt mini-
steriets antagelse måtte være kor-
rekt, betyder det, at skatteyderen
skatteyderen ikke afskæres mulig-
heden for voldgiftsbehandling.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvaret fra DI og
FSR ovenfor.
Side 133 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0134.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
må vælge, om en retssag skal føres
til doms, eller om skatteyderen øn-
sker voldgiftsbehandling, ligesom
det betyder at et sagsanlæg, der er
initieret af Skatteministeriet, ude-
lukker muligheden for voldgiftsbe-
handling for en skatteyder.
Plesner bemærker, at konsekven-
sen heraf er, at skatteyderen reelt
fratages sin mulighed for - som
forudsat i voldgiftskonventionen
at anvende det nationale, admini-
strative klagesystem, dvs. at på-
klage skattemyndighedernes afgø-
relse til Skatteankestyrel-
sen/Landsskatteretten, forinden
sagen anmodes behandlet efter
konventionens regler.
Endvidere bemærker Plesner, at
hvis skatteyderen påklager skatte-
myndighedernes afgørelse - og
Landsskatteretten nedsætter skat-
temyndighedernes ansættelse - vil
Skatteministeriet med et sagsanlæg
kunne afskære skatteyderen fra
voldgiftsbehandling. I denne for-
bindelse bemærker Plesner, at
Skatteministeriet vist nok har ind-
bragt stort set alle de afgørelser,
som Landsskatteretten har truffet
de seneste par år på transfer pri-
cing området til hel eller delvis for-
del for skatteyderen, for domsto-
lene.
Plesner bemærker, at den efter mi-
nisteriets opfattelse gældende rets-
tilstand vedrørende konsekvensen
af Skatteministeriets sagsanlæg fo-
rekommer overraskende, eftersom
voldgiftskonventionens bestem-
melser om domstolsbehandling
Side 134 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0135.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
klart synes at forudsætte, at det er
skatteyderens valg, der er afgø-
rende for mulighederne for vold-
giftsbehandling.
Vedrørende EU’s skattetvistbilæg-
gelsesdirektiv bemærker Plesner, at
det fremgår af direktivets § 16, stk.
4, at denne bestemmelse giver mu-
lighed for afskæring af adgangen til
voldgiftsprocedure i den situation,
hvor der er afsagt dom i sagen, og
hvor myndighederne i den pågæl-
dende medlemsstat ikke kan fra-
vige dommen.
Plesner bemærker hertil, at direkti-
vet derimod ikke indeholder nogen
regel svarende til EU-voldgifts-
konventionens artikel 7, stk. 3,
hvor selve sagsanlægget forhindrer
voldgiftsproceduren. Plesner be-
mærker, at det tværtimod fremgår
af direktivets artikel 16, stk. 3, at
berørte personer kan benytte de
retsmidler, der er til rådighed i
henhold til national lovgivning i de
berørte medlemsstater, idet benyt-
telse af sådanne retsmidler alene
har konsekvenser i forhold til fri-
sten og medlemsstaternes stilling-
tagen til imødekommelse eller af-
visning af anmodningen og fristen
for gennemførelse af gensidig afta-
leprocedure.
Plesner anfører, at Skatteministe-
riet i den ovenfor nævnte skrivelse
har bemærket, at selve sagsanlæg-
get ikke hindrer voldgift efter di-
rektivet, og hvis der efter sagsan-
lægget starter en gensidig aftale-
Side 135 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0136.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
procedure eller en voldgiftsproce-
dure efter anmodning fra skatte-
yderen, vil der være mulighed for,
at retssagen sættes i bero, mens
disse procedurer er i gang, og der-
med hindre, at en dom i sagen vil
begrænse de mulige udfald af den
gensidige aftaleprocedure eller hin-
dre voldgiften. Endvidere anfører
Plesner, at Skatteministeriet har gi-
vet udtryk for, at det vil være na-
turligt at benytte sig af denne mu-
lighed i disse situationer.
Plesner bemærker, at den usikker-
hed, der hersker nu under vold-
giftskonventionens område - og
som vil fortsætte også på direkti-
vets område, hvis lovforslaget ved-
tages i den fremsatte form - så-
fremt skatteyderen ønsker at an-
vende det nationale, administrative
klagesystem før en behandling ef-
ter konventionen (og direktivet
fremadrettet), ikke lever op til
skattetvistbilæggelsesdirektivets
formål om at sikre skatteyderne
bedre adgang til bilæggelse af tvi-
ster om dobbeltbeskatning.
Plesner bemærker endvidere, at di-
rektivet ganske vist indebærer en
vis forbedring af den efter ministe-
riets opfattelse gældende retstil-
stand på området, idet et sagsan-
læg ikke i sig selv udelukker vold-
giftsbehandling efter direktivet, da
retssagen kan sættes i bero. Plesner
bemærker hertil, at hvorvidt en
konkret sag sættes i bero, i høj
grad beror på Skatteministeriets og
ultimativt domstolens holdning til
den konkrete sag, hvorfor der ikke
Side 136 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0137.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er nogen sikkerhed for, at en an-
modning om berostillelse vil blive
imødekommet.
Plesner anfører, at den omhand-
lede problemstilling vedrørende
muligheden for at anvende vold-
giftskonventionen - og skattetvist-
bilæggelsesdirektivet fremadrettet -
i samspil med nationale retsmidler
således ikke er løst. Plesner be-
mærker, at problemet er skabt som
et resultat af Skatteministeriets op-
fattelse af, at der ikke er lovhjem-
mel til at fravige domstolsafgørel-
ser, kombineret med den omstæn-
dighed at Skatteministeriet efter
dansk ret har mulighed for at ind-
bringe en afgørelse fra en admini-
strativ klageinstans for domsto-
lene.
På den baggrund opfordrer Ples-
ner til, at lovforslaget ændres såle-
des, at der skabes den fornødne
lovhjemmel til, at skattemyndighe-
derne kan fravige en domstolsaf-
gørelse i de tilfælde, hvor skatte-
yderen ønsker afgørelsen prøvet
efter reglerne i EU's skattetvistbi-
læggelsesdirektiv eller EU-vold-
giftskonventionen, hvorved en-
hver tvivl om retstilstanden vil
blive fjernet.
Plesner bemærker, at da der ikke er
forfatningsretlige hensyn at tage,
ses der ikke at være nogen grund
til, at skattemyndighederne ikke
skulle kunne fravige en domstols-
afgørelse, når det sker på skatte-
yderens egen foranledning.
Side 137 af 138
L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948054_0138.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Plesner bemærker endvidere, at det
tillige bør sikres, at en sådan æn-
dring også gælder for sager, der er
verserende ved Skatteankestyrel-
sen/Landsskatteretten.
Endelig bemærker Plesner, at det
som det mindste bør præciseres i
loven, at skatteyderen ved dom-
stolsbehandling har et retskrav på,
at retssagen stilles i bero, såfremt
skatteyderen har anmodet - eller
anmoder - om behandling efter
EU's skattetvistbilæggelsesdirektiv.
Vedrørende den gensidige aftale-
procedure i sager, der alene er om-
fattet af dobbeltbeskatningsover-
enskomsternes anvendelsesområde
bemærker Plesner, at Skattemini-
steriets heller ikke i sådanne sager
finder, at der er den fornødne lov-
hjemmel til at fravige en domstols-
afgørelse.
Plesner bemærker hertil, at det vil
være naturligt i samme anledning
at indføre en tilsvarende lovhjem-
mel, således at en dom/domstols-
behandling - hvad enten den er ini-
tieret af Skatteministeriet eller
skatteyderen - ikke afskærer skatte-
yderen fra at anmode om iværk-
sættelse af den i overenskomsterne
fastsatte gensidige aftaleprocedure.
SRF Skattefaglig For-
ening
Ingen bemærkninger
Side 138 af 138