L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 Bilag 1, L 28 A Bilag 1, L 28 B Bilag 1
Offentligt

4. oktober 2018

J.nr. 2017 - 1461

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbe-

skatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgifts-

konventionen), momsloven og forskellige andre love (Implementering af direktivet om

skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af moms-

systemdirektivet.).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Generel omgåelsesklausul

Advokatrådet påpeger vedrørende

den foreslåede omgåelsesklausul,

at der kan opstå en problemstil-

ling, hvor en skatteyder træffer et

valg i sin forretningsaktivitet med

henblik på at opnå den skattemæs-

sigt mest fordelagtige struktur, og

SKAT opfatter dette som et valg,

der ikke er reelt.

Advokatrådet opstiller følgende

eksempel:

En hovedaktionær ønsker at ind-

skyde egenkapital i sit helejede sel-

skab. Hvis kapitalen indskydes ved

en direkte kontooverførsel, vil sel-

skabet blive tilskudsbeskattet. Ho-

vedaktionæren vælger derfor

–

udelukkende af skattemæssige år-

sager

–

at indskyde kapitalen som

en selskabsretlig kapitalforhøjelse,

hvilket er skattefrit for selskabet.

Advokatrådet beder om, at det be-

kræftes, at et sådant rent skatte-

mæssigt begrundet valg i en forret-

ningsaktivitet ikke er omfattet af

ligningslovens § 3, samt redegøre

for, hvorfor ligningslovens § 3 ikke

finder anvendelse i det anførte ek-

sempel.

Udgangspunktet i skatteretten er,

at en skatteyder har ret til at vælge

den skattemæssigt mest fordelag-

tige struktur til sin forretningsakti-

vitet, og dette ændrer skatteundgå-

elsesdirektivet

–

og dermed lov-

forslaget

–

ikke på.

Det bemærkes overordnet om valg

af den skattemæssigt mest fordel-

agtige struktur, at minimering af

skattebetalingen ikke er en velbe-

grundet kommerciel årsag i be-

stemmelsens forstand. På den an-

den side er opnåelse af skattefor-

dele ved opfyldelse af objektive

kriterier heller ikke i sig selv udtryk

for misbrug af reglerne.

Den generelle omgåelsesklausul

har til formål at hindre misbrug af

skattereglerne og finder derfor an-

vendelse på arrangementer, der

ikke er reelle. I relation til Advo-

katrådets kortfattede eksempel be-

mærkes det, at lovgivningen giver

mulighed for at benytte forskellige

måder til at indskyde kapital i et

selskab, og at disse måder vil have

forskellige skattemæssige virknin-

ger. Baseret på Advokatrådets

kortfattede beskrivelse er der ikke

tale om, at hovedaktionæren mis-

bruger reglerne, idet der blot væl-

ges den mest fordelagtige struktur

til forretningsaktiviteten, og den

skattemæssige virkning heraf er i

overensstemmelse med skattereg-

lernes formål og indhold. Da skat-

teyderen efter Advokatrådets be-

skrivelse ikke har handlet i strid

Side 2 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med indholdet i omgåelsesklausu-

len, er skatteyderen ikke omfattet

af den foreslåede bestemmelse.

Advokatrådet beder om, at det ud-

dybes, om ligningslovens § 3 ek-

sempelvis gælder moms og afgif-

ter, da det i forarbejderne er an-

ført, at ligningslovens § 3 skal

”gælde hele skatteretten”.

Med lovforslaget indføres der i

dansk ret en generel omgåelses-

klausul, der skal imødegå misbrug

af selskabsbeskatningen. Omgåel-

sesklausulen finder anvendelse på

indkomstopgørelsen og skattebe-

regningen efter selskabsskattereg-

lerne og omfatter derfor ikke

moms- og afgiftsreglerne.

Advokatrådet opfordrer til, at der i

forarbejderne redegøres for, om

den generelle omgåelsesklausul kan

udvide de øvrige omgåelsesklausu-

ler. Advokatrådet bemærker i den

sammenhæng, at det anføres i for-

arbejderne, at omgåelsesklausulen

ikke skal begrænse muligheden for

at anvende andre klausuler.

Den foreslåede generelle omgåel-

sesklausul er en selvstændig be-

stemmelse, der gælder parallelt og

uafhængigt af andre omgåelses-

klausuler og værnsregler i dansk

ret. Den foreslåede bestemmelse

hverken udvider eller begrænser

anvendelsesområdet af de øvrige

omgåelsesklausuler og værnsregler

i dansk ret, herunder adgangen til

at tilsidesætte skattemæssigt be-

grundede arrangementer i overens-

stemmelse med eksisterende dom-

stolspraksis. Såfremt et arrange-

ment, der kan tilsidesættes efter

den generelle omgåelsesklausul,

ikke ville kunne tilsidesættes efter

de eksisterende omgåelsesklausuler

og værnsregler i dansk ret, vil den

generelle omgåelsesklausul kunne

indebære en udvidelse af, hvornår

skattemæssigt begrundede arrange-

menter kan tilsidesættes, jf. også

svaret umiddelbart nedenfor.

Side 3 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet beder om, at det be-

kræftes, at den generelle omgåel-

sesklausul har samme indhold som

SKATs mulighed for at foretage

en dispositionskorrektion i en

transfer pricing-sag.

Advokatrådets anmodning må for-

stås således, at det ønskes bekræf-

tet, at den generelle omgåelses-

klausul blot vil lovfæste den alle-

rede eksisterende domstolsskabte

praksis om tilsidesættelse af dispo-

sitioner mellem interessefor-

bundne parter.

Som det fremgår af lovforslagets

almindelige bemærkninger (punkt

2.3.2), er der i Danmark en om-

fangsrig retspraksis om tilsidesæt-

telse af skattemæssigt begrundede

arrangementer. Denne domstols-

praksis har dog udviklet sig grad-

vist i de konkrete sager, der er ble-

vet forelagt domstolene, og der ses

ikke i denne retspraksis formuleret

præcise, generelle kriterier for,

hvornår skattemæssigt begrundede

arrangementer vil kunne tilsidesæt-

telse. Bl.a. derfor er der heller ikke

i alle henseender enighed i teorien

om den præcise rækkevidde af

domstolenes adgang til at tilside-

sætte skattearrangementer af den

type, der vil være omfattet af den

foreslåede generelle omgåelses-

klausul.

Selv om eksisterende retspraksis

vurderes allerede at ville føre til til-

sidesættelse af i hvert fald langt

hovedparten af den type arrange-

menter, som den foreslåede gene-

relle omgåelsesklausul vil omfatte,

vurderes det derfor ikke muligt at

besvare Advokatrådets spørgsmål

bekræftende.

Side 4 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes i den sammenhæng,

at den foreslåede generelle omgåel-

sesklausul skal leve op til skatte-

undgåelsesdirektivets minimums-

krav, og at spørgsmål om fortolk-

ningen af direktivet

–

og dermed

klausulens fortolkning

–

i sidste

ende vil kunne forelægges EU-

Domstolen med henblik på ende-

lig afklaring.

Skattetvistbilæggelse

Advokatrådet finder det overord-

net positivt, at der på EU-niveau

sker tiltag til at forbedre mekanis-

mer til bilæggelse af tvister om

dobbeltbeskatning, at anvendelses-

området bredes ud, og at der sikres

forbedrede mekanismer til at sikre

den fornødne fremdrift i forhold

til EF-voldgiftskonventionen.

Advokatrådet bemærker, at det

som minimum bør være muligt at

indgive klage på svensk eller en-

gelsk i tillæg til dansk.

Det fremgår af voldgiftsdirektivets

artikel 3, stk. 1, at ”Den

berørte per-

son sikrer, at hver berørt medlemsstat

modtager klagen på mindst et af følgende

sprog: a) ét af den pågældende medlems-

stats officielle sprog i henhold til national

ret eller b) et hvilket som helst andet

sprog, som den pågældende medlemsstat

accepterer til dette formål.

Endvidere fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, afsnit 2.6.1,

at ”Skatteforvaltningen

fastsætter, hvil-

ket sprog klagen indgives på”

Lovforslaget fastsætter ikke nær-

mere rammer for, hvilke sprog en

klage til skatteforvaltningen kan

indgives på. Efter gældende ret-

Side 5 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningslinjer kan en klage til skatte-

forvaltningen også indgives på

svensk eller engelsk i tillæg til

dansk.

Advokatrådet bemærker, at det bør

præciseres, at skatten efter danske

regler skal være pålignet, før fri-

sten for indbringelse af klagen be-

gynder at løbe, da det i lovforslaget

anførte fejlagtigt kan give det ind-

tryk, at fristen beregnes fra agter-

skrivelsen.

Bemærkningerne til lovforslaget

ændres således, at det fremgår, at

den meddelelse, hvorfra fristen be-

regnes, kan være en afgørelse, en

kendelse eller en betalingsanmod-

ning.

Advokatrådet bemærker, at det

fremgår af lovforslaget, at direkti-

vets bestemmelser har virkning for

alle klager, der indgives fra den 1.

juli 2019 om tvistspørgsmål vedrø-

rende indkomst eller kapital i et

indkomstår, der begynder fra den

1. januar 2018 eller derefter.

Endvidere bemærker Advokatrå-

det, at det følger af artikel 23 i di-

rektivet, at de kompetente myndig-

heder i de berørte medlemsstater

kan beslutte at anvende direktivet

på eventuelle klager, der er indgi-

vet før den 1. juli 2019 eller på tid-

ligere skatteår.

Advokatrådet finder det uhensigts-

mæssigt, at der kan være dobbelt-

beskatningstvister, der ikke omfat-

tes af voldgift alene på grund af de

danske implementeringsregler. Ad-

vokatrådet anbefaler derfor, at di-

rektivet også finder anvendelse på

Det fremgår af voldgiftsdirektivets

artikel 23, at ”Direktivet

anvendes på

alle klager, der indgives fra den 1. juli

2019 og fremefter, om tvistspørgsmål

vedrørende indkomst eller kapital i et

skatteår, der begynder den 1. januar

2018 eller derefter. De kompetente myn-

digheder i de berørte medlemsstater kan

dog beslutte at anvende dette direktiv på

eventuelle klager, der er indgivet før

denne dato,

eller på tidligere skatteår”

Ved lovforslaget implementeres

voldgiftsdirektivet i sin helhed i

dansk ret. Af hensyn til at opnå en

ensartet og systematisk tilgang til

erhvervsrettet EU-lovgivning vur-

deres, at direktivet alene skal finde

anvendelse på klager som opfylder

de kriterier, der fremgår direkte af

direktivet.

Herudover foreligger ikke den for-

nødne klarhed over, hvilke konse-

kvenser det ville få, såfremt direk-

tivet fandt anvendelse på allerede

indgivne klager.

Side 6 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tidligere skatteår, i det omfang an-

dre berørte medlemsstater tillader

dette.

Det vurderes således, at direktivet

alene skal finde anvendelse på kla-

ger, der indgives fra den 1. juli

2019 og fremefter, om tvistspørgs-

mål vedrørende indkomst eller ka-

pital i et skatteår, der begynder den

1. januar 2018 eller derefter.

Advokatrådet bemærker, at sager,

der er omfattet af EF-voldgifts-

konventionen, er omfattet af reg-

lerne om omkostningsgodtgørelse,

jf. skatteforvaltningslovens § 55,

stk. 1, nr. 6, og at tilsvarende bør

gælde for sager, der omfattet af di-

rektivet.

Lovforslaget er justeret således, at

omkostningsgodtgørelsesordnin-

gen er udvidet til også at omfatte

sager efter direktivet.

Momsloven

Advokatrådet foreslår visse sprog-

lige rettelser.

Rettelserne er foretaget.

Advokatrådet savner flere eksem-

pler på kendte former for vou-

chere.

I bemærkningerne er beskrevet,

hvad der kendetegner en voucher,

og forskellen på vouchere til ét

formål og vouchere til flere formål

er beskrevet. I kommentaren til

Dansk Erhverv, hvortil der henvi-

ses, er beskrevet eksempler på for-

hold, der bevirker, at en voucher

anses for en voucher til flere for-

mål. Beskrivelsen er medtaget i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Danske Advokater

Rentefradragsbegrænsning

Det er efter Danske Advokaters

opfattelse vanskeligt at se logikken

og hensigtsmæssigheden i at have

to forskellige bundgrænser i hen-

holdsvis renteloftreglen i selskabs-

Det bemærkes, at bundgrænsen i

den foreslåede EBITDA-regel er

baseret på skatteundgåelsesdirekti-

vets minimumskrav, og at det der-

for ville være udtryk for en over-

Side 7 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattelovens § 11 B og den foreslå-

ede EBITDA-regel i selskabsskat-

telovens § 11 C.

implementering, såfremt bund-

grænsen blev fastsat til et beløb,

der svarer til bundgrænsen i den

gældende renteloftsregel. Dernæst

bemærkes, at renteloftsreglen i sel-

skabsskattelovens § 11 B ikke er

foreslået ændret som led i dette

lovforslag. Det bemærkes endelig,

at en eventuel nedsættelse af bund-

grænsen i selskabsskattelovens §

11 B vil medføre et mindrepro-

venu, der ville skulle finansieres in-

den for rammerne af budgetloven.

Danske Advokater stiller endvi-

dere spørgsmålstegn ved, at fonde

omfattet af fondsbeskatningsloven

omfattes af den foreslåede

EBITDA-regel, hvorimod disse

fonde ikke er omfattet af renteloft-

reglen.

Skatteundgåelsesdirektivet finder

også anvendelse på fonde og for-

eninger omfattet af fondsbeskat-

ningsloven, da direktivet finder an-

vendelse på alle skattesubjekter,

der er selskabsskattepligtige. Der-

for skal EBITDA-reglen også

finde anvendelse for fonde omfat-

tet af fondsbeskatningsloven, selv

om de ikke er omfattet af den gæl-

dende renteloftregel.

Danske Advokater påpeger, at lov-

forslaget ikke indeholder en over-

gangsbestemmelse for selskaber,

der på nuværende tidspunkt har

fremførbare underskud opgjort ef-

ter EBIT-reglen, og opfordrer til,

at der i lovudkastets bemærkninger

tages stilling hertil.

Der er i lovforslaget som fremsat

indarbejdet en overgangsregel, så-

ledes at en fremført EBIT-saldo

overføres til anvendelse i relation

til EBITDA-reglen.

Generel omgåelsesklausul

Efter Danske Advokaters opfat-

telse skaber lovforslagets bemærk-

ninger til omgåelsesklausulen usik-

kerhed om, hvorvidt der med den

Det kan bekræftes, at der med lov-

forslaget ikke pålægges skatteyde-

ren en omvendt bevisbyrde.

Side 8 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nye bestemmelse pålægges skatte-

yderen en omvendt bevisbyrde, så-

ledes at alle arrangementer som

udgangspunkt anses for misbrug.

Danske Advokater opfordrer til, at

det i forslaget præciseres, at det

først i tilfælde, hvor Skatteforvalt-

ningen efter en objektiv analyse

har påvist eller sandsynliggjort, at

der er tale om misbrug/omgåelse,

påhviler den skattepligtige at godt-

gøre, at arrangementet er tilrette-

lagt af velbegrundede kommerci-

elle årsager, der afspejler den øko-

nomiske virkelighed.

Det påhviler først og fremmest

Skatteforvaltningen at foretage en

objektiv analyse af alle relevante

faktiske forhold og omstændighe-

der med henblik på at fastslå,

hvorvidt et arrangement eller en

serie af arrangementer udgør et

misbrug.

Såfremt Skatteforvaltningen vurde-

rer, at der konkret foreligger mis-

brug, har skatteyderen mulighed

for at godtgøre, at arrangementet

eller serien af arrangementer er til-

rettelagt af velbegrundede kom-

mercielle årsager, der afspejler den

økonomiske virkelighed. Løfter

skatteyderen denne bevisbyrde, vil

den foreslåede omgåelsesklausul

ikke finde anvendelse.

Danske Advokater anmoder om,

at der gives eksempler på, hvordan

konsekvensen af, at der ved ind-

komstopgørelsen og skattebereg-

ningen skal ses bort fra et enkelt

trin i et arrangement, skal håndte-

res i praksis.

Hvis der er tale om et samlet ar-

rangement, hvor et enkelt trin i ar-

rangementet f.eks. har medført en-

ten et uretmæssigt fradrag eller en

kunstig konvertering af et skatte-

pligtigt udbytte til en skattefri kapi-

talgevinst, vil konsekvensen af an-

vendelsen af den generelle omgåel-

sesklausul være, at der skal ses bort

fra netop den konkrete, uretmæs-

sigt opnåede skattefordel.

I eksemplet vil konsekvensen altså

være, at det uretmæssige fradrag

nægtes, eller at der sker beskatning

af det udbytte, der reelt er udlod-

det.

Side 9 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri er kritiske over for

lovforslaget og mener, at regerin-

gen i stedet burde følge anbefalin-

gen fra Implementeringsrådet.

Dansk Byggeri henviser i øvrigt til

DI’s høringssvar.

Udgangspunktet for den foreslå-

ede implementering er, at direkti-

vet følges, således at de danske

regler svarer til de regler, der frem-

går af direktivet. I overensstem-

melse med implementeringsprin-

cipperne udnyttes samtidig den

fleksibilitet, som direktivet giver

mulighed for. Endelig er det til-

stræbt, at der foretages så få æn-

dringer af den eksisterende skatte-

lovgivning som muligt.

På nogle punkter ville en begræns-

ning af de danske regler til direkti-

vets minimumsstandard medføre,

at væsentlige danske skatteregler

ville skulle ophæves eller væsent-

ligt ændres. Det drejer sig om de

eksisterende rentefradragsbegræns-

ningsregler om tynd kapitalisering

og renteloftet samt om de eksiste-

rende regler om CFC-beskatning.

Der er tale om eksisterende danske

skatteregler, der sikrer, at værdier

skabt i Danmark også beskattes

her. Reglerne er således nødven-

dige for at bekæmpe skatteundgå-

else og opretholde det danske sel-

skabsskatteprovenu.

En ophævelse af de eksisterende

værnsregler vil således medføre en

mindre robust selskabsskattebase

og vil potentielt have store nega-

tive konsekvenser for selskabsskat-

teprovenuet.

Dansk Erhverv

Generelle bemærkninger til implemente-

ringen af skatteundgåelsesdirektivet

Side 10 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv finder det bekym-

rende, at man ikke i højere omfang

erstatter de nuværende danske reg-

ler med de fælles OECD/EU-reg-

ler, bl.a. i henhold til de tre for-

skellige rentefradragsbegræns-

ningsregler, som med fordel kunne

erstattes af den ene fælles regel,

som direktivet lægger op til. Dansk

Erhverv finder det endvidere be-

kymrende, at man i lovforslaget

visse steder lægger op til at gå vi-

dere end minimumsimplemente-

ringen, og henviser til Implemen-

teringsrådets anbefalinger herom.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Dansk Erhverv mener, at Dan-

mark bør overveje at udforme reg-

lerne i overensstemmelse med EU-

Kommissionens forslag til et fælles

selskabsskattegrundlag, benævnt

Common Corporate Tax Base

(CCTB).

CCTB- og CCCTB (Common

Consolidated Corporate Tax

Base)-forslagene har været drøftet

i Rådet siden fremsættelsen tilbage

i 2011. Medlemsstaterne har indtil

videre alene kunnet opnå enighed

om de elementer, der skal mod-

virke aggressiv skatteplanlægning

(BEPS). Denne del af CCTB- og

CCCTB-forslagene er efterføl-

gende blevet udskilt til særskilt be-

handling og vedtaget med skatte-

undgåelsesdirektivet. Det er dette

direktiv, der med lovforslaget nu

implementeres i dansk ret, og lov-

forslaget er derfor netop baseret

på fælles EU-regler, der har sit ud-

spring i CCTB- og CCCTB-forsla-

gene.

CFC-regler

Dansk Erhverv foreslår, at man i

lovforslaget præciserer, at den del

af CFC-datterselskabets indkomst,

der indgår hos moderselskabet,

skal anses for finansiel indkomst i

Når de danske CFC-regler finder

anvendelse, indebærer det, at der

ved et dansk moderselskabs ind-

komstopgørelse skal medregnes en

andel af CFC-selskabets positive

Side 11 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

moderselskabets indkomstopgø-

relse.

Dansk Erhverv henviser til, at

dette vil medføre, at indkomst fra

CFC-selskaber indgår i beregning

af rentefradragsbegrænsning på

samme måde som andre finansielle

indkomster, og at det på denne

måde sikres, at finansiel indkomst

skattemæssigt behandles ens, uan-

set hvor i verden den er tjent.

indkomst. CFC-selskabets ind-

komst opgøres i den forbindelse

efter danske regler. Der er derfor

ikke grundlag for at anse den del af

CFC-selskabets indkomst, der skal

medregnes ved moderselskabets

indkomst, for ”finansiel indkomst”

i relation til rentefradragsbegræns-

ningsreglerne.

Det bemærkes i øvrigt, at det i

skatteundgåelsesdirektivet er ud-

tømmende defineret, hvad der skal

anses for at være låneomkostnin-

ger i relation til EBITDA-reglen,

og at denne definition ikke omfat-

ter positiv CFC-indkomst.

For så vidt angår renteloftreglen

henvises også til kommentarerne

til høringssvaret fra Danske Advo-

kater.

Dansk Erhverv foreslår, at lempel-

sesreglen selskabsskattelovens §

32, stk. 11, præciseres, da den i

praksis har givet anledning til tvivl.

Dansk Erhverv bemærker, at det

konkret vedrører tvivl om lem-

pelse efter selskabsskattelovens §

17, stk. 2, som i nærmere angivne

tilfælde giver lempelse for skatter

betalt af CFC-selskabernes datter-

selskaber.

Selskabsskattelovens § 32, stk. 11,

indebærer, at moderselskabet gives

creditlempelse for samtlige skatter

betalt af CFC-selskabet, hvilket

skal ses i sammenhæng med, at

CFC-selskabets samlede indkomst

skal medregnes ved moderselska-

bets indkomstopgørelse. Der ses

ikke at være grundlag for at udvide

denne lempelsesregel med henblik

på at indrømme lempelse for skat-

ter betalt af CFC-selskabets datter-

selskaber.

Dansk Erhverv foreslår, at det

præciseres, hvilken indkomst der

anses for finansiel leasingindkomst

eller i hvert fald præciseres, om det

fortsat er IAS 17, eller det er den

Der sker i relation til leasinggiveres

regnskabsmæssige behandling af

leasingkontrakter ikke nogen væ-

sentlig ændring ved overgangen fra

IAS 17 til IFRS 16. Der vurderes

Side 12 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nye regnskabsstandard i IFRS 16,

der skal anvendes som fortolkning

af, om en indkomst hidrører fra fi-

nansiel leasing.

Dansk Erhverv bemærker, at IFRS

16 medfører en betydelig udvidelse

af det finansielle leasingbegreb i

forhold til den nugældende IAS

17.

Samtidig påpeger Dansk Erhverv,

at det efter IFRS 16 kan fore-

komme, at visse aftaler blive be-

handlet som finansiel leasing for

leasingtager og operationel leasing

for udlejeren

derfor ikke at være behov for i re-

lation til CFC-reglerne yderligere

at præcisere, hvilken indkomst der

anses for indkomst fra finansiel

leasing, men henvisningen til IAS

17 er dog i bemærkningerne erstat-

tet af en henvisning til IFRS 16,

der vil være gældende fra 1. januar

2019.

Vedrørende afgrænsningen af fi-

nansielle leasingudgifter i relation

til rentefradragsbegrænsningsreg-

lerne bemærkes det, at IFRS 16 in-

debærer, at leasingtagere ikke læn-

gere regnskabsmæssigt skal sondre

mellem finansielle og operationelle

leasingkontrakter. Ved afgørelsen

af, om der skattemæssigt er tale

om finansieringsudgifter, der er

omfattet af rentefradragsbegræns-

ningsreglerne, vil leasingtagere dog

fortsat skulle vurdere, om der fore-

ligger finansiel eller operationel

leasing. De vil i den henseende

kunne inddrage de kriterier, der ef-

ter IFRS 16 skal anvendes ved

regnskabsaflæggelsen for leasinggi-

vere.

Skattetvistbilæggelse

Dansk Erhverv mener, det er

yderst positivt, at man vælger at

udvide muligheden for, at EU-lan-

dene kan bilægge skattetvister via

voldgift, og at dette vil sikre, at

virksomheder ikke fanges i langva-

rige skatteslagsmål mellem EU-

lande og dermed give hurtigere

klarhed om skatteforhold.

Side 13 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Momsloven

Dansk Erhverv forholder sig over-

ordnet set positivt overfor takterne

i de nye EU-regelsæt (den moms-

mæssige behandling af vouchere

og forenklinger af særordningen

for salg af elektroniske ydelser).

Dansk Erhverv har imidlertid en

række specifikke bemærkninger og

spørgsmål i relation til forslaget

vedrørende vouchere.

Dansk Erhverv opfordrer til, at de

forskellige typer vouchere ikke be-

nævnes ”vouchere til ét formål” og

”vouchere til flere formål”, sådan

som de benævnes i momsdirekti-

vet. I stedet foreslås anvendt fx

”vouchere der alene kan anvendes

i Danmark” eller tilsvarende tyde-

lig og geografisk afgrænsning.

Formålet med at vedtage fælles

EU-regler for den momsmæssige

behandling af vouchere er at sikre,

at alle EU-lande anvender samme

regelsæt. Derved undgås de gæl-

dende problemer med uens for-

tolkning af grænseoverskridende

anvendelse af vouchere, som fører

til dobbelt eller ingen momsbeta-

ling. Det er derfor vigtigt, at den

danske definition af vouchere sva-

rer til definitionen i momsdirekti-

vet. Uanset at vouchere til ét for-

mål, som er udstedt her i landet,

oftest vil skulle anvendes her i lan-

det, kan der godt være vouchere,

der kun kan anvendes i et andet

EU-land

–

fx en hotelovernatning

i Malmø. Her er det vigtigt, at både

udstederen, evt. formidleren og

indløseren, anvender ens voucher-

regler. Med andre ord vil en geo-

grafisk afgrænsning hverken være i

overensstemmelse med direktivets

regler eller løse de nuværende ud-

fordringer med grænseoverskri-

dende vouchere.

Side 14 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv mener, at der bør

foretages en klar afgrænsning mel-

lem vouchere og betalingsmidler,

ligesom flere eksempler vil være

ønskeligt.

Voucherbegrebet er defineret præ-

cist i momsdirektivet, og denne

definition anvendes derfor i forsla-

get til gennemførelse af voucher-

reglerne i momsloven. Som det

fremgår af definitionen i forslaget

til ny § 73 b, kendetegnes en vou-

cher blandt andet af en pligt til at

acceptere voucheren som hel eller

delvis modværdi for varer og ydel-

ser. De varer eller ydelser, der skal

leveres, eller de potentielle leveran-

dørers identitet, skal være angivet

på voucheren eller i tilhørende do-

kumentation. Tilsvarende er ikke

kendetegnende for betalingsmid-

ler.

Opstår der konkrete tvivlsspørgs-

mål i relation til, om et konkret in-

strument falder ind under vou-

cherbegrebet, eller om en voucher

er til ét eller flere formål, kan dette

afklares ved henvendelse til Skatte-

forvaltningen, der bl.a. kan give

bindende svar.

Mere generelt kan det dog oplyses,

at der fx vil være tale om en vou-

cher til flere formål, hvis



den giver mulighed for at mod-

tage varer eller ydelser i flere

EU-lande,



den giver mulighed for at mod-

tage både momsfritagne og

momspligtige varer eller ydelser,



den giver mulighed for at mod-

tage momspligtige varer/ydelser

og fx en avis, der har 0-sats, el-

ler



den giver mulighed for at mod-

tage en ydelse, hvis leverings-

Side 15 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sted er omfattet af hovedreg-

lerne for ydelsers leveringssted i

momslovens § 16.

Ovenstående er præciseret i lov-

forslagets bemærkninger.

Dansk Erhverv mener ikke, at det

er helt klart, hvilken værdi der skal

beregnes moms af ved indløsnin-

gen af vouchere til flere formål.

Dansk Erhverv henviser i denne

forbindelse til forslaget om ny § 4

b, stk. 1.

Forslaget til § 4 b, stk. 1, angiver,

at der skal betales moms af den

faktiske overdragelse af varer eller

ydelser

–

altså ved indløsningen

–

og ikke i tidligere handelsled. Af-

giftsgrundlaget findes i forslaget til

ny § 27 a, og foreslås at være beta-

lingen for voucheren, eller i man-

gel af oplysninger herom, den pen-

geværdi, der er angivet på vouche-

ren eller i den tilhørende doku-

mentation, med fradrag af moms-

beløbet for de leverede varer og

ydelser. I de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget er reglerne

for afgiftsgrundlaget beskrevet,

herunder tilfælde, hvor voucheren

ikke indløses på en gang.

Dansk Erhverv finder, at der kan

opstå tvivl om, hvem der er beta-

lingspligtig for momsen i tilfælde,

hvor en voucher kan bruges til fx

levering af en vare, hvor sælger er

betalingspligtig og en ydelse, hvor

køber er betalingspligtig efter reg-

lerne om omvendt betalingspligt.

Det fremstår uklart, om der i en

sådan situation er tale om en vou-

cher til flere formål, der så først

skal momsbehandles ved indløs-

ningen.

Det kan ikke afvises, at der kan

være vouchere, hvor leveringsste-

det og momssatsen er kendt for de

varer og/eller ydelser, der er anført

i voucheren, men hvor den ansvar-

lige for betalingen af moms kan

være både sælger og køber. Dette

ændrer dog ikke ved bedømmelsen

af, om der er tale om en voucher

til ét eller flere formål.

Side 16 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv rejser desuden

visse spørgsmål i relation til ansvar

og reklamationsret, samt stillingta-

gen til momsbehandlingen af ikke

indløste vouchere til ét formål,

hvor momsen er betalt ved udste-

delse af voucheren og eventuelt i

senere handelsled.

Regler for forbrugeres mulighed

for reklamation, fortrydelse af køb,

og muligheder for at returnere fx

gavekort er ikke reguleret i moms-

lovgivningen. Såfremt en voucher

til ét formål ikke indløses, og inde-

haveren af voucheren ikke får

godtgjort værdien af voucheren,

kan der ikke ske regulering af be-

talt moms.

Dansk Erhverv er af den opfat-

telse, at en række virksomheder vil

skulle tilpasse en række systemer,

hvilket ikke vil være ubetydeligt i

tidsmæssig henseende samt inde-

bærer ikke ubetydelige ekstraudgif-

ter.

Som anført i bemærkningerne til

lovforslaget svarer den momsmæs-

sige behandling af de fleste vou-

chere i det væsentligste til gæl-

dende dansk praksis, men der vil

dog være virksomheder, der skal

ændre fx fakturasystemer. Team

Effektiv Regulering har vurderet,

at forslagene til ændring af moms-

loven medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet på

under 4 mio. kr. årligt.

Dansk Erhverv bemærker endvi-

dere, at virksomheder, der indløser

vouchere, vil skulle holde øje med,

om voucheren er udstedt før eller

efter 1. januar 2019 i de tilfælde,

hvor den momsmæssige behand-

ling ændrer sig. Kun vouchere ud-

stedt efter den 1. januar 2019 skal

behandles efter de nye regler. Ofte

er udstedelsestidspunktet ikke på-

ført voucheren, og da vouchere

ofte har en gyldighed på to til tre

år, vil der være en besværlig over-

gangsperiode af denne længde.

Det er korrekt, at nogle virksom-

heder skal holde øje med udstedel-

sestidspunktet for visse vouchere.

Virksomheder, der indløser så-

danne vouchere, opfordres til at

indgå aftale med udstederen af

voucherne om, at der fremadrettet

anføres udstedelsesdato på alle

vouchere, således at overgangspe-

rioden kan håndteres bedst muligt.

Side 17 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv har desuden visse

spørgsmål i relation til fx fakture-

ring, momsregistrering, sikker-

hedsstillelse og eventuelle konse-

kvenser af ændringer i momssatser

i tidsrummet fra udstedelse og ind-

løsning af en voucher til ét formål.

Den momsmæssige behandling af

indløsning af en voucher til ét for-

mål fremgår af den foreslåede § 4

a, stk. 3, i momsloven. Momsmæs-

sigt anses indløseren for at have le-

vereret varen eller ydelsen til ud-

stederen af voucheren, hvis der

ikke er personsammenfald mellem

udsteder og indløser.

På baggrund af de rejste tvivls-

spørgsmål og udfordringer for de

berørte virksomheder i relation til

den praktisk håndtering af reg-

lerne, opfordrer Dansk Erhverv til,

at relevante parter mødes med

Skatteministeriets departement og

SKAT med henblik på en drøftelse

heraf.

Det anerkendes, at de foreslåede

nye regler om den momsmæssige

behandling af vouchere, kan med-

føre tvivlsspørgsmål af teknisk ka-

rakter, som egner sig til en drøf-

telse mellem de relevante parter.

Skatteministeriet vil tage initiativ

til, at en sådan drøftelse kan finde

sted inden udgangen af oktober

2018.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme har udeluk-

kende bemærkninger til den fore-

slåede regel om rentefradragsbe-

grænsning (EBITDA-reglen).

Dansk Fjernvarme bemærker, at

det i høringsudkastet er valgt ikke

at indarbejde direktivets mulighed

for undtagelse af lån til langsigtede

infrastrukturprojekter, idet der

henvises til, at en sådan undtagelse

kan indarbejdes i “anlægslovene”.

Dansk Fjernvarme foreslår, at der

indsættes en undtagelsesbestem-

melse for forsyningsselskabers lå-

neomkostninger til langsigtede an-

lægsinvesteringer, da låneomkost-

ningerne i de danske fjernvarme-

selskaber efter Dansk Fjernvarmes

Det bemærkes overordnet, at

Dansk Fjernvarme ikke har peget

på konkrete eksempler på, at den

foreslåede EBITDA-regel vil få

utilsigtede virkninger for selskaber

i forsyningssektoren, herunder

fjernvarmeselskaber. I den forbin-

delse skal det bl.a. bemærkes, at

selskaber, der indgår i en koncern,

kan anvende den foreslåede kon-

cernregel og således i stedet for

satsen på 30 pct. anvende den

samlede koncerns EBITDA-sats.

Det betyder i praksis, at koncerner

har adgang til at nedsætte den skat-

tepligtige indkomst før låneom-

kostninger og renter med mere

end 30 pct., såfremt koncernen

Side 18 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opfattelse må antages at ligge langt

uden for det tilsigtede virkningsfelt

for skatteundgåelsesdirektivet.

Dansk Fjernvarme påpeger, at det

i relation til betragtningerne om

statsstøttereglerne vil være en gan-

ske overkommelig opgave for den

danske stat at godtgøre de særlige

kendetegn for finansieringen af

langsigtede infrastrukturprojekter i

Danmark.

som helhed har overstigende låne-

omkostninger, og disse låneom-

kostninger ikke er koncerninterne.

Om muligheden for at indføre en

undtagelsesbestemmelse som den

af Dansk Fjernvarme foreslåede

bemærkes det desuden, at forsy-

ningssektorerne har forskellige

konkurrenceforhold og omfatter

selskaber med meget forskellige

ejer- og finansieringsstrukturer.

Derfor er det fortsat vurderingen,

at et eventuelt behov for undtagel-

ser fra den foreslåede regel bør

vurderes i relation til de konkrete

infrastrukturprojekter bl.a. med

henblik på at sikre overholdelsen

af statsstøttereglerne.

Danske Rederier

Danske Rederier har udelukkende

afgivet bemærkninger til CFC-reg-

lerne.

Danske Rederier foreslår, at man i

lovforslaget præciserer, at den del

af CFC-datterselskabets indkomst,

der indgår hos moderselskabet,

skal anses for finansiel indkomst i

moderselskabets indkomstopgø-

relse.

Danske Rederier henviser til, at

dette vil medføre, at indkomst fra

CFC-selskaber indgår i beregning

af rentefradragsbegrænsning på

samme måde som andre finansielle

indkomster, og at det på denne

måde sikres, at finansiel indkomst

skattemæssigt behandles ens, uan-

set hvor i verden den er tjent.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Side 19 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Rederier opfordrer til at

bevare transparensreglen, hvoref-

ter der ved bedømmelsen af, om

indkomstbetingelsen i den gæl-

dende selskabsskattelovs § 32, stk.

1, nr. 1, er opfyldt, ses bort fra

skattepligtig indkomst hidrørende

fra selskaber under datterselska-

bets bestemmende indflydelse,

hvis selskaberne er hjemmehø-

rende i samme land som dattersel-

skabet, idet skattepligtig indkomst

i de pågældende selskaber i stedet

inddrages forholdsmæssigt efter

datterselskabets direkte eller indi-

rekte ejerandele i de pågældende

selskaber, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, 2.

og 3. pkt. Denne regel er ifølge

Danske Rederier stadig relevant.

Den gældende transparensregel er

opretholdt i lovforslaget.

Ved eventuel bevarelse af transpa-

rensreglen anbefaler Danske Rede-

rier, at det præciseres i lovforslaget

eller lovbemærkningerne, at reglen

også gælder, såfremt der imellem

de i samme land beliggende selska-

ber er indskudt et selskab belig-

gende i et andet land.

Som nævnt videreføres den gæl-

dende transparensregel uændret.

Danske Rederier opfordrer til, at

lovforslaget justeres, således at

overskud, der udloddes af et dat-

terselskabs finansielle indkomster,

ikke indgår i opgørelsen af CFC-

indkomsten i det pågældende dat-

terselskab. Såfremt datterselskaber

også har ikke-finansiel indkomst,

kan en udlodning ses som værende

forholdsmæssigt foretaget af de fi-

nansielle indkomster.

CFC-reglernes funktion er, at (en

del af) indkomsten i et CFC-sel-

skab beskattes i moderselskabet.

Udbytte fra datterselskabsaktier og

koncernselskabsaktier er efter dan-

ske skatteregler skattefrit for mo-

derselskabet. Der vil således ikke

ske beskatning på dansk niveau af

indkomsten i CFC-selskabet, selv

om denne indkomst udloddes til

moderselskabet.

Side 20 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Rederier bemærker, at der

i direktivet ikke stilles krav om, at

udloddet indkomst skal indgå i

CFC-indkomsten, og såfremt der

sker udlodning, vil indkomsten

indgå som udbytte hos modersel-

skabet. Der kan eventuelt stilles

krav om, at der skal være sket be-

skatning af indkomsten i dattersel-

skaber før udlodning.

Der vurderes derfor ikke at være

grundlag for at foretage en æn-

dring som den foreslåede.

Danske Rederier foreslår, at lem-

pelsesreglen i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 11, præciseres, da den i

praksis har givet anledning til tvivl.

Danske Rederier bemærker, at det

konkret vedrører tvivl om lem-

pelse efter selskabsskattelovens §

17, stk. 2, som i nærmere angivne

tilfælde giver lempelse for skatter

betalt af CFC-selskabernes datter-

selskaber.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Danske Rederier foreslår, at det

præciseres, hvilken indkomst der

anses for finansiel leasingind-

komst, eller at det i hvert fald præ-

ciseres, om det fortsat er IAS 17,

eller det er den nye regnskabsstan-

dard i IFRS 16, der skal anvendes

som fortolkning af, om en ind-

komst hidrører fra finansiel lea-

sing.

Danske Rederier bemærker, at

IFRS 16 medfører en betydelig ud-

videlse af det finansielle leasingbe-

greb i forhold til den nugældende

IAS 17.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Side 21 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Samtidig påpeger Danske Rederier,

at det efter IFRS 16 kan fore-

komme, at visse aftaler blive be-

handlet som finansiel leasing for

leasingtager og operationel leasing

for udlejeren

Danske Rederier bemærker, at

medregningen af sikringskontrak-

ter i CFC-indkomsten rejser sær-

lige problemstillinger og henviser

til FSRs høringssvar herom.

Danske Rederier påpeger, at direk-

tivet i høj grad bygger på OECDs

BEPS Action Point 3, og at der ej

heller heri står noget, der efter

Danske Rederiers opfattelse giver

belæg for, at gevinster på sådanne

sikringskontrakter skal indgå i

CFC-indkomsten.

Danske Rederier opfordrer derfor

til, at det genovervejes, om sik-

ringskontrakter skal medtages ved

opgørelsen af CFC-indkomsten.

I lovforslaget som fremsat opret-

holdes den eksisterende regel,

hvorefter der til CFC-indkomsten

ikke medregnes gevinst og tab på

kontrakter (terminskontrakter

m.v.) med tilknytning til erhvervs-

mæssig virksomhed. Danske Rede-

riers (og FSRs) bemærkninger til

høringsudkastet er således imøde-

kommet.

Generelle bemærkninger til implemente-

ringen af skatteundgåelsesdirektivet

DI er enig i Implementeringsrå-

dets anbefalinger, herunder at

Danmark så vidt muligt bør følge

direktivet og ikke indføre eller be-

holde danske særregler, der går

længere end direktivet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

CFC-regler

DI opfordrer til, at CFC-reglerne

udformes på linje med udgangs-

punktet i direktivet, således at den

CFC-beskatning af alle dattersel-

skaber med tilstrækkelig stor CFC-

indkomst, uanset hvor de er hjem-

mehørende, er nødvendig for at

Side 22 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

danske CFC-beskatning alene om-

fatter datterselskaber hjemmehø-

rende uden for EU/EØS. Inden

for EU/EØS skal CFC-reglerne

efter direktivet alene gælde, hvis

datterselskabet ikke udøver en væ-

sentlig økonomisk aktivitet, der

understøttes af personale, udstyr

og lokaler.

DI kritiserer, at det efter lovudka-

stet foreslås, at CFC-reglerne gene-

relt skal gælde, uanset hvor datter-

selskabet er hjemmehørende, da

dette ikke tager tilstrækkelig hen-

syn til, at det er forbundet med be-

tydelige administrative omkostnin-

ger for virksomhederne at opgøre

CFC-indkomsten for datterselska-

berne.

sikre, at reglerne er robuste, og at

EU-retten samtidig overholdes.

Alternativt vil danske selskaber

kunne flytte mobile aktiver som fi-

nansielle aktiver (obligationer

m.v.), aktier og immaterielle akti-

ver (f.eks. patenter og varemærker)

til datterselskaber i EU/EØS-

lande med væsentligt lavere sel-

skabsskat end Danmark (fx Irland

(12,5 pct.) eller Cypern (10 pct.)).

Herved vil den danske beskatning

af afkastet kunne undgås, og sel-

skabet vil kunne opnå en lempelse

svarende til 10-12 pct.-point på

selskabsskattesatsen. Dette vil po-

tentielt kunne medføre en betyde-

lig udhuling af den danske sel-

skabsskattebase. Det strukturelle

provenu fra selskabsskatten udgør

ca. 50 mia. kr. årligt.

Det anerkendes i OECD’s BEPS-

rapport om CFC-beskatning, at

EU-landene kan have særlige ud-

fordringer som følge af reglerne

om etableringsfrihed, idet EU-lan-

dene ikke kan forskelsbehandle na-

tionale datterselskaber og datter-

selskaber hjemmehørende i EU-

lande med markant lavere beskat-

ning. Det påpeges i rapporten, at

EU-lande kan sikre overholdelse af

EU-retten på flere måder, og at en

af dem er at sikre, at der ikke er

forskelsbehandling mellem datter-

selskaber i andre EU-lande og na-

tionale datterselskaber (svarende til

de eksisterende danske CFC-reg-

ler).

Side 23 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det vurderes derfor fortsat, at im-

plementeringen af skatteundgåel-

sesdirektivet bør ske således, at de

eksisterende danske CFC-regler

grundlæggende opretholdes, uan-

set hvor datterselskabet er hjem-

mehørende, selv om det ikke er en

del af direktivets minimumskrav.

DI bemærker, at de danske virk-

somheder efter lovudkastet skal

medregne indkomst fra bredt defi-

nerede immaterielle rettigheder i

datterselskaberne, hvilket i vidt

omfang vil kræve en selvstændig

transfer pricing opgørelse, da belø-

bene ikke fremgår direkte af dat-

terselskabernes regnskaber.

DI kritiserer, at der hverken i lov-

udkastet, BEPS eller direktivet, gi-

ves klare anvisninger på, i hvilke

tilfælde og hvordan dette ”inklude-

rede royaltyafkast” skal udskilles

fra varens/tjenesteydelsens salgs-

pris.

DI finder det ude af proportion

med reglernes formål, hvis ind-

komsten i datterselskaber omfattet

af CFC-reglerne i alle andre lande,

inklusive EU/EØS-lande, skal

medregnes i den danske indkomst,

og udenlandske skatter derefter

skal søges udlignet efter reglerne

om ophævelse af dobbeltbeskat-

ning ved dansk lempelse for uden-

landske skatter.

Ved lovforslaget implementeres en

direktivbestemt definition af ind-

komst fra immaterielle aktiver. Der

er i lovforslagets bemærkninger

angivet yderligere retningslinjer

for, hvordan anden indkomst fra

immaterielle rettigheder skal ud-

skilles fra en vares eller tjeneste-

ydelses salgspris. Der henvises i

øvrigt til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra FSR.

DI bemærker, at lovudkastet ek-

sempelvis vil ramme videnstunge

Lovforslaget er justeret bl.a. for at

tage hensyn til de særlige problem-

Side 24 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

danske koncerner med en vækst-

strategi baseret på opkøb, da der i

tilfælde, hvor der er en væsentlig

forskel på købsprisen og indre

værdi i en tilkøbt virksomhed, alt

andet lige vil være væsentlige im-

materielle aktiver, som derfor vil

blive omfattet af CFC-beskatning.

stillinger, der kan opstå i opkøbssi-

tuationer. I øvrigt henvises til

kommentarerne til høringssvaret

fra FSR.

DI bemærker, at der hverken af

lovudkastet, BEPS eller direktivet

gives klare anvisninger til fortolk-

ning af, hvordan et

”fakturerings-

selskab”

skal defineres.

DI påpeger, at såfremt dette måtte

omfatte f.eks. trading- og distribu-

tionsselskaber, der sælger efter et

”back-to-back” princip, vil denne

bestemmelse have uforudsete kon-

sekvenser for koncerner, der har

en principalstruktur, eller koncer-

ner der benytter trading- og distri-

butionsselskaber som en del af de-

res daglige drift.

DI mener, at det vil være givet på

forhånd, at brug af en sådan struk-

tur kan medføre CFC-beskatning,

da trading-/distributionsselskaber,

der

sælger efter et ”back-to-back”

princip, udfører begrænsede funk-

tioner og påtager sig/kontrollerer

meget begrænsede risici, og når

armslængdeprincippet i ligningslo-

vens § 2 skal efterleves, vil afløn-

ningen (og dermed bidraget til

økonomisk vækst) være lav.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra FSR.

DI bemærker, at lovudkastets

CFC-regler vil gøre eventuelle ure-

aliserede avancer i datterselskabet

DIs bemærkninger må forstås såle-

des, at der sigtes til den foreslåede

Side 25 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på de omhandlede aktivtyper skat-

tepligtige ved salget af datterselska-

bet. Efter DIs opfattelse vil denne

overimplementering medføre en

betydelig ekstra beskatning i for-

bindelse med koncerners alminde-

lige salg af forretningsaktiviteter

DI påpeger, at dette også vil gælde

i tilfælde, hvor de omhandlede im-

materielle rettigheder i det uden-

landske datterselskab ikke har haft

tilknytning til Danmark (ej flyttet

ud af Danmark), men eksempelvis

stammer fra et tilkøb, som efter-

følgende bliver afstået. DI bemær-

ker, at det kan føre til, at et salg af

et datterselskab i et højskatteland

bliver skattepligtigt til Danmark,

uden at der kan gives credit-lem-

pelse for lokal skat, da salget ikke

udløser lokal beskatning af imma-

terielle rettigheder.

ændring af bestemmelsen i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 10,

hvorefter der sker afståelsesbeskat-

ning som følge af indirekte afstå-

else af datterselskabets aktiver og

passiver, såfremt moderselskabet

direkte eller indirekte nedbringer

sin ejerandel i datterselskabet.

Denne bestemmelses anvendelses-

område foreslås udvidet, således at

fremover omfatter samtlige akti-

ver, der omfattes af den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 5, hvor den udtømmende

liste over CFC-indkomst er indsat.

Afståelsesbeskatningen vil herefter

ikke kun være begrænset til aktiver

og passiver omfattet af aktieavan-

cebeskatningsloven og kursge-

vinstloven.

Bestemmelsen i selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 10, værner mod, at

der kan ske en omgåelse af CFC-

reglerne ved, at datterselskabets

CFC-aktiver ikke afstås direkte

–

hvor gevinst og tab ved afståelse

medregnes ved opgørelsen af

CFC-indkomsten

–

idet der i ste-

det sker indirekte afståelse af akti-

verne ved afståelse af (ejerandele i)

datterselskabet. Det er vurderin-

gen, at det er nødvendigt, at reglen

omfatter alle de relevante CFC-ak-

tiver, såfremt reglen skal udgøre et

effektivt værn mod den nævnte

omgåelse.

Endelig bemærkes, at der efter

lempelsesreglen i selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 11, 3. pkt., indrøm-

mes creditlempelse for den skat,

som datterselskabet kunne være

pålignet, såfremt aktiverne eller

Side 26 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

passiverne var blevet afstået på det

pågældende tidspunkt. Der kan

altså opnås creditlempelse efter be-

stemmelsen, selv om salget af dat-

terselskabet ikke udløser en ”lokal

beskatning” af immaterielle ret-

tigheder.

DI påpeger en række tilfælde, hvor

transparensreglen i CFC-reglerne

fortsat er relevant, og bemærker, at

ophævelsen af transparensreglen

kan føre til, at der komme et pres

for at fusionere de lokale selskaber

for på den måde at få ”adgang” til

konsolidering.

DI mener ikke, at skattereglerne

skal være bærende for, hvorvidt

forretningen er organiseret i et el-

ler flere selskaber.

Den gældende transparensregel er

foreslået opretholdt i lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Dan-

ske Rederier.

DI bemærker, at det bliver en be-

kostelig øvelse at værdiansætte alle

datterselskaber med immaterielle

aktiver samt foretage en ”purchase

price allocation”

på de enkelte ty-

per aktiver ved anvendelse af over-

gangsreglen til immaterielle akti-

ver, der omfattes af de foreslåede

CFC-regler.

Immaterielle aktiver, der inddrages

under dansk beskatning som følge

af den direktivbestemte udvidelse

af definitionen af CFC-indkomst

(anden indkomst fra immaterielle

aktiver), sikres ved anvendelse af

overgangsreglen et afskrivnings-

grundlag, der fastsættes til handels-

værdien på det tidspunkt, de fore-

slåede regler får virkning. Der vil

ikke være noget behov for at fore-

tage en opgørelse efter overgangs-

reglen, medmindre datterselskabet

CFC-beskattes i 2019.

DI spørger, hvilken indgangsværdi

der vil skulle anvendes, hvis selska-

bet bliver CFC-skattepligtigt se-

Da der er tale om en overgangsre-

gel, som skal tage højde for den

forslåede udvidelse af CFC-reg-

lerne, vil der ikke kunne fastsættes

Side 27 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nere end 2019, idet overgangsreg-

len kun finder anvendelse, hvis sel-

skabet bliver CFC-beskattet i 2019.

en indgangsværdi efter reglen, så-

fremt CFC-skattepligt først indtræ-

der på et senere tidspunkt. Det be-

mærkes, at indtræden af CFC-skat-

tepligt på et senere tidspunkt vil

kunne skyldes andre forhold end

den direktivbestemte ændring af

definitionen af CFC-indkomst.

DI bemærker, at når afdæknings-

kontrakter bliver omfattet af CFC-

reglerne, vil det betyde, at selska-

ber, hvor der er gevinst på afdæk-

ningskontrakterne (CFC-ind-

komst)

–

selv om virksomheden

vil have et tilsvarende tab på det

underliggende forhold (ej CFC-

indkomst) - kan blive omfattet af

CFC-reglerne baseret på tilfældig-

heder uanset, at selskabet overord-

net set ikke har tjent

–

eller skal

tjene

–

penge på kontrakterne.

Lovforslaget er justeret, således at

den gældende retstilling viderefø-

res. Dette indebærer, at gevinst og

tab på kontrakter, som tjener til

sikring af driftsindtægter og drifts-

udgifter, efter de foreslåede regler

fortsat ikke vil skulle medregnes til

CFC-indkomsten.

DI opfordrer til alene at vedtage

de CFC-regler, som er krævet efter

direktivet, hvilket bl.a. vil indebæ-

rer, at

reglen om ”anden indkom-

sten fra immaterielle aktiver” ind-

snævres til alene at omfatte kapital-

gevinster fra afståelse af immateri-

elle aktiver, at CFC-beskatningen i

overensstemmelse med direktivet

udelukkende omfatter finansiel

indkomst (og ikke hele indkom-

sten), at der i overensstemmelse

med direktivets undtagelsesbe-

stemmelse ikke sker CFC-beskat-

ning, hvis datterselskabet har øko-

nomisk substans, og at der i over-

ensstemmelse med direktivet og

lovgivningen i andre medlandssta-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Side 28 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ter udelukkende sker CFC-beskat-

ning af lavtbeskattede datterselska-

ber.

DI mener, at såfremt der ønskes

en overimplementering, bør det

godtgøres, at et eventuelt merpro-

venu herved vedrører skatteundgå-

else og desuden står mål med de

betydelige administrative og rets-

sikkerhedsmæssige ulemper, som

danske særregler vil indebære for

erhvervslivet generelt.

På nogle punkter ville en begræns-

ning af de danske regler til direkti-

vets minimumsstandard medføre,

at væsentlige danske skatteregler

ville skulle ophæves eller væsent-

ligt ændres. Det drejer sig om de

eksisterende rentefradragsbegræns-

ningsregler om tynd kapitalisering

og renteloftet samt om de eksiste-

rende regler om CFC-beskatning.

Der er tale om eksisterende danske

skatteregler, der sikrer, at værdier

skabt i Danmark også beskattes

her. Reglerne er således nødven-

dige for at bekæmpe skatteundgå-

else og opretholde det danske sel-

skabsskatteprovenu.

En ophævelse af de eksisterende

værnsregler ville således medføre

en mindre robust selskabsskatte-

base og ville potentielt have store

negative konsekvenser for sel-

skabsskatteprovenuet.

Rentefradragsbegrænsning

DI mener, at det bør genovervejes,

om den gældende danske regel om

tynd kapitalisering i selskabsskatte-

lovens § 11 kan afskaffes. Denne

regel har efter DIs opfattelse

næppe længere nogen væsentlig

selvstændig provenumæssig betyd-

ning.

Som omtalt i kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri er

der er tale om eksisterende danske

skatteregler, der sikrer, at værdier

skabt i Danmark også beskattes

her. Reglerne er således nødven-

dige for at bekæmpe skatteundgå-

else og opretholde det danske sel-

skabsskatteprovenu.

Det bemærkes, at hverken

Side 29 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI mener, at det også bør

genovervejes, om den særlige dan-

ske regel om renteloft i selskabs-

skattelovens § 11 B kan afskaffes.

DI bemærker, at reglen ikke er al-

mindelig i andre lande, og at EU-

landene har valgt at anvende

EBITDA-reglen. Efter DIs opfat-

telse vil det gavne dansk økonomi

og Danmarks erhvervsklima inter-

nationalt set at følge internationale

standarder, som gør det nemmere

for danske virksomheder at virke

internationalt, og nemmere for

udenlandske virksomheder og in-

vestorer at overskue danske etable-

rings- og investeringsmuligheder.

reglerne om tynd kapitalisering el-

ler renteloftsreglen er en del af

dette lovforslag. Der henvises i øv-

rigt til kommentarerne til hørings-

svaret fra Danske Advokater.

DI beder om, at det bekræftes, at

straksfradrag af forsøgs- og forsk-

ningsudgifter, mv., jf. ligningslo-

vens 8 B, skal kvalificeres som en

afskrivning ved opgørelse af bereg-

ningsgrundlaget for EBITDA-reg-

len, således at disse udgifter ikke

skal fragå heri.

Dette kan bekræftes. Der henvises

i øvrigt til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra FSR.

DI beder om, at det præciseres i

lovteksten, at det er den regn-

skabsmæssige EBITDA, der skal

anvendes ved koncernreglen.

Lovforslaget er præciseret i over-

ensstemmelse hermed, jf. i øvrigt

de uddybende bemærkninger

herom i kommentarerne til hø-

ringssvaret fra FSR.

DI opfordrer til, at der indføres en

overgangsregel mellem den nugæl-

dende EBIT-regel i selskabsskatte-

lovens § 11 C og den nye

EBITDA-regel i § 11 C, således at

Der er i lovforslaget indarbejdet en

overgangsregel, således at en frem-

ført EBIT-saldo overføres til an-

vendelse i relation til EBITDA-

reglen.

Side 30 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en EBIT-saldo ved overgang til

EBITDA-reglen ikke fortabes.

DI anfører en række anbefalinger

til justering af den nugældende

renteloftregel, såfremt det beslut-

tes, at denne skal opretholdes.

DI bemærker bl.a., at fremførelses-

perioden på de nuværende tre år

for kurstab på gæld m.v. ikke er til-

strækkelig til at afhjælpe effekten

af begrænsningen, at der kunne gi-

ves adgang til fremførsel af over-

skydende modregningskapacitet, så

reglen harmoniseres med den fore-

slåede EBITDA-regel, og at be-

løbsgrænsen i renteloftreglen bør

tilpasses EBITDA-reglen.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Generel omgåelsesklausul

DI opfordrer til, at bemærknin-

gerne vedrørende den generelle

omgåelsesbestemmelse udbygges

og præciseres med henblik på at

skabe størst mulig retssikkerhed.

DI foreslår i den sammenhæng, at

Danmark ligesom andre lande bør

etablere en særlig procedure for at

anvende den generelle omgåelses-

bestemmelse på grund af den ind-

gribende karakter og for at sikre

fortolkning i overensstemmelse

med praksis i andre EU-lande

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Lovforslaget vedrørende den gene-

relle omgåelsesklausul er justeret,

således at det er Skatterådet, der

træffer afgørelse i sager, hvor den

generelle omgåelsesklausul bringes

i anvendelse.

Skattetvistbilæggelse

DI ser overordnet meget positivt

på EU-direktivet, der sigter mod

en mere effektiv tvistløsning i til-

Side 31 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fælde, hvor to eller flere lande be-

skatter den samme indkomst, her-

under i tilfælde, hvor landene ikke

kan nå til enighed om en løsning.

DI bemærker, at mange virksom-

heder oplever, at to eller flere

lande beskatter den samme ind-

komst, og at dette er ødelæggende

for virksomhedernes økonomi og

på længere sigt også skader lan-

dene. DI bemærker endvidere, at

mange initiativer internationalt på

skatteområdet gør effektiv tvistløs-

ning vigtigere end nogensinde før,

og at forskellig implementering af

nye internationale principper i de

enkelte lande og uklarhed om den

korrekte fortolkning vil føre til

flere tilfælde af dobbeltbeskatning.

Også derfor ser DI overordnet

meget positivt på lovudkastet.

DI bemærker, at fristen for indgi-

velse af klage over de omhand-

lende tvister ikke kan regnes fra en

agterskrivelse, idet agterskrivelsen

alene er et led i en høringsproces,

der kan føre til en afgørelse inden

for kortere eller længere tid. DI

bemærker, at fristen må regnes fra

skattemyndighedernes afgørelse,

der må anses for

”første

meddelelse

om det forhold, der giver eller vil give an-

ledning til et tvistspørgsmål”,

jf. direk-

tivets ordlyd.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Advokatrådet.

DI henviser til lovforslagets be-

mærkninger, hvori det bl.a. anfø-

res, at ”de

kompetente myndigheder i

Retstillingen opfattes således, at

der i dansk ret ikke er hjemmel til,

at skattemyndighederne kan fra-

vige en domstolsafgørelse. Endvi-

Side 32 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmark foreslås fortsat at være afskå-

ret fra at fravige afgørelser, der er truffet

af en retsinstans”.

Det er DI’s opfattelse, at den hid-

tidige retsstilling næppe er så klar,

som der gives udtryk for i be-

mærkningerne. Desuden er det

DI’s opfattelse, at det ikke så kate-

gorisk bør bestemmes i lovbe-

mærkningerne, at en dom altid vil

afskære landene muligheden for at

løse et tilfælde af dobbeltbeskat-

ning på anden vis. DI henviser til

direktivets præambel, hvori det an-

erkendes, at dobbeltbeskatning har

en række skadelige effekter, som

det er vigtigt at løse. DI bemærker,

at skatteyderne vil skulle acceptere

landenes ændring af de omhand-

lede afgørelser, og at virksomhe-

dernes retssikkerhed derfor er be-

skyttet.

dere vurderes, at der ikke er grund-

lag for at indføre en sådan hjem-

mel.

Det bemærkes, at tvistspørgsmål,

ikke kan behandles ved voldgift i

henhold til EU-voldgiftskonventi-

onen, hvis spørgsmålet indbringes

for danske domstole, jf. bekendt-

gørelse nr. 260 af 21. marts 2006

om EF-voldgiftskonventionen § 2.

Selve sagsanlægget hindrer der-

imod ikke, at et tvistspørgsmål be-

handles ved voldgift i henhold til

voldgiftsdirektivet.

Deloitte

Deloitte har udelukkende afgivet

bemærkninger til CFC-reglerne.

Deloitte bemærker, at CFC-regler-

nes anvendelsesområde udvides

væsentligt, hvilket kommer til at

ramme dansk-baserede koncerner

og udenlandske koncerner med

moderselskaber i Danmark på en

måde, som er i strid med formålet

med CFC-reglerne.

Deloitte fremhæver, at der efter di-

rektivet undtages fra CFC-beskat-

ning, når det kontrollerede uden-

landske selskab viderefører en væ-

sentlig økonomisk aktivitet, der

understøttes af personale, udstyr,

aktiver og lokaler, og at denne

Ved lovforslaget implementeres en

direktivbestemt definition af ind-

komst fra immaterielle aktiver.

Det er vurderingen, at en undtagel-

sesbestemmelse i form af en så-

kaldt substanstest som den af De-

loitte foreslåede vil underminere

de danske CFC-regler.

Praksis fra EU-Domstolen viser, at

der stilles meget lempelige krav til

opfyldelsen af en substanstest.

Hvis der indføres en substanstest i

de danske CFC-regler, vurderes

det, at der derfor ikke vil kunne

stilles krav om en sådan ”sub-

stans” i datterselskabet,

at det vil

Side 33 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

undtagelse ikke er medtaget i hø-

ringsforslaget.

være tilstrækkeligt til, at CFC-reg-

lerne fortsat vil kunne opfylde de-

res formål.

Det er centralt, at den danske sel-

skabsskattebase er robust i forhold

til skatteundgåelse. Det vurderes,

at den danske selskabsskattebase

ikke vil være tilstrækkelig robust

med en substanstest i CFC-reg-

lerne.

Dette er i overensstemmelse med

de gældende CFC-regler, hvor der

heller ikke gælder en substanstest.

Det bemærkes dog, at der er fore-

taget en række justeringer i lov-

forslaget for at imødekomme

nogle af de bekymringer vedrø-

rende indkomst fra immaterielle

rettigheder, som er blevet rejst i de

modtagne høringssvar.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvarene fra

Dansk Byggeri og FSR.

Deloitte anbefaler, at lovforslaget

justeres, så det ikke rammer videre

end højst nødvendigt ved enten at

undtage udenlandske selskaber,

der viderefører en væsentlig øko-

nomisk aktivitet, der understøttes

af personale, udstyr, aktiver og lo-

kaler, eller ved at undtage uden-

landske selskaber uden væsentlige

koncerninterne transaktioner med

danske selskaber.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Finans Danmark

CFC-regler

Side 34 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er Finans Danmarks opfat-

telse, at der er tale om en et udkast

til lovforslag der går langt videre

end direktivet. Finans Danmark

bemærker særligt, at forslaget vil

udvide anvendelsesområdet for

CFC-reglerne fra direktivets ud-

gangspunkt om, at CFC-reglerne

kun skal gælde uden for EU/EØS,

til at gælde datterselskaber gene-

relt, uanset hvor de er hjemmehø-

rende.

Det vil efter Finans Danmarks op-

fattelse medføre en lang række ad-

ministrative byrder for selskaberne

at opgøre CFC-indkomst for disse

datterselskaber. Finans Danmark

mener ikke, at denne overimple-

mentering er proportional med de

byrder, den påfører danske selska-

ber.

På nogle punkter ville en begræns-

ning af de danske regler til direkti-

vets minimumsstandard medføre,

at væsentlige danske skatteregler

ville skulle ophæves eller væsent-

ligt ændres. Det drejer sig bl.a. om

de eksisterende CFC-regler, der

gælder alle datterselskaber, uanset

hvor de er beliggende. I denne

henseende indebærer lovforslaget

altså ingen ændring.

Der er tale om eksisterende danske

skatteregler, der sikrer, at værdier

skabt i Danmark også beskattes

her. Reglerne er således nødven-

dige for at bekæmpe skatteundgå-

else og opretholde det danske sel-

skabsskatteprovenu.

En ophævelse af de eksisterende

værnsregler ville således medføre

en mindre robust selskabsskatte-

base og ville potentielt have store

negative konsekvenser for sel-

skabsskatteprovenuet.

Der henvises desuden til kommen-

tarerne til høringssvarene fra

Dansk Byggeri og FSR.

Rentefradragsbegrænsning

Finans Danmark forudser særlige

udfordringer, fordi finansielle,

sambeskattede koncerner fritages

for den foreslåede EBITDA-regel,

da dette i realiteten kan betyde en

skærpelse af beskatningen for

disse. Det skyldes, at kapitalen i

disse koncerner ofte vil være pla-

ceret i det finansielle selskab, mens

de ikke-finansielle selskaber er fi-

nansieret med gæld herfra.

Det har ikke været hensigten, at

fritagelsen af finansielle selskaber

reelt skulle opleves som en stram-

ning af EBITDA-reglen. I lov-

forslaget er der derfor indført en

regel om valgfrihed

–

dog ikke for

livsforsikringsselskaber

–

i denne

henseende.

Side 35 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fritagelsen af de finansielle selska-

ber kan medføre, at de ikke-finan-

sielle selskaber i koncernen utilsig-

tet bliver ramt af rentebeskærin-

gen.

Finans Danmark foreslår, at der

justeres i renteloftsreglen i sel-

skabsskattelovens § 11 B.

Finans Danmark anfører, at rente-

loftreglen i særlige tilfælde kan af-

holde selskaber fra at skifte bank,

hvis selskabet fremfører beskårne

urealiserede kurstab på renteswaps

vedrørende lån med sikkerhed i

fast ejendom, idet tabet i så fald

går fra at have en tidsubegrænset

fremførselsret til kun at have en 3-

årig fremførselsret.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Finans Danmark opfordrer til, at

der udarbejdes klare retningslinjer

for anvendelsen af den kommende

omgåelsesklausul.

Finans Danmark bemærker, at en

uensartet anvendelse af bestem-

melsen vil være yderst skadelig for

retssikkerheden på skatteområdet.

Derudover foreslår Finans Dan-

mark, at det kan overvejes, at en-

hver brug af bestemmelsen skal

godkendes af Skattestyrelsens juri-

diske afdeling, eller at der nedsæt-

tes et panel, der skal udarbejde ret-

ningslinjer for brug af omgåelses-

klausulen.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 36 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forsikring og Pension

Forsikring og Pension har udeluk-

kende afgivet bemærkninger til

den del af lovforslaget, der vedrø-

rer rentefradragsbegrænsning.

Forsikring og Pension bemærker,

at fritagelsen for finansielle, sam-

beskattede koncerner kan medføre

en skærpelse af EBITDA-reglen,

da kapitalen i disse koncerner ofte

vil være placeret i det finansielle

selskab, mens de ikke-finansielle

selskaber er finansieret med gæld

fra førstnævnte.

Forsikring og Pension foreslår, at

fritagelsen eventuelt kan gøres

valgfri, hvis dette kan lade sig gøre

inden for direktivets rammer.

Det har ikke været hensigten, at

fritagelsen af finansielle selskaber

reelt skulle opleves som en stram-

ning af EBITDA-reglen. I lov-

forslaget er der derfor indført en

regel om valgfrihed. Fritagelsen er

dog fastholdt fsva. livsforsikrings-

selskaber, der også er fritaget fra

den gældende EBIT-regel.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

Generelle bemærkninger til implemente-

ringen af skatteundgåelsesdirektivet

FSR er af den overordnede opfat-

telse, at lovudkastet på visse områ-

der er unødigt byrdefuld for virk-

somhederne.

Der henvises til kommentarerne

nedenfor til de enkelte kritikpunk-

ter, som FSR har rejst.

FSR påpeger de negative konse-

kvenser ved, at definitionen af ind-

komst fra immaterielle aktiver i

CFC-reglerne udvides til at om-

fatte inkluderet royaltyafkast i ind-

komst fra salg og tjenesteydelser.

Ifølge FSR vil dette indebære en

betydelig administrativ byrde for

danske virksomheder, og det vil

desuden hindre danske koncerner i

et opkøbe udenlandske videns-

tunge selskaber. FSR mener i øv-

rigt, at Skatteministeriets opfattelse

Der henvises til kommentarerne

nedenfor til FSRs bemærkninger

om CFC-reglerne. Det bemærkes,

at det følger af skatteundgåelsesdi-

rektivets minimumskrav, at med-

lemsstaternes CFC-regler skal være

udformet således, at anden ind-

komst af immaterielle aktiver er

CFC-indkomst.

Side 37 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af inkluderet royaltyafkast beror på

en misforståelse.

FSR finder det beklageligt, at der i

forbindelse med implementeringen

af skatteundgåelsesdirektivet ikke

sker en sanering og forenkling af

de gældende danske rentefradrags-

begrænsningsregler.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

FSR mener, at man bør undgå

danske særregler, der ikke er inde-

holdt i skatteundgåelsesdirektivet,

medmindre der er tungtvejende

hensyn hertil.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

FSR påpeger, at man som mini-

mum bør tilpasse reglerne om ren-

teloftet i selskabsskattelovens § 11

B, således at alle kurstab kan frem-

føres uden tidsbegrænsning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

FSR finder det uhensigtsmæssigt,

at der med forslaget vil være to

forskellige beløbsgrænser i rente-

fradragsbegrænsningsreglerne, og

opfordrer til, at beløbsgrænsen i

renteloftreglen justeres.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Efter FSRs opfattelse er der ikke

valgt den mindst byrdefulde valg-

mulighed efter direktivet for frem-

førsel af uudnyttet rentefradrags-

kapacitet i den foreslåede rentefra-

dragsbegrænsningsregel.

Det er vurderingen, at den valgte

løsning er den mest lempelige af

direktivets valgmuligheder, idet

den giver den længst mulige peri-

ode for udligning. Efter den valgte

løsning kan uudnyttet rentefra-

dragskapacitet fremføres i op til

fem år.

Side 38 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Samtidig er den valgte løsning også

administrativt mere hensigtsmæs-

sig.

Der er således blevet fravalgt en

løsning, hvor rentefradrag kan til-

bageføres i op til tre år. Denne løs-

ning ville indebære, at tidligere ind-

komstårs skatteansættelser i til-

fælde af en sådan tilbageførsel ville

skulle genoptages. Dette ville med-

føre administrative byrder og om-

kostninger for både virksomhe-

derne og skattemyndighederne.

FSR bemærker, at der er valgt en

ordlydsnær implementering af

skatteundgåelsesdirektivet. FSR

anmoder i den sammenhæng om

generelt mere udførlige bemærk-

ninger til direktivets begreber mv.

for at præcisere forståelsen af disse

i en dansk kontekst.

Det er i lovforslaget søgt uddybet,

hvorledes direktivets begreber skal

forstås. Der henvises i øvrigt til

kommentarerne nedenfor til FSRs

bemærkninger til de enkelte emner

i lovforslaget.

FSR stiller spørgsmålstegn ved

vurderingen, hvorefter lovforslaget

ikke har væsentlige provenumæs-

sige konsekvenser, da lovforslaget

ifølge FSR i flere tilfælde udvider

skattebasen.

Det er vurderingen, at lovforslaget

vil bidrage til at gøre de gældende

danske værnsregler mere robuste

med henblik på at sikre, at værdier

skabt i Danmark også beskattes

her i landet. Lovforslaget vil såle-

des bidrage til at fastholde den nu-

værende danske selskabsskatte-

base, men vurderes ikke at ville

udvide den. I forhold til specielt

rentefradragsbegrænsningsreglerne

kan den enkelte virksomhed dog

afhængigt af dets konkrete forhold

opleve, at lovforslaget medfører

enten en stramning eller en lem-

pelse. Samtidig skal det bemærkes,

at de provenumæssige konsekven-

ser ved de foreslåede ændringer af

Side 39 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CFC-reglerne er forbundet med

betydelig usikkerhed og kan med-

føre et merprovenu, der dog umid-

delbart ikke kan kvantificeres.

Rentefradragsbegrænsning

FSR beder om, at det bekræftes, at

fradraget for udgifter omfattet af

ligningslovens § 8 B er en ”afskriv-

ning” i forhold til den foreslåede

EBITDA-regel, og at dette gælder,

hvad enten den skattepligtige har

valgt at fradrage udgiften i afhol-

delsesåret eller har valgt at afskrive

udgiften over i alt 5 indkomstår.

Det kan bekræftes, at udgifter om-

fattet af ligningslovens § 8 B skal

anses for at være afskrivninger i re-

lation til den foreslåede EBITDA-

regel.

Dette gælder, uanset om den skat-

tepligtige har valgt at fradrage ud-

giften i afholdelsesåret eller har

valgt af afskrive udgiften over 5

indkomstår.

FSR beder om, at det oplyses, om

der er andre fradragsbeløb end af-

skrivninger efter afskrivningslo-

ven, afskrivninger efter statsskatte-

lovens § 6, stk. 1, litra a), og af-

skrivninger efter ligningslovens § 8

B, der i forhold til den foreslåede

EBITDA-regel

anses for en ”af-

skrivning”.

Der ses ikke at være yderligere fra-

dragsbeløb, der skal anses for af-

skrivninger efter EBITDA-reglen.

Det bemærkes, at det er den sæd-

vanlige skatteretlige kvalifikation af

et fradrag, der er afgørende for,

om det må anses for en afskriv-

ning i relation til EBITDA-reglen.

FSR beder om, at det bekræftes, at

alle beløb, der ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst fradra-

ges med hjemmel i afskrivningslo-

ven, anses som en ”afskrivning” i

forhold til den foreslåede

EBITDA-regel.

FSR bemærker i den sammen-

hæng, at afskrivningsloven i visse

Det kan bekræftes.

Side 40 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilfælde benævner det beløb, der

kan fradrages efter loven, forskel-

ligt. Eksempelvis anvendes ordet

”afskrivning” om driftsmidler i lo-

vens § 5, ordet ”fradrage (straksaf-

skrive)” anvendes om fradrag for

småanskaffelser mv. i lovens § 6,

og ordet ”tab” anvendes fx om tab

ved salg af bygninger i lovens § 21

og af immaterielle aktiver i lovens

§ 40.

FSR beder om, at det bekræftes, at

beløb, der ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst skal ind-

tægtsføres med hjemmel i afskriv-

ningsloven - fx genvundne afskriv-

ninger på bygninger og fortjeneste

ved salg af immaterielle aktiver

–

ikke anses som en ”afskrivning” i

forhold til den foreslåede

EBITDA-regel, sådan at beløbet

skal indgå i EBITDA.

Hvis dette afvises, beder FSR om,

at det bekræftes, at selskaber, der

er næringsdrivende ved handel

med fast ejendom, og som sælger

en afskrivningsberettiget bygning,

hvorved selskabet efter afskriv-

ningslovens § 50 ikke skal opgøre

særskilte genvundne afskrivninger

efter afskrivningsloven (men i ste-

det skal opgøre den skattemæssige

fortjeneste på bygningen/ejen-

dommen som salgssummen med

fradrag af skattemæssig nedskrevet

værdi), ikke skal medregne nogen

del af den opgjorte skattemæssige

fortjeneste som en ”afskrivning” i

forhold til den foreslåede

Dette kan ikke bekræftes. Gen-

vundne afskrivninger betragtes

som ”afskrivninger” i relation til

EBITDA-reglen. Genvundne af-

skrivninger indgår derfor ikke i

EBITDA. Det bemærkes, at af-

skrivninger ikke medregnes til ind-

komstgrundlaget i EBITDA, og at

det er det logiske modstykke hertil,

at heller ikke genvundne afskriv-

ninger på samme aktiv medregnes.

At foretagne afskrivninger over-

skrider aktivets reelle værditab i

ejertiden, og der derfor sker be-

skatning af genvundne afskrivnin-

ger, kan ikke føre til en lempelse af

EBITDA-reglen.

Det kan heller ikke bekræftes, at

selskaber, der er næringsdrivende

ved handel med fast ejendom, og

som sælger en afskrivningsberetti-

get bygning, ikke skal medregne

nogen del af den opgjorte skatte-

mæssige fortjeneste som en ”af-

skrivning” i forhold til den foreslå-

ede EBITDA-regel. Disse selska-

ber skal således i relation til

EBITDA-reglen opgøre gen-

vundne afskrivninger særskilt og

fratrække dem fra EBITDA.

Side 41 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EBITDA-regel, sådan at hele for-

tjenesten skal indgå i EBITDA.

Afskrivninger og genvundne af-

skrivninger skal behandles ens ef-

ter den foreslåede EBITDA-regel,

og det er i den sammenhæng uden

betydning, om selskabet i øvrigt er

forpligtet til særskilt at opgøre gen-

vundne afskrivninger efter afskriv-

ningslovens regler.

Efter FSRs opfattelse vil det i

praksis være særdeles uhensigts-

mæssigt for både virksomhederne

og for Skatteforvaltningen

–

medføre forøget risiko for fejl hos

begge parter - at anvende forskel-

lige grundbeløb i renteloftsreglen

og i EBITDA-reglen.

FSR opfordrer derfor til, at grund-

beløbet i renteloftsreglen i SEL §

11 B justeres til det samme beløb

som i den foreslåede EBITDA-re-

gel, dvs. forøges med ca. DKK 1

mio.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

FSR opfordrer til, at det foreslåede

grundbeløb af praktiske årsager af-

rundes på en hensigtsmæssig

måde, fx til DKK 22.300.000.

Beløbsgrænsen er fastsat til det hø-

jest mulige beløb, der kan anven-

des efter skatteundgåelsesdirekti-

vet, idet der er sket omregning til

danske kroner i overensstemmelse

med bestemmelsen i direktivets ar-

tikel 11, stk. 3. Det vurderes, at

praktiske hensyn ikke i sig selv kan

begrunde anvendelse af en lavere

beløbsgrænse, som vil være udtryk

for en skærpelse

–

og dermed en

overimplementering

–

i forhold til

direktivets EBITDA-regel.

Side 42 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at det i høringsud-

kastets bestemmelse i selskabsskat-

telovens § 11 C, stk. 2, 1. pkt., er

anført, at ”Beskæringen i stk. 1 kan

maksimalt nedsætte indkomstårets

fradragsberettigede låneomkost-

ninger til 22.313.400 kr.”. Ifølge

FSR burde ”fradragsberettigede lå-

neomkostninger” i stedet være

”fradragsberettigede overstigende

låneomkostninger”.

FSR’s forståelse kan bekræftes, og

lovforslaget er tilrettet i overens-

stemmelse hermed.

FSR påpeger, at selskabsskattelo-

vens § 11 C, stk. 2, 4. pkt., umid-

delbart forekommer overflødigt.

Efter FSRs opfattelse omfatter 3.

pkt. både situationer, hvor ind-

komståret er kortere og længere

end 12 måneder.

Der er i lovforslaget foretaget en

præcisering af bestemmelsen i § 11

C, stk. 2, 3. pkt., således at det ud-

trykkeligt fremgår heraf, at be-

stemmelsen omfatter tilfælde, hvor

indkomståret eller beskatningsperi-

oden er enten kortere og længere

end 12 måneder. Bestemmelsen i

høringsudkastets § 11 C, stk. 2, 4.

pkt. er derfor udgået.

FSR bemærker, at ordlyden af den

foreslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 11 C, stk. 2, 4. pkt.

– ”Beløbet justeres forholdsmæs-

sigt, hvis indkomståret eller be-

skatningsperioden ikke udgør 12

måneder” –

ikke forekommer klar,

idet der skelnes mellem ind-

komstår og beskatningsperiode.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte FSR’s forståelse i relation til

en række eksempler.

Der henvises til kommentaren

ovenfor samt kommentarerne ne-

denfor til de af FSR anførte ek-

sempler.

Side 43 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Eksempel 1:

Et singulært beskattet selskab:

Hvis indkomståret som følge af

nystiftelse, likvidation, ind-/udtræ-

den af dansk skattepligt eller frivil-

lig omlægning af indkomståret er

kortere eller længere end 12 måne-

der, foretages en justering af

grundbeløbet (reduktion eller for-

øgelse).

Det kan bekræftes, at der skal ske

en justering af grundbeløbet, som

anført i eksempel 1.

Eksempel 2:

Et singulært beskattet selskab, der

i løbet af et indkomstår bliver en

del af en sambeskatningskreds (og

en hel sambeskatningskreds, der i

løbet af indkomståret bliver en del

af en anden sambeskatningskreds):

Hvis den singulært beskattede pe-

riode for et selskab, der i løbet af

sit indkomstår indtræder i en sam-

beskatningskreds, er kortere eller

længere end 12 måneder, foretages

en justering af grundbeløbet for

den singulært beskattede periode

(reduktion eller forøgelse).

Det samme gælder for den sambe-

skatningsperiode, som en hel sam-

beskatningskreds har, indtil den i

løbet af indkomståret indtræder i

en ny sambeskatningskreds.

Det kan bekræftes, at der skal ske

en justering af grundbeløbet, som

anført i begge tilfælde i eksempel

Eksempel 3:

Et sambeskattet selskab udtræder

af en sambeskatningskreds i løbet

af året og bliver herefter singulært

beskattet:

Det kan bekræftes, at der skal ske

en justering af grundbeløbet, som

anført i eksempel 3. Det bemærkes

dog, at der i det af FSR omtalte ek-

sempel umiddelbart ikke ses at

Side 44 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For den singulært beskattede peri-

ode, som selskabet vil have for pe-

rioden efter, at det i løbet af ind-

komståret udtræder af en sambe-

skatningskreds, foretages en juste-

ring af grundbeløbet, hvis perio-

den er kortere eller længere end 12

måneder (reduktion eller for-

øgelse).

kunne opstå en indkomstperiode,

der er længere end 12 måneder.

Eksempel 4:

En hel sambeskatningskreds oplø-

ses (fx ved en spaltning af moder-

selskabet), og de hidtil sambeskat-

tede selskaber bliver til singulært

beskattede selskaber:

For den sambeskatningsperiode,

som sambeskatningskredsen har,

indtil den i løbet af indkomståret

opløses, foretages en justering af

grundbeløbet (reduktion eller for-

øgelse).

For den singulært beskattede peri-

ode, som selskaberne har for peri-

oden efter opløsningen af sambe-

skatningskredsen, foretages en ju-

stering af grundbeløbet, hvis peri-

oden er kortere eller længere end

12 måneder (reduktion eller for-

øgelse).

Det kan bekræftes, at der skal ske

en justering af grundbeløbet, som

anført i eksempel 4.

FSR beder Skatteministeriet over-

veje, om lovteksten kan tydeliggø-

res, såfremt FSR’s forståelse i

ovenstående eksempler kan be-

kræftes.

Som omtalt ovenfor er der sket en

præcisering af bestemmelsen i § 11

C, stk. 2, 3. pkt.

Efter FSRs opfattelse bør retsstil-

lingen i tilfælde af negativ

Det er vurderingen, at dette alle-

rede klart følger af den foreslåede

Side 45 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EBITDA fremgå direkte af loven i

lighed med den gældende EBIT-

regel, hvor det lyder ”Er den skat-

tepligtige indkomst før nettofinan-

sieringsudgifter negativ, kan de

fradragsberettigede nettofinansie-

ringsudgifter ikke overstige belø-

bet i 3. pkt.”

bestemmelses stk. 2, 1. pkt. Heraf

fremgår:

”Beskæringen

i stk. 1 kan

maksimalt nedsætte indkomstårets

fradragsberettigede låneomkost-

ninger til 22.313.400 kr.”

Selv i tilfælde af negativ EBITDA

følger det af denne bestemmelse,

at selskabet altid vil have fradrag

for fradragsberettigede oversti-

gende låneomkostninger op til be-

løbsgrænsen på 22.313.400 kr.

Efter FSRs opfattelse er det ikke

hensigtsmæssigt at ændre den

velindarbejdede og kendte termi-

nologi ”nettofinansieringsudgifter”

til det ukendte, og ikke specielt

mundrette, begreb ”overstigende

låneomkostninger” i den foreslå-

ede EBITDA-regel.

FSR bemærker dog, at der sker en

materiel ændring af indholdet, da

positiv aktieindkomst, jf. selskabs-

skattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 5,

ikke skal medregnes ved opgørel-

sen af de overstigende låneom-

kostninger i den foreslåede

EBITDA-regel.

Det er vurderingen, at en ord-

lydsnær implementering af direkti-

vet er det mest hensigtsmæssige.

Det skal endvidere ses i sammen-

hæng med den indholdsmæssige

forskel på de to begreber, som

FSR selv påpeger.

FSR påpeger, at ordlyden af reglen

om fremførsel af beskårne låne-

omkostninger svarer omtrent til

stk. 1, 5.-6. pkt., i den gældende

EBIT-regel i selskabsskattelovens

§ 11 C, og indholdsmæssigt er

EBITDA-reglen uændret i forhold

til EBIT-reglen i relation til frem-

førsel af beskårne nettofinansie-

ringsudgifter.

Det kan bekræftes, at det ikke er

hensigten at ændre gældende regler

for fremførsel af beskårne låneom-

kostninger. Det indebærer, at der i

relation til den foreslåede

EBITDA-regel vil kunne anvendes

den metode, der beskrives i Den

Juridiske Vejledning, når det be-

regnes, om der kan ske fremførsel

af beskårne låneomkostninger i re-

lation til den gældende EBIT-regel

Side 46 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anfører, at der er to alterna-

tive metoder til fremførsel af be-

skårne låneomkostninger/nettofi-

nansieringsudgifter, som efter

FSRs opfattelse begge er mulige

inden for gældende ret i relation til

EBIT-reglen. Alternativ 1 består i,

at der i et givet indkomstår kun

kan fremføres beskårne låneom-

kostninger fra tidligere ind-

komstår, i det omfang de frem-

førte låneomkostninger kan rum-

mes inden for de låneomkostnin-

ger, der kan fra fradrages i det på-

gældende indkomstår. Alternativ 2

består i, at alle beskårne låneom-

kostninger fremføres og medreg-

nes ved opgørelsen af indkomst-

årets samlede låneomkostninger.

FSR henviser herved til et eksem-

pel i Den Juridiske Vejledning,

punkt C.D.2.4.4.3.2.

FSR mener, at lovbemærkningerne

kan forstås sådan, at Skatteministe-

riet mener, at kun FSRs alternativ

1 vil være muligt under den fore-

slåede EBITDA-regel, idet det i

lovmærkningen anføres

at ”der

skal således være kapacitet inden

for bestemmelsens regler for, at

fremførte låneomkostninger kan

fradrages på et senere tidspunkt.”

Det er FSR i givet fald uenig i, ef-

tersom lovens ordlyd i forhold til

fremførsel af beskæring er omtrent

identisk i EBIT-reglen og i den fo-

reslåede EBITDA-regel.

FSR beder om, at det bekræftes, at

både FSRs alternativ 1 og alterna-

tiv 2 vil være mulige under den fo-

reslåede EBITDA-regel.

(FSRs alternativ 2). Det er ikke

med bemærkningernes udsagn om,

at der ”skal være kapacitet inden

for bestemmelsens regler for, at

fremførte låneomkostninger kan

fradrages på et senere tidspunkt”

tiltænkt, at der skal være pligt til at

anvende en bestemt teknisk bereg-

ningsmetode.

Det bemærkes herved, at der ikke

vil gælde nogen tidsbegrænsning

for adgangen til at fremføre over-

stigende låneomkostninger, der er

blevet beskåret som følge af den

foreslåede EBITDA-regel. Det vil

derfor ikke indebære nogen mate-

riel forskel i relation til fremfør-

selsadgangen, om der beregnings-

mæssigt anvendes den ene eller

den anden af de alternative meto-

der, som FSR nævner.

Side 47 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR beder om, at der redegøres

for, om det er regnskabsmæssige

eller skattemæssige beløb for over-

stigende låneomkostninger og

EBITDA, der skal anvendes til at

opgøre den alternative fradrags-

procent ved anvendelse af kon-

cernreglen.

FSR bemærker hertil, at der efter

ordlyden ved opgørelse af den al-

ternative fradragsprocent skal ”an-

vendes koncernens konsoliderede

årsregnskab”. Disse formuleringer

indikerer, at det er hensigten, at

den alternative fradragsprocent

skal opgøres efter de regnskabs-

mæssige beløb for nettofinansie-

ringsudgifter og EBITDA i det

konsoliderede årsregnskab.

I ordlyden anføres det imidlertid

også, at den alternative fradrags-

procent opgøres som den procent-

sats, der fremkommer ved at divi-

dere koncernens samlede koncern-

eksterne ”overstigende låneom-

kostninger” med koncernens

”skattepligtige indkomst før låne-

omkostninger og afskrivninger”,

hvilket vanskeligt kan forstås som

andet end en henvisning til den

skattemæssige EBITDA (og ikke

den regnskabsmæssige EBITDA).

FSR mener derfor, at lovens ord-

lyd bør ændres, hvis det er de

regnskabsmæssige beløb, der skal

anvendes.

Det er hensigten, at den alternative

fradragsprocent skal opgøres efter

de regnskabsmæssige beløb for

nettofinansieringsudgifter og resul-

tat før nettofinansieringsudgifter

samt af- og nedskrivninger

(EBITDA) i det konsoliderede års-

regnskab.

Lovforslaget er tilrettet, således at

dette fremgår tydeligere.

FSR bemærker, at det fremgår af

bestemmelsen, at den alternative

Det kan bekræftes, at det ikke er

hensigten, at der med henblik på

Side 48 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fradragsprocent opgøres ved at

”dividere koncernens samlede

overstigende låneomkostninger i

forhold til personer og selskaber

m.v. uden for koncernen” med

koncernens EBITDA.

FSR påpeger, at der i det konsoli-

derede årsregnskab allerede ved

udarbejdelsen af koncernregnska-

bet er sket regnskabsmæssig elimi-

nering af de koncerninterne rente-

indtægter og -udgifter mv., sådan

at koncernregnskabets beløb for

renteindtægter og

–udgifter

alene

udviser de beløb, som koncernen

har afholdt til personer/selskaber

uden for koncernen.

For FSR er det derfor uklart, om

der i formuleringen ”i forhold til

personer og selskaber m.v. uden

for koncernen” ligger en forplig-

telse til at gøre noget særligt, når

den alternative fradragsprocent

skal beregnes, eftersom der i kon-

cernregnskabet allerede er sket eli-

minering af koncerninterne poster.

beregning af den alternative fra-

dragsprocent skal ske korrektion af

det konsoliderede koncernregn-

skabs beløb, hvor koncerninterne

renteindtægter og

–udgifter

m.v. er

elimineret.

Lovforslaget er tilrettet, således at

dette fremgår tydeligere.

FSR beder om, at det bekræftes, at

det/de danske selskaber kan op-

gøre den alternative fradragspro-

cent ved blot at anvende de regn-

skabsmæssige beløb for finansielle

udgifter og finansielle indtægter

(dvs. de overstigende låneomkost-

ninger) og for EBITDA, som

fremgår af koncernregnskabet.

Det kan bekræftes, jf. umiddelbart

ovenfor.

FSR beder om, at det bekræftes, at

det/de danske selskaber ikke skal

Det kan bekræftes.

Side 49 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foretage en kontrol/kvalitetssik-

ring af beløbene ifølge koncern-

regnskabet i forhold til klassifika-

tion, indregning og måling mv.

FSR bemærker hertil, at der stilles

krav til, hvordan koncernregnska-

bet skal være opgjort (efter års-

regnskabsloven, IFRS mv.), og at

det skal være revideret. Det må ef-

ter FSRs opfattelse derfor være

uproblematisk at konkludere, at de

danske selskaber blot kan lægge

beløbene i koncernregnskabet til

grund for opgørelsen af den alter-

native fradragsprocent uden videre

efterprøvelse mv.

FSR beder om, at det bekræftes, at

en dansk sambeskattet underkon-

cern (to eller flere danske selska-

ber) ejet af et udenlandsk selskab

kan anvende koncernreglen.

Det kan bekræftes.

FSR beder om, at det bekræftes, at

en enkeltstående dansk selskab ejet

af et udenlandsk selskab kan an-

vende koncernreglen.

Det kan bekræftes.

FSR beder om, at det bekræftes, at

en danskejet sambeskattet koncern

(to eller flere danske selskaber),

der ejer et/flere udenlandske sel-

skaber, kan anvende koncernreg-

len.

Det kan bekræftes.

FSR beder om, at det bekræftes, at

et enkeltstående danskejet selskab,

Det kan bekræftes.

Side 50 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der ejer et/flere udenlandske sel-

skaber, kan anvende koncernreg-

len.

FSR beder om, at det bekræftes, at

en dansk sambeskattet underkon-

cern eller et enkeltstående dansk

selskab, der er ejet af et uden-

landsk selskab, og som også ejer

et/flere udenlandske selskaber,

kan anvende koncernreglen.

Det kan bekræftes.

FSR beder om, at det bekræftes, at

en sambeskattet dansk koncern (to

eller flere danske selskaber), der er

danskejet, og som derfor ikke har

et udenlandsk selskab som ejer, og

som endvidere ikke ejer udenland-

ske selskaber, kan anvende kon-

cernreglen.

FSR bemærker hertil, at de danske

sambeskattede selskaber i eksem-

plet ”indgår” i en koncern (jf. den

foreslåede stk. 7, 1. pkt.) - da de

”udgør” koncernen

- men de er

også omfattet af stk. 6 om, at sam-

beskattede selskaber skal anvende

den foreslåede EBITDA-regel

samlet.

Efter FSRs opfattelse synes der så-

ledes at være tvivl, om rent danske

koncerner skal følge den foreslå-

ede stk. 6, eller om de også kan an-

vende lex specialis (koncernreglen)

i stk. 7.

FSR beder om en stillingtagen

overensstemmelsen med EU-ret-

ten, såfremt koncernreglen kun

Det kan bekræftes, at en koncern,

der udelukkende består af danske

selskaber, kan anvende koncern-

reglen.

En dansk koncern skal altid op-

gøre indkomst og låneomkostnin-

ger samlet efter stk. 6. Den danske

koncern kan dog samtidig anvende

koncernreglen i stk. 7, hvorefter

koncernen efter omstændighe-

derne vil kunne opnå en højere

fradragssats end 30 pct.

Side 51 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan anvendes, hvis der er uden-

landske selskaber som ejere eller

udenlandske datterselskaber til

det/de danske selskaber.

Det vil da efter FSRs opfattelse

være påkrævet, at ordlyden af lov-

udkastets stk. 7 justeres.

FSR bemærker, at et dansk selskab

(eller danske selskaber) ved begyn-

delsen af sit regnskabsår kan indgå

i én udenlandsk koncern for deref-

ter at blive solgt og indgå i en an-

den udenlandsk koncern ved ud-

gangen af sit regnskabsår.

Ligeledes kan et hidtil ikke-kon-

cernforbundet (”singulært”) dansk

selskab blive solgt til en uden-

landsk koncern, så det indgår i

koncernen ved udgangen af sit

regnskabsår, eller et hidtil koncern-

forbundet selskab kan blive solgt

ud af en udenlandsk koncern, så

det ved udgangen af sit regn-

skabsår ikke er koncernforbun-

det/er singulært.

FSR hører gerne, hvorvidt det kun

selskaber, der ”indgår i en kon-

cern, jf. § 31 C” ultimo indkomst-

året, der kan anvende koncernreg-

len.

Det mener FSR i givet fald ikke vil

være rimeligt.

Det er ikke en betingelse for an-

vendelsen af koncernreglen med

henblik på beregning af en alterna-

tiv fradragsprocent, at koncernfor-

bindelsen består ultimo indkomst-

året. Lovforslaget er tilrettet ved

indsættelse af nye bestemmelser i

selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7,

4. og 5. pkt., der tager udtrykkeligt

højde herfor, jf. også nedenfor.

FSR bemærker, at hvis et selskab,

der blot er indgået i en udenlandsk

koncern i løbet af sit indkomstår,

kan anvende koncernreglen, er der

Det er korrekt, at høringsudkastet

ikke tilstrækkeligt regulerede, hvor-

Side 52 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

behov for regulering af, hvordan

den alternative fradragsprocent

fastlægges i tilfælde af koncern-

skifte, eller hvor koncerndeltagel-

sen ikke har været tilstede hele ind-

komståret - og denne regulering

bør efter FSRs opfattelse fremgå

af loven.

FSR anfører en række eksempler

på situationer og beder om be-

kræftelse på beregningerne af den

alternative fradragsprocent.

dan den alternative fradragspro-

cent skal beregnes i tilfælde af kon-

cernskifte m.v.

Bestemmelser, der tager højde her-

for, er indarbejdet i lovforslaget, jf.

forslaget til bestemmelserne i sel-

skabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4.

og 5. pkt. Bestemmelserne indebæ-

rer, at der ved beregningen af den

alternative fradragsprocent for ind-

komståret kan tages hensyn til

koncernens samlede fradragspro-

cent, idet koncernfradragsprocen-

ten medregnes forholdsmæssigt i

forhold til den del af indkomståret,

hvori koncernforbindelsen har be-

stået. Dette medfører, at der vil

kunne beregnes en alternativ fra-

dragsprocent, der svarer til de fra-

dragsprocenter, der efter FSRs op-

fattelse bør kunne anvendes i de af

FSR fremførte eksempler, jf. ne-

denfor.

Eksempel 1:

Et dansk selskab indgår i den

udenlandske koncern A i de første

5 måneder, som derefter sælger

selskabet til den udenlandske kon-

cern B, der ejer det danske selskab

i de resterende 7 måneder af året,

og koncern A efter sit koncern-

regnskab for hele sit regnskabsår

har en alternativ fradragsprocent

på 40 pct., og koncern B efter sit

koncernregnskab for hele sit regn-

skabsår har en alternativ fradrags-

procent på 45 pct.

FSRs opfattelse kan bekræftes, jf.

forslaget til bestemmelsen i sel-

skabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4.

pkt.

Side 53 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter FSR’s opfattelse udgør det

danske selskabs alternative fra-

dragsprocent for det indkomstår,

hvori ejerskiftet er sket, (5/12 x 40

+ 7/12 x 45) = 42,92 pct.

Eksempel 2:

Et dansk selskab sælges til eller fra

en udenlandsk koncern efter 6 må-

neder af sit regnskabsår, og for de

øvrige 6 måneder har været hhv.

bliver et ikke-koncernforbundet

selskab, og den koncern, som ejer

hhv. har ejet det danske selskab,

efter sit koncernregnskab for hele

regnskabsåret har en alternativ fra-

dragsprocent på 40 pct.

Efter FSR’s opfattelse udgør det

danske selskabs alternative fra-

dragsprocent for det indkomstår,

hvori ejerskiftet er sket, (6/12 x 40

+ 6/12 x 30) = 35 pct.

FSRs opfattelse kan bekræftes jf.

forslaget til bestemmelserne i sel-

skabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4.

og 5. pkt.

Eksempel 3:

Det danske selskab i eksempel 2,

har for de 6 måneder, hvor det

ikke er ejet af den udenlandske

koncern, selv udenlandske datter-

selskaber, og efter sit eget kon-

cernregnskab for hele regnskabs-

året har en alternativ fradragspro-

cent på 37 pct.

Efter FSRs opfattelse udgør det

danske selskabs alternative fra-

dragsprocent for det indkomstår,

hvori ejerskiftet er sket, (6/12 x 40

+ 6/12 x 37) = 38,5 pct.

FSRs opfattelse kan bekræftes jf.

forslaget til bestemmelsen i sel-

skabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4.

pkt.

Side 54 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, om det i stedet er

den alternative fradragsprocent,

som kan opgøres efter koncern-

regnskabet for hele det regn-

skabsår for den koncern, hvori sel-

skabet indgår ved regnskabsårets

udgang, der er afgørende for fast-

læggelsen af selskabets alternative

fradragsprocent.

Det kan ikke bekræftes. Der skal

beregnes en forholdsmæssig alter-

nativ fradragsprocent, som anført i

ovenstående eksempler.

FSR påpeger, at der vil kunne være

situationer, hvor en rent danskejet

koncern med udenlandske datter-

selskaber skifter ud i disse i løbet

af indkomståret, herunder hvor

den danske koncern ved starten af

sit regnskabsår har udenlandske

datterselskaber, men ikke har det

ved udgangen af sit regnskabsår,

eller at det ved udgangen af sit

regnskabsår har udenlandske dat-

terselskaber, men ikke havde det

ved starten af sit regnskabsår.

FSR spørger, om den alternative

fradragsprocent i alle tilfælde skal

opgøres ved anvendelse af den

danske koncerns koncernregnskab,

sådan som dette er opgjort for hele

regnskabsåret (dvs. uden særskilte

opgørelser, der skal tage hensyn til,

at der er tilkøbt eller frasolgt uden-

landske og/eller danske dattersel-

skaber i løbet af regnskabsåret).

Det kan bekræftes, at den alterna-

tive fradragsprocent i de af FSR

beskrevnes situationer vil skulle

beregnes på baggrund af den dan-

ske koncerns koncernregnskab,

dvs. uden særskilte opgørelser som

følge af ind- og/eller udtræden af

udenlandske datterselskaber i løbet

af det danske selskabs regnskabsår.

FSR spørger, hvad den alternative

fradragsprocent udgør, hvis de fi-

nansielle indtægter ifølge koncern-

regnskabet overstiger de finansielle

udgifter ifølge koncernregnskabet

Hvis koncernen ifølge sit koncern-

regnskab samlet set har eksterne

finansielle nettoindtægter, kan der

ikke beregnes en alternativ fra-

dragsprocent, og koncernreglen

kan derfor ikke anvendes.

Side 55 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(altså sådan, at koncernen har fi-

nansielle indtægter netto).

Hvis et selskab har overstigende

låneomkostninger, der vil skulle

beskæres efter den foreslåede

EBITDA-regel, selv om koncer-

nen ifølge sit koncernregnskab har

finansielle nettoindtægter, kan det

indikere, at der er placeret ufor-

holdsmæssigt store finansielle ud-

gifter i Danmark, hvilket reglen

netop har til formål at imødegå.

FSR spørger, hvordan den alterna-

tive fradragsprocent opgøres, hvis

EBITDA ifølge koncernregnska-

bet er negativ.

Hvis koncernen samlet set har en

negativ EBITDA kan der ikke be-

regnes en meningsfyldt alternativ

fradragsprocent på koncernniveau,

og koncernreglen kan derfor ikke

anvendes.

FSR spørger, om danske sambe-

skattede selskaber med udenland-

ske datterselskaber, hvor det øver-

ste danske selskab er ejet af en

dansk fond, kan opgøre den alter-

native fradragsprocent ved brug af

fondens koncernregnskab.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om en koncern, der

som udgangspunkt er koncern-

regnskabspligtig, men som under

sin nationale regnskabslovning har

mulighed for at fravælge udarbej-

delse af koncernregnskab (fx som

danske koncerner i visse tilfælde

kan, jf. årsregnskabslovens § 110),

og som fravælger dette, kan an-

vende koncernreglen.

Ved opgørelse af den alternative

fradragsprocent anvendes oplys-

ninger fra koncernens konsolide-

rede regnskab. Det er således en

betingelse for anvendelse af kon-

cernreglen, at der er udarbejdet et

koncernregnskab. En koncern, der

fravælger udarbejdelse af koncern-

skab, kan altså ikke anvende kon-

cernreglen.

Side 56 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR beder om, at det bekræftes, at

det afgørende er, at det konsolide-

rede årsregnskab er revideret af en

i moderselskabets hjemland god-

kendt revisor, mens det er uden

betydning, om revisionen er sket

frivilligt eller i overensstemmelse

med lovkrav om revision.

Det kan bekræftes.

Exitbeskatning

FSR bemærker, at der efter forsla-

get skal fastsættes en indgangs-

værdi svarende til handelsværdien

på tilflytningstidspunktet for opar-

bejdede immaterielle aktiver om-

fattet af afskrivningslovens § 40 og

for afskrivningsberettigede aktiver,

når flytningen fra udenlandsk skat-

tepligt til dansk skattepligt har

medført udenlandsk beskatning af

eventuelle afskrivninger og gevinst

eller tab.

FSR spørger til, om værdien fast-

sættes til den værdi, der er lagt til

grund for exitbeskatningen i ud-

landet, eller til den værdi, som ef-

ter en selvstændig dansk opfattelse

udgør handelsværdien.

FSR bemærker, at skatteundgåel-

sesdirektivet fastsætter, at tilflytter-

staten skal anvende den værdi, der

blev fastslået af fraflytterstaten,

som aktivernes skattemæssige ind-

gangsværdi, medmindre denne

ikke afspejler markedsværdien.

Det følger af skatteundgåelsesdi-

rektivets artikel 5, stk. 5, at ind-

gangsværdien i tilflytningslandet

som udgangspunkt skal fastsættes

til den værdi, der blev fastslået ved

fraflytningslandets exitbeskatning,

medmindre denne ikke afspejler

markedsværdien.

Indgangsværdien fastsættes efter

de forslåede ændringer altid til

handelsværdien på tilflytningstids-

punktet i de af direktivet omfat-

tede tilfælde. Herved sikres der

overensstemmelse med direktivet,

da den værdi, der er anvendt i for-

bindelse med exitbeskatningen i

fraflytningslandet vil blive an-

vendt, når den afspejler handels-

værdien (markedsværdien).

Vurderer Skatteforvaltningen, at

den værdi, der er lagt til grund ved

exitbeskatningen i fraflytningslan-

det, ikke afspejler markedsværdien,

kan Skatteforvaltningen anvende

den indgangsværdi, som efter Skat-

teforvaltningens opfattelse er han-

delsværdien.

Side 57 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger dernæst til, hvordan

en skatteyder er stillet, hvis de to

stater ikke er enige om handels-

værdien, og om skatteyderen kan

forlange, at staterne bliver enige.

I bekræftende fald, spørger FSR

til, om dette gælder over for både

EU-lande, lande, som Danmark

har en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med, og lande, som Dan-

mark ikke har en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst med.

Skatteundgåelsesdirektivet inde-

holder ikke særlige regler om,

hvordan denne situation håndte-

res, og lovforslaget regulerer heller

ikke problemstillingen, der også

kan opstå efter gældende regler.

Det bemærkes, at en skatteyder - i

overensstemmelse med, hvad der

er tilfældet efter gældende ret

–

ikke vil have noget krav på, at sta-

terne bliver enige i tilfælde af en

eventuel uenighed mellem dem

om, hvad der er aktivernes eller

passivernes handelsværdi på flyt-

ningstidspunktet. Der vil dog være

mulighed for, at de kompetente

myndigheder rådfører sig med hin-

anden med henblik på at undgå, at

der lægges forskellige handelsvær-

dier til grund i henholdsvis fraflyt-

nings- og tilflytningsstaten.

FSR spørger endvidere til, om de

foreslåede ændringer til selskabs-

skattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, gæl-

der, uanset hvilket land tilflytnin-

gen sker fra. FSR påpeger, at hø-

ringsudkastets bemærkninger kan

læses sådan, at ændringerne kun

vedrører flytning fra et andet EU-

land

Ja, ændringerne vil skulle gælde,

uanset hvilket land tilflytning sker

fra, og det vurderes, at dette frem-

går klart af ordlyden og bemærk-

ningerne. I det omfang der i lov-

forslagets bemærkninger særligt

omtales tilfælde, hvor tilflytningen

sker fra et EU-land, er det blot

med henblik på at redegøre for, at

de foreslåede ændringer bringer de

generelle regler om indgangsvær-

dier i overensstemmelse med skat-

teundgåelsesdirektivet. Dette er ty-

deliggjort i bemærkningerne.

FSR anmoder om bekræftelse på,

at indgangsværdien fortsat fastsæt-

tes til handelsværdien, selv om den

Det kan bekræftes.

Side 58 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udenlandske exitbeskatning er

mindre end det, som en dansk be-

skatning ville udgøre.

FSR bemærker, at dette bl.a. er re-

levant i situationer, hvor den uden-

landske selskabsskattesats er lav,

men dog større end nul, hvor exit-

indkomster beskattes med en la-

vere sats end den sædvanlige sel-

skabsskattesats, eller hvor kun en

andel af den opgjorte indkomst

beskattes.

Hvad angår det sidste af de af FSR

nævnte eksempler

–

hvor kun en

andel af den opgjorte indkomst

beskattes

–

bemærkes det dog, at

de foreslåede regler om anvendelse

af handelsværdien som indgangs-

værdi kun finder anvendelse, hvis

fraflytningsstaten har beskattet

både gevinster/tab og eventuelle

afskrivninger (genvundne afskriv-

ninger), dvs. at fraflytningsstaten

har gennemført en exitbeskatning,

der opfylder kravene i skatteund-

gåelsesdirektivet. Hvis exitbeskat-

ningen i fraflytningsstaten ikke op-

fylder disse krav, vil de hidtil gæl-

dende regler fortsat skulle finde

anvendelse.

FSR spørger til, om det er uden

betydning, at selskabet, forinden

det bliver omfattet af dansk skatte-

pligt, efter udenlandske regler har

modtaget en skattekredit svarende

til de danske regler i ligningslovens

§ 8 X.

Når der i fraflytningsstaten i over-

ensstemmelse med skatteundgåel-

sesdirektivet er sket exitbeskatning

af gevinst/tab og genvundne af-

skrivninger på de relevante aktiver,

vil aktivernes handelsværdi kunne

anvendes som indgangsværdi ved

tilflytningen til Danmark. Det har

altså ingen særskilt betydning, om

fraflytningsstaten har udbetalt en

skattekredit efter regler svarende

til reglerne i ligningslovens § 8 X.

FSR beder om bekræftelse på, at

indgangsværdien fortsat kan fast-

sættes til handelsværdien, selv om

en udenlandsk exitbeskatning ikke

omfatter genvundne afskrivninger

på den del af afskrivningsgrundla-

get, der ligger ud over anskaffel-

sessummen, i tilfælde, hvor der ef-

ter udenlandske har været adgang

Det kan bekræftes idet det dog

forudsættes, at markedsværdien

ikke er højere end anskaffelses-

summen.

Det bemærkes, at skatteundgåel-

sesdirektivets artikel 5, stk. 1, inde-

bærer, at medlemsstaterne skal

gennemføre exitbeskatning ”af et

beløb svarende til markedsværdien

Side 59 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til afskrivninger på mere end 100

pct.

af de overførte aktiver på aktiver-

nes udflytningstidspunkt, minus

deres skattemæssige værdi.”

Med-

mindre markedsværdien på flyt-

ningstidspunktet er højere end an-

skaffelsessummen, stiller direktivet

altså i en situation som den af FSR

beskrevne ikke krav om, at der

sker beskatning af et beløb, der

overstiger anskaffelsessummen.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at betingelsen om exitbeskat-

ning er opfyldt, selv om det uden-

landske selskab har kunnet udligne

sin positive indkomst ved fremfør-

sel af egne underskud eller under-

skud fra en sambeskatning.

Det kan bekræftes.

FSR bemærker, at der er tale om

exitbeskatning, selv om betalingen

udskydes, men ikke hvis selve be-

skatningen udskydes. FSR spørger,

om dette er tilfældet, hvor der ef-

ter gældende danske regler kan op-

nås henstand med betalingen af

exitskat.

FSR anmoder Skatteministeriet

uddybe, hvilke elementer i en

udenlandsk henstandsordning, der

gør, at der alene er tale om en ud-

skydelse af betalingen og ikke af

beskatningen.

Der er tale om exitbeskatning, der

lever op til kravet i de foreslåede

bestemmelser, selv om der kan op-

nås henstand med betalingen af

exitskatten, jf. også artikel 5, stk. 2,

i skatteundgåelsesdirektivet.

Afgørende for, om der er tale om

en henstand med betalingen af

skatten eller en udskydelse af be-

skatningen, er, om skattekravet en-

deligt fastlægges på fraflytnings-

tidspunktet. At der skal ske en en-

delig fastlæggelse af skattekravet,

følger også af artikel 5 i skatteund-

gåelsesdirektivet.

FSR bemærker den foreslåede æn-

dring af selskabsskattelovens § 4

A, stk. 2, 1. pkt., vil gøre bestem-

melsen uklar, idet det ikke klart vil

Ordlyden og bemærkningerne til

den foreslåede ændring af sel-

skabsskattelovens § 4 A, stk. 2, er

tilpasset, således at det klart frem-

Side 60 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremgå, at indgangsværdien for af-

skrivningsberettigede aktiver vil

være handelsværdien, såfremt be-

tingelsen om exitbeskatning i fra-

flytningslandet er opfyldt,

går, at handelsværdien skal anven-

des som indgangsværdi, når betin-

gelsen om exitbeskatning i fraflyt-

ningslandet er opfyldt. Dette er

sket ved, at den foreslåede ændring

af § 4 A, stk. 2, 1. pkt., er sprogligt

justeret og samtidig flyttet til § 4 A,

stk. 2, 3. pkt., der netop foreskri-

ver anvendelse af handelsværdien

som indgangsværdi.

FSR bemærker, at det foreslås at

afkorte afdragsperioden fra 7 til 5

år, og at der ikke ses foreslået

overgangsbestemmelser herom.

FSR spørger, om der så vil gælde

forskellige afdragsperioder, alt ef-

ter om en overførsel foretages lige

før eller lige efter lovens virknings-

tidspunkt.

FSRs spørgsmål kan besvares be-

kræftende.

FSR foreslår en præcisering af sel-

skabsskattelovens § 27, stk. 4.

FSR mener ikke, at det fremgår

klart af lovbestemmelsen, at det

kun er en forholdsmæssig del af

henstandssaldoen, der forfalder til

betaling i de tilfælde, der er om-

handlet i forslaget til selskabsskat-

telovens § 27, stk. 4, nr. 1-3.

Det er vurderingen, at det klart

følger af ordlyden af forslaget til

bestemmelserne i selskabsskattelo-

vens § 27, stk. 4, nr. 1-3, at kun en

forholdsmæssig del af den reste-

rende henstandssaldo forfalder til

betaling, hvis det kun er et enkelt

eller enkelte aktiver og passiver,

der afstås eller overføres i henhold

til bestemmelserne. Dette følger

af, at det udtrykkeligt er anført, at

henstandssaldoen forfalder,

”i

det

omfang”

aktiverne og passiverne

afstås eller overføres.

FSR bemærker, at ”År 4” så vidt

ses skal være ”År 5”. i eksemplet i

bemærkningerne til lovudkastet (s.

113), hvor det anføres, at ”Afdra-

get efter selskabsskattelovens § 27,

Det er korrekt, og bemærknin-

gerne til lovforslaget er tilrettet.

Side 61 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stk. 2, vil i år 4 blive justeret i hen-

hold til den resterende henstands-

saldo”.

FSR spørger til, hvilke oplysninger

der skal selvangives efter selskabs-

skattelovens § 27, stk. 5, efter de

øvrige foreslåede ændringer til

henstandsordningen.

FSR bemærker i denne sammen-

hæng, at de foreslåede ændringer

til henstandsordningen indebærer,

at afdrag på henstandsordningen

fremover vil være uafhængig af de

oppebårne indtægter af aktivet.

Det er korrekt, at selskabsskattelo-

vens § 27, stk. 5, bør ændres i lyset

af de foreslåede ændringer. I lov-

forslaget foreslås bestemmelsen

derfor nyaffattet, således at det

klart fremgår, hvilke oplysninger

der skal afgives til Skatteforvalt-

ningen, så længe der består en hen-

standssaldo.

Generel omgåelsesklausul

FSR påpeger at der allerede nu

hersker stor tvivl om anvendelses-

området for den eksisterende om-

gåelsesklausul, og retsusikkerheden

består bl.a. i, at skatteyderne ikke

kan gennemskue, hvornår bestem-

melsen finder anvendelse mv.,

samt hvilken bevisbyrde skatte-

myndighederne som dem, der har

bevisbyrden, skal løfte, for at

kunne gøre brug af reglen.

FSR beder derfor Skatteministeriet

komme med yderligere eksempler

på af reglens anvendelsesområder,

herunder en klar opstilling af de

kriterier, der skal være opfyldt.

FSR beder endvidere om en yderli-

gere beskrivelse af, hvad et reelt

arrangement er.

Til ønsket om flere eksempler be-

mærkes, at det ikke vurderes mu-

ligt at give sådanne eksempler på

konkrete arrangementer, som vil

være omfattet af omgåelsesklausu-

len.

En vurdering af, hvorvidt omgåel-

sesklausulen finder anvendelse,

forudsætter, at alle relevante fakti-

ske forhold og omstændigheder er

oplyst. Eksemplerne vil således

kræve, at der skal lægges en række

forudsætninger og/eller betingel-

ser til grund ved vurderingen. Der-

udover bemærkes, at der i relation

til kendte eksempler på arrange-

menter, som er blevet vurderet at

virke mod skattereglernes formål

eller hensigt, enten er grebet ind på

grundlag af domstolsskabt praksis

om tilsidesættelse af sådanne ar-

rangementer eller specifikke

Side 62 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

værnsregler, der er indført i lovgiv-

ningen.

Om kriterierne for anvendelsen af

den foreslåede bestemmelse henvi-

ses til lovforslaget med tilhørende

bemærkninger.

Som det bl.a. fremgår af lovforsla-

gets specielle bemærkninger finder

den foreslåede omgåelsesklausul

anvendelse på arrangementer eller

serier af arrangementer, der ikke er

reelle. Der kan imidlertid også

være tilfælde, hvor enkelte trin i el-

ler dele af arrangementet ikke er

reelle. Omgåelsesklausulen kan an-

vendes for at imødegå disse speci-

fikke trin eller dele, uden at dette

berører de øvrige reelle trin i eller

dele af arrangementet. Arrange-

menter kan ikke anses for reelle,

når de ikke afspejler den økonomi-

ske virkelighed. Dette er tilfældet, i

det omfang de ikke er tilrettelagt af

velbegrundede kommercielle årsa-

ger, der afspejler den økonomiske

virkelighed. Ved denne vurdering

kan der tages hensyn til alle rele-

vante forhold og omstændigheder,

herunder den samlede koncerns

forhold.

FSR bemærker, at det i lovbe-

mærkningerne angives, at omgåel-

sesklausulen bl.a. skal omfatte

udenlandske selskaber, der deltager

i international sambeskatning i

Danmark eller er omfattet af reg-

lerne om beskatning af kontrolle-

rede datterselskaber (CFC-reg-

lerne).

Efter CFC-reglerne skal et dansk

moderselskab ved sin egen ind-

komstopgørelse medregne (en del

af) CFC-selskabets indkomst op-

gjort efter danske regler. Efter den

foreslåede bestemmelse i lignings-

lovens § 3, stk. 1, vil der derfor

kunne ses bort fra arrangementer,

som er omfattet af bestemmelsens

anvendelsesområde, såfremt CFC-

Side 63 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, om der kan ses bort

fra arrangementer m.v., der foreta-

ges af et CFC-selskab.

FSR påpeger, at det ikke er det

udenlandske CFC-selskab, der an-

ses for skattepligtigt i Danmark,

men det er alene dets indkomst,

der beskattes hos et selvstændigt

dansk skattesubjekt.

selskabet deltager i sådanne arran-

gementer, og disse har betydning

for opgørelsen af CFC-selskabets

indkomst.

FSR beder om, at det bekræftes, at

et arrangement, hvori udelukkende

fysiske personer deltager, ikke om-

fattes af den foreslåede ligningslo-

vens § 3.

FSR bemærker, at det må være til-

fældet, eftersom det i henhold til

stk. 4 er et krav for, at fysiske per-

soner omfattes, at de er deltagere i

”arrangementerne”.

Det kan bekræftes, at den foreslå-

ede bestemmelse i ligningslovens §

3, stk. 1, ikke finder anvendelse på

arrangementer, hvori der udeluk-

kende deltager fysiske personer

Som FSR med rette bemærker, føl-

ger det af den foreslåede bestem-

melse i § 3, stk. 4, at bestemmelsen

i stk. 1 derimod vil kunne finde an-

vendelse i forhold til arrangemen-

ter, hvori der både deltager fysiske

personer og selskaber mv. som

nævnt i § 3, stk. 1.

I relation til ligningslovens § 3, stk.

1, spørger FSR, hvad der skal for-

stås ved ”formålet” og ”hensigten”

med skatteretten i bestemmelsens

forstand.

Der er tale om to udtryk, hvis be-

tydning utvivlsomt til dels er over-

lappende.

Ved ”formål” vil naturligt forstås

det udtrykkelige formål, som en

bestemt skatteregel har, jf. bestem-

melsens forarbejder. Der vil kunne

være tilfælde, hvor indrømmelse af

en skattefordel kan hævdes ikke at

ville ”virke mod” det udtrykkelige

formål bag reglen, men hvor det er

mere naturligt at udtrykke det såle-

des, at skattefordelen vil virke mod

reglens hensigt.

Side 64 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Som eksempel kan nævnes et ar-

rangement, der er udformet ude-

lukkende med henblik på at opnå

et fradrag i en situation, der ikke

var tilsigtet omfattet af en given

fradragsbestemmelse.

FSR bemærker, at ligningslovens §

3, stk. 3, der bliver til stk. 5, gælder

for

”skattepligtige”, og beder Skat-

teministeriet bekræfte, at fysiske

personer

–

uanset om de deltager

alene eller sammen med selskaber

–

er omfattet af denne bestem-

melse.

Det kan bekræftes.

CFC-regler

FSR bemærker, at det fremgår af

bemærkningerne til lovudkastet, at

trusts og selvejende institutioner

fremover også vil kunne være

CFC-selskaber, da de anses for

selvstændige skattesubjekter. FSR

spørger, hvilken form for ”ret” til

overskuddet, der tænkes på i rela-

tion til trusts og selvejende institu-

tioner.

Det er et krav efter skatteundgåel-

sesdirektivet, at medlemsstaternes

CFC-regler skal finde anvendelse i

forhold til alle enheder, der er selv-

stændige skattesubjekter, hvilket er

baggrunden for, at fx trusts princi-

pielt vil kunne være CFC-selskaber

efter de foreslåede regler. Det be-

mærkes i den forbindelse, at lov-

forslaget ikke ændrer ved den eksi-

sterende praksis om, hvornår

udenlandske enheder vil skulle an-

ses for selvstændige skattesubjek-

ter, herunder i relation til fx enhe-

der med betegnelsen ”trust”.

Afgørelsen af, om

–

og i givet fald

i hvilket omfang

–

et selskab har

ret til overskuddet i enheder som

trusts eller selvejende institutioner,

vil afhænge af en konkret bedøm-

melse, hvor det navnlig vil være re-

levant, om det af trustens eller den

Side 65 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selvejendes institutions stiftelses-

dokument eller vedtægter fremgår,

at der for selskabet består et rets-

krav på at oppebære en andel af

overskuddet.

Dette kan både være i form af en

ret til en vis løbende overskudsan-

del eller en vis andel af løbende

uddelinger. Der vil herved skulle

lægges vægt på, om der foreligger

et retskrav på en andel af trustens

eller den selvejende institutions

overskud, uanset hvordan dette

overskud betegnes.

Ikke blot stiftelsesdokumentet

og/eller vedtægterne vil kunne

inddrages ved bedømmelsen, idet

det også må tillægges vægt, hvis

der er andre omstændigheder eller

aftaler, der i praksis gør, at der fo-

religger en ret til andel i overskud-

det i trusten eller den selvejende

institution.

FSR anmoder om, at der gives

nogle praktisk anvendelige kriterier

for, hvornår man har

”ret” til

overskud.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor. Det bemærkes, at det

vurderes, at det næppe i praksis vil

være sædvanligt forekommende, at

der er tillagt et selskab en juridisk

ret til overskuddet i en trust eller

en selvejende institution. Der gæl-

der imidlertid ikke internationalt

bindende regler om, hvilke former

for juridiske enheder der kan etab-

leres. Når fx trusts og selvejende

institutioner kan være CFC-selska-

ber sikres det, at der tages højde

for de forskellige retstraditioner

landene imellem, og at anvendelse

af sådanne

–

i dansk sammenhæng

Side 66 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

–

usædvanlige juridiske enhe-

der/konstruktioner ikke vil kunne

benyttes til at omgå CFC-reglernes

formål.

FSR anmoder om, at der redegøres

for, hvilke andre enheder der kan

være tale om foruden en trust og

selvejende institution.

Som nævnt ændrer lovforslaget

ikke ved den eksisterende praksis

for, hvornår udenlandske enheder

vil skulle anses for selvstændige

skattesubjekter. I det omfang

udenlandske enheder i hidtidig

praksis er blevet anset for selv-

stændige skattesubjekter, vil de

derfor også skulle kvalificeres som

selvstændige skattesubjekter efter

CFC-reglerne.

FSR formoder, at en enhed sva-

rende til en dansk fond vil være

omfattet af begrebet ”selvejende

institution”.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om den foreslåede

regel også gælder, hvis retten til

overskud alene gælder et enkelt

indkomstår, fx fordi moderselska-

bet på basis af uddelingskriterierne

i trusten i et enkelt år har kvalifice-

ret sig som berettiget til en udde-

ling. FSR bemærker, at der kan

være tale om, at selskabet opnår

uddelingen, fordi selskabet med-

virker til eksempelvis en forskning,

der ud fra et almennyttigt perspek-

tiv fremmer den selvejende institu-

tions virke.

FSRs eksempel må forstås således,

at selskabet modtager en enkeltstå-

ende uddeling fra en trust mv.,

uden at der har bestået et retskrav

herpå. I en sådan situation forelig-

ger der umiddelbart ikke en ret til

en andel af trustens overskud.

Der må dog henses til, om moder-

selskabet har en sådan indflydelse i

trusten, at moderselskabet reelt

kontrollerer uddelingerne fra tru-

sten.

FSR formoder, at der skal være

tale om en juridisk ”ret” til over-

Som udgangspunkt skal der som

nævnt være tale om et retskrav på

en andel af overskuddet i trusten

Side 67 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skud, sådan at modtagelse af frivil-

lige/diskretionære uddelinger/do-

nationer/tilskud fra en trust eller

en selvejende institution, der alene

kan besluttes af trustens/institutio-

nens bestyrelse, og som der ikke er

et retskrav på, ikke skal anses for

at være en ”ret”.

m.v. Hvor trusten m.v. anvender

overskuddet til frivillige/diskretio-

nære uddelinger på baggrund af

objektive kriterier, vil modtagere af

disse uddelinger derfor ikke have

en ret til overskuddet.

Hvis der er fastsat en række objek-

tive kriterier for uddelinger fra tru-

sten, og disse er udformet således,

at et bestemt selskab i praksis altid

vil kvalificere sig til (en andel af)

uddelingerne, kan dette efter en

konkret vurdering dog indebære,

at selskabet må anses for at have

en ret til en andel af trustens over-

skud.

FSR spørger, om der er enighed

om, at hvis der i udlandet er regler

svarende til selskabsskattelovens 2

C, da er der alligevel ikke tale om

et ”selvstændigt skattesubjekt” ef-

ter de foreslåede CFC-regler.

Det vurderes ikke muligt at svare

på FSRs kortfattede spørgsmål, da

det forekommer uklart, hvilken

konkret situation der sigtes til. Det

bemærkes dog, at CFC-reglerne

også finder anvendelse på uden-

landske faste driftssteder.

FSR anmoder om, at der angives

nogle praktisk anvendelige krite-

rier, som fremadrettet kan anven-

des til at afgrænse, hvilke skatte-

subjekter der - ud over udenland-

ske selskaber, der efter den eksiste-

rende danske praksis kan kvalifice-

res som selvstændige skattesubjek-

ter

–

skal anses for at udgøre et

selvstændigt skattesubjekt efter

den foreslåede ændring af sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 1, 1.

pkt.

Som nævnt ændrer lovforslaget

ikke ved den eksisterende praksis

for, hvornår udenlandske enheder

vil skulle anses for selvstændige

skattesubjekter.

Side 68 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at der i selskabs-

skattelovens

§ 32 tales om et ”selv-

stændigt skattesubjekt” mens der i

den foreslåede selskabsskattelo-

vens §

8 C tales om et ”selvstæn-

digt juridisk skattesubjekt”.

FSR spørger, om der er indholds-

mæssigt forskel på disse begreber.

Lovforslaget er justeret, således at

der konsekvent anvendes udtryk-

ket ”selvstændigt skattesubjekt”.

FSR spørger i relation til selskabs-

skattelovens § 32, stk. 6, om, hvor-

dan overskud defineres.

Overskud omfatter principielt det

beløb, der efter almindelige regn-

skabsmæssige principper betegnes

som selskabets overskud. Det er

ikke afgørende, hvornår overskud-

det udbetales.

Overskud kan således vedrøre ud-

betaling af midler fra det indevæ-

rende års overskud, reserverne og

egenkapitalen, når der består et

retskrav på at modtage disse mid-

ler.

FSR spørger dernæst til, om det

alene er andelen af udbytter, der

skal tages i betragtning, når det

skal vurderes, om moderselskabet

opfylder kontrolbetingelsen i rela-

tion til at have en ret til at modtage

mere end 50 pct. af overskuddet.

Det er ikke den juridiske beteg-

nelse, der er afgørende for, om der

foreligger en ret til overskuddet.

Der vil således kunne være til-

fælde, hvor moderselskabet har

kontrol over og dermed ret til

mere end 50 pct. af CFC-selska-

bets overskud, selv om modersel-

skabet ikke har ret til mere end 50

pct. af udbytterne fra CFC-selska-

bet. Dette kunne eksempelvis

være, hvis moderselskabet ejer ak-

tier med udbytteret i CFC-selska-

bet, og moderselskabet samtidig

har retskrav på forlods at modtage

en andel af CFC-selskabets regn-

skabsmæssige overskud i medfør

Side 69 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af fx en aftalebaseret earn-out, jf.

herom også nedenfor.

FSR spørger, om det har betyd-

ning, om moderselskabets ret til

overskud angår midler, der udbeta-

les af årets overskud, eller det an-

går midler, der udbetales fra egen-

kapitalen, dvs. er opsparet af over-

skud i tidligere år, og hvordan det

måles, hvis det også angår midler

fra tidligere år.

Der skal lægges vægt på, om der

består et retskrav på at modtage en

bestemt andel af selskabets udbe-

taling af beløb, der kan henføres til

selskabets overskud. Det er altså

ikke afgørende, om de beløb, der

udbetales i en bestemt periode,

kan henføres til årets overskud el-

ler helt eller delvist består af op-

sparet overskud fra tidligere år.

FSR spørger til den situation, hvor

retten til overskud kun har eksiste-

ret for en del af indeværende regn-

skabsår. Der spørges konkret til,

om halvdelsgrænsen for, om der er

tale om en ret til mere end halvde-

len af overskuddet, da måles i for-

hold til det overskud, som tru-

sten/institutionen har haft i hele

regnskabsåret, eller kun efter det

overskud, der er oppebåret i den

periode, hvori ”retten” har eksiste-

ret.

Der henvises til svaret ovenfor,

hvorefter det er afgørende, om der

består en ret til mere end 50 pct. af

det overskud, der faktisk udbetales

i en bestemt periode.

Dette svarer til reglerne for ind-

komstopgørelsen, hvorefter der

kun sker medregning af dattersel-

skabets indkomst optjent i den pe-

riode, hvor moderselskabet har

været moderselskab for dattersel-

skabet.

FSR spørger, om et tilskud eksem-

pelvis kunne udgøre en ”ret til

overskud”.

Det forekommer uklart, hvilken si-

tuation der sigtes til. Det bemær-

kes, at begrebet ”tilskud” i skatte-

retlig sammenhæng normalt benyt-

tes om beløb, der udbetales på

grundlag af en beslutning i det

konkrete tilfælde. Når der ikke på

forhånd består en juridisk ret til at

modtage et beløb, vil der som

nævnt ikke være tale om, at mo-

derselskabet har en ”ret til over-

skuddet” i CFC-reglernes

forstand.

Side 70 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, om overdragelser

også

vil udgøre en ”ret til over-

skud”,

hvor en del af betalingen er

tilrettelagt som en earn out, der

baserer sig på det købende sel-

skabs regnskabsmæssige resultater.

I det omfang der foreligger et rets-

krav på en løbende ydelse i form

af en andel af overskuddet, er det

ikke afgørende, på hvilket grundlag

denne ret er opnået. Såfremt der

ved en overdragelse er opnået ret

til at oppebære en andel på mere

end 50 pct. af det købende sel-

skabs overskud, vil det købende

selskab derfor i CFC-reglernes for-

stand være et datterselskab til det

overdragende selskab.

FSR bemærker, at en ”tilknyttet

person” efter CFC-reglen

i sel-

skabsskattelovens § 32, kræver, at

der haves ret til mere end 50 pct.

af stemmerne/kapitalen/over-

skuddet, mens der efter selskabs-

skattelovens § 8 C er tale om en

”tilknyttet person”, når der haves

ret til 50 pct. af stemmer/kapi-

tal/overskud.

FSR spørger, hvad der begrunder

denne forskel.

Der er ikke forskel i afgrænsningen

af, hvornår en person skal anses

for tilknyttet person efter de to be-

stemmelser.

I relation til den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 6, skal det bemærkes, at

bestemmelsens 1. pkt. afgør, hvor-

når et selskab skal anses for at

være moderselskab i relation til

CFC-reglerne. Dette er tilfældet,

når moderselskabet selv eller sam-

men med tilknyttede personer har

mere end 50 pct. indflydelse i dat-

terselskabet.

I 2.-4. pkt. defineres, hvornår der

er tale om en tilknyttet person.

Ved denne vurdering er det afgø-

rende, om der er tale om indfly-

delse i relation til stemmer/kapi-

tal/overskud på 25 pct. eller der-

over. Dette er i overensstemmelse

med forslaget til selskabsskattelo-

vens § 8 C, stk. 1, nr. 17.

Side 71 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR antager, at de svar Skattemini-

steriet må komme med i forhold til

de spørgsmål, som FSR har stillet

vedrørende selskabsskattelovens §

8 C, stk. 1, nr. 17, også vil være an-

vendelige i forhold til afgrænsnin-

gen af, om et moderselskab anses

for at kontrollere datterselskabet

efter selskabsskattelovens § 32, stk.

Dette kan bekræftes for så vidt an-

går begrebet tilknyttet person.

Definitionen af ”tilknyttet person”

i henholdsvis selskabsskattelovens

§ 8 C, stk. 1, nr. 17, og § 32, stk. 6,

er ens, idet de få sproglige for-

skelle blot skyldes den forskellige

sammenhæng, hvori begrebet an-

vendes.

FSR spørger til den situation, hvor

det skal ”måles”, om et dattersel-

skab udløser CFC-beskatning, og

ved opgørelse af den CFC-ind-

komst, som moderselskabet skal

medregne. Konkret spørges der til,

om der i situationer, hvor moder-

selskabet reducerer sin ejerandel,

efter de foreslåede bestemmelser i

selskabsskattelovens § 32, stk. 1,

nr. 1, og selskabsskattelovens § 32,

stk. 10, skal medregnes urealiseret

avance på aktiver og passiver i dat-

terselskabet. Der er imidlertid en

forskel på de to bestemmelser.

Når CFC-indkomsten opgøres til

måling af, om datterselskabet skal

ses som et CFC-selskab, skal der

efter selskabsskattelovens § 32, stk.

1, nr. 1, medregnes efter forsla-

get”den

indkomst, som dattersel-

skabet ville have oppebåret, hvis

det havde afstået samtlige aktiver

og passiver, dog højst et beløb, der

forholdsmæssigt svarer til den ned-

bragte ejerandel.”

Når det skal opgøres, hvilken

CFC-indkomst moderselskabet

Det kan bekræftes, at der ved vur-

deringen af, om datterselskabet er

et CFC-selskab, jf. forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 1,

medregnes avance/tab på samtlige

aktiver og passiver, hvis modersel-

skabet nedbringer sin ejerandel i

datterselskabet. Dette skal ses i ly-

set af, at denne bestemmelse har til

formål at fastlægge, hvor stor en

del af datterselskabets samlede

indkomst, der består i CFC-ind-

komst. Med henblik på ikke kun-

stigt at forrykke forholdet mellem

den samlede indkomst og CFC-

indkomsten bør der derfor med-

regnes den indkomst, som ville

være blevet oppebåret ved en (fik-

tiv) afståelse af aktiverne og passi-

verne i datterselskabet, uanset om

denne indkomst ville udgøre CFC-

indkomst eller ej.

Bestemmelsen i selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 10, om fiktiv afstå-

elsesbeskatning ved nedbringelse

af ejerandele i CFC-selskabet er en

værnsregel mod omgåelse af CFC-

beskatning. Bestemmelsen sikrer,

at moderselskabet ikke indirekte

Side 72 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal beskattes af, følger det der-

imod af den foreslåede bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk.

10, at der skal medregnes ”den

indkomst, som datterselskabet ville

have oppebåret, hvis det havde af-

stået samtlige aktiver og passiver,

hvis afkast er omfattet af stk. 5 ”.

Efter det foreslåede stk. 10 med-

regnes der altså kun medregnes

indkomst fra CFC-aktiver.

FSR spørger, hvad årsagen til

denne forskel er, og om der even-

tuelt er byttet om på formulerin-

gerne.

I den forbindelse bemærker FSR,

at det umiddelbart forekommer

mest naturligt, at det kun er afkast

fra CFC-aktiver, der medtages ved

målingen af, om datterselskabet er

et CFC-selskab, mens det er ind-

komst fra samtlige aktiver og pas-

siver, der medtages ved opgørelsen

af den skattepligtige CFC-ind-

komst (ligesom det er hele datter-

selskabets løbende indkomst, der

beskattes hos moderselskabet, når

det først er fastslået, at dattersel-

skabet er et CFC-selskab).

kan sælge aktiverne i CFC-selska-

bet ved at afhænde ejerandele i sel-

skabet, da avancen på ejerandele

typisk vil være skattefri efter dan-

ske regler. Efter de nugældende

regler er det kun aktiver og passi-

ver omfattet af aktieavancebeskat-

ningsloven og kursgevinstloven,

der medregnes i beskatningen ved

indirekte afståelse af datterselska-

bets aktiver og passiver. Bestem-

melsen foreslås imidlertid udvidet

til at omfatte alle CFC-aktiver, jf.

herom kommentarerne til DIs hø-

ringssvar.

En udvidelse af reglen, således at

den omfatter indkomst ved afstå-

else af alle aktiver og passiver

–

herunder aktiver, der ikke er CFC-

aktiver, vil udgøre en yderligere

skærpelse af beskatningen, der ikke

er vurderet nødvendig for at sikre,

at værnsreglen er effektiv.

FSR spørger, hvad der er baggrun-

den for, at det findes nødvendigt

at udvide afståelsesbeskatningen

ved moderselskabets reduktion af

sine ejerandel fra gevinst og tab på

aktiver og passiver omfattet af

kursgevinstloven og aktieavance-

beskatningsloven til gevinst og tab

på samtlige CFC-aktiver og passi-

ver i datterselskabet.

Bestemmelsen om nedbringelse af

ejerandele i CFC-selskabet efter

selskabsskattelovens § 32, stk. 10,

er en værnsregel mod omgåelse af

CFC-beskatning.

Bestemmelsen sikrer, at modersel-

skabet ikke indirekte kan sælge ak-

tiverne i CFC-selskabet ved at af-

hænde selve ejerandelene i selska-

Side 73 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter FSR’s opfattelse er det ikke

direktivet, der nødvendiggør

denne udvidede beskatning.

bet, da avancen på ejerandelen ty-

pisk vil være skattefri efter danske

regler.

Det er korrekt, at der ikke er tale

om en ændring, der direkte er for-

anlediget af skatteundgåelsesdirek-

tivet. Det har imidlertid været vur-

deringen, at de gældende regler

ikke udgør et effektivt værn, fordi

det kun er aktiver og passiver om-

fattet af aktieavancebeskatningslo-

ven og kursgevinstloven, der med-

regnes i beskatningen ved indirekte

afståelse af datterselskabets aktiver

og passiver.

FSR bemærker, at det foreslås i

lovudkastet, at transparensreglen

ophæves, idet den findes unødven-

dig som følge af, at koncernaktie-

afkast som udgangspunkt er skat-

tefrit.

Efter FSR’s opfattelse kan denne

ophævelse medføre, at der sker en

øget CFC-beskatning, idet forrent-

ning af interne mellemværender

ikke kan udlignes, når transparens-

reglen ophæves.

Den gældende transparensregel er

foreslået opretholdt i lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Dan-

ske Rederier.

FSR påpeger, at flere af lovforsla-

gets ændringer medfører en udvi-

delse af, hvad der anses for CFC-

indkomst, hvilket må antages at

medføre et større skatteprovenu.

FSR bemærker, at det af lovudka-

stets afsnit om økonomi fremgår,

at lovforslaget ikke forventes at

medføre et merprovenu.

Med lovforslaget ændres CFC-reg-

lerne, således at reglerne finder an-

vendelse, hvis CFC-indkomsten i

datterselskabet udgør mindst 1/3

mod 1/2 efter gældende regler.

Samtidig udvides indkomstbegre-

bet specielt i forhold til indkom-

sten fra immaterielle aktiver. Disse

ændringer vil bidrage til at gøre de

gældende danske CFC-regler mere

robuste med henblik på at sikre, at

Side 74 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, om det i lyset af den

udtalelse da ikke overvejes, at be-

grænse CFC-beskatningen i over-

ensstemmelse med direktivet, såle-

des at det alene er indkomst, der

ikke udloddes, der skal tages i be-

tragtning.

værdierne beskattes der, hvor de er

skabt. Denne styrkelse af de eksi-

sterende værnsregler vil modvirke,

at der kan opstå et potentielt bety-

deligt og utilsigtet mindreprovenu,

fordi værdier, der er skabt i Dan-

mark, alternativt kan flyttes til dat-

terselskaber i lande med en væ-

sentligt lavere selskabsskattepro-

cent end Danmark. Det er dog rig-

tigt, at ændringerne kan medføre,

at flere selskaber omfattes af CFC-

reglerne, hvilket potentielt kan

medføre et merprovenu. Provenu-

virkningen ved denne del af lov-

forslaget er således forbundet med

betydelig usikkerhed og lader sig

umiddelbart ikke kvantificere.

FSR bemærker, at CFC-indkom-

sten udvides, således at finansielle

kontrakter, der vedrører driften,

nu skal medregnes til CFC-ind-

komsten. Det angives i lovudka-

stet, at det skyldes, at direktivet

medtager al indkomst fra finan-

sielle aktiver.

FSR spørger om Skatteministeriet

er sikre på, at direktivet ikke kan

fortolkes sådan, at der med finan-

sielle aktiver alene menes kontrak-

ter m.v., der ikke har med driften

at gøre.

FSR bemærker, at det forekommer

uden for formålet med reglerne at

medtage gevinst og tab på drifts-

begrundende finansielle kontrak-

ter/aktiver.

Efter en fornyet vurdering af skat-

teundgåelsesdirektivets regler og

minimumskrav er lovforslaget ju-

steret, således at den gældende ret-

stilling videreføres.

Dette indebærer, at gevinst og tab

på kontrakter, som tjener til sik-

ring af driftsindtægter og driftsud-

gifter, efter de foreslåede regler

fortsat ikke vil skulle medregnes til

CFC-indkomsten.

Side 75 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, om kontrakter, der

efter kursgevinstlovens § 30 ikke

medregnes til de finansielle kon-

trakter, skal medtages ved opgø-

relse af CFC-indkomsten.

FSRs mener, at svaret må være

”nej”, da ordlyden af den foreslå-

ede selskabsskattelovens § 32, stk.

5, nr. 2, er, at gevinst/tab på ”…

finansielle kontrakter, der omfattes

af kursgevinstloven” anses for

CFC-indkomst.

FSR påpeger, at kontrakter, der ef-

ter kursgevinstlovens § 30 er und-

taget fra kursgevinstlovens § 29,

ikke kan anses for ”omfattet af

kursgevinstloven” i selskabsskatte-

lovens § 32’s forstand.

FSRs forståelse kan bekræftes.

FSR bemærker endvidere, at det

fremgår af art. 8, stk. 1, i direktiv

2016/1164, at hvis bestemmelsen

om finansielle aktiver i direktivets

art. 7, stk. 2, litra a, finder anven-

delse ”beregnes den indkomst, der

medregnes i skattesubjektets skat-

tegrundlag, i overensstemmelse

med selskabsskattereglerne i den

medlemsstat, hvor skattesubjektet

er hjemmehørende”.

FSR spørger, om dette ikke bety-

der, at finansielle kontrakter, der

vedrører driften, ikke skal medta-

ges i den endelige CFC-beskatning

af det danske moderselskab.

Som nævnt er lovforslaget justeret,

således at den gældende retstil-

stand vedrørende finansielle kon-

trakter, der vedrører driften, fore-

slås opretholdt.

FSR påpeger, at medregning af sik-

ringskontrakter i CFC-indkomsten

Da lovforslaget som nævnt er ju-

steret, således at den gældende

Side 76 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

synes at give anledning til nogle

helt særlige problemstillinger for

koncerner, hvori der indgår selska-

ber underkastet dansk eller uden-

landsk tonnagebeskatning.

retstilstand vedrørende finansielle

kontrakter, der vedrører driften,

foreslås opretholdt, vil de om-

handlede problemstillinger ikke

kunne opstå.

FSR påpeger bl.a., at hvis alle be-

tingelser i den danske tonnageskat-

telov skal være opfyldt, for at ind-

komsten i et udenlandsk rederisel-

skab kan opgøres efter den danske

tonnageskattelov, forekommer ud-

videlsen af definitionen af CFC-

indkomst til også at omfatte almin-

delige, driftsrelaterede sikringskon-

trakter at være en potentiel bombe

under hele EU's tonnagebeskat-

ningssystem.

FSR mener derfor, at det er helt

afgørende, at muligheden for at

medtage en ”substanstest” udnyt-

tes.

Se kommentarerne ovenfor.

FSR bemærker, at lovforslaget ud-

vider definitionen af, hvad der an-

ses for CFC-indkomst, til at gælde

”skattepligtige royalties og anden

indkomst fra immaterielle aktiver”,

hvilket også omfatter indkomst fra

immaterielle aktiver, der rent juri-

disk ikke kvalificeres som en roy-

alty, og som dermed anses for

”an-

den indkomst”.

Denne definition er i overensstem-

melse med skatteundgåelsesdirekti-

vets minimumskrav.

FSR anfører, at definitionen af

royalty i kildeskattelovens § 65c,

stk. 4, indebærer, at det er en for-

udsætning for, at en del af en

salgssum kan anses for at udgøre

et royaltyafkast, at den betalende

Efter de foreslåede regler, skal an-

den indkomst fra immaterielle akti-

ver medregnes til CFC-indkom-

sten.

Side 77 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

enhed anvender eller har retten til

at anvende et immaterielt aktiv.

FSR mener, at en salgssum derfor

kun kan udgøre ”embedded

roy-

alty”, hvis køber-selskabet

anven-

der eller har retten til at anvende et

immaterielt aktiv, som ejes af sæl-

ger.

Indkomsten fra immaterielle akti-

ver er dermed ikke begrænset til

royalties, herunder ”embedded

royalties”, men omfatter derimod

al indkomst, der kan henføres til

det immaterielle aktiv.

FSR mener, at definitionen af roy-

alty i kildeskatteloven bør fortol-

kes i overensstemmelse med kom-

mentarerne til OECDs modelover-

enskomst art. 12.

FSR bemærker hertil, at betalinger,

der alene er erlagt som vederlag

for at opnå ret til at sælge et pro-

dukt eller udføre en tjenesteydel-

sen inden for et givent område,

ikke udgør royalties, da de ikke er

erlagt som vederlag for anvendel-

sen af, eller for retten til at an-

vende et immaterielt aktiv

Ved lovforslaget sker der ikke en

nyfortolkning af begrebet royalty,

som afviger fra gældende regler.

Der er derimod tale om, at ind-

komstdefinitionen i CFC-reglerne

udvides til at omfatte anden ind-

komst fra immaterielle aktiver,

hvilket ikke er begrænset til beta-

linger, der modtages som vederlag

for anvendelsen af eller retten til at

anvende det immaterielle aktiv.

FSR mener, at udvidelsen af defi-

nitionen rammer langt videre end

formålet

med OECD’s CFC anbe-

falinger, hvis det omfatter distribu-

tionsselskaber, der alene køber og

videresælger varer, når der henses

til, at de pågældende distributions-

selskaber i første omgang slet ikke

vil være forpligtet til at betale en

royalty.

FSR bemærker, at denne forståelse

af royaltybegrebet er i fuld over-

ensstemmelse med den herskende

internationale praksis for indehol-

delse af kildeskatter på royalty,

Lovforslaget implementerer en di-

rektivbestemt definition af anden

indkomst fra immaterielle aktiver,

som ikke er begrænset til royalty-

indkomst.

Hertil bemærkes dog, at et distri-

butionsselskab, der alene køber og

videresælger varer, normalt ikke vil

være forpligtet til at betale en roy-

alty.

Indkomsten i et sådant selskab op-

gøres på armslængdevilkår på bag-

grund af de funktioner, aktiver og

risici, som varetages af selskabet.

Side 78 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor der netop ikke indeholdes kil-

deskatter på betalinger for varekøb

med henblik på videresalg/distri-

bution.

Derfor vil et distributionsselskab

normalt ikke realisere en overnor-

mal profit, der kan henføres til et

immaterielt aktiv, som er udviklet

og beliggende i eksempelvis mo-

derselskabet.

I tilfælde, hvor en del af indkom-

sten, der realiseres af distributions-

selskabet, har forbindelse med

funktioner, der kan henføres til et

immaterielt aktiv hos et koncern-

forbundet selskab, bemærkes det,

at denne del af indkomsten i hvert

fald i almindelighed ikke vil have

et sådant omfang, at distributions-

selskabet opfylder indkomstbetin-

gelsen, og dermed omfattes af

CFC-reglerne.

I praksis vil det derfor kræve, at di-

stributionsselskaber ejer det imma-

terielle aktiv, før distributionssel-

skabets indkomst direkte kan hen-

føres til anden indkomst fra et im-

materielt aktiv efter CFC-reglerne.

I en situation, hvor moderselska-

bet eksempelvis har valgt at over-

føre et immaterielt aktiv til distri-

butionsselskabet, vil dette indebæ-

rer, at størstedelen af indkomsten

fra det immaterielle aktiv herefter

vil indgå i distributionsselskabet

indkomst, selv om dette selskab

fortsat kun varetager mere rutine-

mæssigt prægede funktioner, som

salg og markedsføring.

I denne situation vil distributions-

selskabet således skulle opgøre

denne ”anden indkomst”, der kan

henføres til det immaterielle aktiv.

Side 79 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er efter FSRs opfattelse meget

uhensigtsmæssigt, hvis en virk-

somhed for fremtiden vil skulle

beregne en fiktiv royalty fra et nor-

malt distributionsselskab, der alene

køber og videresælger varer. FSR

anfører fire kritikpunkter hertil.

Det første er, at virksomheder

fuldstændig kunstigt skal til at op-

dele salgssummen for en vare for

at finde den andel, der skal anses

for ”anden indkomst”.

Det er efter FSRs opfattelse helt

urimeligt byrdefuldt og i praksis

ganske enkelt umuligt. FSR be-

mærker hertil, at der på ingen

måde i lovudkastet er angivet

nogle retningslinjer for denne op-

deling, og sådanne retningslinjer

findes i øvrigt heller ikke på ek-

sempelvis transfer-pricing-områ-

det.

Ved lovforslaget implementeres en

direktivbestemt definition af ind-

komst fra immaterielle aktiver.

Selv om der er tale om byrdefulde

regler, vurderes de desuden at være

nødvendige for at sikre en tilstræk-

kelig robust selskabsskattebase.

Det bemærkes dog, at der er fore-

taget en række justeringer i lov-

forslaget for at imødekomme

nogle af de bekymringer, som er

blevet rejst i de modtagne hørings-

svar.

Disse justeringer består bl.a. i, at

indkomst fra immaterielle aktiver,

der er foranlediget af datterselska-

bets egen forsknings- og udvik-

lingsvirksomhed, ikke skal medreg-

nes til CFC-indkomsten, hvis det

immaterielle aktiv er oparbejdet ef-

ter det tidspunkt, hvor CFC-sel-

skabet blev datterselskab til et

dansk moderselskab.

Denne lempelse skal sikre, at dat-

terselskaber i udlandet fortsat har

mulighed for at erhverve indkomst

som følge af aktiv forskning- og

udviklingsvirksomhed, uden at

dette vil medføre CFC-beskatning.

Der foreslås endvidere en lem-

pelse, hvorefter der vil være ad-

gang til et afskrivningsgrundlag

svarende til handelsværdien, hvor

et dansk moderselskab indirekte

erhverver immaterielle aktiver ved

erhvervelse af et udenlandsk sel-

skab, der ejer de immaterielle akti-

ver. Dette medfører, at afskrivnin-

Side 80 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gerne kan anvendes til at ned-

bringe den fremtidige CFC-ind-

komst, herunder i form af anden

indkomst, fra det immaterielle ak-

tiv.

FSRs andet kritikpunkt er, at det

ikke er rimeligt, at et dansk sel-

skab, der først afståelsesbeskattes i

Danmark, når det immaterielle ak-

tiv overdrages til CFC-selskabet,

tillige skal beskattes af indkomst

vedrørende det immaterielle aktiv,

fordi datterselskabet foretager salg

af den vare, som bl.a. er frembragt

ved brug af de købte immaterielle

aktiver, hvoraf en del af varesalgs-

summen nu skal anses for skatte-

pligtig CFC-indkomst for det dan-

ske selskab.

Dette indebærer efter FSRs opfat-

telse, at det danske selskab bliver

underlagt en dobbeltbeskatning,

der slet ikke står mål med hensynet

bag CFC-reglerne.

Når et dansk selskab afståelsesbe-

skattes, når et immaterielt aktiv

overdrages til CFC-selskabet, vil

CFC-selskabet have en anskaffel-

sessum, der svarer til handelsvær-

dien på det immaterielle aktiver på

overførselstidspunktet.

Dette betyder, at der efter CFC-

reglerne vil være adgang til at fore-

tage skattemæssige afskrivninger

på det immaterielle aktiv, der der-

med vil nedbringe den CFC-ind-

komst, der kan henføres aktivet.

Hvis det immaterielle aktiv er vær-

diansat korrekt, bør de fremtidige

indkomster, der kan henføres til

det immaterielle aktiv, ikke over-

stige de skattemæssige afskrivnin-

ger. I dette tilfælde vil der således

ikke være en skattepligtig CFC-

indkomst, der udløser CFC-be-

skatning af datterselskabet.

FSRs tredje kritikpunkt er, at der

ikke er taget stilling til direktivets

undtagelsesbestemmelse, hvorefter

bestemmelserne om CFC-beskat-

ning ikke skal finde anvendelse,

hvis det udenlandske selskab har

”en væsentlig økonomisk aktivitet,

der understøttes af personale, ud-

styr, aktiver og lokaler”.

Det vurderes, at en undtagelsesbe-

stemmelse i form af en såkaldt

substanstest vil underminere de

danske CFC-regler.

Praksis fra EU-Domstolen viser, at

der stilles meget lempelige krav til

opfyldelsen af en substanstest.

Hvis der indføres en substanstest i

de danske CFC-regler, vurderes

det, at der derfor ikke vil kunne

Side 81 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, hvorfor undtagelsen

ikke implementeres i dansk ret, en-

ten generelt eller i det mindste for

”anden indkomst fra immaterielle

aktiver”.

stilles krav om en sådan ”sub-

stans” i datterselskabet, at det vil

være tilstrækkeligt til, at CFC-reg-

lerne fortsat vil kunne opfylde de-

res formål.

Det er centralt, at den danske sel-

skabsskattebase er robust i forhold

til skatteundgåelse. Det vurderes,

at den danske selskabsskattebase

ikke vil være tilstrækkelig robust

med en substanstest i CFC-reg-

lerne.

Dette er i overensstemmelse med

de gældende CFC-regler, hvor der

heller ikke gælder en substanstest.

FSR mener, at den ovenfor nævnte

undtagelse er begrundet i Cadbury

Schweppes-dommen, som fast-

slog, at det var i strid med etable-

ringsfriheden at gennemføre en

CFC-beskatning, når der ikke var

tale om et kunstigt arrangement.

De danske CFC-regler er bygget

op omkring en model, hvor der

sker CFC-beskatning af alle datter-

selskaber med tilstrækkelig stor

CFC-indkomst, uanset hvor de er

hjemmehørende.

Udformningen af de gældende reg-

ler er netop sket med udgangs-

punkt i Cadbury Schweppes-dom-

men, som fastslog, at CFC-regler,

der behandler udenlandske og na-

tionale datterselskaber forskelligt,

strider mod EU-retten, medmin-

dre de kun finder anvendelse på

kunstige arrangementer. Når der

ikke sker forskelsbehandling mel-

lem danske og udenlandske selska-

ber, er det således ikke nødvendigt

at indføre en substanstest for at

overholde EU-retten.

Side 82 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, hvorfor Danmark

skal indføre CFC-regler, der er

strengere end dem, som direktivet

vil medføre, og anfører, at dette

ikke i overensstemmelse med de

politiske udmeldinger på området

om minimumsimplementering.

Direktivet er udtryk for et samlet

politisk kompromis mellem 28

EU-lande.

For Danmark var det i den sam-

menhæng afgørende, at der var tale

om et minimumsdirektiv, således

at det danske beskyttelsesniveau

kunne opretholdes.

FSRs fjerde kritikpunkt er, at en

udvidelse af CFC-indkomsten med

”anden indkomst” vil

føre til

mange sager, hvor danske selska-

ber og skattemyndighederne er

uenige om størrelsen af CFC-ind-

komsten, såfremt der ikke i lovbe-

mærkningerne opstilles brugbare

retningslinjer for, hvordan danske

selskaber skiller ”anden indkomst”

ud af udenlandske selskabers salgs-

indkomst.

FSR mener ikke, at det er rimeligt,

at selskaberne skal påføres de om-

kostninger, som sådanne sager vil

udløse.

Endvidere mener FSR, at det ikke

er rimeligt, at skattemyndighederne

–

uden en beskrivelse i forarbej-

derne af,

hvordan ”anden ind-

komst” udskilles –

kan få alt for

stort råderum til at fastslå, hvad

”anden indkomst” efter deres op-

fattelse vil udgøre.

FSR mener ikke, at dette er i over-

ensstemmelse med et ønske om

større retssikkerhed, og det vil

Der er i lovforslagets bemærknin-

ger angivet yderligere retningslinjer

for, hvordan anden indkomst fra

immaterielle aktiver skal udskilles

fra datterselskabets salgsindkomst.

Side 83 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ifølge FSR medføre et øget res-

sourceforbrug for skattemyndighe-

derne.

FSR henviser til OECDs BEPS

rapport anbefaling 4, der anbefa-

ler, at der fastsættes en definition

af indkomsten, hvilket ordlyden

”anden indkomst” efter FSRs op-

fattelse dårligt opfylder.

Dernæst påpeger FSR, at definitio-

nen bør rette sig mod BEPS risici,

hvilket efter FSRs opfattelse også

begrunder, at undtagelsesbestem-

melsen medtages enten generelt el-

ler i det mindste

for ”anden ind-

komst fra immaterielle aktiver”.

Undtagelsesbestemmelsen med en

substanstest, vurderes ikke at be-

skytte tilstrækkeligt mod BEPS ri-

sici, da det i praksis er for nemt at

opfylde kravene til substans, bl.a.

på grund af EU-Domstolens prak-

sis på området, jf. også ovenfor.

BEPS rapport anbefaling 4 påpe-

ger, at immaterielle aktiver udgør

en særlig BEPS risiko, da disse ak-

tiver nemt kan flyttes. I rapporten

fremføres det endvidere, at ind-

komst fra immaterielle aktiver

nemt kan manipuleres fordi det

kan blive udnyttet og distribueret

på mange forskellige måder.

Dette begrunder lovforslagets ud-

formning, hvor der sikres robuste

regler, der imødegår skatteundgåel-

ses, bl.a. i de tilfælde, hvor et im-

materielt aktiv overføres internt i

en koncern.

Med henvisning til BEPS rapport

anbefaling 4, er det FSRs opfat-

telse, at der er behov for klare ret-

ningslinjer for, hvorledes denne

opdeling skal foretages i forhold til

CFC-reglerne.

Der er indarbejdet mere udførlige

retningslinjer i lovforslaget.

FSR bemærker, at den nugældende

undtagelse, hvorefter royaltybeta-

linger fra ikke-koncernforbundne

parter vedrørende datterselskabets

Problemstillingen har været vurde-

ret på ny, og det er nu vurderin-

gen, at skatteundgåelsesdirektivets

regler og minimumskrav ikke er til

Side 84 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

egne oparbejdede immaterielle ak-

tiver ikke medregnes til CFC-ind-

komsten, ifølge bemærkningerne

ikke kan opretholdes som følge af

skatteundgåelsesdirektivet.

Efter FSRs opfattelse, må det alt

andet lige medføre en udvidelse af

den kreds af selskaber, som bliver

omfattet af dansk CFC-beskatning,

og af den indkomst, der CFC-be-

skattes i Danmark.

I den sammenhæng stiller FSR stil-

spørgsmålstegn ved, at det i lovud-

kastets økonomiske betragtninger

anføres, at lovudkastet ikke anta-

ges at medføre provenumæssige

konsekvenser.

hinder for at videreføre den nugæl-

dende undtagelse.

I lovforslaget er der derfor indsat

en undtagelse svarende til den gæl-

dende, dog med et udvidet anven-

delsesområde.

Efter den foreslåede undtagelse,

sker der ikke medregning af ind-

komst fra immaterielle aktiver, der

er foranlediget af datterselskabets

egen forsknings- og udviklings-

virksomhed.

Den foreslåede undtagelse indebæ-

rer en udvidelse i forhold til den

gældende regel ved, at der ikke

længere skelnes mellem koncernin-

terne og koncerneksterne betalin-

ger. Den foreslåede undtagelse

omfatter således al indkomst, der

kan henføres til datterselskabets

egne oparbejdede immaterielle ak-

tiver.

FSR spørger, om udbytter efter

selskabsskattelovens § 2 D skal

undtages fra CFC-indkomsten.

FSR bemærker hertil, at ”omkvali-

ficerede” udbytter efter denne be-

stemmelse ikke er omfattet af defi-

nitionen i ligningslovens § 16 A,

som der henvises til i lovbemærk-

ningerne, men ikke i selve lovtek-

sten.

Det fremgår udtrykkeligt af sel-

skabsskattelovens § 2 D, at veder-

lag, der omfattes af denne bestem-

melse, skal anses som udbytte.

Udbytte efter selskabsskattelovens

§ 2 D, er derfor omfattet af lig-

ningslovens § 16 A.

FSR’s opfattelse kan således ikke

bekræftes. Udbytte efter selskabs-

skattelovens § 2 D skal medregnes

til CFC-indkomsten, som det også

fremgår af både lovteksten og be-

mærkningerne.

Side 85 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, hvordan finansiel

leasing skal afgrænses i henhold til

den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.

7, som foreslås videreført uden

materielle ændringer.

FSR bemærker hertil, at den nye

IFRS 16-standard lægger op til, at

der ikke skal skelnes mellem ope-

rationelle og finansielle leasingafta-

ler, som IAS 17 gør i dag. Der-

imod skal alle leasingaftaler

–

med

nogle få praktiske undtagelser

–

indregnes i balancen og behandles

efter samme model som de tidli-

gere finansielle leasingaftaler efter

IAS 17.

FSR beder om, at det bekræftes, at

det er den hidtidige affattelse af

IAS 17, der skal lægges til grund,

og at bestemmelsen og dermed

ikke omfatter flere indkomster end

den nuværende bestemmelse.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

FSR bemærker, at der sker en om-

formulering af den gældende be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 5, nr. 9, som bliver nr. 8.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at den nye formulering ikke

omfatter flere indkomster end den

nuværende bestemmelse.

Der foreslås en omformulering af

lovteksten af hensyn til det gene-

relle ønske om en tekstnær imple-

mentering af direktivet.

Det kan bekræftes, at der ikke er

tiltænkt ændringer til bestemmel-

sens materielle indhold.

FSR bemærker, at indkomst fra

faktureringsselskaber fremover

skal indgå i CFC-indkomsten.

Der er i lovforslaget foretaget en

justering af bestemmelsens ordlyd,

således at den svarer til ordlyden af

direktivbestemmelsen. Som det

fremgår af den således justerede

Side 86 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR beder om, at det uddybes,

hvilken type af selskaber dette om-

fatter.

ordlyd, forstås

der ved ”fakture-

ringsselskaber” selskaber, hvis ind-

komst oppebæres ved salg af varer

eller tjenesteydelser, der både er

indkøbt fra og videresælges til til-

knyttede personer, og som bidra-

ger med ingen eller ringe økono-

misk værdi.

Der er altså tale om selskaber, der

reelt udelukkende fungerer som

gennemfaktureringsselskaber, jf.

også kommentarerne nedenfor.

FSR spørger endvidere til, hvor

dan det afgrænses, om salget i et

faktureringsselskab ”bidrager med

ingen eller ringe økonomisk værdi”

og hvornår sådanne selskaber bi-

drager med reel økonomisk værdi i

koncernens værdikæde.

Selskaber, hvis eneste funktion i

værdikæden er at fungere som fak-

tureringsselskaber inden for en

koncern, vil som udgangspunkt bi-

drage med ingen eller ringe økono-

misk værdi. Bestemmelsen undta-

ger selskaber, der fungerer som

faktureringsselskaber inden for en

koncern, men som alligevel tilfører

en reel økonomisk værdi i koncer-

nens værdikæde. Herved præcise-

res det, at bestemmelsen ikke fin-

der anvendelse, hvis selskaberne -

ved siden af de meget begrænsede

funktioner, der kendetegner kon-

cerninterne faktureringsselskaber

–

har særlige funktioner, der har en

reel økonomisk værdi i koncernens

værdikæde. Dette vil fx være tilfæl-

det, hvis selskaberne også afsætter

varer eller tjenesteydelser til ikke-

tilknyttede personer, jf. også kom-

mentarerne nedenfor.

Det er ikke muligt abstrakt at defi-

nere

–

fx ved angivelse af præcise

satser for værditilvæksten

–

hvor-

når et faktureringsselskab tilfører

Side 87 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”ingen eller ringe økonomisk

værdi”.

Ved vurderingen af, om kriteriet er

opfyldt, må bestemmelsens formål

tages i betragtning, dvs. at det må

undersøges, om det pågældende

selskabs grundlæggende funktion

udelukkende er at varetage rene

koncerninterne (gennem)fakture-

ringer

Efter FSRs opfattelse kræver be-

tegnelsen ”faktureringsselskab”, at

der dels købes varer/tjenesteydel-

ser af/fra tilknyttede personer,

dels at salget af disse sker til til-

knyttede personer.

Det kan bekræftes, jf. ovenfor.

FSR spørger, om der er tale om et

faktureringsselskab, hvis et uden-

landsk fælleseuropæisk salgssel-

skab køber alle sine (handels-)varer

fra sit danske moderselskab, og

dels videresælger nogle af disse til

eksterne kunder, dels videresælger

nogle af disse til koncernens regio-

nale/lokale salgsselskaber i de en-

kelte europæiske lande (som fore-

tager det eksterne salg). Det forud-

sættes, at det fælleseuropæiske

salgsselskab bidrager med ingen el-

ler ringe økonomisk værdi.

FSR spørger endvidere til, hvor

stor eller lille andel af selskabets

aktivitet, der skal udgøres af

”gen-

nemfaktureringsvirksomhed”, for

at selskabet bliver til et ”fakture-

ringsselskab” i bestemmelsens for-

stand.

Ved vurderingen af om der er tale

om et faktureringsselskab efter

CFC-reglerne, henvises der til

kommentaren ovenfor.

Hvis der er tale om et fakturerings-

selskab omfattet af CFC-reglerne,

skal al selskabets indkomst med-

regnes til CFC-indkomsten.

Side 88 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I forlængelse heraf spørger FSR,

om det kun er indkomsten fra vi-

deresalget til de regionale/lokale

salgsselskaber, der er CFC-ind-

komst, eller om det er al selskabets

indkomst (herunder indkomsten

fra de eksterne salg).

FSR spørger, om et fakturerings-

selskabs handel med ”tilknyttede

personer” skal forstås i overens-

stemmelse med begrebet tilknyttet

person i forslaget til selskabsskat-

telovens § 32, stk. 6.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, hvorfor der efter sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.

6, kun kan foretages skattemæssige

fradrag vedrørende indkomst som

nævnt i nr. 1-5.

I den forbindelse spørger FSR, om

et ”faktureringsselskab” ved opgø-

relse af sin CFC-indkomst kan fra-

trække dels varekøbsprisen i vare-

salgsprisen, når ”indkomsten” op-

gøres, dels fratrække en del af sel-

skabets generelle omkostninger al-

lokeret efter armslængde princip-

pet, lønninger til medarbejdere

mv.

FSR spørger, om hjemlen til fra-

drag for omkostninger (direkte og

generelle) for forhold omfattet af

nr. 7-9 ligger i, at nr. 7-9 anvender

ordet ”indkomst”, mens en del af

bestemmelserne i nr. 1-5 anvender

ordet ”indtægt”.

Det følger af selskabsskattelovens

§ 32, stk. 5, nr. 6, at der kan foreta-

ges skattemæssige fradrag vedrø-

rende indkomst som nævnt i nr. 1-

FSRs forståelse kan bekræftes. Om

faktureringsselskaber gælder altså,

at det er selskabets samlede netto-

indkomst, der er CFC-indkomst.

Dette er således summen af samt-

lige af selskabets indtægter og ud-

gifter.

Som nævnt i lovforslagets be-

mærkninger omfatter de pågæl-

dende fradrag blandt andet en an-

del af selskabets generalomkost-

ninger. Fordelingen vil skulle base-

res på sædvanlige armslængde allo-

keringsprincipper. Fradragene om-

fatter endvidere (en andel af) de

skattemæssige afskrivninger, når

der i øvrigt er afskrivningsadgang

efter danske regler.

Side 89 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For så vidt angår CFC-indkom-

sterne i forslaget til selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 5, nr. 7-9, følger

det, som FSR også påpeger, af

selve beskrivelsen af de indkomst-

typer, der medregnes, at der er tale

om en nettoindkomst.

FSR anfører et eksempel om op-

gørelse af moderselskabets gen-

nemsnitlige indflydelse i dattersel-

skabet.

Et dansk moderselskab ejer 75 pct.

af kapitalen og stemmerne samt

har ret til at modtage 51 pct. af

overskuddet. Midt i moderselska-

bets indkomstår frasælges 25 pct.

af kapitalen, hvorefter modersel-

skabet ejer 50 pct. af kapitalen og

50 pct. af stemmerne, men fortsat

har ret til at modtage 51 pct. af

overskuddet.

FSR spørger, om der foretages en

delårsopgørelse, der opdeler dat-

terselskabets indkomst i perio-

derne ”før” og ”efter” frasalget af

aktier.

Dernæst spørger FSR, om der i pe-

rioden inden frasalget medregnes

75 pct. af datterselskabets ind-

komst og 51 pct. af datterselska-

bets indkomst efter frasalget, eller

om der skal medregnes 63 pct. af

overskuddet opgjort for hele året

(6/12 x 75 + 6/12 x 51), jf. at der

skal medregnes efter hvad ”der

svarer til moderselskabets gennem-

snitlige” indflydelse.

Lovforslaget ændrer ikke ved den

gældende metode til indkomstop-

gørelsen i moderselskabet.

Efter gældende ret anvendes en

gennemsnitsmetode for hele ind-

komståret. Der foretages dermed

ikke en delårsopgørelse af datter-

selskabets indkomst i perioderne

før og efter et evt. frasalg af aktier.

I det angivne eksempel medregnes

derfor 63 pct. af overskuddet op-

gjort for hele året (6/12 x 75 +

6/12 x 51).

Side 90 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR henviser til reglen om, at

CFC-beskatning skal ske hos det

selskab, der har den største direkte

eller indirekte indflydelse i datter-

selskabet, hvis flere moderselska-

ber besidder den samme indfly-

delse.

FSR anfører et eksempel, hvor et

ægtepar ejer hver sit helejede sel-

skab, og hver selskab ejer 50 pct.

af stemmerettighederne i et CFC-

selskab. Ægtefællerne anses for at

være tilknyttede personer, dvs. de-

res respektive selskaber anses

begge for at være moderselskab

for datterselskabet.

FSR spørger om reglen gælder i

dette eksempel.

Reglen finder ikke anvendelse i det

anførte eksempel, da de to moder-

selskaber ikke besidder den samme

indflydelse i CFC-selskabet. Mo-

derselskaberne besidder hver sin

halvdel af stemmerettighederne i

CFC-selskabet.

Den omtalte regel finder kun an-

vendelse i en lodret koncernstruk-

tur, hvor et moderselskab helt eller

delvist ejer et datterselskab, og dat-

terselskabet helt eller delvist ejer

CFC-selskabet. I sådanne tilfælde

ejer moderselskabet indirekte dat-

terselskabets ejerandel i CFC-sel-

skabet, dvs. moderselskabet og

datterselskaber ejer den samme an-

del i CFC-selskabet.

FSR er enig i resultatet, men spør-

ger med henvisning til det foregå-

ende eksempel, hvordan det udle-

des af lovteksten, at hvert af sel-

skaberne kun skal medregne 50

pct. af CFC-selskabets indkomst.

Efter det foreslåede selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 6, bestemmes,

hvornår der er tale om et moder-

selskab. Der er tale om et moder-

selskab, hvis det selv eller sammen

med tilknyttede personer besidder

en kvalificerende indflydelse i

CFC-selskabet. Herefter behandles

moderselskaberne for sig.

I den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 7,

nævnes alene moderselskabets be-

siddelser. Dvs. hvert moderselskab

skal medregne sin egen andel af

CFC-selskabets indkomst. Det kan

af henvisningen til stk. 6, 1. pkt.,

udledes, hvilken type af besiddelse

Side 91 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der skal lægges til grund for med-

regningen, f.eks. andel af stemme-

rettighederne.

FSR henviser til et eksempel, hvor

moderselskab A ejer 90 pct. af sel-

skab B, der ejer 100 pct. af CFC-

selskabet. I eksemplet ejer selskab

A og B ”den samme” andel (90

pct. af CFC-selskabet) men da sel-

skab B har den største indflydelse

(100 pct.) sker CFC-beskatningen i

dette selskab.

FSR spørger, om det ikke bør

hedde, at selskaberne ”mindst har

den samme” indflydelse, idet deres

indflydelse overordnet set ikke er

ens, og ikke er ”den samme”.

Der er tale om en lodret koncern-

struktur, hvor selskab A ejer en del

af selskab B, som ejer hele CFC-

selskabet.

I eksemplet ejer selskab A indi-

rekte selskab Bs ejerandel i CFC-

selskabet. Det er altså den samme

del af CFC-selskabet, som selskab

A og B ejer. Reglen tilsiger, at

CFC-beskatningen sker hos det

selskab, der ejer den største direkte

eller indirekte andel af CFC-selska-

bet.

Selskab A ejer indirekte 90 pct. (90

pct. af 100 pct.) af CFC-selskabet.

Selskab B har direkte ejerskab på

100 pct. af CFC-selskabet. Selskab

B har dermed den største direkte

eller indirekte indflydelse i CFC-

selskabet.

FSR’s forslag til formulering af be-

stemmelsen må derfor afvises, idet

selskaberne netop ejer den samme

del af aktiekapitalen i CFC-selska-

bet. Selskab B ejer aktierne direkte,

og selskab A ejer aktierne indi-

rekte.

FSR henviser til et andet eksempel,

hvor moderselskab A ejer 100 pct.

af selskab B, der ejer 90 pct. af

CFC-selskabet. I eksemplet anfø-

res det, at da selskab A og B har

lige stor indflydelse i CFC-selska-

bet, skal det øverste moderselskab

Det kan bekræftes.

Side 92 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CFC-beskattes, hvilket er selskab

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at selskab A skal beskattes

af 90 pct. af indkomsten i CFC-

selskabet.

FSR bemærker til avanceopgørel-

sen ved salg af CFC-selskabets ak-

tiver og passiver, at anskaffelses-

summen for aktiver og passiver,

der er erhvervet eller oparbejdet,

før moderselskabet blev modersel-

skab for datterselskabet, sættes til

handelsværdien på det tidspunkt,

hvor moderselskabet blev moder-

selskab for CFC-selskabet.

FSR spørger, om det kan bekræf-

tes, at hvis der inden for en kon-

cern sker ændringer i aktiebesid-

delserne, således at et selskab op-

hører med at være moderselskab

for CFC-selskabet, mens et andet

koncernselskab bliver nyt moder-

selskab, da kan anskaffelsessum-

men opskrives til handelsværdien

på tidspunktet for ændringen af

moderselskaber.

Det er ikke hensigten, at f.eks.

koncerninterne omstruktureringer,

hvorefter et nyt selskab bliver mo-

derselskab for datterselskabet, skal

medføre, at CFC-selskabets aktiver

og passiver ansættes med en ny an-

skaffelsessum svarende til handels-

værdien på dette tidspunkt.

Det er i lovforslaget præciseret, at

disse omstændigheder ikke medfø-

rer en ny ansættelse af anskaffel-

sessummen.

FSR bemærker, at moderselskabet

kan modregne skattepligtig CFC-

indkomst i skattepligtige udbyt-

ter/aktieavancer fra aktierne i dat-

terselskabet, og at det angives i

lovbemærkningerne, at lempelses-

adgangen gælder afståelse af dat-

terselskabsaktier.

I tilfælde, hvor koncernselskabet

har fradrag for udbytte, følger det

af reglerne om hybride mismatch,

at udbyttet er skattepligtigt for mo-

derselskabet.

Hvis moderselskabet bliver CFC-

beskattet af indkomsten i koncern-

selskabet, vil der i indkomstopgø-

relsen efter danske regler ikke blive

medregnet et tilsvarende fradrag.

Side 93 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, om dette også gælder

ved afståelse af koncernselskabsak-

tier, idet udbytter kan være skatte-

pligtige, hvis koncernselskabet har

fradrag.

Derfor er der et tilsvarende behov

for lempelse i den af FSR skitse-

rede situation.

Der vurderes, at lovteksten alle-

rede giver adgang til lempelse i den

henseende. Lovforslagets bemærk-

ninger er tilrettet, således at dette

fremgår tydeligere.

FSR spørger, om et moderselskab

fortsat har adgang til lempelse i

CFC-beskatningen, hvis modersel-

skabet afstår aktierne/modtager

udbytte på et tidspunkt, hvor et

andet selskab i koncernen er blevet

moderselskab i relation til CFC-

reglerne (eksempelvis på grund af

koncerninterne omstrukturerin-

ger).

FSR påpeger, at dobbeltbeskatnin-

gen er lige så uhensigtsmæssig,

som hvis moderselskabet fortsat

ejede aktierne.

Det er efter ordlyden af den fore-

slåede bestemmelse i selskabsskat-

telovens § 32, stk. 14, afgørende,

om det skattepligtige udbytte

og/eller den skattepligtige aktie-

avance vedrører aktier i et datter-

selskab, hvis CFC-indkomst mo-

derselskabet er blevet beskattet af.

Der kan derfor godt ske modreg-

ning af CFC-indkomst fra tidligere

indkomstår, hvilket også er nævnt i

bemærkningerne. Der ses derfor

ikke at blive udløst en utilsigtet

dobbeltbeskatning i den af FSR

omtalte situation

FSR påpeger, at et dansk moder-

selskab kan have et fast driftssted i

udlandet, fordi selskabet deltager i

en transparent enhed med flere

deltagere, og her kan andre delta-

geres udtræden samt nye deltage-

res indtræden medføre ændringer i

moderselskabets ejerandel.

FSR beder det bekræftet, at undta-

gelsen for selskabsskattelovens §

32, stk. 7, 10 og 14, ligeledes gæl-

der for faste driftssteder af en

transparent enhed.

Det kan bekræftes, at selskabsskat-

telovens § 32, stk. 7, 10 og 14, ikke

finder anvendelse på faste drifts-

steder.

Det bemærkes dog, at ændringer af

de ideelle andele i en transparent

enhed, betragtes som køb og salg

af en til ændringen svarende andel

af samtlige aktiver og passiver i

den transparente enhed. En sådan

delafståelse af CFC-aktiverne i den

transparente enhed, vil udløse be-

skatning af en eventuel avance på

Side 94 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

disse aktiver og passiver. Skatte-

pligtige avancer medregnes til ind-

komsten i det faste driftssted, og

vil derfor indgå i CFC-indkom-

sten.

FSR bemærker, at der bør ske en

yderligere ændring af selskabsskat-

telovens § 8, som følge af EU-

dommen vedrørende A/S Bevola.

Eventuelle lovændringer som følge

af den af FSR omtalte dom falder

uden for nærværende lovforslags

rammer.

Hybride mismatch

FSR finder den foreslåede bestem-

melse i selskabsskattelovens § 8 C,

stk. 1, nr. 17, svært læselig, bl.a.

grundet den ordlydsnære imple-

mentering af direktivet. FSR me-

ner, at bestemmelsen kan forbed-

res sprogligt, og ønsker samtidig

eksempler på, hvilke person-/sel-

skabskonstellationer, der efter be-

stemmelsen vil medføre, at sel-

skabsskattelovens § 2 C er aktuel.

Med henblik på at tydeliggøre be-

stemmelsens indhold er der i lov-

forslaget foretaget en række sprog-

lige præciseringer af bestemmel-

sen. Med lovforslaget finder sel-

skabsskattelovens § 2 C anven-

delse, hvis en eller flere tilknyttede

personer direkte eller indirekte ejer

mindst 50 pct. af stemmerne, kapi-

talen eller retten til andel af over-

skuddet i en dansk transparent en-

hed, og samtidig anser enheden for

et selvstændigt skattesubjekt. Den

foreslåede bestemmelse finder så-

ledes anvendelse, hvis f.eks. et sel-

skab ejer 50 pct. af stemmeret-

tighederne i den transparente en-

hed. Den vil endvidere finde an-

vendelse, hvis to uafhængige sel-

skaber hver ejer 25 pct. af stemme-

rettighederne i den transparente

enhed og samtidig har en aftale om

at agere sammen. Den vil også

finde anvendelse, hvis et modersel-

skab direkte ejer 40 pct. af stem-

merettighederne i den transparente

enhed og indirekte 10 pct. via et

helejet datterselskab.

Side 95 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at selskabsskattelo-

vens § 2 C, stk. 9, foreslås ophæ-

vet, og anmoder om eksempler,

der viser, at bestemmelsen ikke

længere er relevant, samt hvilke

konsekvenser ophævelsen har i

forhold til, hvilke deltagere der i så

fald skal behandles som ejere af en

dansk transparent enhed.

Den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 2 C, stk. 1, er

blevet justeret, og som konsekvens

heraf er den gældende bestem-

melse i selskabsskattelovens § 2 C,

stk. 9, foreslået opretholdt. Der

henvises herom til de specielle be-

mærkninger til § 2 C, stk. 1.

FSR bemærker, at den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 8 C i høj grad bærer præg af at

være en direkte oversættelse fra di-

rektivet. FSR mener, at det ville

være hensigtsmæssigt, hvis hver re-

gel angav, hvilken transaktion der

omfattes, hvilket mismatch der

skal være til stede, herunder at reg-

len kun gælder, hvis mismatchet

giver anledning til fradrag hos

sambeskattede selskaber, hvordan

mismatchet imødegås, og i hvilket

land neutraliseringen først skal ske.

Det er ved implementeringen af

skatteundgåelsesdirektivet, herun-

der reglerne om hybride mismatch,

tilstræbt at lovgive så tekstnært

som muligt i forhold til direktivet

med henblik på at sikre overhol-

delsen af internationale standarder.

I bemærkningerne er det i videst

mulig omfang søgt at tydeliggøre,

hvordan direktivets bestemmelser

skal forstås, hvilket understøttes

med konkrete eksempler.

FSR spørger til, hvorfor neutralise-

ringsreglen fra moder-

/datterselskabsdirektivet har for-

rang for neutralisering efter den

foreslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens 8 D, stk. 2.

I Rådets direktiv 2017/952/EU af

29. maj 2017 om ændring af skat-

teundgåelsesdirektivet er det i præ-

amblens punkt 30 anført, at når

bestemmelsen i moder-/dattersel-

skabsdirektivet fører til neutralise-

ring af mismatch, bør det ikke

være muligt at anvende reglerne

om mismatch i skatteundgåelsesdi-

rektivet. Der er således taget posi-

tivt stilling til, at moder-/dattersel-

skabsdirektivet på dette punkt har

forrang som lex specialis.

Side 96 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, hvad der er den be-

grebsmæssige forskel mellem ”sel-

skabet” og ”det

selvstændige juri-

diske skattesubjekt”.

Det har ikke været hensigten, at

der skulle være en forskel. Efter

skatteundgåelsesdirektivet finder

reglerne anvendelse på alle skatte-

subjekter, som er selskabsskatte-

pligtige i en medlemsstat, herunder

deres faste driftssteder og om-

vendte hybride enheder. Skattemi-

nisteriet er enig med FSR i, at an-

vendelsen af begreberne ”selskab”

og ”det selvstændige juridiske skat-

tesubjekt” kunne give anledning til

tvivl. I lovforslaget anvendes der-

for konsekvent begrebet ”selv-

stændigt

skattesubjekt”.

FSR bemærker, at et hybridt mis-

match efter definitionen i selskabs-

skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1,

forudsætter, at situationen involve-

rer et ”selskab eller forening m.v.”

og antager, at dette refererer til sel-

skabsskattelovens § 1.

Det refererer til selskaber eller for-

eninger mv., der er omfattet af sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-

2 b, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a

og b, kulbrinteskattelovens § 21,

stk. 4 og fondsbeskatningslovens §

1. Dette er præciseret i lovteksten.

FSR ønsker en redegørelse for,

hvilke kriterier der skal anvendes

til at definere et ”selvstændigt juri-

disk skattesubjekt” ud over de i

praksis allerede kendte, hvorefter

det vurderes, om et udenlandsk

selskab kan betragtes som et sel-

skab omfattet af selskabsskattelo-

vens § 1.

Der er med lovforslaget ikke æn-

dret på vurderingen af, hvornår

der er tale om et selvstændigt skat-

tesubjekt.

FSR antager, at definitionen af til-

knyttede personer i § 8 C, stk. 1,

nr. 17, 1. pkt., dækker situationen,

hvor

det er et ”selskab”, der har

Som nævnt ovenfor dækker det si-

tuationen, hvor et selvstændigt

skattesubjekt har en indflydelse i et

andet selvstændigt skattesubjekt.

Side 97 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indflydelse i et ”selvstændigt juri-

disk skattesubjekt”.

FSR antager, at definitionen af til-

knyttede personer i § 8 C, stk. 1,

nr. 17, 2. pkt., dækker situationen,

hvor det er et ”selvstændigt juri-

disk skattesubjekt”, der har indfly-

delse i et ”selskab”.

Den foreslåede bestemmelse dæk-

ker over den situation, hvor en fy-

sisk person eller et selvstændigt

skattesubjekt har indflydelse i et

andet selvstændigt skattesubjekt.

FSR spørger dernæst, om den

transaktion, der skal neutraliseres,

sker

i ”selskabet”?

Hvor neutraliseringen sker, afhæn-

ger af det konkrete hybride mis-

match, som defineres i selskabs-

skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1,

litra a-g, og neutraliseringsreglerne

fremgår af selskabsskattelovens § 8

D og § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.

FSR antager, at samtlige enheder

vist i et konkret eksempel (FSRs

høringssvar s. 11 øverst) er ”til-

knyttede personer” efter selskabs-

skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 3.

pkt. FSR anfører, at det selvstæn-

dige juridiske skattesubjekt A op-

fylder kriterierne for at være en til-

knyttet person både i forhold til

den fysiske person X og i forhold

til det selvstændige juridiske skat-

tesubjekt X.

FSR spørger, om det medfører, at

det selvstændige juridiske skatte-

subjekt A skal anses for en tilknyt-

tet person både i forhold til person

X, det selvstændige juridiske skat-

tesubjekt X, samt selskab A og sel-

skab B.

Når vurderingen foretages med

udgangspunkt i det selvstændige

skattesubjekt A, kan det bekræftes,

at samtlige enheder i det angivne

eksempel er tilknyttede personer.

Side 98 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anfører, at det følger af sel-

skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.

17, 4 pkt., at hvis en fysisk person

eller et selvstændigt skattesubjekt

agerer sammen med en ikke-til-

knyttet person for så vidt angår

stemmerettigheder mv., så skal det

selvstændige skattesubjekt hen-

holdsvis den fysiske person anses

som indehaver af alle stemmeret-

tigheder mv., der er ejet af den

ikke-tilknyttede person.

Når det skal vurderes, om der age-

res sammen f.eks. på baggrund af

en aftale, så lægger man ejerkred-

sens stemmerettigheder mv. sam-

men. Dette vil eksempelvis være

tilfældet, hvis 10 uafhængige selv-

stændige skattesubjekter hver især

ejer 10 pct. af kapitalen i et selv-

stændigt skattesubjekt og har en

aftale om at agere sammen. I den

situation vil der være tale om til-

knyttede personer i forhold til det

selvstændige skattesubjekt, og reg-

lerne om hybride mismatch finder

anvendelse.

FSR anmoder om yderligere ek-

sempler på, hvad der forstås ved at

”agere sammen”.

I Rådets direktiv 2017/952/EU af

29. maj 2017 om ændring af skat-

teundgåelsesdirektivet er det i præ-

amblens punkt 28 anført, at med-

lemsstaterne bør anvende de rele-

vante forklaringer og eksempler i

OECD´s BEPS-rapport om action

point 2 som kilde til illustration el-

ler fortolkning, i det omfang de er

i overensstemmelse med bestem-

melserne i direktivet og EU-retten.

I relation til at agere sammen inde-

bærer det eksempelvis, at to fysi-

ske personer anses for at agere

sammen i relation til stemmeret-

tigheder mv. i forhold til et selv-

stændigt skattesubjekt, hvis de er

familiemæssigt relateret. Ligeledes

vil eksempelvis uafhængige selv-

stændige skattesubjekter og fysiske

personer blive anset for at agere

sammen i forhold til et selvstæn-

digt skattesubjekt, hvis deres stem-

merettigheder mv. er administre-

ret/forvaltet af f.eks. en fond eller

Side 99 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

et managementselskab. Der kan i

øvrigt henvises til den ovenfor

nævnte BEPS-rapport anbefaling

11.

FSR opstiller et eksempel vedrø-

rende

spørgsmålet om ”tilknyttet

person” i de situationer i selskabs-

skattelovens § 8 C, hvor der kræ-

ves 50 pct. ejerskab. I eksemplet

antager FSR, at tre ejere af selskab

C ”agerer” sammen, dvs. at en til-

knyttet

fysisk person ”agerer”

sammen med to ikke tilknyttede

personer, nemlig A og B.

FSR spørger til, om den fysiske

person da anses for at eje 100 pct.

af selskab C.

Når fysiske personer eller selv-

stændige skattesubjekter agerer

sammen med andre fysiske perso-

ner eller selvstændige skattesubjek-

ter i henhold til bestemmelsen, an-

ses alle de omfattede fysiske perso-

ner og selvstændige skattesubjekter

for at være tilknyttede personer i

forhold til ejerskabet af et selv-

stændigt skattesubjekt.

Hvis deres sammenlagte indfly-

delse på enten stemmerrettighe-

derne eller kapitalen i selskabet

overskrider de angivne grænser i

bestemmelsen, vil de alle blive an-

set for at opfylde de i bestemmel-

sen anførte ejerkrav.

FSR opstiller et eksempel vedrø-

rende spørgsmålet om ”tilknyttet

person” i en af de situationer i sel-

skabsskattelovens § 8 C, hvor der

kræves 25 pct. ejerskab, og anta-

ger, at den fysiske person og det

selvstændige juridiske skattesub-

jekt A ”agerer”

sammen med det

selvstændige skattesubjekt B, dvs.

at den ikke ”tilknyttede person”

(det selvstændige juridiske skatte-

subjekt B) ”agerer” sammen med

to ”tilknyttede personer”, nemlig

den fysiske person og det selv-

stændige juridiske skattesubjekt A.

FSR spørger, om det selvstændige

Ejerandelene skal ikke fordeles

mellem de tilknyttede personer.

Alle personer i eksemplet anses for

at være indehaver af de andre par-

ters ejerandele, hvorefter alle par-

ter anses for at være tilknyttede

personer.

Side 100 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

juridiske skattesubjekt B’s ejeran-

del på 10 pct. da skal fordeles til de

”tilknyttede personer”?

FSR påpeger, at i og med at be-

stemmelsens ordlyd er, at ”Hvis en

fysisk person eller et selvstændigt

juridisk skattesubjekt agerer sam-

men med en ikke tilknyttet per-

son”, må

der sluttes modsætnings-

vist fra en ”ikke tilknyttet person”,

således at den fysiske person og

det selvstændige juridiske skatte-

subjekt skal være tilknyttede perso-

ner.

Det er korrekt, at bestemmelsen i

høringsudkastet er uhensigtsmæs-

sigt udformet, idet det efter ordly-

den må lægges til grund, at ageren

sammen kun er relevant mellem

ikke-tilknyttede personer. Det er

ikke hensigten, at bestemmelsen

kun skal finde anvendelse, når en

person agerer sammen med en

ikke-tilknyttet person. Bestemmel-

sens formål er, at to personer, der

agerer sammen, skal være omfat-

tet, uanset om den ene person i

forvejen er en tilknyttet person.

Bestemmelsen er derfor præciseret

i lovforslaget.

FSR spørger til, hvilken betydning

størrelsen af ejerandelen har i for-

hold til neutraliseringen efter den

foreslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 8 D, når det er fast-

slået, at en selskabsdeltager er en

tilknyttet person.

Ejerandelens størrelse er uden be-

tydning, når det er slået fast, at en

selskabsdeltager er en tilknyttet

person.

Det er en generel betingelse for, at

der er tale om et hybridt mis-

match, at det opstår mellem til-

knyttede personer. Det har der-

imod ikke betydning for, hvordan

det hybride mismatch neutralise-

res.

FSR spørger, hvad der begrebs-

mæssigt

adskiller ”et selvstændigt

juridisk skattesubjekt” fra ”selska-

bet” i selskabsskattelovens § 8 C,

stk. 1, nr. 17, 5. pkt.

Der er ikke begrebsmæssig forskel,

jf. svaret ovenfor.

Side 101 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger i henhold til selskabs-

skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 5.

pkt., om det har betydning om der

udarbejdes koncernregnskab, eller

om det er ligegyldigt, hvorvidt der

udarbejdes koncernregnskab, idet

de selskaber, der ville være omfat-

tet af et koncernregnskab, såfremt

det blev udarbejdet, anses for til-

knyttede personer.

Selskaber, foreninger mv. skal ikke

kunne undgå værnsregler, blot ved

frivilligt at fravælge at udarbejde

koncernregnskab. De selskaber,

der ville være omfattet af et kon-

cernregnskab, såfremt det var ble-

vet udarbejdet, skal således med-

regnes.

FSR henviser til andet led af sel-

skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.

17, 5. pkt., hvor det er afgørende,

at et selskab har væsentlig indfly-

delse på ledelsen i et selvstændigt

juridisk skattesubjekt. FSR spørger

om det eksempelvis omfatter en si-

tuation, hvor ansatte i et manage-

ment selskab under en servicekon-

trakt deltager i ledelsen af fx en

udenlandsk fond.

Det nævnte eksempel vil være om-

fattet af bestemmelsen, forudsat at

der udøves en væsentlig indfly-

delse.

FSR spørger dernæst, om selskabet

vil være en tilknyttet person til det

selvstændige juridiske skattesub-

jekt, hvis den ansatte ikke har den

afgørende stemme i det selvstæn-

dige juridiske skattesubjekts ledel-

sesgruppe, men ledelsesmæssige

beslutninger derimod træffes på

basis af et stemmeflertal mellem 2

personer, hvor den anden person

er helt uafhængig.

Det ses ikke muligt på baggrund af

de begrænsede oplysninger i ek-

semplet at svare med tilstrækkelig

sikkerhed på, om der er tale om til-

knyttede personer. Det må bero på

en konkret vurdering af ledelses-

sammensætningen og fordelingen

af beslutningskompetencerne,

hvorvidt den fornødne væsentlige

indflydelse er tilstede.

FSR henviser til tredje led af sel-

skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.

17, 5. pkt., hvor det er afgørende,

at et selvstændigt juridisk skatte-

Dette led er ikke relevant, hvis der

er 50 pct. ejerskab, da der i så fald

allerede af dén grund vil være tale

om en tilknyttet person. Det på-

Side 102 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

subjekt har en væsentlig indfly-

delse på ledelsen af selskabet. FSR

spørger, om dette led fx omfatter

en situation, hvor en udenlandsk

fond ejer et datterselskab. I denne

henseende spørges til, om det har

betydning, om der rådes over mere

end 50 pct. af stemmerne, eller om

det selvstændige juridisk skattesub-

jekt også vil være en tilknyttet per-

son til selskabet, hvis det råder

over 50 pct. eller mindre.

gældende led i bestemmelsen ved-

rører derfor tilfælde, hvor der er

væsentlig indflydelse på ledelsen af

det selvstændige skattesubjekt, selv

om der ikke er 50 pct. ejerskab.

FSR bemærker også, at den danske

regel indholdsmæssigt forekom-

mer bredere end det, der følger af

direktivet. FSR spørger, hvorfor

det er fundet nødvendigt at med-

tage de tilknyttede personer, der

følger af selskabsskattelovens § 8

C, stk. 1, nr. 17, 4.-5. pkt.

Lovforslagets bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.

17, 4.-5. pkt., går ikke udover det,

der fremgår af Rådets direktiv

2017/952/EU af 29. maj 2017 om

ændring af skatteundgåelsesdirekti-

vet, jf. artikel 2, nr. 4, litra b og c.

FSR antager, at bestemmelsen om

mismatch-situationer i selskabs-

skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1,

forudsætter, at skattemyndighe-

derne i de forskellige lande ud-

veksler oplysninger. FSR spørger,

om dette ikke vil medføre, at det

”mandtal”,

som Skatteforvaltnin-

gen skal revidere, må stige betyde-

ligt, når indkomstopgørelser fra

selskaber m.v. i mange lande skal

udveksles og gennemgås.

Det er vurderingen, at reglerne om

hybride mismatch ikke vil inde-

bære en væsentlig administrativ

byrde i relation til udveksling af

oplysninger. Der er tale om værns-

regler, og det er forventningen, at

selskaberne og foreningerne mv.

følger gældende regler.

FSR spørger, om det er uden be-

tydning, i hvilken situation et dob-

belt fradrag efter selskabsskattelo-

vens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, fo-

rekommer. FSR bemærker, at der i

Det bemærkes, at et mismatchre-

sultat ikke anses som et hybridt

mismatch, medmindre det opstår

mellem tilknyttede personer, mel-

lem et skattesubjekt og en tilknyt-

tet person, mellem enheden og det

Side 103 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forhold til ”fradrag uden medreg-

ning” opregnes de særlige situatio-

ner, der omfattes af bestemmel-

serne selskabsskattelovens § 8 C,

stk. 1, nr. 1, litra a-f.

faste driftssted, mellem to eller

flere faste driftssteder af samme

enhed eller i forbindelse med et

struktureret arrangement, jf. den

foreslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 8 C, stk. 4. Skulle

dette være tilfældet, er det afgø-

rende, hvorvidt der sker fradrag af

samme betaling i mere end én ju-

risdiktion. Det er således uden be-

tydning, hvordan det opstår, hvor-

imod reglerne om fradrag uden

medregning, som nævnt af FSR,

kun finder anvendelse i de opreg-

nede situationer.

FSR spørger i relation til hybrid

mismatchsituationer omfattet af

selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1,

nr. 1, litra b, om det er en betin-

gelse, at den hybride enhed kun

ejes af fysiske personer, eller om

”personer” i selskabsskattelovens §

8 C, stk. 1, nr. 9, både omfatter fy-

siske og juridiske personer.

Ved ”person” menes både juridi-

ske og fysiske personer.

FSR bemærker, at hybrid mis-

matchsituationer omfattet af sel-

skabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr.

1, litra e, omfatter situationer, hvor

mismatchet skyldes, at en betaling

foretaget af en hybrid enhed med-

fører fradrag uden medregning.

som følge af at der ses bort fra be-

talingen i betalingsmodtagerens

land.

I lovbemærkningerne nævnes, at

hvis den enhed, der tager fradra-

get, betragtes som et selvstændigt

skattesubjekt i sit hjemland, da får

Det følger af selskabsskattelovens

§ 8 C, stk. 3., at der kun er tale om

et hybridt mismatch efter selskabs-

skattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1,

litra e, i det omfang betalerens ju-

risdiktion giver mulighed for fra-

drag, der kan modregnes i et be-

løb, der ikke er dobbelt medregnet

indkomst.

Der er således ikke tale om et hy-

bridt mismatch, når fradraget alene

anvendes i den hybride enheds

egen indkomst i de tilfælde, hvor

Side 104 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

denne enhed fradrag. I betalings-

modtagerens land anses enheden

for transparent, hvorfor der bort-

ses fra betalingen.

I lovbemærkningerne nævnes, at

bestemmelsen ikke finder anven-

delse, hvis fradraget efter reglerne i

det land, hvor den hybride enhed

er etableret, alene anvendes i den

hybride enheds egen indkomst, når

den hybride enheds indkomst be-

skattes i begge lande. Dog finder

bestemmelsen anvendelse, hvis

fradraget kan anvendes af andre

selskaber f.eks. som led i en sam-

beskatning i det land, hvor den hy-

bride enhed er etableret. FSR spør-

ger, hvoraf dette følger af bestem-

melsen.

den hybride enheds indkomst be-

skattes i begge lande, dvs. dobbelt

medregnet indkomst.

Hvis fradraget derimod kan anven-

des af andre selskaber, fx. som led

i en sambeskatning i det land, hvor

den hybride enhed er etableret, vil

der være foretaget fradrag i ind-

komst, der ikke er dobbelt med-

regnet indkomst. I denne situation

er der således tale om et hybridt

mismatch.

FSR spørger, om bestemmelsen

kun finder anvendelse, hvis fradra-

get benyttes af et sambeskattet sel-

skab i det land, hvor den hybride

enhed er hjemmehørende i en situ-

ation, hvor betalingsmodtageren er

dansk, og den hybride enheds ind-

komst beskattes i begge lande.

Det hybride mismatch opstår, når

fradraget sker i indkomst, der ikke

er dobbelt medregnet indkomst,

dvs. som udgangspunkt den hy-

bride enheds egen indkomst.

Dette vil eksempelvis omfatte en

situation, hvor fradraget kan an-

vendes i et sambeskattet selskab.

Det kan dog ikke begrænses til

sambeskatningstilfælde, idet det

også omfatter andre situationer,

hvor fradraget sker i indkomst, der

ikke medregnes hos den danske

betalingsmodtager.

FSR spørger, om selskabsskattelo-

vens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, kan

blive aktuel i forhold til et dansk

selskab, der indgår i international

Dette kan bekræftes.

Side 105 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sambeskatning med et udenland-

ske selskab. FSR henviser til ek-

semplet i de specielle bemærknin-

ger med en situation med dobbelt

fradrag og et fast driftssted.

FSR beder om yderligere eksem-

pler på

–

og anvendelige kriterier

til afgrænsning af

–

hvornår der ef-

ter selskabsskattelovens § 8 D, stk.

3, er tale om en betaling der di-

rekte eller indirekte finansierer fra-

dragsberettigede udgifter.

Den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 8 D, stk. 3

omhandler importerede mismatch.

Direktivet følger anbefalingerne i

OECDs rapport om hybride mis-

match, og det fremgår af betragt-

ningerne til direktivet, at medlems-

staterne bør anvende de relevante

forklaringer og eksempler som

kilde til illustration eller fortolk-

ning. Der kan henvises til OECDs

rapport om hybride mismatch

(Neutralising the Effects of Hy-

brid Mismatch Arrangement

–

Ac-

tion 2), hvor der i Annex B Exam-

ple 8.1-8.16 er angivet en lang

række eksempler på, hvornår der

foreligger importeret mismatch.

FSR påpeger, at fjernelsen af sel-

skabsskattelovens § 2 A kan be-

tyde, at et dansk selskab, der har

været omfattet af selskabsskattelo-

vens 2 A anses for at have skiftet

ejerkreds 100 pct., hvilket efter sel-

skabsskattelovens § 12 D vil ud-

løse underskudsbegrænsning.

FSR bemærker, at der er risiko for

underskudsbegrænsning i både det

danske tidligere § 2 A-selskab og i

datterselskabet ejet af det tidligere

§ 2 A-selskab.

FSR henviser endvidere til trans-

parensreglen i selskabsskattelovens

Lovforslagets overgangsbestem-

melse vedrørende selskabsskattelo-

vens § 2 A er udvidet, således at

der ikke sker underskudsbegræns-

ning efter selskabsskattelovens §

12 D.

Side 106 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 12 D, stk. 5, der også gælder i

forhold til udenlandske modersel-

skaber, når de er hjemmehørende i

lande, hvormed Danmark har dob-

beltbeskatningsoverenskomster.

FSR spørger, om underskudsbe-

grænsning i det tidligere § 2 A-sel-

skab og dets datterselskaber und-

gås via de nævnte regler om trans-

parens, og i bekræftende fald hvor-

dan.

Hvis ikke dette kan bekræftes, an-

moder FSR, at overgangsbestem-

melsen i lovudkastets § 5, stk. 5,

udvides med en passus om, at op-

hør af transparens efter selskabs-

skattelovens § 2 A ikke udløser un-

derskudsbegrænsning som følge af

ejerskifte i hverken det tidligere § 2

A-selskab eller i dets datterselska-

ber.

FSR bemærker, at det i begrundel-

sen for ændringen i selskabsskatte-

lovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.,

angives, at betingelsen ikke er nød-

vendig, når skatteundgåelsesdirek-

tivets bestemmelser om hybride

mismatch (selskabsskattelovens § 8

C-E) implementeres.

FSR spørger, hvordan dette hæn-

ger sammen med, at det af den fo-

reslåede selskabsskattelovens § 8

D, stk. 2, fremgår, at hybrid mis-

match-bestemmelsen netop ikke

finder anvendelse i situationer,

hvor et udbytte er skattepligtigt jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr. 2, 3. pkt.

Systematikken i den foreslåede sel-

skabsskattelovs § 8 D, stk. 2, er, at

selskab ikke har fradrag for fx en

udbyttebetaling, hvis udbyttebeta-

lingen fører til et fradrag uden

medregning. Hvis det udbytteud-

betalende selskab ikke nægtes fra-

draget, så vil det være det udbytte-

modtagende selskab, der skal med-

regne udbyttet til den skattepligtige

indkomst.

Ovennævnte systematik fraviges

imidlertid ved de hybride mis-

match-situationer, der er dækket af

moder-/datterselskabsdirektivet.

Dette indebærer mellem selskaber

i medlemsstaterne i EU, at det

modtagende selskab skal beskattes

Side 107 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR er opmærksom på, at denne

bestemmelse omhandler situatio-

nen, hvor det selskab, der udlod-

der til Danmark, har fradrag for

udlodningen (altså ikke tilfælde,

hvor et datterselskab på et lavere

niveau har haft fradrag). Men den

foreslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 8 D, stk. 2, nævner

herudover kun, at en indkomst

skal beskattes, når fradraget ikke

nægtes i betalerens jurisdiktion.

FSR påpeger, at der ikke skal ske

beskatning, selv om der er fradrag

for en udlodning i et datterselskab

på et lavere niveau, når dette fra-

drag er udlignet af beskatningen på

vejen op til det danske modersel-

skab.

af udbyttet, når en udbytteudlod-

ning har givet anledning til fradrag.

Se i øvrigt ovenfor vedrørende

moder-/datterselskabsdirektivets

forrang.

Efter

FSR’s opfattelse vil det give

en mere tydelig lovgivning, hvis

sætningen om, at udbytte ikke er

skattefrit, når et datterselskab på et

lavere niveau har haft fradrag, blev

bibeholdt i selskabsskattelovens §

13, og da kunne der i selskabsskat-

telovens § 13 i stedet indføjes en

henvisning til selskabsskattelovens

§ 8 D, hvis denne bestemmelse

skal løse spørgsmålet om, hvorvidt

udbytte er skattefrit eller skatte-

pligtigt.

Se kommentaren ovenfor.

FSR bemærker, at spørgsmålet om,

hvorvidt underskuddet kan over-

føres til sambeskattede selskaber

vil være omfattet af de foreslåede

bestemmelser i selskabsskattelo-

Af hensyn til den nye systematik i

reglerne er det ikke hensigtsmæs-

sigt at opretholde den eksisterende

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 31, stk. 2, 2. pkt.

Side 108 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vens § 8 C-E, og at disse bestem-

melser efter FSR’s opfattelse frem-

står indviklede.

FSR foreslår derfor, at bestemmel-

sen i selskabsskattelovens § 31, stk.

2, 2. pkt., beholdes.

FSR spørger, om Skatteministeriet

er enig i, at Bevola-dommen vil få

betydning i relation til indholdet af

reglen i selskabsskattelovens § 31,

stk. 2, 2. pkt.

Eventuelle konsekvenser af den af

FSR omtalte dom falder uden for

nærværende lovforslags rammer.

FSR opfordrer til, at der indsættes

en overgangsregel i lovudkastet

med det indhold, at eksisterende

fremførbare EBIT-saldi efter den

nuværende SEL § 11 C, stk. 1, 5.

pkt., kan fremføres efter den fore-

slåede SEL § 11 C, stk. 4, når reg-

len ændres til en EBITDA-regel.

Se kommentarerne til høringssva-

ret fra Danske Advokater.

Ikrafttræden og virkning

FSR bemærker, at den nyformule-

rede omgåelsesklausul har virkning

på ikrafttrædelsestidspunktet den

1. januar 2019, og at det anføres i

lovbemærkningerne, at den finder

anvendelse på betalinger, der rets-

erhverves den 1. januar 2019 eller

senere, uanset hvornår arrange-

mentet som sådan er etableret.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at hvis fysiske personer,

der deltager i arrangementer, hvor

der kun deltager fysiske personer,

modtager en betaling efter den 1.

januar 2019, da kan betalingen kun

Det kan bekræftes, at betalingen

kan tilsidesættes, hvis den er om-

fattet af ligningslovens § 3, stk. 5,

eller ved anvendelse af en anden

omgåelsesklausul.

Side 109 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilsidesættes, hvis den er omfattet

af § 3, stk. 5, ifølge lovudkastet.

FSR bemærker, at de foreslåede

bestemmelser om hybridt mis-

match i selskabsskattelovens § 8 C-

E skal have virkning fra og med

den 1. januar 2020. Ifølge lovbe-

mærkningerne skal selskaber og

foreninger fra og med dette virk-

ningstidspunkt opgøre den skatte-

pligtige indkomst i henhold til mis-

match-reglerne.

FSR beder om, at det bekræftes, at

det i forhold til virkningstidspunk-

tet er uden betydning, hvornår set-

up’et er etableret, idet det afgø-

rende i stedet er, hvornår en beta-

ling m.v. er modtaget, en transak-

tion gennemføres m.v.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, hvorfor de forbed-

rede indgangsværdier for aktiver,

der bliver omfattet af dansk be-

skatning, først skal have virkning i

2020, mens alle de regler, der med-

fører en øget beskatning, allerede

har virkning i 2019.

Implementeringsfristen for direkti-

vets bestemmelser om exitbeskat-

ning er 31. december 2019. Derfor

foreslås virkningstidspunktet fast-

sat i overensstemmelse hermed for

samtlige regler vedrørende exitbe-

skatning. Det gælder også i det

omfang, reglerne om exitbeskat-

ning vil kunne hævdes at medføre

en skærpelse, herunder fx i relation

til nedsættelsen af afdragsperioden

for exitskatten fra 7 til 5 år.

FSR bemærker, at det angives i

lovbemærkningerne, at retten til at

anse de immaterielle aktiver for

anskaffet til handelsværdien kun

gælder i forhold til aktiver, der bli-

ver omfattet af CFC-beskatning

Der er tale om en overgangsregel,

der skal tage højde for den forslå-

ede udvidelse af CFC-reglerne,

men den omfatter alle tilfælde,

hvor der indtræder CFC-skatte-

pligt i 2019. Det bemærkes, at det

Side 110 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som følge af den udvidede defini-

tion af CFC-indkomsterne.

FSR spørger, hvoraf denne be-

grænsning følger af den foreslåede

bestemmelse.

ikke vil være muligt at konstatere,

om indtræden af CFC-skattepligt

specifikt skyldes den foreslåede

udvidelse af definitionen af CFC-

indkomst.

FSR henviser til, at det er en betin-

gelse for anvendelse af overgangs-

reglen til CFC-reglerne, dels at

moderselskabet bliver CFC-be-

skattet af datterselskabets ind-

komst i det første indkomstår efter

lovens ikrafttræden, dels at datter-

selskabet ikke opfyldte indkomst-

betingelsen i det sidste indkomstår

inden lovens ikrafttræden.

FSR spørger, om disse to betingel-

ser skal sikre, at overgangsreglerne

kun finder anvendelse på dattersel-

skaber, der ikke var omfattet af

CFC-reglerne før implementerin-

gen af de nye direktivbestemte reg-

ler, men som bliver det som følge

af de foreslåede ændringer.

FSR påpeger, at hvis datterselska-

bet ikke CFC-beskattes i ind-

komståret 2019, men i indkomst-

året 2020, da kan det vel ligeså

godt være som en følge af imple-

menteringen af direktivets regler.

FSR spørger derfor, hvorfor det i

det tilfælde ikke skal være muligt at

bruge reglen om, at aktiverne ind-

går til handelsværdien.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

FSR bemærker, at den tredje betin-

gelse skal sikre, at overgangsreglen

Den nævnte betingelse har til hen-

sigt at sikre mod, at et immaterielt

Side 111 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kun finder anvendelse på immate-

rielle aktiver, der ikke har været

medregnet til CFC-indkomsten

ved anvendelsen af CFC-reglerne i

tre år forinden det første ind-

komstår, der påbegyndes den 1. ja-

nuar 2019 eller senere.

FSR spørger, om dette hensyn ikke

allerede er varetaget ved de to før-

ste betingelser, der jo skal sikre, at

det kun er tilfælde, hvor CFC-be-

skatningen er en følge af den di-

rektivbestemte udvidelse af CFC-

reglerne, der omfattes af over-

gangsreglen.

aktiv overdrages fra et CFC-be-

skattet selskab til fx et nystiftet sel-

skab. Da aktivet har været ejet af

et CFC-datterselskab, er der ikke

grundlag for at bringe overgangs-

reglen i anvendelse.

FSR spørger, om det er hensigten,

at første til tredje betingelse samlet

skal have den virkning, at kun im-

materielle aktiver relateret til den

nye ”anden indkomst”-klassifika-

tion skal have step-up, og at step-

up i øvrigt kun skal være muligt,

hvis netop inddragelsen af disse

”nye” immaterielle aktiver så de

facto medfører, at datterselskabet

bliver et CFC-selskab i det første

indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 2019 eller senere.

Der henvises til svarene ovenfor.

FSR beder om en uddybet begrun-

delse for, at formålet med over-

gangsreglen er, at de foreslåede

CFC-regler kun får virkning for

immaterielle aktiver, der flyttes ud

af Danmark efter reglernes virk-

ningstidspunkt. Det vil sige, at ek-

sempelvis immaterielle aktiver, der

er flyttet ud af Danmark og exitbe-

skattet efter gældende regler, under

Der er tale om en overgangsregel,

som skal tage højde for den forslå-

ede udvidelse af CFC-reglerne.

Det er vurderingen, at det er nød-

vendigt med en overgangsregel,

der lemper i visse tilfælde, hvor al-

lerede gennemførte dispositioner

er struktureret således, at de bliver

omfattet af de foreslåede CFC-reg-

ler.

Side 112 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

disse betingelser vil blive lempet

for i de foreslåede CFC-regler.

Skattetvistbilæggelse

FSR er enig i, at der er udtalt be-

hov for at indføre regler, der udvi-

der og letter adgangen til at søge

en dobbeltbeskatning ophævet.

FSR vil bede Skatteministeriet

overveje, at formulere danske reg-

ler i stedet for at foretage imple-

menteringen ved blot at henvise til

direktivet. FSR henviser bl.a. til, at

Skatteministeren over en årrække

har haft fokus på retssikkerhed, og

at forståelsen af reglerne lettes ved,

at de formuleres i overensstem-

melse med dansk retstradition.

Direktivet fastsætter præcise regler

i relation til bilæggelse af tvister

om dobbeltbeskatning i EU. Som

følge heraf vurderes det, at berørte

skatteyderes kendskab til rets-

grundlaget bedst sikres ved, at der

henvises til direktivet i lovteksten.

Det bemærkes, at dette svarer til

den metode, hvorved EU-vold-

giftskonventionen er implemente-

ret i dansk ret.

FSR vil bede Skatteministeriet be-

kræfte, at selskaber, der udsættes

for en TP-korrektion, der medfø-

rer dobbeltbeskatning, fremover

kan vælge om de ønsker dobbelt-

beskatningen løst efter EU-vold-

giftskonventionen eller efter de

nye tvistbilæggelsesregler.

Såfremt Skatteministeriet kan be-

kræfte dette, vil FSR bede Skatte-

ministeriet skitsere nogle situatio-

ner, hvor de nye regler vil være at

foretrække frem for de eksiste-

rende EU-voldgiftskonventions-

regler, idet FSR bemærker, at det

af lovbemærkningerne fremgår, at

de nye regler forbedrer de eksiste-

rende procedurer og mekanismer.

Lovforslaget videreføre EF-vold-

giftskonventionen og implemente-

rer voldgiftsdirektivet i dansk ret,

jf. §§ 1 og 2 i lovforslaget.

Det fremgår af bemærkninger til

lovforslaget, afsnit 2.6,

at ”Direkti-

vet bygger på eksisterende lovgivnings-

mæssige bestemmelser i EU-voldgiftskon-

ventionen, men har til formål at udvide

anvendelsesområdet og forbedre de eksi-

sterende procederer og mekanismer uden

at erstatte dem”.

Selskaber, der udsættes for en TP-

korrektion, der medfører dobbelt-

beskatning, kan således fremover

vælge, om de ønsker tvistspørgs-

Side 113 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

målet løst i henhold til EU-vold-

giftskonventionen eller i henhold

til voldgiftsdirektivet.

Såfremt en klage indbringes efter

voldgiftsdirektivets artikel 3, vil en

eventuel igangværende aftaleproce-

dure under EU-voldgiftskonventi-

onen imidlertid ophøre, jf. vold-

giftsdirektivets artikel 16, stk. 5.

Det bemærkes overordnet, at vold-

giftsdirektivet i relation til EU-

voldgiftskonventionen indeholder

forbedrede mekanismer, der sikrer

en mere effektiv proces for tvistbi-

læggelsen og understøtter sagernes

fremdrift.

FSR spørger, om der er lande in-

den for EU, hvor de nye regler

ikke vil gælde, og om de nye regler

vil finde anvendelse ved en dob-

beltbeskatning, hvor Storbritan-

nien er impliceret, hvis dobbeltbe-

skatningen sker efter Storbritanni-

ens udtræden af EU. Herudover

spørger FSR, om det er en korrekt

antagelse, at voldgiftskonventio-

nen og de bilaterale aftaler ikke

dækker de samme lande.

Voldgiftsdirektivet vil gælde i alle

EU-medlemslande, ligesom alle

EU-medlemslande er omfattet af

EU-voldgiftskonventionen i dag.

Såfremt der er tale om et EU-med-

lemsland, som Danmark ikke har

indgået dobbeltbeskatningsaftale

med, vil voldgiftsdirektivet alene

finde anvendelse på tvister mellem

Danmark og dette land i relation

til fortolkningen og anvendelsen af

EU-voldgiftskonventionen.

Efter Storbritanniens udtræden af

EU vil voldgiftsdirektivet som ud-

gangspunkt ikke finde anvendelse

på tvister mellem Danmark og

Storbritannien.

FSR spørger, hvordan de nye reg-

ler vil komme til at fungere i for-

hold til den dobbeltbeskatning, der

Det fremgår af voldgiftsdirektivets

artikel 3, stk. 1,

at ”Enhver

berørt

Side 114 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sker, når Danmark med henvis-

ning KSL § 69 mener, at det ud-

loddende selskab hæfter for udbyt-

teskatten, og der eksempelvis sam-

tidig er skatteydere højere oppe i

koncernstrukturen (end gennem-

strømningsselskabet), der efter de-

res hjemlands regler ligeledes skal

beskattes af udbyttet.

FSR spørger i forlængelse heraf,

om et selskab, der hæfter for en

skattebetaling, har de samme ret-

tigheder i forhold til de nye regler,

som de skatteydere, der er de

egentlige skattesubjekter.

FSR spørger endvidere, om en

dobbeltbeskatningssituation af en

enhed, der opstår, fordi der er

uenighed om, hvem der er skatte-

subjektet, kunne omfattes af de

nye regler.

I relation hertil spørger FSR om,

hvem der er skatteyderpart, hvis

dobbeltbeskatningen omfattes af

de nye regler, eksempelvis hvis en

enhed i en stat anses for et selv-

stændigt skattesubjekt, mens den i

en anden stat anses som en trans-

parent enhed.

Tilsvarende spørger FSR, hvilke

landes skattemyndigheder, der skal

deltage i tvistbilæggelsen, således

om det er det land, hvor enheden

er hjemmehørende, de lande, hvor

deltagerne er hjemmehørende eller

lande, hvor såvel deltager som en-

heden er hjemmehørende.

Endvidere vil FSR bede Skattemi-

nisteriet oplyse, hvad der kommer

person har ret til at indgive en klage ved-

rørende et tvistspørgsmål til hver af de

kompetente myndigheder i hver af de be-

rørte medlemsstater med anmodning om

løsning heraf”.

I artikel 2, stk. 1, litra d defineres

en berørt person som ”enhver

per-

son, herunder en person, der er skatte-

mæssigt hjemmehørende i en medlemsstat,

og hvis beskatning berøres direkte af et

tvistspørgsmål”.

Hvor et retssubjekt hæfter for en

skatteyders skattebetaling, berøres

retssubjektets beskatning ikke

heraf. Dette vil også være tilfældet,

hvor retssubjektet er et selskab,

der hæfter for udbytteskat i hen-

hold til kildeskattelovens § 69.

Hvor der er tale om en dobbeltbe-

skatningssituation, der opstår,

fordi to skattesubjekter er blevet

beskattet af samme indkomst, an-

ses disse skattesubjekters beskat-

ning for at være berørt.

Hvor flere enheder eller personer

er blevet beskattet, fordi der er

uenighed om, hvorvidt en enhed

skal anses som et selvstændigt

skattesubjekt eller en transparent

enhed, vil beskatningen af disse

enheder eller personer anses for at

være berørt. I disse tilfælde vil

uenigheden berøre skattemyndig-

hederne i de lande, hvor beskat-

ningen er sket.

Side 115 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til at ske med de danske selskaber,

som nu anses for transparente en-

heder efter SEL § 2 A, men som

nu overgår til at blive selvstændige

skattesubjekter, når implemente-

ringen af EU’s Anti Tax Avoi-

dance direktiv sker.

FSR henviser til, at når SEL § 2 A

ophæves, bliver et dansk § 2 A-sel-

skab et selvstændigt skattesubjekt,

der ikke tidligere har eksisteret.

FSR spørger, hvordan et sådant

selskab er stillet i forhold til den

dobbeltbeskatning i et tidligere

indkomstår, der er sket, mens det

var et fast driftssted.

Endvidere spørger FSR, hvordan

et sådant selskab er stillet i forhold

til løsningen af dobbeltbeskat-

ningssituationen, der opstår efter,

det er blevet et selvstændigt skatte-

subjekt efter de danske regler, og

om de eksisterende regler om EU-

voldgiftskonventionen, henholds-

vis de nye regler om tvistbilæg-

gelse, vil kunne anvendes, når

Danmark anser det danske selskab

som et selvstændigt skattesubjekt,

mens det efter reglerne i fx USA

anses for et fast driftssted.

FSR bemærker, at Skatteministe-

riet i forbindelse med behandlin-

gen af L 207 (FT 2017/18) har

henvist løsningen af den dobbelt-

beskatning, der opstår, når Dan-

mark tillægger en grænseoverskri-

dende fusion med et dansk indsky-

dende selskab virkning per vedta-

gelsestidspunktet, mens fusionen i

det modtagende selskabs hjemland

Tvistbilæggelse i henhold til den

nye tvistbilæggelsesmekanisme i

voldgiftsdirektivet forudsætter, at

der er tale om en tvist, ”der

opstår i

forbindelse med fortolkningen og anven-

delsen af aftaler og konventioner, der in-

deholder bestemmelser om afskaffelse af

dobbeltbeskatning af indkomst”,

jf. ar-

tikel 1 i direktivet.

Side 116 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tillægges virkning per fusionsda-

toen, til en gensidig aftaleproce-

dure mellem de to stater. FSR

spørger, om Skatteministeriet kan

bekræfte, at en sådan dobbeltbe-

skatning vil kunne anses som op-

stået i forbindelse med ”fortolk-

ning og anvendelse af aftaler og

konventioner”, og således vil

kunne løses under den nye tvistbi-

læggelsesmekanisme.

Den skitserede dobbeltbeskat-

ningssituation vil således kunne lø-

ses under den nye tvistbilæggelses-

mekanisme, såfremt uenigheden

vedrører fortolkningen og anven-

delsen af en dobbeltbeskatningsaf-

tale, som Danmark har indgået.

FSR spørger, om Skatteministeriet

kan eksemplificere, hvornår en be-

rørt person ikke er berørt direkte i

henhold til direktivet, og om ek-

sempelvis et sambeskattet selskab,

der skal betale mere i skat, fordi et

anvendt sambeskatningsunderskud

er blevet reduceret, vil anses for at

være berørt.

FSR spørger, om det er det enkelte

berørte datterselskab i sambeskat-

ningen, der skal klage, selvom det

ellers efter SEL § 31 almindeligvis

er administrationsselskabet for

sambeskatningen, der varetager

kontakten med skatteforvaltnin-

gen.

Såfremt et sambeskattet selskabs

skattepligtige indkomst er blevet

forhøjet, idet der er sket en redu-

cering af et anvendt sambeskat-

ningsunderskud, anses det sambe-

skattede selskabs indkomst for at

være berørt. Det sambeskattede

selskab har således adgang til at

indgive klage i henhold til vold-

giftsdirektivets artikel 3, stk. 1.

Hvor en person hæfter for en skat-

teyders skattebetaling, anses denne

person derimod ikke for at være

berørt i henhold til direktivet, jf.

kommentarerne ovenfor.

FSR anfører, at det i lovudkastets

bemærkninger angives, at fristen

for klagens indgivelse skal regnes

fra modtagelsen agterskrivelsen.

Hertil bemærker FSR bl.a., at en

agterskrivelse er et forslag og ikke

en meddelelse, og at der efter

modtagelse af agterskrivelsen kan

fremkomme yderligere relevante,

faktuelle eller retlige oplysninger.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Advokatrådet.

Side 117 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR foreslår, at fristen nok kan

regnes fra tidspunktet for agter-

skrivelsen, men at fristen først ud-

løber tidligst 3 år efter kendelsen,

der fastlægger de forhold, der giver

anledning til tvistspørgsmålet, er

blevet udstedt.

FSR spørger, om der efter Skatte-

ministeriets opfattelse er en øvre

grænse for, hvor lang tid skatte-

myndighedernes 6-måneders frist

for beslutning om imødekommelse

af klage, kan udsættes.

Det fremgår af voldgiftsdirektivets

artikel 3, stk. 4, at ”De

kompetente

myndigheder i hver af de berørte med-

lemsstater kan anmode om de oplysnin-

ger, der er omhandlet i 3, litra f), inden

for tre måneder fra modtagelse af klagen.

Yderligere anmodninger om oplysninger

kan fremsættes under den gensidige afta-

leprocedure, jf. artikel 4, hvis de kompe-

tente myndigheder anser det for nødven-

digt”.

Endvidere fremgår af artikel 3, stk.

5, at ”De

kompetente myndigheder i

hver af de berørte medlemsstater træffer

afgørelse om, hvorvidt klagen skal imøde-

kommes eller afvises senest seks måneder

efter klagens modtagelse eller senest seks

måneder efter modtagelsen af de i 3, litra

f), nævnte oplysninger, alt efter hvilken

dato der er den seneste”.

Såfremt skattemyndighederne ikke

anmoder om oplysninger efter kla-

gens modtagelse, udsættes skatte-

myndighedernes 6-måneders frist

ikke.

Såfremt skattemyndighederne an-

moder om oplysninger efter kla-

gens modtagelse, skal skattemyn-

dighederne anmode herom inden

for en frist på tre måneder. Skatte-

myndighedernes frist udskydes da

Side 118 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til seks måneder efter, at skatte-

myndighederne har modtaget op-

lysninger fra skatteyderen.

Anmoder skattemyndighederne

herefter om yderligere oplysninger,

udsættes skattemyndighedernes

frist for beslutning om imødekom-

melse af klagen ikke, idet en sådan

anmodning skal fremsættes under

den gensidige aftaleprocedure.

FSR spørger, om en skattemyndig-

hed ensidigt kan vælge at imøde-

komme en klage med den følge, at

tvistbilæggelsesmekanismerne op-

hører, når der er tale om en kon-

cern, hvor klagen har skulle indgi-

ves til skattemyndighederne i alle

de berørte lande.

Det fremgår af voldgiftsdirektivets

artikel 3, stk. 5, 2. afsnit, at ”En

kompetent myndighed kan inden for fri-

sten på seks måneder efter modtagelsen af

en klage eller inden for seks måneder ef-

ter modtagelsen af de i 3, litra f), nævnte

oplysninger, alt efter hvilken dato der er

den seneste, beslutte at løse tvistspørgs-

målet ensidigt uden at inddrage de øvrige

kompetente myndigheder i de berørte

medlemsstater.

”

Hvor der er tale om en koncern,

hvor klagen skulle indgives til skat-

temyndighederne i alle de berørte

lande, kan skattemyndighederne

vælge at løse tvistspørgsmålet ensi-

digt, såfremt tvistspørgsmålet mel-

lem skattemyndighederne i alle de

berørte lande herved anses som

løst.

FSR spørger, efter hvilke kriterier

domstolene skal vurdere, om de

involverede medlemsstaters skatte-

myndigheders afslag på klagen er

korrekt eller ej. I forlængelse heraf

spørger FSR, om der ikke er tale

om skønsudøvelse, der begrænser

Domstolenes vurdering af skatte-

myndighedernes afslag skal ske i

henhold til de kriterier, der frem-

går af voldgiftsdirektivets artikel 5,

stk. 1.

Side 119 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

domstolenes adgang til at omgøre

skattemyndighedernes afgørelse.

FSR spørger, om skatteyderen har

adgang til at følge med i de drøf-

telser, som skattemyndighederne

fører, hvor skatteyderens klage ac-

cepteres og de berørte skattemyn-

digheder forsøger at nå til enighed.

Voldgiftsdirektivet giver ikke en

sådan adgang for skatteyderen til

at følge med i skattemyndigheder-

nes drøftelser i forbindelse med en

gensidig aftaleprocedure.

FSR er forundret over, at uaf-

hængigheden af det rådgivende ud-

valg skal sikres ved, at skattemyn-

dighederne udpeger såvel egne del-

tagere som de uafhængige delta-

gere. FSR betvivler ikke sådanne

personers uafhængighed, men be-

mærker, at uafhængigheden synes

bedre sikret, hvis de uafhængige

deltagere blev udpeget af andre

end skattemyndighederne, fx inte-

resseorganisationer eller lignende.

FSR håber også, at en vis praktisk

indsigt vil blive prioriteret ved ud-

vælgelsen af deltagerne.

Et tvistspørgsmål, som det rådgi-

vende udvalg skal behandle, er et

tvistspørgsmål mellem de berørte

skattemyndigheder. Det findes

derfor hensigtsmæssigt, at delta-

gerne udpeges af de berørte skatte-

myndigheder.

Hertil bemærkes, at det fremgår af

voldgiftsdirektivets § 8, stk. 4, at

skattemyndighederne i de berørte

medlemsstater kan gøre indsigelse

mod udpegningen af medlemmer

af det rådgivende udvalg.

FSR finder det positivt, at det af

lovbemærkningerne gøres klart, at

det ikke er selve det forhold, at

dobbeltbeskatningen påklages til

en retsinstans, men at det er selve

dommen, der vil umuliggøre en

voldgift efter direktivet. FSR fin-

der det ligeledes positivt, at Skatte-

ministeriet præciserer, at afgørelser

fra retsinstanser ikke kan fraviges

af myndighederne.

Side 120 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at hvis en skatte-

yder vinder 100 pct. i Landsskatte-

retten, og der derfor ikke længere

består en dobbeltbeskatning, men

Skatteministeriet anker sagen til

domstolene, synes skatteyder ef-

fektivt at være afskåret fra at tage

sagen over i voldgift i henhold til

direktivet. FSR vil bede Skattemi-

nisteriets forhold sig til denne situ-

ation og i bekendtgørelsen frem-

komme med en løsning herpå.

Hvor en skatteyder får medhold i

en klage, der behandles ved Lands-

skatteretten, og Skatteministeriet

indbringer spørgsmålet for dom-

stolene, anses den af Skattemini-

steriet indgivne stævning som ”den

første meddelelse om det forhold, der giver

eller vil give anledning til et tvistspørgs-

mål”,

jf. voldgiftsdirektivets

artikel

3, stk. 1.

I denne situation vil Skatteministe-

riet give instruktion til Kammerad-

vokaten om at anmode om, at sa-

gen ved domstolen stilles i bero

med henblik på, at skatteyderen

ikke afskæres muligheden for vold-

giftsbehandling.

Lovforslagets bemærkninger er

præciseret på dette punkt.

FSR bemærker, at selvom det er

positivt, at tvistløsningen forbed-

res, så viser de foreslåede regler, at

dobbeltbeskatningen vil bestå i en

længere årrække, inden løsningen

kommer, og at skatteyderen der-

med vil være i en situation, hvor

der i lang tid påløber renter på

skattekravet, uden at skatteyderen

har nogen indflydelse herpå, idet

skatteyderen må afvente myndig-

hedernes konsensus.

FSR anfører hertil, at skatteyderen

kan indbetale skatten og dermed

undgå renter, men at dette ikke er

et fair argument i den situation,

hvor skattekravet er dobbelt så

stort, som det behøver at være,

hvilket vil være omkostningsfuldt

Den skitserede situation findes

ikke at danne grundlag for, at der

skal gives en generel skattefrita-

gelse for renter af skattekravet

som foreslået af FSR.

I relation hertil bemærkes, at det

omhandlende lovforslag ikke udlø-

ser situationer, der afviger væsent-

ligt fra andre tilfælde, hvor en af-

gørelse udløser en restskat.

Side 121 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for skatteyderen at finansiere. FSR

foreslår derfor, at der eksempelvis

med hjemmel i opkrævningslovens

§ 8 gives en generel fritagelse for

renter af skattekravet fra det tids-

punkt, hvor klagen indgives og

frem til løsningen på dobbeltbe-

skatningen er fundet.

Momsloven

FSR har alene bemærkninger til

forslaget vedrørende vouchere.

FSR er af den opfattelse, at de æn-

drede direktivregler er præcise-

rende bestemmelser, mere end et

egentligt ændret regime for vou-

chere. Derfor mener FSR, at gen-

nemførelse af direktivet om den

momsmæssige behandling af vou-

chere kan ske ved et styresignal.

FSR frygter, at de foreslåede lov-

ændringer samt bemærkningerne

vil medføre en overimplemente-

ring eller forkert implementering

af direktivets præciserende regler.

FSR nævner, at det ikke synes at

være i hverken direktivets ånd eller

bogstav, at momsen som forbrugs-

afgift skal ændres til at blive udløst

alene af en betaling. Som princip

udløses afgiften derimod fortsat

først, når der foreligger et forbrug.

Et sådant forbrug foreligger først,

når der er sikkerhed for, hvad der

skal leveres, og hvem, der skal le-

vere den pågældende leverance, jf.

bemærkningerne herom i COM

(2012) 206. Gennemføres lov-

forslaget i sin nuværende form, vil

Formålet med at vedtage EU-reg-

ler for den momsmæssige behand-

ling af vouchere er at sikre, at alle

EU-lande anvender samme regel-

sæt, hvorved de nuværende udfor-

dringer med uens fortolkning af

grænseoverskridende anvendelse

af vouchere fører til dobbelt eller

ingen momsbetaling kan undgås.

Som det anføres i bemærkningerne

til lovforslaget, svarer de foreslå-

ede regler i det store hele til gæl-

dende dansk praksis. I bemærknin-

gerne, jf. lovforslagets afsnit 2.1.2,

står der imidlertid også, at direkti-

vets definition af en voucher til ét

formål betyder, at visse salg, der

efter gældende dansk praksis ikke

bliver anset for forudbetalinger, vil

blive anset som vouchere til ét for-

mål. Hermed vil visse salg frem-

over skulle momspålægges ved ud-

stedelse af voucheren, i stedet for

efter gældende regler, først ved

indløsning. Det vedtagne direktivs

definition af vouchere, herunder

hvad der forstås ved vouchere til

ét formål, er ændret i forhold til

Side 122 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der fremover være risiko for, at

vouchere, der per definition er

vouchere til flere formål, og der-

med alene et betalingsinstrument

–

og modsætningsvis ikke er en for-

udbetaling for en konkret leve-

rance

–

vil blive momspligtige på

udstedelsestidspunktet. Dette vil

efter FSR´s mening være i strid

med principperne for en forbrugs-

afgift og heller ikke være i overens-

stemmelse med direktivets ordlyd

og formål.

Kommissionens oprindelige for-

slag i COM (2012) 206 final. I for-

hold til Kommissionens forslag

lægges der i den vedtagne defini-

tion af vouchere til ét formål ikke

vægt på præcist hvem, der skal le-

vere, men alene om leveringssted

og momssats er kendt ved vouche-

rens udstedelse.

Direktivet indeholder derfor reg-

ler, der ændrer dansk praksis for

sondringen mellem vouchere til ét

formål og vouchere til flere for-

mål. Direktivet indeholder imidler-

tid også ændringer i forhold til

momslovens eksisterende regler i

momslovens § 4 og § 27 om

momspligt og momsgrundlag. Det

kan derfor ikke gennemføres ved

et styresignal.

Vouchere adskiller sig fra alminde-

lige betalingsinstrumenter. Vou-

chere er blandt andet kendetegnet

ved, at der er en pligt til at accep-

tere voucheren som hel eller delvis

modværdi for varer og ydelser. De

ydelser eller varer, der skal leveres,

eller de potentielle leverandørers

identitet skal være angivet på vou-

cheren eller i tilhørende dokumen-

tation. Tilsvarende er ikke kende-

tegnende for betalingsmidler.

FSR anfører, at en momspligtig

udsteder af en voucher skal ud-

stede en faktura. FSR mener ikke,

at udstederen kan opfylde kravene

om, at en faktura skal indeholde en

specifikation af leverancens art og

omfang, da denne ikke ved til

Det er ikke Skatteministeriets op-

fattelse, at forslaget vil medføre

problemer i relation til fakturering

og fradragsret. Skatteministeriet vil

imidlertid indkalde til et møde med

relevante parter til drøftelse af så-

danne mere tekniske spørgsmål, jf.

kommentaren til Dansk Erhverv.

Side 123 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvad, hos og hvornår voucherin-

dehaveren vil anvende voucheren.

Dette mener FSR også fører til

problemer i forbindelse med fra-

dragsretten for virksomheder, der

køber sådanne vouchere.

De mere detaljerede retningslinjer i

relation til fortolkning mv. af reg-

lerne vil blive medtaget i Skattesty-

relsens Juridiske Vejledning i først-

kommende opdatering.

FSR mener endvidere, at forslaget

kan føre til en konflikt i forhold til

civilretten, herunder i forhold til

forbrugerbeskyttelsen fx i forbin-

delse med ombytning eller rekla-

mation over en vare.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

FSR er af den opfattelse, at da

vouchere til flere formål er et beta-

lingsmiddel, bør vouchere ikke

momspålægges, førend voucherne

indløses. Da formålet med direkti-

vet er at sikre korrekt afregning af

moms, bør det efter FSR´s me-

ning, jf. COM(2012) 206, være

muligt at bibeholde den nuvæ-

rende praksis for vouchere, der

udelukkende udstedes i Danmark

og kan indløses i Danmark. FSR

anfører, at dansk brug af vouchere

i stort omfang ikke er grænseover-

skridende og i forhold til andre

EU-lande, kan de ofte anvendes

hos flere leverandører og leveran-

dørerne er i mange tilfælde ikke

den samme som udsteder.

Som nævnt ovenfor, er kendeteg-

nene for vouchere ikke de samme

som for betalingsmidler. De ved-

tagne voucherregler

–

der på flere

punkter adskiller sig fra de af

Kommissionen foreslåede regler i

COM (2012) 206

–

er fælles EU-

regler, der skal gennemføres ens i

alle EU-lande. Uanset om der i

Danmark hovedsagelig udstedes

vouchere til brug kun i Danmark,

og de gældende regler vurderes at

give korrekt momsbetaling, skal

EU-reglerne implementeres. En

geografisk afgrænsning af vou-

chere er derfor ikke mulig, jf. kom-

mentaren til Dansk Erhverv. En

korrekt implementering af de fæl-

les vedtagne EU-regler er også væ-

sentligt, da det må forventes, at

den danske anvendelse af vou-

chere, herunder den grænseover-

skridende brug, i fremtiden mere

og mere vil komme til at ligne an-

dre EU-landes brug af vouchere.

Side 124 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Derudover mener FSR, at de res-

sourcer og omkostninger, som de

involverede parter forventes at

skulle bruge på de administrative

ændringer, ikke er i overensstem-

melse med bemærkningerne i lov-

forslaget.

Team Effektiv Regulering har vur-

deret, at forslagene til ændring af

momsloven medfører administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet

på under 4 mio. kr. årligt.

FSR opfordrer til, at ikrafttrædel-

sestidspunktet genovervejes, da

forslaget ikke synes at give de in-

volverede parter tid nok til at fore-

tage de nødvendige foranstaltnin-

ger.

Fristen for gennemførelse fremgår

direkte af det vedtagne direktiv.

Fristen er fastsat til den 31. decem-

ber 2018, og ændringerne af

momsloven træder derfor i kraft

den 1. januar 2019. Det er ikke

muligt at fravige direktivets frist.

KPMG Acor Tax

KPMG Acor Tax har udelukkende

afgivet bemærkninger til CFC-reg-

lerne.

KPMG Acor Tax beder om, at det

bekræftes, at der ikke er adgang til

at fastsætte indgangsværdien for de

immaterielle aktiver til handelsvær-

dien ved begyndelsen af indkomst-

året 2019 i de tilfælde, hvor CFC-

beskatning først indtræder fra og

med indkomståret 2020, når sel-

skaberne har kalenderåret som

regnskabsår.

Det kan bekræftes, jf. også kom-

mentarerne til høringssvaret fra

DI.

KPMG Acor Tax bemærker, at der

ved afståelsesbeskatning af CFC-

aktiver i forbindelse med moder-

selskabets nedbringelse af sin ejer-

andel, gives nedslag for den skat,

som datterselskabet kunne være

pålignet af fortjeneste på aktivet,

hvis det var afstået. KPMG Acor

Det kan bekræftes.

Side 125 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tax anmoder om, at det bekræftes,

at dette nedslag beregnes uden

hensyn til skattemæssige under-

skud i datterselskabet, selv om

disse skattemæssige underskud

ville kunne reducere beskatningen

af en avance i datterselskabet.

KPMG Acor Tax bemærker, at

udvidelsen af CFC beskatningen

betyder yderligere kompleksitet og

administrative byrder for de dan-

ske koncerner.

Efter KPMG Acor Tax’s opfat-

telse giver det anledning til at over-

veje, om der med den generelle

indførelse af CFC-beskatning in-

den for EU er behov for at opret-

holde CFC-reglerne for danske

datterselskaber.

Det er vurderingen, at en opret-

holdelse af CFC-beskatning af

danske selskaber er nødvendig for

at overholde EU-retten.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

Landbrug & Fødevarer bakker op

om Implementeringsrådet anbefa-

ling om, at ”Danmark så vidt mu-

ligt bør følge direktivet og ikke

indføre eller beholde danske sær-

regler, der går længere end direkti-

vet”, og opfordrer til at lovforsla-

get justeres i overensstemmelse

hermed.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Rentefradragsbegrænsning

Landbrug & Fødevarer mener, at

det bør overvejes at ophæve reg-

lerne om tynd kapitalisering og

renteloft ud fra et konkurrence-

hensyn, idet der er tale om en

overimplementering af direktivet.

De eksisterende regler om tynd ka-

pitalisering og renteloft sikrer, at

værdier skabt i Danmark også be-

skattes her. Reglerne er således

nødvendige for at bekæmpe skat-

teundgåelse og opretholde det

danske selskabsskatteprovenu.

Side 126 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En ophævelse af disse vil således

medføre en mindre robust sel-

skabsskattebase og vil potentielt

have store negative konsekvenser

for selskabsskatteprovenuet.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Dan-

ske Advokater.

Landbrug & Fødevarer foreslår at

renteloftreglen justeres på føl-

gende området, i tilfælde af at den

beholdes i dansk ret.

Først opfordres der til, at beløbs-

grænsen i renteloftsreglen på

DKK 21.300.000, ændres, så den

svarer til grænsen efter den nye

EBITDA-regel.

Dernæst opfordres til, renteloft-

reglen ændres ved, enten at be-

skårne nettofinansieringsudgifter

efter renteloftsreglen (altid) kan

fremføres (tidsubegrænset), eller

ved at beskårne nettokurstab på

gæld og finansielle kontrakter tids-

ubegrænset kan fremføres til mod-

regning i kursgevinst på gæld og fi-

nansielle kontrakter (dvs. ophæ-

velse af den eksisterende 3-års

frist).

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Landbrug & Fødevarer beder Skat-

teministeriet præcisere om eksem-

pelvis straksfradrag og genvundne

afskrivninger efter afskrivningslo-

ven anses for ”afskrivning” ved

opgørelse af EBITDA.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra FSR.

Side 127 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer beder Skat-

teministeriet præcisere hvorvidt

det er den skattemæssige EBITDA

eller den regnskabsmæssige

EBITDA, der skal anvendes ved

Koncernreglen.

Landbrug & Fødevarer bemærker

hertil, at den skattemæssige

EBITDA kan være vanskelig

–

nærmest umulig inden for selvan-

givelsesfristen

–

at opgøre for kon-

cerner med mange udenlandske

datterselskaber.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra FSR.

Landbrug & Fødevarer opfordrer

til, at der indføres en overgangsre-

gel mellem EBIT-regel i § 11 C og

den nye EBITDA-regel i § 11 C, så

en EBIT-saldo ikke fortabes ved

overgang til EBITDA-reglen.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

CFC-regler

Landbrug & Fødevarer fremhæver,

at det i de almindelige bemærknin-

ger fremgår: at ”Med hensyn til det

andet element foreslås det, at der

ikke indføres undtagelser til CFC-

reglerne baseret på beskatningsni-

veauet for datterselskabet”, og på-

peger, at denne passus bør ved-

blive som en fastforankret del af

forslaget, da det alt andet lige må

være den mest proportionelle me-

tode til håndtering af ikkediskrimi-

nering, samt at sikre etableringsfri-

heden.

Landbrug & Fødevarer beder Skat-

teministeriet afklare og tydeliggøre

Lovforslagets bemærkninger er ud-

bygget i denne henseende. Der

Side 128 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afgrænsningen af anden indkomst

fra immaterielle aktiver, der reali-

seres ved afståelse af varer og/eller

tjenesteydelser, da salgssummen vil

inkludere et royaltyafkast på de im-

materielle aktiver.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at

hverken lovforslaget, BEPS eller

direktivet, giver indikation af, i

hvilke tilfælde og hvordan dette

”inkluderede royaltyafkast” skal

udskilles fra varens/tjenesteydel-

sens salgspris.

henvises i øvrigt til kommenta-

rerne til høringssvaret fra FSR.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at der hverken i lovforslaget,

BEPS eller direktivet gives indhold

til fortolkning af, hvordan ”faktu-

reringsselskab” skal

defineres.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at

såfremt dette begreb i praksis en-

der med at være bredt defineret,

kan det have store uforudsete kon-

sekvenser.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra FSR.

Mellemfolkeligt samvirke

og Oxfam IBIS (MSOI)

Rentefradragsbegrænsning

MSOI støtter regeringens forslag

til at fastholde de danske regler om

tynd kapitalisering og rentelofts-

reglen, idet

den aftale, som EU’s

medlemsstater er blevet enige om,

ikke er tilpas robust til at sikre

skattebasen mod eksempelvis

udenlandske kapitalfondes gældsfi-

nansierede overtagelse af danske

koncerner.

MSOI er dog skeptiske overfor

den måde, hvorpå regeringen fore-

Danmark har allerede tre rentefra-

dragsbegrænsningsregler, som for-

følger hver deres skattepolitiske

mål.

Den eksisterende regel om tynd

kapitalisering er en udmøntning af

armslængde-princippet på kon-

cernintern lånefinansiering.

Den eksisterende regel om rente-

loftet sikrer, at der kun opnås ren-

tefradrag, i det omfang renteudgif-

terne vedrører virksomhedens

skattepligtige aktivitet.

Side 129 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

slår at implementere rentefradrags-

begrænsningsreglen, og opfordrer

derfor til en mere robust imple-

mentering af dette direktiv.

MSOI påpeger, at regeringen har

valgt at følge minimumskravene

for implementeringen af direktivet

ved at tillade et fradrag på 30 pct.

af EBITDA, samt at tillade at ind-

komstårets fradragsberettigede lå-

neomkostninger kan udgøre op til

3 mio. Euro, hvilket efter MSOIs

opfattelse ikke harmonerer med

den førerposition som regeringen

ellers tidligere har udtrykt, at

denne ønsker at tage mod BEPS.

Den foreslåede EBITDA-regel

skal sikre, at renteudgifterne står i

et rimeligt forhold til den skatte-

pligtige indkomst.

Til sammen vurderes disse regler

at være tilpas robuste til at sikre

skattebasen.

En strammere implementering af

EBITDA-reglen vurderes ikke at

være hensigtsmæssig.

Hertil kan nævnes, at en sammen-

ligning med implementeringen af

EBITDA-reglen i de øvrige EU-

lande umiddelbart ikke er retvi-

sende, da disse lande typisk ikke

har andre rentefradragsbegræns-

ningsregler.

CFC-regler

MSOI støtter regeringens forslag

om at fastholde grundelementerne

i de danske CFC-regler, herunder

især at disse bør gælde enheder,

uanset deres placering. MSOI støt-

ter desuden, at indkomstopgørel-

sen udvides, ikke mindst ift. inklu-

sionen af indkomst fra immateri-

elle aktiver og at indkomstkriteriet

nedsættes fra de nuværende 50 pct.

til 30 pct.

MSOI tilslutter sig desuden den

kritik, som rettes mod direktivets

model b) for CFC-regler i følgende

passage i forslagets bemærkninger:

”Desuden er det uklart, i hvilket

omfang model b medfører yderli-

gere beskyttelse over for skatte-

Side 130 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

undgåelse i forhold til, hvad der al-

lerede følger af transfer pricing

reglerne og af omgåelsesklausulen i

direktivets artikel 6.”

Generel omgåelsesklausul

MSOI hilser det velkomment, at

lovforslaget vil indføre en generel

omgåelsesklausul, som ikke kun

gælder for udvalgte direktiver og

DBO’er.

MSOI frygter dog, at

denne klausul vil få meget begræn-

set betydning grundet EU-domsto-

lens vide fortolkning af, hvornår et

arrangement er tilrettelagt af ”vel-

begrundede kommercielle årsager,

der afspejler den økonomiske vir-

kelighed”.

Den generelle omgåelsesklausul

indskrænker ikke anvendelsen af

de eksisterende omgåelsesklausuler

og værnsregler i dansk ret, herun-

der domstolenes ulovbestemte ad-

gang til at tilsidesætte dispositioner

i skattemæssig henseende, jf.

herom også kommentarerne til hø-

ringssvaret fra Danske Advokater.

Øvrige bemærkninger vedrørende skatte-

undgåelse

MSOI opfordrer regeringen til at

forfølge en stærk EU-aftale for of-

fentlig land-for-land rapportering,

der som minimum sikrer; bred

dækning ift. dækkede selskaber:

Ikke kun for multinationale selska-

ber med en årlig konsolideret om-

sætning på over 750 milliarder,

men derimod på 40 milliarder

euro, fuld dækning ift. alle jurisdik-

tioner: Offentlig land-for-land rap-

portering bør gælde samtlige juris-

diktioner, hvor det multinationale

selskab er til stede, og offentlig

land-for-land rapporteringen bør

som minimum dække alle de

aspekter, som OECD’s CBCR for-

mat dækker, og gerne mere.

Side 131 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Plesner

Plesner har udelukkende afgivet

bemærkninger til den del af lov-

forslaget, som vedrører skattetvist-

bilæggelse.

Vedrørende EU-voldgiftskonven-

tionen bemærker Plesner, at det

følger af heraf, at den omstændig-

hed, at der nedsættes et rådgivende

udvalg, ikke fratager virksomheden

muligheden for samtidig at an-

vende de almindelige nationale kla-

geveje, men at dette ikke gælder

for så vidt angår domstolsbehand-

ling, hvis en kontraherende stats

interne lovgivning ikke tillader de

kompetente myndigheder at fra-

vige afgørelser, der er truffet af de-

res retsinstanser.

Plesner bemærker hertil, at det er

Skatteministeriets opfattelse, at det

ikke i dansk ret er muligt for skat-

temyndighederne at fravige en

domstolsafgørelse, idet Plesner

henviser til forarbejderne til imple-

menteringsloven til EF-voldgifts-

konventionen (nr. 763 af 27. no-

vember 1991). Endvidere bemær-

ker Plesner, at skatteyderen kan

hæve en allerede anlagt retssag i

henhold til EF-voldgiftskonventio-

nens artikel 7, stk. 3.

Plesner anfører, at Skatteministe-

riet ved skrivelse af 20. december

2017 til Plesner har tilkendegivet,

at artikel 7, stk. 3 finder anven-

delse i Danmark, da der ikke er

den fornødne lovhjemmel til at

fravige en domstolsafgørelse, og at

dette efter Skatteministeriets op-

fattelse også gælder, såfremt det er

Retstillingen opfattes således, at

der i dansk ret ikke er hjemmel til,

at skattemyndighederne kan fra-

vige en domstolsafgørelse. Endvi-

dere vurderes, at der ikke er grund-

lag for at indføre en sådan hjem-

mel.

Som anført af Plesner, kan tvist-

spørgsmål ikke behandles ved

voldgift i henhold til EU-voldgifts-

konventionen, hvis spørgsmålet

indbringes for danske domstole, jf.

bekendtgørelse nr. 260 af 21.

marts 2006 om EF-voldgiftskon-

ventionen § 2. Selve sagsanlægget

hindrer derimod ikke, at et tvist-

spørgsmål behandles ved voldgift i

henhold til voldgiftsdirektivet.

Hertil bemærkes, at selskaber, der

udsættes for en TP-korrektion, der

medfører dobbeltbeskatning,

fremover kan vælge, om de ønsker

tvistspørgsmålet løst i henhold til

EU-voldgiftskonventionen eller i

henhold til voldgiftsdirektivet.

Hvor en skatteyder får medhold i

en klage, der behandles ved Lands-

skatteretten, og Skatteministeriet

indbringer spørgsmålet for dom-

stolene, anses den af Skattemini-

steriet indgivne stævning som ”den

første meddelelse om det forhold, der giver

eller vil give anledning til et tvistspørgs-

mål”,

jf. voldgiftsdirektivets artikel

3, stk. 1.

I denne situation vil Skatteministe-

riet give instruktion til Kammerad-

vokaten om, at sagen ved domsto-

len stilles i bero med henblik på, at

Side 132 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriet, der indbringer

en afgørelse fra Landsskatteretten

for domstolene. Endvidere anfører

Plesner, at Skatteministeriet har

bemærket, at der tilsvarende ikke

er lovhjemmel til at fravige en

domstolsafgørelse i forbindelse

med den gensidige aftaleprocedure

efter dobbeltbeskatningsoverens-

komsterne.

Plesner anfører, at Skatteministeri-

ets skrivelse viser, at der ikke er

forfatningsretlige hindringer for, at

en sådan lovhjemmel tilvejebrin-

ges. Det er efter Plesners opfat-

telse ikke åbenbart, at den af Skat-

teministeriet hævdede forståelse af

gældende ret på dette punkt er

korrekt.

Plesner anfører, at når der ikke er

forfatningsretlige forhindringer

for, at Folketinget kan etablere

lovhjemmel for skattemyndighe-

derne til at fravige en domstolsaf-

gørelse - så må den omstændighed,

at Folketinget ved lov har gennem-

ført EU-voldgiftskonventionen

(og dobbeltbeskatningsoverens-

komsterne) i dansk ret, i sig selv

indeholde den fornødne hjemmel

for skattemyndighederne til at an-

vende konventionens regler uden

begrænsninger. Plesner anfører, at

der således ikke findes regler i

dansk ret, der forhindrer skatte-

myndighederne i at fravige en

domstolsafgørelse i et sådant til-

fælde.

Plesner bemærker, at såfremt mini-

steriets antagelse måtte være kor-

rekt, betyder det, at skatteyderen

skatteyderen ikke afskæres mulig-

heden for voldgiftsbehandling.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra DI og

FSR ovenfor.

Side 133 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

må vælge, om en retssag skal føres

til doms, eller om skatteyderen øn-

sker voldgiftsbehandling, ligesom

det betyder at et sagsanlæg, der er

initieret af Skatteministeriet, ude-

lukker muligheden for voldgiftsbe-

handling for en skatteyder.

Plesner bemærker, at konsekven-

sen heraf er, at skatteyderen reelt

fratages sin mulighed for - som

forudsat i voldgiftskonventionen

–

at anvende det nationale, admini-

strative klagesystem, dvs. at på-

klage skattemyndighedernes afgø-

relse til Skatteankestyrel-

sen/Landsskatteretten, forinden

sagen anmodes behandlet efter

konventionens regler.

Endvidere bemærker Plesner, at

hvis skatteyderen påklager skatte-

myndighedernes afgørelse - og

Landsskatteretten nedsætter skat-

temyndighedernes ansættelse - vil

Skatteministeriet med et sagsanlæg

kunne afskære skatteyderen fra

voldgiftsbehandling. I denne for-

bindelse bemærker Plesner, at

Skatteministeriet vist nok har ind-

bragt stort set alle de afgørelser,

som Landsskatteretten har truffet

de seneste par år på transfer pri-

cing området til hel eller delvis for-

del for skatteyderen, for domsto-

lene.

Plesner bemærker, at den efter mi-

nisteriets opfattelse gældende rets-

tilstand vedrørende konsekvensen

af Skatteministeriets sagsanlæg fo-

rekommer overraskende, eftersom

voldgiftskonventionens bestem-

melser om domstolsbehandling

Side 134 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

klart synes at forudsætte, at det er

skatteyderens valg, der er afgø-

rende for mulighederne for vold-

giftsbehandling.

Vedrørende EU’s skattetvistbilæg-

gelsesdirektiv bemærker Plesner, at

det fremgår af direktivets § 16, stk.

4, at denne bestemmelse giver mu-

lighed for afskæring af adgangen til

voldgiftsprocedure i den situation,

hvor der er afsagt dom i sagen, og

hvor myndighederne i den pågæl-

dende medlemsstat ikke kan fra-

vige dommen.

Plesner bemærker hertil, at direkti-

vet derimod ikke indeholder nogen

regel svarende til EU-voldgifts-

konventionens artikel 7, stk. 3,

hvor selve sagsanlægget forhindrer

voldgiftsproceduren. Plesner be-

mærker, at det tværtimod fremgår

af direktivets artikel 16, stk. 3, at

berørte personer kan benytte de

retsmidler, der er til rådighed i

henhold til national lovgivning i de

berørte medlemsstater, idet benyt-

telse af sådanne retsmidler alene

har konsekvenser i forhold til fri-

sten og medlemsstaternes stilling-

tagen til imødekommelse eller af-

visning af anmodningen og fristen

for gennemførelse af gensidig afta-

leprocedure.

Plesner anfører, at Skatteministe-

riet i den ovenfor nævnte skrivelse

har bemærket, at selve sagsanlæg-

get ikke hindrer voldgift efter di-

rektivet, og hvis der efter sagsan-

lægget starter en gensidig aftale-

Side 135 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

procedure eller en voldgiftsproce-

dure efter anmodning fra skatte-

yderen, vil der være mulighed for,

at retssagen sættes i bero, mens

disse procedurer er i gang, og der-

med hindre, at en dom i sagen vil

begrænse de mulige udfald af den

gensidige aftaleprocedure eller hin-

dre voldgiften. Endvidere anfører

Plesner, at Skatteministeriet har gi-

vet udtryk for, at det vil være na-

turligt at benytte sig af denne mu-

lighed i disse situationer.

Plesner bemærker, at den usikker-

hed, der hersker nu under vold-

giftskonventionens område - og

som vil fortsætte også på direkti-

vets område, hvis lovforslaget ved-

tages i den fremsatte form - så-

fremt skatteyderen ønsker at an-

vende det nationale, administrative

klagesystem før en behandling ef-

ter konventionen (og direktivet

fremadrettet), ikke lever op til

skattetvistbilæggelsesdirektivets

formål om at sikre skatteyderne

bedre adgang til bilæggelse af tvi-

ster om dobbeltbeskatning.

Plesner bemærker endvidere, at di-

rektivet ganske vist indebærer en

vis forbedring af den efter ministe-

riets opfattelse gældende retstil-

stand på området, idet et sagsan-

læg ikke i sig selv udelukker vold-

giftsbehandling efter direktivet, da

retssagen kan sættes i bero. Plesner

bemærker hertil, at hvorvidt en

konkret sag sættes i bero, i høj

grad beror på Skatteministeriets og

ultimativt domstolens holdning til

den konkrete sag, hvorfor der ikke

Side 136 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er nogen sikkerhed for, at en an-

modning om berostillelse vil blive

imødekommet.

Plesner anfører, at den omhand-

lede problemstilling vedrørende

muligheden for at anvende vold-

giftskonventionen - og skattetvist-

bilæggelsesdirektivet fremadrettet -

i samspil med nationale retsmidler

således ikke er løst. Plesner be-

mærker, at problemet er skabt som

et resultat af Skatteministeriets op-

fattelse af, at der ikke er lovhjem-

mel til at fravige domstolsafgørel-

ser, kombineret med den omstæn-

dighed at Skatteministeriet efter

dansk ret har mulighed for at ind-

bringe en afgørelse fra en admini-

strativ klageinstans for domsto-

lene.

På den baggrund opfordrer Ples-

ner til, at lovforslaget ændres såle-

des, at der skabes den fornødne

lovhjemmel til, at skattemyndighe-

derne kan fravige en domstolsaf-

gørelse i de tilfælde, hvor skatte-

yderen ønsker afgørelsen prøvet

efter reglerne i EU's skattetvistbi-

læggelsesdirektiv eller EU-vold-

giftskonventionen, hvorved en-

hver tvivl om retstilstanden vil

blive fjernet.

Plesner bemærker, at da der ikke er

forfatningsretlige hensyn at tage,

ses der ikke at være nogen grund

til, at skattemyndighederne ikke

skulle kunne fravige en domstols-

afgørelse, når det sker på skatte-

yderens egen foranledning.

Side 137 af 138

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Plesner bemærker endvidere, at det

tillige bør sikres, at en sådan æn-

dring også gælder for sager, der er

verserende ved Skatteankestyrel-

sen/Landsskatteretten.

Endelig bemærker Plesner, at det

som det mindste bør præciseres i

loven, at skatteyderen ved dom-

stolsbehandling har et retskrav på,

at retssagen stilles i bero, såfremt

skatteyderen har anmodet - eller

anmoder - om behandling efter

EU's skattetvistbilæggelsesdirektiv.

Vedrørende den gensidige aftale-

procedure i sager, der alene er om-

fattet af dobbeltbeskatningsover-

enskomsternes anvendelsesområde

bemærker Plesner, at Skattemini-

steriets heller ikke i sådanne sager

finder, at der er den fornødne lov-

hjemmel til at fravige en domstols-

afgørelse.

Plesner bemærker hertil, at det vil

være naturligt i samme anledning

at indføre en tilsvarende lovhjem-

mel, således at en dom/domstols-

behandling - hvad enten den er ini-

tieret af Skatteministeriet eller

skatteyderen - ikke afskærer skatte-

yderen fra at anmode om iværk-

sættelse af den i overenskomsterne

fastsatte gensidige aftaleprocedure.

SRF Skattefaglig For-

ening

Ingen bemærkninger

Side 138 af 138