Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 Bilag 6, L 28 A Bilag 6, L 28 B Bilag 6
Offentligt
1967259_0001.png
Skatteudvalget, den 1. november 2018
Teknisk gennemgang
af L 28
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0002.png
Dagsorden for teknisk gennemgang af L 28
Implementering af skatteundgåelsesdirektivet
•
•
•
•
•
CFC (Controlled Foreign Company)
Rentefradragsbegrænsning
Exitbeskatning
Generel omgåelsesklausul
Hybride mismatch
Implementering af voldgiftsdirektivet
Implementering af momssystemdirektivet
• Vouchers
• Elektroniske ydelser
2
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0003.png
Skatteundgåelsesdirektivet
3
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0004.png
CFC (Controlled Foreign
Formålet med CFC-regler
Company)
At hindre udflytning af mobile aktiver til lande med lavere beskatning med henblik på skatteundgåelse
eller –udskydelse.
Eksempler på konsekvenser, der kun kan imødegås med et effektivt CFC-regelsæt:
En evt. avance på de mobile aktiver vil ved flytning ud af Danmark blive exitbeskattet. Men efterfølgende løbende afkast
beskattes ikke, hvorved det danske selskabsskattegrundlag kan udhules
Selv om udgifterne til udvikling af fx et patent er fratrukket i den skattepligtige indkomst i Danmark (evt. med op til 110 pct. pga.
F&U-fradrag), vil selskaberne ved efterfølgende flytning af patentet kunne opnå lav eller ingen beskatning af afkastet
Uden CFC-regler kan kapital placeres i et selskab i et lavskatteland og udlånes til koncernforbundne selskaber i Danmark eller
andre lande med højere skattesats, dvs. lav beskatning af renteindtægterne og høj fradragsværdi af renteudgifterne
CFC-reglerne supplerer transfer pricing- og exitbeskatningsreglerne, der også er væsentlige for at imødegå
skatteundgåelse ved flytning af mobile aktiver og indtægter til lavskattelande.
4
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0005.png
CFC-reglernes
hovedelementer
Hvornår CFC-
beskatning?
Definition af CFC-
indkomst
Gældende CFC-regler
Mindst 1/2 af datterselskabs
indkomst er CFC-indkomst
Finansiel indkomst og royalties af
immaterielle aktiver (IP-rettigheder)
Direktivets minimumskrav
Mindst 1/3 af datterselskabs
indkomst er CFC-indkomst
+ ”anden indkomst” af IP-
rettigheder
Lovforslaget
Mindst 1/3 af datterselskabs
indkomst er CFC-indkomst
+ ”anden indkomst” af IP-
rettigheder
Bemærkninger
Justeringer ift. høringsudkastet:
•
Begrebet ”anden indkomst”
er søgt præciseret i
bemærkningerne.
•
Afskrivning på IP-rettigheder
erhvervet ved opkøb
•
Ikke beskatning af indkomst
fra egne oparbejdede IP-
rettigheder efter opkøb
Yderligere tekniske justeringer er
under overvejelse
CFC-regler kun for udenlandske
selskaber vil nødvendiggøre en
substanstest, jf. nedenfor
Indførelse af en substanstest
vurderes at ville medføre en klar
svækkelse af det eksisterende
værn mod udhuling af selskabs-
skattegrundlaget og dermed at
ville få provenumæssige konse-
kvenser
Overvejelse om at justere, så
direktivets minimumskrav følges,
men dette kan dog medføre
administrative byrder
5
Territoriale anvendelse
Alle datterselskaber (3.lande,
EU/EØS og DK)
Nej
Kun lavt beskattede
udenlandske
datterselskaber
Ja, for selskaber i EU/EØS
Alle datterselskaber (3.lande,
EU/EØS og DK)
Nej
Substanstest (Kun
selskaber uden væsentlig
økonomisk aktivitet)
Hvordan sker
beskatningen i
moderselskabet?
Hele datterselskabets indkomst
beskattes – fradrag for skatter betalt
i datterselskabets hjemland
Kun datterselskabets CFC-
indkomst beskattes –
fradrag for skatter betalt i
datterselskabets hjemland
Hele datterselskabets indkomst
beskattes – fradrag for skatter
betalt i datterselskabets hjemland
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0006.png
Igangværende dialog med virksomhederne
Erhvervsorganisationerne og en række større virksomheder har rejst
bekymringer vedr. forslaget,
navnlig fsva. CFC-beskatningen af ”anden indkomst” af immaterielle aktiver.
Anden indkomst af immaterielle aktiver kritiseres for at være et uklart begreb, og CFC-beskatning af
denne anden indkomst
hævdes at skabe en risiko for væsentlige administrative og økonomiske
konsekvenser
for danske virksomheder og dermed svækkelse af deres konkurrenceevne.
Der er allerede
gennemført en række tekniske justeringer af lovforslaget
med henblik på, at
regelsættet så præcist som muligt rammer de situationer, hvor beskatning er i overensstemmelse med
det overordnede formål om at hindre skatteundgåelse.
Som varslet i den skriftlige fremsættelsestale er der derudover indledt
en dialog med
virksomhederne og deres organisationer
mhp. at afdække lovforslagets provenumæssige
konsekvenser samt evt. muligheder for yderligere tekniske justeringer, der kan imødekomme de rejste
bekymringer uden at medføre en svækkelse af det eksisterende værn mod skatteundgåelse.
6
CFC (Controlled Foreign Company)
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0007.png
Rentefradragsbegrænsning
Formålet med
reglerne
Hindre underminering af
selskabsskattebasen i
tilfælde, hvor udenlandske
investorer, herunder
kapitalfonde, opkøber danske
koncerner og derefter placerer
låneomkostningerne i
Danmark, mens indtægterne
placeres i udlandet.
Gældende regler
• Tynd kapitalisering (fra 1998)
• Armslængdeprincippet på koncernintern lånefinansiering.
• Renteloft-reglen (fra 2007)
• Renteudgifter skal vedrøre virksomhedens skattepligtige aktivitet.
• EBIT-reglen (fra 2007)
• Renteudgifter skal stå i et rimeligt forhold til den skattepligtige indkomst.
Ændringer
• EBIT-reglen ændres til en EBITDA-regel, da de har samme formål og sigte.
Justeringer af mere teknisk karakter.
• Bundfradraget forhøjes med 1 mio. kr. (til ca. 22,3 mio. kr.)
• Koncernregel (der lempes, hvis koncernen har et højere niveau af
renteudgifter).
• Adgang til fremførsel af uudnyttet kapacitet (længere udjævningsperiode).
7
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0008.png
Rentefradragsbegrænsning
Overordnede ændringer
• Indkomstgrundlaget (EBIT
• Satsen (80 pct.
30 pct.)
EBITDA)
Resultatopgørelse
Nettoomsætning
Diverse omkostninger
Resultat før afskrivninger (EBITDA)
Afskrivninger
Resultat før renter (EBIT)
Renteudgifter mv.
Gældende
600
-440
160
-100
60
-55
Forslag
600
-440
160
-100
60
-55
Betydning
• Afhænger af det enkelte selskabs forhold
• Tilgodeser dog selskaber med
væsentlige afskrivninger
Fradragsbeskæring
80 pct. af EBIT
30 pct. af EBITDA
Fradragsbeskæring
Gældende
48
Forslag
48
7
7
8
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0009.png
Exitbeskatning
Hvordan virker regelsættet?
• Ved flytning af selskaber mv. skal fraflytningslandet beskatte
værdiudsving indtil flytningstidspunktet, og tilflytningslandet
kan så (kun) beskatte efterfølgende værdiudsving.
Gældende regler
• Altid fraflytningsbeskatning – skatten kan afdrages over 7 år.
• Ved tilflytning beskattes kun værdiudsving ift. handelsværdien
på tilflytningstidspunktet, dog med enkelte undtagelser fx. egne
oparbejdede immaterielle rettigheder.
Ændringer
• Afdragsperioden for betaling af fraflytningsskat nedsættes til 5
år
• Handelsværdien på tilflytningstidspunktet anvendes altid som
indgangsværdi, når der er sket beskatning i fraflytningslandet.
9
Formålet med
reglerne
At sikre den afbalancerede
fordeling af staternes
beskatningsret.
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0010.png
Generel omgåelsesklausul
Gældende regler
•
Formålet med
reglerne
Hindre at huller i lovgivningen
misbruges til at undgå at
betale korrekt skat. Skal ses
som et supplement til
specifikke værnsregler til
bekæmpelse af misbrug.
Der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er
tilrettelagt med det hovedformål (eller et af hovedformålene) at opnå
en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med
skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante
faktiske forhold og omstændigheder. Det er alene muligt at nægte de
fordele, der kan opnås efter moder-/datterselskabsdirektivet, rente-
/royaltydirektivet, fusionsskattedirektivet.
Ændringer
•
Anvendelsesområdet er udvidet til at gælde hele selskabsskatteretten,
og gælder også ved rent interne (danske) arrangementer. Reglen
udvides endvidere til også at gælde fysiske personer, der deltager
sammen med selskaber i ikke reelle arrangementer.
Det er Skatterådet, der træffer afgørelse om bestemmelsens
anvendelse, hvilket sikrer, at der følges en korrekt og ensartet
fortolkning i sager, hvor der rejses spørgsmål om den generelle
omgåelsesklausul.
10
•
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0011.png
Hybridt mismatch
Formålet med
reglerne
Hindre selskaber i at udnytte
forskelle i den skattemæssige
kvalifikation af finansielle
instrumenter og
selskabsenheder til at
nedbringe/eliminere deres
skattepligtige indkomst v/
fradrag uden
korresponderende beskatning,
dobbelt fradrag eller dobbelt
ikke-beskatning.
Hvad er et hybridt mismatch
•
Et hybridt mismatch opstår, når fx et finansielt instrument anses som
egenkapital efter reglerne i ét land, mens det samme finansielle
instrument anses som gæld efter reglerne i et andet land. En betaling
under det finansielle instrument betragtes som udbytte (skattefrit) i det
ene land og som en rente (fradragsberettiget) i det andet land.
Gældende regler
•
Et hybridt mismatch elimineres efter gældende regler ved, at det
finansielle instrument eller selskabsenheden kvalificeres på samme
måde, som udlandet har kvalificeret dem. Gæld betragtes derefter som
gæld i begge lande eller som egenkapital i begge lande.
Ændringer
•
Efter direktivet er den primære regel at nægte selskaberne fradrag for
en betaling, en udgift eller et tab eller som sekundær regel at kræve, at
selskaberne medregner betalingen i deres skattepligtige indkomst i
forbindelse med et hybridt mismatch. Som udg. pkt. ingen
omkvalificering.
11
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0012.png
Hybrid mismatch
US anser kapitalindskud for
egenkapital og beskatter ikke
(udbytte) betalingen
US
modersel
skab
Betaling på 1. mio.
kr. i henhold til
finansielt instrument
DK
dattersel
skab
DK anser kapitalindskud
for gæld og giver fradrag
for (rente) betalingen
12
Kapitalindskud på
10 mio. kr. via
finansielt instrument
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0013.png
Voldgiftsdirektivet
13
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0014.png
Tvistbilæggelse - eksisterende ordninger
Voldgiftskonventionen og DBO’er
Voldgiftskonventionen
Indbringelse af
klage
• Tvister om TP
• Ingen tidsfrist
• Ingen prøvelse ved
uenighed eller afslag
Gensidig
aftaleprocedure
• 2-årig frist
Voldgift
• Uafhængigt udvalg
• 6-måneders frist
• Hindret af indledt
domstolsbehandling
DBO’er
Anmodning
• Tvister om DBO’er
• Ingen tidsfrist
• Ingen prøvelse ved
uenighed eller afslag
Gensidig
aftaleprocedure
• Ingen tidsfrist
• Ingen garanti for
resultat
14
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0015.png
Tvistbilæggelse – ny ordning
Voldgiftsdirektivet
Indbringelse af
klage
•
•
•
•
•
Tvister om TP
Tvister om DBO’er
6-måneders frist
Voldgift ved uenighed
Domstolsbehandling
ved afslag
Gensidig
aftaleprocedure
• 2-årig frist
Voldgift
• Uafhængigt udvalg
• 6-måneders frist
• Muligt uanset indledt
domstolsbehandling
• Afgørelse
offentliggøres
15
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0016.png
Momssystemdirektivet
16
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0017.png
Vouchere
Hvad er en voucher?
Formålet med
lovændringen
At sikre, at vouchere
momsmæssigt bliver
behandlet ens i hele EU.
Derved undgås udfordringer
med uens fortolkning af
grænseoverskridende
anvendelse af vouchere, som
kan føre til dobbelt eller ingen
momsbetaling
•
•
Et instrument, hvor der er pligt til at acceptere voucheren som helt eller
delvist vederlag mod levering af varer/ydelser.
Varen/ydelsen eller identiteten af mulige leverandører er angivet på
enten voucheren eller i tilhørende dokumentation med vilkår og
betingelser.
Gældende regler
•
•
•
De gældende danske momsregler indeholder hverken en definition på
en voucher eller regler om, hvordan disse behandles momsmæssigt.
Momsloven indeholder dog regler om moms ved forudbetaling.
I dag betales moms på tidspunktet for forudbetalingen, hvis den
relevante vare/ydelse og leverandøren er kendt på forhånd.
Ændringer
•
Indsættelse af en definition af voucher-begrebet i overensstemmelse
med EU’s momsregler, herunder hvornår der er tale om en voucher til ét
eller flere formål.
Fastsættelse af tidspunktet for momsens betaling ved anvendelse af
vouchere.
17
Præcisering af momsgrundlaget ved køb med vouchere.
•
•
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0018.png
Vouchers til ét formål
(Indenfor ét EU-land)
Momsbetaling
(200 kr.)
Vouchers til flere formål
(Indenfor ét EU-land eller på tværs af EU-lande
)
Hotelkæde
Hotelkæde
Voucher
udstedes
1.000 kr.
inkl. moms
Voucher
udstedes
1.000 kr.
Skattemyndighederne
Skattemyndighederne
Butik
Butik
Voucher
1.000 kr.
inkl. moms
Voucher
1.000 kr.
Kunde
Kunde
Voucher
indløses
Ydelse
(værdi:1.000 kr.
inkl. moms)
Momsbetaling
(200 kr.)
Voucher
Ydelse
(værdi: 1.000 kr.
inkl. moms)
Hotel
Hotel
18
 L 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Præsentationsmateriale fra Skatteministeriet anvendt under den tekniske gennemgang den 1. november 2018
1967259_0019.png
Elektroniske ydelser
Gældende regler
•
•
•
•
Virksomheder skal betale moms ved salg af elektroniske ydelser til
ikke-afgiftspligtige personer i kundens land.
Virksomheder kan lade sig registrere i ét EU-land og derigennem
angive og betale af moms i EU (Mini One Stop Shop-Ordningen).
Der findes to særordninger; en for virksomheder der ikke er etableret
eller momsregistret i EU og en ordning for virksomheder etableret i EU.
Der betales moms af alle salg uanset virksomhedens omsætning.
Formålet med
lovændringen
Forenkling af særordningen
for salg af elektroniske ydelser
mv.
Ændringer
•
•
For virksomheder etableret i EU indføres en fælles EU-
fjernsalgsgrænse på 10.000 euro.
Faktureringsregler for salg af elektroniske ydelser forenkles således, at
reglerne i virksomhedens etableringsland skal bruges.
19