Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 , L 28 A , L 28 B
Offentligt
1985704_0001.png
10. december 2018
J.nr. 2017 - 1461
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse
af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af
direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændrin-
ger af momssystemdirektivet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 26. november 2018. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 28b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om ministeren er enig med regeringens eget Implementeringsudvalgs konklusion om, at et overblik over de øvrige landes implementering vil være central for en endelig politisk stillingtagen til den danske implementering, til skatteministeren
1985704_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig med regeringens eget Implementeringsudvalg, når de tidligere har kon-
kluderet, at et overblik over de øvrige landes implementering vil være central for en ende-
lig politisk stillingtagen vedrørende den danske implementering?
Svar
Direktivet er et minimumsdirektiv, hvor det enkelte land kan have et højere beskyttelsesni-
veau mod skatteundgåelse. Regeringen lagde i forbindelse med forhandlingerne af skatte-
undgåelsesdirektivet vægt på, at det blev et minimumsdirektiv, således at de enkelte lande
selv kan have højere standarder.
Der er særligt to punkter, hvor en begrænsning af de danske regler til direktivets mini-
mumsstandard vil medføre, at væsentlige danske skatteregler vil skulle ophæves. Der er
tale om eksisterende danske skatteregler, der er nødvendige for at bekæmpe skatteundgå-
else og opretholde det danske selskabsskatteprovenu. De to punkter er dels de eksiste-
rende danske rentefradragsbegrænsningsregler om tynd kapitalisering og renteloftet, dels
de eksisterende regler om CFC-beskatning, dvs. beskatning af mobile indkomster, uanset
hvor datterselskabet er hjemmehørende.
Da udgangspunktet for den danske implementering har været at fastholde det gældende
høje danske niveau for beskyttelse mod skatteundgåelse, er der ikke planer om at følge
andre landes implementering. De øvrige EU-lande, der skal implementere direktivet, har
ikke regler, der svarer til de gældende danske regler. Faktisk forholder det sig således, at
for mange EU-lande vil implementeringen af minimumskravene i direktivet indebære en
betydelig stramning af reglerne i de respektive lande, hvilket alt andet lige vil mindske den
eksisterende konkurrencefordel, som virksomheder i en række andre EU-lande har i dag
og dermed styrke danske virksomheders konkurrenceevne.
Side 2 af 2