L 28b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om virkningen ved henholdsvis EBIT-modellen og EBITDA-modellen for to forskellige virksomheder, der adskiller sig i forhold til gæld og afskrivninger og amortisering, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 , L 28 A , L 28 B
Offentligt

12. december 2018

J.nr. 2017 - 1461

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse

af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud

(EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af

direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændrin-

ger af momssystemdirektivet).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 23. november 2018. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

L 28b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om virkningen ved henholdsvis EBIT-modellen og EBITDA-modellen for to forskellige virksomheder, der adskiller sig i forhold til gæld og afskrivninger og amortisering, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at:

”Af

selskabsskattelovens § 11 C

fremgår det, at den skattepligtige EBIT-indkomst (indkomst før nettofinansieringsudgif-

ter og skatter) for selskaber maksimalt kan nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinan-

sieringsudgifterne. Reglerne gælder både for koncerninterne gældsforhold og for gæld til

uafhængige långivere. Det bemærkes, at der med L 28 lægges op til, at reglen ændre såle-

des, at den skattepligtige indkomst maksimalt kan nedsættes med 30 pct. af EBITDA

(indkomst før nettofinansieringsudgifter, skatter samt af- og nedskrivninger.) Overgangen

vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da renteloftet og reg-

lerne om tynd kapitalisering fastholdes uændret.” Ministeren bedes opstille regneeksem-

pler på, hvordan virkningen vil være ved de to forskellige modeller (henholdsvis EBIT-

modellen og EBITDA-modellen) for to forskellige virksomheder, der adskiller sig på føl-

gende vis: 1) forskellige niveauer af gæld og deraf følgende renteomkostninger og 2) for-

skellige niveauer for afskrivninger og amortisering.

Svar

Med lovforslaget ændres rentefradragsbegrænsningsreglerne fra, at låneomkostninger

maksimalt kan nedsætte den selskabsskattepligtige indkomst med 80 pct. af EBIT til, at

den maksimalt kan nedsættes med 30 pct. af EBITDA. Overgangen vurderes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Nedenfor er givet nogle eksempler på betydningen af denne ændring for et selskab, hvor

30 pct. af EBIT netop svarer til 80 pct. af EBITDA. Det skal i den forbindelse bemærkes,

at konsekvenserne af overgangen fra en EBIT-regel til en EBITDA-regel vil afhænge af

det enkelte selskabs forhold og derfor kan variere fra selskab til selskab.

Eksempel 1: Høje renteomkostninger

tabel 1

er opstillet en forsimplet resultatopgørelse for en virksomhed, der i udgangspunk-

tet har renteudgifter på 55 mio. kr. Under de konkrete antagelser om afskrivninger, indtje-

ning mv. pålægges virksomheden både efter gældende regler og efter lovforslaget en fra-

dragsbeskæring på 7 mio. kr. Hvis renteudgifterne stiger til 75 mio. kr. vil fradragsbeskæ-

ringen i begge tilfælde stige til 27 mio. kr.

Side 2 af 4

Tabel 1. Selskab med store renteudgifter

Udgangspunkt

Gældende

Resultatopgørelse

Nettoomsætning

Diverse omkostninger

Resultat før afskrivninger (EBITDA)

Afskrivninger

Resultat før renter (EBIT)

Renteudgifter mv.

Fradragsbeskæring

80 pct. af EBIT

30 pct. af EBITDA

Fradragsbeskæring

Kilde: Skatteministeriets beregninger

Eks. 1 - Store renteudg.

Gældende

Forslag

600

-440

160

-100

-55

600

-440

160

-100

-55

600

-440

160

-100

-75

600

-440

160

-100

-75

Eksempel 2: Høje afskrivninger

I tabel 2 er opstillet en forsimplet resultatopgørelse for en virksomhed, der i udgangs-

punktet har afskrivninger på 100 mio. kr. Under de konkrete antagelser pålægges virk-

somheden både efter gældende regler og efter lovforslaget en fradragsbeskæring på 7 mio.

kr. Hvis afskrivningerne forhøjes til 75 mio. kr., vil fradragsbeskæringen stige til 23 mio.

kr. efter gældende regler og forblive uændret på 7 mio. kr. efter forslaget.

Tabel 2. Selskab med store afskrivninger

Udgangspunkt

Gældende

Resultatopgørelse

Nettoomsætning

Diverse omkostninger

Resultat før afskrivninger (EBITDA)

Afskrivninger

Resultat før renter (EBIT)

Renteudgifter mv.

Fradragsbeskæring

80 pct. af EBIT

30 pct. af EBITDA

Fradragsbeskæring

Kilde: Skatteministeriets beregninger

Eks. 2 - Store afskrivninger

Gældende

Forslag

600

-440

160

-100

-55

600

-440

160

-100

-55

600

-440

160

-120

-55

600

-440

160

-120

-55

Side 3 af 4

Det bemærkes, at hvis virksomheden i stedet reducererede afskrivningerne fra 100

mio. kr. til 80 mio. kr.,

jf. tabel 3,

ville virksomheden ikke få en fradragsbeskæring

efter gældende regler, men fortsat blive beskåret med 7 mio. kr. efter de nye reg-

ler.

Overgangen fra en EBIT-regel til en EBITDA-regel vil således være en lempelse

for virksomheder med store afskrivningsberettigede aktiver sammenholdt med de-

res indtjening. Omvendt vil justeringen kunne være en stramning for virksomhe-

der med relativt få afskrivningsberettigede aktiver sammenholdt med deres indtje-

ning.

Tabel 3. Selskab med små afskrivninger

Udgangspunkt

Gældende

Resultatopgørelse

Nettoomsætning

Diverse omkostninger

Resultat før afskrivninger (EBITDA)

Afskrivninger

Resultat før renter (EBIT)

Renteudgifter mv.

Fradragsbeskæring

80 pct. af EBIT

30 pct. af EBITDA

Fradragsbeskæring

Kilde: Skatteministeriets beregninger

Eks. 3 - Små afskrivninger

Gældende

Forslag

600

-440

160

-100

-55

600

-440

160

-100

-55

600

-440

160

-80

-55

600

-440

160

-80

-55

Side 4 af 4