L 28 A Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love.

(Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-12-2018
3. behandlet, vedtaget 20-12-2018
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Lovforslaget handler om implementering af bestemmelserne i skatteundgåelsesdirektivet om begrænsning af fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en generel omgåelsesklausul og hybride mismatch.

Herudover vedrører lovforslaget implementering af EU-regler for klage i forbindelse med sager om dobbeltbeskatning, hvor Danmark og et eller flere EU-lande er involveret, og EU-regler om den momsmæssige behandling af vouchere og forenklinger af særordningen for salg af elektroniske ydelser.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.