Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 29 Bilag 11, L 29 A Bilag 11, L 29 B Bilag 11
Offentligt
1974905_0001.png
Skatteudvalget
22-11-2018
Side 1 af 4
Afgift på blød PVC styrker den cirkulære økonomi
Dansk Affaldsforening nåede desværre ikke at afgive høringssvar på lovforslaget
om afskaffelse af PVC-afgiften, der var i høring hen over sommerferien.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget, kan vi dog se, at PVC-Informati-
onsrådet har haft foretræde for udvalget. Vi har kun set materialet og ved ikke,
hvad der er blevet sagt mundtligt, men det er vigtigt for os at understrege, at blød
PVC går til deponering i Danmark. Se følgende eksempel på vejledning til bor-
gerne:
J.nr. 11.2.21
Dansk Affaldsforening
Vester Farimagsgade 1, 5.
1606 København V
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Dansk Affaldsforening har 54 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.
Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.
L 29a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 22/11-18 fra Dansk Affaldsforening vedrørende kommentar til afskaffelsen af pvc-afgiften
1974905_0002.png
Side 2 af 4
J.nr. 11.2.21
PVC-afgiften er et godt miljøredskab
At Danmark er det eneste EU-land, der har afgift på PVC, er ikke et problem,
men et udtryk for, at Danmark historisk har været progressive ift. brugen af miljø-
afgifter som adfærdsregulerende redskab.
I dag arbejder vi på mange fronter med at fremme den cirkulære økonomi. Det
gælder også i affaldssektoren. At fjerne afgiften på PVC trækker i den modsatte
retning. Samtidig er det i modstrid med linjen i EU’s affaldsdirektiv, hvor med-
lemsstaterne eksplicit anmodes om at bruge økonomiske instrumenter og andre
foranstaltninger til at skabe incitamenter til bedre ressourceudnyttelse i tråd med
affaldshierarkiet.
Blød PVC er os bekendt et af de meget få produkter, hvor vi allerede på produkti-
onstidspunktet ved, at det efter endt levetid skal deponeres (nederst i affaldshie-
rarkiet) – en behandlingsform, vi gør alt for at undgå og derfor primært bruges til
fortidens synder (som fx asbest). Dertil kommer, at PVC er noget af det dyreste
affald at behandle.
Hvis blød PVC fejlsorteres og energiudnyttes, opstår der også problemer. Her
dannes der saltsyre, når den bløde PVC brændes. Saltsyren skal neutraliseres,
og det danner ca. to kg restprodukter fra rensningen for hvert kg PVC, der kom-
mer i ovnene. Det fremgår bl.a. af en
PVC-rapport fra Miljøstyrelsen.
Restproduk-
tet skal behandles som farligt affald.
Det fremgår direkte af affaldsbekendtgørelsen, at kommunerne skal anvise ikke-
genanvendeligt PVC (dvs. blød PVC) til deponering:
Det er blevet fremført, at afgiften ikke længere har nogen nævneværdig adfærds-
regulerende effekt på sundhed og miljø. Baggrunden skulle være, at afgiften ikke
giver incitament til at mindske indholdet af ftalater i et afgiftspligtigt produkt eller
til at anvende mindre skadelige ftalater, da afgiftsniveauet er det samme uanset
koncentrationen og typen af ftalater, der anvendes i et produkt.
L 29a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 22/11-18 fra Dansk Affaldsforening vedrørende kommentar til afskaffelsen af pvc-afgiften
1974905_0003.png
Side 3 af 4
J.nr. 11.2.21
Hertil må det siges, at afgifter på ftalaterne ikke bør stå alene, da affaldsproble-
merne med blød PVC også bør adresseres i reguleringen. På de kommunale
genbrugspladser indsamles mange badebassiner og badedyr, mens vi ved min-
dre om ende-destinationen på de meget omtalte gummistøvler og regnjakker
(restaffald, tøjindsamling eller plastbeholderen). Til gengæld ved vi med sikker-
hed, at der findes alternativer til PVC i disse produkter. At fjerne afgiften vil gøre
PVC komparativt billigere. Vi får dermed ikke udfaset PVC og fremmet produkter,
som er relativt mindre problematiske at genanvende.
Udfordringerne med blød PVC kommer til syne hver sommer, hvor arrangørerne
af de store musikfestivaler står tilbage med store affaldsproblemer, når gæsterne
efterlader luftmadrasser i titusindvis, regntøj, gummistøvler, presenninger og ba-
dedyr mv.
Afgifterne bør indeksreguleres, så de ikke udhules over tid
Når det fremføres, at effekten af afgifterne er faldet, skyldes det, at de er for lave,
fordi de ikke har været indeksreguleret. De er derfor blevet udhulet over mange
år. Miljøafgifterne bør i det lys have et servicetjek og indeksreguleres, som vi
kender det fra energiafgifterne. Kun på den måde kan de beholde deres effekt
over tid.
At der bliver betalt deponeringsafgift eller afgift for energiudnyttelse for blød PVC
har efter vores vurdering ikke den store adfærdsregulerende effekt. Forbrugerne
vil ved anskaffelsestidspunktet næppe kunne forholde sig til en afgift, de skal be-
tale efter endt brug – og almindelige borgere vil slet ikke møde den fulde afgift,
da den finansieres af alle borgere i kommunen via affaldsgebyret. Her er det igen
værd at bemærke, at blød PVC er en af de affaldsfraktioner, der er dyrest at be-
handle. Det er primært producenterne, der kan ændre adfærd, og derfor også
disse, der bør have stærke incitamenter til at udfase blød PVC og i stedet bruge
genanvendelige materialer.
Det ser ud til, at der på europæisk niveau sker en eller anden form for genanven-
delse også af blød PVC, men hvorvidt disse processer også er gearet til post-
consumer blød PVC, synes vi, at PVC-industrien mangler at svare på. Et samlet
tal for genanvendelse af PVC, som det fremgår af PVC-Informationsrådet materi-
ale, mener vi ikke er helt brugbart, når vi drøfter afgifter kun på den bløde PVC.
Samlet set trækker en fjernelse af afgiften efter vores vurdering i den forkerte ret-
ning i forhold til god miljømæssig affaldsbehandling og udvikling af den cirkulære
økonomi.
L 29a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 22/11-18 fra Dansk Affaldsforening vedrørende kommentar til afskaffelsen af pvc-afgiften
1974905_0004.png
Side 4 af 4
J.nr. 11.2.21
Med venlig hilsen
Charlotte Fischer
Direktør Dansk Affaldsforening.