Tak.
Jeg vil gerne takke for den positive modtagelse af de her fire forslag på dobbeltbeskatningsområdet.
Jeg kan ikke takke for debatten, fordi der ikke har været nogen.
Det kan jo både være godt og skidt.
I det her tilfælde er det godt, al den stund det jo er udtryk for, at vi er enige om værdien af de DBO'er, som vi lovbehandler her i dag.
Jeg er som skatteminister glad for de fire forslag, da de er med til at udbygge og forbedre Danmarks net af dobbeltbeskatningsaftaler.
Det er min opfattelse, at DBO'er er gavnlige for virksomheder, borgere og skattemyndigheder, og det er en værdi, der kun forstærkes af, at vi lever i en mere og mere globaliseret verden.
Da jeg tiltrådte som skatteminister, udtrykte jeg ønske om – og det var det, den konservative ordfører også var inde på – at øge fokusset på det her område, så vi sikrer, at det danske netværk af DBO'er holder trit med udviklingen.
Dansk Erhverv har med en vis berettigelse kritiseret Danmark for at have færre DBO'er og for at opdatere vores DBO'er langsommere end nogle af de nordiske lande.
Det er naturligvis ikke en kritik, som jeg bare kan se igennem fingre med, og derfor nedsatte jeg i 2016 en DBO-taskforce, hvor erhvervsorganisationerne er repræsenteret og løbende er med til at klarlægge, hvilke lande der kan være behov for at få en ny DBO med, og hvilke eksisterende DBO'er, der med fordel kan revideres.
Dette for at kunne fokusere kræfterne der, hvor behovet er størst.
Jeg er derfor også tilfreds med, at vores arbejde med at få flere og bedre dobbeltbeskatningsaftaler igennem igen i år har båret frugt, og at vi nu kan tilføje nye og bedre aftaler i rækken af danske DBO'er.
Det er også min forventning, at det forstærkede fokus på området har lagt grundlaget for, at der også i de kommende år vil ske en videre udbygning og forbedring af vores DBO-netværk.
Nogle gange kan der jo også ske andre ting i forhold til udenrigspolitik og andet, der så lige bremser nogle ting, men på den store bane regner jeg også med, at vi i de kommende år vil kunne høste frugten af noget af det arbejde, der er lavet, nemlig med at indgå nye DBO'er.
Ofte tager det jo nogle år at forhandle sådan en dobbeltbeskatningsaftale.
Hvad er det så for en værdi, DBO'erne har?
Jamen de bidrager positivt til den økonomiske udvikling og vækst, og det gør de ved at skabe klarhed over for virksomheders og personers skattemæssige forhold samt sikre det rimelige i, at der ikke sker dobbeltbeskatning – altså sådan, at en virksomhed ikke bliver beskattet både i Danmark og i Armenien, men kun i et af landene.
Og hvis der er tvist om, hvor skatten skal betales henne, så er der også metoder for at få det afgjort.
På den måde forbedrer vi samhandelen til gavn for danske virksomheder og for aftalepartens virksomheder.
Aftalerne er også til gavn for borgere, særlig dem, der arbejder på tværs af grænser, ligesom de kan bidrage til at lukke muligheden for skatteunddragelse.
Derfor har jeg som skatteminister et aktivt og ambitiøst ønske om at udbygge og vedligeholde det her netværk af dobbeltbeskatningsaftaler.
Det er en kurs – det kan man også høre på ordførernes taler – der er opbakning til, og jeg vil gerne kvittere for, at det ikke er et spørgsmål, vi slås om; det er et spørgsmål, vi samarbejder om.
Med vedtagelse af lovforslagene bekræfter Folketinget så, at de fire aftaler kan tiltrædes.
Det gør vi formelt først ved tredje behandling og ikke her ved førstebehandlingen, men det tyder alt dog på vil ske i lyset af, hvad meldingerne fra de forskellige partier har været.
Lidt kort om de enkelte forslag:
DBO'en med Armenien vil sikre, at virksomheder og personer ikke beskattes af samme indkomst i både Danmark og Armenien, og aftalen indeholder derfor regler for forenkling af beskatningsretten for en række indkomsttyper, f.eks.
udbytte, renter og royalties.
Derudover forpligter DBO'en skattemyndighederne i Danmark og i Armenien til at samarbejde for at løse eventuelle tvister samt bistå hinanden i, altså hjælpe hinanden med at bekæmpe international skatteunddragelse og med at inddrive skattekrav.
Det vil sige, at man ikke bare kan flygte til Armenien eller et andet land, vi har en DBO med, og efterlade en stor skattegæld der.
Der kan vi hjælpe hinanden.
Jeg synes som skatteminister, det er positivt, at danske virksomheder og personer dermed får større klarhed og sikkerhed om de skattemæssige forhold, når man arbejder i Armenien, eller hvis de i fremtiden agter at gøre det.
Så er der L 32 om Japan.
Det er dejligt, at det er lykkedes at få opdateret DBO'en med Japan som afløsning for en af vores ældste dobbeltbeskatningsaftaler.
Med den nye DBO med Japan opnås nemlig en række forbedringer, og den vil dermed leve op til de gældende standarder for DBO.
Det er noget, der ændrer sig hele tiden.
Bl.a.
indebærer den DBO en reduktion af kildelandets beskatningsret i forhold til udbytter og royalties.
Der sker således en væsentlig nedsættelse af satserne.
Hvad betyder det?
Det betyder, at danske virksomheder, der investerer i Japan, har forbedret deres rammebetingelser.
Hertil kommer, at den nye DBO indeholder de fire minimumsstandarder, der er resultatet af OECD's såkaldte BEPS-projekt, og som vi er forpligtet til at indføre i alle vores DBO'er og så hurtigt som muligt.
BEPS-minimumsstandarderne er vigtige, da de har til formål at modvirke udhuling af skattebasen ved kunstigt at flytte overskud til lavskattelande og dermed undgå højere skattebetaling.
Man kan kalde det lovlig skatteplanlægning juridisk, men moralsk er det problematisk.
Implementering af minimumsstandarderne i vores DBO'er medvirker således til at bekæmpe skatteundgåelse, og ligesom for DBO'en med Armenien synes jeg, det er positivt, at danske virksomheder i Japan sikres samme vilkår som deres konkurrenter fra sammenlignelige lande, altså ens konkurrencevilkår.
Så er der L 33, og det er Nederlandene.
Jeg er tilfreds med protokollen med Nederlandene.
Protokollen medfører først og fremmest, at Danmark kan beskatte private pensioner, der udbetales fra Danmark til en pensionist i Nederlandene og den anden vej rundt, og hermed sikres det, at personer, der har fået skattefradrag for at indbetale til pension i Danmark, også beskattes i Danmark af pensionsudbetaleren, selv om man er flyttet væk.
Det er jo rimeligt nok.
Når man får fradrag for indbetaling, får vi også andel i profitten, når pensionen skal udbetales.
Protokollen medfører derudover, at DBO'en bringes i overensstemmelse med de nyeste internationale standarder for udveksling, oplysning og inddrivelse.
Det var det spørgsmål, hr.
Rune Lund også havde.
Lige det konkrete kan jeg ikke svare på her i dag, men jeg vil opfordre hr.
Rune Lund til at stille et spørgsmål på lovforslaget, så kan vi i hvert fald få opklaret det.
Principielt er jeg enig i, at det kan være spændende at få afdækket det.
Og vi skal bruge de samarbejder, vi har – det er vigtigt.
Endelig indebærer protokollen, og det er måske lige så vigtigt, at DBO'en implementeres med de føromtalte BEPS-minimumsstandarder, der som sagt betyder, at den eksisterende DBO opdateres tidligere, end hvis vi først skulle afvente, at begge lande har ratificeret det, der hedder MLI-konventionen og meldt DBO'en ind.
Det er derfor positivt, at vi på den måde kan fremskynde implementeringen af minimumsstandarderne.
Så er der det sidste lovforslag, L 34.
Det er den nordiske protokol, og den er vigtig, da vi implementerer BEPS-minimumsstandarden i den gældende nordiske dobbeltbeskatningsaftale, hvilket, som det også er tilfældet i relation til protokollen med Nederlandene, indebærer, at DBO'en langt tidligere opdateres med minimumsstandarderne, end hvis opdateringen skulle ske via MLI-konventionen, og det er positivt.
Så jeg besvarer naturligvis gerne spørgsmål om det nærmere indhold af forslaget og selve aftalerne samt virkningen af dem under udvalgsbehandlingen, og jeg ser frem til den videre behandling af de her fire lovforslag.