Så kunne man høre, at der var et ændringsforslag, som røg ud af historien.
Jeg synes, det er lidt tankevækkende, at vi for et døgns tid siden fik to ændringsforslag, som ændrer markant på det her lovforslag.
Der er åbenbart blevet lavet en eller anden aftale i fredags, som har medført, at det bliver til en hovsalovgivning, og man har ændret lidt på mulighederne for ministeren til at give dispensation.
Kommuner og boligforeninger pålægges, hvis den her lov, man er kommet frem til, vedtages, at reducere antallet af almene familieboliger til 40 pct.
Nu lægges der så ind, at der, hvis man har nogle boligområder i de her hårde ghettoer, som nogle kalder dem, 16 områder, er en mulighed for, at man, hvis der er under 2.100 beboere, og hvis den såkaldte ghettolistes kriterier for meget kriminalitet ikke rammes, kan gå ind i en proces, hvor man ikke ender med at fjerne 60 pct.
af de almene familieboliger.
Så kan det være, man kan lave en dispensationsansøgning, så man ender på 50 eller 60 pct.
almene familieboliger.
Jeg synes da, det er interessant, hvis det er den demokratiske proces, som har medført, at der alligevel er et flertal, som synes, at der var for mange uhensigtsmæssigheder i den såkaldte parallelsamfundspakke, som er på vej til at blive vedtaget.
Men det fremgår ikke klart af ændringsforslagene, hvad der er historikken bag det.
Hvad er det for nogle møder, der har været i fredags, hvem har deltaget, hvem skal have æren for de her to ændringsforslag?
Det kunne da egentlig være interessant at få at vide, f.eks.
her ved andenbehandlingen.
Hvad er årsagen til, at man lægger det her snit lige ved de 2.100 beboere?
Hvorfor er det ikke 2.134, for så kunne der måske være en boligforening mere, der kunne have gavn af det her ændringsforslag?
Man kan også forestille sig mange andre muligheder i forbindelse med dispensation, for de her kriterier, der er lagt frem, er ikke rimelige, og det er jo det, som debatten har afspejlet – f.eks.
det her kriterie med, at man ser på, hvad beboernes indkomst er, i forhold til hvad den er i gennemsnit i den region.
Når man så har med Københavnsområdet at gøre, kommer man faktisk frem til, at hvis der bor nogen, som er på den høje dagpengesats, så tæller de sådan set med blandt de fattigste af beboerne.
Er det tegn på, at de så udgør et problem?
Det kan man ikke sige præcist.
Så der er alle muligheder for, at man egentlig kunne finde på rimelige dispensationsbegrundelser for ikke at fjerne 60 pct.
af de almene familieboliger.
Jeg synes, den her sag er dybt grotesk.
Kunne man forestille sig, at der var et folketingsflertal, der ikke kunne lide parcelhuskvarterer – parcelhuskvarterer med familieboliger – og at et flertal i Folketinget så gik ud og sagde, at man nu ville fjerne 60 pct.
af disse familieboliger, for man kan ikke lide beboerne derude, og så fandt man på en lovgivning, som kunne sikre, at det kom til at ske?
Det ville være helt absurd, men det er sådan set det, der er ved at ske i det angreb på den almene sektor, som sker her ved anden og tredje behandling, som er planlagt i den her uge.
Det er et angreb på hele den almene sektor, for med det, der bliver vedtaget her, ved man ikke, hvad det er for nogle områder, som bliver de næste områder, som kommer på de her lister, og som nogle vil kalde hårde ghettoer.
Det er så absurd, og det løser ikke noget at pege fingre af boligområder og udskamme dem.
Det, der skal til – for der er jo nogle steder, der er problemer, f.eks.
med beskæftigelse – er jo en beskæftigelsesindsats, og den har været dybt fraværende i den proces, der har været for at komme frem til nogle aftaler mod parallelsamfund.
Boligordførerne fik en rapport i går, som gennemgår de her 16 områder, som man nu laver særlovgivning på, og jeg ville egentlig ønske, at vi kunne lave en god høring om de her områder.
Det er boligområder, som er i en proces, hvor man nogle steder har brugt trecifrede millionbeløb på at renovere boligerne, og nu står man i den situation, at man har boligområder, som er toprenoverede, hvor folk for nylig har sagt ja til at flytte ind igen.
Men nu kan der måske opnås mulighed for, bl.a.
i Fredericia, at søge dispensation, så kun 40 pct.
af boligerne fjernes.
Jeg kan godt forstå, at man ude i den almene boligsektor ikke er tilfreds med det, for det er jo ikke et mål i sig selv at fjerne almene boliger.
Enhedslistens holdning er, at vi skal have flere almene boliger, men det er jo ikke det, som det her lovforslag går i retning af.
Vi kommer til at have en konfliktsituation, hvor de her 16 områder skal ind i en proces og lave en afviklingsplan for deres bebyggelse.
Vi kommer til at have masser af konflikter om det her, og så skal de pålægges at komme frem til at have en eller anden plan den 1.
juli.
Og hvis ikke de makker ret, er der jo mulighed for, at deres boligområder bliver eksproprieret.
Når jeg ser på det notat, der er lavet omkring grundloven og de almene boliger, er det min konklusion, at grundloven jo er meget fin, men at den bare ikke gælder for beboere i det almene byggeri.
Det synes jeg er en skændsel, og jeg synes overhovedet ikke, at de her to ændringsforslag retter op på det.
Hvad skal der så ske med forslaget her?
Ja, jeg synes, at der er god grund til at få en udvalgsbehandling, som udreder det her.
Hvad er konsekvenserne af de to ændringsforslag?
Er det korrekt, at det er noget, som måske kunne komme fem boligområder til gode, og hvad er så den saglige og faglige begrundelse for, at man lægger snittet lige omkring 2.100 beboere?
Det har jeg ikke kunnet læse ud af den betænkning, som er blevet runddelt til Folketinget inden for det sidste døgn.
Det er helt urimelige betingelser.
Skulle man så forestille sig, at den udvalgsbehandling skulle være mellem anden- og tredjebehandlingen her i løbet af de næste 2 dage, så er det sådan set det, vi i Enhedslisten foreslår, nemlig at der sker en fornyet udvalgsbehandling mellem anden- og tredjebehandlingen, så Folketinget lidt bedre kan vide, hvad der er på vej til at blive vedtaget.
Men det er jo desværre sådan, at man stemmer om de ændringsforslag lige om lidt, og så er de jo vedtaget og er en del af loven, og så har I selvfølgelig muligheden for at stemme det hele ned på torsdag.
Der kunne også ske det, at Lars Løkke redder os og udskriver valg, inden loven blev vedtaget.
Man kan håbe på, at der kommer en god løsning lige i sidste øjeblik.