L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 38 Bilag 1
Offentligt

21. september 2018

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger

og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoom-

råder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder,

skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekon-

trakt på grund af kriminalitet m.v.)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 29. juni 2018 en række myndighe-

der og organisationer, jf.

vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til

lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og

lov om leje. Høringsfristen udløb den 22. august 2018.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

Akademisk Arkitektforening, BL

–

Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Center

for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Lejere, Danske udlejere, Datatilsynet, Institut for menneskeret-

tigheder, KL, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark

(LLO), Rådet for Socialt Udsatte og SAND De hjemløses Landsorganisation.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lov-

forslaget:

Ankestyrelsen, ATP Ejendomme A/S, Danske Ældreråd, Finans Danmark, LOS,

Selveje Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til lov-

forslaget:

Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesre-

præsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, , BAT-Kartellet, Bedre Psyki-

atri, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygnings-

fornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Byggeri,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Den Danske Dommer-

forening, Det Centrale Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Ejer-

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

lejlighedernes Landsforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, For-

eningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension,

Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet,

Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision

–

BDO, OK–Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, SBH,

SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Sind, Socialchefforeningen, Soci-

alpædagogernes Landsforbund og TEKNIQ.

Øvrige høringssvar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har herudover modtaget høringssvar fra føl-

gende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:

AAB og Brabrand Boligforening, Aarhus Kommune, Danmarks Statistik, Han-

dicaprådet i Københavns Kommune, Kolding Kommune,

Kollegiekontoret i

Aarhus og Vejle Kommune.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-

ninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet. Forslag og be-

mærkninger vedrørende andre ministeriers ressort er derfor heller ikke medta-

get.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang

af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som vedlægges.

I det følgende omtales høringssvarene tematisk på følgende emner:

Generelle bemærkninger

Ny definition af udsatte boligområder og ghettoområder.

Initiativer til udvikling af ghettoområder.

Afvikling af ghettoområder

Afkald på tillægskøbesum.

Udvidelse af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre indsatser

mod parallelsamfund uden afdelingens godkendelse og kommunernes til-

syn.

7. Skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler.

8. Ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet.

9. Videregivelse af oplysninger om kriminalitet.

Side 2/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

10.

11.

12.

13.

14.

Opsigelse af lejere ved afhændelse.

Afhændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene boliger.

Anvendelse af nettoprovenu til tilskud til grundkøb.

Ommærkning af almene familieboliger til ungdomsboliger.

Fastsættelse af udlejningskriterier i forbindelse med afhændelse af en al-

men boligorganisations ejendom.

15. Dansk som arbejdssprog.

16. Økonomiske bemærkninger.

Side 3/32

1. Generelle bemærkninger

finder det positivt, at regeringen tager fat om den samfundsudfordring, der

ligger i fremvækst af parallelsamfund og tendenser til ghettodannelse.

Aarhus

kommune

finder det positivt, at man nationalt ønsker at gøre op med udsatte

boligområder, og finder, at lovforslaget indeholder en række positive elemen-

ter. Imidlertid har disse høringsparter en række bemærkninger til enkeltele-

menterne i lovforslaget.

Dansk Socialrådgiverforening

er enig i lovforslagets målsætning om at sikre

blandede boligområdet med et godt socialt liv. Foreningen anfører, at den store

og bredspektrede indsats for at forbedre forholdene i de belastede boligområ-

der har skabt gode resultater i de senere år. Der har således været et fald både i

antallet af udsatte boligområder og i problemtyngden i dem.

LLO

finder helt overordnet, at fokus på at bekæmpe problemerne i udsatte bo-

ligområder er både nødvendig og helt rigtig.

Transport- Bygnings- og Boligministeriet

skal samlet hertil bemærke, at

hø-

ringssvarene ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2. Ny definition af udsatte boligområder og ghettoer

finder det positivt, at lovforslaget indeholder en ny definition af udsatte

boligområder og ”ghettoområder”.

finder det ligeledes positivt, at kriterier-

ne er forenklede.

bifalder forslaget om at ændre afgrænsningen af boligområderne fra almene

boligafdelinger til matrikelnumre

–

hvorved områderne betragtes som sam-

menhængende boligområder frem for udpegede boligafdelinger. Dog mener

KL,

at det ikke tilstrækkeligt tydeligt fremgår, hvilke krav der stilles til tilføjel-

sen af matrikelnumre til et boligområde.

foreslår, at tilstødende matrikelnumre bør kunne indgå i boligområder,

ligesom der bør kunne ske en opdeling af store områder, da udviklingsplanerne

bør hvile på et helhedssyn omkring boligområdet.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 4/32

Aarhus Kommune

finder det afgørende, at arealafgrænsningen foregår

så tidligt i processen som muligt, og foreslår, at kommunalbestyrelsen gives

kompetencen til at foreslå den endelige geografiske afgrænsning på boligområ-

derne, såfremt der ønskes ændringer.

foreslår, at dele af store boligområder defineret som en hård ghetto, hvor et

delområde skiller sig positivt ud fra de andre delområder, skal have mulighed

for ikke at indgå i udviklingsplanen.

Landsbyggefonden

opfordrer til, at opgørelsen af udsatte boliger og ghettoli-

sten fremadrettet af administrative grunde gøres tilgængelig og indeholder

boligafdelings-henførbare data.

Aarhus Kommune

finder, at ministeriet bør stille data til rådighed ved-

rørende samtlige boligområder, og altså også for dem der ikke er på listen det

enkelte år. Disse høringsparter finder således, at det med henblik på forebyg-

gende indsatser bør være muligt at følge de områder, der ikke figurerer på no-

gen lister. De ser meget gerne, at der er en fælles model for alle landets bolig-

områder, så der kan sikres en tidlig indsats og forebyggelse. Kommunen savner

desuden fokus på f.eks. børn, unge og sundhed.

Landsbyggefonden

finder bl.a., at det bør præciseres, hvordan tilsvarende/nye

områder, der siden 2010 har fået flere end 1.000 beboere, skal indgå i opgørel-

sen over udsatte boligområder og ghettoområder.

Landsbyggefonden

finder, at opgørelsen over ghettokriteriet for indkomst bør

opgøres på baggrund af den gennemsnitlige personlige indkomst i stedet for

gennemsnitlige bruttoindkomst, da Danmarks Statistik ikke længere opgør tal

for bruttoindkomst.

finder, at man ikke bør udregne kriteriet på baggrund af indkomsten i regi-

onen, men derimod anvende den gennemsnitlige personlige indkomst, da be-

boernes gennemsnitsindkomst har en stor geografisk skævhed, og kriteriet

udelukkende rammer områderne i hovedstadsregionen, fordi gennemsnitsind-

komsten er høj her.

Det er

BL´s

vurdering, at de statistiske opgørelser er for tilfældige og uklart

definerede til at være afgørende for beslutninger. Det anføres, at listerne er

politiske værktøjer og ikke objektive målestokke.

Kolding Kommune anfører, at ghettokriterierne bygger på uaktuelle og uigen-

nemskuelige tal.

AAB og Brabrand Boligforening

bemærker, at der bruges ældre tal til opgørel-

sen af ghettolisten.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 5/32

Desuden fremhæver

BL,

at ghettolisten opgøres på grundlag af forældede tal.

Det anføres, at der mangler proportionalitet og faglig forankring i prioriterin-

gerne i ghettodefinitionerne. Der bør tages politisk stilling til ghettokriteriernes

svagheder, da der ellers vil ske en prioritering af meget store samfundsmæssige

værdier på et spinkelt og tillige fejlagtigt grundlag. Foruden et uacceptabelt

samfundsmæssigt spild vil det også være problematisk i forhold til den bredere

indsats, der skal sikre den overordnede målsætning om, at der i 2030 ikke læn-

gere er ghettoer.

BOSAM

Dansk Socialrådgiverforening

finder det problematisk, at definiti-

onerne af udsatte boligområder og ghettoområder ændres, da netop definitio-

nerne er afgørende for, hvorvidt et område har ændret sig fra år til år, og da der

netop har været en positiv udvikling i antallet af ghettoområder.

LLO

finder det uhensigtsmæssigt, at ghettokriterierne ændres for tredje gang

siden 2010 og mener, at de nye kriterier ikke bør ændres i fremtiden.

LLO

påpeger, at definitionen af ghettokriterierne vil være problematiske for

boligorganisationerne, som har til opgave at ændre beboersammensætningen i

områderne, da de ikke må diskriminere på baggrund af race og etnicitet.

Landsbyggefonden

påpeger, at der fortsat bør arbejdes på at udvikle ghettokri-

terierne i fremtiden, således at de afspejler ændrede områder mv.

Danmarks Statistik

bemærker, at der i lovforslaget ikke fremgår datagrundla-

get for beregning af de enkelte ghettokriterier, samt hvem der beregner disse.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil samlet bemærke, at det

som anført i lovforslagets bemærkninger skal sikres, at regeringens indsatser

rettes mod de rigtige områder, og at der derfor er behov for at foretage en af-

grænsning af udsatte boligområder og herudfra at definere de mest belastede

ghettoområder.

Det er ministeriets generelle opfattelse, at opdateringen af ghettokriterierne gør

kriterierne mere robuste.

På tidspunktet for opgørelsen af ghettolisten og listen over udsatte områder

anvender ministeriet de senest opdaterede data fra Danmarks Statistik. Så-

fremt Danmarks Statistik i fremtiden bliver i stand til indsamle og levere talle-

ne hurtigere end det er tilfældet i dag, vil ministeriet hurtigst muligt tage de

nyeste tal i anvendelse. Ministeriet har valgt at bruge 2-årige gennemsnit for

kriterierne vedrørende arbejdsmarked og kriminalitet for at undgå for store

fluktuationer fra år til år. Det bemærkes desuden, at der har været en ghettoli-

ste siden 2010 og man skal have været på listen fire år i træk for at blive katego-

riseret som en hård ghetto. Der har således været mange år tid til at gøre op

med problemerne i ghettoerne.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 6/32

Det forhold taget i betragtning, at der indføres nye konsekvenser for boligom-

råder, der kategoriseres som et hårdt ghettoområde, finder ministeriet det hen-

sigtsmæssigt, at indføre en overgangsordning. Derfor foreslås det i lovforslaget,

at boligområder der i 2018, 2019 og 2020 kategoriseres som et hårdt ghetto-

område skal have været på ghettolisten i fem år. Fra 2021 vil ghettoområder

blive kategoriseret som hårde ghettoområder når de har været på ghettolisten i

de seneste fire år.

Ministeriet vil overveje muligheden for at stille data til rådighed igennem

Danmarks Statistik. Der påbegyndes desuden et arbejde med at finde og moni-

torere almene boligområder under 1.000 beboere, som eventuelt kan udvikle

sig negativt.

Flere høringsparter har fremført et ønske om at få mulighed for at ændre de af

ministeriet fastsatte områdegrænser, ikke bare med nye matrikler beliggende

inde i boligområdet, men også med matrikler, der støder op til det nuværende

boligområde, eller med opdeling af store boligområder.

Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for at ansøge om

at påvirke områdegrænserne med henblik på at kunne yde en bedre og mere

målrettet indsats for at bekæmpe parallelsamfund. Det forudsættes, at ændrin-

gerne skal være i overensstemmelse med hensigten med den politiske aftale om

bekæmpelse af parallelsamfund.

Transport-, bygnings- og boligministeren skal derfor undtagelsesvis kunne

godkende opdeling af eksisterende boligområder samt udvidelse af eksisteren-

de boligområder på baggrund af en konkret anmodning herom. Det er hensig-

ten at retliggøre afgrænsning af boligområderne ved, at der udstedes en be-

kendtgørelse med hjemmel i § 64, stk. 1.

Høringssvarene har således givet anledning til en ændring i lovforslaget vedrø-

rende en overgangsordning, områdeafgrænsning samt en tydeliggørelse i lov-

bemærkningerne.

3. Initiativer til udvikling af ghettoområder

Arkitektforeningen

bakker op om kravet om udviklingsplan men ser gerne, at

en udviklingsplan udvides til også at indeholde en plan for de sociale indsatser

og dermed en helhedsorienteret tilgang, der kan medvirke til at forandre en

ghetto, der i fire år har figureret på ghettolisten. Foreningen bemærker, at

hverken fysiske eller sociale tiltag kan stå alene.

Danske Lejere

bemærker vigtigheden af, at kommuner har et helhedsorienteret

ansvar for boligområdernes udvikling.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Center for Boligsocial Udvikling

finder, at det bør fremgå tydeligt, at udvik-

lingsplanerne skal indeholde boligsociale elementer i kombination med de fysi-

ske indsatser.

Aarhus Kommune

bemærker, at rammerne for udviklingsplanerne mangler

visioner for, hvordan kvarterer i området udvikles med respekt for kvalitet og

særpræg. Ligeledes bemærkes det, at der bør tages højde for, at udviklingspla-

nerne er dynamiske, så det er muligt at tilpasse den gældende omstændigheder

i boligområdet.

foreslår, at ghettorepræsentanterne skal have mulighed for at udtale, at en

udviklingsplan kan stilles i bero, hvis det dokumenteres, at boligområdet ikke

opfylder ghettokriterierne længere, og det vurderes usandsynligt, at det igen

kommer på listen. Udviklingsplanen skal overvåges af ghettorepræsentanterne

og opdeles i milepæle med klart indhold og måltal, så udviklingen kan følges

præcist, og der kan ske indgreb, hvis målene ikke nås.

foreslår, at det over-

vejes, om der for de øvrige boligområder på ghettolisten skal udarbejdes fore-

byggelsesplaner, så det sikres, at disse områder bringes væk fra ghettolisten, før

de bliver til ”hårde ghettoer”.

mener, at udvikling i kun de hårde områder er en ufornuftig prioritering af

en vigtig samfundsmæssig indsats og giver en reel risiko for ikke at opnå målet

om ingen ”ghettoer” i 2030.

foreslår, at udviklingsplanerne skal indeholde udlejningstiltag mv., der kan

ændre beboerprofilen over en 10-årig periode, og at planen kun skal indeholde

mål om at nedbringe antallet af almene familieboliger i det omfang det skønnes

nødvendigt for at nå målet om at komme af ghettolisten.

Arkitektforeningen

stiller spørgsmål ved antagelsen om, at andelen af almene

boliger alene kan være årsagen til ghettodannelse. Foreningen finder et mål om

nedbringelse af andelen af familieboliger til 40 pct. for simpelt og ensidigt, idet

det ikke tager højde for den konkrete udfordring i det enkelte område. Forenin-

gen finder det desuden svært at gennemskue de faglige begrundelser bag vur-

deringen om, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoområde til en at-

traktiv bydel forudsætter, at almene familieboliger ikke udgør den domineren-

de boligform i området. Også

Kolding Kommune

anfører, at det ikke er boli-

gerne, der er problemet.

Kolding Kommune

finder desuden, at man risikerer at

flytte problemer til andre boligområder, hvor der lige nu ikke er problemer.

LLO

bemærker, at såfremt den væsentligste udfordring i ghettoområderne er af

en integrationsmæssig karakter, virker det mærkværdigt at løse den udfordring

med salg eller nedrivning af boliger.

BOSAM, BL

mener, at kravet om nedbringelse af andelen af almene fa-

milieboliger til 40 pct. er et fiktivt måltal og et for rigidt krav, der savner en

Side 7/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

faglig begrundelse.

BOSAM

anfører desuden, at anvendelse af de foreslåede

skærpelser af anvisnings- og udlejningsreglerne i sig selv vil medføre en opfyl-

delse af den politiske målsætning, sådan at antallet af almene boliger kan op-

retholdes.

finder kravet på maksimalt 40 pct. almene familieboliger problematisk,

fordi der er en sammenblanding mellem mål og midler, og fordi reglen ikke kan

undslippes, selv om boligområdet et år eller to år senere ikke længere opfylder

ghettokriterierne.

Rådet for Socialt Udsatte

er kritisk overfor, at lovforslaget giver vide rammer

for at afvikle dele af den almene boligsektor, der i stedet bør styrkes. Rådet

finder, at lovforslaget vil gøre adgangen til betalbare boliger for nogle af sam-

fundets mest udsatte mere vanskelig. Lovforslaget bør som minimum følges af

andre større, konkrete initiativer, som skal understøtte tilvejebringelsen af flere

betalbare boliger også til mennesker på overførselsindkomster. Rådet kan der-

for ikke tilslutte sig lovforslaget.

Danske Lejerforeninger

anfører, at det i § 168 a, stk. 3, er uklart, hvad det er

ministeren kan dispensere fra.

ser i forhold til dispensationsmulighederne fra kravet om nedbringelse af

almene familieboliger til 40 pct. gerne en mere fleksibel tilgang, hvis kommu-

ner og boligorganisationer kan dokumentere, at boligområdet på en mindre

indgribende måde kan bringes af ghettolisten.

Vejle Kommune, AAB

Brabrand Boligforening

bemærker med henvisninger

til specifikke boligområder, at ansøgning om dispensationsmuligheder er uan-

vendelig, fordi andelen af almene familieboliger i de specifikke henvisninger til

boligområder er under 12 pct. af det samlende antal almene familieboliger i de

pågældende kommuner. Endvidere er der allerede gennemført omfattende re-

noveringer, hvorfor nedrivning ikke kan anses som rimelig en løsning for bo-

ligområderne.

På den baggrund anføres det af

AAB

Brabrand Boligforening,

at det er

uhensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke rummer undtagelsesbestemmelser eller

en ministerbemyndigelse, der på en mere hensigtsmæssig måde kan regulere

kravene til boligafdelingen.

AAB

Brabrand Boligforening

foreslår konkret,

at der i lovgivningen tilføjes en eller flere undtagelsesbestemmelser eller be-

myndigelse til ministeren, der tager højde for en situation, hvor en boligafde-

ling ikke længere opfylder ghettokriterierne eller hvor overskridelse af disse

kriterier er så ubetydelig, at krav om nedrivning er et uforholdsmæssigt dra-

stisk skridt.

finder det uklart, hvordan det foreslåede § 168 a skal forstås fremadrettet,

idet boligområder, der senere end 2018 kommer på ghettolisten for fjerde gang

Side 8/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

vil få mindre tid til at gennemføre en udviklingsplan end områder, der omfattes

af bestemmelsen allerede ved lovens ikrafttræden.

skriver, at man finder det vanskeligt at se en tydelig begrundelse for at fort-

sætte en så indgribende og omkostningsfuld proces, hvis et boligområde, der

omfattes af kravet om at udarbejde en udviklingsplan, senere i forløbet ikke

længere opfylder ghettokriterierne og således ikke længere er på ghettolisten. I

forlængelse heraf finder

KL,

at det i lovbemærkningerne bør uddybes og kon-

kretiseres, hvornår og hvordan et boligområde i så fald ikke er omfattet af kra-

vet om maksimalt 40 pct. almene familieboliger.

Kolding Kommune

bemærker, at kravet om udviklingsplanen for de hårdeste

ghettoer betyder, at der i årerne 2019-2030 ikke er et incitament til at komme

af ghettolisten, og at der burde være en gulerod, så udviklingsplanen ikke skal

gennemføres i fuldt omfang, hvis det lykkes at komme af ghettolisten.

bemærker, at hvis der som led i helhedsplanerne indgår infrastrukturinve-

steringer, som f.eks. vejforbindelser, skal der være mulighed for at hele kvarte-

ret indgår i området for udviklingsplanen for at sikre en sammenhængende og

konsistent indsats.

Aarhus Kommune

anfører, at det vil fremme genhusningsopgaven, hvis

de andre ikke-berørte boligorganisationer forpligtiges til at bidrage til genhus-

ningen i stedet for, at det blot er en mulighed at indgå aftale herom med andre

boligorganisationer. Endvidere anfører

Aarhus Kommune,

at det tillige vil

fremme genhusningsopgaven, hvis kommunerne får mulighed for at råde over

en bestemt andel af de almene boliger til genhusning af borgere fra de berørte

områder.

Aarhus Kommune

vurderer, at det er muligt med aftaler om fleksibel

udlejning at give boligsøgende, der opfylder de aftalte kriterier, fortrin frem for

beboere med intern oprykningsret i afdelingen, ligesom høringsparterne vurde-

rer, at kommunalbestyrelsen ensidigt kan træffe en sådan beslutning ved ud-

lejning af boliger i et ghettoområde.

Landsbyggefonden

skriver, at fonden vil bakke udviklingsplanerne op med

vejledning på især de byggetekniske, økonomiske og bevillingstekniske områ-

der, selv om fonden ikke indgår i den foreslåede sagsbehandling af udviklings-

planerne.

Danske Lejere

Rådet for Socialt Udsatte

påpeger, at initiativet om 40 pct.

almene boliger vil komme til at gøre et indhug i en i forvejen beskeden mængde

boliger, der er tilgængelige for de dele af befolkningen, der har brug for en til-

strækkelig billig og tryg lejebolig. Sektoren bør styrkes og ikke afvikles. Og ned-

rivninger og ommærkning af ejerform kan gøre lange ventelister endnu længe-

re.

Side 9/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 10/32

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at en

udviklingsplan er en plan for det enkelte boligområde, der angiver, hvordan

kravet om nedbringelse af almene familieboliger til maksimalt 40 pct. inden

2030 opfyldes. Efter ministerens godkendelse vil udviklingsplanen skulle vide-

reudvikles til en egentlig helhedsplan, hvori også indgår boligsociale indsatser.

De planer, som kommuner og boligorganisationer beslutter kan dække et større

område end ghettoområdet, som der skal udarbejdes en udviklingsplan for.

Boligsociale indsatser gennemføres allerede efter de gældende regler, der ikke

foreslås ændret. Væsentligheden af og behovet for fortsat at prioritere de bolig-

sociale indsatser omtales i lovforslagets bemærkninger.

Det bemærkes, at Landsbyggefondens ramme til boligsociale indsatser foreslås

fastsat til 380 mio. kr. årligt i årene 2019-2026, jf. forslag til lov om ændring af

love om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler og

Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte), som forventes fremsat samtidig

med det af høringsnotatet omfattede lovforslag.

Angående ghettorepræsentanterne henvises der til et lovforsalg herom, som

forventes fremsat af økonomi- og indenrigsministeren.

I forhold til kravet om maksimalt 40 pct. almene familieboliger for de boligom-

råder, der er målsætningen for udviklingsplaner, bemærker Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet, at det af aftalen af 9.maj 2018 mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om

Initiativer på boligområdet,

der modvirker parallelsamfund

fremgår, at partnere bag aftalen er enige om,

at de hårdeste ghettoer, der har stået på ghettolisten fire år i træk, i deres ud-

viklingsplaner skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højest 40 pct.

inden 2030.

I forhold til dispensationsmuligheden bemærkes, at betingelserne for dispensa-

tion er fastsat i den nævnte aftale.

Det følger af lovforslaget, at udviklingsplanen skal udarbejdes i fællesskab af

boligorganisationen og kommunalbestyrelsen. Kan de to parter ikke blive enige

om indholdet af planen, vil konsekvensen være, at der ikke foreligger en plan,

som ministeren kan godkende. Næste skridt kan derfor blive et påbud om at

afvikle boligområdet som almene boliger.

I forhold til Aarhus Kommunes bemærkninger til tidshorisont og visioner for

rammerne i forhold til udviklingsplaner bemærker Transport-, Bygning- og

Boligministeriet, at dette vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelse.

I forhold til KL´s og BL´s bemærkninger om, at lovforslaget savner en tydelige-

re begrundelse for, hvorvidt et boligområde er omfattet kravet om en udvik-

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

lingsplan, hvis boligområdet, senere i forløbet ikke længere opfylder ghettokri-

terierne og ikke længere er på ghettolisten, bemærkes det, at udviklingsplanen

først er afsluttet, når de af planen omfattede initiativer er gennemført og det

pågældende boligområde har nedbragt andelen af almene familieboliger til

maksimalt 40 pct. inden 2030.

Selv om et boligområde, der er omfattet af kravet om en udviklingsplan senere

kommer af ghettolisten betyder det således ikke, at arbejdet med udviklings-

planen kan afsluttes eller kan sættes i bero.

Hensigten med bestemmelsen om højest 40 procent almene boliger er, at der

skal ske en markant omdannelse af de hårde ghettoer, hvor problemerne har

bidt sig fast, som sikrer, at problemerne ikke genopstår. Derfor skal boligfor-

merne og beboersammensætningen ændres gennemgribende. I forhold til for-

muleringen i lovforslaget om, at det er almene boliger, som boligform, der i sig

selv er problemet, er formuleringen justeret i lovforslaget.

Det er ministeriets opfattelse, at der vil være et tilstrækkeligt antal boliger til

rådighed for at løfte den genhusningsforpligtelse, som følger af de initiativer,

der indgår i lovforslaget. Ministeriet finder derfor ikke, at der er behov for at

pålægge boligorganisationerne at bidrage til andre boligorganisationers gen-

husning, idet et samarbejde herom bør ske på et frivilligt grundlag. Boligorga-

nisationerne forventes at ville indgå i et samarbejde om at tilvejebringe det

fornødne antal boliger til brug for genhusning. Endvidere skal det understre-

ges, at kommunerne og boligorganisationerne løbende skal sørge for at tilpasse

iværksættelsen af initiativer med tilvejebringelse af det antal boliger til genhus-

ning, som de pågældende initiativer nødvendiggør.

Det er ministeriets vurdering, at der i størstedelen af de berørte kommuner,

over en årrække, vil være den fornødne kapacitet til genhusning. Reduktionen i

antallet af almene familieboliger i de berørte ghettoområder vil oftest kunne

tilrettelægges sådan, at det

–

over en årrække

–

kan ske via almindelig fraflyt-

ning og genhusning inden for boligorganisationernes eksisterende boligbe-

stand. En fortætning af boligmassen i de udsatte boligområder og ghettoområ-

der gennem privat nybyggeri vil i sig selv nedbringe andelen af almene familie-

boliger i nogle områder, og bidrage til, at der skal foretages færre opsigelser

eller genhusninger inden for boligområdet. Det er endvidere ministeriets vur-

dering, at huslejeniveauet i ghettoområderne ikke medfører et behov for en

særlig støtte til evt. huslejestigninger, ud over de almindelige regler, der er i lov

om individuel boligstøtte.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at det med den foreslåede

nye affattelse af § 60, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, vil blive obligatorisk at

anvende fleksibel udlejning i udsatte boligområder. De særlige kriterier, der

skal fastsættes af kommunalbestyrelsen, med henblik på at styrke beboersam-

mensætningen i boligområdet, kan f.eks. give fortrinsret til personer med fast

Side 11/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

tilknytning til arbejdsmarkedet, personer i lærlingeforløb eller under anden

uddannelse. Kriterier for fleksibel udlejning kan også omfatte hel eller delvis

suspension af lejernes oprykningsret (dvs. lejernes ret til at få en ledig bolig

forud for boligsøgende på ventelisten). En sådan suspension bør kun omfatte

oprykning til de afdelinger, hvor der er behov for at ændre beboersammensæt-

ningen.

Det er i stk. 3 i den foreslåede nye § 168 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, præcise-

ret, at det er kravet i stk. 1, 2. pkt., om nedbringelse af andelen af almene fami-

lieboliger til 40 pct., ministeren kan dispensere fra. Høringssvarene har derud-

over givet anledning til en tydeliggørelse i bemærkningerne af forholdet mellem

udviklingsplan og helhedsplan.

Høringssvarene har herudover ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Afvikling af ghettoområder

Danmarks Lejerforeninger

finder forslaget uden proportioner med de proble-

mer, der er i de udsatte boligområder. Der er en positiv udvikling i gang i de

udsatte boligområder, som vil blive slået i stykker af den detailstyring, som

forslaget lægger op til. Derudover vil forslaget blive meget bekosteligt og vil

have karakter af ekspropriation, hvilket må forudsætte, at de pågældende bo-

ligafdelinger eller deres boligorganisationer modtager fuldstændig økonomisk

erstatning efter reglerne om ekspropriation i grundloven.

BOSAM

finder det yderst kritisabelt, at det gøres til en pligt for boligorganisati-

oner at afvikle boligområder efter ministerens påbud efter nogle kriterier, der

ofte ændres.

BOSAM

finder desuden, at der er tale om et indgreb mod det

kommunale selvstyre, når kommunalbestyrelsen pålægges at indgå i arbejdet

med afvikling og efterfølgende udvikling af området uden at have indflydelse på

et påbud. Det anses desuden for yderligere et indgreb, at det noteres, at er-

hvervsministeren har mulighed for at udarbejde planer, hvis kommunalbesty-

relsen ikke er enig.

finder det overraskende, at der ved en udviklingsplan kan bevares 40 pct.

almene familieboliger, mens der efter en afvikling maksimalt kan være 25 pct.

almene boliger. Desuden bør det præciseres, hvem der kan eje de 25 pct. boli-

ger i områder med flere boligorganisationer.

er kritisk overfor forslaget om, at ministeren kan påbyde en afvikling af et

ghettoområde. Der henvises til høringssvar af 28 marts 2018. Det anføres heri,

at der er tale om et drastisk indgreb i kommunernes og boligorganisationernes

handlerum og selvstyre, og at en tvangsgennemførelse kan medvirke til, at der

opstår udsatte boligområder i andre dele af kommunen.

De relevante afsnit

findes på side 4-5 i bilaget til det pågældende høringssvar. Disse sider ved-

lægges derfor som bilag til dette høringsnotat.

Side 12/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 13/32

anfører, at det fremgår af lovforslaget, at ministerens beslutning om afvik-

ling kan indebære ekspropriation. I forlængelse heraf spørges, hvornår der ikke

vil være tale om ekspropriation, og hvordan boligorganisationerne er stillet,

hvis de indgår aftale med kommunen for at undgå et statsligt tvangsindgreb.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at mi-

nisterens mulighed for at gribe ind og pålægge afvikling af et boligområde, evt.

med statslig overtagelse, alene vil kunne anvendes i situationer, hvor boligor-

ganisationen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet udviklingsplaner,

hvor udviklingsplanen må anses for utilstrækkelig eller urealistisk under hen-

syn til lokale forhold, eller hvor udviklingsplanen ikke gennemføres i overens-

stemmelse med den godkendte plan.

Kommunalbestyrelsens pligt til at medvirke i afviklingen af ghettoområder er

ikke et resultat af de foreslåede lovændringer men en følge af, at det er kom-

munalbestyrelsen, der fører tilsynet med de almene boliger. Det er ligeledes

efter de gældende regler kommunalbestyrelsen, der skal sikre tilvejebringelse af

det nødvendige plangrundlag for et områdes anvendelse. Erhvervsministerens

landsplanbeføjelse er heller ikke ny, men fremgår af planlovens gældende be-

stemmelser, jf. planlovens § 3.

Hvis en kommune ikke ønsker at udarbejde det nødvendige plangrundlag, kan

erhvervsministeren efter planlovens gældende bestemmelser i særlige tilfælde

pålægge en kommunalbestyrelse at tilvejebringe en plan med et nærmere be-

stemt indhold og i særlige tilfælde overtage kommunalbestyrelsens beføjelser

herunder tilvejebringelse af lokalplaner og kommuneplantillæg.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, indgår bl.a. længden af det

tidsrum, hvor området har stået på ghettolisten, områdets udvikling i forhold

til ghettokriterierne, omfanget og karakteren af kriminalitet i området samt

perspektivet i den gældende helhedsplan i ministerens overvejelser om et evt.

afviklingspåbud. Det vil således være af betydning, om den iværksatte helheds-

plan inden for en rimelig tidshorisont vil kunne omdanne området til en vel-

fungerende bydel. Fastsættelse af faste kriterier vil ikke være hensigtsmæssigt,

da dette vil begrænse ministerens mulighed for at tage lokale hensyn. Nærmere

regler om afvikling fastsættes i bekendtgørelse.

For så vidt angår antallet af boliger, der kan tillades bevaret eller nyetableret

efter henholdsvis en udviklingsplan og en afviklingsplan, bemærkes, at mulig-

heden for bevarelse af 40 pct. almene familieboliger i en udviklingsplan hænger

sammen med, at der er tale om en indsats, boligorganisationen skal gennemfø-

re med henblik på bevarelse af området som almene boliger. Ved afvikling er

der derimod tale om, at området ikke skal fortsætte som et alment boligområ-

de. Alligevel kan det tillades, at der bevares eller nybygges almene boliger i et

omfang op til 25 pct. af den boligmasse, der tillades efter lokalplanen. Procent-

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

satsen skal ses i sammenhæng med planlovens § 15, stk. 2, nr. 9, hvorefter der i

en lokalplan kan stilles krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være al-

mene boliger. Det vil være op til parterne i afviklingsplanen af afgøre, hvor der

evt. skal bevares eller nyopføres boliger inden for rammen på 25 pct.

Angående spørgsmålet om ekspropriation skal det bemærkes, at det altid vil

bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som det fremgår af lov-

forslaget kan der peges på en række elementer, der må tillægges betydning ved

udøvelsen af dette skøn, navnlig peges på indgrebets formål og begrundelse, i

hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, herunder om det rammer

mange eller få personer, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig

eller aktuel råden, og om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den

hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne rettighed.

Særligt om statslig overtagelse

Danske Lejere

finder, at kommuner, boligorganisationer og beboere positivt

bør kunne råde over egne ressourcer. Staten skal derfor under ingen omstæn-

digheder udstyres med retten til at overtage boligafdelinger med henblik på at

afvikle et ghettoområde.

BOSAM

anfører, at muligheden for statens overtagelse af et ghettoområde stri-

der mod såvel beboerdemokratiet som det kommunale selvstyre.

LLO

finder det ekstraordinært af ekspropriere, fordi man finder beboersam-

mensætningen uhensigtsmæssig. Det bemærkes, at det er boligorganisationen,

der får en evt. ekspropriationserstatning, mens lejerne mister retten til at bo i

den hidtidige bolig, hvilket de bør have kompensation for ud over dækning af

flytteudgifter.

finder det yderst bekymrende og uhørt, at en minister ud fra ikke kendte

kriterier i særlove bemyndiges til at tvangsovertage en privat forenings ejen-

dom, idet boligselskaberne er stiftet på privatretligt grundlag.

er kritisk over

for, at der nærmest trues med tvangsindgreb.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at be-

stemmelsen om statslig overtagelse er medtaget for at give ministeren en mu-

lighed for at kunne intervenere, hvis en boligorganisation og en kommune ikke

har udarbejdet en udviklingsplan, som ministeren kan godkende, og ikke har

overholdt et efterfølgende påbud om at afvikle et konkret ghettoområde.

Der er ikke tale om, at ministeren bemyndiges til at tvangsovertage områder ud

fra ikke-kendte kriterier i særlove. Ministeren bemyndiges til at iværksætte de

nødvendige tiltag med henblik på statslig overtagelse. Det vil sige, at der skal

udarbejdes en lov herom. I denne lov vil alle detaljer i relation til statens over-

tagelse blive fastsat. Folketinget vil således have mulighed for at tage stilling til

Side 14/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

selve grundlaget for den statslige overtagelse og afvise at vedtage denne. Der-

udover vil Folketinget have mulighed for at tage stilling til alle elementer i det

pågældende lovforslag.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

5. Afkald på tillægskøbesum

finder det positivt, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at

undlade at opkræve tillægskøbesum.

BOSAM

LLO

påpeger, at muligheden for at undlade at opkræve tillægskøbs-

sum er at betragte som et subsidie til en privat developer, der skal udvikle et

boligområde

–

og anbefaler, at forslaget omfatter både private og almene bolig-

organisationer for ikke at være konkurrenceforvridende.

Transport- Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at salgsprisen

for en ejendom afhænger af den tilladte anvendelse. Boligorganisationens net-

toprovenu ved salget forøges derfor, hvis der ikke i den forbindelse skal betales

tillægskøbesum. Et afkald på tillægskøbesum kommer således boligorganisati-

onen og ikke den private køber til gode.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

6. Udvidelse af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre

indsatser mod parallelsamfund uden afdelingens godkendelse og

kommunernes tilsyn

Arkitektforeningen

advarer imod, at beboerdemokratiet udhules ved indsættel-

se af en bestemmelse om, at boligorganisationens øverste myndighed kan

iværksætte indsatser mod parallelsamfund, selv om de berørte afdelinger ikke

har godkendt iværksættelsen. Der bør være meget klare retningslinjer og stren-

ge betingelser for anvendelsen af sådan bestemmelse.

BOSAM

finder, at forslaget sætter beboerdemokratiet i afdelingerne helt ud af

spillet.

BOSAM

henviser i den forbindelse til, at tiltaget ikke vil vise beboerne

de danske demokratiske traditioner.

Rådet for Socialt Udsatte

finder, at inddragelse af socialt udsatte altid er bedre,

end at store beslutninger træffes hen over hovedet på dem.

LLO

anfører, at ordningen medfører, at lejerne får mindre indflydelse på deres

egne boligforhold. En stor del af afdelingens fremtid og selvbestemmelse vil

ikke længere være hos beboeren. Det er

LLO’s

holdning, at beboerne skal kunne

bestemme over deres bolig og hjem, og herunder over, hvilke projekter, der skal

iværksættes for at gøre boligområdet mere attraktivt.

LLO

er derfor imod den-

Side 15/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ne bemyndigelse til organisationsbestyrelserne og finder det kritisabelt at de

”forebyggende indsatser” ikke er defineret skarpere.

Aarhus Kommune

anfører, at det er helt centralt, at kommunalbestyrelsen i

ghettoområder kan stille krav om salg, nedrivning eller omdannelse af boliger,

opdeling af boligafdelinger i mindre enheder, krav til kvalitet i renoveringer,

vedligeholdelsesniveau og tryghedsskabende foranstaltninger som f.eks. video-

overvågning. Kommunen finder derfor, at der bør gives den fornødne hjemmel

hertil, ligesom kommunen finder, at der bør indføres hjemmel for kommunen

til at ekspropriere i det omfang kommunens påbud giver anledning til dette.

Endelig finder kommunen behov for en nøje beskrivelse af kommunalbestyrel-

sens beføjelser.

finder det beklageligt, at lovforslaget ikke giver udtrykkelig

mulighed for, at kommunalbestyrelsen i ghettoområder kan stille krav om salg,

nedrivninger, omdannelse m.v. Det anføres i den forbindelse, at det kan være

svært for boligorganisationen selv at træffe sådanne beslutninger.

anfører, at lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at boligorganisatio-

nens øverste myndighed kan nedsætte en realiseringsbestyrelse.

har ingen

bemærkninger til den foreslåede regel, så længe det er frivilligt for kommuner-

ne at deltage.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at be-

føjelsen for boligorganisationens øverste myndighed til at iværksætte arbejder

netop forudsætter, at afdelingens godkendelse på demokratisk vis forinden er

søgt opnået, og at der i fornødent omfang har været dialog med afdelingen.

Desuden skal der være tale om nødvendige arbejder, der ikke bør udskydes,

fordi det ikke har været muligt at opnå afdelingens godkendelse. Ved at hen-

lægge beføjelsen til øverste myndighed sikres det netop, at afgørelsen træffes

inden for rammerne af beboerdemokratiet. Det bemærkes i den forbindelse

dels, at boligorganisationens beboere har flertallet af stemmer i øverste myn-

dighed, dels at reglen svarer fuldstændig til de allerede gældende regler om

gennemførelse af arbejder.

Den foreslåede bestemmelse om realiseringsbestyrelser indeholder ikke en ny

adgang til at indsætte realiseringsbestyrelser, men alene er en regulering af

disses sammensætning. Det vil være frivilligt for kommunalbestyrelsen at del-

tage i etablering af realiseringsbestyrelsen og dennes arbejde.

I forhold til KL og Aarhus Kommunes høringssvar vedrørende yderligere kom-

munale beføjelser forventes der fremsat et ændringsforslag til lovforslaget, som

vil indeholde forslag til yderligere kommunale kompetencer, herunder til at

påbyde salg og nedrivning af almene boliger.

7. Skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler

Arkitektforeningen

anerkender, at der i nogle situationer kan være behov for at

ændre beboersammensætningen i ghettoområder, men at en skærpelse af an-

Side 16/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

visnings- og udlejningsregler bør gå hånd i hånd med fysiske og sociale indsat-

ser for at få effekt.

Aarhus Kommune

anfører, at der er risiko for, at der opstår nye områder, hvor

den sociale balance kan være udfordret, når såvel anvisning som ventelisteud-

lejning begrænses i udsatte boligområder.

henviser til sit høringssvar af 28. marts 2018.

De relevante afsnit findes på

side 5-8 i bilaget til høringssvaret. Disse sider vedlægges derfor som bilag til

høringsnotatet.

I det tidligere høringssvar anfører

KL,

at lovforslaget ikke er tilstrækkeligt fore-

byggende i sit sigte, da det kun rettes mod boligområder, hvor ”skaden er sket”.

finder ingen grund til at gøre anvendelse af fleksibel udlejning obligatorisk,

da mange kommuner har benyttet redskabet i årevis til at styre beboersam-

mensætningen i visse boligområder. Desuden bemærkes, at fleksible udlej-

ningsregler kun vil have en positiv effekt i områder, hvor der reelt er en venteli-

ste. Også

anfører, at obligatorisk fleksibel udlejning kun vil have effekt, hvis

der er personer på ventelisten, der opfylder de fastsatte kriterier.

anfører

desuden, at lovforslaget umiddelbart kan tolkes sådan, at boligerne skal stå

tomme, hvis der ikke findes personer på ventelisten, der opfylder de fastsatte

kriterier.

vurderer, at det kræver et boligmarked med et vist boligunderskud, hvis

afvisningen af de personer, der nævnes i § 51 og § 59, ikke skal betyde, at der vil

opstå situationer med udlejningsvanskelighed og dermed økonomiske tab for

afdelingerne.

vurderer, at de foreslåede begrænsninger i kommunernes adgang til at anvi-

se borgere til udsatte boligområder vil betyde, at kommunerne mister boliger til

boligsocial anvisning. Det anføres, at målgruppen for boligsocial anvisning i

mange kommuner netop er de personer, som forslaget omhandler. Forslaget vil

medføre, at der skal findes boliger i andre dele af kommunen, hvor andelen af

personer uden beskæftigelse kan være større, og hvor huslejeniveauet kan være

en hindring. Ventetiden for borgere med akutte boligsociale problemer vil stige.

Det er vigtigt for

KL,

at de nye regler ikke bliver en hindring for, at der kan op-

retholdes eller etableres boliger til særlige grupper. Der foreslås derfor en præ-

cisering af § 60, stk. 4, således at også familieboliger, der indgår i bofællesska-

ber, vil være undtaget fra anvisningskravet efter beskæftigelses- og uddannel-

seskriterier.

anfører endelig, at den foreslåede bestemmelse i almenboliglovens § 51 c vil

indebære, at boliger kan komme til at stå tomme. Det anføres desuden, at der

er tale om en bureaukratisk godkendelsesordning, idet kommunen vil skulle

Side 17/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

forholde sig til samtlige udlejninger. Den mulige gevinst for boligområdet står

næppe mål med den administrative byrde for kommunerne.

anfører, at der er behov for en meget smidig administration af kravet i den

foreslåede nye § 51 c i almenboligloven om, at boligorganisationen skal afvise

boligsøgende, der ikke allerede har bolig i en afdeling, der de seneste 4 år har

været en del af et ghettoområde, når den boligsøgende og dennes eventuelle

ægtefælle modtager integrationsydelse, i praksis vil medføre forlængede udlej-

ningstider. Desuden anføres, at forslaget vil medføre forøget administration for

boligorganisationerne.

finder det fornuftigt at forebygge, at de udsatte boligområder udvikler sig i

retning af at blive ghettoer, men finder, at det må overvejes, om personer med

mange års fast tilknytning til arbejdsmarkedet, som er blevet ramt af arbejds-

løshed eller sygdom eller har fået førtidspension på grund af nedslidning skal

udelukkes fra at blive anvist en bolig i et udsat boligområde.

finder det desuden ikke indlysende, hvordan begrebet ”6 sammenhængende

måneder” skal fortolkes,

idet formuleringen er ændret siden høringen over

første udkast til lovforslaget.

Handicaprådet i Københavns Kommune

finder det urimeligt, at mennesker på

førtidspension ikke må anvises en bolig i et udsat boligområde. Samtidig spør-

ges, hvad der skal ske med boliger indrettet til personer med fysisk handicap i

de pågældende områder. Der henvises i den forbindelse til, at Landsbyggefon-

den giver særlig støtte til renovering, så der netop kan indrettes boliger til bor-

gere med fysiske handicap.

Aarhus Kommune

anfører, at det vil være nødven-

digt at dispensere fra forbuddet for målgruppen for tilgængelighedsboliger, idet

boligerne ellers vil skulle udlejes til borgere, der ikke er handicappede.

Institut for Menneskerettigheder

henviser til deres høringssvar af 3. april 2018

for så vidt angår en nærmere gennemgang af menneskeretten og til instituttets

generelle bemærkninger om forslagets konsekvenser for mindrebemidlede bor-

geres adgang til en bolig.

Det nævnte høringssvar vedlægges derfor som bilag

til høringsnotatet.

I det tidligere høringssvar har

Institut for Menneskerettigheder

tilkendegivet,

at man er af den opfattelse, at det er et anerkendelsesværdigt og sagligt formål

at søge at opnå en mere varieret beboersammensætning i et udsat boligområde,

men at det er et problem, at der ikke samtidig er fokus på at sikre ressourcesva-

ge boligsøgende adgang til boliger i andre boligområder.

Instituttet

bemærker,

at der tidligere er udtrykt international bekymring over, at udsatte og margina-

liserede grupper oplever barrierer i forhold til at realisere retten til en passende

bolig. Det er derfor

instituttets

opfattelse, at der må forventes international

kritik af de skærpede anvisnings- og udlejningsregler.

Side 18/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder

gør opmærksom på, at personer der opfylder

kriterierne for førtidspension er kendetegnet ved at have et handicap og derfor

omfattet af beskyttelsen i FN’s Handicapkonvention

om forbud mod diskri-

mination og om retten til frit valg bolig på lige fod med andre og om beskyttel-

sen mod diskrimination af personer med handicap i henhold til Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention. Der gøres desuden opmærksom på, at

disse personer kan have behov for en særlig handicapvenlig bolig og allerede

derfor kan have en udsat position på boligmarkedet.

Ifølge

Institut for Menneskerettigheder

indebærer den foreslåede ordning en

risiko for uproportional forskelsbehandling af personer med handicap ved at

afvise en førtidspensionist, som søger bolig. Det vil dog afhænge af, hvordan

undtagelsen i almenboliglovens § 59, stk. 7, administreres.

Instituttet

anbefaler

på den baggrund, at der redegøres for menneskeretten i bemærkningerne til

lovforslaget, herunder forbuddet mod diskrimination af personer med handi-

cap og krav om at administration af undtagelsesbestemmelsen i almenboliglo-

vens § 59, stk. 7, skal være saglig og proportional.

Endvidere vurderer

Institut for Menneskerettigheder,

at der er risiko for, at en

pligt for boligorganisationer til at afvise boligsøgende til afdelinger, hvis den

boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse, vil udgøre dis-

krimination, hvis en indirekte forskelsbehandling ikke er saglig og proportional

(forholdsmæssig). Det bemærkes, at der vil være mulighed for at dispensere fra

udlejningsforbuddet i særlige tilfælde, men at det er uklart, hvordan denne

dispensationsordning i praksis vil skulle administreres.

Institut for Menneske-

rettigheder

anbefaler en redegørelse for menneskerettigheder på baggrund af

etnicitet og nationalitet samt kravet om, at en forskelsbehandling skal være

saglig og proportional.

Dansk Socialrådgiverforening

ønsker, at udsatte borgere også kan bo i de store

byer, og mener, at den almene boligsektor er central i den forbindelse. Det er

derfor ikke rimeligt at gøre det svært eller umuligt for store grupper af modta-

gere af forsørgelsesydelser at få en bolig i disse områder. Mange af dem vil ab-

solut kunne bidrage godt til et lokalområde, og der er ingen grund til at diskva-

lificere og udelukke så mange kontanthjælps-, dagpenge- sygedagpengemodta-

gere, førtidspensionister etc. fra at være med i fællesskabet i et boligområde.

Man løser ikke sociale eller integrationsmæssige problemer ved at forhindre

borgere på overførselsindkomst i at bo i en stor del af de almennyttige boliger.

Man risikerer i stedet at skærpe problemerne. Foreningen gør desuden op-

mærksom på, at problemerne vil blive forværret, når arbejdsløsheden en dag

stiger igen.

Rådet for Socialt Udsatte

anfører, at der allerede findes en række værktøjer til

at fremme en mere socioøkonomisk blandet beboersammensætning i de udsat-

te boligområder, og rådet finder at lovforslaget går for vidt. I den forbindelse

nævnes skærpelsen af anvisnings- og udlejningsregler i forhold til borgere på

Side 19/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

overførselsindkomst. Der gøres herunder særligt opmærksom på, at mennesker

på førtidspension ikke har mulighed for at ændre deres indkomstmæssige situ-

ation.

Danmarks Lejerforeninger

finder, at forslaget om afvisning af boligsøgende,

når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle modtager integrations-

ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik

indebærer en åbenlys diskrimination af disse grupper.

Danmarks Lejerfor-

eninger

finder desuden, at forslaget gør ventelistesystemet illusorisk. Endelig

bemærkes det, at de kommuner, der har ghettoområder, vil blive stillet over for

store problemer med at anvise boliger til borgere på kommunernes akutlister.

Dette kan føre til en væsentlig forøgelse af hjemløsegruppen, der ligeledes kan

blive udvidet med enlige børnefamilier.

LLO

peger på, at fleksibel udlejning allerede benyttes i samarbejde mellem

boligorganisationer og kommuner, og at ny lovgivning herom ikke er nødven-

dig.

LLO

påpeger desuden, at forslaget vil medføre længere ventelister til afde-

linger uden fleksibel udlejning.

Transport- Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at d

Side 20/32

er konstateret behov for at ændre beboersammensætningen i udsatte bolig-

områder, hvor en høj andel af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, og

mange er på

overførselsindkomster. Almenboligloven indeholder allerede i dag

en række redskaber, der har til formål at skabe en mere varieret beboersam-

mensætning, men der træffes ikke altid de nødvendige beslutninger, ligesom

redskaberne til tider viser sig utilstrækkelige til at få løst problemerne.

Med

lovforslaget udbygges og konkretiseres disse redskaber, som skal understøtte

henholdsvis kommunernes og boligorganisationers arbejde for at nå målet om

en varieret beboersammensætning i den enkelte boligafdeling/boligområde.

De nye og skærpede anvisnings- og udlejningskrav har et snævert sigte, idet de

alene forslås anvendt i de boligområder, som falder ind under kategorien ud-

satte boligområder, som udgør en mindre andel af den samlede almene bolig-

sektor, og hvor der er et særligt behov for at ændre beboersammensætningen.

Forslaget vil derfor også have konsekvenser i forhold til anvisning af boliger til

særlige persongrupper. Det er ikke hensigten, at de skærpede anvisnings- og

udlejningskriterier skal stå isoleret. Der vil som hidtil være mulighed for at

iværksætte sociale indsatser, ligesom det følger af forslaget om udviklingsplan,

at der vil skulle ske fysiske forandringer i de pågældende områder.

Flere høringsparter nævner, at kommuner og boligorganisationer som følge af

forslagene om skærpede krav til anvisning og udlejning vil få færre ledige boli-

ger at anvise visse boligsøgende til. Transport- Bygnings- og Boligministeriet

bemærker, at anvisning og udlejning af almene boliger allerede i dag sker inden

for rammerne af en række anvisnings- og udlejningsbestemmelser, som stiller

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

krav til placeringen af visse boligsøgende for at opnå en mere varieret beboer-

sammensætning i den almene boligsektor.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at den almene

boligsektor i Danmark har en volumen og en bredde, der gør sektoren i stand til

at kunne håndtere supplerende anvisnings- og udlejningskrav, uden at dette vil

medføre dannelse af nye udsatte boligområder.

Der er ca. 611.000 almene boliger med omkring 1. mio. beboere, og huslejen er

gennemsnitligt ca. 5.100 kr. om måneden på landsplan. Boligomsætningen var

i 2017 på ca. 73.000 boliger, heraf blev godt 2.200 boliger fraflytte de godt

18.000 almene familieboliger, som ligger i de 16 områder, der har været på

ghettolisten i mindst fire år (og som derfor må forventes at blive omfattet af et

40 pct. reduktionskrav). Dette svarer til en gennemsnitlig årlig fraflytningspro-

cent fra de 16 områder på 12 pct.

Såfremt personer, der fraflytter et ghettoom-

råde, fortsat ønsker at bo i den pågældende kommune, er vurderingen, at der

vil være kapacitet til dette.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan tilslutte sig, at enhver borger har

ret til en bolig, og at der ikke må ske diskrimination. I det omfang de skærpede

anvisnings- og udlejningsvisningsregler afskærer visse boligsøgende fra en bo-

lig i et udsat boligområde, vil de pågældende kunne få en bolig i andre områder

efter ventelisteprincippet, der evt. ved aftale mellem boligorganisationen og

kommunalbestyrelsen vil kunne suppleres med aftale om udlejning efter særli-

ge kriterier, der kan give sådanne boligsøgende fortrinsret i et vist omfang.

Derudover kan kommunalbestyrelsen benytte reglerne om kommunal anvis-

ning til at anvise borgere med et påtrængende boligsocialt behov en bolig i et

andet boligområde. Det bemærkes, at en boligsøgende som hidtil ikke vil kunne

stille krav til boligen eller dennes beliggenhed i kommunen.

Almenboliglovens undtagelsesbestemmelse i § 59, stk. 7, videreføres uændret,

således at en kommune vil kunne anvise en boligsøgende, der som udgangs-

punkt ikke må anvises en bolig i et udsat område, til det pågældende område,

hvis kommunen ikke har mulighed for at anvise en anden passende bolig. Der

er ikke lagt op til, at kommunernes praksis på området ændres.

Udtrykket

”6 sammenhængende måneder”

i de foreslåede § 59, stk. 5-7, er

identisk med det tilsvarende udtryk i almenboliglovens § 51 b, stk. 1, der fortol-

kes som ”de seneste 6 sammenhængende måneder”. Denne fortolkning har

ikke givet anledning til problemer i praksis.

Transport- Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at det ikke er hensig-

ten at udelukke folkepensionister og efterlønsmodtagere fra at flytte ind i en

almen bolig i et udsat boligområde. Disse er således ikke omfattet af de skær-

pede anvisnings- og udlejningsregler i relation til kombineret udlejning og

kommunal anvisning, ligesom de ikke er omfattet af udlejningsforbuddet i den

Side 21/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

foreslåede nye § 51 c. Derimod er anvisning og udlejning af boliger i familiebo-

ligbofællesskaber omfattet af de skærpede regler i deres helhed.

Til bemærkningerne om anvendelse af særligt handicapvenlige boliger i udsatte

boligområder bemærker ministeriet, at disse boliger fortsat vil kunne anvises til

personer med handicap, der er alderspensionister, eller i arbejde eller under

uddannelse.

I forhold til anvendelsen af obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområ-

der vil det være op til kommunerne at beslutte det nærmere indhold af beskæf-

tigelses- og uddannelseskriterierne, herunder at tage stilling til rækkevidden af

kriteriernes anvendelse. Ministeriet kan anbefale, at kommunen inddrager

boligorganisationerne i udformningen af de konkrete beskæftigelses- og ud-

dannelseskriterier.

Det kan nævnes, at boligorganisationernes anvisning af ledige boliger til bolig-

søgende i mange boligområder allerede i dag finder sted efter særlige udlej-

ningskriterier, som kommunerne og boligorganisationerne har aftalt. Der er

tale om kriterier, der giver særlige grupper af boligsøgende fortrinsret til de

ledige boliger. Det nye er således alene, at visse områder fremover skal anvende

fleksible udlejningskriterier, og at disse fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at der ikke kræves en

kommunal godkendelse i forbindelse med den

nye § 51 c i almenboligloven om,

at boligorganisationen skal afvise boligsøgende, der ikke allerede har bolig i en

afdeling, der de seneste 4 år har været en del af et ghettoområde, når den bolig-

søgende og dennes eventuelle ægtefælle modtager integrationsydelse, uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Der er alene tale

om en oplysning, der må forventes meget hurtigt at kunne findes i de registre,

som kommunalbestyrelsen har adgang til. Det bemærkes, at den foreslåede

bestemmelse ikke er til hinder for, at oplysningen indhentes telefonisk. Det kan

dog komme på tale, at kommunalbestyrelsen må foretage en egentlig sagsbe-

handling i forbindelse med dispensationsadgangen. Dette vurderes at ville

kunne ske hurtigt, da kommunen formodningsvis allerede kender de pågæl-

dende borgere.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

8. Ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet

Institut For Menneskerettigheder

henviser til sit høringssvar af 3. april 2018.

De relevante afsnit findes på side 7-9, der derfor vedlægges som bilag til hø-

ringsnotatet.

Instituttet

bemærker, at der efter Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions art. 8 skal foretages en konkret proportionalitetsafvejning

under en sag om udsættelse og finder det vanskeligt at se, hvordan dette skal

kunne finde sted inden for rammerne af det foreslåede. Der efterlyses eksem-

Side 22/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

pler på, hvilke tilfælde fogedretten vil kunne nægte sagen fremme. Endvidere

henvises til Højesterets dom af 1. maj 2018, hvor Højesteret afsagde dom om

udsættelse af lejere, der havde begået kriminalitet uden for boligafdelingens

område. På baggrund af bl.a. denne dom anbefales det at genoverveje, om for-

slaget er nødvendigt.

LLO

mener, at kriminalitet alene skal straffes med en strafferetlig sanktion og

ikke yderligere sanktion i form af ophævelse af lejemål. Det bemærkes, at for-

slaget kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, bl.a. ved vold i familien, som

kan resultere i, at lejemålet ophæves for hele familien. Derudover anfører orga-

nisationen, at det efter deres opfattelse ikke er realistisk, at der i forbindelse

med sagens behandling i fogedretten vil ske en tilstrækkelig prøvelse af, hvor-

vidt en ophævelse er i strid med lejers menneskerettigheder.

Danske Lejere

Danmarks Lejerforeninger

finder, at forslaget vil medføre, at

udlejeren kan pålægge den dømte lejer en ekstra straf, og at en sådan beføjelse

ikke bør være en del af lejelovgivningen. Det anføres endvidere, at afstandskri-

teriet er uklart formuleret og nærmere bør præciseres.

Danmarks Lejerforeninger

er imod forslaget om udvidelse af ophævelsesad-

gangen. Udlejer bør kun kunne ophæve lejemålet i forbindelse med hændelser,

der har direkte forbindelse til ejendommen. Organisationen anfører desuden,

at udlejer vil kunne ophæve lejemål flere år efter, at lejeren har udstået sin

straf.

Danske Udlejere

tiltræder forslaget. Foreningen ønsker det præciseret, hvor-

dan udlejeren kan indhente de nødvendige oplysninger om lejerens forhold,

herunder om udlejeren eller fogedretten kan få udleveret den pågældende dom

over lejeren.

bemærker, at boligorganisationerne største udfordringer ved de nuværende

regler om ophævelse af lejemål er straffesagernes sagsbehandlingstid, hvorfor

disse bør forkortes. Endvidere finder organisationen, at afstandskriteriet bør

defineres helt præcist, således at der opstår færrest mulig tvivlsspørgsmål. En-

delig anføres det, at der bør indføres en procedure for at sikre, at boligorganisa-

tionerne bliver informeret om relevante domme.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at den

foreslåede ophævelsesgrund for beboere, der begår kriminalitet, omfatter de

groveste husordensovertrædelser, som også efter den gældende retsstilling

normalt begrunder ophævelse. Der er dermed ikke tale om en ny retsstilling i

lejeretten, når en lejeaftale kan ophæves som følge af lejerens kriminalitet eller

som følge af kriminalitet begået af medlemmer af lejerens husstand eller andre,

som lejeren har givet adgang til det lejede.

Side 23/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det foreslåede indebærer alene den ændring, at afgrænsningen knyttes til, at

den pågældende er straffet med ubetinget fængsel eller lignende for nærmere

bestemte kriminelle handlinger, der i forslaget er defineret som utryghedsska-

bende, samt at ophævelse kan ske som følge af denne type af kriminalitet, når

den er begået inden for en afstand af 1 km fra den ejendom, hvor lejeren bor.

Det er vurderingen, at det forhold, at lejeren eller medlemmer af lejerens hus-

stand idømmes en ubetinget frihedsstraf for kriminalitet omfattet af den fore-

slåede ordning, altid vil skulle betragtes som væsentligt og dermed kunne dan-

ne grundlag for en ophævelse. Udlejer skal dermed ikke godtgøre, at lejers flyt-

ning er påkrævet.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.7.2, svarer den foreslåede ordning på

dette punkt til lejelovens § 93, stk. 1, litra i, og almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.

9, om ophævelse af lejemål for personer, der er straffet for overtrædelse af et

forbud nedlagt i medfør af enten hashklubloven eller rockerborgsloven.

Særligt i forhold til afstandskriteriet på 1 km. fremgår det af de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 2, nr. 5, og § 3, nr. 2, at den geografiske afstand

fastsættes fra det tætteste yderste punkt af matriklen, hvorpå lejerens eller

medlemmer af lejers husstands lejemål er beliggende, og til det sted, hvor ger-

ningen ifølge dommen er begået.

I forhold til sagens behandling i fogedretten bemærkes, at lejelovens § 107, stk.

3, og almenlejelovens § 107, stk. 3, finder anvendelse i sager omfattet af den

foreslåede ordning, således at der i fogedretten er mulighed for

–

foruden do-

kumentbevis i form af domsudskrift fra straffesagen

–

at føre enkelte vidner,

hvis det måtte skønnes nødvendigt. Det bemærkes i den forbindelse, at denne

mulighed ikke er begrænset til udlejer.

Der vil derudover i forbindelse med en umiddelbar fogedforretning efter den

foreslåede ordning skulle foretages en konkret proportionalitetsafvejning efter

EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatlivet og familielivet. Som

anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.7.1, svarer dette til

gældende ret, hvorefter domstolene i forbindelse med behandlingen af sager

om ophævelse og udsættelse af lejemål foretager en konkret proportionalitets-

afvejning i lyset af EMRK artikel 8. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved

denne afvejning bl.a. vil kunne indgå oplysninger om lejerens og husstandens

forhold, herunder om hjemmeboende børn mv.

Fogedretten vil fortsat kunne afvise at fremme forretningen, hvis fogedretten

finder det betænkeligt at fremme forretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.

På baggrund af høringssvarene, bl.a. spørgsmålet om hvorvidt lovforslaget

medfører, at udlejeren kan opsige lejeren flere år efter at vedkommende er

dømt, er det præciseret i de specielle bemærkninger til forslagets § 2, nr. 5, og §

Side 24/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3, nr. 2, at det forudsættes, at adgangen til at ophæve lejemålet efter den fore-

slåede bestemmelse udnyttes i relativ nær tidsmæssig tilknytning til den straf-

fedom, der danner grundlag for udsættelsen, og uden unødigt ophold efter at

udlejer har fået kendskab til den pågældende straffedom. Det er endvidere til-

føjet, at lejerens flytning fra lejemålet forud for domsafsigelsen eller lejemålets

ophævelse ikke i sig selv medfører, at lejemålet ikke kan ophæves for den reste-

rende del af husstanden.

9. Videregivelse af oplysninger om kriminalitet

Datatilsynet

finder det uklart, om der med ændringen af almenboliglovens § 63

e tilsigtes en egentlig fravigelse af databeskyttelsesforordningens og databe-

skyttelseslovens bestemmelser om behandling af personoplysninger og gør

opmærksom på, at nationale regler skal indrettes i overensstemmelse med da-

tabeskyttelsesforordningens bestemmelser, medmindre der efter forordningen

kan eller skal fastsættes nationale regler. Tilsynet finder det desuden uklart,

hvordan den foreslåede ordning om udveksling behandling af oplysninger om

strafbare forhold vil blive udmøntet i praksis, herunder videregivelse af oplys-

ninger f.eks. i form af domme fra politi og domstole til de private boligorganisa-

tioner mv. samt videregivelse af oplysninger boligorganisationerne mv. imel-

lem.

Datatilsynet

bemærker videre, at boligorganisationerne ikke frit kan beslutte,

hvordan de vil administrere ordningen, idet førelse af et såkaldt advarselsregi-

ster forudsætter tilladelse fra Datatilsynet. Tilsynet peger endvidere på et behov

for afklaring af, om det vil kunne lade sig gøre at anonymisere oplysninger i

domme om ofre og vidner tilstrækkeligt effektivt.

Tilsynet foreslår desuden en række ændringer i lovforslagets bemærkninger

vedrørende berigtigelse og sletning af oplysninger, sporbarhed med hensyn til,

hvem der har fået oplysninger, sikring af, at der sker underretning ved grund-

lag for berigtigelse eller sletning af oplysninger samt tydeliggørelse af, at be-

handling af oplysninger skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven.

LLO

bifalder forslaget i det omfang der er tale om kriminalitet, der udgør eller

har udgjort en fare for ejendommens øvrige beboere, men anfører, at ordnin-

gen ikke må misbruges til at omfatte andre forhold. Forslaget bør derfor be-

grænses til sådanne forhold.

Aarhus Kommune

foreslår, at det overvejes at indføre hjemmel til, at kommu-

nerne kan indhente oplysninger om årsager til opsigelse fra den tidligere bolig,

domme m.v. uden borgerens samtykke.

finder det positivt, at lovforslaget sigter efter at give boligorganisationerne

bedre redskaber til en tryghedsskabende indsats, men anfører at forslaget byg-

ger på fejlagtige antagelser om, hvilke oplysninger der i dag bliver udvekslet

Side 25/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

mellem politiet og boligorganisationerne.

foreslår, at der etableres en gene-

relt gældende ordning med faste procedurer, som sikrer, at boligorganisatio-

nerne bliver orienteret om relevante domme som forudsætning for, at de fore-

slåede regler om videregivelse af oplysninger kan få den ønskede effekt.

Transport- Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

den

foreslåede ændring ikke indfører en ny hjemmel for videregivelse af oplysnin-

ger, men alene en udvidelse af den allerede bestående hjemmel med endnu en

opsigelses- og ophævelsesgrund, der indføres med de samtidig foreslåede æn-

dringer af almenlejeloven. Der tilsigtes ikke med lovforslaget en ændring af

proceduren for boligorganisationernes mulighed for udveksling af oplysninger,

herunder databeskyttelsesretlige forpligtelser i den forbindelse.

Når det i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at det fortsat overlades til

boligorganisationerne m.v. selv at afgøre, hvordan de vil administrere ordnin-

gen, sigtes der således ikke på overholdelse af reglerne i

databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven men alene på spørgsmålet om i hvilket

omfang, boligorganisationerne vælger at videregive oplysninger og benytte

modtagne oplysninger i forbindelse med udlejning af boliger, og hvordan de vil

bruge modtagne oplysninger, herunder i form af enten et fælles register eller et

Boligorganisationerne har således fortsat kun adgang til at videregive og be-

handle personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at udføre den

væsentlige samfundsopgave, som styrkelse af den tryghedsskabende indsats i

boligområdet udgør. Det tillægges i den forbindelse vægt, at boligorganisatio-

nernes udveksling af oplysninger om lejere og medlemmer af lejers husstand er

nødvendig for at kunne afvise boligsøgende, der tidligere har fået ophævet de-

res lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet. Der er således tale om

et nødvendigt led i den tryghedsskabende indsats. Den boligorganisation, der

har ophævet lejemålet, må fortsat alene videregive oplysninger om navnet og

adressen på den pågældende lejer eller medlem af lejers husstand samt oplys-

ning om, at ophævelsen er sket efter § 90, stk. 1, i almenlejeloven. Der må såle-

des ikke videregive oplysninger om, hvad der er den nærmere årsag til ophæ-

velsen, ligesom der ikke må videregives oplysninger om, hvilken nærmere be-

stemmelse ophævelsen er foretaget efter.

Til Aarhus Kommunes forslag om, at der indføres hjemmel til, at kommunerne

kan indhente yderligere oplysninger om f.eks. den nærmere ophævelsesårsag

uden borgerens samtykke, bemærkes, at kommunerne ikke ses at have behov

for en sådan mulighed, idet disse oplysninger er uden betydning for anvendelse

af anvisnings- og afvisningsbestemmelser.

For at styrke samarbejdet mellem politiet, kommuner og boligorganisationer og

sikre en ensartet håndtering af videregivelsesmuligheden vil Rigspolitiet som

Side 26/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

led i regeringens indsats mod parallelsamfund udarbejde nationale retningslin-

jer til politikredsene herom.

Høringssvarene har givet anledning til en tilpasning af lovforslagets bemærk-

ninger vedr. videregivelse af oplysninger.

Høringssvarene har ikke i øvrigt givet

anledning til ændringer.

10. Opsigelse af lejere ved afhændelse

Danske Lejere

anfører, at opsigelsesmuligheden er i strid med lejelovgivnin-

gens opsigelsesbeskyttelse, der skal give lejere tryghed i lejeboliger. Tillige an-

føres, at genhusning vil medføre en række forskellige problemer.

Danske Lejere

finder denne opsigelsesadgang problematisk og bemærker, at det ikke fremgår,

om de berørte lejere skal genhuses og af hvem.

LLO

er imod den foreslåede opsigelsesadgang.

undrer sig over, at genhusning af lejere, der opsiges på grund af salg, kun

må ske inden for samme boligområde. Det anføres, at dette vil vanskeliggøre

genhusningen og ikke synes foreneligt med en ambition om at flytte familier ud

af ghettoområderne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at opsigelses-

adgangen er begrænset til udsatte boligområder, jf. dette lovforslags § 2, nr. 2.

Der er således tale om en ganske ekstraordinær foranstaltning, som kan tages i

brug til afhjælpning af særlige problemstillinger, hvor det kan være hensigts-

mæssigt at tilføre andre boligformer end almene lejeboliger. Boligorganisatio-

nerne forventes at være i stand til at håndtere genhusningen med hensyntagen

til de pågældende beboere. Det indgår i lovændringen, at de berørte lejere skal

genhuses af boligorganisationen. Begrænsningen om, at genhusningen kun kan

ske i det pågældende boligområde, gælder alene for opsigelser ved afhændelse

af boliger som led i en udviklingsplan, jf. dette lovforslags § 2, nr. 3.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

11. Afhændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene bo-

liger

BOSAM

finder, at lovforslaget giver ministeren betydelige muligheder for at

godkende afhændelse og nedrivning af boliger i en tid, hvor der er lange vente-

lister.

LLO

er imod salg af almene boliger til private.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at al-

menboligloven i dag ikke indeholder regler om, i hvilke tilfælde transport-,

bygnings- og boligministeren kan godkende en ansøgning om afhændelse og

Side 27/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

nedrivning af ejendomme, som indeholder almene boliger. Bortset fra godken-

delse af afhændelse i forbindelse med udvikling af et byområde, er de foreslåe-

de bestemmelser alene et udtryk for en lovfæstelse af den praksis, der allerede i

dag følges ved ministerens godkendelse af salg eller nedrivning af almene boli-

ger.

Høringssvarene

har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

12. Anvendelse af nettoprovenu til tilskud til grundkøb

LLO

finder, at det i situationen er fornuftigt at bruge et nettoprovenu til grund-

køb, men understreger, at man er imod salg af almene boliger.

finder forslaget positivt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at

høringssva-

rene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

13. Ommærkning af almene familieboliger til ungdomsboliger

LLO

finder, at de foreslåede forbedrede muligheder for at ommærke familiebo-

liger til ungdomsboliger i ghettoområder skal begrænses, så ommærkning kun

kan finde sted i områder, hvor der er ”overskud* af de pågældende boliger. Der

henvises til, at en familie i en almen familiebolig fortsat vil have behov for et

sted at bo.

finder forslaget om forbedrede muligheder for ommærkning positivt, og

mener, det kan overvejes at udvide forslaget, så det også omfatter udsatte bo-

ligområder som helhed.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil samlet bemærke, at det

er et centralt mål med lovforslaget at nedbringe andelen af almene familieboli-

ger i de mest udsatte almene boligområder. En styrkelse af mulighederne for

ommærkning til ungdomsboliger forventes at kunne bidrage til at løse de særli-

ge boligsociale problemer i ghettoområder. Forslaget medfører samtidig mulig-

hed for et øget udbud af ungdomsboliger i områderne, hvor efterspørgslen er

tilstede.

Ministeriet finder samtidig, at den særlige mulighed skal begrænses til ghetto-

områder, således at de sædvanlige regler for støttede ungdomsboliger, herun-

der reglerne om, at boligerne maksimalt har et bruttoetageareal på 50 m

–

eller i visse tilfælde 55 m

–

finder anvendelse alle andre steder.

14. Fastsættelse af udlejningskriterier i forbindelse med afhændelse

af en almen boligorganisations ejendom

anfører, at den foreslåede bestemmelse ikke foreskriver, hvordan kommu-

nen skal føre sit tilsyn med overholdelsen af de fastsatte udlejningskriterier.

lægger derfor til grund, at kommunen har en vis frihed til selv at tilrettelægge

Side 28/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

tilsynsopgaven, og at en stikprøvekontrol eller krav om revisionspåtegninger

f.eks. vil kunne være tilstrækkelig.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at kommunal-

bestyrelsens påtaleret og pligten til at pålægge udlejer at ophæve lejeaftaler

indgået i strid med den tinglyste servitut indebærer, at kommunalbestyrelsen

er forpligtet til reelt at sikre sig, at servitutten overholdes. Kommunalbestyrel-

sen afgør selv, hvordan denne kontrol skal tilrettelægges. Det findes ikke nød-

vendigt at fastsætte nærmere regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal

tilrettelægge denne kontrol.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

15. Dansk som arbejdssprog

Kollegiekontoret i Aarhus

foreslår, at det på kollegier med stor andel af inter-

nationale beboere

–

evt. med kommunalbestyrelsens godkendelse - skal være

muligt at beslutte, at afdelingsmøder afholdes på engelsk.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at en mulig-

hed for fravigelse af danskkravet til fordel for et enkelt andet sprog må anses

for at være i strid med forslagets intentioner.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

16. Økonomiske bemærkninger

undrer sig over, at forslagets økonomiske konsekvenser for beboere, bolig-

organisationer og Landsbyggefonden ikke omtales i lovforslagets bemærknin-

ger.

mener ikke, at der i lovforslaget er taget højde for, hvad der skal ske med de

beboere, der ikke kan blive genhuset grundet boligmangel, for dyre huslejer

m.v.

ser derfor gerne, at der i lovforslaget tages stilling til, hvad man fra

kommunernes side skal gøre for at hjælpe disse beboere videre. De finder det

ligeledes nødvendigt at påpege, at kommunen må forvente en stor merudgift i

den forbindelse.

Herudover er

forundret over, at der ikke er medtaget de økonomiske konse-

kvenser lovforslaget har for boligorganisationerne, der udlejer og administrerer

almene boliger, herunder opgaver i forbindelse med udviklings- og afviklings-

planer, iværksættelse af salg, nedrivninger og flytning og genhusning af måske

flere tusinde beboere.

Aarhus Kommune

bemærker, at der i forbindelse med omdannelsen af udsatte

boligområder vil være en lang række kommunale udgifter, som ikke vil blive

kompenseret. Kommunen skønner således, at der vil være merudgifter på

Side 29/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

skønsmæssigt 206 mio. kr., hvoraf 120 mio. kr. vedrører kommunalt grundka-

pitalindskud til 1.000 erstatningsboliger.

Endvidere anfører

Aarhus Kommune,

at der bør tages hensyn til den skæve

fordeling af udsatte boligområder i hele landet og udgifterne hertil.

Endelig anfører kommunen, at der er behov for en fortsat stærk social indsats i

de udsatte områder, herunder også boligsocial indsats, og at der bør være fi-

nansiering hertil.

tager generelt forbehold overfor de økonomiske konsekvenser af lovforsla-

get.

vurderer således, at udgifter til omdannelse af boligområder ikke fuldt

ud dækkes af Landsbyggefondens renoveringsramme, men at forslaget vil med-

føre betydelige kommunale merudgifter. Dette gælder udgifter til kommunal

grundkapital ved opførelse af nye boliger, som der ikke er afsat finansiering til i

lovforslaget. Det gælder ligeledes en række afledte udgifter, eksempelvis til

indfrielse af restgæld, infrastrukturændringer og tomgangsleje, der ikke er afsat

tilstrækkelig finansiering til.

forudsætter, at kommunerne bliver økonomisk

kompenseret for disse merudgifter som følge af lovforslaget.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at der

som anført i lovforslaget ikke forventes erstatningsbyggeri af almene boliger

med deraf følgende binding af kommunal kapital i grundkapitalindskud.

Det skal i øvrigt bemærkes, at økonomiske og administrative konsekvenser for

boligorganisationerne i overensstemmelse med sædvanlig praksis ikke anføres

som konsekvenser for erhvervslivet.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Bilag:

Bilag 1: Høringsliste

Bilag 2: Siderne 4-8 af høringssvar af 28. marts 2018 fra KL, jf. omtale ovenfor

i afsnit 4 og 7

Bilag 3: Høringssvar af 3. april 2018 fra Institut for Menneskerettigheder, jf.

omtale ovenfor i afsnit 7 og 8

Side 30/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bilag 1

Høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af lov om almene boli-

ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Initiativer, der

modvirker parallelsamfund)

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Alzheimerforeningen

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Ankestyrelsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

ATP-ejendomme

BAT-Kartellet

Bedre Psykiatri

–

Danmarks Almene Boliger

BOSAM

Byfornyelsesrådet

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

Byggesocietetet

Bygherreforeningen i Danmark

Center for Boligsocial Udvikling

Danmarks Lejerforeninger

Dansk Byggeri

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Advokater

Danske arkitektvirksomheder

Danske Handicaporganisationer

Danske Lejere

Danske Regioner

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Udlejere

Danske Ældreråd

Datatilsynet

Den Danske Dommerforening

Det Centrale Handicapråd

Ejendomsforeningen Danmark

Ejerlejlighedernes Landsforening

Finans Danmark

Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen Danske Revisorer

Side 31/32

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige

Forsikring og Pension

Frivilligrådet

Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen

Håndværksrådet

Kollegiekontorerne i Danmark

KommuneKredit

Kommunernes Revision

–

BDO

Landsbyggefonden

Ældre Sagen

Lejernes Landsorganisation i Danmark

LOS

OK–Fonden

Psykiatrifonden

Rådet for Etniske Minoriteter

Rådet for Socialt Udsatte

SAND De hjemløses Landsorganisation

SBH

SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet)

Selveje Danmark

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Sind

Socialchefforeningen

Socialpædagogernes Landsforbund

TEKNIQ

Udbetaling Danmark

Side 32/32