L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Høringsnotat og høringssvar over ændringsforslag nr. 3 og 6-8, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 38 Bilag 12
Offentligt

Høringsnotat

Dato: 31. oktober 2018

J. nr. : 2018-790

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til ændringsforslag til forslag til

lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om

leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer til udvikling

eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævel-

se af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38)

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den 4. oktober 2018 en række myndigheder og organi-

sationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag, over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om lov om æn-

dring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsat-

te boligområder og ghetto-områder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse

af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38). Hø-

ringsfristen udløb den 22. oktober 2018.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til ændringsforslaget: Arkitekt-

foreningen, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Finans Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO), Rådet For Socialt Udsatte, SAND

–

De Hjemløses

Landsorganisation.

2. Følgende myndigheder og organisationer har

ikke

haft bemærkninger til ændringsforslaget: Ankesty-

relsen, ATP Ejendomme A/S, Landsbyggefonden, LOS

–

Landsorganisationen for sociale tilbud.

3. Følgende myndigheder og organisationer har

ikke

afgivet høringssvar til ændringsforslaget: Advokat-

samfundet, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden

vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvik-

ling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksom-

heder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fælles-

råd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale

Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husle-

je- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit,

Kommunernes Revision

–

BDO, OK–Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, SBH,

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Høringsnotat og høringssvar over ændringsforslag nr. 3 og 6-8, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2/7

SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, SFI

–

Det Na-

tionale Forskningscenter for Velfærd, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,

TEKNIQ, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.

4. Øvrige høringssvar: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar

fra følgende høringsparter, som

ikke

er angivet på lovforslagets høringsliste: SOS Racisme.

Bemærkninger til ændringsforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det fremsatte ændringsforslag

samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Kun bemærkninger, der vedrører det fremsatte ændringsforslag, indgår i notatet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte

synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-

valg.

Kommunalbestyrelsens beføjelser

2. Beboerdemokrati

3. Økonomi

Kommunalbestyrelsens beføjelser

–

Danmarks Almene Boliger

vurderer, at kommunernes mulighed for at gennemføre en udviklings-

plan uden om den almene boligorganisation vil bringe boligorganisationerne i en svær situation, da det

vil give et unødigt pres i deres samarbejde med kommunerne. BL opfordrer til, at arbejdet i boligområ-

derne baseres på et gensidigt samarbejde, som det oprindeligt var tanken og sædvane i andre sammen-

hæng.

finder det yderst positivt, at der med ændringsforslaget er lyttet til kommunerne.

er desuden

særlig positiv overfor, at kommunerne får mulighed for at give påbud om salg og nedrivning i tilfælde,

hvor der ikke kan opnås enighed med boligorganisationen om en udviklingsplan.

LLO

antager, at kommunerne vil bruge de værktøjer, de gives med ændringsforslaget til afvikling af

boligområder frem for at lade ministeren gøre det, da de anser sig for bedst egnede til at lave boligpoli-

tik i egne byer. Dette bør ikke foregå på lejernes bekostning.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Høringsnotat og høringssvar over ændringsforslag nr. 3 og 6-8, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 3/7

SAND

tager afstand fra udkastet til ændringsforslag, idet forslaget vil medføre, at kommunerne får mu-

lighed for at overtage boligorganisationernes handlemuligheder ved at indsætte en kommunal admini-

strator og sætte lokaldemokratiet ud af funktion, hvis boligorganisationerne ikke handler som lokalpoli-

tikerne ønsker. Ændringsforslaget vurderes at være et tiltag der fremtidigt giver vide rammer for at af-

vikle dele af den almene boligsektor.

SOS Racisme

finder, at lejere i forbindelse med ekspropriation ikke bør kunne opsiges, med mindre der

kan fremskaffes en midlertidig erstatningslejlighed til en tilsvarende husleje så tæt som muligt på bolig-

området.

SOS Racisme

finder desuden, at ekspropriation eller afvikling af eksisterende bebyggelser er

en dyr og dårlig løsning.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil samlet bemærke, at forslaget om, at kommunal-

bestyrelsen kan udarbejde en udviklingsplan, hvis der ikke kan opnås enighed med boligorganisationen

om en fælles plan, skal ses i sammenhæng med det generelle ønske om, at der etableres en udviklings-

plan, fremfor at en uenighed mellem kommune og boligorganisation i sig selv fører til, at der skal gen-

nemføres et afviklingspåbud, der vil være langt mere indgribende for de berørte afdelinger.

Ændringsforslaget vedrører alene de boligområder, der efter lovforslaget er omfattet af pligten til at

udarbejde en udviklingsplan. Forslaget medfører ikke videre rammer for afvikling af dele af den almene

boligsektor end lovforslaget i øvrigt, idet kommunalbestyrelsen ikke vil kunne ekspropriere i videre om-

fang end det, der er nødvendigt for at nå målet om en nedbringelse af andelen af almene familieboliger

til højst 40 pct. inden 2030 i overensstemmelse med den udviklingsplan, der godkendes af transport-,

bygnings- og boligministeren. Der gives ikke med ændringsforslaget mulighed for kommunal ekspro-

priation i forbindelse med afvikling af hårde ghettoområder.

Ændringsforslaget ændrer ikke ved lovforslagets regler om genhusning i forbindelse med erstatningsbo-

liger. Disse regler vil også gælde ved gennemførelse af kommunale udviklingsplaner.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.

2. Beboerdemokrati

er positiv over for forslaget om, at kommunerne kan indsætte en forretningsfører i boligorganisatio-

nen, såfremt boligorganisationen ikke efterkommer et påbud.

LLO

kan ikke støtte ændringsforslaget, idet der er tale om yderligere at forringe lejernes indflydelse i

forhold til den oprindelige parallelsamfundspakke, som også forringede lejernes indflydelse. Det anfø-

res, at kommunalbestyrelsen med forslaget kan gå helt uden om lejerne og deres repræsentanter i orga-

nisationsbestyrelsen og dermed træffe meget væsentlige beslutninger hen over hovedet på disse.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Høringsnotat og høringssvar over ændringsforslag nr. 3 og 6-8, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 4/7

LLO

vurderer, at ændringsforslaget betyder, at boligorganisationerne reelt bliver sat under administra-

tion, og at man dermed risikerer afdelinger uden afdelingsbestyrelser i 10-11 år. Det er alt for lang en

periode, og det vil være en uproportional straf at pålægge boligorganisationen eller afdelingsbestyrel-

sen. Der er ikke meget beboerdemokrati tilbage, hvis lejere sættes uden for indflydelse i så lang en peri-

ode.

Arkitektforeningen

mener, at beboerdemokratiet bør respekteres

–

også i forhold til udviklingsplaner

–

først og fremmest fordi beboernes ejerskab og forankring til arbejder og aktiviteter er afgørende for

omdannelsesprocessen i ghettoområder og udsatte boligområder.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at lovforslaget tager udgangspunkt i, at

almene boligorganisationer med tilhørende boligafdelinger skal sørge for, at deres virke foregår inden

for de rammer, som lovgiveren har fastsat.

Når lovgiveren pålægger en almen boligorganisation pligt til at gennemføre en udviklingsplan i et hårdt

ghettoområde, forventes det, at beboerdemokratiske organer respekterer lovgiverens ønske og aktivt

medvirker til en forandring af boligområdet. Hvis boligorganisationen, herunder dens demokratiske

strukturer, ikke har evne eller vilje til at opfylde de krav, der stilles i almenboligloven, er det naturligt at

give kommunalbestyrelsen mulighed for at støtte forandringsprocessen.

Selv i de tilfælde, hvor mulighederne for at lave en fælles udviklingsplan er udtømte, og kommunalbe-

styrelsen er villig at gennemføre en kommunal udviklingsplan, vil det være den pågældende boligorga-

nisation og dens demokratiske organer, der vil have mulighed for at gennemføre planen. Hvis disse

hverken kan eller vil sikre en gennemførsel af planen, vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at

indsætte en midlertidig forretningsfører.

Formålet med indsættelse vil være at sikre gennemførsel af den kommunale udviklingsplan. Bestem-

melsen om kommunalbestyrelsens adgang til at indsætte en forretningsfører vedrører således alene

indsættelse af en midlertidig forretningsfører med den opgave at varetage de funktioner, der er nødven-

dige for at sikre udviklingsplanens gennemførelse. Der er således

ikke

tale om, at beboerdemokratiet i

sin helhed vil kunne sættes ud af kraft på grundlag af denne bestemmelse. Efter ministeriets opfattelse

vil dette derfor ikke i sig selv kunne medføre, at en afdeling kan være uden afdelingsbestyrelse i en kor-

tere eller længere årrække.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Økonomi

Finans Danmark

påpeger, at det af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår, at den almene afde-

ling skal stilles økonomisk, som om en ekspropriation ikke var sket, og at erstatningen fastsættes efter

almindelige erstatningsregler. Det fremgår imidlertid ikke af bemærkningerne, hvordan panthaver er

stillet ved påbud efter stk. 2. Der bør derfor være en betingelse for påbuddets gennemførelse, at der sker

fuld dækning af panthaverne.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Høringsnotat og høringssvar over ændringsforslag nr. 3 og 6-8, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 5/7

finder, at der bør gælde samme finansieringsmodel, uanset om omdannelser sker som led i en fælles

udviklingsplan eller som led i et påbud om nedrivninger og salg.

Derudover finder

KL,

at der er behov for uddybning af, hvordan ekspropriationselementet harmonerer

med den planlagte lovændring af ekspropriationsreglerne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at ekspropriationserstatningen fastsæt-

tes efter almindelige regler, således at den dækker det tab, der lides i forbindelse med ekspropriationen.

Spørgsmålet om dækning af panthavernes krav følger af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom. Efter denne lovs § 23 træffer kommissarius afgørelse om erstatningens forde-

ling mellem rettighedshavere og forestår erstatningens udbetaling. For panthavernes vedkommende er

prioritetsordenen afgørende.

Med hensyn til finansieringsmodellen bemærkes, at der er en principiel forskel på fælles og kommunale

udviklingsplaner. En fælles udviklingsplan er udarbejdet i enighed og kan derfor ikke medføre ekspro-

priation. Når der derimod er tale om en kommunal udviklingsplan, kan det ikke afvises at denne kan

indebære ekspropriation, hvilket vil udløse erstatningskrav efter grundlovens § 73. stk. 1.

Formålet med den foreslåede finansieringsmodel er at skabe en balance mellem rettigheder og pligter,

som ændringsforslaget om en kommunal udviklingsplan vil tildele kommunalbestyrelsen. Kommunal-

bestyrelsen får med ændringsforslaget mulighed for at gennemføres sin egen udviklingsplan og som en

naturlig konsekvens heraf er det nærliggende, at kommunalbestyrelsen også udreder eventuel ekspro-

priationserstatning, som eventuelt kan opstå i forbindelse med gennemførelse af en kommunal udvik-

lingsplan. Denne pligt forventes at sikre, at kommunalbestyrelsen indgår et reelt samarbejde med den

berørte almene boligorganisation omkring udarbejdelse af en fælles udviklingsplan.

Det bemærkes i den forbindelse, at en godkendt kommunal udviklingsplan vil give mulighed for at søge

om midler til renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer og nedrivning fra Landsbyggefon-

den, jf. det foreslåede § 96, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

finder ikke grundlag for at vurdere ændringsforslaget i for-

hold til eventuelle fremtidige ændringer af ekspropriationsreglerne.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Høringsnotat og høringssvar over ændringsforslag nr. 3 og 6-8, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 6/7

Høringsliste

Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der høres over udkast til ændrings-

forslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

boliger og lov om leje

(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer til

udvikling eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse

af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Alzheimerforeningen

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Ankestyrelsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

ATP-ejendomme

BAT-Kartellet

Bedre Psykiatri

–

Danmarks Almene Boliger

BOSAM

Byfornyelsesrådet

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

Byggesocietetet

Bygherreforeningen i Danmark

Center for Boligsocial Udvikling

Danmarks Lejerforeninger

Dansk Byggeri

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Advokater

Danske arkitektvirksomheder

Danske Handicaporganisationer

Danske Lejere

Danske Regioner

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Udlejere

Danske Ældreråd

Datatilsynet

Den Danske Dommerforening

Det Centrale Handicapråd

Ejendomsforeningen Danmark

Ejerlejlighedernes Landsforening

Finans Danmark

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Høringsnotat og høringssvar over ændringsforslag nr. 3 og 6-8, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 7/7

Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige

Forsikring og Pension

Frivilligrådet

Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen

Håndværksrådet

Institut for Menneskerettigheder

Kollegiekontorerne i Danmark

KommuneKredit

Kommunernes Revision

–

BDO

Landsbyggefonden

Lejernes Landsorganisation i Danmark

LOS

OK–Fonden

Psykiatrifonden

Rådet for Etniske Minoriteter

Rådet for Socialt Udsatte

SAND De hjemløses Landsorganisation

SBH

SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet)

Selveje Danmark

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Sind

Socialchefforeningen

Socialpædagogernes Landsforbund

TEKNIQ

Udbetaling Danmark

Ældre Sagen