L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet 15/11-18

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 38 Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 38

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 15. november 2018

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om leje

(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af

anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)

[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]

1. Ændringsforslag

Transport-, bygnings- og boligministeren har stillet 7 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for æn-

dringsforslag nr. 4 og 5. Mindretallet vil stemme imod æn-

dringsforslag nr. 1-3, 6 og 7.

andet mindretal

i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me imod ændringsforslag nr. 6. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-5 og 7.

tredje mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovfor-

slaget ikke skal vedtages, og vil stemme imod lovforslaget.

Lovforslaget fortsætter en problematisk brug af betegnel-

sen ghetto og af den såkaldte ghettoliste. Ghettolisten er af

en lang række eksperter blevet betegnet som »Skadelig for

integrationen. Kontraproduktiv. Selvopfyldende. Stigmatise-

rende«, jf. artiklen »Eksperter: Særregler og ghettolister ska-

der integrationen«, www.socialraadgiverne.dk, den 15.

marts 2018. Enhedslisten opfordrer derfor til at stoppe med

brugen af betegnelsen ghettoområder og stoppe med at udar-

bejde ghettolisterne.

Enhedslisten finder det problematisk, at lovforslaget

skærper kriterierne for, hvad der defineres som ghettoområ-

der. Skærpelsen er efter Enhedslistens opfattelse særlig pro-

blematisk, idet etnicitet bliver et afgørende kriterium, såle-

des at der ikke kan være tale om et ghettoområde, medmin-

dre der er flere end 50 pct. beboere, der har ikkevestlig bag-

grund. Det er dybt problematisk, at etnicitet i sig selv er et

kriterium, og at dette nu bliver skærpet. Dette fjerner efter

Enhedslistens opfattelse fokus på, at det er sociale- og be-

skæftigelsesmæssige problemer, som er de vigtigste grunde

til, at et boligområde eventuelt fungerer dårligt.

Enhedslisten finder det problematisk, at der med lovfor-

slaget åbnes for muligheden for at ekspropriere boligafdelin-

ger med henblik på at overholde lovforslagets regel om

maksimum 40 pct. almene familieboliger i de såkaldt hårde

ghettoer. For at kunne ekspropriere ejendomme skal det væ-

re af hensyn til almenvellet. Dette kriterium finder Enhedsli-

sten ikke er opfyldt. Herudover bygger lovforslaget på en af-

tale om initiativer på boligområdet, hvis formål er at mod-

virke parallelsamfund, som det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger. Således henvises der i svar på L 38 – spørgs-

mål 22 til analysen »Parallelsamfund i Danmark«, Økono-

misk Analyse nr. 30, Økonomi- og Indenrigsministeriet,

2018, som svar på, om der er forskning, der underbygger, at

der i Danmark eksisterer parallelsamfund. Denne analyse er

blevet kritiseret at en række forskere, der påpeger, at der ik-

ke er forskning, der påviser eksistensen af parallelsamfund i

AX022004

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet 15/11-18

Danmark, jf. artiklen »Parallelsamfund er noget, politikerne

har opfundet«, videnskab.dk, den 20. februar 2018.

Enhedslisten noterer sig samtidig, at tiltagene i lovforsla-

get er blevet kritiseret for ikke at have en effekt. Kritikken

er baseret på erfaringer fra udlandet, som er samlet i en rap-

port fra Statens Byggeforskningsinstitut (»Ufrivillig fraflyt-

ning fra udsatte boligområder«, Marie Blomgreen Jensen og

Rikke Skovgaard Nielsen, SBI 2018: 10). Der henvises til to

publikationer (»Evidens for sociale effekter af fysiske ind-

satser i udsatte boligområder – Review af 27 effektstudier

fra ni lande«, Akademisk Arkitektforening og Københavns

Kommune, 2014) og (»Fra ghetto til blandet by – Danske og

internationale erfaringer med omdannelse af udsatte bolig-

områder«, Claes Beck Danielsen og Marie Stender, Gads

Forlag, 2017) i svar på L 38 – spørgsmål 23 om, hvorvidt

der er forskning, der underbygger, at tiltagene i lovene har

den ønskede effekt. Begge udgivelser beskæftiger sig med

den fysiske indretning af boligområder og forholder sig ikke

til fjernelse af almene familieboliger som et tiltag til at for-

bedre boligområder eller modvirke parallelsamfund. Således

er det efter Enhedslistens opfattelse ikke påvist, at der er et

grundlag for dels, at lovforslaget har den ønskede effekt,

dels, at der eksisterer de parallelsamfund, som lovforslaget

officielt har til formål at modvirke. Dermed vil ekspropriati-

oner som følge af dette lovforslag ikke være af hensyn til al-

menvellet. Enhedslisten opfordrer på denne baggrund til, at

kravet om maksimum 40 pct. almene familieboliger i så-

kaldt hårde ghettoer fjernes, og at formuleringerne om at gø-

re brug af ekspropriation tillige fjernes fra lovforslaget.

Enhedslisten noterer sig, at Transport-, Bygnings- og Bo-

ligudvalget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget

har modtaget to deputationer den 1. november 2018 fra hen-

holdsvis Bispeparkens Bestyrelse og fra AAB Vejle. Begge

deputationer var kritiske over for lovforslaget. Bestyrelsen i

Bispeparken fremhæver bl.a. det problematiske i at bruge

kriteriet vedrørende ikkevestlig baggrund, da boligafdelin-

gerne ikke har mulighed for at styre beboersammensætning i

forhold til etnicitet, da det ikke er tilladt at diskriminere på

baggrund af etnicitet ved udlejninger. Bestyrelsen i Bispe-

parken fremhæver også det problematiske i, at der ved krite-

riet for gennemsnitsindkomst ikke sammenlignes med lands-

gennemsnittet, hvor Bispeparken er over de 55 pct. som er

grænseværdien, men med et regionsgennemsnit, der er me-

get højt i Region Hovedstaden, så rammes Bispeparken alli-

gevel.

Begge deputationer påpeger det problematiske i at ændre

kriterierne, men samtidig bruge tidligere lister til at definere

de såkaldte hårde ghettoer. Bispeparkens Bestyrelse mener,

at der dermed er tale om lovgivning med tilbagevirkende

kraft. Denne betragtning er Enhedslisten enig i.

Både Bispeparkens Bestyrelse og AAB Vejle mener, at

der er behov for flere almene boliger og ikke færre, som lov-

forslaget fører til. Enhedslisten er enig i denne betragtning

og opfordrer til, at der udarbejdes lovgivning, der i højere

grad giver mulighed for almene boliger fordelt i flere dele af

de større byer og giver mulighed for i højere grad at kunne

kræve anvisningsret i private lejeboliger med henblik på at

få mere blandede byer.

Enhedslisten mener, at lovforslagets hensigt om at indfø-

re tiltag, som kan modvirke parallelsamfund, er forfejlet.

Der er ikke forskningsmæssig dokumentation for, at der er

tale om parallelsamfund i Danmark og slet ikke parallelsam-

fund, der, som lovforslaget gør, knytter dem direkte til én

boligform – de almene familieboliger. Der er samtidig heller

ikke dokumentation for, at tiltagene har den ønskede effekt.

Derfor mener Enhedslisten, at lovforslaget skal stemmes

ned.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

transport-, bygnings- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, DF, V, LA, SF og KF):

Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 30 a, stk. 1, 2

ændres »§ 20, stk. 2-6« til: »§

20, stk. 2-4, 7 og 8«.«

[Konsekvensrettelse]

transport-, bygnings- og boligministeren,

tiltrådt af

fler-

tal

(S, DF, V, LA, SF og KF):

Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 96 i, stk. 2,

ændres »§ 20, stk. 2-5« til: »§ 20, stk.

2-4 og 7«.«

[Konsekvensrettelse]

I den under

nr. 39

foreslåede

§ 168 a

ændres i

stk. 1, 2.

pkt.,

»Udviklingsplanen« til: »Den fælles udviklingsplan«.

[Sproglig præcisering på baggrund af ændringsforslag nr. 6]

transport-, bygnings- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af ALT og RV):

I den under

nr. 39

foreslåede

168 a

ændres i

stk. 1, 3.

pkt.,

»andre almene boliger« til: »andre almene familieboli-

ger«.

[Tydeliggørelse af opgørelsesmetoden]

I den under

nr. 39

foreslåede

§ 168 a

ændres i

stk. 3,

nr. 4,

»statsautoriseret og uafhængig« til: »registreret«.

[Præcisering af betegnelsen ejendomsmægler]

transport-, bygnings- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, DF, V, LA, SF og KF):

Den under

nr. 39

foreslåede

§ 168 b

udgår, og i stedet

indsættes:

»§ 168 b.

Opnås der ikke enighed om en fælles udvik-

lingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen an-

mode transport-, bygnings- og boligministeren om at god-

kende en kommunal udviklingsplan. Den kommunale udvik-

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet 15/11-18

lingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at

nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct.

af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61

a, stk. 4. Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det på-

gældende boligområde kan medtælles boliger, som er nedre-

vet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre almene fa-

milieboliger. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boli-

ger, således at hvert 75 m

erhvervsareal opgøres som en

bolig. Ministeren sender den kommunale udviklingsplan i

høring hos den almene boligorganisation, før ministeren

træffer beslutning efter 1. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan give almene boligorga-

nisationer påbud om at gennemføre en godkendt kommunal-

plan efter stk. 1, herunder udføre foranstaltninger, som er af

væsentlig betydning for virkeliggørelsen af den kommunale

udviklingsplan og for varetagelsen af almene samfundsinte-

resser, inden for en frist fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Hvis den almene boligorganisation ikke efterkom-

mer et påbud, jf. stk. 2, kan kommunalbestyrelsen udpege en

forretningsfører til midlertidigt at udføre funktioner i bolig-

organisationen eller i en boligorganisations afdelinger, som i

henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligor-

ganisationens og afdelingens ledelse, med henblik på at gen-

nemføre den kommunale udviklingsplan.

Stk. 4.

Medfører kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2

tab, yder kommunalbestyrelsen erstatning herfor. Erstatnin-

gen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om of-

fentlige veje m.v. Ved erstatningsfastsættelsen efter 2. pkt.

finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilla-

de, at fastsættelse af erstatning efter stk. 4 sker efter reglerne

i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejen-

dom.

Stk. 6.

Indebærer en kommunal udviklingsplan efter stk. 2

påbud om salg eller nedrivning, overtager kommunalbesty-

relsen genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter hertil.

Stk. 7.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i

særlige tilfælde efter ansøgning dispensere fra kravet i stk.

1, 2. pkt., når

1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgø-

rende redegørelse for de skridt, som kommunalbesty-

relsen vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et

hårdt ghettoområde i 2030, jf. § 61 a, stk. 4,

2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. §

61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene familieboli-

ger i kommunen,

3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at

nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct.

4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle mar-

kedsvurdering kun kan ske med tab.

§ 168 c.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan

meddele en almen boligorganisation påbud om at afvikle et

hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, hvis boligorganisatio-

nen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udvik-

lingsplan efter § 168 a, stk. 1, som ministeren kan godkende,

jf. § 168 a, stk. 2, og kommunalbestyrelsen ikke har fået

godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1,

eller hvis den godkendte fælles udviklingsplan eller den

godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver imple-

menteret.

Stk. 2.

Efter modtagelse af transport-, bygnings- og bolig-

ministerens påbud om afvikling, jf. stk. 1, skal boligorgani-

sationen og kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en

afviklingsplan. Planen kan give mulighed for bevarelse eller

nybyggeri af almene boliger, dog sådan, at højst 25 pct. af

den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være al-

mene boliger.

Stk. 3.

Medfører foranstaltninger til afvikling, der er ud-

ført i henhold til påbud efter stk. 1, tab, yder transport-, byg-

nings- og boligministeren erstatning herfor. Erstatningen

fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne

efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-

de fast ejendom.

Stk. 4.

Afvikler den almene boligorganisation ikke ghet-

toområdet efter påbud herom, jf. stk. 1, iværksætter trans-

port-, bygnings- og boligministeren nødvendige tiltag for

statslig overtagelse af de berørte afdelinger med henblik på

afvikling.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan af-

holde udgifter, der er forbundet med overtagelse af et ghet-

toområde med henblik på afvikling, jf. stk. 4.«

[Kommunal udviklingsplan og mulighed for kommunale på-

bud og erstatning]

transport-, bygnings- og boligministeren,

tiltrådt af

fler-

tal

(S, DF, V, LA, SF og KF):

Nr. 40

affattes således:

»40.

§ 169, stk. 2,

indsættes efter »§§ 164-166«: »og 168

a-168 c«.«

[Bemyndigelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at der

ved lovforslaget indsættes to nye stykker efter stk. 4 i § 20,

hvorefter der konsekvensændres i § 30 a, stk. 1-3, således at

§ 20, stk. 2-6, bliver § 20, stk. 2-4, 7 og 8.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der

ved lovforslaget indsættes to nye stykker efter stk. 4 i § 20,

hvorefter der konsekvensændres i § 96 i, stk. 2, således at §

20, stk. 2-5, bliver § 20, stk. 2-4 og 7.

Til nr. 3

I § 168 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås foretaget en sproglig

præcisering, således at der henvises til den fælles udvik-

lingsplan. Den sproglige præcisering er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 6, hvorefter det foreslås at indsætte en

hjemmel til, at kommunerne kan anmode transport-, byg-

nings- og boligministeren om at godkende en kommunal ud-

viklingsplan, når der ikke kan opnås enighed mellem kom-

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet 15/11-18

munalbestyrelsen og den almene boligorganisation om en

fælles udviklingsplan.

Til nr. 4

I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det i § 168 a, stk. 1, 2.

pkt., at udviklingsplanen skal have som sit mål inden den 1.

januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger

til højest 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghet-

toområde. Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det

pågældende boligområde kan ifølge det foreslåede § 168,

stk. 1, 3. pkt., medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010,

og som ikke er erstattet af andre almene boliger.

Ændringsforslaget indebærer, at boliger, som er blevet

revet ned efter 2010 og ikke erstattet med almene familiebo-

liger – f.eks. ældre- og ungdomsboliger – kan medregnes i

opgørelsen over det samlede antal boliger i et område. Der

er tale om en præcisering, idet udviklingsplanens krav om

en nedbringelse af andelen af almene boliger til højst 40

pct., jf. det foreslåede § 168, stk. 1, 2. pkt., alene omfatter

almene familieboliger.

Til nr. 5

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om formidling af fast ejen-

dom m.v., at betegnelsen statsautoriseret ejendomsmægler

ikke må benyttes. Ved registrering af ejendomsmæglere, er

der ikke tale om en statsautorisation. Det medfører, at beteg-

nelsen statsautoriseret ejendomsmægler kan være i strid med

markedsføringslovens § 5 om vildledende handlinger.

På den baggrund foreslås, at ordene statsautoriseret og

uafhængig erstattes med ordet registreret.

Til nr. 6

Ad § 168 b

I forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget

har flere kommuner meddelt, at de er villige til at løfte et

større ansvar for at modvirke parallelsamfund og ghettodan-

nelse. Kommunerne har således foreslået, at de selv – i ste-

det for staten – får mulighed for at få godkendt en kommu-

nal udviklingsplan, såfremt der ikke kan opnås enighed med

boligorganisationerne om en fælles udviklingsplan. Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet ser velvilligt på kom-

munernes mulighed for at påtage sig et større ansvar. Det er

ikke afgørende for Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

et, hvem der løser problemerne med ghettodannelse – afgø-

rende er, at de bliver løst.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 1, 1. pkt.,

at hvis der ikke op-

nås enighed om en fælles udviklingsplan efter stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og bo-

ligministeren om at godkende en kommunal udviklingsplan.

Dermed skabes det retlige grundlag for, at de kommuner,

som selv ønsker det, kan sikre gennemførelse af en kommu-

nal udviklingsplan for et hårdt ghettoområde, som opfylder

målsætningen om, at andelen af almene familieboliger ned-

bringes til højst 40 pct.

Transport-, bygnings- og boligministeren vil kunne god-

kende udviklingsplanen, hvis mulighederne for at opnå enig-

hed om en fælles udviklingsplanen mellem kommunen og

den almene boligorganisation er udtømt. Transport-, byg-

nings- og boligministeren kan fastsætte vilkår og betingelser

i forbindelse med godkendelse af den kommunale udvik-

lingsplan, herunder at nødvendige tilladelser i øvrigt skal

være indhentet, f.eks. miljø- eller plantilladelser, før kom-

munalbestyrelsen pålægger boligorganisationen at gennem-

føre den kommunale udviklingsplan. Transport-, bygnings-

og boligministerens afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed, men kan indbringes for domstole-

ne, jf. grundlovens § 63. Transport-, bygnings- og boligmi-

nisterens godkendelse af udviklingsplanen er ikke en god-

kendelse af de eventuelle ekspropriative indgreb, som den

kommunale udviklingsplan måtte indeholde, da ministerens

godkendelse ikke ændrer på boligorganisationens rådighed

over ejendommen. Det er derfor først, når kommunalbesty-

relsen efter ministerens godkendelse træffer beslutning om

at gennemføre udviklingsplanen og udstede konkrete påbud

i den forbindelse, at det vil være muligt at vurdere, om der

kunne være tale om ekspropriation, jf. nærmere herom ne-

denfor. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig

for eventuelle ekspropriative indgreb som følge af påbud om

gennemførelse af den kommunale udviklingsplan.

Den kommunale udviklingsplan skal redegøre for de

samme forhold som den fælles udviklingsplan efter den

foreslåede § 168 a, stk. 1. Det vil være den almene boligor-

ganisations pligt at gennemføre den kommunale udviklings-

plan, men dog på baggrund af et kommunalt påbud i stedet

for en aftale om en fælles udviklingsplan.

Den kommunale udviklingsplan skal efter

§ 168 b, stk. 1,

2. pkt.,

have som sit mål inden den 1. januar 2030 at ned-

bringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af

alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a,

stk. 4, svarende til det, der vil gælde for en fælles udvik-

lingsplan.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 1, 3. pkt.,

at ved opgørelse af

det samlede antal boliger i det pågældende boligområde kan

medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke

er erstattet af andre almene familieboliger. Der kan være tale

om boliger, som er nedrevet efter 2010 og erstattet med ek-

sempelvis almene ungdoms- og ældreboliger.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 1, 4. pkt.,

at erhvervsareal ind-

går i opgørelsen af antal boliger, således at hvert 75 m

er-

hvervsareal opgøres som en bolig. Forslaget betyder, at det

bliver klart, hvordan erhvervsareal skal indgå i opgørelse af

antal boliger.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 1, 5. pkt.,

at ministeren sender

den kommunale udviklingsplan i høring hos den almene bo-

ligorganisation, før ministeren tager stilling til kommunalbe-

styrelsens anmodning.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-

ring, at transport-, bygnings- og boligministerens godken-

delse af en kommunal udviklingsplan skal betragtes som en

forvaltningsretlig afgørelse, hvilket betyder, at reglerne om

f.eks. partshøring efter forvaltningslovens § 19 skal iagtta-

ges. Der vil derfor som udgangspunkt være pligt til at parts-

høre boligorganisationerne, jf. forvaltningslovens § 19, før

transport-, bygnings- og boligministeren meddeler godken-

delse af den kommunale udviklingsplan. I praksis kan der

dog tænkes situationer, hvor sagen ikke indeholder nye op-

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet 15/11-18

lysninger, dvs. oplysninger, som boligorganisationen ikke

allerede har kendskab til, og hvor der derfor ikke er pligt til

at partshøre efter forvaltningslovens § 19, f.eks. hvis den

kommunale udviklingsplan er enslydende med den fælles

udviklingsplan, som samme kommunalbestyrelse og den al-

mene boligorganisation ikke kan blive enige om. Med hen-

blik på at sikre, at boligorganisationen altid får adgang til at

udtale sig om den kommunale udviklingsplan, hvad enten

den indeholder nye oplysninger for boligorganisationen eller

ej, fastsættes i loven en høringspligt, hvorefter den kommu-

nale udviklingsplan skal sendes i høring hos den almene bo-

ligorganisation, før ministeren tager stilling til sagen. På den

måde sikres det, at boligorganisationens synspunkter indgår

i ministerens stillingtagen i sagen.

Det foreslås med ændringsforslaget til

§ 168 b, stk. 2,

kommunalbestyrelsen kan give den almene boligorganisati-

on påbud om at gennemføre en godkendt udviklingsplan,

herunder udføre foranstaltninger i et hårdt ghettoområde, jf.

§ 61 a, stk. 4, som er af væsentlig betydning for virkeliggø-

relsen af en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, og

for varetagelsen af almene samfundsinteresser.

De foranstaltninger, som den almene boligorganisation

kan blive pålagt at udføre af kommunalbestyrelsen efter den

foreslåede bestemmelse, er bl.a. afhændelse, væsentlig reno-

vering eller nedrivning af afdelingernes ejendomme.

Hvis et ghettoområde omfatter afdelinger af flere forskel-

lige boligorganisationer, vil påbud blive udstedt til den en-

kelte boligorganisation.

Det følger af almenboliglovens § 164, stk. 1, at kommu-

nalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisatio-

ner med henblik på at sikre en forsvarlig drift af de almene

boligorganisationer og deres afdelinger i overensstemmelse

med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsens

afgørelser truffet i forbindelse med udøvelsen af tilsynet kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed. Boligorga-

nisationen har dog altid mulighed for at indbringe kommu-

nalbestyrelsens afgørelse for domstolene. Det samme vil gø-

re sig gældende i forhold til kommunalbestyrelsens afgørel-

se om at påbyde gennemførelse af en kommunal udviklings-

plan. Efter omstændighederne kan afgørelsen indbringes for

tilsynet med kommunerne efter reglerne i kapitel VI i lov

om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af

6. juli 2018.

Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten

er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,

uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge

lov og mod fuldstændig erstatning.

Der foreligger ekspropriation i grundlovens forstand, hvis

der gøres indgreb i en rettighed, der er beskyttet af grundlo-

vens § 73 (et indgreb i »ejendom«), og indgrebet må karak-

teriseres som ekspropriativt (»afståelse«).

Et påbud efter ændringsforslaget til § 168 b, stk. 2, vil ef-

ter omstændighederne kunne udgøre et indgreb i de almene

boligorganisationers råden over ejendomme i de omfattede

boligområder og dermed i en rettighed, der er beskyttet af

grundlovens § 73.

Om der er tale om et ekspropriativt indgreb (»afståelse«),

vil herefter bero på et samlet skøn over indgrebets beskaf-

fenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved

udøvelsen af dette skøn, kan navnlig peges på indgrebets

formål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er generelt

eller konkret, herunder om det rammer mange eller få perso-

ner, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig

eller aktuel råden, og om indgrebet går ud på at overføre ret-

tigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgø-

relse af denne rettighed.

Der kan på den ene side peges på, at den foreslåede ord-

ning indføres som led i en indsats for at omdanne hårde

ghettoområder, og at kommunalbestyrelsens udstedelse af et

påbud efter § 168 b, stk. 2, vil ske efter transport-, bygnings-

og boligministerens vurdering af, at der ikke kan opnås

enighed om en fælles udviklingsplan. På den anden side vil

et påbud efter bestemmelsen indebære en pligt til at udføre

de nævnte foranstaltninger. Hvis kommunalbestyrelsen gi-

ver påbud om afvikling, vil dette kunne ske ved hjælp af en

række forskellige midler, som i varierende grad vil være

mulige at benytte i det konkrete boligområde. Intensiteten af

et påbud vil bl.a. bero på, hvilke muligheder den pågælden-

de almene boligorganisation har for at afvikle det omhandle-

de boligområde. Der vil imidlertid efter omstændighederne

kunne være tale om et forholdsvis intensivt indgreb.

Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at et påbud ef-

ter § 168 b, stk. 2, vil kunne indebære ekspropriation. Det

må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfæl-

de foreligger ekspropriation. Er indgrebet ekspropriativt, vil

den pågældende almene boligorganisation have krav på

fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73.

Det foreslås med

§ 168 b, stk. 3,

at hvis den almene bo-

ligorganisation ikke efterkommer et påbud, kan kommunal-

bestyrelsen udpege en forretningsfører til midlertidigt at ud-

føre funktioner i boligorganisationen eller i en boligorgani-

sations afdelinger, som i henhold til boligorganisationens

vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens le-

delse, med henblik på at gennemføre den kommunale udvik-

lingsplan.

Bestemmelsen er inspireret af almenboliglovens § 165,

stk. 3, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udpe-

ge en forretningsfører til midlertidigt at varetage den øverste

ledelse i boligorganisationen eller for de enkelte afdelinger.

Kommunalbestyrelsen har således hjemmel til midlerti-

digt at suspendere den øverste ledelse – repræsentantskabet/

generalforsamlingen og bestyrelsen for den almene boligor-

ganisation – og i stedet indsætte en ny forretningsfører med

egne valgte rådgivere. Den midlertidige forretningsfører kan

overtage den fulde ledelse af boligorganisationen og bolig-

organisationens afdelinger med henblik på realiseringen af

den kommunale udviklingsplan og vil i denne situation ud-

gøre repræsentantskabet, bestyrelsen, afdelingsmødet og af-

delingsbestyrelsen.

Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis den almene bo-

ligorganisation ikke efterkommer kommunalbestyrelsens på-

bud efter den foreslåede bestemmelse i § 168 b, stk. 2, og

kan alene anvendes med henblik på at gennemføre den kom-

munale udviklingsplan.

Det er endvidere en betingelse, at bestemmelsen anven-

des midlertidigt, og den forudsættes derfor anvendt i en be-

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet 15/11-18

grænset periode. Det betyder, at når den kommunale udvik-

lingsplan er gennemført, skal den udpegede forretningsfører

træde tilbage og overlade ledelsen af boligorganisationen til

de sædvanlige organer.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 4,

at hvis kommunalbestyrel-

sens påbud efter stk. 2 medfører tab, yder kommunalbesty-

relsen erstatning herfor. Erstatningen fastsættes af taksati-

onsmyndighederne efter lov om offentlige veje m.v. Ved er-

statningsfastsættelsen efter 2. pkt. finder § 103 i lov om of-

fentlige veje m.v. anvendelse.

Bestemmelsen er en følge af grundlovens § 73, stk. 1,

hvorefter afståelse af ejendom kun kan ske ifølge lov og

mod fuldstændig erstatning.

Med fuldstændig erstatning sigtes til, at der skal betales

en erstatning, der økonomisk stiller ejeren, som denne ville

være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket. Erstatnin-

gen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om of-

fentlige veje m.v.

Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 103 i lov

om offentlige veje m.v. betyder, at erstatning for ekspropria-

tionen fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

en eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fra-

drages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis

ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det

tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 5,

at transport-, bygnings- og

boligministeren kan tillade, at fastsættelse af erstatning efter

stk. 4 sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved eks-

propriation vedrørende fast ejendom.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse kan fin-

de anvendelse, f.eks. hvor en erstatningssag har principiel

karakter eller er særlig kompleks og det vil være mest hen-

sigtsmæssigt, at det er en af de to kommissarier for statens

ekspropriationer, der træffer afgørelse om ekspropriationen.

De statslige kommissariater har erfaring med ekspropriatio-

ner i store, komplekse statslige anlægsprojekter.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 6,

at kommunalbestyrelsen

overtager genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter her-

til, hvis en kommunal udviklingsplan indebærer påbud om

salg eller nedrivning af boliger.

En kommunal udviklingsplan, der indeholder nedrivning

af boliger, medfører, at lejerne skal opsiges. Dette kan ske

efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1. Salg af boliger vil

typisk forudsætte, at boligerne sælges fri for lejere, idet for-

målet med den kommunale udviklingsplan i nogle situatio-

ner ikke vil kunne nås, hvis de hidtidige beboere ikke flytter.

Det vil sige, at lejerne må opsiges. Derfor foreslås der i lov-

forslaget indsat en hjemmel i almenlejeloven til opsigelse i

denne situation. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og

3, og de tilhørende bemærkninger.

Det er kommunalbestyrelsen, der giver tilsagn om støtte

til nye almene boliger. Det vil sige, at det er kommunalbe-

styrelsen, der vurderer behovet for nye almene boliger til er-

statning for de nedrevne eller solgte.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 7,

at transport-, bygnings- og

boligministeren i særlige tilfælde efter ansøgning kan dis-

pensere fra reglen i stk. 1, 2. pkt., når

1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgø-

rende redegørelse for, hvilke skridt kommunalbestyrelsen

vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et hårdt ghetto-

område, jf. § 61 a, stk. 4, i 2030,

2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. §

61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene familieboliger i

kommunen,

3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at

nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct., og

4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle

markedsvurdering kun kan ske med tab.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 168 a, stk. 3, i

lovforslagets § 1, nr. 39. Der henvises derfor til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.

Ad § 168 c

Som konsekvens af den foreslåede § 168 b foreslås den i

lovforslagets § 1, nr. 39, foreslåede § 168 b rykket til § 168

c, for at gøre plads til den nye § 168 b. Derudover er den

kommunale udviklingsplan tilføjet i § 168 c, stk. 1, således

at transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele en

almen boligorganisation påbud om at afvikle et hårdt ghetto-

område, jf. det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 61 a,

stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen ikke har fået godkendt en

kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, eller hvis den

godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver imple-

menteret.

Den foreslåede § 168 c svarer således med en enkelt ju-

stering i stk. 1 til forslaget til § 168 b, som det fremgår af

lovforslaget som fremsat. Der henvises derfor til de speciel-

le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.

Til nr. 7

Efter almenboliglovens § 169, stk. 2, kan transport-, byg-

nings- og boligministeren fastsætte nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i §§ 164-166, der omhandler kommu-

nalbestyrelsens tilsynsbeføjelser med de almene boligorga-

nisationer.

Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets § 1, nr.

40, affattes således, at §§ 168 a-168 c indsættes i bemyndi-

gelsesbestemmelsen i almenboliglovens § 169, stk. 2.

Dette medfører, at transport-, bygnings- og boligministe-

rens bemyndigelse udvides til også at fastsætte nærmere reg-

ler om de forhold, der er nævnt i den foreslåede, nye § 168

b, jf. ændringsforslag nr. 6.

Bemyndigelsen forventes at ville blive anvendt til at fast-

sætte nærmere regler om den kommunale udviklingsplan.

Herunder vil der blive fastsat regler om frist for udarbejdel-

sen. Denne vil efter hensigten blive fastsat til 6 måneder.

Desuden vil der blive fastsat regler om kriterier for ministe-

rens vurdering af udviklingsplaner, om frist for revision af

planer, der ikke kan godkendes af ministeren, og om mulig-

hed for dispensation fra kravet om nedbringelse af andelen

af familieboliger til højst 40 pct. Ligeledes vil der blive fast-

sat regler om planens detaljeringsgrad og fastlæggelse af mi-

lepæle og om ministeriets opfølgning på gennemførelse af

planen. Desuden vil der blive fastsat regler om orientering af

afdelingsbestyrelsen.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet 15/11-18

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til

1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-

og Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren

sendte den 29. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. (folke-

tingsåret 2017-18) TRU alm. del – bilag 357. Den 3. oktober

2018 sendte transport-, bygnings- og boligministeren hø-

ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Et udkast til ændringsforslag nr. 3, 6 og 7 har været sendt

i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren sendte

den 3. oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf. L 38 – bilag

2. Den 12. november 2018 sendte transport-, bygnings- og

boligministeren de pågældende ændringsforslag til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputati-

oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-

forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 36 spørgsmål

til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig be-

svarelse, som ministeren har besvaret.

Kim Christiansen (DF)

nfmd.

Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)

Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA)

Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S)

Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)

fmd.

Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S)

Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT)

Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)